Forladthedstraume, påvirkninger i nervesystemet og SE-terapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forladthedstraume, påvirkninger i nervesystemet og SE-terapi"

Transkript

1 Psykolog, cand.pæd.psych. Tove Mejdahl Tove Mejdahl er specialist og supervisor i børnepsykologi samt uddannet SE-practitioner. Var i 11 år psykolog i hhv. Roskilde og Stenløse kommune. Egen fuldtidspraksis fra Holder foredrag, supervision og kurser. Forladthedstraume, påvirkninger i nervesystemet og SE-terapi Adoptivbørn har det fælles træk, at de alle er blevet forladt af deres biologiske forældre. I dette kapitel vil jeg begynde med at beskrive det tidlige forladthedstraume ved at forholde det til kontrasten den ideelle start på livet. Herefter vil jeg kort beskrive nervesystemets funktion og baggrunden for udviklingen af traumeterapiformen Somatic Experiencing. Jeg vil slutte af med at beskrive de grundlæggende principper i SE-metoden og eksemplificere, hvordan jeg anvender principperne i praksis i arbejdet med adoptivbørn og deres forældre. Den ideelle begyndelse på livet starter før undfangelsen mor og far er glade for hinanden, og de ønsker sig at få et barn sammen. Der er glæde og forventning, da graviditeten bliver konstateret, og mor passer godt på sig selv ryger ikke, drikker ikke alkohol, spiser fornuftigt og sørger for at få ro og hvile nok. Far bliver optaget af, hvordan han kan sørge for de bedst mulige rammer for den lille familie. Mor og far følger med i graviditetens faser og især mor begynder at fornemme og kontakte det lille væsen, som hun bærer i sin mave. Fødslen foregår i rolige, trygge rammer og er ideelt set så naturlig som muligt med kun nødvendig indblanding fra fødselshjælperne. Mor og barn samarbejder, hvilket betyder, at mor helt overgiver sig til fødselsprocessen og kan lade kroppen og naturen tage over. Faren støtter og skærmer morens proces, og når barnet er født, kommer det direkte op på mors mave, hvor navlestrengen bliver klippet. Herefter skal forældre og barn helst have ro de næste par timer, for det lille barn er som et lille dyr designet til at kunne krappe op ad mors mave og selv finde frem til brystet. Ved sådan en fødsel vil barnet føle sig velkomment i verden og vil kunne udvikle en fornemmelse af at høre til. Tidlige traumer grundlægges i fostertilstanden, ved fødslen eller i den første spædbarnstid. For mange adoptivbørns vedkommende, har den biologiske mor vidst, at hun ikke ville eller kunne beholde barnet. Derfor starter det tidlige forladthedstraume allerede ved undfangelsen og i den biologiske mors livmoder. Hun kan være i en kronisk stresstilstand på grund af sine livs omstændigheder og den formentlig uønskede graviditet. Den stresstilstand påvirker fosteret direkte: Når hormonerne hos en mor der oplever stress, passerer gennem moderkagen, virker de kraftigt ind på, hvordan blodtilførslen fordeles i hendes foster og ændrer den måde, fosterets fysiologiske 1

2 udvikling foregår på (Lipton 2009). Hun vil formentlig også undgå at forholde sig til barnet i sin mave, hvilket kan betyde, at hun ingen hensyn tager til sin graviditet i forhold til fx hvad hun spiser og drikker, og måske har hun pga. fattigdom simpelt hen ikke adgang til fødevarer i tilstrækkeligt omfang. Selve fødslen vil være en traumatisk begivenhed i sig selv, hvis moren er klar over, at hun ikke vil beholde sit barn. Smerterne bliver meningsløse og overvældende, og følelsesmæssigt vil hun antageligvis være fyldt af sorg, vrede og håbløshed. Under de omstændigheder kan der opstå alle mulige komplikationer, fordi det samarbejde, der ideelt set skulle være mellem mor og barn, slet ikke kan fungere. Og når barnet endelig er født, bliver det sikkert ikke mødt på sin naturlige instinktive adfærd i forhold til at søge mad, kontakt og beskyttelse. Det bliver ikke budt velkommen til verden. For en del børns vedkommende bliver de konkret forladt allerede her. De bliver fjernet straks efter fødslen og opnår derfor ikke at komme i morens arme eller blive lagt til hendes bryst. Det som ligger indbygget i barnet (og i moren), som en biologisk forprogrammeret plan bliver brutalt afbrudt, og det er voldsomt traumatisk. Det tidlige forladthedstraume er hermed grundlagt. Det velfungerende nervesystem: Det sympatiske nervesystem: Det parasympatiske nervesystem let opspænding let afladning Det overaktiverede nervesystem: Låst i at være på : Hyperaktivitet, stress, angst- eller raserianfald, mani, på vagt. Låst i fra : Energiløs, afmagt, depression, udmattelse, mistet forbindelse Det autonome nervesystem er normalt fuldt udviklet ved fødslen. Det er det, som styrer alle vitale funktioner i vores krop så som puls, blodtryk, appetitregulering, vågenhed, søvn og vores reaktion på fare - senere i form af kamp-, flugt- eller frysereaktionen. Nervesystemet består forenklet set af to systemer: en igangsættende del, der gør os klar til handling, som kaldes det sympatiske nervesystem, og en hæmmende del, som får os til at slappe af igen, som kaldes det parasympatiske 2

