Kortlægning af kulturmiljøer : Nivåvænge og Åtoften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften"

Transkript

1 Kortlægning af kulturmiljøer : Nivåvænge og Åtoften

2 Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene

3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet Nivåvænge og Åtoften... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 5 Natur/kulturgrundlag... 6 Udviklingshistorie... 6 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk, Nivåvænge... 8 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk, Åtoften Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 13

4 Nivå Station Nivå Stationsvej Niverødvej Nivåpark Nivåvænge Smedebakken Åtoften Jernbane Nivå Åvej Gammel Strandvej Nivå 0 0,2 Km Kortet er ikke målfast IDENTIFIKATION Nivåvænge og Åtoften Signaturforklaring: Stistruktur Kig - sigtelinie Fællesarealer Dominerende bygningsværk Vej Torv, plads, byrum Bebyggelsesmønster Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune

5 Identifikation Navn: Nivåvænge og Åtoften Tema: Velfærdssamfundets udvikling, tæt-lav boligbebyggelse, bebyggelse opført efter en samlet plan. Periode: Fortælling: Bebyggelserne er en del af fortællingen om, hvordan nye bebyggelsestyper blev udviklet i takt med, at velfærdssamfundet for alvor blev etableret. Bebyggelserne er opført efter en samlet plan og fremstår som en klar helhed. Nivåvænge og Åtoften er et eksempel på særligt vellykkede tæt-lav gårdhusbebyggelser. Boligerne er givet et ensartet udtryk ved at være opført i gule tegl, som tæt-lav gårdhusbebyggelse i én etage, med ens taghældninger og vinduesåbninger samt en klar privathed i den tætte bebyggelse. Denne ensartethed er bearbejdet ved forskellige indgangspartier, beliggenhed i forhold til fælles- og torvearealer, boligstørrelser og individuelle haver. Afgrænsning: Nivåvænge afgrænses mod nord af Niverødvej, mod vest af Nivåpark mod syd af landskabet omkring Nivå og mod øst af jernbaneterrænet. Nivåvænge består af 137 gårdhavehuse. Åtoften afgrænses mod nord af Smedebakken, mod vest af baneterrænet, mod syd af landskabet omkring Nivå og Åvej og mod øst af den ældre bebyggelse i Nivå. Åtoften består af 128 gårdhavehuse. Et udsnit af Åtoften, fotograferet fra bebyggelsens varmecentrals skorsten. Kilde: En kasbah i Nordsjælland af Hans Hartvig Skaarup. Særtryk fra tidsskriftet ARKITEKTEN 11 og , Arkitektens Forlag. Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer, som umiddelbart vil være sandsynlige i området, og som vil skade de bærende værdier. Begge bebyggelser er privatejede men er omfattet af grundejerforeninger, som værner om bebyggelsernes helhedspræg. Da boligerne er opført fra slutningen af 1960 erne til midten af 1970 erne er de nu mere end 45 år gamle og vil derfor stå overfor både energirenoveringer såvel som større vedligeholdelsesarbejder, eksempelvis udskiftning af tage. Alt efter bebyggelsens konkrete tilstand vil dette kunne blive aktuelt på forskellige tidspunkter for forskellige boliger. Bebyggelsen er derfor sårbar overfor renoveringer, der enten er uensartet eller ikke tager udgangspunkt i de oprindelige bebyggelsers arkitektoniske udtryk og håndværkstradition. Fodgængerstræde i Åtoften umiddelbart efter opførelse af bebyggelsen i Kilde: TÆT LAV - en boligform. Eksempelsamling, SBI Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier: Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares for at områdets karakter og fortælling kan sikres. De bærende værdier afspejler områdets tilblivelse og centrale funktioner, og omfatter bebyggelsen, deres fællesarealer og stisystemet i Åtoften og Nivåvænge. Begge områder har en særlig kvalitet i kraft af den bearbejdede ensartethed, der kendetegner bebyggelserne og deres fælles- og torvearealer. Eksempel på udskiftning af vinduer til nyere vinduestyper i en anden farve og dimensionering af vinduesrammer. Side 5 af 13

6 Natur/kulturgrundlag Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Bebyggelsen er opført på jorder der tilhørte Nivaagaard. En væsentlig baggrund for at bebyggelserne kom netop her var nærheden til Nivaa Station og jernbanen, som gjorde området til en typisk repræsentant for forstadsudviklingen omkring København. De tidligere strukturer i området er - bortset fra jernbanen - helt udviskede indenfor de gennemplanlagte bebyggelser i området. Udviklingshistorie Gårdhuset som boligform blev introduceret i Karlebo Kommune omkring Den Hageske Stiftelse, som ejede store byzonearealer omkring Nivå station, havde ladet udarbejde en bebyggelsesplan med tæt-lave bebyggelser. Denne bebyggelsesform tiltalte på mange måder det daværende sogneråd, som nu gik ind for, at der i den forestående dispositionsplanlægning blev udlagt store arealer til tæt-lav bebyggelse. Med Nivåvænge og Åtoften blev trafikdifferentieringen for første gang gennemført i et boligområde. Der blev sikret friarealer i form af stræder og torve, mens der i bebyggelsernes midte blev planlagt grønne arealer til eksempelvis boldspil og legeplads. Begge bebyggelser danner bygrænse mod det store grønne område mellem Nivå og Kokkedal. Med baggrund i egnens traditioner for teglværksdrift er de to bebyggelser opført med mure og tage af tegl. Men også bebyggelsesplanen er traditionel i den forstand, at den er inspireret af den lave, tætte bebyggelse i gamle, danske købstæder som Dragør og Ærøskøbing og af byer i middelhavsregionen. Desuden var Jørn Utzons bebyggelser i Fredensborg og Helsingør forbilleder. Nivåvænge er tegnet af arkitekt Jean Fehmerling og opført af den Hagenske Stiftelse, Nivågård, Johan Christensen & Søn i 1966/1969. Åtoften er opført fra 1966/1973 ligeledes af den Hagenske Stiftelse, Nivågård, Johan Christensen & Søn. Arkitekt: Bent Alstrup og Erik Villefrance, Peer Haubroe og Paul Ammentorp, Carl A. Frederiksen. Byplanlægning: Skaarup & Jespersen. De i alt ca. 300 boliger, heraf ca. 130 i Åtoften, er udformet som gårdhuse, hvor det vinkelformede hus åbner sig mod en helt privat gårdhave. Trods det ensartede oplæg med gult murværk og røde tegltage er der forskel på de to bebyggelser. F.eks. er Åtoftens huse udstyret med vindskeder på gavlene af brunt træ, mens gavlene i Nivåvænge står i ren tegl Datidens stigende bilisme blev reguleret ved adskillelse af gående og kørende trafik i bebyggelserne, hvor adgangen til boligerne sker ad smalle stræder, der visse steder udvides til små torve med opholds- og legepladser. Nivåvænge umiddelbart efter opførelse af bebyggelsen i Kilde: TÆT LAV - en boligform. Eksempelsamling, SBI Side 6 af 13

7 Kort over Nivå 1968 (kortet dækker perioden ) Stationsbebyggelsen og jernbanen kan ses af kortet - og den allerførste del af Åtoften fremgår af kortet. Bebyggelsesplan Nivå 1959 med den tæt-lave gårdhusbebyggelse ved stationen. Planen er siden blevet justeret, så blandt andet den oprindelige stationsbebyggelse er bevaret. Kilde: En kasbah i Nordsjælland af Hans Hartvig Skaarup. Særtryk fra tidsskriftet ARKITEKTEN 11 og , Arkitektens Forlag. Side 7 af 13

8 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk, Nivåvænge Parkeringsplads, fællesarealer og stier Et bærende element for Nivåvænge er trafikadskillelsen som betyder, at der parkeres på én central parkeringsplads hvor der mod nord er anlagt en række af garager. Adgangen til den enkelte bolig sker herefter via stisystemer og forskellige plads- og torvedannelser i bebyggelsen. Nivåvænge Garager nord for grøn fælled i Nivåvænge. Åtoften Sti i Nivåvænge. Strukturen af parkeringspladser, fællesrum og stier. Nivåvænge som det ser ud i dag. Sti præget af beplantning. Parkeringsplads i Nivåvænge. Fællesrum og landskab Rundt i bebyggelsen ligger der syv små fællesrum, som er knyttet til de boliger, der ligger omkring dem. Disse har ikke karakter af at være fælles for hele bebyggelsen men knytter sig til de boliger, der ligger omkring dem. Side 8 af 13

9 Legeplads i Nivåvænge umiddelbart efter opførelse af bebyggelsen i Mindre fællesrum i bebyggelsen. Bebyggelsen møder landskabet mod syd. Kig fra sti ind til fællesarealet på Nivåvænge, som er fælles for hele bebyggelsen. Mindre fællesrum i bebyggelsen. Side 9 af 13

10 Bebyggelsesmønster og karakteristika Bebyggelsen har ét stort utvetydigt fællesareal omkring hvilket parkering og adgangsveje er disponeret. Husene er opført som gårdhavehuse i gule tegl uden udhæng over galven. Tagene er røde tegl. Områdets proportioner er ændret i forhold til Åtoften, således at stier, veje og torve er en smule bredere, hvilket giver området en mere åben karakter i forhold til Åtoften. Stier er belagt med betonfliser, hvor Åtoften er belagt med teglsten. Nivåvænge Passage mellem husene. Åtoften Privat gårdhave. Bebyggelsesmønster Nivåvænge. Indgangsparti. Karakteristiske gavle i Nivåvænge. Side 10 af 13

11 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk, Åtoften Parkeringsplads, fællesarealer og stier Et bærende element er for Åtoften er adskillelsen af trafikken, så der parkeres på to mindre parkeringspladser, hvorfra der er adgang til områdets lukkede stisystemer. Således sker adgangen til den enkelte bolig via stisystemer, de fælles grønne rum og bebyggelsens mindre torve. Sti i Åtoften ved det centrale fællesareal og varmeværket. ænge Karakteristisk teglbelægning som er gennemgående i hele bebyggelsen. Åtoften Sti i Åtoften, nord/syd. Strukturen af parkeringspladser, fællesrum og stier. Åtoften som det ser ud i dag. Adgang fra privatbolig til sti i Åtoften. Side 11 af 13

12 Fællesrum og landskab Åtoften har to større grønne områder, som Nivåvænge har karakter af fællesrum for hele bebyggelsen. Det er den centrale legeplads og opholdsrummet mod syd. Der findes desuden fem små pladser, der har karakter af små torve med en komplet teglbelægning, som giver bebyggelsen en sammenhængende og klar karakter. Bebyggelsesmønster og karakteristika Bebyggelsen ved Åtoften er disponeret omkring det centrale fælles grønne område, varmeværket og parkeringspladsen. Bebyggelsen er opført som gårdhavehuse i gule tegl med rødt tegltag og sortmalede vindskeder og stern. Vinduer er ligeledes malet sorte. Indgangspartier er typisk bearbejdet med trin, også i gule tegl, som belægning og murværk. Åtoften Legeplads og boldspil, Åtoften. Bebyggelsesmønstret i Åtoften som det ser ud i dag. Mindre fællesrum i bebyggelsen. Indgangspartierne har forskellige variationer og bearbejdninger og kendetegnes ved de sorte trædøre i de gule teglstenshuse. Stien peger ud mod landskabet mod syd, hvor bebyggelsen åbner sig op. Side 12 af 13

13 Billede af arbejdsmodel af Åtoften Kilde: En kasbah i Nordsjælland af Hans Hartvig Skaarup. Særtryk fra tidsskriftet ARKITEKTEN 11 og , Arkitektens Forlag. Intern sti i Åtoften. Mod stier og offentlige rum har vinduerne små proportioner, er placeret højt og i enkelte mure findes der ikke vinduer. Dette giver den tætte bebyggelse en tydelig privathed. Husene har en intim skala og tæt relation til stisystemet. Kilder: TÆT LAV - en boligform. Eksempelsamling. SBI 1971 Skråprojektion af et udsnit af den tætte gårdhusbebyggelse, hvor de enkelte enheder er forudsat projekteret og bygget individuelt. Kilde: En kasbah i Nordsjælland af Hans Hartvig Skaarup. Særtryk fra tidsskriftet ARKITEKTEN 11 og , Arkitektens Forlag. Særtryk fra tidsskriftet ARKITEKTEN 11 og , Arkitektens Forlag Side 13 af 13

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 13: Jellerød Parkvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 07: Studiebyen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 14: Et udsnit af Kokkedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde Kortlægning af kulturmiljøer 2014 06: Humlebæk stationsområde Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav Kortlægning af kulturmiljøer 2014 18: Karlebo inkl. ejerlav Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978.

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978. Lokalplan nr. 6 Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 15. marts 1978 Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978 \ x ' / BESKYTTEDE BOLIGER BRØNSHOLMSDALSPARKEN

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 57. For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 57. For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 57 For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1990 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

LOKALPLAN 15.O7 20 rækkehuse i Tune landsby

LOKALPLAN 15.O7 20 rækkehuse i Tune landsby LOKALPLAN 15.O7 20 rækkehuse i Tune landsby Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. Dansk Scanning

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

Lokalplan 2.3. For en rækkehusbebyggelse i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20300

Lokalplan 2.3. For en rækkehusbebyggelse i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20300 Lokalplan 2.3 For en rækkehusbebyggelse i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 22.10.1979 3011501L20300 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.3. for en rækkehusbebyggelse i Snertinge Tillæg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 025 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

LOKALPLAN NR. 025 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD LOKALPLAN NR. 025 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov Lokalplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet 78 A/S, Rødekro i samarbejde med

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

LOKALPLAN 15.13. Ældreboliger på Fjællestien i Tune GREVE KOMMUNE RÅDHUSHOLMEN 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97

LOKALPLAN 15.13. Ældreboliger på Fjællestien i Tune GREVE KOMMUNE RÅDHUSHOLMEN 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 LOKALPLAN 15.13 Ældreboliger på Fjællestien i Tune GREVE KOMMUNE RÅDHUSHOLMEN 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning i Greve Kommune i samarbejde med Skaarup & Jespersen,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ GREVE

LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ GREVE LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for et areal ved Lundestien/Hartkornsvej ("Den kvarte lagkage") Udarbejdet af Plan og Teknik,

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 12. Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE

Lokalplan nr. 12. Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 12 Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE 1. BESKRIVELSEN Denne lokalplan gælder et område ved Herredsvej i Vamdrup. Området, der er ca. 5.400 m 2 stort, er ved planens udarbejdelse

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr.

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej 108-124 samt interessegrupper NABOORIENTERING vedr.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN 2005... 12 PLANBILAG. Planbilag 1: Arealdisponering

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN 2005... 12 PLANBILAG. Planbilag 1: Arealdisponering INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDET... 3 BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN... 3 LOKALPLANENS INDHOLD... 4 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 5 LOKALPLAN H12... 6 1 LOKALPLANENS OMRÅDE...

Læs mere

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 2 Græstedgård Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 20. september 1978 Ikrafttrædelsesdato: 4. april 1979 zu u GRÆSTEDGÅRD Indledning Dette hæfte indeholder en lokalplan for Græstedgård. Græstedgård

Læs mere

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631 Pkt.nr. 8 Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14forbud 342631 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 11 For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 1. For en del af Nivaa og Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr.

Byplanvedtægt nr. 1. For en del af Nivaa og Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr. Byplanvedtægt nr. 1 For en del af Nivaa og Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1963 Delvis ophævet af Lokalplan nr. 14 Karlebo kommune Byplanvedtægt nr. l for en del af Nivaa og Nive rød

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

Lokalplan 1.2. For et villaområde i Svebølle. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L10201

Lokalplan 1.2. For et villaområde i Svebølle. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L10201 Lokalplan 1.2 For et villaområde i Svebølle Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 06.06.1979 3011501L10201 Bjergsted Kommune lokalplan nr. 1.2 for et villaområde i Svebølle BJERGSTED KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere