3-årig bacheloruddannelse

Transkript

1 ENERGI I ESBJERG 3-årig bacheloruddannelse 2-årig kandidatuddannelse (CIVILINGENIØR) ESBJERG

2 ENERGI I ESBJERG Prøv at forestille dig en verden uden olie, kul og gas. Det lyder måske ikke så farligt endda, men faktisk ville det betyde, at vi ingen elektricitet havde. Vi ville ikke kunne køre i bil, bus eller tog for slet ikke at tale om at flyve, for der ville ikke være noget brændstof. Vi ville heller ikke kunne tænde for fjernsynet, lave mad på kom furet, oplade mobilen eller tænde lyset. Problemet er, at vi ikke ved, hvor længe de fossile reserver vil vare ved. Vi har altså brug for at kunne både videreudvikle og erstatte eksisterende energikilder. Med en uddannelse i Energi fra Aalborg Universitet i Esbjerg kan du blive en del af det hold af ingeniører, som i fremtiden skal sikre vores miljø og vores klima via alternative energikilder, som ikke forurener, og ved hjælp af nyudviklede energieffektive apparater og systemer, som sparer på energien. Formålet med uddannelsen er at opfylde efterspørgelsen i industrien i det syd- og vestjyske, hvor der allerede nu er stor efterspørgsel efter energiuddannede ingeniører. Civilingeniøruddannelsen i Bæredygtig energiteknik tager i alt fem år og er sammensat af en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år.

3 Vil du vide mere? esbjerg.aau.dk Bachelor i Energi Bacheloruddannelsen i Energi er en 3-årig forskningsbaseret uddannelse, som giver dig et ingeniørmæssigt grundlag med stærke kompetencer inden for mekaniske, elektriske, termodynamiske og reguleringsmæssige forhold. På 5. semester skal du vælge en specialisering inden for enten Dynamiske systemer eller Termiske processer. 1. semester På 1. semester lærer du om, hvordan energisystemet ser ud og hvilke forventninger, vi har til fremtidens energisystem. Desuden får du nogle grundlæggende værktøjer, så du så småt kan begynde at regne på disse systemer. Nogle af problemstillingerne kan være små kontra store produktionsenheder, at last og produktion skal matches fx ved anvendelse af energilagre, eller at der skal laves intelligente elektriske net, der styrer forbruget efter fx. elprisen. Eksempler på projekter på 1. semester er: Ladestation til elbiler Design og modellering af køretøj til Shell Eco racer Energisystemer til luftfarten Bølgeenergi. 2. semester På 2. semester arbejdes der med spørgsmålet: Kan vi lave denne komponent eller maskine, sådan at den kan afsættes på markedet og løse det givne problem, tilgodese det givne behov eller forbedre de givne livsvilkår? Kan vi lave det, så vi opnår en bedre energieffektivitet? Semesteret byder også på grundlæggende teoretiske kurser inden for energiområdet. 3. semester På 3. semester tager du udgangspunkt i et system, hvor energi skal konverteres fra en form til en anden. Det kan være et elektroteknisk, et fluidmekanisk eller et termisk system. Det afgørende på dette semester er at lære den grundlæggende teori om denne form for energisystemer og om konverteringen mellem forskellige energiformer og samtidig lære nogle beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes på simple systemer af denne art. Vigtigt er det også, at teorien afprøves ved praktiske forsøg i laboratoriet. Eksempler på projekter på 3. semester er: Temperaturmodellering i varmtvandslager Modellering og karakterisering af en energieffektiv hybridbil Gasturbiner. 4. semester På 4. semester arbejder du med en termomekanisk eller en elektrisk maskine, der skal reguleres med hensyn til energiomsætningen. Hovedfokus på dette semester er således modellering og regulering. I laboratoriet foretager du undersøgelser på hele systemet eller på udvalgte dele. Undersøgelserne bruges derefter til eftervisning og verificering af modellerne eller reguleringsstrategien. Eksempler på projekter på 4. semester er: Modellering og regulering af servosystem Karakterisering og styring af varmtvandsforsyningen til huset Simulering og styring af en forbrændingsmotor. Eksempler på projekter på 2. semester er: Lagring af eloverproduktion fra vindmøller i et Pumped Hydro anlæg Generatorstyring af husstandsmølle Design af vindmøllerotor Biodiesel 5. semester Fra 5. semester kan du vælge imellem 2 forskellige specialiseringer: Termiske processer, hvor du kommer til at arbejde med fagfelterne køle- og varmeteknik, forbrænding, termisk procesdesign og termiske energisystemer. eller Dynamiske systemer, som byder på arbejde med analyse og design af dynamiske systemer herunder elektriske, mekaniske og hydrauliske systemer som fx i vindmøller eller bølgeenergisystemer. 6. semester På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for et udvalgt område på din valgte specialisering. Foruden bachelorprojektet byder semesteret også på kurser inden for specialiseringens område. 3

4 Civilingeniør i Bæredygtig energiteknik Civilingeniøruddannelsen i Bæredygtig energiteknik er en toårig kandidatuddannelse, som bygges oven på bacheloruddannelsen. På kandidatuddannelsen skal du i dybden med et emne, og du specialiserer dig inden for et af to områder: Offshore energisystemer eller Proces- og forbrændingsteknik. Offshore energisystemer På specialiseringen i Offshore energisystemer tilegner du dig viden om forskellige teknologier til energioverførsel, produktion af energi og regulering af offshore energisystemer. Uddannelsen giver dig endvidere viden om design, analyse og modellering af mekaniske og termiske systemer med kompleks dynamik og ikke-lineær opførsel. Du vil beskæftige dig med emner som analyse og design af systemer til havvindmøller, modellering af komplekse offshore energisystemer og udvikling af reguleringsalgoritmer til offshore energisystemer. 1. semester På 1. semester er der fokus på en mekanisk komponent eller system, som typisk er drevet af hydraulik og anvendt inden for offshore energiområdet. Du vil foretage analyser af systemet og udarbejde modeller og simuleringer af hydrauliksystemet og/eller mekaniske struktur. Eksempler på projekter kan være: Design og analyse af et hydraulisk system til bølgeenergianlæg Analyse af delsystem til en offshore vindmølle Regulering af hydraulisk kran 2. semester På 2. semester opnår du viden om design, analyse, modellering og regulering af offshore energisystemer, ligesom du får kendskab til forholdet mellem de anvendte komponenter - herunder elektriske maskiner, kompressorer, pumper, osv. Eksempler på projekter kan være: Analyse og modellering af transmissionssystem til bølgeenergianlæg Analyse og design af gear og transmissionssystem til offshore vindmøller 3. semester Projektet på 3. semester har fokus på offshore energisystemer, hvortil du som studerende skal optimere det eksisterende system og/eller designe et regulerings- eller diagnosticerings- og overvågningssystem. Projektets resultater, eller dele heraf, skal publiceres som en videnskabelig artikel på engelsk. Du skal som studerende være med til at præsentere artiklen på en intern konference, hvilket giver dig mulighed for at øve dig i og opnå gode egenskaber inden for videnskabelig kommunikation. På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk universitet. 4. semester På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed eller et energiforsyningsselskab og har karakter af et industrielt forsknings- eller udviklingsarbejde. 4

5 Vil du vide mere? esbjerg.aau.dk Proces- og forbrændingsteknik På specialiseringen i Proces- og forbrændingsteknik kommer du til at arbejde med energisystemer baseret på avancerede forbrændingsteknologier. Specialiseringen har fokus på bioenergisystemer til varme og el, fluidmekanik og flowsystemer - herunder Computational Fluid Dynamics og flerfasestrømme. Gennem uddannelsen tilegner du dig viden om, hvordan man kan designe, analysere og simulere enheder til forbrænding af fossile brændstoffer, biomasse og -gas. 1. semester På 1. semester er der fokus på en enhed eller et system til termisk omdannelse af bæredygtige eller fossile brændstoffer. Projektet skal indeholde en videnskabelig argumentation for valg af brændsel - herunder forbehandlingskrav og vurdering af ressourcer. Eksempler på projekter kan være: Analyse af forbrændingsegenskaber for forskellige biomassebrændsler Eksperimentelle målinger ved Aalborg Universitets 500 kw forsøgskedel 3. semester 3. semester har fokus på regulering og/eller overvågning af forbrændingssystemer. Projektet skal på dette semester baseres på et forbrændingssystem, hvortil du skal udvikle et optimerings, reguleringseller diagnosticerings- og overvågningssystem. 2. semester På 2. semester arbejdes der med udvikling af bioenergi og bæredygtige energisystemer med så lavt udslip af CO 2 som muligt og med det højeste mulige energiudbytte. Semestret har derfor fokus på design, analyse og modellering af bioenergisystemer, og på hvordan man kan optimere raffinerings- og forbrændingsprocesser. Eksempler på projekter kan være: Analyse af den globale forsyningskæde for biomassebrændsler Termodynamisk modellering af Esbjerg Værket Analyse og modellering af en algegæringsproces På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk universitet. 4. semester På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed eller et energiforsyningsselskab og har karakter af et industrielt forsknings- eller udviklingsarbejde. 5

6 Kursusoversigt for bachelor- og kandidatuddannelsen i Energi, Esbjerg Oversigt over projekter og kurser - Bachelor Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS) 1 Fremtidens energisystemer Lineær algebra Energitekniske grundfag 2 Effektive energiteknologier Calculus Elektriske grundfag Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Grundlæggende mekanik og termodynamik 3 Modellering og analyse af simple elektriske og termiske systemer Matematik AC kredsløbsteori og elektrofysik Termiske grundfag 4 Regulering af energiomsættende systemer Grundlæggende regulering og modellering Mekaniske grundfag Effektelektronik og elektriske maskiner 5 Design af energisystemer Analyse af transmissionssystemet i vindmøller Mikrodatamater og varmetransmission Numeriske metoder Termodynamiske systemer og maskiner 1 Offshore teknik og diskret regulering 6 Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer Bachelorprojekt: Design af bølgekompenserings systemer Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering Videnskabsteori og entrepreneurskab Termodynamiske systemer og maskiner 2 Mekatronisk system design og digital elektronik Oversigt over projekter og kurser - kandidat Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS) Offshore hydrauliske og mekaniske systemer Strømningslære og hydrauliske systemer Strukturel mekanik og dynamik 1 Sandsynlighedsregning, statistik og engelsk Forbrændingsteknik Strømningslære og CFD Forbrændingsteknik og kemiske reaktorer 2 Regulering af offshore energisystemer Bio-energisystemer Regulerings- og over vågningsprocesser og -systemer Aerodynamik og flow Dynamiske modeller af elektriske maskiner og offshore energisystemer Bioenergisystemer - termokemiske og/eller biokemisk biomasse konvertering Avanceret regulering og/eller overvågning af offshore energisystemer 3 Valgfrie kurser Regulering og/eller over vågning af forbrændings systemer 4 Kandidatspeciale 6

7 Vil du vide mere? esbjerg.aau.dk Opbygningen af Energiuddannelserne I nedenstående kan du se opbygningen af Energiuddannelserne i Esbjerg og Aalborg, og hvordan man kan vælge mellem forskellige civilingeniørspecialiseringer. Dine valgmuligheder på civilingeniøruddannelsen afhænger af, hvilken bachelor specialisering, du har valgt. Bachelor i Energi Civilingeniør i Energiteknik eller Bæredygtig energiteknik semester semester 1. semester kandidat semester kandidat Fælles forløb for alle energi studerende med grundlæggende kurser i matematik, samt termiske, elektriske, mekan iske og reguleringsmæssige forhold. Termiske processer Dynamiske systemer 1. semester/introsemester i Proces- og forbrændings teknik 1. semester/introsemester i Offshore energi systemer Proces- og forbrændings teknik Offshore energi systemer Esbjerg Projektet på 1. og 2. semester omhandler over ordnede forhold omkring energi systemer. På 3. og 4. semester anvendes de indlærte teorier direkte i projekterne. Mekatronisk reguleringsteknik Termisk energiteknik Elektrisk energiteknik 1. semester/introsemester i Mekatronisk reguleringsteknik 1. semester/introsemester i Termisk energiteknik 1. semester/introsemester i Elektrisk energiteknik Mekatronisk reguleringsteknik Termisk energi og procesteknik Brændselsceller og brintteknologi Effektelektronik og elektriske drivsystemer Vindmølle teknologi Elektriske anlæg og højspændingsteknik Aalborg 7

8 Jobmuligheder Der er mangel på energiuddannede ingeniører i det syd- og vestjyske område. Der er således gode ansættelsesmuligheder for kommende energi ingeniører ind en for brancher som offshoreindustrien, biomasse- og biogasområdet, vindmølleindustrien, energiproduk tionsselskaberne, energiforsyningssel skaberne (både varme og el), maskinindustrien, den termiske procesindustri samt mekatronisk og hydrau lisk procesindustri. De studerende på 4. semester Energi skrev semesterprojekt omhandlende modellering af en varmepumpe. En kommerciel varmepumpe blev købt hjem. De studerende fik frie rammer til at eksperimentere med varmepumpen og foretage målinger til at verificerer den udarbejdede model. De studerende anvendte et program, der også professionelt bruges til at designe varmepumper. De studerende arbejder som et team, der afspejler den måde, de kommer til at arbejde på, når de er færdige med deres studie. Det at arbejde med det samme emne, sideløbende med grundtekniske kurser, giver mulighed for fordybelse og at opnå både en praktisk og teoretisk forståelse af emnet. Matthias Mandø Semesterkoordinator John Sørensen Adm. dir. i Rambøll Olie & Gas Hos Rambøll Olie & Gas I olie -og gasbranchen mærker vi ikke noget ser vi dog os selv som til finanskriser. Her er fremtiden lys og vores en meget attraktiv og international arbejdsplads. krise er snarere, at vi har travlt, og at vi ikke kan få nok kvalificerede medarbejdere. Derfor er denne uddannelse noget af det, vi har stor vægt på videreudvikling Ikke mindst fordi vi lægger brug for, hvis vi skal have uddannet flere til og tilbyder spændende muligheder for udnævnelse og udstationering. Vores at gå ind i branchen, både ingeniører, maskinmestre og andre teknisk uddannede. kontorer og projekter spreder sig lige fra de arktiske egne i Norge, Grønland og Rusland Vi kæmper fortsat lidt med fordomme og myter, hvilket er et meget dansk fænomen. Den Qatar og Abu Dhabi. til lige så fremmedartede ørkenlandskaber i generelle holdning er, at det ikke er særlig sexet at være ansat i branchen. ramboll-oilgas.com/careers Energiuddannelsen på Aalborg Universitet Esbjerg er en alsidig uddannelse med mange spændende jobmuligheder. Jeg kan anbefale uddannelsen på grund af dens projekt- og gruppeorienterede arbejdsform, der giver mulighed for at løse problemer fra den virkelig verden i samarbejde med lokale virksomheder. Dette giver muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier inden for vedvarende energi samt olie og gas. Jeg ser det også som en fordel, at der er mulighed for at sætte sit eget præg på uddannelsen i form af valg af projekter. Dennis Quadri Studerende 6. semester Energi (nr. 2 fra venstre på billedet) 8

9 Vil du vide mere? esbjerg.aau.dk Problembaseret læring og teamwork Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. Din underviser forsker Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. Teamwork De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. Samarbejde med erhvervslivet Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. 9

10 Aalborg Universitet Esbjerg Fra primært at have været en industri- og havneby har Esbjerg udviklet sig til også at være en studieby med hele to universiteter og mere end 60 forskellige videregående uddannelser. Aalborg Universitet Esbjerg har fordelene ved at være et mindre universitet og samtidig være en del af et stort universitet. Aalborg Universitet Esbjerg har et tæt samarbejde med det omgivende samfund omkring projekter, praktikophold og jobmuligheder. Studieliv i Esbjerg Aalborg Universitet Esbjerg (AAU-Esbjerg) har små 600 studerende og omkring 100 ansatte. Det giver et unikt studiemiljø, hvor de fleste studerende og undervisere kender hinanden på tværs af både retninger og årgange. Studentersamfundet samt Studietursforeningen arrangerer fester, sportsdage og lignende, ligesom de sørger for Smuthullet, som er de studerendes egen bar. Et andet godt sted at møde byens andre studerende er i Huset, hvor der er også er SU-venlige priser i caféen. Esbjerg by har også mange aktiviteter inden for sport, fritid, et varieret udbud af musik- og kulturtilbud samt et livligt café- og bymiljø. Bo godt i Esbjerg Det er nemt at flytte til Esbjerg, idet du generelt let kan få en studiebolig, især hvis du er i god tid inden studiet starter. Prisniveauet i Esbjerg er også lavere end i de fleste andre universitetsbyer i landet. Der er internetadgang fra de fleste af byens kollegier samt gode muligheder for studenterjob. Esbjerg Kollegieforening, som har mail: post@e-k-f.dk, anviser alle ungdomsboliger i Esbjerg, men har en administrationsaftale med Boligforeningen Ungdomsbo, der i det daglige leder anvisningskontoret. Du kan læse mere om studiebyen Esbjerg på esbjerg.aau.dk og studiebyenesbjerg.dk 10

11 Vil du vide mere? esbjerg.aau.dk Sådan bliver du optaget Adgangskrav Gymnasiale enkeltfag og Adgangskursus Adgang til bacheloruddannelsen i Energi forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer: Adgangsgivende eksamen (stx, hf, htx, hhx, Adgangskursus eller tilsvarende) Dansk A-niveau, engelsk B-niveau, matematik A-niveau, fysik B-niveau samt kemi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Mangler du en adgangsgivende eksamen, kan du kvalificere dig til optagelse ved at bestå et Adgangskursus. Du har også mulighed for at følge et eller flere gymnasiale enkeltfag i matematik, fysik, kemi, dansk og engelsk. Kontakt Studievejledningen i Esbjerg for mere information - se bagsiden. Der er fri adgang for kvalificerede ansøgere til Energi. Det vil sige, at alle, der opfylder adgangskravene og ansøgere, der har fået tilladelse til at søge optagelse på dispensation, får en studieplads. Du skal søge om optagelse via Den Koor dinerede Tilmelding. Du kan finde KOT hæftet på Ansøgningsfristen er den 5. juli, kl. 12. Du skal ikke fortvivle, hvis du mangler en eksamen, eller fx ikke har det rigtige niveau i et fag. Her kan vi nemlig hjælpe dig! Sommersuppleringskursus Mangler du det rette niveau i engelsk, matematik, fysik eller kemi for at opfylde ovenstående adgangskrav, eller har du ikke bestået et af fagene, har du mulighed for at følge et sommersuppleringskursus inden studiestart. Du skal søge om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding og tilmelde dig sommersuppleringskurset. Tilmeldingsfristen til sommersuppleringskurset er den 1. juli. 11

12 energi i esbjerg esbjerg.aau.dk kontakt Hvis du gerne vil vide mere om Energistudierne på Aalborg Universitet i Esbjerg, kan du kontakte studievejledningen i Esbjerg eller den decentrale studievejler for Energi: Har du spørgsmål om optagelse, bolig, SU, adgangskrav og andet kan du kontakte den centrale studievejledning: Studievejledningen i Aalborg Universitet Esbjerg Niels Bohrs Vej Esbjerg Telefon: studievejledning@esbjerg.aau.dk Den centrale Studievejledning Fredrik Bajers Vej 5, rum Aalborg Øst Telefon: studievejledning@aau.dk Åbent: Mandag - fredag kl Decentral studievejledning energy.sg@ses.aau.dk Du kan også læse mere på eller på ESBJERG