MAGT KAPITALISME FUCK DIG FAR RETFÆRDIGHEDHED

Transkript

1 MAGT KAPITALISME FUCK DIG FAR RETFÆRDIGHEDHED SEX RØVERNE VOLD SCHILLER REVOLUTION HADER MIN BROR UNDERVISNINGSMATERIALE

2 side 1 Kære undervisere og elever! Dette undervisningsmateriale handler om forestillingen Røverne og nogle af de temaer, som forestillingen behandler. Teksten er over 200 år gammel, men dens forfatter, Friedrich Schiller var kun 22, da han skrev den, og han og hans drama (det var hans debut) var dengang mere revolutionerende og provokerende, end de fleste af de film, bøger, TV-serier, apps og teaterforestillinger, der i dag udkommer på stribe. Schillers forestilling fik tilskuerne til at danne kriminelle og revolutionære røverbander og han kom selv i fængsel for sine grænseoverskridende skriverier. Det er ikke let at gentage en så effektfuld forestilling, men vi har gjort, hvad vi kunne, og vi håber, I vil deltage i den dialog om MAGT REVOLUTION KAPITALISME KRITIK SEX OG FAMILIEPROBLEMER forestillingen består af. Dette materiale har til formål at ruste jer til at se forestillingen og fortsætte jeres diskussioner og arbejdet med dens teater. Materialet er sammensat af dramaturg, Jens Christian Lauenstein Led, og det kan frit downloads og kopieres. Vi står som altid til rådighed for yderligere dialog i forbindelse med forestillingerne, så tøv ikke med at henvende jer til: dramaturg@aalborgteater.dk / God fornøjelse og læselyst! RØVERNE Forfatter>Friedrich Schiller i en nyfortolkning af Thomas Markmann Instruktør>Therese Willstedt Scenograf>Jonas Fly Filbert Lysdesign>Mårten K. Axelsson Lyddesign>Kristian Berg Karl Moor>Andreas Jebro Franz Moor>Jakob Hannibal Maximillian Moor.>Henrik Weel Amalia>Christine Gjerulff Herman>Mads Rømer Brolin-Tani, Mikkel Kasstrup-Mathew, Caspar Juel Berg og Allan Helge Jensen Spielberg>Mads Rømer Brolin-Tani Roller>Mikkel Kaastrup-Mathew Schweizer>Caspar Juel Berg Schwarz>Allan Helge Jensen Aalborg Teater, Lille Scene fra 7. februar 2013 Spilletidspunkt: Mandag til fredag kl og lørdag kl Billetter kan bestilles på telefon alle hverdage fra kl

3 side 2 INDHOLD DØD ELLER FRIHED! om Schiller og hans Røvere side 3 RØVERNE 2013 hvad er en magthaver og en røver i dag? KAPITALISME OG KAPITALISMEKRITIK hvorfor er det altid de riges skyld? side 6 side 8 REVOLUTIONSTERRORISME hvem gør noget ved det og hvordan? side 11 FAR ELLER SØN er det OK at slå ihjel, hvis det er dig, der gør det, far? side 13 TEATERGÆNGEREN hvordan gør man, når man går i teatret? side 18

4 side 3 DØD ELLER FRIHED! om Schiller og hans Røvere Røverne, 1. akt, 2. scene Dette slappe kastratårhundrede duer ikke til andet end til at tygge drøv på fortidens bedrifter og slå gamle klassikere for endnu et par søgte fortolkninger. Eller skamfere dem i humorens hellige tegn, så vi kan glemme de uhyrlige uretfærdigheder, de egentlig handler om. Imens en mindre og mindre gruppe af selvbestaltede frelsere, sidder med guldsko og diamantstøv i håret og smisker sig i vores ulykke, og kalder det ansvarlighed og nødvendighed. Ned med tyrannerne. SCHWARZ Død eller frihed. ROLLER Friedrich Schiller var på mange måder en vred, ung mand, da han i 1781 skrev det drama, som vi nu spiller på Aalborg Teater. Den franske revolution lå endnu otte år fremme i tiden, og Europa var slet ikke blevet demokratiseret endnu. Overalt, også i det tyske område, herskede feudalisme, dvs. adelen, konger, hertuger o. lign. havde samlet magten hos sig selv, og den enkelte borger havde ingen politisk indflydelse. Schiller drømte om bedre forhold, og han var sikkert helt enig med Karl, når han lader ham kalde sin egen samtid for et kastratårhundrede altså en tid styret af kastrerede mænd. Schillers røvere har kampråbet død eller frihed, og det mente Schiller helt alvorligt: enten kæmpe for og opnå frihed eller gå i døden for den. Arbejds- og researchspørgsmål: - Find mere information om Schiller: hvad har han mere skrevet, hvad er han kendt for og hvad går perioden Sturm und Drang ud på? - Undersøge Tyskland omkring 1781: hvor mange lande bestod Tyskland af dengang?

5 side 4 Die Räuber. Handlingsreferat. I vores version af Schillers tragedie har vi ændret nogle detaljer i historien, men i det store hele følger vi Schillers drama. Det følgende resumé er lavet ud fra forestillingen, og passer derfor ikke 100 % med originalteksten. Røverne handler om en familiekonflikt mellem en far og hans to sønner bliver viklet ind i et politisk spil, der handler om, hvem der skal lede et land og føre det mod frihed og retfærdighed. Kongen i landet hedder Maximilian Moor, og han har to sønner, Karl og Franz. Karl er ældst, og det er ham der skal arve tronen efter sin far, mens Franz ikke har udsigt til at arve noget i det hele taget. Karl er den gode, flotte søn, og han er forlovet med den smukke Amalia, og studerer i udlandet. Franz derimod er grim, har ingen forlovet og han bor stadig hjemme. Deres far, Maximilian, elsker Karl, men har ikke megen tro på Franz evner. Der går nogen rygter om Karls vilde studenterliv, og selvom Maximilian ikke tror på rygterne, lykkes det alligevel Franz at udnytte dem til sin fordel: han skriver et falsk brev, der ser ud som om det er skrevet af Karl til faderen, Maximilian. I brevet beder Karl sin far om at sende flere penge, og Franz bilder også sin far ind, at Karl er kommet i gæld og deltager i kriminelle handlinger. Maximilian tror på brevet og på Franz løgn, og han beder derfor Franz om at sende Karl et brev, hvori Karl gøres arveløs. Franz skriver og sender brevet og glæder sig, fordi han går ud fra, at det nu er ham, der skal arve tronen. Karl er vitterligt viklet ind i kriminelle handlinger, i den forstand at han sammen med en gruppe medstuderende arrangerer ulovlige demonstrationer mod myndighederne, som han mener er uretfærdige. Men da Karl får brevet, hvori hans egen far slår hånden af ham, stiller han sig i spidsen for gruppen, der nu bliver til en slags terrorgruppe, der røver og plyndrer for at skabe et kaos, der skal føre til en ny og bedre verden. Imens er Franz utålmodig, fordi far Maximilian ikke dør, så Franz forsøger at knække sin far med et nyt, falsk rygte, nemlig at Karl er død. Da det ikke får Maximilian til at gå under får Franz embedsmanden Hermans hjælp Maximilian bundet og spærret inden i kælderen. Han forkynder nu for hele landet, at Maximilian er død, og tager dermed selv tronen. Franz forsøger også at få fingrene i

6 side 5 Karls forlovede, Amalia, men hun vil ikke tro ham og venter i stedet på, at Karl skal komme hjem igen. Herman røber for Amalia, at hverken Karl eller Maximilian er døde. Hos Karl og hans røverbande har volden nu grebet om sig: I en storstilet aktion er en af dem (Roller) blevet dræbt og ved en mordbrand har mange uskyldige, herunder også gamle og børn, mistet livet. Karl kommer i tvivl om røverbandens metoder, men den ivrigste i banden, Spiegelberg, overbeviser ham om, at de skal fortsætte. Hermann opsøger røverne, og fortæller Karl om Franz magtovertagelse og at Maximilian lever, og Karl og røverne vender hjem. Karl befrier nu sin far, men de to kommer ud i en voldsom diskussion, der munder ud i, at Spiegelberg dræber Maximilian. I det efterfølgende kaos af vold og kamp, hvorunder Franz forsøger at gennemtvinge et bryllup med en modvillig Amalia, omkommer alle på kryds og tværs, indtil Karl står alene tilbage. Han frasiger sig tronen og begår selvmord.

7 side 6 RØVERNE 2013 hvad er en magthaver og en røver i dag? Når man flytter en tekst så langt i tid, som det er tilfældet her over 200 år må man gøre sig nogle overvejelser over, hvordan man får teksten til at betyde noget igen. Når vi spiller så gamle tekster, er det jo fordi vi synes, de har noget at fortælle os om vores historie, men også om vores egen samtid. Derfor må iscenesættelsen forsøge at gøre disse klassikere levende igen. Hvis man vil lave Røverne må man fx svare på, hvad en magthaver som Maximilian og en røver som Karl kunne være i dag. Hvem er det, der har den virkelige magt i dag, og hvem er der, der gør oprør og forsøger at vælte regeringer med terror i dag? Med iscenesættelsen har valgt at svare, idet vi forestiller os, at Maximilian ikke er en folkevalgt politiker (det er ikke dem, der har magten i virkeligheden, tænker vi), men derimod en meget rig og indflydelsesrig forretningsmand. Karls oprør tænker vi på som en ung, politisk set vred mand, der deltager i demonstrationer o. lign., men hvis gruppe på et tidspunkt bliver radikaliseret og begynder at blive voldelig. Vi har valgt at lave en verden, hvor vi forestiller os en nær fremtid, hvor den vestelige kapitalisme er blevet trukket ud i sin ekstrem: demokratiet er blevet sat ud af kraft, og en lille gruppe rige forretningsfolk, bestyrelsesformænd ol. lign. har tage magten. Vi har skrevet en ny prolog til Maximilian, hvor han forklarer: MAXIMILLIAN I en verden som var på vej ud over sin egen afgrund, satte nogle få magtfulde mænd sig sammen for at drøfte hvad der skulle gøres. Og da ingen af landets politikere, med deres vismænd og rådgivere formåede at standse den store ulykke og nedgang som herskede, besluttede disse gode mennesker, at tage sagen i egen hånd. De afsatte den siddende regering, og tog magten så de nødvendige beslutninger kunne blive ført ud i livet. For folkets og nationens bedste. Generation efter generation efter generation.. Men forestillingen er ikke kun en politisk diskussion af kapitalisme og dens modstandere, men snarere af magt, magtanvendelse og vold på mange planer. Mens røvernes kamp er politisk, er Karls, Franz og Maximilians interne kampe ligeså meget en familiestrid om, hvem der skal føre slægtens hus videre og hvem der ikke skal. De anvender sprog, vold, bedrag og forførelse i deres magtkampe og ingen af dem er tilsyneladende bedre end den anden. Endelig er historien krydret med seksuel magtanvendelse, idet Karl og Franz kæmper om Amalia, som på sin side måske i virkeligheden ikke er drevet af forelskelse, men af magtbegær.

8 side 7 Det har fra begyndelsen af processen været vigtigt for forestillingens instruktør, at udtrykket blev grotesk og at vi skulle skabe en verden, der måske nok ligner vores egen, men som alligevel er forstørret, forvrænget og trukket væk fra vores virkelighed. Pointen med det er at skabe fornyet mulighed for at leve sig ind i figurerne; Schiller tekst indeholder stor patos, dvs. store følelser og store ord, og hvis man spillede teksten i en realistisk version, ville det måske blive svært at tage alle de følelser alvorligt det ville måske blive for meget. Med det groteske udtryk i kostumer, spillestil og scenografi skabes der en distance, som forhåbentlig gør det muligt at lytte til teksten igen, mærke den, og måske tænke anderledes om vold, magt og revolution.

9 side 8 KAPITALISME OG KAPITALISMEKRITIK hvorfor er det altid de riges skyld? Røverne, 2. akt / 3. scene Vi er retfærdighedens frihedskæmpere, og vi har en meddelelse at bringe jer. Vort land er besat. Besat af kapitalens brutale tyranner, som har nedsat sit eget despotiske og menneskefjendtlige styre. Et diktatur af den mest gemene slags, der prygler sit folk med stokke og klæder det i fattigdom. Lad mig tale direkte til jer. Jer som aldrig mærker jeres egne hensynsløse forordninger og dekreter, på egen krop. Jer der kun har hån til overs for demokratiet, og for hvem menneskelige tragedier er noget man klapper af, når tæppet går ned. Som det fremgår, er det især kapitalens brutale tyranner, som Karl og hans røvere bekæmper. Og de er langt fra de første til at gøre oprør mod kapitalismen. Men hvad er det egentlig med den her kapitalisme, som så ofte i kunst og politik skal have skylden for alting? Er det virkelig så slemt at tjene penge? Sådan som vi i forestillingen forstår kapitalisme og kritikken af den, så drejer det sig om en samfundsindretning, hvor alle har lige adgang til at fremstille, købe og sælge alle de produkter, de vil altså en i udgangspunktet fri og liberalistisk verden, sådan som vesten har været indrettet siden den industrielle revolution i 1800-tallet. Ulykken ved systemet er, at kapitalen (som Marx formulerer det) akkumulere, dvs. at pengene samler sig på stadigt færre hænder. Dermed har den enkelte i realiteten ikke frihed til at andet end at være forbruger. I et globalt perspektiv, altså hvis man ser på hele verden i sammenhæng, er kapitalismen ekstremt uretfærdig, fordi den synes at gøre de rige lande rigere, og de fattige lande fattigere. Men siden de kommunistiske lande brød sammen i 1989 kan man opleve det som om, der ikke længere findes noget alternativ kapitalismen er åbenbart noget, alle er enige om, og man kan ikke gøre andet end at acceptere den. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, hvis man nu er imod systemet. Denne situation får nogen til at fremsætte kritik af kapitalismen i håb om forandring.

10 side 9 Kapitalismekritik Karl Marx var den første, store kapitalismekritikker med sit værk Das Kapital fra 1867, og der har lige siden været tale om alle mulige forskellige udformninger af kritik af det kapitalistiske system i bøger, demonstrationer, kunst, osv. En af de senere års mest fremtrædende kapitalismekritikkere er den canadiske journalist og forfatter Naomi Klein. Hun blev allerede i år 2000 verdenskend med bogen No Logo, hvori hun gennemgår forskellige mærkevarers markedsføringsstrategier og ikke mindst de urimelige vilkår, som fx Nikes produkter bliver produceret under. I 2007 udkom hendes næste, store hit Chokdoktrinen, som angriber den form for kapitalismeindføring, som den amerikanske økonom Milton Friedmann opfandt og var talsmand for. Klein forklarer, hvordan kapitalisme blev indført i Rusland og de tidligere østbloklande, men også i mange sydamerikanske lande. Her var overgangen hård og brutal direkte fra statsstyrede økonomier og over i total økonomisk frihed, med det resultat at ganske få mennesker blev meget rige på kort tid, mens millioner blev fattigere. Klein ser også sammenhænge mellem disse chokagtige udbredelser af kapitalisme og så de krige, som USA i den samme periode udkæmpede i bl.a. Irak. Klein opfordrer lige som mange andre kapitalismekritikere til at demonstrere, engagere sig politisk og bruge demokratiet til at gøre modstand mod de uretfærdigheder, som kapitalismen ifølge hende fører med sig. Den opfordring er der flere grupper, der har taget til sig, og det har ført til flere forskellige former for kapitalismemodstand: Adbusters betyder noget i retning af reklameangriberne og det var oprindeligt et canadisk magasin, som ikke har nogen reklamer, og som trykker antikapitalistiske og antiforbrugeristiske artikler. Derudover producere magasinet falske reklamer, hvor de tager kendte logoer og slogans og omformer og omskriver, så budskabet bliver et andet. Pointen er, at få folk til at tænke anderledes om mærkevarer ikke tænke på dem som noget, der kun er godt, men også som noget, der barre skaber mere forbrug og mere affald uden grund. En del af adbusting-tankegangen, at man gerne må skrive ovenpå eksisterende reklamer, så budskabet ændres på den måde.

11 side 10 Occupy Wall Street er en bevægelse, som i 2011 sprang ud af bl.a. Adbusters-magasinet. Bevægelsen er bl.a. inspireret af det arabiske forår i Ægypten, hvor tusindvis af mennesker gik på gaden og besatte den centrale plads, Tharir for at demonstrere mod diktatoren Mubarak og manglen på demokrati. Occupy Wall Street betyder besæt wall street, og det var netop hvad bevægelsen gjorde: de besatte det finansielle centrum i New York i protest mod bankernes grådighed og pengenes indflydelse på politikken. Bevægelsen fik ikke umiddelbart ændret lovgivningen, men de fik gjort opmærksom på en stor utilfredshed med det finansielle system i USA. Anonymous betyder og anonym, og det er betegnelsen for en løst sammensat gruppe af internetaktivister, som angriber de hjemmesider og firmaer på nettet, der modarbejder ytringsfriheden og den frie tilgang til information. Bevægelsen har hverken en leder, en central styring eller en bestemt dagsorden, de følger. Den består af flere tusind aktivister, som mødes i forskellige altid skiftende chatrooms på nettet, hvor de diskuterer mulige angreb. Når der så er tilpas stor enighed om et muligt angreb, så sætter de ind, hacker sig ind på bestemte hjemmesider og nedbryder de systemer, som de er utilfredse med. Gruppens kendetegn er den hvide maske fra filmen V for Vendetta, og dens medlemmer deltager også i aktioner som Occypy Wall Street o.lign.

12 side 11 REVOLUTIONSTERRORISME hvem gør noget ved det og hvordan? Men nytter det noget at demonstrere? Er pengemændene, Mac & Microsoft, Disney og McDonald s ikke for store og stærke til, at man kan opnå noget ved at stille sig op med et banner og råbe op? I Røverne er Spiegelberg sikker på, at der skal skrappere midler til: Røverne, 1. akt, 2. scene: SPIEGELBERG Hvad har vi egentlig har udrettet indtil nu? ROLLER Vores sidste demonstration, forløb da ikke ligefrem fredeligt. SPIEGELBERG Vi fik lov til at række tungen ud af vinduet tre gange og sætte ild til en container. Gadekampen er blevet en fast institution, som er lige så triviel, som den er latterlig. Vi fik otte linjer i en bagsidenotits. Vi er til grin. SCHWEIZER Vi har ikke brug for dine sure opstød. Jo. Lad ham endelig tale. Jeg vil gerne høre, hvad han har at sige. SPIEGELBERG Det er lige præcis det, Karl. Jeg er træt af at tale. Tale og tale. Jeg er træt af store ord og tyk retorik. Jeg er træt af demonstrationer og pamfletter. Vores hyggelige sammenhold og selvbekræftende rygklapperi. Vi har ikke noget valg; enten underkastelse eller kamp. Hvis Sparta og Rom skal syne som nonneklostre, er det måske tid til at tage vores gamle plan alvorligt? Vores liste. SCHWEIZER

13 side 12 Hvad for en liste? Det er en liste med de 10 mest magtfulde personer i landet. Dem som sidder bag ved og trækker i trådene. Dem som sidder på flæsket. Det er dem vi skal ramme. Ramme? SCWEIZER SPIEGELBERG Likvidere. Ikke sandt, Karl? For så ramler hele systemet. Og så har vi - KAOS. Spiegelbergs plan får dramatiske følger for røverne, men i den virkelige verden har der i flere omgang været revolutionære grupper, der har kæmpet imod systemet med voldelige midler. En af de mest berømte var den tyske Rote Arme Fraktion (RAF), som i 1970 erne udførte en lang række aktioner (bankoverfald, bortførelser, likvideringer) i et forsøg på at få Vesttyskland til at bryde forbindelsen til USA og ophøre med at være et land styret efter kapitalismen. RAFs medlemmer blev en efter en fanget og fængslet og efterhånden gik gruppen i opløsning.

14 side 13 FAR ELLER SØN er det OK at slå ihjel, hvis det er dig, der gør det, far? I Schillers drama er konflikten dog ikke kun politisk, men også familiær, idet Karl og Franz kæmper om fars gunst. Historien ender i et stort opgør, hvor Karl efter i lang tid at have levet som revolutionær røver, omsider vender hjem og befrier sin far, der var levende begravet. De to kommer hurtigt ud i en diskussion om, hvordan man kan forandre verden om man skal lave revolution med vold, mord og brand, eller om man skal styre landet med hård, men retfærdig hånd til alles bedste: Røverne, 4. akt, 1. SCENE På Slottet. Røverne med Karl i spidsen står sammen og kigger ned på Maximilian, som ligger på gulvet. Er han overhovedet i live? SCHWEIZER Han bevæger sig i hvert fald. SCHWARZ Hvad venter vi på? SPIEGELBERG Spiegelberg tager fat i ham. Karl standser ham. Den klare jeg selv. SPIEGELBERG Jamen det vil vi da så glæde os til at se. Karl tøver. Jeg vil, at I finder min bror Franz og Amalia. Men jeg vil have dem i live. De tøver med at gå.

15 side 14 Var der noget I ikke forstod? De går med en hovedrystende Spiegelberg i spidsen. Karl hjælper Maximilian op at sidde. Han er bagbundet og kneblet. Karl fjerner kneblen fra Maximilians mund og stiller sig lidt væk. Kigger på ham. Maximilian forsøger at se noget i lyset. Karl? Karl svarer ikke. Jeg troede I var død? Karl svarer ikke. Min yndlingssøn. Jeg viste I ville komme tilbage. Hvorfor siger I ikke noget? Jeg ved det. Jeg har handlet forkert. Det er min egen skyld det hele. Havde jeg bare efterkommet jeres ønsker i det sidste brev. Givet jer de penge - Jeg har ikke sendt noget brev, eller bedt om nogen penge. Det forstår jeg ikke? Jeg har aldrig villet have noget med jeres penge at gøre. Det var Franz, der skrev de breve. Franz! Ja, det kunne jeg tænke mig. Og så har I heller ikke haft noget med de revolutionære at gøre, vel? Det var også ham der opdigtede -

16 side 15 Jeg ved ikke hvad han har sagt jer, men at jeg er revolutionen leder - det er sandt. Og vi har svoret at vælte jer, og det I står for. Aha. Så I har netop bragt mig tilbage til livet for at fortælle mig, at I er en del af den store løgn, I kalder revolution? At I myrder løs på ubevæbnede gamle mennesker og børn? Ikke dårligt. Løs mine hænder, min søn. Karl svarer ikke. Lad nu jeres ungdoms vredes ild fare for en stund. Jeg har selv været på jeres alder. Jeg har selv følt den der ild, der brænder inde i én. Jeg ved om nogen, hvor fascinerende kampen er i sig selv. Men I er blevet begavet med så store evner og kræfter Karl. I bør bruge dem til noget fornuftigt. I virkelighedens verden? Det er der man kan gøre en forskel. Pause. Vi kan gøre store ting sammen, Karl. Vi kan skabe en bedre verden for folket. Men vi må handle nu - imens kaos og forvirring råder - og gribe magten. Vi må ikke tøve, men slå igen Skab orden. En ny orden. En bedre orden. Sjovt som det altid er de privilegerede, der taler de stærkes ret. Jeg taler ikke om ret. Jeg taler om ansvar. Skammer I jer ikke? En bedre verden for folket. I undertrykker jeres eget folk. I lader dem gå fra hus og hjem. Lader de syge ligge i gaderne. Slå enhver ned der vover at stille sig op og protestere. Er det det ansvar I taler om?

17 side 16 Jeg er ikke uskyldig, men vi har alle et ansvar og jeg prøver i hvert fald at tage ansvar for de forkerte valg jeg har taget, til forskel fra dig min søn. Kort Pause Hvad gør I som leder for jeres gruppe af blodtørstige mænd. Hvad med jer selv? Hører I skrigene fra de indebrændte børn, når I sover om natten? Vi kæmper for retfærdighed. Og omkostningerne? Man kan ikke sætte en pris på retfærdigheden, på den måde. Der er kampe der vigtigere og større end det enkelte menneske. Der ser I. I elsker ikke menneskene, Karl. I elsker kun principperne. Menneskene? Hvorfor skulle jeg elske dem? Elsker de måske specielt mig? Jeg har sluttet mig til røverne, for retfærdighedens skyld. Ikke for at deres. Og jeg forlader dem igen, den dag kampen ender. Hvad menneskene angår, er det ikke det som de er, der interesserer mig, men det som de kan blive til. Og jeg elsker menneskene for det, de er. Med alle deres gemenheder og laster. Jeg elsker deres stemme og deres varme håndtryk og deres hud, som er den mest nøgne af alle levende skabningers, og deres bange blik, og deres fortvivlede kamp mod død og sjæleangst. For mig er hvert menneskeliv dyrebart. Jeg ved ikke hvad

18 side 17 ondt jeg gjort, for at fortjene at se min egen søn så blind af had? Min egen søn revolutionens leder? Den revolution, I drømmer om, er intet andet end en stor løgn. En utopi. Det er da latterligt naivt. Hvor er den søn jeg kender? Hvor er den ledere jeg har opdraget? I vil ikke forandre verden, I vil bare sprænge den i luften. Og nu er i kommet her for - hvad? At tage livet af jeres egen far? Er det sådan? Udøve jeres afstumpede heltedåd, imod jeres eget kød og blod? Tænk at I ikke skammer jer. Jeg har ingen far. Det har jeg ikke haft længe. En hel nations fremtid må ikke stå og falde med vores private anliggender. Spørgsmål til diskussion: - Hvem af de to, Maximilian og Karl, synes I har mest ret? Hvor går grænsen for, hvad en magthaver, en leder af et helt folk, har ret til at gøre? - Hvis I skulle gøre modstand mod et system, hvilken af de beskrevne metoder, ville I så bruge? Adbusting, internetaktivisme, demonstrationer og besættelser, eller væbnet oprør som røverne og RAF? Hvorfor vælger I de former, I vælger?

19 side 18 Teatergængeren hvordan er det nu man går i teatret? Teater er øjeblikkets kunst. Alt, hvad der foregår i teatersalen, sker kun én gang også selvom en forestilling har været øvet mange gange. Man ved aldrig, om hælen knækker af skuespillerindens sko, teknikken fejler, eller om skuespillerne må improvisere midt i det hele. På samme måde er publikum forskelligt hver aften, og de reagerer forskelligt på det, de ser på scenen. Publikum kan påvirke skuespillerne til at ændre på deres ellers indøvede spil eller måske blot levere deres replikker med et andet temperament end aftenen før. Alt kan ske i teatersalen, og netop det adskiller teatret fra biografen eller fjernsynet hjemme i stuen: Skuespilleren spiller sin rolle, samtidig med publikum er i rummet og indånder samme luft. Mange publikummer tror, at skuespillerne stort set ikke kan se og høre tilskuerne. Det er helt forkert. Skuespillerne fornemmer altid, hvordan stemningen er i salen, om der bliver snakket undervejs, hostet meget, etc. Her kommer et par tips og tricks til at få det bedste ud af teateroplevelsen, og samtidig vise at du har helt styr på det der med teateretikette: Efterlad overtøj, cykelhjelme og store tasker i garderoben så er der bedre plads på sæderne. Kom i god tid og find din plads senest når klokken ringer. Sluk din mobiltelefon. Helt. Selvom den er på lydløs, kan den godt forstyrre lydanlægget. Host godt af, før forestillingen begynder, og hvis du skal hoste under forestillingen, så gør det så diskret som muligt og gerne midt i et sceneskift. Følg godt med i handlingen. Prøv at se, hvor mange detaljer du kan få med og huske bagefter. Du kan evt. finde din specialitet : lys, scenografi, skuespillet, en bestemt skuespiller. Det gør det bare endnu sjovere at gå i teatret. Det virker altid forstyrrende for de andre publikummer og ikke mindst for skuespillerne, hvis tilskuere taler sammen under forestillingen. Også hvis de hvisker. Vent med at snakke, til forestillingen er forbi. Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer i teatersalen, men slik må man gerne medbringe. Vi anbefaler dog vingummi og andre bløde typer frem for hårde bolsjer, hvis man altså er typer, der ikke kan leve uden at putte noget i munden hvert sekund. Til gengæld er det mere end tilladt at grine, græde, blive overrasket eller forskrækket og ikke mindst klappe. Hvis du husker og ikke mindst overholder vores tips, så er du: Uddannet i den fornemme kunst teateretikette rigtig god fornøjelse!