3 nervesystem. Man kunne kalde det for henholdsvis kroppens speeder og kroppens bremse. Se figur herover. Nervesystemet styres af den mest primitive del af hjernen, kaldet reptilhjernen, og den har vi til fælles med krybdyrene. De højere hjernefunktioner som pattedyr og primater udvikler er helt afhængig af god yngelpleje. Det spæde barn kan ikke regulere sig selv. Når det er ophidset, reagerer det med en gråd, som er designet til at omsorgsgiveren vil reagere på den. Ved at blive vugget, trøstet og få den rette omsorg udefra hjælpes barnet med reguleringen i nervesystemet. Barnets sunde vækst og højere hjerneudvikling har brug for utallige daglige følelsesmæssige interaktioner med moren, faren eller det man kalder en primær omsorgsperson. Når den sociale interaktion er for mangelfuld, vil barnets adfærd i højere grad blive præget af overlevelsesadfærd; hvilket betyder, at de områder af hjernen, der har med primitiv overlevelse at gøre, er de mest aktive. Adoptivbarnet er således nærmest forprogrameret til overlevelse, når det møder sine adoptivforældre, og selve mødet kan i sig selv være en overvældende og traumatisk oplevelse. Det som for adoptivforældrene er kulminationen på en lang, besværlig proces i forhold til at få deres ønskebarn, er for barnet måske endnu en bekræftelse på en uforudsigelig, farlig verden, hvor man kun har sig selv at stole på. Somatic Experiencing - SE-metoden er udviklet af Dr. Peter Levine, der igennem mere end 30 år har forsket i chokreaktioners påvirkninger af nervesystemet. Metoden bygger således på de ret enkle neurologiske principper, som er beskrevet i foregående afsnit. I den Somatisk Erfaringsproces handler det primært om at finde en vej til at kontakte den sansede/oplevede fornemmelse i kroppen. Peter Levine udviklede metoden bl.a. ud fra iagttagelse af dyrs instinktive måde at frigøre sig fra den overlevelsesenergi, som mobiliseres i livstruende situationer. Vi mennesker har det samme instinktive beredskab; men vores evne til at tænke og føle har betydet, at vi har en tilbøjelighed til at bremse den proces, som kroppen behøver for at frigøre sig af den høj-stress, som er forbundet med livstruende begivenheder. I stedet bindes overlevelsesenergien kropsligt og sætter sig som ubehagelige symptomer forbundet med nervesystemets funktion. Det vil komme til udtryk i form af forskellige overlevelsesmønstre, hvor stærk affekt, opspændthed, fraværenhed, energiløshed og fastlåsning hører til de karakteristiske symptomer. Dette følges ofte af en oplevelse af angst eller endog panik (knyttet til opspændthedstilstanden) og afmagt eller hjælpeløshed (knyttet til kollapstilstanden i kroppen) se figuren ovenfor. Symptomerne handler, ifølge Peter Levine, om den ufuldendte biologiske reaktion på en trussel, som engang var. Man har i situationen ikke fået fuldført kamp/flugt impulserne, som blev mobiliseret, og kroppen har derfor ikke haft mulighed for at slippe overlevelsesenergien forbundet med truslen. Den er derfor nærmest blevet frosset i tid, og oplevelsen er at truslen stadig ligger foran én, selvom den farefulde situation for længst er overstået. På baggrund af denne viden, som er alment kendt indenfor traumeforskning, udviklede Peter Levine Somatic Experiencing, SE-metoden, som primært sigter på at få fuldført de kropslige impulser 3

4 knyttet til den trussel, som var, og derved hjælpe nervesystemet til at genetablere den naturlige balance mellem handlekraft og nysgerrighed samt afslapning og hvile. SE-terapi anvendt på tidlige traumer/forladthedstraumet: Det er forældrene, de voksne, der skal kunne regulere barnets nervesystem, og da vi alle påvirker hinandens nervesystemer, vil det være hensigtsmæssigt først at have fokus på forældrenes eventuelle uforløste traumer og deraf følgende overlevelsesstrategier og ubalancer i deres nervesystem. Forældrene skal helst være i stand til at regulere sig selv, for at kunne regulere deres barn optimalt. SE-terapiens principper: I SE-terapi anvendes nogle enkle og helt basale principper, som her vil blive gennemgået. Den somatiske erfaringsproces er primær. Barnet skal have udviklet en god fornemmelse af kroppen og have udbygget sit ordforråd med sanse-føle ord. Sanseintegrationsarbejde, som er beskrevet i et særskilt afsnit i denne bog, er derfor meget vigtigt, og ofte anbefales forældrene at samarbejde med en sanseintegrationsspecialist før eller parallelt med traumeterapien. Ressourcer findes frem og udbygges lige fra begyndelsen af terapien og hele vejen igennem, hvilket er et bærende element i SE-metoden. Fokus er på tryghed, sikkerhed, omsorg, på betydningsfulde relationer, på hvad der opleves rart eller sjovt og på barnets kompetencer. Pendulering er kroppens naturlige vekslen mellem udvidelse og sammentrækning. Når man er traumatiseret er man tilbøjelig til at opleve sig fastlåst ( fanget i sammentrækningen ), og nye situationer kædes sammen med og begrænses af begivenhederne i fortiden. Traumet bliver konstant genopvækket ved forskellige traumeudløsere. Forladthedstraumet bliver eksempelvis aktiveret, hver gang barnet oplever den mindste risiko for at blive ladt alene. Det er bl.a. derfor overgang til pasning i institution kan være særlig vanskelig for adopterede børn. Ved at fokusere skiftevis på ressource og traume understøttes oplevelsen af pendulering. Når man kan følge og mærke fornemmelsen af udvidelse og sammentrækning (uden at opleve sig angst), så sidder man ikke længere fast. Biologisk fuldførelse er et af de vigtigste principper i se-terapi. Biologisk indlejret i os, ligger der en slags motoriske handleplaner, som ideelt set kommer til udførelse, når vi bliver udsat for potentielt farefulde situationer. Kamp-flugt reaktionen ligger lige for, når den sympatiske del af nervesystemet bliver aktiveret. Men vi er fx også designet til at ofre en arm for vores hoved: Hvis vi kan nå det, tager vi instinktivt fra med arme og hænder for at beskytte vores hoved. Når man grundet omstændighederne ikke når at fuldføre den indlejrede motoriske plan i den farefulde situation, så ligger planen som en slags åben mulighed, en parathed i krop og nervesystem, som betyder, at man ikke kan blive færdig og få afsluttet situationen. Traumet bliver på den måde frosset i tid, som Levine udtrykker det. Færdiggørelsen af den biologiske reaktion knyttet til den farefulde situation, er ofte lige præcis det, som skal til, for at man kan komme ud af fastlåsningen og virkelig få oplevelsen af, at faren er overstået nu. 4

5 Afladning følger naturligt efter opspænding og mobilisering, hvor nervesystemet har været aktiveret. Den kan opleves som prikken, sitren, strømmen, varme og til tider synlige rystelser i lemmerne. Man kunne også kalde det for deaktivering og den følges ofte af en afslapning og/eller tyngdefornemmelse. SE-terapiens principper anvendt i forhold til adoptivbørn: Når man har tidlige traumer bliver man meget let overvældet af den aktivering af nervesystemet, som følger af oplevet fare. I stedet for at reagere med kamp eller flugt, vil man være tilbøjelig til at veksle mellem en stivnen og en slags total ophidselse, hvor bevægelserne virker uorganiserede eller diffuse, som hos et lille spædbarn. Udviklingen af mere organiserede bevægelser og biologiske handleplaner, er derfor helt centralt i behandlingen. Jeg vil i det følgende komme med nogle eksempler på arbejdet med at transformere den uorganiserede ophidselse eller aktivering til en mere organiseret handling og bevægelse: En lille pige på 3 år havde været i vellykket holdingterapi i et år og var nu trygt tilknyttet sine adoptivforældre; men hun havde stadig meget svært ved at falde i søvn både om aftenen og til middagslur i sin dagpleje. Hendes historie var, at hun omkring et halvt år gammel var blevet forladt sovende under et træ. Det betød, at hun havde koblet angst for at blive forladt sammen med det at sove. Det at skulle falde i søvn blev således en slags traumeudløser af det tidlige forladthedstraume. I en SE-behandling vækkede vi hendes flugtinstinkt, ved at gennemlege situationen hun sov under et træ, vågnede og løb hen til sine forældre i tryghed. Hun syntes vældigt godt om legen og gentog den mange gange. I løbet af 10 minutter forvandlede hun sig for øjnene af os, idet hun gennemlevede flere udviklingsstadier på ganske kort tid fra den lille og hjælpeløse på halvt år til den store pige på 3 år, der mestrede at organisere sine bevægelser og planlægge sin adfærd. Hjemme gentog de legen gennem en længere periode, og hun lærte på den måde, at det ikke var farligt at falde i søvn, og at hun til en hver tid kunne løbe hen og finde tryghed hos sine forældre, når hun vågnede. En lille dreng på 4 år blev adopteret kun 3 måneder gammel. Han var for tidligt født, og han led af astmatisk bronkitis, som han skulle have medicin for flere gange dagligt i form af en maske, der skulle sættes hen over hovedet på ham, så han kunne inhalere medicinen. Hjemme hos sine adoptivforældre blev han hurtigt rask og havde ikke længere brug for medicin. Han udviklede sig fint og blev trygt tilknyttet; men da hen var halvandet år gammel, blev han retraumatiseret i forbindelse med et lægebesøg. I løbet af behandlingen hos mig blev vi opmærksomme på, at han havde koblet sin angst for masken til den lyd, som fulgte med. Bestemte lyde udløste således det tidlige traume. Det var busser, der lukkede trykluft ud, ketchupflasker og lignende, der spruttede, når man trykkede på dem. Intensivt arbejde gennem et halvt års tid hjalp, så han flyttede sig fra at være i panik, hvor han skreg og skreg uden mulighed for kontakt, til blot at blive lidt ængstelig og holde sine hænder for ørerne, når han blev præsenteret for fx de lyde, som han ikke kunne lide. Altså bevægede han sig fra total overvældelse til en mere organiseret beskyttelse i form af at holde sig for ørerne. 5

6 Meget ofte sker der en traumatisering eller eventuelt retraumatisering, som ovenfor i forbindelse med behandling af børn i sundhedssystemet. En behandling, som for læger og andet sundhedspersonale er ren rutine, kan have voldsomme konsekvenser for børn og forældre, hvis ikke de bliver mødt og forberedt godt nok på, hvad der skal ske. Som eksempel vil jeg beskrive, en enkelt SE-behandling ud af et længere forløb med en femårig pige og hendes forældre. Som toårig skulle hun have lagt dræn ind i sine ører, fordi man hos ørelægen konstaterede, at hun ikke hørte ret godt. Hos mange ørelæger foregår denne procedure som ren rutine, og det går stærkt: Barnet bliver sat hos mor eller far, og der skal holdes godt fast, mens bedøvelsesmasken bliver lagt hen over barnets næse og mund. Det uforberedte barn kæmper i bogstaveligste forstand for sit liv, og mor eller far, der ideelt set altid skal være der for at passe på barnet, kommer i stedet til at forråde barnet. I eksemplet som følger er det en far, der holder sin datter: I SE-behandlingen, hvor vi arbejdede med den traumatiske situation hos ørelægen, blev pigen bedt om at sidde hos sin far med mor ved siden af. Far holder blidt om hende og fortæller hende, hvor glad han er for hende, og at han altid vil passe på hende her begynder pigen at ville kæmpe sig fri og rækker ud efter sin mor. Da far stadig holder fast, begynder hun at græde på en måde, så man tydeligt kan høre, hvor vred hun er. Hun tror tydeligvis ikke på, at far kan passe på hende, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nu har kontakt med traumehistorien fra dengang, hun fik lagt dræn ind. Jeg går nu i rolle som den dumme læge, der kommer med masken og vil sætte den hen over hendes ansigt. Samtidig instruerer jeg far i at vise, hvordan han vil passe på sit barn ved at skubbe den dumme læge væk. Hun skifter straks fra frustreret gråd til spænding og begejstring, og hun hjælper aktivt far med at skubbe lægen væk. Vi gentager legen flere gange, og far lover, at han aldrig mere vil medvirke til, at hun uforberedt bliver udsat for den slags ting hos lægen. Han vil altid passe på hende. Pigen er nu tydeligt roligere og meget gladere. Vi slutter af med, at hun sidder lidt hos mor, mens vi runder behandlingen af, og far bliver instrueret i, hvordan han kan arbejde videre hjemme. Med det adopterede barn må der arbejdes med sikker base, omsorg og kontakt som det helt grundlæggende. I begyndelsen af barnets liv er intet gået efter den iboende plan fra naturens side. Barnet er blevet forladt af sit ophav, og i tidligere tider, ville det have betydet den visse død for et lille barn at blive efterladt. Alt efter den omsorg og næring som barnet har modtaget inden det kom til sine adoptivforældre, vil det være præget af en større eller mindre grad af traumatisering. Traumebehandlingen indebærer at tage fat i temaer omkring fostertilværelse, fødsel, børnehjem samt mødet med adoptivforældrene: Hvordan ville det have været at ligge i (adoptivmors) mave? Barnet lytter til hjertet og maven. Det bliver dækket af tæppe, og mor og far snakker om barnet, der skal komme snakker til maven mærker på, når babyen sparker osv. Positive forventninger opbygges, og det er ofte meget berørende, fordi det også går ind i morens længsel efter rent faktisk at have oplevet graviditet. Hermed bliver den iboende plan for både mor og barn fuldført og ønskebarnet kan mærke og virkelig opleve sig ønsket. 6

7 Hvordan ville det være at blive født af mor? Vi leger fødsel, barnet får modstand på sit hoved og får lov at stemme af med sine fødder, så det kan få oplevelsen af, at mase sig igennem. Det bliver herefter straks taget imod af mor og far, der begge er meget glade og byder barnet velkomment. På den vis bliver den iboende plan for velkomsten i verden fuldført, og både barn og forældre kan virkelig mærke, at sådan skulle det have været. Under hele processen veksles mellem at fokusere på tryghed og invitation til nysgerrighed. Når der er tryghed nok, så vinder nysgerrigheden nemlig, og barnet kommer på den måde gradvis ud af overlevelses-strategierne. Opsummering Der er skrevet flere bøger om traumeterapi med børn. Det er et stort og omfangsrigt emne, og i dette afsnit har jeg forsøgt kort og enkelt at beskrive, hvordan SE-terapiens principper kan anvendes i traumeterapi med adoptivbørn og deres forældre. Med det tidlige forladthedstraume virker det bedst at integrere SE-principperne med andre former for behandling. Det kunne eksempelvis være tilknytningsterapi (fx Holding ), spædbarnsterapi og en form for legeterapi, der kaldes Theraplay. At få sit adoptivbarn sikkert tilknyttet og i positiv vækst er hårdt arbejde for forældrene, idet selve terapiforløbet med barn og forældre ikke kan stå alene. Det er afgørende, at behandlingen følges op hjemme med øvelser og træning. Kropsfornemmelse, regulering af nervesystemet og forældre-barnkontakt skal til, for at det tidlige forladthedstraume kan heles. Litteratur: Levine, P. Væk tigeren. Borgens Forlag, 2001 Lipton, B. Intelligente celler. Borgens Forlag

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Holdingterapi en tilknytningsterapi

Holdingterapi en tilknytningsterapi Holdingterapi en tilknytningsterapi Af aut. psykolog Ulla Idorn 4 Holdingterapi er en familieterapeutisk metode, der har til formål at styrke tilknytningen mellem børn og forældre. Kvaliteten af den tidlige

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18

Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18 Side 1 af 18 Traumer DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Traumer... 4 Hvad er et traume, og hvordan opstår det... 4 Hjernens dele...

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt?

Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt? Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt? Nogle eksperter mener, at det er den måde, hvorpå drenge og piger opdrages, der bestemmer adfærden. Vi ved nu, at det ikke er helt sandt. Den omstændighed,

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Syn og hjernefunktioner.

Syn og hjernefunktioner. Syn og hjernefunktioner. De fleste forbinder synet med øjnene. Og det er da også rigtigt, at det vi ser opfanges af øjnene, men det er hjernen der tolker og forstår det, vi ser. Det er også hjernen, der

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

en e-bog af yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION

en e-bog af yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION en e-bog af t r i n e h e d e g a a r d yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION Kære Læser, Du kender det sikkert godt. At være gravid kan være forbundet med

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere