FN i forvandling og forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN i forvandling og forandring"

Transkript

1 Christiansborg, 24. oktober 2003 FN i forvandling og forandring Tiden er moden til at se på FN s grundlæggende politiske opgaver og til eventuelt om nødvendigt at ændre på strukturen i FN Vi befinder os i et historisk øjeblik, der kan vise sig lige så afgørende som i 1945, hvor FN blev grundlagt Historien er en ubarmhjertig dommer og den vil ikke tilgive os hvis ikke vi gør noget nu, mens tid er. Så markante var ordene fra FNs generalsekretær Kofi Annan da han i september 2003 talte til FNs generalforsamling. Den opfordring må ikke ignoreres. Verden har brug for en stærk organisation, hvor alle verdens lande kan mødes til debat, dialog og finde fælles løsninger på globale udfordringer. FN s neutralitet og det medejerskab alle lande føler overfor FN, giver organisationen en enestående mulighed for at gribe ind i lande og konflikter, hvor ingen andre kan få adgang. FN er den paraply, hvorunder de globale menneskerettigheder udvikler sig og gøres globale og gyldige. FN er den organisation, der sætter rammer for den internationale magtanvendelse og som verdens lande - også USA - går til, når de ønsker at få afprøvet legaliteten og legitimiteten i militære aktioner. FN er den organisation, der konsekvent og vedholdende arbejder for at udvikle de globale offentlige goder fra bæredygtig udvikling til retfærdighed, fred og samarbejde. Dertil kommer, at FN har udviklet sig markant i de sidste 10 år. Der var mere end tre gange så mange fredsbevarende operationer i perioden , som der var i de første 50 år med FN. Der har været afholdt en række globale topmøder, fra Rio til København og Johannesburg, hvor de internationale spilleregler og den internationale debat har bevæget sig i kvantespring - sammenholdt med de foregående årtier. Selv om hvert topmøde langt fra indfriede forventningerne, så har de tilsammen markeret et historisk gennembrud. Årtusindmålene (2015- målene 1 ) har gjort FNs udviklingsarbejde mere dynamisk og målrettet, og styrket koordineringen i udviklingsaktiviteterne. Antallet af miljøaftaler og initiativer er øget markant, og selv om mange aftaler er for svage og uforpligtende, så er der stadig flere eksempler på, at globale miljøproblemer håndteres hurtigt og effektivt. De første spæde, men vigtige skridt, mod en stærkere international retsorden er blevet taget med både den Internationale Straffedomstol og Kyoto Protokollen. Samspillet og synergien mellem FN, Verdenshandelsorganisationen WTO, Den Internationale Valutafond IMF og Verdensbanken er bedre end nogensinde. Nye fonde, partnerskaber og aktørindflydelse giver ny dynamik i FN systemet og samspillet mellem FN, private virksomheder og civilsamfundet er styrket og udbygget. FN og det internationale samarbejde er med andre ord ikke i krise. Faktisk er FN stærkere end nogensinde før. Men FN-systemet står overfor en række alvorlige udfordringer. Mange lande er frustrerede over FNs handlingslammelse, langsommelighed og over andre landes ligegyldighed overfor FNs beslutninger. Troværdigheden svækkes når udemokratiske diktaturstater bruger FN som politisk platform - og samtidig nyder godt af FNs beskyttelse. Der rejses kritik når FN er mere bekymret over staternes suverænitet end over folkenes ret til selvbestemmelse og rettigheder. Samtidig er det fredsbevarende og fredsskabende arbejde under stadig forandring ikke mindst efter erfaringerne fra Balkan og Rwanda. Problemerne ved sikkerhedsrådets rolle, mandat og sammensætning bliver stadigt mere tydelige. FNs udviklingsarbejde presses af Verdensbanken og Valutafonden, og miljøindsatsen er mere fragmenteret end nogensinde med op mod 200 globale og regionale miljøaftaler. FNs indsats for at skabe en ny økonomisk verdensorden er ikke slået igennem. Der er derfor stort behov for at udvikle FN og udbygge den internationale retsorden. Det Radikale Venstre er stærk fortaler for en mere aktivistisk linje i FN s sikkerhedsråd med henblik på intervention til fordel for grundlæggende menneskerettigheder og demokrati; for en langt mere målrettet indsats i alle lande for at styrke og udbrede de internationale menneskerettigheder; for

2 en langt stærkere og bedre koordineret udviklingsindsats i FN; for langt stærkere og mere bindende globale miljøaftaler samt for at øge og udbygge det internationale økonomiske samarbejde i et samspil mellem FN, WTO, IMF og Verdensbanken. Men skal det lykkes, kræver det reformer af FN's struktur og organisation. Man kan drømme om den store reform. Om en vilje til forandring som den, der var tilstede da den globale arkitektur blev udtænkt under og efter Anden Verdenskrig. Men den vilje er næppe tilstede i dag. Den internationale situation er ganske forskellig fra Nedenstående reformforslag er derfor tænkt som pejlemærker - men realistiske pejlemærker - for de kommende års debat om og i FN. Det er ikke bud på indholdet i FN samarbejdet. Det er et bud på reformprocessen i FN, og på hvordan vi får et endnu stærkere og mere handlekraftigt FN. Kofi Annan har nedsat et internationalt panel. Flere og flere lande kommer med konkrete forslag. Vores udspil er en opfordring til den danske regering om at gøre langt mere. Det haster. Og det er helt nødvendigt. Det kræver mod og hårdt arbejde, men nogen skal gå forrest. Der er det Radikale Venstres historiske rolle. Partiet har alle dage forenet idealisme med tålmodigt, men insisterende, hårdt arbejde for forbedringer af det internationale samarbejdes fundament og arkitektur. Det Radikale Venstre er partiet for danske verdensborgere. Reformforslag FNs overordnede struktur 1. Arbejde for - i takt med at flere og flere lande bliver demokratiske og respekterer menneskerettighederne - en langt klarere tredeling af magten i FN, med Generalforsamlingen som den lovgivende magt, Sikkerhedsrådet i samspil det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) og Formynderskabsrådet som den udøvende magt og internationale domstole (som den Internationale Domstol, den Internationale Straffedomstol) som den dømmende magt. 2. Udvide Sikkerhedsrådet til medlemmer med én gruppe faste permanente medlemmer med vetoret, én gruppe permanente regionale repræsentanter med vetoret udvalgt ved rotation blandt de største lande i regionen 2 og en gruppe roterende medlemmer uden vetoret. Bevare vetoretten, men stile mod en konsensus minus 1 - mekanisme blandt de faste medlemmer og stille langt skrappere krav til begrundelser for anvendelse af vetoretten. Sikre en langt større grad af automatik i Sikkerhedsrådets resolutioner, så konsekvenserne af manglende overholdelse beskrives i resolutionerne, hvorefter lande der undlader at følge beslutningerne automatisk udsættes for sanktioner. 3. Reformere og omdanne det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) efter samme principper, medlemsskab og struktur som et omformet Sikkerhedsråd, så der kan træffes bindende afgørelser på det økonomiske og sociale område. 4. Genoplive Formynderskabsrådet (Trusteeship Council 3 ) og omforme rådet til tage hånd om stater på randen af kollaps og kaos (udfylde magttomrum som for nylig i Liberia) samt om post-konflikt-genopbygning efter krige og konflikter (som UNMIK i Kosovo). Rådet bør sammensættes af en række medlemsstater og internationale organisationer, herunder IMF og Verdensbanken. 5. Arbejde hen imod en mere klar arbejdsdeling med færre FN organisationer og en stærkere struktur og koordinering indenfor hovedområderne fred og sikkerhed; økonomisk og social udvikling; menneskerettigheder; humanitære indsatser og international lovgivning.

3 6. Styrke inddragelsen af civilsamfundet og udvikle partnerskaberne mellem FN, private virksomheder og civilsamfundet. Folkeretten 7. Ændre den folkeretlige praksis henimod mindre fokus på staternes suverænitet og større fokus på folkenes selvbestemmelse, internationale menneskerettigheder og på de globale værdier udviklet af gennem det sidste tiårs topmøder fra Rio til Johannesburg. 8. Bruge og udmønte FN-pagten til også at kunne gribe militært ind i andre lande i forbindelse med massive brud på folkenes ret selvbestemmelse, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden 4. Sikkerhedsrådets arbejde bør udvides til at omfatte "menneskelig sikkerhed" og ikke kun international sikkerhed. 9. Udvikle retningslinier for aktioner målrettet mod nye trusler som terroristgrupper udstyret med masseødelæggelsesvåben. 10. Videreudvikle tækningen omkring retten til udvikling og anvende begrebet i den globale indsats mod sult, fattigdom og ulighed og for bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder og Demokrati 11. Arbejde for at FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder fokuserer på deres primære rolle med at koordinere og overvåge beskyttelsen af menneskerettighederne og herunder servicere Menneskerettighedskommissionen og kontrolkomiteerne. 12. Styrke Menneskerettighedskommissionen og kontrolkomiteerne for de seks centrale menneskerettighedskonventioner og tilføre de nødvendige midler, så de kan udfylde deres centrale rolle i overvågningen af menneskerettighederne. 13. Indføre en automatisk årlig rapportering direkte til Menneskerettighedskommissionen for lande der ikke ratificerer konventionerne eller deltager i/accepterer procedurerne i kontrolkomiteerne. 14. Styrke de nationale, FN akkrediterede, menneskerettighedsinstitutioner og sikre dem en formel status og taleret i Menneskerettighedskommissionen. 15. Sikre en direkte, lokal tilstedeværelse af FNs højkommissariat for menneskerettigheder i lande, hvor der ikke eksisterer en national menneskerettighedsinstitution, og især i postkonflikt samfund. Det kan evt. ske i samarbejde med andre FN-organisationer. 16. Lægge øget pres på regimer, der ikke overholder menneskerettighederne ved hjælp af "smarte sanktioner" overfor magthaverne og gennem en indsats for at skabe "demokratiske øer" i landene (f.eks. via folkelige organisationer og virksomheder). 17. Arbejde for at overholdelsen af de internationale menneskerettighedskonventioner gøres til en betingelse for støtte til reformer af retssektoren finansieret via udvikingsbistand eller lån fra Verdensbanken. 18. Styrke menneskerettighederne som et tværgående hensyn i alle FNs aktiviteter. Ikke mindst skal UNDPs rolle i kapacitetsopbygning på menneskerettighedsområdet styrkes. 19. Styrke den regionale demokratiudvikling og overvågning gennem mekanismer som dem der eksisterer i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

4 Konfliktforebyggelse og sikkerhedspolitik 20. Styrke varslingen og overvågningen af krige og konflikter ved at tildele FN egen efterretningskapacitet, bestående af eksperter fra en række grene af FN-systemet og med kompetence til at fungere som koordinator og varslingsenhed på området fred og sikkerhed. 21. Etablere et fast korps af våbeninspektører der hurtigere og mere effektivt kan overvåge og kontrollere udviklingen af masseødelæggelsesvåben. 22. Sikre at der i langt højere grad kan sættes magt bag sikkerhedsrådets resolutioner og øge kapaciteten til at gribe ind i konflikter gennem oprettelse af en permanent militær styrke under FN s sikkerhedsråd, styrke FNs muligheder for at finansiere hurtige udrykninger i konfliktområder og arbejde for at FN-ledede operationer er udrustet mere robust, både hvad angår beføjelser, herunder selvforsvar, og materiel. 23. Udvide mandatet for SHIRBRIG og udruste enhederne, så de kan indsættes i operationer uden samtykke fra de stridende parter (under Pagtens kapitel 7) i mere risikofyldte områder, f.eks. i Afrika. Arbejde for oprettelsen af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse (ca mand) med SHIRBRIG som forbillede til rådighed for hurtig og effektiv udsendelse indenfor rammen af FN s stand-by system (UNSAS). 24. Udvikle regionale organisationer, ikke mindst EU, til at kunne løse krævende fredsbevarende/skabende opgaver for FN - også uden for egen interessesfære. Støtte andre regionale organisationer 5, især afrikanske, i at opbygge fælles kapacitet til at gå ind i fredsbevarende og fredsskabende operationer. 25. Give FN mulighed for i akutte tilfælde hvor medlemsstaterne svigter - at engagere (anerkendte) private militære firmaer (PMCs) i fredsoperationerne indtil de regionale organisationer og FN selv får kapacitet til at løse de fredsbevarende/skabende opgaver. Professionelle lejesoldater i FN-operationer skal være underlagt skrappe kriterier, international lovgivning, herunder Geneve Konventionerne og skal kunne stilles for Den Internationale Straffedomstol. 26. Styrke FNs medieberedskab for at sikre en bedre håndtering af medier og informationer i konflikt og krigssituationer. 27. Integrere de humanitære opgaver langt bedre i Sikkerhedsrådets arbejde for at sikre en bredere vifte af redskaber og en bedre overgang mellem konflikter, genopbygning og langsigtet udvikling. 28. Etablere multilaterale civile udrykningsstyrker bestående af politi, jurister, dommere, beredskabsfolk, menneskerettighedseksperter m.v., der er opbygget i enheder, har trænet sammen, kender hinanden, og derfor kan rykke ud hurtigere og mere kvalificeret. 29. Styrke samarbejdet mellem civile og militære indsatser og administrationer i krigs- og konfliktsituationer (CIMIC) og sikre samarbejdet den nødvendige økonomiske og politiske opbakning. 30. Behandle fredsoperationerne som en af FN s hovedaktiviteter og finansiere dem via FN s regulære budget i stedet for via en "støtte konto", der skal behandles år for år og post for post. Udvikling 31. Arbejde for at FN bliver den koordinerende og samlede kraft i det internationale udviklingsarbejde.

5 Miljø 32. Gøre opfyldelsen af 2015-målene (Årtusindårs-målene) til omdrejningspunktet for FNs udviklingsarbejde, og bruge de nationale 2015-måls-landerapporter som et centralt redskab til at evaluere landenes fremskridt og vilje til forandring. 33. Samordne og koordinere udviklingsarbejdet i de enkelte lande gennem fattigdomsreduktionsstrategier (PRSP) og ikke mindst gennem handlingsplaner for opfyldelse af 2015-målene. 34. Arbejde for at FN og UNDP, især i lande med god regeringsførelse, bevæger sig væk fra projektbistanden, og koncentrerer sig om at fremme brugen af enkel, ubunden, men målbar, budgetbistand til sektorer og lande med god regeringsførelse; yde kapacitetsopbygning for god regeringsførelse (især demokrati, menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse); og føre dialog om udviklingsalternativer. Ejerskab og ansvar for udviklingen og for udviklingsbistanden skal forankres i modtagerlandene. 35. Styrke samarbejdet og den interne koordinering mellem de mange FN udviklingsorganisationer gennem en fortsat opbygning af FNs udviklingsgruppe (UNDG) og gennem fælles programmer i de enkelte lande. 36. Styrke og udbygge den lovende arbejdsdeling imellem de enkelte FN-organisationer og Verdensbanken - især i post-konflikt situationer. 37. Styrke indsatsen for kvinders rettigheder, reproduktion og befolkningstilvækst ved et tættere samarbejde eller sammenlægning af de relevante organisationer, herunder UNIFEM, UNFPA og UNICEF. 38. Arbejde for at der på lang sigt dannes en Verdensmiljøorganisation, der kan samle, koordinere, implementere, overvåge, sanktionere og videreforhandle de op mod 200 internationale miljøaftaler og konventioner. Verdensmiljøorganisationen skal oprettes med udgangspunkt i FNs miljøprogram (UNEP); den globale miljøfacilitet (GEF) og kommissionen for bæredygtig udvikling (CSD). 39. Styrke samarbejdet mellem de enkelte konventioner (som det sker på kemikalieområdet); synergien mellem de enkelte miljøkonventioner skal udbygges med fælles forskning, rapportering, kapacitetsopbygning og implementering og eventuelt gennem oprettelsen af et fælles tvistbilæggelsessystem. Forhandlingerne i de enkelte miljøkonventioner skal kobles tættere sammen f.eks. gennem afholdelsen af fælles partsmøder. 40. Opgradere UNEP til en særorganisation og sikre organisationen en mere stabil finansiering; indføre universelt medlemskab i UNEPs ministerial forum; UNEPs rolle skal primært være koordinerende i forhold til konventionerne og normskabende. Derudover skal UNEP have en styrket rolle indenfor kapacitetsopbygning i de enkelte lande. UNEP skal ikke være direkte projektimplementerende. 41. Koble den globale miljøfacilitet (GEF) tættere til UNEP som en fælles finansieringsmekanisme for miljøkonventionerne. 42. Nedlægge Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD) og overføre opgaverne til det Økonomiske og Sociale Råd (se punkt 3). Økonomi 43. Styrke koblingen mellem arbejdet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i FN og ved at henvise i WTO til gældende internationale aftaler (f.eks. omkring miljø og

