Ensomt eller aktivt ældreliv - et frivilligt valg

Transkript

1 April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv - et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midtjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

2 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 2 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midtjyske kommuner Den 19. april 2012 Chefkonsulent Mia Saskia Olesen M: mso@marselisborg.org Chefanalytiker Hans Andersen M: haa@marselisborg.org Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt

3 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 3 Indholdsfortegnelse 1 Ensomt eller aktivt ældreliv? Læsevejledning Sammenfatning af undersøgelsens resultater Socialt netværk Oplevet ensomhed Sammenhængen mellem forskellige former for ensomhed Hvilke ældre oplever ensomhed? Deltagelse i aktiviteter Hvilke aktiviteter er de ældre brugere af? Hvilke ældre er aktive brugere af de lokale tilbud? Ensomhed og deltagelse i aktiviteter Efterspørgsel efter aktiviteter Hvilke ældre efterspørger flere aktiviter? Efterspørgsel efter aktiviteter blandt ensomme og ikke-ensomme Hvilke aktiviteter efterspørger de ældre? Hvordan de ældre holder sig opdaterede Barrierer for et aktivt ældreliv Vidensgrundlag... 45

4 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 4 1 Ensomt eller aktivt ældreliv? Baggrund for undersøgelsen Fem kommuner Del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv Projektets formål For nogle ældre er hverdagen fyldt med fritidsaktiviteter og sociale begivenheder. For andre er livet efter pensionsalderen præget af tab, måske tab af arbejdsidentitet, måske af ægtefælle eller førlighed. I efteråret 2011 gennemførte Marselisborg en undersøgelse blandt 4000 ældre på 65+ i Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Vejle og Skive kommune 1. Med afsæt i de 2365 besvarelser vi modtog, er formålet med denne rapport at beskrive det sociale liv, som det opleves af ældre i de fem midtjyske kommuner. I hvilken grad deltager de ældre i udadvendte aktiviteter? I hvilken grad oplever de ensomhed? Dette og flere spørgsmål vil blive besvaret i de kommende afsnit. Undersøgelsen er gennemført som en del af projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet. Marselisborg Praksisvidencenter er projektholdere og gennemfører projektet i samarbejde med EGV (Ensomme Gamles Værn) og FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark). Formålet med projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg er at skabe en forbindelse mellem ældre, der er for meget alene, og de mange frivillige foreninger og tilbud om samvær og aktiviteter. Måske skal tilbuddene være mere synlige? Måske mangler der noget? Nogle ældre skal måske have hjælp til at finde det rette tilbud eller støttes i at komme afsted hjemmefra? Viden fra undersøgelsen vil blive anvendt til at udvikle nye måder at skabe forbindelse mellem ældre, der ønsker mere socialt samvær i hverdagen, og til at styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige foreninger. 1 For mere information om gennemførelse af undersøgelsen, se afsnit 9

5 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 5 2 Læsevejledning Ældre Ensomhed I rapporten anvendes betegnelsen ældre om de borgere på 65 år og derover, der har besvaret spørgeskemaet. Når vi i rapporten taler om ensomhed, mener vi oplevet ensomhed. Inden for samfundsvidenskabelig forskning bliver der traditionelt spurgt ind til oplevet ensomhed med spørgsmålet Hvor ofte er du alene, hvor du hellere ville være sammen med andre? 2. I den gennemførte undersøgelse har det været vores ønske at belyse flere dimensioner af ensomhedsbegrebet. Derfor har vi også spurgt ind til, hvor ofte de ældre føler sig alene, selvom de er sammen med andre. Herudover har vi også spurgt ind til omfanget af kontakt med familie og venner, samt hvorvidt de ældre har nogen at tale med, hvis de har brug for det. Social ensomhed Følelsesmæssig ensomhed Definitioner Begrebet social ensomhed bruges i rapporten om det at være alene, når man hellere vil være sammen med andre. Begrebet henviser således til, at den sociale kontakt med andre ikke er så stor, at den opfylder den enkeltes sociale behov. Begrebet følelsesmæssig ensomhed bruges i rapporten om det at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Denne følelse af ensomhed betegnes i litteraturen som mere dybtliggende end social ensomhed. Følelsesmæssig ensomhed kan eksempelvis skyldes tab af ægtefælle, tab af nære venner eller tab af førlighed eller funktionsevne. Rapportens opbygning Rapporten indeholder følgende afsnit: Afsnit 3 indeholder en sammenfatning af undersøgelsens konklusioner. Afsnit 4 beskriver de ældres sociale netværk og omfanget af kontakt til netværket. Afsnit 5 kortlægger oplevet ensomhed blandt de ældre i undersøgelsen. Afsnit 6 beskriver de ældres deltagelse i lokale aktivitetstilbud. Afsnit 7 beskriver de ældres efterspørgsel efter aktiviteter. Afsnit 8 beskriver barrierer for et aktivt ældreliv. Afsnit 9 beskriver rapportens vidensgrundlag. Der er udarbejdet en selvstændig bilagsrapport med en simpel afrapportering af samtlige 2 Særligt Merete Platz har lavet en lang række forskning inden for området

6 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 6 spørgsmål i undersøgelsen samt en oversigt over de fritekstsvar, de ældre har angivet, hvor det var muligt.

7 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 7 3 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Undersøgelsen baserer sig på 2365 besvarelser på et spørgeskema, der i efteråret 2011 blev sendt per post til 4000 ældre på 65+ i Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Vejle og Skive kommuner. 3 Ensomme ældre vil gerne deltage i flere aktiviteter Ensomhed hænger sammen med behov for samvær og nærvær Overordnet viser undersøgelsen, at ældre, der føler sig ensomme, ikke i samme grad som andre ældre deltager i lokale aktivitetstilbud, selvom de savner socialt samvær med andre. Hver fjerde mangler nogen at følges med, og mange har fysiske helbredsproblemer, der gør det svært at komme hjemmefra eller deltage i aktiviteter. Mens flertallet af ældre har et godt socialt liv, er ensomhedsfølelsen markant større blandt enlige ældre og ældre, der modtager hjemmehjælp. Oplevet ensomhed blandt de ældre hænger sammen med et behov for samvær og nærvær. Der er en svag tendens til, at ældre, der er i arbejde og/eller deltager i aktivitetstilbud, oplever ensomhed i mindre grad end andre ældre. Samtidig viser undersøgelsen, at det ikke per automatik er det at deltage, der er det afgørende, men det at den ældre i forbindelse med deltagelsen oplever socialt samvær og nærvær. I det følgende sammenfattes konklusionerne fra rapportens afsnit ganske kort. Generelt hyppig kontakt til netværk Kontakt Socialt netværk Undersøgelsen viser, at hver femte af de ældre, der har besvaret spørgeskemaet (22%) kun har kontakt til deres familie 1-2 gange om måneden, og mere end hver fjerde (29%) har højst kontakt til venner og bekendte 1-2 gange om måneden. Kontakt forstås bredt som både personlig kontakt, telefonisk kontakt eller brevveksling, og vi kan på baggrund af undersøgelsen ikke sige noget om, hvor ofte de ældre har personlig kontakt med deres netværk. Tallene kan således dække over, at en række ældre meget sjældent får besøg af eller besøger- deres familie og venner. 78% af de ældre har kontakt til deres familie minimum en gang om ugen, mens de resterende 22% højst har kontakt til familien 1-2 gange om måneden. 83% giver udtryk for, at kontakten er passende. 71% er i kontakt med deres venner og bekendte minimum én gang om ugen, mens de resterende 29% højst har kontakt til familien 1-2 gange om måneden. 86% af de ældre giver udtryk for, at deres kontakt til venner og bekendte er passende 3 For mere information om gennemførelse af undersøgelsen, se afsnit 10

8 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 8 Klar sammenhæng mellem omfang af kontakt og tilfredshed Enlige og ældre der modtager hjælp til personlig pleje er mere ensomme Der er en klar sammenhæng mellem omfanget af de ældres kontakt til familie/venner og de ældres tilfredshed med kontakten. De ældre, der sjældent har kontakt til deres sociale netværk, ønsker som oftest en tættere og hyppigere kontakt. Oplevet ensomhed Mere end hver fjerde (28%) af de ældre i undersøgelsen oplever ofte eller en gang imellem social og/eller følelsesmæssig ensomhed. 22% føler sig ofte eller en gang imellem socialt ensomme; dvs. de er alene selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. 14% oplever følelsesmæssig ensomhed; dvs. de føler sig ofte eller en gang imellem alene, selvom de er sammen med andre. Den typiske ensomme Undersøgelsen viser, at ældre, der oplever ensomhed, typisk har følgende karakteristika: Enlige Modtager hjælp til personlig pleje og/eller rengøring eller har en syg ægtefælle, der modtager hjælp Har sjældent kontakt til familie og venner (typisk højst 1-2 gange om måneden) Enlige Hjælp til personlig pleje og praktisk bistand Syg ægtefælle Sjælden kontakt til netværk Ensomhedsfølelsen er væsentligt mere udbredt blandt ældre, som ikke har en partner end blandt de, der har en partner. af de enlige ældre føler sig ofte eller en gang imellem alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. Fysiske helbredsproblemer kan være medvirkende til at øge ensomheden. Dette understreges af, at ældre, som modtager hjælp til personlig pleje eller rengøring, oftere føler sig ensomme end ældre, som ikke modtager hjælp. 48% af de ældre, som selv modtager hjælp til personlig pleje, giver udtryk for, at de oplever ensomhed, mens det tilsvarende tal for ældre, der modtager hjælp til rengøring er 38%. Til sammenligning er det kun 18% af de ældre, der ikke modtager hjælp, der oplever social ensomhed. Ældre med en syg ægtefælle er også udsatte for ensomhed. 36% af ældre med en samboende, der modtager hjælp til personlig pleje, oplever ensomhed. Der er en klar sammenhæng mellem omfanget af de ældres kontakt til deres familie/venner og omfanget at oplevet ensomhed. Ældre, der har kontakt til deres familie og/eller venner højst 1-2 gange om måneden, oplever oftere både social og følelsesmæssig ensomhed. De ældre er generelt meget aktive Deltagelse i aktiviteter Undersøgelsen viser, at hovedparten af de ældre (74%) deltager i aktivitetstilbud i lokalområdet, mens hver fjerde (26%) ikke deltager. Lidt flere kvinder () end mænd (68%) deltager i aktivitetstilbud. Forskellen mellem kønnene bliver endnu mere udtalt, hvis man udelukkende betragter de ældre, der ikke har en samlever. Blandt de enlige mænd deltager kun lidt over halvdelen i lokale aktivitetstil-

9 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 9 bud (56%). Ældre, som modtager hjælp til personlig pleje, eller som har en samboende, der modtager denne form for hjælp, deltager i mindre grad i aktivitetstilbud end ældre, som ikke modtager hjælp Kommentarer fra de ældre viser, at mange aktiviteter fylder hverdagen for de ældre; ikke kun organiserede aktiviteter, som der spørges ind til i undersøgelsen. Ensomme ældre efterspørger i højere grad aktiviteter Efterspørgsel efter aktiviteter Undersøgelsen viser, at den typiske ældre, der efterspørger flere aktiviteter i hverdagen, er en mand eller kvinde med følgende karakteristika: Modtager hjælp til personlig pleje og/eller rengøring Har boet mindre end fem år i samme lokalområde Oplever ofte eller af og til ensomhed Efterspørgslen efter flere aktiviteter er markant større blandt ældre, som ofte eller en gang imellem oplever ensomhed, end blandt de ældre, der ikke oplever ensomhed. De ældre ønsker først og fremmest at deltage i aktiviteter, der indeholder samvær med andre. Langt de fleste ældre (87%) orienterer sig om aktivitetstilbud i deres lokalområde via lokale aviser. Barrierer for et aktivt ældreliv Manglende tid og lyst er blandt mange ældre en barriere for deltagelse i lokale aktivitetstilbud. Næsten hver anden savner nogen at følges med Blandt ensomme ældre, der gerne vil deltage i flere aktiviteter, giver 39% udtryk for, at de savner nogen at følges med til aktiviteterne. Hver fjerde (24%) angiver transportproblemer som en barriere for at deltage i lokale tilbud, mens hver femte (21%) har fysiske helbredsproblemer. Dårlig økonomi og manglende viden om aktivitetstilbuddene i kommunen er en væsentlig barriere blandt de ensomme ældre. Hver femte mangler kendskab til lokale tilbud, og de har ikke kunnet finde tilbud, der matcher deres ønsker.

10 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 10 4 Socialt netværk Dette afsnit belyser de ældres kontakt til deres sociale netværk. Hvor ofte har de ældre kontakt til deres familie og venner? Og er de tilfredse med kontaktens omfang, eller vil de gerne have mere kontakt. Mens de fleste ældre har hyppig kontakt til den del af deres familie, som de ikke bor sammen med, viser undersøgelsen, at hver femte af de ældre, der har besvaret spørgeskemaet (22%), kun har kontakt til deres familie 1-2 gange om måneden. Kontakt forstås bredt som både personlig kontakt, telefonisk kontakt eller brevveksling. Figur 1 Kontakt med familie, som de ældre ikke bor sammen med 100% 50% 28% 17% 0% 1% 4% Aldrig Sjældnere end 1 gang om måneden 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen Dagligt eller næsten dagligt n = 2353 Som det fremgår af figur 1, har 78% af de ældre kontakt til deres familie minimum en gang om ugen. Samtidig er der 17%, der kun er i kontakt med deres familie én til to gange om måneden. 4% har kontakt med familien mindre end én gang om måneden, mens 1% svarer, at de aldrig har kontakt til familie, de ikke bor sammen med. Dette kan skyldes, at de ikke har familie. Dette forhold er der ikke spurgt ind til i undersøgelsen.

11 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 11 Størstedelen af de ældre giver udtryk for, at de synes, at kontakten til deres familie er af passende omfang. Figur 2 Synes du, at den kontakt, du har med din familie er af et passende omfang? 100% 83% 15% 0% 2% Nej, vi har for sjældent kontakt Både/ og - jeg ville gerne have mere kontakt Ja, det er passende n = % af de ældre svarer, at kontakten til deres familie er passende, mens 15% gerne vil have mere kontakt. 2% svarer, at de synes, de er i kontakt med deres familie for sjældent. Der er en klar sammenhæng mellem omfanget/hyppigheden af de ældres kontakt til deres familie og deres tilfredshed med kontakten. Mens godt 11% af de ældre, der har kontakt til deres familie ugentligt eller dagligt, giver udtryk for at de gerne så en hyppigere kontakt, angiver 54% af de ældre, der er i kontakt med deres familie mindre end én gang om måneden, at de ønsker en hyppigere kontakt. Figur 3 viser, at mens flertallet af de ældre har hyppig kontakt med venner og bekendte, så er der også her en gruppe, der svarer, at de kun har sporadisk kontakt til deres netværk.

12 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 12 Figur 3 De ældres kontakt til venner og bekendte 100% 47% 0% 1% 6% Aldrig Sjældnere end 1 gang om måneden 22% 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen 23% Dagligt eller næsten dagligt n = 2353 Hver femte har kun kontakt til venner 1-2 gange om måneden Størstedelen af de ældre (70%) er i kontakt med deres venner og bekendte minimum én gang om ugen, mens 22% er i kontakt én til to gange om måneden. 6% er i kontakt med venner og bekendte mindre end én gang om måneden, mens 1% af de ældre aldrig er i kontakt med venner og bekendte. Der er ikke et sammenfald mellem de ældre, der svarer at de sjældent eller aldrig har kontakt til deres familie, og ældre, der svarer at de sjældent eller aldrig har kontakt til venner og bekendte. Figur 4 viser, at de ældre generelt er tilfredse med omfanget af deres kontakt til venner og bekendte. Figur 4 Er kontakten til venner og bekendte tilstrækkelig? 100% 86% 11% 0% 2% Nej, vi har for sjældent kontakt Både/ og - jeg ville gerne have mere kontakt Ja, det er passende n = 2353

13 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 13 86% af de ældre giver udtryk for, at deres kontakt til venner og bekendte er passende, mens 11% svarer både/og jeg ville gerne have mere kontakt. 2% synes, at de for sjældent er i kontakt med deres venner og familie. Lige som i kontakten til familien, spiller hyppigheden af kontakten til vennerne en stor rolle for de ældres tilfredshed med denne kontakt. De ældre, der sjældent er i kontakt med deres venner, giver oftere udtryk for, at de gerne så en hyppigere kontakt. Én ting er, hvor ofte man ser sin familie og sit netværk, som gennemgået i ovenstående. Noget andet er, om de er der, når man har brug for nogen at tale med. Figur 5 viser, hvorvidt de ældre i undersøgelsen oplever, at de har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte. Figur 5 Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? 100% 48% 37% 0% 6% Nej, aldrig eller næsten aldrig 10% Ja, nogle gange Ja, for det meste Ja, ofte n = 2343 Samlet set viser figur 5, at 48% af de ældre ofte har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. 37% svarer, at de for det meste har nogen at tale med, 10% svarer, at de nogle gange har nogen at tale med, mens 6% aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte.

14 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 14 5 Oplevet ensomhed Undersøgelsen har som et centralt formål at undersøge omfanget af oplevet ensomhed blandt de ældre. Ensomhedsfølelsen bliver i undersøgelsen belyst fra flere vinkler via følgende spørgsmål: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? (social ensomhed) Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre? (følelsesmæssig ensomhed) Hver fjerde oplever ensomhed Generelt tegner undersøgelsen et billede af, at mere end hver fjerde ældre (26%) ofte eller en gang imellem oplever en eller flere former for ensomhed. 4 Figur 6 til 7 viser de ældres svar på ovenstående spørgsmål. Figur 6 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? 100% 56% 18% 22% 4% 0% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej n = % oplever at være ufrivilligt alene Figur 6 viser, at 22% af de ældre oplever at føle sig ufrivilligt alene. 4% af de ældre føler sig ofte alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre, mens 18% svarer, at der sker en gang imellem. 22% oplever også at føle sig ufrivilligt alene, om end det kun er sjældent. 55% af de adspurgte føler sig aldrig ufrivilligt alene. 4 De ældre har enten svaret Ja, ofte eller Ja, en gang imellem til spørgsmålene Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? eller Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre

15 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 15 De 22% der svarer, at de ofte eller en gang imellem føler sig alene, kan karakteriseres som værende ufrivilligt alene eller socialt ensomme. 5 Figur 7 viser de ældres svar på spørgsmålet om, hvorvidt de nogensinde føler sig alene, selvom de er sammen med andre. Som figuren viser, har 14% samlet set oplevet denne form for ensomhed, som vi her i rapporten kalder følelsesmæssig ensomhed. Figur 7 Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre? 100% 70% 12% 16% 0% 2% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej n = % oplever at føle sig alene sammen med andre 2% af de ældre oplever ofte at de føler sig alene, selvom de er sammen med andre, mens 12% oplever denne følelse en gang imellem. 16% af de ældre i undersøgelsen oplever sjældent denne form for ensomhed, mens 70% af de ældre aldrig føler sig alene, når de er sammen med andre. At nogle ældre føler sig alene i andres selskab, kan skyldes, at de er hørehæmmede, hvilket kan gøre det vanskeligt at følge med i samtaler omkring et bord. Fire ældre har således i marginen af spørgeskemaet tilføjet, at de har problemer med hørelsen. 5.1 Sammenhængen mellem forskellige former for ensomhed Ser man på de to former for ensomhed, som undersøgelsen stiller skarpt på, viser det sig, at i alt 26% af de ældre, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de oplever ensomhed på 5 Antallet af ældre, der ofte eller en gang imellem er ufrivilligt alene er lavere end tilsvarende tal fra Den Nationale Sundhedsprofils database (2010), der viser, at 4,6% af de årige ofte er ensomme, og at 9,7% af de ældre over 75 år føler sig uønsket alene. Denne forskel skyldes med stor sandsynlighed, at ældre, der bor alene, og ældre, der modtager hjælp til personlig pleje, er underrepræsenteret i denne undersøgelse.

16 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 16 mindst ét af de to spørgsmål. Undersøgelsen viser dog også, at der er et vist grad af sammenfald mellem ældre, der svarer, at de føler sig ufrivilligt alene. og ældre, der føler sig alene blandt andre. Figur 8 præsenterer sammenhængen mellem social og følelsesmæssig ensomhed og viser, at næsten halvdelen af de ældre, der føler sig socialt ensomme, også oplever følelsesmæssig ensomhed. Figur 8 Social og følelsesmæssig ensomhed Følelsesmæssig ensomhed Oplever følelsesmæssig ensomhed Oplever ikke følelsesmæssig ensomhed Total Social ensomhed Oplever social ensomhed Oplever ikke social ensomhed 45% 55% 100% 6% 94% 100% n = % er både socialt og følelsesmæssigt ensomme Af de ældre, der har svaret, at de ofte eller en gang imellem er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre, har 45% også svaret, at de ofte eller en gang imellem føler sig alene, selvom de er sammen med andre. Der er altså tale om en gruppe, der oplever både social og følelsesmæssig ensomhed. Størstedelen af de ældre, der ikke oplever at føle sig ufrivilligt alene, føler sig heller ikke alene blandt andre. (94%). Flere socialt ensomme ældre mangler nogen at snakke med Af de ældre, der ofte eller en gang imellem er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre, angiver 10%, at de heller ikke har nogen, de kan ringe til eller kontakte på anden vis, hvis de har problemer eller brug for støtte. Det er kun 4% af de ældre, der ikke er ufrivilligt alene, der svarer dette. I de følgende afsnit stilles skarpt på de ældre, der oplever ensomhed. Hvad kan vi sige om dem på baggrund af undersøgelsen? 5.2 Hvilke ældre oplever ensomhed? I dette afsnit undersøges, hvilke grupper af ældre, der oplever ensomhed. Den del af ensomhed, der fokuseres på i dette (og følgende afsnit) er spørgsmålet, der knytter sig til social ensomhed, altså hvorvidt de ældre oplever at være alene, selvom de har mest lyst til at være

17 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 17 sammen med andre 6. De forhold, der inddrages i den kommende analyse er de ældres: Civilstatus Hvorvidt de ældre modtager hjælp og bistand Alder Erhvervstilknytning Kontakt til familien Civilstatus Figur 9 viser, hvor ofte de ældre, som hhv. har en partner og ikke har en partner, føler sig alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. 7 Figuren viser, at ensomhedsfølelsen er væsentligt mere udbredt blandt ældre, som ikke har en partner, end blandt de, der har en partner 8. Figur 9 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Fordelt på civilstatus 100% 68% 0% 8% 32% 27% Ikke partner 32% 1% 11% Partner Ja, ofte Ja, engang imellem Ja, men sjældent Nej n = 2347 af de æl- 8% af de ældre, som ikke har en partner, føler sig ofte alene, selvom de har mest lyst til at 6 Der er gennemført regressionsanalyser, der viser, at køn, hvorvidt de ældre bor på landet eller i byen, eller hvor længe de har boet i lokalområdet ikke har signifikant betydning for oplevet ensomhed. Derfor er opgørelser herom ikke medtaget i rapporten. 7 Ældre, som har en partner, afgrænses i denne sammenhæng til at være ældre, som har svaret Jeg er samboende eller gift til spørgsmål 3, som lyder Hvad er din civilstand? Ældre, som ikke har en partner, afgrænses i denne sammenhæng til at være ældre, som har besvaret Jeg er alene, Jeg har en kæreste, men bor alene, Jeg er fraskilt eller Jeg er enke/enkemand til spørgsmål 3. 8 Der er gennemført regressionsanalyser, som viser, at de ældres civilstand har signifikant betydning for omfanget af oplevet ensomhed (95% konfidensniveau).

18 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 18 dre uden partner føler sig ufrivilligt alene Hyppigst blandt mænd være sammen med andre, mens 32% føler sig alene en gang imellem. Til sammenligning er det kun sammenlagt 12% af de ældre, der har en partner, der ofte eller en gang imellem føler sig ufrivilligt alene. (socialt ensomme). Den ovenstående tendens er tydeligst blandt mændene. De mænd, som ikke har en partner, oplever således oftere ensomhed end de kvinder, der ikke har en partner. Knap halvdelen (48%) af de mænd, der ikke har en partner, oplever således ensomhed ofte eller en gang imellem. Som det ses i figur 10, er der en større grad af, især periodisk, ensomhed blandt de ældre, der har været alene i kort tid, frem for de ældre, der har været alene i længere tid. Figur 10 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Fordelt på tiden som enke/enkemand eller skilt % 41% 30% 27% 30% 32% 25% 7% 8% 0% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Kort tid uden partner Lang tid uden partner n = % oplever ensomhed, hvis de har været kort tid alene 38% oplever ensomhed, hvis de har været lang tid alene For de ældre, der har været alene i kort tid, oplever 7% ofte ensomhed, mens 41% en gang imellem oplever ensomhed; dvs. 48% af de ældre, der har været alene i mindre end 5 år, oplever social ensomhed. Til sammenligning oplever 38% af de ældre, der har været alene i mere end 5 år, at føle sig ufrivilligt alene. Det kunne dermed tyde på, at de ældre er mest ensomme, lige efter de har mistet deres partner, men at dette mindskes med årene; formentlig i takt med, at de ældre får etableret et større netværk. 9 Her medtages kun de ældre, der har markeret i spørgsmål 3 Hvad er din civilstand, hvor længe, de har været enke/enkemand eller skilt. Kort tid uden partner defineres som 0-5 år, og lang tid alene defineres som mere end 5 år.

19 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Hjælp eller bistand I spørgeskemaundersøgelsen er de ældre blevet bedt om at angive, hvorvidt de eller deres samboende modtager praktisk hjælp eller hjælp til personlig pleje. Figur 11 illustrerer, at ensomhedsfølelsen er mest udbredt blandt de ældre, som selv modtager hjælp til personlig pleje eller praktisk bistand 10. Figur 11 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Fordelt på, om de ældre modtager hjælp eller bistand 100% 48% 59% 0% 19% 29% 17% 34% Ja, jeg modtager hjælp til personlig pleje 27% 13% 9% 9% Ja, min samboende modtager hjælp til personlig pleje 39% 29% 23% 23% Ja, jeg modtager praktisk hjælp 2% 16% Nej, jeg modtager ikke hjælp Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej n = 2369 Ældre som modtager hjælp er mere alene 48% af de ældre, som selv modtager hjælp til personlig pleje, giver udtryk for, at de oplever ensomhed. Nærmere bestemt føler 19% af de ældre, som selv får hjælp til personlig pleje, sig ofte alene, mens 29% en gang imellem er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. Ældre med en samboende, der modtager hjælp til personlig pleje, oplever også en høj grad af ensomhed. Sammenlagt 36% føler sig ofte eller en gang imellem ufrivilligt alene. Figur 11 viser ligeledes, at sammenlagt 38% af de ældre, som modtager praktisk hjælp, er alene, selvom de helst vil være sammen med andre. Mere præcist oplever 9% ofte ensomhedsfølelsen, mens 27% en gang imellem oplever ensomhed. Til sammenligning er det kun 18% af de ældre, der ikke modtager hjælp, og som heller ikke har en samboende, der modtager hjælp, der oplever social ensomhed. 10 De gennemførte regressionsanalyser viser at resultatet er signifikant.

20 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 20 At ældre, der modtager hjælp til personlig eller praktisk pleje, oftere oplever ensomhed, hænger formentlig sammen med, at ældre, der modtager hjælp, ofte har et svagt helbred og derfor ikke er særligt mobile. Det viser sig da også, at denne gruppe af ældre ofte angiver fysiske helbredsproblemer som en årsag til, at de ikke deltager i aktivitetstilbud i lokalområdet (jf. afsnit 8) Alder Figur 12 illustrerer omfanget af ensomhed blandt de forskellige aldersgrupper. Figur 12 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Fordelt på aldersintervaller 100% 59% 59% 53% 47% 45% 0% 33% 26% 23% 22% 23% 21% 15% 17% 19% 15% 5% 6% 7% 3% 2% og over Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej n = 2247 De ældste er mest alene Figuren viser, at omfanget af ensomhed stiger i takt med alderen. Således giver af de ældre, der er 86 år og derover udtryk for, at de oplever ensomhed, mens den tilsvarende andel er 17% blandt de, der mellem 65 år og 70 år. Denne forskel dækker imidlertid over, at den ældste del af målgruppen oftere har mistet deres samlever og derfor ikke har en partner. Tages der højde for, om de ældre har en partner, er der ingen sammenhæng mellem alder og omfanget af ensomhedsfølelsen Erhvervstilknytning De ældre har i spørgeskemaundersøgelsen angivet, hvorvidt de har lønnet eller frivilligt 11 Der er udført regressionsanalyser, som viser,at alder ingen betydning har for ensomhedsfølelsen, når der kontrolleres for civilstatus.

21 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 21 arbejde. Figur 13 viser, at erhvervstilknytning kun i mindre grad har indflydelse på, om de ældre oplever ensomhed 12. Figur 13 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Fordelt på erhvervstilknytning 100% 65% 56% 55% 0% 13% 19% 3% 2% 16% 25% Jeg har lønnet arbejde Jeg har frivilligt arbejde Jeg har hverken lønnet eller frivilligt arbejde 4% 18% 22% Ja, ofte Ja, engang imellem Ja, men sjældent Nej n = 2369 Næsten lige fordeling Erhvervstilknytning har, ifølge ovenstående figur, en mindre grad af betydning for, hvor ofte de ældre føler sig ensomme. 22% af de ældre, som hverken har lønnet eller frivilligt arbejde, føler sig ofte eller en gang imellem alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. De ældre, der har frivilligt arbejde, føler knapt så ofte ensomme (18%), mens kun 16% af de ældre, der har lønnet arbejde, oplever ensomhed. Af de udfyldte spørgeskemaer fremgår det, at det ikke er tydeligt for alle ældre, hvad der menes med betegnelsen frivilligt arbejde. Besvarelserne i skemaet må derfor tages som et udtryk for de ældres egne oplevelser af, hvorvidt de udfører frivilligt arbejde. Nogle ældre, der sætter kryds ved jeg har frivilligt arbejde, skriver således følgende kommentarer i marginen af papirskemaet: Hjælper ældre venner Regnskab for min søn Passer børn og hjælper blind veninde Udelukkende med landbruget, som sønnen har overtaget Servicerer min mor årgang 1920, hun bor alene og klare sig selv Har haft Blandt ældre, der svarer, at de hverken udfører lønnet eller frivilligt arbejde, har to personer 12 Regressionsanalyserne viser, at de ældre,der hverken har lønnet eller frivilligt arbejde, oftere oplever ensomhed end de ældre, der har en af de to former for beskæftigelse. Forskellen mellem grupperne er dog kun af mindre substantiel betydning

22 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 22 skrevet følgende kommentarer på skemaet: Jeg udfører meget ufrivilligt arbejde. Jeg har en handicappet mand, der skal have hjælp til alt døgnet rundt Er det frivilligt "arbejde" når man i 20 år har besøgt/fået besøg af en tidligere elev med aspergers? Er det frivilligt "arbejde", når man tager sig af en 14-årig dreng, der pludselig mister sin mor og faren ikke kan komme tilbage til DK fra Indien, fordi han overskred opholdet i fem dage, også selvom han har boet i DK i 18 år? Kontakt til familie og venner Figur 14 viser, at ældre, der sjældent har kontakt til deres familie, er langt mere ensomme end ældre, der har en mere hyppig kontakt 13. Figur 14 Hvor ofte har du kontakt til familie, som du ikke bor sammen med. Fordelt på ensomme og ikke-ensomme ældre. 100% 82% 18% 24% 76% 38% 62% 44% 56% 0% Dagligt eller næsten dagligt 1 eller 2 gange om ugen 1 eller 2 gange om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Aldrig Ensom Ikke ensom n = % af de ældre, der har kontakt til deres familie sjældnere end 1 gang om måneden, oplever ensomhed, mens hele 44% af de ældre, der aldrig har kontakt til familie, de ikke bor sammen med, føler sig ensomme. Til sammenligning oplever kun 18% af de, der dagligt har kontakt med familien, ensomhed. Samme tendens gør sig gældende for kontakten til venner: jo sjældnere de ældre har kontakt med venner, jo oftere føler de ensomhed. af de, der dagligt eller næsten dagligt har kontakt til deres venner, oplever ensomhed, mens det samme gør sig gældende for hhv. 32% og 39% af de ældre, der har kontakt til venner og bekendte sjældnere end en gang 13 Sammenhængen er signifikant (99% konfidensniveau)

23 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 23 om måneden eller aldrig 14. Figur 15 Hvor ofte har du kontakt til venner og bekendte? Fordelt på ensomme og ikkeensomme ældre. 100% 79% 79% 68% 61% 21% 21% 32% 39% 0% Dagligt eller næsten dagligt 1 eller 2 gange om ugen 1 eller 2 gange om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Aldrig Ensom Ikke ensom n = Sammenhængen er signifikant (99% konfidensniveau)

24 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 24 6 Deltagelse i aktiviteter I undersøgelsen er de ældre blevet spurgt om, hvilke lokale aktivitetstilbud de deltager i. Dette afsnit beskriver aktivitetsmønstret for den samlede gruppe af ældre, hvorefter det undersøges, hvilke grupper ældre der er aktive, samt hvorvidt der er en sammenhæng mellem ensomhed og deltagelse i aktivitetstilbud. 6.1 Hvilke aktiviteter er de ældre brugere af? Størstedelen af de ældre deltager i aktivitetstilbud i deres lokalområde. Nærmere bestemt deltager 74% af de ældre i et eller flere aktivitetstilbud, mens 26% af de ældre ikke deltager. Figur 16 viser, hvilke aktivitetstilbud de ældre deltager i. Det var muligt at sætte kryds ved mere end én ting. Figur 16 Deltagelse i aktivitetstilbud Jeg deltager i enkeltstående arrangementer Jeg er medlem af en eller flere foreninger Fysisk aktivitet 37% 35% 44% Jeg kommer på et aktivitetscenter/dagcenter Jeg går på aftenskole eller daghøjskole 10% 9% Hobby Jeg har besøgsven 1% 1% Deltager ikke i aktiviteter 26% Andet 8% 0% 100% n = % deltager i enkeltstående arrangementer Næsten halvdelen af de ældre (44%) deltager i enkeltstående arrangementer, som eksempelvis foredrag, udflugter, fester eller lign. 37% er medlem af en eller flere foreninger, mens 35% dyrker motion. 10% kommer på et aktivitetscenter og 9% går på aftenskole eller daghøjskole. Flere af de ældre, der ikke deltager i aktiviteter, har stadig lønnet arbejde. Kommentarer tilføjet i kategorien andet viser, at de mange aktiviteter fylder hverdagen for de ældre; ikke kun organiserede aktiviteter, som vi har spurgt til i undersøgelsen. Ligeledes afspejler fritekstsvarene, at begrebet aktivitet tolkes bredt.

25 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 25 Eksempler på aktiviteter, der i spørgeskemaet bliver anført under kategorien andet 15 : Akvarieforening Museumsforening Amatørmusiker Banko Besøger veninde på plejehjem. Spiller kort en gang ugentligt Basingymnastik en gang om ugen Blomsterbinding Stor have, som holdes åben for publikum Biavl Fritidsfisker Bowling Sang Tøseklub Cykler hver dag Jæger Går tur med hunden Aktiv sejler Med i Odd Fellow Logen Medlem af Rotary Medlem af to harmonikaklubber Folkeuniversitetet, museumsbesøg, foredrag, koncerter Frimærkeklub Formand i andelsboligforeningen Golf Amatørteater Hundeudstilling Handicapridning + svømning Har i næsten 15 år gået på VUC - nu ophørt Jeg besøger ældre og spiller spil med dem på et plejehjem Jeg er med til petanque, bowling, folkedans, blomsterbinding Jeg er selv aktiv som kunstner Jeg har en kolonihave Jeg morgenbader, cykler, camperer Jeg underviser i akvarel på et aktivitetscenter Sognemøder Kirkens liv: Gudstjenester - kirkehøjskole - kirkecafe - studiekreds mm Kommer i indre mission, som har forskellige aktiviteter Knipling Korsang Kortspil med naboer 15 En samlet oversigt over besvarelser i de åbne kategorier kan læses i en selvstændig bilagsrapport

26 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Hvilke ældre er aktive brugere af de lokale tilbud? I det følgende undersøges det, hvilke ældre, der (ikke) deltager i aktivitetstilbud. Opgørelserne opdeles på 16 : Køn Hvorvidt de ældre modtager hjælp og bistand Erhvervstilknytning Køn Figur 17 viser henholdsvis de ældre mænds og kvinders deltagelse i aktivitetstilbud. Figur 17 Deltagelse i aktiviteter, fordelt på kvinder og mænd 100% 68% 32% 0% Mand Kvinde Aktiv Ikke aktiv n = 2341 Flere kvinder end mænd deltager i lokale aktiviteter Som det fremgår, deltager kvinderne oftere i aktiviteter i lokalområdet end mændene gør. Nærmere bestemt deltager af kvinderne og 68% af mændene i aktivitetstilbud. Forskellen mellem kønnene bliver endnu større, hvis man udelukkende betragter de enlige ældre. af de enlige kvinder deltager i aktiviteter i lokalområdet, mens det samme kun gør sig gældende for 56% af de enlige mænd. Da deltagelse i aktivitetstilbud ofte vil medvirke til at styrke de ældres sociale netværk, kan figur 17 indikere, at de ældre kvinder ofte har bedre mulighed for at udvikle deres netværk. 16 Kun de signifikante sammenhænge bliver i afsnittet illustreret via figurer. Analyserne har også inddraget alder, civilstatus, størrelsen på den by de ældre bor i, samt hvor længe de ældre har boet i lokalområdet. Ingen af disse forhold har selvstændig betydning for, om de ældre deltager i aktiviteter.

27 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 27 Dette kan gøre de ældre mænd mere udsatte i forhold til ensomhed, når de kommer længere op i alderen og muligvis mister deres ægtefælle. Undersøgelsens resultater udviser da også tendenser til, at mænd, som er uden partner, er mere ensomme en kvinder, der er uden partner. De ældre mænds manglende deltagelse i aktiviteter kan være medvirkende til dette Lønnet/frivilligt arbejde Figur 18 illustrerer i hvilket omfang ældre, der har lønnet eller frivilligt arbejde, deltager i lokale aktivitetstilbud. Figur 18 Deltagelse i aktivitetstilbud, fordelt på erhvervstilknytning 100% 92% 66% 70% 34% 30% 0% Jeg har lønnet arbejde Jeg har frivilligt arbejde Jeg har hverken lønnet eller frivilligt arbejde 8% Aktiv Ikke aktiv n = % af de frivillige ældre er aktive Langt størstedelen af de ældre, som arbejder frivilligt, deltager i de lokale aktivitetstilbud (92%). Dette kan skyldes, at de frivillige i høj grad rekrutteres blandt medlemmer i foreningerne. 66% af de ældre, som har lønnet arbejde, er brugere af aktiviteter i lokalområdet, mens 70% af de ældre, som ikke arbejder, deltager i aktiviteter. Dermed deltager alle tre grupper i høj grad i de lokale aktivitetstilbud, om end de ældre, der har frivilligt arbejde, hyppigere deltager Hjælp eller bistand Figur 19 viser, at de ældre, der modtager hjælp til personlig pleje, eller som har en samboende, der modtager hjælp til personlig pleje, i langt mindre grad deltager i lokale aktivitetstilbud end ældre, der modtager praktisk hjælp eller ingen hjælp Sammenhængen er signifikant (95% konfidensniveau)

28 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 28 Figur 19 Deltagelse i aktivitetstilbud, fordelt på om de ældre modtager hjælp eller bistand 100% 72% 75% 58% 42% 52% 48% 28% 25% 0% Ja, jeg modtager hjælp til personlig pleje Ja, min samboende modtager hjælp til personlig pleje Ja, jeg modtager praktisk hjælp Nej, jeg modtager ikke hjælp Aktiv Ikke aktiv n = % ældre som modtager hjælp til personlig pleje deltager ikke Kun halvdelen af de ældre (52%), der har en syg ægtefælle, deltager i lokale aktivitetstilbud, mens det samme gør sig gældende for 58% af de, der modtager hjælp til pleje. Blandt de ældre, der modtager praktisk hjælp, og de ældre, der ingen hjælp modtager, er andelen af aktive væsentligt højere. Blandt disse grupper er hhv. 72% og 75% brugere af lokale aktivitetstilbud. Alt i alt fremgår det, at ældre, som modtager hjælp til personlig pleje eller som har en samboende, der modtager denne hjælp, er markant mindre aktive i deres hverdag. Dette hænger formentlig sammen med, at de ældre, som modtager hjælp til personlig pleje, ofte har et skrøbeligt helbred, som kan gøre det vanskeligt at deltage i aktiviteter. Det viser sig da også, at denne gruppe af ældre relativt ofte angiver fysiske helbredsproblemer som årsag til manglende deltagelse. 6.3 Ensomhed og deltagelse i aktiviteter I det følgende rettes fokus mod, hvorvidt der er en sammenhæng mellem deltagelse i aktiviteter og oplevet ensomhed. Figur 20 viser således, i hvilken grad ældre, der er aktive brugere af foreningslivet, og ældre, der ikke er, oplever ensomhed.

29 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 29 Figur 20 Deltagelse i lokale aktiviteter, fordelt på ældre med eller uden ensomhedsfølelse 100% 79% 76% 21% 24% 0% Aktiv Ikke aktiv Ensom Ikke ensom n = % af de ensomme er ikke aktive Som det fremgår af ovenstående figur, er der kun en mindre forskel på de to grupper. 21% af de ældre, der deltager i aktiviteter i lokalområdet, giver udtryk for, at de oplever ensomhedsfølelse, mens det samme gør sig gældende for 24% af de ældre, der ikke er aktive. Der er en svag tendens til, at ældre, der er i arbejde og/eller deltager i aktivitetstilbud, oplever ensomhed i mindre grad end andre ældre. Den lille forskel indikerer dog, at det ikke per automatik er det at deltage i lokale tilbud, der mindsker oplevet ensomhed, men at det vigtige snarere er, at den ældre i forbindelse med deltagelsen oplever socialt samvær og nærvær. Hvilke ønsker de ældre har til netop aktiviteternes indhold bliver belyst i afsnit 7.

30 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 30 7 Efterspørgsel efter aktiviteter I dette afsnit flyttes fokus til de ældres behov for yderligere aktiviteter. Først præsenteres, hvorvidt de ældre efterspørger flere aktiviteter, samt hvilke grupper af ældre, der ønsker flere aktiviteter. Dernæst undersøges det, hvad en aktivitet skal indeholde for at være interessant, og hvor de ældre finder information om aktiviteterne. Figur 21 viser, hvor mange ældre, der ønsker at deltage i flere aktiviteter i deres hverdag. Figur 21 Andel af ældre der ønsker flere aktiviteter 100% 64% 28% 7% 0% Ja, jeg vil gerne deltage i flere aktiviteter Nej, ikke pt, måske på et senere tidspunkt Nej, jeg er tilfreds med aktiviteterne i min hverdag n = % af de ældre ønsker flere aktiviteter 7% af de ældre vil gerne deltage i flere aktiviteter, mens 28% er tilfredse på nuværende tidspunkt, men de kunne godt forestille sig at deltage i flere aktiviteter på et senere tidspunkt. Figuren viser også, at 64% er fuldt tilfredse med aktiviteterne i deres hverdag. Den typiske ældre, der efterspørger aktiviteter 7.1 Hvilke ældre efterspørger flere aktiviter? Hvis man ser nærmere på de 7% af ældre, der efterspørger flere aktiviteter, viser undersøgelsen, at den typiske ældre, der efterspørger flere aktiviteter i hverdagen, er en mand eller kvinde med følgende karakteristika: Erhvervstilknytning Modtager hjælp til personlig pleje og/eller rengøring Har boet mindre end 5 år i samme lokalområde Oplever ofte eller af og til ensomhed De konkrete forskelle beskrives i det følgende. Der er kun medtaget grafer, der hvor der er signifikante forskelle.

31 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Erhvervstilknytning Figur 22 viser hvorvidt de ældre, der har lønnet eller frivilligt arbejde, efterspørger flere aktiviteter i deres hverdag. Figuren viser, at de ældre der hverken har lønnet eller frivilligt arbejde, oftere efterspørger flere aktiviteter. Figur 22 Efterpørgsel efter flere aktiviteter fordelt på de ældres erhvervstilknytning n = 2288 Som det fremgår, ønsker 3% af de, der har lønnet arbejde, og 5% af de, der udfører frivilligt arbejde, flere aktiviteter i deres hverdag. Blandt de ældre, der hverken har lønnet eller frivilligt arbejde, er den tilsvarende andel 8%. Hjælp eller bistand Hjælp eller bistand Figur 23 viser, at efterspørgslen efter flere aktiviteter er størst blandt ældre, der modtager personlig eller praktisk hjælp, omend forskellene ikke er markante. Figur 23 Ønske om flere aktiviteter, fordelt på, om de ældre modtager hjælp til personlig pleje eller rengøring

32 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg % 89% 92% 88% 94% 11% 8% 12% 6% 0% Ja, jeg modtager hjælp til personlig pleje Ja, min samboende modtager hjælp til personlig pleje Ja, jeg modtager praktisk hjælp Nej, jeg modtager ikke hjælp Ønsker flere aktiviteter Ønsker ikke flere aktiviterer n = % af de, der modtager hjælp til personlig pleje, 8% af de, hvor partneren modtager hjælp til personlig pleje og 12% af dem, der modtager praktisk hjælp, ønsker flere aktiviteter i hverdagen. Dette gælder derimod blot 6% af de, der ikke modtager hjælp Tid i lokalområdet Figur 24 viser, at ældre, der har boet mindre end 5 år i deres lokalområde, i højere grad ønsker flere aktiviteter i hverdagen, end de ældre, der har boet mere end 5 år i lokalområdet. Figur 24 Ønske om flere aktiviteter, fordelt på tid i lokalområdet 100% 88% 94% 0% 12% Mindre end 5 år i lokalområdet Ønsker flere aktiviteter 6% Mere end 5 år i lokalområdet Ønsker ikke flere aktiviteter n = 2314

33 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 33 12% af de ældre, der har boet mindre end 5 år i deres lokalområde, ønsker at deltage i flere aktiviteter, mens det samme kun gør sig gældende for 6% af de ældre, der har boet mere end 5 år i samme lokalområde. Der er ingen forskel på ønsket om aktiviteter for de ældre, der bor henholdsvis på landet og i byerne. 7.2 Efterspørgsel efter aktiviteter blandt ensomme og ikke-ensomme Figur 25 viser, i hvilket omfang ældre, som oplever at være alene, mens de har lyst til at være sammen med andre, ønsker at deltage i flere aktiviteter i deres hverdag. Figur 25 Ønske om flere aktiviteter, fordelt på hvor ofte de ældre oplever ensomhed 100% 96% 97% 83% 64% 36% 17% 4% 3% 0% Ja, ofte Ja, engang imellem Ja, men sjældent Nej Ønsker flere aktiviteter Ønsker ikke aktiviteter n = 2303 Figuren viser, at efterspørgslen efter flere aktiviteter er markant mere udbredt blandt de ældre, som ofte eller en gang imellem oplever ensomhed. 36% af de mest ensomme ønsker flere aktiviteter Nærmere bestemt er 36% af de ældre, som ofte føler sig alene, interesserede i at deltage i flere aktiviteter, mens 17% de ældre, som engang imellem føler sig ensomme, ønsker flere aktiviteter. Barriererne for deltagelse i ønskede aktiviteter uddybes i afsnit 8. 8% af de ikke aktive ældre ønsker flere aktiviteter 8% af de ældre, som ikke deltager i aktiviteter, ønsker flere aktiviteter i deres hverdag, mens 92% er tilfredse med deres hverdag på nuværende tidspunkt. Lignende fordeling gør sig gældende for de aktive ældre, hvoraf 6% ønsker flere aktiviteter og 94% er tilfredse med deres hverdag.

34 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Hvilke aktiviteter efterspørger de ældre? I dette afsnit ser vi nærmere på de ældres ønsker til aktiviteter. Hvilke præferencer har de ældre? Og er der forskel på de aktiviteter, som ensomme og ikke-ensomme ældre efterspørger? I figur 26 præsenteres, hvilke ønsker de 7% af den samlede ældregruppe, der angiver, at de gerne vil deltage i flere aktiviteter i deres hverdag, har til aktiviteternes indhold. Figur 26 De ældres ønsker til aktiviteters indhold. Alle ældre. Samvær med andre 59% Rejser / udflugt / Oplevelser 45% Fysisk aktivitet Mulighed for at lære noget nyt Mulighed for at lære andre at kende Hobby 36% 30% 24% 23% Mulighed for at hjælpe andre Aktiviten skal foregå i mit eget hjem Andet 2% 4% 15% 0% 100% n = 2154 Når man ser på den samlede gruppe af ældre, viser det sig, at mere end halvdelen (59%) angiver, at de foretrækker aktiviteter, der indeholder samvær med andre. Derudover ønsker 45%, at aktiviteterne skal være rejser, udflugter eller oplevelser, og 36% angiver, at de gerne må indeholde motion. 30% vil gerne lære noget nyt, og 24% vil gerne lære nye mennesker at kende. For 23% af de ældre er en aktivitet interessant, hvis den indeholder muligheden for en hobbyaktivitet. 15% vil gerne have mulighed for at hjælpe andre. 2% vil gerne have, at aktiviteten foregår i deres eget hjem, hvilket kan være en besøgsven eller lignende. Kvinder efterspørger i højere grad Kvinder har Der er en høj grad af overensstemmelse mellem de aktiviteter, ældre kvinder og ældre mænd efterspørger. De tre foretrukne aktiviteter for begge køn er i prioriteret rækkefølge: 1. Samvær med andre 2. Rejser/udflugter/oplevelser 3. Motion / fysisk aktivitet Den eneste markante forskel er, at der blandt kvinderne er hele 64%, der efterspørger mere

35 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg 35 flere interesser socialt samvær, mens der blandt mændene kun er 53%, der markerer, at socialt samvær er vigtigt. Generelt afspejler besvarelserne, at kvinderne har sat flere kryds end mændene, hvilket kan indikere, at kvinderne har flere interesser end mændene. Figur 27 viser forskellene i ønsker til aktiviteter blandt ældre, der oplever ensomhed, og ældre, der ikke oplever ensomhed Figur 27 Ensomme og ikke-ensomme ældres ønsker til aktiviteters indhold. Samvær med andre 58% 63% Mulighed for at lære nye mennesker at kende Rejser / udflugter / oplevelser 22% 25% 48% 38% Mulighed for at lære noget nyt / undervisning Motion / fysisk aktivitet Hobbyaktivitet Mulighed for at hjælp andre Aktiviteten skal foregå i mit eget hjem (eksempelvis besøgsven) Andet 31% 26% 31% 38% 27% 33% 23% 29% 15% 15% 13% 1% 4% 7% 4% 3% 3% 0% 100% Ikke ensomme Ensomme, der ikke pt. ønsker flere aktiviteter Ensomme, der pt. ønsker flere aktiviteter n=1706, n=352, n=96 Figuren viser, at ældre, der ikke er ensomme, i højere grad efterspørger udadvendte aktiviteter som rejser, udflugter og motion. Til gengæld er det tydeligt, at ensomme ældre, der gerne vil deltage i flere aktiviteter, i langt højere grad end ikke-ensomme ældre har et ønske om at lære nye mennesker at kende. Mens 22% af de ikke-ensomme angiver dette som vigtigt, markerer hele af de ensomme ældre, at de gerne vil lære nye mennesker at kende. Flere ensomme end ikke-ensomme ældre angiver, at aktiviteten skal foregå i deres eget