EKSPERTISE OG DEMOKRATI: UMAGE SENGEPARTNERE?
|
|
- Eva Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAPITEL 1 EKSPERTISE OG DEMOKRATI: UMAGE SENGEPARTNERE? Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe det personlige valg, er vi alle eksperter. Statsminister Anders Fogh Rasmussen Sådan lød ordene, da Anders Fogh Rasmussen som nytiltrådt statsminister den 1. januar 2002 holdt sin første nytårstale til den danske befolkning. Sjældent har en statsministers nytårstale vakt så stor opmærksomhed som denne. Sjældent er en statsministers nytårstale blevet husket, citeret og kommenteret om og om igen så længe. Furoren skyldtes to ting: for det første at det gengivne uddrag af talen blev opfattet som et generalangreb på eksperter. For det andet at uddragets konkrete politiske målsætning, nemlig nedlæggelsen af en stribe råd, nævn, institutioner og puljer, vækkede til modstand. Statsministeren var selv opmærksom på, at hans tale ville kunne give anledning til stærke reaktioner. Han fortsatte: Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomheden fra det væsentlige. Det vil helt sikker udløse et ramaskrig fra de berørte. For nogle var talen et velkomment opgør mod en selvbestaltet elite, som havde fået sig tungt placeret på indflydelsesrige poster, men som var aldeles ude af trit med befolkningens ønsker og behov. For andre var den et for- 7
2 færdende eksempel på populisme, hvor man i en leflen for vælgerne nægter at lytte til sagkundskab, hvis ikke man politisk kan profitere på det. Helt så enkelt bør nok hverken statsministerens tale eller de efterfølgende reaktioner tolkes. Snarere genspejler begge dele en fundamental dobbelthed i vor demokratiforståelse. På den ene side har vort repræsentative demokrati solide rødder i oplysningstiden (ca ), hvis overordnede idé var at styrke den menneskelige fornuft for derigennem at frisætte mennesket for traditionens og sædvanens snærende bånd. Det moderne demokrati er i overensstemmelse hermed blevet fortolket som en bestræbelse på at bringe mere viden og fornuft ind i den politiske beslutningsproces. Med fremvæksten af den borgerlige offentlighed blev der skabt et rum, hvor det gennem offentlig meningsudveksling er muligt at nå til enighed om, hvilke politiske argumenter der er de i egentligste forstand mest fornuftige (Habermas, 1990). Derfor finder man i demokratiet meningsbrydning og argumentation institutionaliseret som ideal, eksempelvis i form af de borgerlige frihedsrettigheder og Folketingets talerstol. Det er derfor, vi har et parlament et sted, hvor man (sam)taler. På dansk grund blev professor Hal Koch kendt for at fremhæve samtalen som aldeles essentiel for demokratiet, da han i kølvandet på 2. verdenskrig i 1945 udgav bogen Hvad er demokrati? (Koch, 1945). Netop dette aspekt ved demokratiet har fået betydelig opmærksomhed i de senere år inden for normativ politisk teori, hvor begrebet deliberation dog benyttes i stedet for samtale. I ideel form består det deliberative demokrati i beslutningstagen ved hjælp af argumenter, der brydes til og af deltagere, som er forpligtet på værdierne rationalitet og upartiskhed (Elster, 1998: 8). Imidlertid er demokrati på den anden side også udtryk for en erkendelse af, at samfundets borgere som regel ikke vil det samme. Det er det grundsynspunkt, professor Alf Ross i et eksplicit opgør med Kochs demokratiopfattelse forfægter i bogen Hvorfor demokrati? fra Kun hvis man har en kulsviertro på fornuftens evne (Ross, 1946: 204), kan man gå ud fra, at samfundets borgere kan samtale sig til enighed. Men ifølge Ross eksisterer der dybtliggende uenigheder borgerne imellem, der hviler på forskelligheder i interesser, vurderinger, temperament og skøn altså divergenser, som peger tilbage ikke på forstandslivet, men på viljeslivet (Ross, 1946: 205). Derfor kan ingen enkeltgruppe i samfundet kongen, adelen, embedsmænd, eksperter mv. have patent på at afgøre argumenters gyldighed og dermed sidde inde med den rette viden om, hvad der tjener samfundets interesser bedst. I stedet er det den offentlige debats funktion 8
3 at lade alle borgere eller de politikere, de vælger til at repræsentere deres synspunkter, komme til orde, så de herigennem kan forhandle sig frem til en løsning på de opgaver, som det offentlige har påtaget sig. Resultatet af den demokratiske diskussion og forhandlingsproces er ikke nødvendigvis enighed om, hvori det bedste argument består. I stedet mener Ross, at kompromiset som fællesbetegnelse for udligningens forskellige former er demokratiets væsen (Ross, 1946: 206). Hos Ross bliver vægten derfor lagt på demokratiets retlige procedurer, der skal sikre, at viljerne bøjes mod hinanden eksempelvis i form af synteser, kompromiser eller studehandler (Petersen, 2002: 217). Demokrati udgør med andre ord et skisma mellem bestræbelserne på at finde de substantielt og fagligt bedste løsninger for den offentlige opgavevaretagelse (som repræsenteret ved Kochs samtaledemokrati) og erkendelsen af, at løsninger ikke træder frem på objektiv vis, men må findes gennem argumentation, der også baserer sig på interessekonflikter (Ross proceduredemokrati). Man derfor både samtaler og forhandler i demokratiet (Petersen, 2002). Begge aspekter er virksomme i vor demokratiforståelse. Om man lægger vægten mere på det ene end det andet aspekt kan endvidere have betydning for, hvordan man vurderer eksperters indflydelse på offentlig politik. Lægger man i sin demokratiforståelse vægten på den rationelle argumentsafprøvelse, kan det virke forholdsvis ukompliceret at lytte til dem, der gennem lang tids uddannelse og professionel træning har opnået særlig indsigt på feltet: eksperterne. Juridiske, økonomiske, miljøtekniske, medicinske mv. eksperter bruges da også flittigt i offentlig politik, forvaltning og serviceproduktion. De indsættes i offentlige kommissioner sammen med interesserepræsentanter, embedsmænd og politikere, når et givet politisk område skal kulegraves med henblik på gennemførelse af ny lovgivning. Og de benyttes i udmøntningen af eksisterende lovgivning, ja, undertiden overlades sagsafgørelsen helt og holdent til eksperter. Det gælder eksempelvis den konkrete afgørelse, om fru Jensen skal underkastes kirurgisk, medicinsk eller psykiatrisk behandling for sin mavelidelse, hvilket suverænt afgøres af professionelt uddannede og autoriserede læger. Eller om forsker Petersen skal have støtte til et ansøgt forskningsprojekt, hvilket ofte afgøres suverænt af et forskningsråd bestående alene af anerkendte forskere, hvis faglige afgørelse ikke kan indbringes for den politisk udpegede minister. Selvom statsministerens nytårstale klart har en brod vendt mod eksperters rolle i politik, kan den ikke tages som udtryk for, at den offentlige 9
4 sektor efter statsministerens opfattelse ikke længere skal trække på ekspertviden. Tværtom siger statsministeren: Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Generelt har regeringen da også mere end nogen tidligere regering erklæret, at den satser på oprustning af viden og teknologi. Regeringen forsømmer ingen lejlighed til at fremhæve, at Danmark skal gøres til et videnssamfund, som kan klare konkurrencen i en vidensøkonomi (Regeringen, 2001). Ved regeringsdannelsen i efteråret 2001 blev IT- og Forskningsministeriet kraftig udvidet og oprustet, blandt andet ved arbejdsmæssigt at få ansvaret for universiteterne og ved symbolsk at blive omdøbt til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Finansloven for 2002 erklæredes for forskningens finanslov, og i august 2004 lancerede regeringen en særlig, forskningstung højteknologifond. At hovedformålet hermed er at sikre økonomisk vækst, ændrer ikke ved, at der satses stort på forskning, dvs. på ekspertise. At en regering giver vidensfrembringelse en så fremtrædende placering på sin politiske platform er muligvis nyt, men tankemæssigt trækkes der på en lang idéhistorisk tradition. Det har været en af de mest grundfæstede og vedholdende teser inden for samfundsvidenskaberne siden disses fødsel i slutningen af 17- og begyndelsen af 1800-tallet, at videnskabelig og teknisk viden ville få stadig større betydning for moderne samfunds måde at fungere på. Det blev spået under industrialiseringen i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Samme spådom fremsattes, da samfundsforskere i slutningen af det 20. århundrede mente, at de vestlige samfund havde bevæget sig over i en post-industriel fase. Og det er tilfældet i dag, hvor mange forskere, samfundskommentatorer og politikere mener, at vi igen er ved at bevæge os over i en kvalitativt ny fase et informations- eller videnssamfund (Kumar, 1978). Principielt har man ment, at videnskabelig og teknisk fagkundskab ville få skelsættende indvirkning på alle sider af samfundslivet. Særskilt fokus har imidlertid været rettet på fagkundskabens stigende betydning for styringen af økonomien og politikken. Opfattelsen har været, at vi bevæger os i retning af et ekspertstyre et teknokrati, hvori politiske beslutninger truffet med udgangspunkt i interessekonflikter gradvis vil blive afløst af videnskabelig fagkundskab. Der har været megen lovprisning af de samfund, der vil lade sig styre af fagkundskab, men meget få tanker om, hvordan man konkret havde tænkt sig at forene faglig viden med demokratiske procedurer. Lægger man omvendt i sin demokratiforståelse vægt på det aspekt, at demokratiske procedurer har til formål at sikre en forhandlet løsning på 10
5 kollektive problemer, hvorom der kan herske dybe uenigheder, så giver det straks flere problemer at legitimere brugen af eksperter i offentlig beslutningstagen. For eksperters afgørelser er kendetegnet ved ikke at være reguleret af demokratiske procedurer, men af videnskabsinterne standarder, som ideelt set fastlægges gennem det gode arguments overbevisning og ikke afstemninger. Dermed kommer forestillingen om, at fagkyndige skal have et afgørende ord i kollektiv beslutningstagen, i modstrid med det aspekt af demokratiteorien, der siger, at samfundets borgere med deres ofte divergerende interesser og meninger skal styre sig selv gennem politikken. Det er tilsyneladende det, statsministeren havde i tankerne, da han i sin nytårstale sagde: Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. Set fra dette perspektiv bliver eksperternes inddragelse i politik et negativt ekspertvælde. Et eksperttyranni, som statsministeren kaldte det. Skismaet mellem på den ene side den fagligt og på den anden den proceduremæssigt rigtige beslutning er aldrig blevet løst overbevisende (Albæk, 2004). Det er i øvrigt heller ikke en problemstilling, der har optaget demokratiteorien overdrevent meget. Lægger man for megen vægt på det proceduremæssige, kan man ikke være sikker på, at man når til en fagligt forsvarlig løsning på et givet problem. Lægger man for megen vægt på fagkundskaben, risikerer man, at udenomsdemokratiske eksperters værdinormer snarere end borgernes bliver lagt til grund for den offentlige politik. Trods denne normative uklarhed hvad der er blevet kaldt demokratiets sorte hul (Rothstein, 1994: 98; Eriksen, 2001) vil få vel argumentere, at man ikke har brug for fagkundskaben i offentlig politik, forvaltning og serviceproduktion. På pragmatisk vis inddrages eksperterne da også i vid udstrækning både formelt og uformelt, uden at mange ligger søvnløse over manglen på inddragelsens normative begrundelse. Sådanne normative spørgsmål om, hvilken rolle eksperter bør spille i den offentlige sektors virksomhed, er vigtige af to grunde. For det første har den danske magtudredning, som denne bog er et bidrag til, ikke alene til hensigt at afdække empirisk, hvordan det danske folkestyre fungerer, men også at bidrage til en normativ debat om, hvorvidt det fungerer godt eller skidt. For det andet er det vanskeligt at besvare empiriske spørgsmål om det danske folkestyres tilstand uden at holde disse op mod normative forestillinger om, hvordan tingene bør være. Denne bog har først og fremmest til hensigt at besvare følgende spørgsmål: Hvilken rolle spiller eksperter rent faktisk i den offentlige sektors 11
6 virksomhed? Hvilken indf lydelse har eksperter på politiske og administrative beslutninger og den service, der ydes borgerne? Det har været og er fortsat en udbredt opfattelse, at antallet af eksperter er steget betydeligt. Det er også en udbredt opfattelse, at de har fået større og muligvis for stor indflydelse på politisk-administrativ beslutningstagen. På baggrund af den hen ved 200 år uafbrudte, massive opfattelse, der har været af, at viden og eksperter vil få stadig større indflydelse, er det forbavsende, hvor få empiriske studier der er foretaget af, hvorvidt det nu også er tilfældet. Der findes en række undersøgelser af udviklingen i antallet af eksperter (Albæk, 1985: 38-41), og hvilken betydning viden og videnskab har for samfundsøkonomien (Betænkning 1406, 2001: ). Der findes også talrige analyser af, hvordan eksperter har forsøgt at øge deres indflydelse og magt ved at organisere sig i professioner og derved opnå videns- og erhvervsmonopol (Larson, 1977; Friedson, 1986; Brint, 1994). Men vi har forbavsende få og meget spredte empiriske studier, som undersøger, hvilken indf lydelse eksperter har på offentlig politik, forvaltning og serviceproduktion. Det er det emne, der vil blive undersøgt her. Undersøgelsens resultater vil så forhåbentlig også kunne bidrage til en normativ debat om, hvorvidt den rolle, eksperterne spiller i det danske folkestyre, demokratisk set er af det gode eller det onde. Bogen indledes med en kort gennemgang af ekspertvældets idéhistorie. Dernæst indkredses i kapitel 3 teoretisk, hvori ekspertstyre består. De følgende kapitler udgør bogens empiriske undersøgelser. Kapitlerne 4-6 viser, hvordan forskere kan have indflydelse på formuleringen af politik i Danmark: I kapitel 4 undersøges pressens brug af eksperter, i kapitel 5 vises, hvordan eksperter kan have en om end sjældent forekommende meget direkte indflydelse på den politiske dagsorden, mens kapitel 5 viser eksperters mere langsigtede påvirkning af politik. I kapitel 6 undersøges eksperters rolle i gennemførelsen af vedtagen politik, og i et afsluttende kapitel 7 samles undersøgelsens forskellige tråde. 12
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereHenning Thiesen, tale 15. januar 2014, til Folketingets konference om brugen af parlamentariske
Henning Thiesen, tale 15. januar 2014, til Folketingets konference om brugen af parlamentariske høringer. Jeg vil gerne indlede med at takke Folketingets Præsidium for lejligheden til - på vegne af Djøf
Læs mereMål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne
Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne I sin bog Danmarks udenrigspolitik fra 1965 beskrev udenrigsminister Per Hækkerup de udenrigspolitiske hovedlinjer og Danmarks stilling i den kolde krig. Uddrag.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereNotat // 13/06/07 ØGET KONKURRENCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
ØGET KONKURRENCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR En ny opinionsundersøgelse gennemført af Catinét for CEPOS viser, at et flertal af befolkningen mener, at mere konkurrence på levering af velfærdsydelser vil betyde
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereBesvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs merePejling på ledergruppen del 2
Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor
Læs mereFolketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen
Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen 26 Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.
Læs mereKommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status
Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)
2009/1 LSV 126 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20090054829 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. maj
Læs mereRegulativ om uddeling af KODA's kollektive båndmidler
Regulativ om uddeling af KODA's kollektive båndmidler KODA modtager vederlag for uindspillede bånd (blankbåndsvederlag) fra COPY-DAN Båndkopi. En tredjedel af midlerne skal ifølge ophavsretsloven bruges
Læs mereTALE. Jeg vil selvfølgelig gerne svare på disse spørgsmål, men allerførst vil jeg sige til udvalget, at jeg glæder mig utrolig meget
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 18 Offentligt TALE Arrangement: Samråd med Folketingets Kulturudvalg Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Den 25. oktober kl. 14.00 Sted: Folketinget, Christiansborg
Læs mereSag C-101/01. Straffesag mod Bodil Lindqvist
Sag C-101/01 Straffesag mod Bodil Lindqvist (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Göta hovrätt (Sverige))»Direktiv 95/46/EF anvendelsesområde offentliggørelse af personoplysninger på internettet
Læs mere25.11.2010. Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr. 2010-86079. Dokumentnr. 2010-805610. Kære Henrik Appel Esbensen
Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Kære Henrik Appel Esbensen 25.11.2010 Sagsnr. 2010-86079 Dokumentnr. 2010-805610 Tak for din henvendelse af 18. november 2010, hvor du stiller følgende
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereHK/KOMMUNAL VEDTÆGTER FOR HK KLUBBEN. Regionshuset
HK/KOMMUNAL VEDTÆGTER FOR HK KLUBBEN Regionshuset 2012 2 Vedtægter for HK-klubben Klubbens navn: HK Klubben Regionshuset Klubbens område: Regionshuset i Sorø Vedtaget på den ordinære klubgeneralforsamling
Læs mere~~._14 itt MINISTERIET. Kulturministerens tale til Dansk Folkeoplysnings Samråds årsmøde den 13. april 2016. Kære alle
~~._14 itt MINISTERIET Kulturministerens tale til Dansk Folkeoplysnings Samråds årsmøde den 13. april 2016 Kære alle Tak for invitationen til at tale til jeres årsmøde og tillykke med 75-års jubilæet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen for Fonden Settlementet på Vesterbro. Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 04.11.2015
Udkast af 26. oktober 2015 til Kapitel 1 - Formål Forretningsorden for bestyrelsen for Fonden Settlementet på Vesterbro Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 04.11.2015 1 Formål Bestyrelsen er Fonden
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Dåb i vand Det er et emne som mere end noget andet emne skaber strid blandt kristne her i vesten, og det er emnet dåb. Det er ikke fordi Bibelen er uklar på dette området, men fordi dåben har blevet en
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk
Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereOmbudsmandens behandling af sager om offentligt ansattes ytringsfrihed
PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved afdelingschef Kaj Larsen 17. november 2010 Ombudsmandens behandling af sager om offentligt
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereRevisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Per . 15. august 2012
Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Per e-mail 15. august 2012 Høring om Revisorkommissionens rapport af juli 2012 Den fremtidige revisoruddannelse
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs mereJeg har udtalt mig om sagen på baggrund af Odder Kommunes brev af 6. maj 2010 med kopi af instruksen.
Odder Kommune Rådhusgade 3 8300 Odder Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mere07-10-2015. Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer. At bygge den mentale bro. Tankegang og pointer
Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereUdfyldelsen af eespd som ansøger eller tilbudsgiver
SIDE 17 DET ELEKTRONISKE ESPD Kapitel 2 Udfyldelsen af eespd som ansøger eller tilbudsgiver 2.1 Start Xml-filen virker udelukkende sammen eespd et og kan kun åbnes herfra ved hjælp af funktionerne heri,
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereForberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning. 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til
Forberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til 1 Indledning 1 Dette dokument indeholder 12 spørgsmål, som I, der er
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereGod adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007
God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt Udgivet december 2007 Udgivet af Personalestyrelsen
Læs mereDu, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Læs mereUANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)
UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2004-711-0040 Den
Skatteudvalget L 112 - O Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0040 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 112 - Forslag til Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereDe sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.
FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene.
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereDjøf Offentlig Formandens vedtægtstale
Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereTema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI
Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes Dok.nr. 14/01741-2/ RI 2/7 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes var tema for de tilsynsbesøg,
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereVejle, den 29. oktober 2014
Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mere