6 arbejdstagerrettigheder) indgået i regi af FN, som et legitimt grundlag for udformning af national lovgivning (som det allerede er sket for fødevarestandarder og standarder m.h.t. dyre og plantesundhed). En mere koblet international dagsorden vil styrke både WTO og FN. 44. Koble WTO og særorganisationerne den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken tættere til FN systemet gennem en mere omfattende og formaliseret rapportering til det Økonomiske og Sociale Råd. 45. Styrke synergien og samspillet mellem FN, WTO, Verdensbanken og IMF ved et udbygget og mere formelt samarbejde mellem sekretariaterne. 46. Lægge FN s handelsorganisation UNCTAD og/eller International Trade Center ind under WTO for at styrke udviklingsarbejdet i WTO. 47. Gøre 2015-målene, herunder en halvering af fattigdommen, til centrale målsætninger for både WTO, Verdensbanken og IMF. 48. Sikre udviklingslandene en stærkere placering og øget indflydelse i Verdensbanken og i IMF. Finansiering 49. Øge de faste grundbidrag til FNs budget betydeligt for at sikre FN større gennemslagskraft, uafhængighed og forudsigelighed, og for at give medlemslandenes større ejerskab over FN systemet. 50. Arbejde for at FNs uafhængighed og gennemslagskraft på længere sigt sikres gennem mere automatiske finansieringsmodeller. Ideer er internationale skatter, faste bidragsberegninger (f.eks. en procentdel af medlemstaternes forsvarsudgifter, modregnet udgifter til FN-bemyndigede operationer) eller opfyldnings-modeller hver 4-5 år som det er tilfældet for den Internationale Udviklingssammenslutning under Verdensbanken. En anden ide er etableringen af et internationalt FN-lotteri. 51. Udvikle nye fleksible og målrettede konstruktioner der kan tiltrække finansiering fra det private erhvervsliv i stil med den globale sundhedsfond, men gøre det i regi af og i tæt samspil med de eksisterende FN-organisationer som det er sket med globale vaccinationsinitiativ, GAVI. 52. Støtte dannelsen af nye lånefinansieringsmodeller for opfyldelsen af 2015-målene som f.eks. den foreslåede internationale finansieringsfacilitet 6. FNs administration 53. Arbejde for at alle medarbejdere ansættes udelukkende udfra kvalifikationer og internationalt anerkendte test (som praktiseret i UNDP). 54. Decentralisere arbejdet yderligere og sikre en bedre koordinering i de enkelte lande med udgangspunkt i etableringen af FN huse, hvor alle FN-organisationer hører til og hvor der etableres fælles administration og ledelse. 55. Styrke og udbygge mål og resultatstyringen af de enkelte FN-organisationer med konstant fokus på deres relevans.

7 Dette udspil er udarbejdet af en gruppe under Udenrigspolitisk Udvalg i Det Radikale Venstre. Undervejs har været afholdt en studiekreds med inddragelse af en række danske eksperter. Udspillet er derefter behandlet og tiltrådt af den radikale Folketingsgruppe. Kommentarer er velkomne til Noter: 1 De ambitiøse 2015 mål blev vedtaget med Årtusinderklæringen af stats- og regeringscheferne på FN s Generalforsamling i Der er tale om otte konkrete mål, nemlig: 1. Halvere fattigdommen 2. Sikre skolegang for alle børn 3. Sikre kvinder ligestilling 4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele 6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme 7. Sikre et bæredygtigt miljø Se mere på eller 2 For eksempel rotation mellem Egypten, Nigeria og Sydafrika i Afrika; Argentina, Brasilien og Mexico i Latinamerika; Pakistan, Indien, Indonesien og Japan i Asien; og Italien, Tyskland og Spanien i Europa. 3 Formynderskabsrådet er formelt et af FN s 6 hovedorganer og blev anvendt under afkoloniseringen, men har været inaktivt siden 1970 og blev formelt suspenderet i De øvrige hovedorganer er Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, ECOSOC, FN-sekretariatet og Den Internationale Domstol. Se mere om Formynderskabsrådet på Ideen om at genoplive Formynderskabsrådet blev blandt andet nævnt af Kofi Annan i sin tale til FNs Generalforsamling i september Som defineret i artikel 6 og 7 i den Internationale Straffedomstol, se 5 Eksempler er den Afrikanske Union (AU), Konferencen til Koordinering af Udviklingen i Det Sydlige Afrika (SADCC), Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), Organisationen af Amerikanske Stater (OAS); og Sammenslutningen af Sydøst-Asiatiske Stater (ASEAN). 6 Se mere på

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

FN-forbundets Reformpapir 2 FN - En bedre verden er mulig

FN-forbundets Reformpapir 2 FN - En bedre verden er mulig FN-forbundets Reformpapir 2 FN - En bedre verden er mulig Forord...3 1. FN -- En bedre verden er mulig...4 2. Styrkelse af FN's Generalforsamling...5 Baggrund...5 3. En stærkere rolle til FN's økonomiske

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Carsten Staur Globalt samarbejde frem mod 2020 Det globale system FN-systemet, Verdensbanken, IMF og mange andre internationale organisationer er godt

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport

danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport Fotos: Forside: Jacob A. Albeck Bagside: Jacob A. Albeck Side 2: UN Photo DANMARKS MEDLEMSKAB AF SIKKERHEDSRÅDET 2005-06 ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT

Læs mere

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem

EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem 1. Mål for retningslinjerne Vedtagelsen af retningslinjer vedrørende vold mod kvinder er udtryk for

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020

Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 21. marts 2015 Ny Udenrigspolitik i en konfliktfyldt verden: Proaktiv, forebyggende, fremadrettet

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2005 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 7 Issue 1 Summary in Danish OECD Journal om Udvikling

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere