FN i forvandling og forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN i forvandling og forandring"

Transkript

1 Christiansborg, 24. oktober 2003 FN i forvandling og forandring Tiden er moden til at se på FN s grundlæggende politiske opgaver og til eventuelt om nødvendigt at ændre på strukturen i FN Vi befinder os i et historisk øjeblik, der kan vise sig lige så afgørende som i 1945, hvor FN blev grundlagt Historien er en ubarmhjertig dommer og den vil ikke tilgive os hvis ikke vi gør noget nu, mens tid er. Så markante var ordene fra FNs generalsekretær Kofi Annan da han i september 2003 talte til FNs generalforsamling. Den opfordring må ikke ignoreres. Verden har brug for en stærk organisation, hvor alle verdens lande kan mødes til debat, dialog og finde fælles løsninger på globale udfordringer. FN s neutralitet og det medejerskab alle lande føler overfor FN, giver organisationen en enestående mulighed for at gribe ind i lande og konflikter, hvor ingen andre kan få adgang. FN er den paraply, hvorunder de globale menneskerettigheder udvikler sig og gøres globale og gyldige. FN er den organisation, der sætter rammer for den internationale magtanvendelse og som verdens lande - også USA - går til, når de ønsker at få afprøvet legaliteten og legitimiteten i militære aktioner. FN er den organisation, der konsekvent og vedholdende arbejder for at udvikle de globale offentlige goder fra bæredygtig udvikling til retfærdighed, fred og samarbejde. Dertil kommer, at FN har udviklet sig markant i de sidste 10 år. Der var mere end tre gange så mange fredsbevarende operationer i perioden , som der var i de første 50 år med FN. Der har været afholdt en række globale topmøder, fra Rio til København og Johannesburg, hvor de internationale spilleregler og den internationale debat har bevæget sig i kvantespring - sammenholdt med de foregående årtier. Selv om hvert topmøde langt fra indfriede forventningerne, så har de tilsammen markeret et historisk gennembrud. Årtusindmålene (2015- målene 1 ) har gjort FNs udviklingsarbejde mere dynamisk og målrettet, og styrket koordineringen i udviklingsaktiviteterne. Antallet af miljøaftaler og initiativer er øget markant, og selv om mange aftaler er for svage og uforpligtende, så er der stadig flere eksempler på, at globale miljøproblemer håndteres hurtigt og effektivt. De første spæde, men vigtige skridt, mod en stærkere international retsorden er blevet taget med både den Internationale Straffedomstol og Kyoto Protokollen. Samspillet og synergien mellem FN, Verdenshandelsorganisationen WTO, Den Internationale Valutafond IMF og Verdensbanken er bedre end nogensinde. Nye fonde, partnerskaber og aktørindflydelse giver ny dynamik i FN systemet og samspillet mellem FN, private virksomheder og civilsamfundet er styrket og udbygget. FN og det internationale samarbejde er med andre ord ikke i krise. Faktisk er FN stærkere end nogensinde før. Men FN-systemet står overfor en række alvorlige udfordringer. Mange lande er frustrerede over FNs handlingslammelse, langsommelighed og over andre landes ligegyldighed overfor FNs beslutninger. Troværdigheden svækkes når udemokratiske diktaturstater bruger FN som politisk platform - og samtidig nyder godt af FNs beskyttelse. Der rejses kritik når FN er mere bekymret over staternes suverænitet end over folkenes ret til selvbestemmelse og rettigheder. Samtidig er det fredsbevarende og fredsskabende arbejde under stadig forandring ikke mindst efter erfaringerne fra Balkan og Rwanda. Problemerne ved sikkerhedsrådets rolle, mandat og sammensætning bliver stadigt mere tydelige. FNs udviklingsarbejde presses af Verdensbanken og Valutafonden, og miljøindsatsen er mere fragmenteret end nogensinde med op mod 200 globale og regionale miljøaftaler. FNs indsats for at skabe en ny økonomisk verdensorden er ikke slået igennem. Der er derfor stort behov for at udvikle FN og udbygge den internationale retsorden. Det Radikale Venstre er stærk fortaler for en mere aktivistisk linje i FN s sikkerhedsråd med henblik på intervention til fordel for grundlæggende menneskerettigheder og demokrati; for en langt mere målrettet indsats i alle lande for at styrke og udbrede de internationale menneskerettigheder; for

2 en langt stærkere og bedre koordineret udviklingsindsats i FN; for langt stærkere og mere bindende globale miljøaftaler samt for at øge og udbygge det internationale økonomiske samarbejde i et samspil mellem FN, WTO, IMF og Verdensbanken. Men skal det lykkes, kræver det reformer af FN's struktur og organisation. Man kan drømme om den store reform. Om en vilje til forandring som den, der var tilstede da den globale arkitektur blev udtænkt under og efter Anden Verdenskrig. Men den vilje er næppe tilstede i dag. Den internationale situation er ganske forskellig fra Nedenstående reformforslag er derfor tænkt som pejlemærker - men realistiske pejlemærker - for de kommende års debat om og i FN. Det er ikke bud på indholdet i FN samarbejdet. Det er et bud på reformprocessen i FN, og på hvordan vi får et endnu stærkere og mere handlekraftigt FN. Kofi Annan har nedsat et internationalt panel. Flere og flere lande kommer med konkrete forslag. Vores udspil er en opfordring til den danske regering om at gøre langt mere. Det haster. Og det er helt nødvendigt. Det kræver mod og hårdt arbejde, men nogen skal gå forrest. Der er det Radikale Venstres historiske rolle. Partiet har alle dage forenet idealisme med tålmodigt, men insisterende, hårdt arbejde for forbedringer af det internationale samarbejdes fundament og arkitektur. Det Radikale Venstre er partiet for danske verdensborgere. Reformforslag FNs overordnede struktur 1. Arbejde for - i takt med at flere og flere lande bliver demokratiske og respekterer menneskerettighederne - en langt klarere tredeling af magten i FN, med Generalforsamlingen som den lovgivende magt, Sikkerhedsrådet i samspil det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) og Formynderskabsrådet som den udøvende magt og internationale domstole (som den Internationale Domstol, den Internationale Straffedomstol) som den dømmende magt. 2. Udvide Sikkerhedsrådet til medlemmer med én gruppe faste permanente medlemmer med vetoret, én gruppe permanente regionale repræsentanter med vetoret udvalgt ved rotation blandt de største lande i regionen 2 og en gruppe roterende medlemmer uden vetoret. Bevare vetoretten, men stile mod en konsensus minus 1 - mekanisme blandt de faste medlemmer og stille langt skrappere krav til begrundelser for anvendelse af vetoretten. Sikre en langt større grad af automatik i Sikkerhedsrådets resolutioner, så konsekvenserne af manglende overholdelse beskrives i resolutionerne, hvorefter lande der undlader at følge beslutningerne automatisk udsættes for sanktioner. 3. Reformere og omdanne det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) efter samme principper, medlemsskab og struktur som et omformet Sikkerhedsråd, så der kan træffes bindende afgørelser på det økonomiske og sociale område. 4. Genoplive Formynderskabsrådet (Trusteeship Council 3 ) og omforme rådet til tage hånd om stater på randen af kollaps og kaos (udfylde magttomrum som for nylig i Liberia) samt om post-konflikt-genopbygning efter krige og konflikter (som UNMIK i Kosovo). Rådet bør sammensættes af en række medlemsstater og internationale organisationer, herunder IMF og Verdensbanken. 5. Arbejde hen imod en mere klar arbejdsdeling med færre FN organisationer og en stærkere struktur og koordinering indenfor hovedområderne fred og sikkerhed; økonomisk og social udvikling; menneskerettigheder; humanitære indsatser og international lovgivning.

3 6. Styrke inddragelsen af civilsamfundet og udvikle partnerskaberne mellem FN, private virksomheder og civilsamfundet. Folkeretten 7. Ændre den folkeretlige praksis henimod mindre fokus på staternes suverænitet og større fokus på folkenes selvbestemmelse, internationale menneskerettigheder og på de globale værdier udviklet af gennem det sidste tiårs topmøder fra Rio til Johannesburg. 8. Bruge og udmønte FN-pagten til også at kunne gribe militært ind i andre lande i forbindelse med massive brud på folkenes ret selvbestemmelse, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden 4. Sikkerhedsrådets arbejde bør udvides til at omfatte "menneskelig sikkerhed" og ikke kun international sikkerhed. 9. Udvikle retningslinier for aktioner målrettet mod nye trusler som terroristgrupper udstyret med masseødelæggelsesvåben. 10. Videreudvikle tækningen omkring retten til udvikling og anvende begrebet i den globale indsats mod sult, fattigdom og ulighed og for bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder og Demokrati 11. Arbejde for at FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder fokuserer på deres primære rolle med at koordinere og overvåge beskyttelsen af menneskerettighederne og herunder servicere Menneskerettighedskommissionen og kontrolkomiteerne. 12. Styrke Menneskerettighedskommissionen og kontrolkomiteerne for de seks centrale menneskerettighedskonventioner og tilføre de nødvendige midler, så de kan udfylde deres centrale rolle i overvågningen af menneskerettighederne. 13. Indføre en automatisk årlig rapportering direkte til Menneskerettighedskommissionen for lande der ikke ratificerer konventionerne eller deltager i/accepterer procedurerne i kontrolkomiteerne. 14. Styrke de nationale, FN akkrediterede, menneskerettighedsinstitutioner og sikre dem en formel status og taleret i Menneskerettighedskommissionen. 15. Sikre en direkte, lokal tilstedeværelse af FNs højkommissariat for menneskerettigheder i lande, hvor der ikke eksisterer en national menneskerettighedsinstitution, og især i postkonflikt samfund. Det kan evt. ske i samarbejde med andre FN-organisationer. 16. Lægge øget pres på regimer, der ikke overholder menneskerettighederne ved hjælp af "smarte sanktioner" overfor magthaverne og gennem en indsats for at skabe "demokratiske øer" i landene (f.eks. via folkelige organisationer og virksomheder). 17. Arbejde for at overholdelsen af de internationale menneskerettighedskonventioner gøres til en betingelse for støtte til reformer af retssektoren finansieret via udvikingsbistand eller lån fra Verdensbanken. 18. Styrke menneskerettighederne som et tværgående hensyn i alle FNs aktiviteter. Ikke mindst skal UNDPs rolle i kapacitetsopbygning på menneskerettighedsområdet styrkes. 19. Styrke den regionale demokratiudvikling og overvågning gennem mekanismer som dem der eksisterer i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

4 Konfliktforebyggelse og sikkerhedspolitik 20. Styrke varslingen og overvågningen af krige og konflikter ved at tildele FN egen efterretningskapacitet, bestående af eksperter fra en række grene af FN-systemet og med kompetence til at fungere som koordinator og varslingsenhed på området fred og sikkerhed. 21. Etablere et fast korps af våbeninspektører der hurtigere og mere effektivt kan overvåge og kontrollere udviklingen af masseødelæggelsesvåben. 22. Sikre at der i langt højere grad kan sættes magt bag sikkerhedsrådets resolutioner og øge kapaciteten til at gribe ind i konflikter gennem oprettelse af en permanent militær styrke under FN s sikkerhedsråd, styrke FNs muligheder for at finansiere hurtige udrykninger i konfliktområder og arbejde for at FN-ledede operationer er udrustet mere robust, både hvad angår beføjelser, herunder selvforsvar, og materiel. 23. Udvide mandatet for SHIRBRIG og udruste enhederne, så de kan indsættes i operationer uden samtykke fra de stridende parter (under Pagtens kapitel 7) i mere risikofyldte områder, f.eks. i Afrika. Arbejde for oprettelsen af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse (ca mand) med SHIRBRIG som forbillede til rådighed for hurtig og effektiv udsendelse indenfor rammen af FN s stand-by system (UNSAS). 24. Udvikle regionale organisationer, ikke mindst EU, til at kunne løse krævende fredsbevarende/skabende opgaver for FN - også uden for egen interessesfære. Støtte andre regionale organisationer 5, især afrikanske, i at opbygge fælles kapacitet til at gå ind i fredsbevarende og fredsskabende operationer. 25. Give FN mulighed for i akutte tilfælde hvor medlemsstaterne svigter - at engagere (anerkendte) private militære firmaer (PMCs) i fredsoperationerne indtil de regionale organisationer og FN selv får kapacitet til at løse de fredsbevarende/skabende opgaver. Professionelle lejesoldater i FN-operationer skal være underlagt skrappe kriterier, international lovgivning, herunder Geneve Konventionerne og skal kunne stilles for Den Internationale Straffedomstol. 26. Styrke FNs medieberedskab for at sikre en bedre håndtering af medier og informationer i konflikt og krigssituationer. 27. Integrere de humanitære opgaver langt bedre i Sikkerhedsrådets arbejde for at sikre en bredere vifte af redskaber og en bedre overgang mellem konflikter, genopbygning og langsigtet udvikling. 28. Etablere multilaterale civile udrykningsstyrker bestående af politi, jurister, dommere, beredskabsfolk, menneskerettighedseksperter m.v., der er opbygget i enheder, har trænet sammen, kender hinanden, og derfor kan rykke ud hurtigere og mere kvalificeret. 29. Styrke samarbejdet mellem civile og militære indsatser og administrationer i krigs- og konfliktsituationer (CIMIC) og sikre samarbejdet den nødvendige økonomiske og politiske opbakning. 30. Behandle fredsoperationerne som en af FN s hovedaktiviteter og finansiere dem via FN s regulære budget i stedet for via en "støtte konto", der skal behandles år for år og post for post. Udvikling 31. Arbejde for at FN bliver den koordinerende og samlede kraft i det internationale udviklingsarbejde.

5 Miljø 32. Gøre opfyldelsen af 2015-målene (Årtusindårs-målene) til omdrejningspunktet for FNs udviklingsarbejde, og bruge de nationale 2015-måls-landerapporter som et centralt redskab til at evaluere landenes fremskridt og vilje til forandring. 33. Samordne og koordinere udviklingsarbejdet i de enkelte lande gennem fattigdomsreduktionsstrategier (PRSP) og ikke mindst gennem handlingsplaner for opfyldelse af 2015-målene. 34. Arbejde for at FN og UNDP, især i lande med god regeringsførelse, bevæger sig væk fra projektbistanden, og koncentrerer sig om at fremme brugen af enkel, ubunden, men målbar, budgetbistand til sektorer og lande med god regeringsførelse; yde kapacitetsopbygning for god regeringsførelse (især demokrati, menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse); og føre dialog om udviklingsalternativer. Ejerskab og ansvar for udviklingen og for udviklingsbistanden skal forankres i modtagerlandene. 35. Styrke samarbejdet og den interne koordinering mellem de mange FN udviklingsorganisationer gennem en fortsat opbygning af FNs udviklingsgruppe (UNDG) og gennem fælles programmer i de enkelte lande. 36. Styrke og udbygge den lovende arbejdsdeling imellem de enkelte FN-organisationer og Verdensbanken - især i post-konflikt situationer. 37. Styrke indsatsen for kvinders rettigheder, reproduktion og befolkningstilvækst ved et tættere samarbejde eller sammenlægning af de relevante organisationer, herunder UNIFEM, UNFPA og UNICEF. 38. Arbejde for at der på lang sigt dannes en Verdensmiljøorganisation, der kan samle, koordinere, implementere, overvåge, sanktionere og videreforhandle de op mod 200 internationale miljøaftaler og konventioner. Verdensmiljøorganisationen skal oprettes med udgangspunkt i FNs miljøprogram (UNEP); den globale miljøfacilitet (GEF) og kommissionen for bæredygtig udvikling (CSD). 39. Styrke samarbejdet mellem de enkelte konventioner (som det sker på kemikalieområdet); synergien mellem de enkelte miljøkonventioner skal udbygges med fælles forskning, rapportering, kapacitetsopbygning og implementering og eventuelt gennem oprettelsen af et fælles tvistbilæggelsessystem. Forhandlingerne i de enkelte miljøkonventioner skal kobles tættere sammen f.eks. gennem afholdelsen af fælles partsmøder. 40. Opgradere UNEP til en særorganisation og sikre organisationen en mere stabil finansiering; indføre universelt medlemskab i UNEPs ministerial forum; UNEPs rolle skal primært være koordinerende i forhold til konventionerne og normskabende. Derudover skal UNEP have en styrket rolle indenfor kapacitetsopbygning i de enkelte lande. UNEP skal ikke være direkte projektimplementerende. 41. Koble den globale miljøfacilitet (GEF) tættere til UNEP som en fælles finansieringsmekanisme for miljøkonventionerne. 42. Nedlægge Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD) og overføre opgaverne til det Økonomiske og Sociale Råd (se punkt 3). Økonomi 43. Styrke koblingen mellem arbejdet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i FN og ved at henvise i WTO til gældende internationale aftaler (f.eks. omkring miljø og

6 arbejdstagerrettigheder) indgået i regi af FN, som et legitimt grundlag for udformning af national lovgivning (som det allerede er sket for fødevarestandarder og standarder m.h.t. dyre og plantesundhed). En mere koblet international dagsorden vil styrke både WTO og FN. 44. Koble WTO og særorganisationerne den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken tættere til FN systemet gennem en mere omfattende og formaliseret rapportering til det Økonomiske og Sociale Råd. 45. Styrke synergien og samspillet mellem FN, WTO, Verdensbanken og IMF ved et udbygget og mere formelt samarbejde mellem sekretariaterne. 46. Lægge FN s handelsorganisation UNCTAD og/eller International Trade Center ind under WTO for at styrke udviklingsarbejdet i WTO. 47. Gøre 2015-målene, herunder en halvering af fattigdommen, til centrale målsætninger for både WTO, Verdensbanken og IMF. 48. Sikre udviklingslandene en stærkere placering og øget indflydelse i Verdensbanken og i IMF. Finansiering 49. Øge de faste grundbidrag til FNs budget betydeligt for at sikre FN større gennemslagskraft, uafhængighed og forudsigelighed, og for at give medlemslandenes større ejerskab over FN systemet. 50. Arbejde for at FNs uafhængighed og gennemslagskraft på længere sigt sikres gennem mere automatiske finansieringsmodeller. Ideer er internationale skatter, faste bidragsberegninger (f.eks. en procentdel af medlemstaternes forsvarsudgifter, modregnet udgifter til FN-bemyndigede operationer) eller opfyldnings-modeller hver 4-5 år som det er tilfældet for den Internationale Udviklingssammenslutning under Verdensbanken. En anden ide er etableringen af et internationalt FN-lotteri. 51. Udvikle nye fleksible og målrettede konstruktioner der kan tiltrække finansiering fra det private erhvervsliv i stil med den globale sundhedsfond, men gøre det i regi af og i tæt samspil med de eksisterende FN-organisationer som det er sket med globale vaccinationsinitiativ, GAVI. 52. Støtte dannelsen af nye lånefinansieringsmodeller for opfyldelsen af 2015-målene som f.eks. den foreslåede internationale finansieringsfacilitet 6. FNs administration 53. Arbejde for at alle medarbejdere ansættes udelukkende udfra kvalifikationer og internationalt anerkendte test (som praktiseret i UNDP). 54. Decentralisere arbejdet yderligere og sikre en bedre koordinering i de enkelte lande med udgangspunkt i etableringen af FN huse, hvor alle FN-organisationer hører til og hvor der etableres fælles administration og ledelse. 55. Styrke og udbygge mål og resultatstyringen af de enkelte FN-organisationer med konstant fokus på deres relevans.

7 Dette udspil er udarbejdet af en gruppe under Udenrigspolitisk Udvalg i Det Radikale Venstre. Undervejs har været afholdt en studiekreds med inddragelse af en række danske eksperter. Udspillet er derefter behandlet og tiltrådt af den radikale Folketingsgruppe. Kommentarer er velkomne til Noter: 1 De ambitiøse 2015 mål blev vedtaget med Årtusinderklæringen af stats- og regeringscheferne på FN s Generalforsamling i Der er tale om otte konkrete mål, nemlig: 1. Halvere fattigdommen 2. Sikre skolegang for alle børn 3. Sikre kvinder ligestilling 4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele 6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme 7. Sikre et bæredygtigt miljø Se mere på eller 2 For eksempel rotation mellem Egypten, Nigeria og Sydafrika i Afrika; Argentina, Brasilien og Mexico i Latinamerika; Pakistan, Indien, Indonesien og Japan i Asien; og Italien, Tyskland og Spanien i Europa. 3 Formynderskabsrådet er formelt et af FN s 6 hovedorganer og blev anvendt under afkoloniseringen, men har været inaktivt siden 1970 og blev formelt suspenderet i De øvrige hovedorganer er Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, ECOSOC, FN-sekretariatet og Den Internationale Domstol. Se mere om Formynderskabsrådet på Ideen om at genoplive Formynderskabsrådet blev blandt andet nævnt af Kofi Annan i sin tale til FNs Generalforsamling i september Som defineret i artikel 6 og 7 i den Internationale Straffedomstol, se 5 Eksempler er den Afrikanske Union (AU), Konferencen til Koordinering af Udviklingen i Det Sydlige Afrika (SADCC), Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), Organisationen af Amerikanske Stater (OAS); og Sammenslutningen af Sydøst-Asiatiske Stater (ASEAN). 6 Se mere på

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

En dagsorden for danske verdensborgere

En dagsorden for danske verdensborgere Christiansborg, 10. september 2003 En dagsorden for danske verdensborgere - Den radikale folketingsgruppes udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejdsgrundlag i samlingen 2003-04. Sammendrag Dette papir fokuserer

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

FN-forbundets reformpapir. 1. Fred og sikkerhed

FN-forbundets reformpapir. 1. Fred og sikkerhed FN-forbundets reformpapir 1. Fred og sikkerhed Forord I de senere år har vi oplevet, at den retsbaserede regulering af internationale forhold er kommet stærkere i fokus bl.a. med oprettelsen af Den Internationale

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2015/2104(INI) 2.9.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 David McAllister (PE560.882v01-00) om EU's rolle i FN - hvordan EU's udenrigspolitiske

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

I Større Frihed. Reform af FN. 51 anbefalinger fra FN-forbundet. FN-forbundet, Midtermolen 3, st th, 2100 København Ø. Tlf: 35 46 73 73 www.una.

I Større Frihed. Reform af FN. 51 anbefalinger fra FN-forbundet. FN-forbundet, Midtermolen 3, st th, 2100 København Ø. Tlf: 35 46 73 73 www.una. I Større Frihed Reform af FN 51 anbefalinger fra FN-forbundet FN-forbundet, Midtermolen 3, st th, 2100 København Ø. Tlf: 35 46 73 73 www.una.dk 2 Kapitel I: Introduktion FNs generalsekretær Kofi Annan

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Notat. International Koordination/ Kemikalier. J.nr. D / Ref. MMW/LFO Den 12. september 2005

Notat. International Koordination/ Kemikalier. J.nr. D / Ref. MMW/LFO Den 12. september 2005 Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 419 Offentligt Notat DEPARTEMENTET/MST International Koordination/ Kemikalier J.nr. D 018-0003/722-0003 Ref. MMW/LFO Den 12. september 2005

Læs mere

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE Strategi for regeringens tilgang INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er Danmarks tilgang til det internationale menneskerettighedsarbejde?... 4 Hvorfor en international

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Historisk afsæt 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører 2.b International

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

FN-forbundets Reformpapir 2 FN - En bedre verden er mulig

FN-forbundets Reformpapir 2 FN - En bedre verden er mulig FN-forbundets Reformpapir 2 FN - En bedre verden er mulig Forord...3 1. FN -- En bedre verden er mulig...4 2. Styrkelse af FN's Generalforsamling...5 Baggrund...5 3. En stærkere rolle til FN's økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring 1. Indledning I sine konklusioner af 25. juni 2001 udtalte Rådet tilfredshed med Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI Bruxelles, den 12. december 2003 Indledning Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

En bæredygtig verden. Den samarbejdende verden

En bæredygtig verden. Den samarbejdende verden En bæredygtig verden Demokrati. Bæredygtighed. Menneskerettigheder. Solidaritet. Ret over magt. Dialog. Pragmatisme. Handling. Socialliberalisme. Humanisme. Tolerance. Frisind. Ansvar. Respekt. Minoritetsbeskyttelse.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde 26. september 2001 PE 303.831/1-42 ÆNDRINGSFORSLAG 1-42 UDKAST TIL UDTALELSE af Hans-Georg Modrow (PE 303.831) Kommissionens meddelelse

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Carsten Staur Globalt samarbejde frem mod 2020 Det globale system FN-systemet, Verdensbanken, IMF og mange andre internationale organisationer er godt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere