Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Transkript

1 Axel Mossin. December Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - Vedrørende Frederiksberg kan de senere års effektiviseringer og et vist tab af position i forhold til andre kommuner aflæses af tabellen nedenfor og de følgende tabeller, men bemærk, at tabellerne vedrørende hjemmehjælp på side 5-6, som dog kun går til 2011, nuancerer billedet med hensyn til tab af relativ position. København har mht. ældreudgifter en uændret høj position i forhold til de andre kommuner. København har en lav ældreandel, men antagelig relativt flere udsatte ældre end andre centrale hovedstadskommuner og derfor et generelt højere udgiftsniveau. Indbyggertal 1. januar Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Andel 65+-årige i procent Københavns 11,8 11,4 11,2 10,9 10,7 10,6 10,4 10,4 10,4 Frederiksberg 16,6 16,4 16,3 16,1 16,1 16, ,2 Gentofte 17,5 17,3 17,2 17,3 17,4 17,5 17,5 17,8 18,2 Gladsaxe 16,5 16,5 16,4 16,2 16,1 15, ,1 16,2 20, ,7 19,4 19,5 19,4 19,1 19,2 19,4 Indikator for generelt serviceniveau (landsgennemsnit =1,00) Københavns 0,97 0,99 0,98 1,03 1,01 1,02 1 1,01 1,01 Frederiksberg 0,98 0,96 0,96 1,01 0,99 0,98 0,96 0,95 0,94 Gentofte 0,99 0,98 0,96 1 0,99 1,01 0,98 0,94 0,95 Gladsaxe 1,07 1,04 1,06 1,03 1,01 1,02 0,99 0,99 0,97 1,05 1,05 1,02 1,06 1,03 1,03 1,03 1,02 1 Ældreudgifter (netto) pr. 65+-årig (kr. i løbende pris/lønniveau) Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Forskellen mellem ældreudgifter (brutto), ikke vist, og ældreudgifter (netto) er indtægter fra brugerbetaling og statsrefusioner. Fra 2004 til 2012 er pris/lønniveauet af det samlede offentlige forbrug steget 22 % (det svarer til gennemsnitligt 2,5 % årligt). Hvis ældreudgifterne i løbende pris/lønniveau stiger mindre, er der som udgangspunkt tale om et reelt fald. 1

2 Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal om plejeboliger I tabellen nedenfor er antal plejeboliger beregnet som summen af nøgletallenes plejeboliger efter almenboligloven, plejehjemsboliger og beskyttede boliger. Tabellen er videre beregnet med brug af de oplyste indbyggertal og andel af 65+-årige. Plejehjemsboliger bliver efterhånden moderniseret til plejeboliger efter almenboligloven. De beskyttede boliger kan udfases ved opnormering til plejeboliger eller nednormering til almindelige ældreboliger. Gladsaxe har fra 2009 helt udfaset beskyttede boliger. København har reduceret plejeboligdækningen væsentligt. For Frederiksbergs vedkommende viser tabellen en påfaldende nedgang fra 2010 til 2011, som kan skyldes ændret registrering. Antal plejeboliger Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Plejeboliger pr årige Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Prisen for udbragt mad til hjemmeboende pensionister og prisen for fuld kost på plejehjem er reguleret af maksimumsgrænser. Derimod kan kommunerne selv bestemme betalingen for midlertidigt døgnophold. Denne pris kan derfor tillægges en vis betydning som indikator for kommunernes ældrepolitik og for kommunernes økonomiske muligheder. Det skal erindres, at pris/lønniveauet af det samlede offentlige forbrug steget 22 % fra 2004 til Betaling for aflastningsophold, kr. pr. døgn Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe

3 Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal om kommunernes udskrivningsgrundlag og skatteprocenter Både på udgiftssiden og indtægtssiden er kommunerne stramt regulerede af staten. De tre næste tabeller belyser nogle aspekter vedrørende de fem kommuners indtægtsside. Udskrivningsgrundlag pr. indbygger i procent af grundlaget i 2004 Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Udskrivningsprocent fra 2007 (efter kommunalreformen) Københavns 24,0 24,0 23,8 23,8 23,8 23,8 Frederiksberg 23,2 23,1 23,1 23,1 23,1 23,1 Gentofte 22,4 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 Gladsaxe 24,0 24,0 24,0 24,0 24,1 24,1 23,7 23,7 23,7 23,7 23,7 23,7 For Frederiksbergs vedkommende er udskrivningsgrundlaget i alt mio. kr. i Hvis Frederiksberg havde valgt samme udskrivningsprocent som København, havde indkomstskatteprovenuet været 129 mio. kr. større i Hvis Frederiksberg havde haft samme udvikling siden 2004 af udskrivningsgrundlaget som København, havde det umiddelbare indkomstskatteprovenu været 312 mio. kr. større i På grund af de gældende udligningsordninger ville kommunen kun få lov til at beholde 15 % af de 312 mio. kr., dvs. netto 47 mio. kr. Der er både en landsudligning og en ekstra hovedstadsudligning. Grundværdier pr. indbygger i procent af grundværdier i 2004 Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Grundskyldspromille fra 2007 (efter kommunalreformen) Københavns 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 Frederiksberg 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 Gentofte 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Gladsaxe 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 18,3 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 rne skal mindst opkræve 16 promille og må højst opkræve 34 promille i grundskyld. København har valgt den øvre grænse og Gentofte den nedre grænse. For Frederiksbergs vedkommende er grundværdierne i alt mio. kr. i Hvis Frederiksberg havde valgt samme grundskyldspromille som København, havde grundskyldsprovenuet været 94 mio. kr. større i

4 Det er en udbredt opfattelse, at Frederiksberg skulle være en meget velhavende. Det er en opfattelse, som kan være belastende, fordi det både internt og eksternt skaber forventninger om lav skat og høj service, som det er blevet en voksende udfordring at indfri. I tabellen nedenfor er de fem kommuner suppleret med Hørsholm og Rudersdal. Frederiksberg indtager en mellemposition. Med hensyn til udskrivningsgrundlag over gennemsnittet for Region Hovedstaden. Med hensyn til grundværdier under gennemsnittet af Region Hovedstaden. Regionens tre mest velhavende kommuner er Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. er også i den høje ende. Frederiksberg er ikke helt i den liga. Der er oven i købet tendens til, at København udvikler sig hurtigere end Frederiksberg, jvf. tabellerne på forrige side Udskrivningsgrundlag, kr. pr. indbygger Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Hørsholm Rudersdal Gennemsnit af Regionens 29 kommuner Grundværdier, kr. pr. indbygger Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Hørsholm Rudersdal Gennemsnit af Regionens 29 kommuner Danmarks Statistik - Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal har i betydeligt omfang Danmarks Statistik som kilde. Der er dog mange relevante tidsserier, man kun finder på Danmarks Statistiks hjemmeside. Gennemgående rækker de på hjemmesiden tilgængelige serier ikke så langt tilbage som Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal Personale beskæftiget ved Pleje og Omsorg omregnet til fuldtidsstillinger, Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe De tre øverste, største, kommuner har effektiviseret kraftigt. Frederiksbergs relative position er i 2011 den laveste af de fem kommuners. 4

5 Danmarks Statistik om modtagere af hjemmehjælp og visiterede timers hjemmehjælp Plejeboliger og hjemmehjælp til borgere i eget hjem er de to store kommunale ældreomsorgsopgaver. Mht. hjemmehjælp er det relevant både at følge det antal personer, der visiteres til hjælp, og det antal timer, der i alt visiteres. De to tabeller på denne og næste side belyser dette. Både målt på antal modtagere og antal leverede timer er der sket reduktioner fra 2008 til Mest entydigt gælder det kategorien af de borgere, der udelukkende modtager praktisk hjælp. Denne tydelige reduktion gælder også Frederiksberg. I det samlede billede er Frederiksbergs relative position på hjemmehjælpsområdet i 2011 den højeste af kommunerne. Dette forhold vedrørende hjemmehjælp kan begrunde den opfattelse i kommunen, at Frederiksberg trods de senere års reduktioner fortsat er en kommune med en høj relativ position vedrørende ældreomsorg. Tallene vedrørende 2012 ventes offentliggjort april Antal 65+-årige modtagere, der udelukkende modtager personlig pleje, Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Antal 65+-årige modtagere, der udelukkende modtager praktisk hjælp, Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Antal 65+-årige modtagere af både personlig pleje og praktisk hjælp, Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Antal 65+-årige modtagere af hjemmehjælp i alt, Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe

6 Visiterede timer til modtagere, der udelukkende modtager personlig pleje, pr. uge og Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Visiterede timer til modtagere, der udelukkende modtager praktisk hjælp, pr. uge og Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Visiterede timer til modtagere af både personlig pleje og praktisk hjælp, pr. uge og Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Visiterede timer i alt, pr. uge og Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Middelrestlevetiden en indikator for den ældre befolknings helbredstilstand I debatten om ældreomsorgens fremtid, spiller forventninger om fortsat bedre helbred og længere levetid en stor rolle. Bedre helbred ved samme alder gør de ældre mere selvhjulpne. Længere levetid forøger det relative antal ældre. Forlængelse af middelrestlevetiden for personer, der har opnået en vis alder, er en følge af, at personer over denne alder har haft en mindre dødelighed, antagelig i sammenhæng med at aldersgruppens generelle helbredstilstand, sammenlignet med den tilsvarende aldersgruppes helbredstilstand et antal år tidligere, er blevet bedre. Den generelle helbredstilstand afhænger af livshistorien og de aktuelle levebetingelser. Med tiden er de historiske og aktuelle levebetingelser blev bedre som følge af velstandsudviklingen og udviklingen af velfærdsstaten. De ældste borgeres livshistorie begynder mellem de to store krige. Færre trafik- og arbejdsulykker og navnlig forbedret sygdomsbehandling, som velfærdsstaten leverer til alle, bidrager dog meget til faldende dødelighed ved en given alder uafhængigt af den generelle helbredstilstand ved denne alder. 6

7 Udviklingen fra 1980 til 2011 af mænds middelrestlevetid fra opnået alder, antal år 0 år 71,2 71,9 73,8 76,3 76,6 65 år 13,7 14,1 14,8 16,5 16,7 75 år 8,3 8,5 8,9 9,8 10,0 85 år 4,6 4,8 4,8 5,1 5,2 95 år 2,4 2,5 2,4 2,5 2,5 Udviklingen fra 1980 til 2011 af kvinders middelrestlevetid fra opnået alder, antal år 0 år 77,2 77,7 78,7 80,7 81,0 65 år 17,5 17,9 18,0 19,2 19,4 75 år 10,5 11,0 11,3 11,9 12,0 85 år 5,4 5,8 6,0 6,3 6,3 95 år 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 Udviklingen fra 1980 til 2011 af mænds middelrestlevetid fra opnået alder i procent af år år år år år Udviklingen fra 1980 til 2011 af kvinders middelrestlevetid fra opnået alder i procent af år år år år år De beregnede middelrestlevetider er baseret på dødelighedserfaringerne i femårsperioder, der slutter med de anførte årstal. Middelrestlevetiderne er afrundet til én decimal. Procentberegningen er baseret på de ikkeafrundede værdier og derefter afrundet til hele procenter. Middelrestlevetiden som indikator for den ældre befolknings helbredstilstand Fra 1980 til 2011 er den beregnede middelrestlevetid vokset både for mænd og kvinder. Som det fremgår, har mændene systematisk lavere middelrestlevetider end kvinder. Der er en del forskel i den relative vækst fra 1980 til Den relative vækst har været størst for de 65-årige og 75-årige mænd. Udviklingen er svagere for de 95-årige både mænd og kvinder - og også svagere for de 0- årige. Man kan tolke middelrestlevetiden som indikator for den generelle helbredstilstand. Den voksende middelrestlevetid er da mål for generelt bedre helbredstilstand. I relation til aldersgruppernes omsorgsbehov er det mest betydningsfulde forhold dog, at 85-åriges middelrestlevetid gennemgående er mindre end en tredjedel af de 65-åriges. I den sammenhæng er den positive udvikling af middelrestlevetiderne af marginal betydning. Det betyder, at det gennemsnitlige omsorgsbehov for de borgere, der opnår en høj alder 85 år eller 95 år kun bliver marginalt mindre i fremtiden. De yngste ældre i 60'erne og 70'erne er i vidt omfang allerede selvhjulpne og kan forventes at blive endnu mere selvhjulpne. Den samlede omsorgsopgave kommer primært til at afhænge af væksten af antallet af de ældste borgere. 7

8 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning I følge fremskrivningen vokser ældrebefolkningen stærkt. De kommende ældre og ældste lever allerede i 2012 og flytter ikke så meget over kommune- og landegrænserne som yngre. Derfor er fremskrivningen vedrørende den ældre befolkning mindre usikker end vedrørende den yngre befolkning. Udviklingen af de forventede befolkningstal i de forskellige ældregrupper afviger fra kommune til kommune og i forhold til landet som helhed. De årige er omsorgstunge. For de centrale hovedstadskommuner er der ikke udsigt til et større antal årige før efter Forventet antal årige i procent af antallet i 2012 Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Hele landet Forventet antal årige i procent af antallet i 2012 Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Hele landet Forventet antal årige i procent af antallet i 2012 Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Hele landet Forventet antal 95+-årige i procent af antallet i 2012 Københavns Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Hele landet Den samlede danske befolkning forventes ligeledes at vokse, bl.a. som følge af indvandring, men ældrebefolkningen vokser langt stærkere end befolkningen som helhed Forventet samlet befolkning bosiddende i Danmark i procent af antallet i 2012 Hele landet