Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Transkript

1 N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser at middellevetiden er 79 år det samme som i Slovenien. Finner lever i gennemsnit et år mere, mens svenskere og nordmænd i gennemsnit lever to år længere 1. Årsagerne er fortsat for megen røg og for meget alkohol, mens usund kost og for lidt motion også spiller ind. Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 viser 2, at selvom andelen af rygere i Danmark er faldende, er der stadig 21 %, der ryger dagligt. Ca. 10 % af danskerne drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, som er 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder, og næsten en fjerdedel af befolkningen overskrider lavrisikogrænsen på 14 genstande for mænd og 7 for kvinder. Den 30. maj 2012 Jnr P22 Sagsid Ref NIG nig@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. Der er også problemer med den mentale sundhed. 10 % af den voksne befolkning har et dårligt mentalt helbred, og 13 % er ofte stressede. Den uhensigtsmæssige sundhedsadfærd er en væsentlig årsag til, at 1,2 mio. danskere lever med kronisk sygdom. Det betyder tab af livskvalitet for den enkelte og det er dyrt for samfundet. Hvert år koster det mange ressourcer i 1 Health at a Glance 2011, OECD Den nationale Sundhedsprofil 2010, Sundhedsstyrelsen 2011

2 form af sygehusbehandling, omsorgs- og plejeydelser, førtidspensioner, sygedagpenge, mv. 2. Den sociale ulighed i sundhed er stigende Heldigvis har danskernes middellevetid været stigende gennem flere år. Det skyldes bl.a. at andelen af rygere er faldet meget, ligesom overlevelse for hjerte-kar-sygdomme og til dels kræft er forbedret grundet optimerede behandlingsforløb. Det er naturligvis positivt, men det er bekymrende, at den stigende middellevetid er ulige fordelt i befolkningen. Det skyldes, at personer, der er socialt dårligt stillede, har en ophobning af usunde vaner og dårligt helbred. Blandt borgere med psykiske lidelser anvendes tobak og alkohol mange gange som en del af en selvmedicinering, ligesom eventuelt kroniske lidelser ikke altid er velreguleret hos disse grupper. Andelen af rygere, overvægtige og personer med dårligt mentalt helbred er størst blandt personer med kort eller ingen uddannelse. Fx er der blandt personer uden uddannelse hele 30 % dagligrygere, mens andelen blandt højtuddannede blot er 9 %. Det betyder fx, at mænd i højindkomstgrupper i dag lever næsten 10 år længere end mænd i lavindkomstgrupper. Forskellen er næsten fordoblet de sidste 20 år, så udviklingen går den forkerte vej! Det er derfor meget væsentligt, at den danske sundhedspolitik fokuserer på at nedbringe de store forskelle der er mellem de, der lever sundt og længe, og de der ikke gør. Ikke kun fordi det er uretfærdigt, men også fordi uligheden i sundhed skader samfundsudviklingen. Uligheden fører til at færre kan indgå i arbejdsstyrken og fører til øgede udgifter både på sundhedsområdet og på beskæftigelses og socialområdet. 3. Behov for større fokus på forebyggelse Trods en markant stigning i de ressourcer, der hvert år bliver brugt på sundhedsvæsenet, så halter danskernes folkesundhed fortsat bagefter mange af de lande, vi sammenligner os med. Der er behov for, at den danske sundhedspolitik får et helt nyt fokus. Vi har ikke råd til blot at øge udgifterne til specialiseret sygehusbehandling, så der skal satses langt mere på forebyggelse og sundhedsfremme. Det er derfor positivt, at regeringen har lagt op til en øget forebyggende indsats. Der skal sættes 10-årige mål for udviklingen i befolkningens sundhedstilstand, og målene skal bl.a. nås ved at prioritere forebyggelsesindsa t- sen nationalt og i kommunerne. 2

3 Nationale mål vil kunne bidrage til at give den retning i arbejdet med at forbedre folkesundheden, som har manglet gennem flere år. Ved at opstille målbare nationale mål, kan der skabes det nødvendige fælles fokus i arbe j- det for alle aktører på forebyggelsesområdet. 4. KL s bud på nationale mål KL mener, at visionen må være, at alle danskere skal have et sundere og længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken igen. For 10 år siden lød de overordnede mål i den daværende regerings sundhedsprogram: middellevetiden skal øges markant, antallet af år med god livskvalitet skal øges og den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Overordnede mål som disse giver stadig vældig god mening om end en opdatering skal sikre at målene også gøres målbare. Hvor meget ønsker vi at øge middellevetiden og årene med god livskvalitet og hvor meget skal den sociale ulighed reduceres? Vi skal bl.a. følge udviklingen i både middellevetid og den sociale ulighed tæt, så vi kan sikre os, at en øget middellevetid afspejler sig i alle grupper i samfundet, og ikke kun kommer de til gode, som allerede lever sundt og længe. KL foreslår, at der opstilles målbare delmål på 6 områder, som hver især og tilsammen kan bidrage til at opnå de overordnede mål i De seks mål er beskrevet i boks 1. Målene har naturligvis fokus på danskernes sundhedsadfærd i forhold til tobak, alkohol, mad og bevægelse, som er nødvendigt, hvis vi skal øge middellevetiden og forhindre at flere bliver kronisk syge. Personer med psykiske lidelser som fx depression har imidlertid ofte en meget dårlig livskvalitet og sygdommen betyder, at mange mennesker i deres bedste alder ikke kan bidrage aktivt til hverken familie eller arbejdsliv. Derfor bør mental sundhed indgå i de nationale mål. Det er meget vigtigt, at der også sættes fokus på de bagvedliggende faktorer, som har betydning for vores evner og mulighed for at leve et sundt liv, så vi i Danmark kan opnå en mere ligelig fordeling af sundheden. Vi ved fx, at skolegang og uddannelse er meget væsentlige faktorer i forhold til dette, og det er oplagt at disse områder tænkes ind i forbindelse med udarbejdelse af de nationale mål. I det hele taget er det væsentligt at have fokus på, at sundhed er en tværsektoriel opgave, som ikke kan løses i sundhedsvæsenet eller i en sundhedsforvaltning alene. 3

4 Boks 1. KL s forslag til nationale mål for danskernes sundhedstilstand 1. I 2022 skal tobaksforbruget nedbringes til det svenske niveau - fra de nuværende 21 % dagligrygere til 14 % dagligrygere 2. Storforbruget af alkohol skal nedbringes i 2022 skal alkoholforbruget pr. indbygger bringes i nærheden af det svenske og norske niveau - fra de nuværende godt 10 liter ren alkohol pr. indbygger årligt til ca. 8 liter 3. I 2022 skal flere være fysisk aktive andelen af danskere med stillesiddende fritidsaktivitet skal nedbringes fra de nuværende godt 16 % til ca. 9 % i I 2022 skal der være færre både moderat og svært overvægtige voksne - andelen af moderat overvægtige skal reduceres fra de nuværende knap 47 % til 35 % og andelen af svært overvægtige reduceres fra de nuværende godt 13 % til 8 % 5. I 2022 skal der være færre kronisk syge - andelen med langvarig sygdom skal reduceres fra de nuværende godt 33 % til 28 % 6. I 2022 skal den mentale sundhed være forbedret forbedres i dag har 10 % af befolkningen et dårligt mentalt helbred, og det tal skal halveres 5. Kommunerne spiller en afgørende rolle Måden vi arbejder på at opfylde de overordnede mål er altafgørende og kommunerne spiller på alle områder en meget afgørende rolle. Det er i kommunerne, at vi møder borgeren i hverdagen, og hvor vi kan skabe rammerne for et sundt liv. Sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet har høj prioriteret i kommunerne - alle kommuner har en sundhedspolitik og der arbejdes strategisk med forebyggelsesområdet. Mange kommuner har udviklet overordnede politikker indenfor rygning, kost og fysisk aktivitet og arbejder med at kompetenceudvikle frontmedarbejdere i fx skolerne til at arbejde sundhedsfremmende. Forebyggelsesindsatsen tænkes også i stigende grad sammen med indsatserne for borgere med kronisk sygdom, handicap eller psykisk sygdom. Flere og flere kommuner arbejder også med at engagere og koordinere på tværs af de kommunale sektorområder gennem blandt andet at identificere områder, hvor der er fælles mål, som kan fremme sundheden blandt borgerne. Samtidig må vi erkende, at vi er langt fra at kunne tale om en systematisk indsats, og spredning af viden og gode erfaringer fra en kommune til de øvrige begrænses ofte af mangelfuld dokumentation af indsatserne. 6. Behov for støtte centralt fra Udfordringen er derfor generelt ikke om vi skal gøre noget, men hvad vi skal gøre. Forebyggelsesområdet er karakteriseret ved, at der mangler lettilgæn- 4

5 gelig viden om forskellige indsatsers effekter på borgernes sundhed set i lyset af de ressourcer, der skal til for at implementere indsatserne effektfuldt. Kommunerne har derfor behov for støtte centralt fra til at prioritere og sætte retning for forebyggelsesindsatsen, så indsatsen bliver af høj kvalitet og midlerne udnyttes effektivt. Derfor er KL meget positiv overfor de overvejelser, der ligger bag de forebyggelsespakker, som Sundhedsstyrelsen netop har haft i høring. Statens opgave på forebyggelsesområdet er dog ikke løst med udsendelse af forebyggelsespakkerne. Hvis vi skal ændre på danskernes sundhedstilstand i løbet af de næste 10 år, så kræver det en kraftfuld indsats centralt fra. Indsatsen skal dels fokusere på reguleringsmæssige tiltag, der har effekt på sundheden og dels på at understøtte monitorering og forskning i forebyggelse. Forebyggelseskommissionens arbejde viste, at reguleringsmæssige tiltag (fx afgifter, tilskud, påbud, forbud, etc.) har en sikker effekt på befolkningens sundhed. Den kommunale indsats er helt afhængig af, at staten iværksætter sådanne tiltag, så vi trækker i samme retning og ikke i hver sin. Samtidig er der behov for, at der forskes mere i, hvilke forebyggelsesindsa t- ser, der har effekt. Forebyggelseskommissionen pegede også på, at der er begrænset viden om, hvordan man gennem konkrete indsatser kan mindske sygdomsforekomsten og fremme sundheden i befolkningen og særligt vanskeligt er det at finde viden om, hvordan forskellige målgrupper motiveres og fastholdes i forhold til adfærdsændringer 3. Der er derfor et stort behov for, at staten afsætter midler til forskning og erfaringsopsamling på forebyggelsesområdet, der fokuserer på effekten af konkrete indsatser, der efterfølgende kan implementeres i kommunerne. Kommunerne bør derfor i stigende grad involveres i forskningen for netop at sikre at resultaterne kan implementeres efterfølgende. I dag afspejles dansk sundhedspolitiks entydige behandlingsfokus desværre også tydeligt i bevillingerne til forskning. Hvis de nationale mål for danskernes sundhedstilstand skal nås, så kræver det, at vi ved hvilke indsatser, der er effektfulde. Som et skridt på vejen vil det derfor være oplagt, at staten afsætter ressourcer til monitorering af de forebyggelsespakker, som kommunerne snart vil gå i gang med at implementere. 3 Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

6 I KL s mål har vi skelet til vanerne i vores nordiske nabolande, når det gælder tobak og alkohol. For de øvrige faktorer har vi taget udgangspunkt i de nyeste tal i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 for sundhedsadfærd og sundhedstilstand blandt personer med lang uddannelse, som i dag lever sundest og har den bedste livskvalitet. Vi bør arbejde for, at alle danskere får mulighed for det samme i Efterfølgende har vi sat målet 2 % lavere, så der tages højde for, at sundheden samtidig også forbedres for personer med lang uddannelse. 6