Status og nye regler. Set i forhold til de tidligere danske regler er der sket en række ændringer, og de væsentligste fremgår af nedenstående.
|
|
- Christoffer Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muligheder for den fremtidige økologiske svineproduktion af forskningsass. Niels Tvedegaard og konsulent Henrik Bækstrøm Lauritsen DANSKE SLAGTERIER, Landsudvalget for Svin Status og nye regler Den økologiske svineproduktion i Danmark er ekspanderet fra ca slagtesvin pr. år i årene til ca slagtesvin pr. år i Som det fremgår af figuren, er der en tendens en stagnerende udvikling i produktionen, hvilket sandsynligvis skal ses i sammenhæng med, at der den 24. august 2000 trådte fælles EU-regler vedr. den økologiske animalske produktion i kraft. Markedsforventningerne til det økologiske svinekød er særdeles positive, med en firedobling af afsætningen indenfor de næste 2-3 år svarende til mellem og slagtesvin. Det paradoksale er, at det med vedtagelsen af de fælles EU-regler, for den økologiske animalske produktion, er blevet meget svært at producere økologisk svinekød i den rette kvalitet og til en konkurrencedygtig pris. Set i forhold til de tidligere danske regler er der sket en række ændringer, og de væsentligste fremgår af nedenstående. Omlægningstid Mælk fra dyr under omlægning regnes som økologisk, når det anvendes til opfodring i egen besætning. Etablering af en besætning eller genetablering af en hel besætning på en økologisk bedrift kan - foreløbigt indtil d. 31. december ske med indkøbte ikke-økologiske dyr. Svinene skal veje mindre end 25 kg, eller de skal indkøbes straks efter fravænning. Udskiftning af dyr Indkøb af dyr til en økologisk besætning skal normalt omfatte dyr fra besætninger, der er autoriserede til økologisk produktion. En undtagelse er, at besætningen, til almindelig udvidelse og til udskiftning af moderdyr, kan suppleres med dyr fra ikke-økologiske besætninger. Indsætningen kan udgøre op til 20 procent af de Figur 1. Udvikling i antallet af økologiske Svin Antal slagtesvin Økologiske svin Under omlægning Prognose 29
2 voksne dyr i besætningen i det seneste år. For besætninger med færre end fem svin kan fornyelsen højst være et dyr pr. år. Procentsatsen kan forhøjes til 40 ved en betydelig udvidelse af besætningen, ved udskiftning af race eller ved udvikling af nye driftsgrene inden for samme art. Økologisk foder Dyr i økologiske besætninger skal fodres med økologiske fodermidler. Fra den 24. august 2000 og frem til den 24. august 2005 kan op til 20 pct. af foderet til svin dog være af ikke-økologisk oprindelse. Kun fodermidler og tilsætningsstoffer, som er anført på bilagene til EU-forordningen, kan anvendes som ikke-økologisk foder. (Bilagene findes også i Plantedirektoratets vejledning om økologisk jordbrugsproduktion). I procentdelen, der beregnes af foderets tørstofindhold, medregnes kun produkter af landbrugsoprindelse. Fiskemel indgår således ikke. Fodermidler, der er anført i bilaget, må kun anvendes, hvis de er fremstillet uden brug af kemiske opløsningsmidler. (Det hindrer brugen af bl. a. soyaskrå, der er ekstraheret med et kemisk opløsningsmiddel (hexan)). Det skal kunne dokumenteres, at foderet ikke er genetisk modificeret eller fremstillet ved hjælp af genetisk modificerede organismer. Arealkrav, EU - regler Mindste indendørs- og udendørsareal for stalde til svin, gældende for stalde, der er opført efter den 24. august 2000: Tabel 1. Arealkrav Indendørs areal Udendørs areal (nettoareal) (Løbegårde - ikke græsarealer) Avlssøer og -gylte 2,8 m 2 1,9 m 2 Orner 6,0 m 2 8,8 m 2 Diegivende søer med grise til 40 dage 7,5 m 2 2,5 m 2 Smågrise, 40 dage el. til 30 kg 0,6 m 2 0,4 m 2 Slagtesvin indtil 50 kg 0,8 m 2 0,6 m 2 indtil 85 kg 1,1 m 2 0,8 m 2 indtil 110 kg 1,3 m 2 1,0 m 2 Minimum 50 pct. af det indendørs areal skal være med fast gulv. Ung- og slagtesvin kan holdes i stisystemer med tilhørende løbegård i stedet for andet udendørs areal. Efter den 24. august 2000 må højst 50 pct. af løbegården være overdækket. På bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, kan løbegården være helt overdækket. Slagtesvin, der holdes i stisystem med tilhørende løbegård, skal have adgang til rodemateriale, fx. halm, løs jord, ensilage, grøntfoder m.m. og derudover fodres med grovfoder efter ædelyst. Overgangsordninger Der er en særlig overgangsordning for bedrifter, der er autoriseret før den 24. august Den gælder bl.a. arealkrav i de eksisterende stalde frem til og med år For bedrifter, hvor markdriften er omlagt i perioden fra den 1. september1998 til den 31. marts 1999, er det et krav, at svinebesætningen skal være omlagt den 24. august 2000 for at være omfattet af overgangsordningen, der indebærer, at omlægningsfoder kan anvendes med mere end 60 pct. Kravet om minimum 50 pct. af staldarealet med fast gulv er ikke omfattet af overgangsordningen. Det gælder således uanset tidspunkt for omlægning. Overgangsordningen gælder ikke for bedrifter, der er autoriseret efter den 24. august 1999 eller autoriserede bedrifter, hvor staldene ikke opfyldte de gældende regler den 24. august Halekupering, tandklipning mv. Det er ikke tilladt at kupere grisenes haler. For konventionelle avlsdyr, der er indført i økologiske besætninger i perioden 31. marts til 24. august 2000, skal Plantedirektoratets tilladelse til omlægning foreligge, hvis dyrene er halekuperede. Vaccine kan anvendes efter skriftlig anvisning fra en dyrlæge. Behandling med vaccine skal registreres i logbog. Elektrolytter Elektrolytter kan efter en dyrlæges skriftlige anvisning anvendes til behandling af bestemte dyr i en bestemt periode. Flydende opløsninger af vitaminer, mineraler, elektrolytter mv. må ikke tilsættes drikkevandet. 30
3 Tilbageholdelse Behandling med såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin medfører en tilbageholdelsesfrist på 2 gange den frist, der gælder for det pågældende præparat. Hvis et dyr er blevet behandlet med medicin mere end tre gange inden for et år, skal dyret omlægges på ny. For slagtesvin, der har en livscyklus på mindre end et år, bortfalder den økologiske status, hvis dyret behandles mere end en gang. En behandling er inklusiv efterbehandling inden for samme diagnose. Vaccine og behandling mod parasitter regnes ikke med ved opgørelsen af antal behandlinger. Opbevaring af medicin Kun medicin, der er udleveret til behandling af svin på bestemte datoer, der er anført på emballagen, må opbevares på bedriften. Økonomi Med udgangspunkt i de nye EU-regler er der gennemført en beregning af, hvilke produktionsomkostninger man må forvente. Der er i beregningerne ikke taget højde for en eventuel dårligere kødkvalitet (jf. afsnit om foder), til gengæld er der indregnet en større omkostning på grund af kravet om økologiske avlsdyr. Som det fremgår af tabel 2, vil den fremtidige økologiske produktion stille krav om en øget afregning, som ligger ca. 100 pct. over den konventionelle, hvilket sandsynligvis vil betyde, at forbrugerne kommer til at betale mellem 150,- og 200,- kr. pr. kg i butikkerne for økologiske svinekoteletter. Tabel 2. Produktionsomkostninger Konventionel Nugældende EU-regler økoligiregler efter punkts pris, 9,80 17,20 20,40 kr./kg Procentvis stigning 0 % 75% 108% ift. konventionel Slagtevægt 76 kg 76,5 kg 76,5 kg Nødvendig indtægt 745 kr kr kr. pr. gris Fremtidige økologiske svineproduktionssystemer De økonomiske beregninger der her præsenteres, er gennemført under et udredningsarbejde med henblik på at give en bred belysning af forskellige systemer i relation til produktion og økonomi, vel vidende, at der for nogle af de betragtede systemer ikke foreligger et egentlig empirisk datagrundlag. Ved analysen blev der taget udgangspunkt i følgende tre principielt forskellige systemer: 1. Frilandssohold året rundt og med slagtesvineproduktion i stalde med løbegårde 2. Frilandssohold og slagtesvin på friland hele året 3. Enhedsstikonceptet baseret på teltanlæg placeret i sædskiftet Disse systemer stiller meget forskellige krav til investering, som det fremgår af tabel 3. Dimensioneringen er foretaget ud fra en besætningsstørrelse på godt 80 årssøer og 100 ha jordtilliggende. Ved etablering af slagtesvinestald er der forudsat nybygning af en stald med delvis dybstrøelse. Som følge af det store arealkrav pr. gris (2,3 m 3 incl. udeareal) bliver etableringsomkostninger betydelige (4.350 kr./stiplads). Prisen indeholder omkostninger til gyllebeholder samt inventar. Sammenlignet med en traditionel slagtesvinestald med 0,8 m 2 pr. stiplads til kr./ stiplads er prisen således ca. dobbelt så høj. En enhedssti med tilhørende vej og vand koster i anlæg kr. Heraf afskrives kr. over fem år (telte, trævægge og vandkar) medens kr. afskrives over 20 år (membraner og installationer under jord). Omkostninger til traktor og vogne er lavere i system 1 end ved de øvrige to systemer, idet der ikke skal bruges traktor og vogne til slagtesvinene. Det fremgår af tabel 3, at det samlede investeringsbehov er endog meget forskellig ved de forskellige systemer, primært fordi kapitalbehovet til etablering af slagtesvin på friland kun udgør mellem 1/7 og 1/8 af omkostningerne til staldbygning. 31
4 Tabel 3. Investeringsbehov for de forskellige systemer System Årssøer Sohold friland Farehytter 30 á kr. 30 á kr. Drægtighedshytter 22 á kr. 22 á kr. Traktor kr. 1 á kr. Vogne kr kr. Hegn, trug vand kr kr. I alt kr kr. Slagtesvin friland Hytter Automater, vand, hegn 32 á kr kr. Enhedssti samlet Telte plus tilbehør Traktor Vogne 20 á kr. 1 á kr kr. Slagtesvin stald Investering slagtesvinepladser 520 á kr. Total investering, kr Pr. årsso, kr Det er vigtigt at understrege, at der er en væsentlig større usikkerhed knyttet til de forudsætninger, der er antaget for system 2 og 3 end for system 1, og de beregnede økonomiske resultater må ses i dette lys. Beregningerne illustrerer imidlertid nogle vigtige kritiske punkter ved de enkelte systemer. Hver af de omtalte systemer rummer nogle betydelige begrænsninger i forhold til en konkurrencedygtig og forsvarlig udvikling af den økologiske svineproduktion. For systemet med slagtesvin på stalde (system 1) er de samlede etableringsomkostninger således meget betydelige, for systemet med slagtesvin på friland er foderomkostninger høje og næringsstofhusholdningen er ikke optimal. Den beregnede økonomi i systemerne ved et givet sæt prisforudsætninger er vist i de efterfølgende tabeller. De økonomiske beregninger er meget komplekse, idet der også tages hensyn til svinenes synergi med det økologiske markbrug. Svinene optager et udeareal, som er en god forfrugt til efterfølgende kornafgrøder. Til gengæld er foderproduktionen på svinenes udearealer meget lav. Når svinenes gødning kan opsamles værdisættes dette i forhold til det økologiske markbrug. Der tages udgangspunkt i, at der fodres med 100 pct. økologisk foder. Langt de største omkostninger i soholdet udgøres af foder samt løn. Foderomkostningerne er usikre, da de økologiske foderpriser svinger meget. Arbejdsforbruget i system 1 og 2 er rimeligt veldokumenteret, da disse produktionssystemer svarer til alm. sohold på friland. Tidsforbruget i system 3, hvor søerne opstaldes i telte, er derimod temmelig usikkert. De økonomiske forskelle imellem systemerne udspringer primært som følge af forskellig gødningsværdi/jordleje, foderomkostning og vedligeholdsomkostninger. I system 2 er alle svin på friland hele året og optager derfor et meget stort areal. Det anvendte beregningsprincip betyder, at søernes økonomiske resultat påvirkes af slagtesvinenes produktionssystem. 32
5 Tabel 4. Oversigt over økonomisk resultat ved forskellige systemer, kr. pr. årsso m. smågrise System Udbytte Smågrise á 450 kr Avlsomkostninger Gødningsværdi, jordleje I alt Stykomkostninger Foder Halm Dyrlæge I alt Dækningsbidrag Kapacitets- og kapitalomkostninger Energi Vedligeholdelse Lønomkostninger Diverse omkostninger Renter og afskrivning I alt Rest til ledelse og risiko Slagtesvinene afregnes i gennemsnit til 14,80 kr. pr. kg. Afsætningsprisen er sammensat af en afsætningspris på 16,00 kr. pr. kg for godkendte slagtesvin og 13,00 kr. pr. kg for ikke godkendte slagtesvin. Det er forudsat, at 60 pct. af slagtesvinene godkendes. November 2000 er prisen ca. 1 kr. højere pr. kg, hvilket p.t. ville betyde en ekstra indtægt på ca. 75 kr. pr. slagtesvin i forhold til forudsætningerne i kalkulerne. Tabel 5. Oversigt over økonomisk resultat ved forskellige systemer, kr. pr. prod. slagtesvin System Udbytte Salg af slagtesvin, 14,80 kr. pr. kg Smågrise Gødningsværdi, jordleje I alt Stykomkostninger Foder Halm Dyrlæge I alt Dækningsbidrag Kapacitets- og kapitalomkostninger Energi Vedligeholdelse Lønomkostninger Diverse omkostninger Renter og afskrivning I alt Rest til ledelse og risiko
6 Det økonomiske resultat i systemerne er temmelig forskelligt. De væsentligste forskelle er gødningsværdi/jordleje, foderomkostning, lønomkostning samt renter og afskrivning. Slagtesvinene i system 2 må betale en høj jordleje, da de beslaglægger et stort udeareal. Den beregnede jordleje vil kunne sættes væsentlig ned, hvis belægningsgraden sættes ned. Belægningsgraden, ved ca. 80 søer med produktion af slagtesvin på 100 hektar, svarer omtrent til 0,8 DE pr. hektar. Foderomkostningen i system 2 er ligeledes temmelig høj. Dette skyldes, at slagtesvin på friland hele året har et større foderforbrug. Endvidere betyder det store udeareal, at der kan produceres færre foderenheder på bedriften. Derfor må der indkøbes mere foder til bedriften. Posten renter og afskrivning udgør den største forskel imellem systemerne. System 1 har langt den største belastning, hvilket skyldes det meget dyre produktionsanlæg. Konklusion Sammenlagt ser bidraget for de forskellige systemer ud som følgende. på sigt vil blive på økologisk slagtesvinekød må dog betegnes som meget usikkert. Det økonomiske resultat opstilles som kr. pr. årsso eller kr. pr. slagtesvin produceret. Sammenlignes med konventionel svineproduktion skal det bemærkes, at der ved økologisk svineproduktion normalt vil være færre svin pr. hektar og dermed en mindre produktion. Kornafgrøderne fra det økologiske markbrug forudsættes, at kunne afsættes til kr. pr. hkg. Med almindelige sædskifter og jævne udbytter, vil det økologiske markbrug på 100 hektar bidrage med over kr. som rest til ledelse og risiko. Med de valgte forudsætninger er økonomien i den økologiske planteproduktion altså bedre end i svineproduktionen. Det bedste udgangspunkt for opstart af en økologisk svineproduktion, syntes derfor at være et velegnet markbrug til økologisk drift, en lav belægningsgrad af svin samt ældre afskrevne driftsbygninger, der billigt kan indrettes til den økologiske produktion. Kan de specielle økologitilskud til svineproduktion samtidigt opnås, vil den økologiske produktion økonomisk være et godt alternativ til den konventionelle produktion. Tabel 6. Produktionsgrenenes bidrag til bedriftens overskud (rest til ledelse og risiko), kr. Søer m. smågrise Slagtesvin I alt Rentabiliteten i den økologiske svineproduktion er begrænset positiv i system 1 og 3. I system 2 er rentabiliteten negativ. Med usikkerhederne taget i betragtning, må system 1 og 3 siges at resultere i det samme økonomiske resultat. Produktionen i system 2 er derimod markant dyrere, men økonomien kan forbedres ved at nedsætte belægningsgraden. Med de anvendte forudsætninger, er incitamenterne til at producere økologiske svin begrænsede. Den nuværende afsætningspris ligger dog ca. 1 kr. over den pris som anvendes i forudsætningerne. Dette betyder en merindtægt på over kr. pr. bedrift. Hvad afsætningspriserne 34
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereFriske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi
Friske regnskabstal for 2015 v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Noteringen 2015 kr./ kg 10,00 9,50 Gns. 9,21 9,00 8,50 Gns. 9,00 8,00 7,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31
Læs mereANTONIUS TILLÆG 2012/2013
ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi
Læs mereDB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:
Læs mereEtableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk
Læs mereDugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund
Dugfriske regnskabstal for 2014 v/ Ole Lillelund Notering slagtesvin -2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56 Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret Gns. 10,35 9,50 9,00 8,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereUniversity of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015
university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,
Læs mereDRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien
I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereDrejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion
Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012 NOTAT NR. 1236 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereSimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse
SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede
Læs mereSammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.
Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1
Læs mereøkonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede
Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind
Læs mereMøde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016
Møde om dyrevelfærdsmærke 9. marts 2016 Hvorfor et dyrevelfærdsmærke? Formål: fremme markedsbaseret dyrevelfærd skabe bedre gennemsigtighed i markedet tilbyde forbrugerne bedre information og flere valgmuligheder
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs merePRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?
PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS? Årsmøde 2012, Bygholm Landbrugsskole Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme PRRS i Østjylland Indledning PRRS i USA Områdesaneringer
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereNotat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat
Notat Sag Kunde Supplerende notat vedr. Konsekvensberegning for scenariet hvor KTK indgår partnering-aftale for værkstedsydelser KTK Notat nr. 2 d. 02.05.05 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mere6. Landbrugets produktionsanlæg
65 6. Landbrugets produktionsanlæg Opgave 6.1. Produktionsanlæg I nedenstående tabel ses en oversigt over produktionsfaktorerne på en kvægbedrift. Produktionsfaktorer, kr. Jord 6.150.000 Driftsbygninger
Læs mereUniversity of Copenhagen. Udvikling og status på indtjeningen i landbruget Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis. Publication date: 2015
university of copenhagen University of Copenhagen Udvikling og status på indtjeningen i landbruget Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereJohn Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag
John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje Den udekørende hjemmepleje udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget samtidig med, at det er meget
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1442 Resttillæg blev 1,25 kr./kg for økologiske grise i regnskabsåret 2013/ 2014. Det øvrige grundlag for Den beregnede
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereBusiness case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel
Business case Investeringstankegangen Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel 28. maj 2015 Udgangspunkt for business case En dagpengemodtager på 37 år, har optjent retten til to års dagpenge.
Læs mereKonjunkturanalyse. Holstebro Kommune
Konjunkturanalyse Holstebro Kommune August 2011 Generelt om analysen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 23.8 31.8 2011 Målgruppe: 599 virksomheder i Holstebro Kommune Antal responderende
Læs mereRetningslinjer for opbevaring af farlige stoffer
Retningslinjer for opbevaring af farlige stoffer Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding byogudvikling@kolding.dk Tlf. 79 79 74 69 Revideret d. 4. september 2012. Undgå uheld og forureninger Virksomheden
Læs mereOffentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3.
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Til Socialudvalget Kopi til Aarhus Kommune Den 3. april 2013 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mere2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater
2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater John E. Hermansen 1), Bent H. Andersen 1), Søren Bak 2), Mette Giersing 1), Anne Grete Kongsted 1), Henrik B.
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereBilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster
Bilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Overskud op til 5 procent kan overføres indenfor samme ledelsesområde/center.
Læs mereDanske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14. November 2014
Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14 November 2014 Bruttoavancen har over en længere årrække været faldende. Siden årtusindeskiftet er bruttoavanceprocenten reduceret fra et niveau på ca.
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereAftenkongres 2015. Produktionsøkonomi
Aftenkongres 2015 Produktionsøkonomi Emner Highlights fra BC 2014 Afstandens betydning for lejepris Kr./ha Ha stivelseskartofler Business Check 2014 Gns. BC 2014 Gns. BC 2013 Gns. BC 2012 Bruttoudbytte
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereTEMADAG OM ØKOLOGISK SLAGTEKYLLINGEPRODUKTION
KHL den 1. februar 2016 Birgit Ingvorsen TEMADAG OM ØKOLOGISK SLAGTEKYLLINGEPRODUKTION SÅDAN SØGER DU ØKOLOGI AUTORISATION OG AREALTILSKUD Omlægning til økologi kan anmeldes når som helst på året, men
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereVæsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015
Aktiveringsgrad Januar 216 Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 215 Aktiveringsgraden er faldet væsentligt mellem 214 og 215. Der er sket betydelige regelændringer som følge af beskæftigelsesreformen
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereNOTAT. Notat om opførelse af 60 almene plejeboliger på Poppelvej den endelige anskaffelsessum, skema B. Allerød Kommune. Baggrund.
NOTAT Allerød Kommune Sekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om opførelse af 60 almene plejeboliger på Poppelvej den endelige anskaffelsessum,
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereSkriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi
Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1342 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereFORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108
FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette
Læs mereKRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6
Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET
Læs mereDansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C
Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en
Læs mereBefolkningsprognose 2015
Greve Kommune Befolkningsprognose Camilla Rasmussen Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereTEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009
TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
Læs mere