Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen"

Transkript

1 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at andre nedarvede mutationer forhøjer risikoen for tyktarmskræft at den arveligt forhøjede kræftrisiko kan forårsages af mutationer i reparationsgener De første studier om arv og kræft blev foretaget for mere end hundrede år siden, men det er først inden for de sidste årtier, at man har haft mulighed for at undersøge fænomenet nærmere. Antallet af kræfttilfælde, der påviseligt skyldes nedarvede muterede gener, er lavt og anslås til at ligge under 5 pct. af alle kræfttilfælde. Men vores viden om nedarvet disposition for kræft er ikke fuldstændig. Bedst beskrevet er sammenhængen mellem arv og kræftformerne brystkræft og tyktarmskræft. Fælles for begge sygdomme er, at de arveligt disponerede personer risikerer at udvikle kræft i en ung alder. Det har i lang tid været et mysterie, hvorfor nogle familier i højere grad rammes af kræft, men nu har forskerne fundet en række gener, der kan være defekte i de ramte familier. Fundet af nedarvede mutationer har bevist, at kræft kan være arvelig, mens funktionen af de muterede gener først er ved at blive afsløret. Det viser sig, at mutationerne bl.a. kan føre til, at de mekanismer, der reparerer vores DNA, sættes ud af funktion. Derfor vil mutationer ikke blive repareret, og denne manglende reparation forøger risikoen for, at cellen muterer yderligere og derved på et tidspunkt udvikler sig til en kræftcelle. Dette kapitel fortæller, hvordan eksistensen af særligt kræftramte familier førte til opdagelsen af, at kræft kan arves. Kræftfamilier En familie med forøget risiko for brystkræft kunne have et kræftmønster, der ser ud som beskrevet i boksen på side 97. Selvom der er mange i ens familie, der har fået en eller anden form for kræft, er det ikke ensbetydende med, at man selv har forøget risiko for at udvikle kræft. De kliniske genetikere, som vejleder familier, der ønsker at få undersøgt en eventuel forøget risiko for kræft i familien, angiver tre faktorer, der tyder på en arvelig disposition for kræft i familien: Adskillige personer i den nære familie med beslægtede former for kræft Kræft, der rammer i en ung alder Den samme person rammes af flere forskellige kræftformer Selvom der er flere kræfttilfælde i en familie, er det ikke sikkert, at det skyldes en arvelig disposition. Kræft er så almindelig en sygdom, at mange i en familie kan være ramt, uden at der er tale om en arvelig form. Man behøver ikke at have en forhøjet risiko for at få kræft, selvom der er flere tilfælde af kræft i den nærmeste familie. Det kræver, at man er bærer af mutationen. Og selvom man er bærer af mutationen, er det ikke sikkert, man udvikler kræft. Knudsons "two-hit model" Kortlægningen af familier, der var arveligt belastede af kræft, fik den amerikanske forsker Alfred Knudson til at foreslå en mekanisme for, hvordan inaktivering af normale gener øger risikoen for kræft. Han kaldte sin model for "two-hit model": Hver celle har to kopier (alleler) af hvert gen (én fra faderen og én fra moderen), og Knudson gik ud fra, at der skulle to mutationer til én i hvert af allelerne før det berørte protein blev inaktiveret, og der kunne opstå kræft. For de kræfttilfælde, der følger Knudsons "two-hit model" gælder, at man kan arve en muteret allel fra sin ene forælder og en normal allel fra sin anden forælder. Hvis der senere i livet i én celle opstår en mutation i den normale allel, har denne celle ingen normal allel, der kan producere det pågældende protein i en fungerende udgave, og denne celle (og dens efterkommere) kan udvikle sig til en kræftsvulst. Der skal dog også mutationer i andre gener til, for at kræften kan opstå. Teorien blev foreslået på baggrund af observationer af kræft i øjet (retinoblastom). I retinoblastom skyldes kræften en mutation i det gen, der koder for Rb-proteinet. Rb-proteinet spiller en vigtig rolle for cellens deling (side 45-46). Hvis man arver et muteret Rb-gen og derfor kun har én normal allel i alle sine celler vil en mutation, nu i den tilbageværende normale allel i en anden celle, betyde, at denne celle er uden normalt Rb. Den Rb-løse celle vil nu med meget større sandsynlighed kunne udvikle sig til en kræftcelle. Som nævnt (side 47) er Rb-genet et tumorsuppressor-gen, hvor begge alleler skal inaktiveres for at påvirke kræftudviklingen. Knudsons "two-hit model" har vist sig at holde stik for mange former for arvelig kræft. I familier med arvelig kræft arver et Arv og kræft 95

2 en mutation i BRCA2 (som beskrives senere), først udvikler kræft efter 50-års alderen. Undersøgelser har vist, at penetransen kan variere meget afhængigt af, hvor alvorlig mutationen er. Penetransen vurderes lidt forskelligt i forskellige undersøgelser, bl.a. fordi forskningsmetoderne varierer, men også fordi mutationerne er forskellige fra familie til familie. Nogle mutationer fører ikke til en fuldstændig inaktivering af proteiner de handicapper dem kun, hvilket formentlig betyder, at hvis en kræft udvikler sig, vil den udvikle sig senere, end hvis mutationen havde inaktiveret proteinet helt. Desuden varierer miljø og kultur fra land til land. I denne forbindelse kan det jo betyde noget, hvad man selv gør f.eks. kan man nedsætte en given risiko ved at ændre adfærd (f.eks. dyrke motion eller undlade rygning). Figur Knudsons "two-hit model". Begge alleler skal være muteret, før kræft kan opstå. Hver celle indeholder to kopier af alle kromosomer arvet fra hver af forældrene. Normalt skal der altså to mutationer (én i hver allel) til, for at det tilhørende protein er inaktiveret i cellen. Nedarves derimod en muteret allel, findes mutationen i samtlige celler i kroppen. I så tilfælde vil én mutation sætte en for cellen (og kroppen) vital funktion ud af spillet. barn i 50 pct. af tilfældene altså en muteret allel fra den ene forælder og en normal allel fra den anden. Hvis denne sidste velfungerende allel sættes ud af spillet, er den første barriere for, at cellen kan udvikle sig til en kræftcelle, passeret. Og så kan en kæde af andre mutationer i denne celle eller dens efterkommere føre til udvikling af kræft. Bærerne har forøget kræftrisiko Men det er ikke sikkert, at der udvikles kræft hos personer, der har arvet et muteret gen. Det afhænger af, hvilken arvelig mutation der er tale om om mutationen findes i gener, der, hvis de svigter, med stor eller lille sandsynlighed fører til kræft. Nogle mutationer findes i gener, hvis proteiner kontrollerer vigtige processer under cellens deling. Bærere af mutationer i disse gener vil derfor hyppigere udvikle kræft end ved andre mutationer. Det er f.eks. tilfældet med gener, hvis funktion kan overtages af andre proteiner. Man taler om penetrans (latin: penetrare = trænge igennem). Med penetrans mener man i denne forbindelse den del af bærerne af en kræftrelateret arvelig mutation, som rent faktisk udvikler kræft. Jo højere penetrans, jo højere er sandsynligheden for, at en disponeret person udvikler kræft. Men penetransen siger ikke noget om hvornår. F.eks. har de fleste børn, der har arvet en mutation i Rb-genet, udviklet kræft i øjet, før de fylder 4 år, mens de fleste, der har arvet Nålen i høstakken Hvordan finder man ud af, hvilke ændringer i genomet der er skyld i en arvelige disposition for kræft? Man kigger efter ændringer i de 3 milliarder basepar, vores genom består af fordelt på de 23 kromosompar. I mange tilfælde har man taget udgangspunkt i familier med mange tilfælde af en bestemt form for kræft. Her har man fulgt nedarvningen af områder af DNA. Når et bestemt område så ud til at "følges med" kræftsygdommen, har man taget det som tegn på, at det pågældende område indeholdt det ansvarlige gen. Nålen på kromosom 17 På ét bestemt område, en bid på kromosom 17 i område q21, fandt forskerne BRCA1 (BReast CAncer 1). BRCA1 havde i mange af familierne en mutation, der forkortede proteinet. Denne mutation førte altså til, at bærerne, specielt kvinderne, i højere grad end andre har risiko for at få kræft i kvindernes tilfælde brystkræft og kræft i æggestokkene. BRCA1 det første brystkræftgen BRCA1 er et kæmpegen, der fylder mere end baser. Det koder for et protein på 1863 aminosyrer. Kræft udviklet hos en kvinde, der har arvet en muteret allel af BRCA1, følger Knudsons "two-hit model". Mutationen i den ene allel er nedarvet, og kvinden har den i alle sine celler. Svulsten er opstået ud fra en celle, hvori den anden allel også er muteret. Mutationen i BRCA1 fører ikke blot til en forøget risiko for at udvikle brystkræft, men også til en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Incidensen (hyppigheden af mutationen i befolkningen) anslås til at være ca. én ud af hver mennesker. Penetransen altså den del af de BRCA1-arveligt belastede kvinder, der rent faktisk udvikler brystkræft eller kræft i æggestokkene varierer meget, men antages at ligge inden for pct. inden det 70. år. Den store variation i penetransen kunne skyldes, at der i det store protein (og gen) er fundet mere end 100 forskellige mutationer. Nogle mutationer 96 Bogen om kræft

3 Figur Viser et stamtræ af en familie (mænd er firkanter, kvinder er cirkler), hvor en række kvinder har eller har haft brystkræft (de grønne cirkler). Om de har en mutation i et gen, der forøger risikoen for at udvikle kræft og i givet fald hvilken, ved man ikke. Historien bag stamtræet er, at en af søstrene i den gren af familien, der i figuren er placeret nederst til venstre, har henvendt sig til en klinisk genetisk afdeling og spurgt, om der ligger en arvelig disposition til grund for brystkræften i familien. At tre søstre ud af fire får brystkræft i en tidlig alder, er meget usædvanligt. Den genetiske rådgiver tegner et stamtræ så langt tilbage som muligt og så langt til siderne som muligt for at få det bedst mulige grundlag for at vurdere en evt. arvelig faktor i kræfttilfældene. Her er familien skitseret tre generationer tilbage med noter af, hvilke personer der har haft brystkræft, og i hvilken alder brystkræften er blevet opdaget. Som det ses, har også en kusine (familien nederst og yderst til højre, grøn cirkel, 52 år ved opdagelsen af kræft i brystet) fået konstateret brystkræft. Samtlige kvinder har i de tidligere generationer i familien udviklet brystkræft i en ung alder, men indtil et muteret gen er fundet, er det muligt, at brystkræfttilfældene ikke skyldes et muteret gen eller i det mindste ikke et kendt muteret gen (i dette tilfælde BRCA1 eller BRCA2, som bliver beskrevet senere i kapitlet). Hvis der findes et muteret gen, kan bærerne af genet kun med sikkerhed fastslås ved en genetisk test. Sandsynligvis vil faderen til de fire døtre i så fald være bærer af sygdomsgenet uden selv at udvikle den, men indtil det muterede gen er fundet, kan man ikke være sikker. i BRCA1 medfører en forøget risiko for brystkræft, men ikke en forøget risiko for kræft i æggestokkene. BRCA2 det andet brystkræftgen Men BRCA1 er ikke det eneste gen, hvori mutationer kan give en forhøjet risiko for brystkræft. Også et andet brystkræftgen, BRCA2, kan i muteret form give bæreren højere risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene. Kvinder med arvelige mutationer i BRCA2 får typisk kræft senere i livet end personer, der er disponeret for kræft pga. mutationer i BRCA1. Af de kvinder, der bærer en mutation i BRCA1 og udvikler brystkræft, får ca. halvdelen diagnosticeret sygdommen, før de fylder 50, mens BRCA2-disponerede kvinder typisk først udvikler brystkræft i en højere alder. Desuden har også mænd med arvelige mutationer i BRCA2 en forøget risiko for brystkræft. Det er en sjælden kræftform hos mænd, som rammer ca. 6 pct. af de mandlige bærere af et muteret BRCA2-gen. I Island og Ungarn har man undersøgt mænd med brystkræft, og man fandt en arvelig BRCA2- mutation hos pct. af mændene. En tilsvarende undersøgelse i USA tyder på, at kun 4 pct. af brystkræfttilfældene hos mænd skyldtes mutationer i BRCA2. Man ved ikke, om brystkræft hos mænd i USA udløses af andre gener end i Island og Ungarn, eller hvilke andre faktorer der kan forklare forskellene. Mutationer i BRCA2 er mindre udbredt end mutationer i BRCA1. Man anslår, at arvelige mutationer i BRCA1 og BRCA2 er ansvarlige for op til 80 pct. af de tilfælde af brystkræft, der skyldes arvelige faktorer. Men hvad med de sidste 20 pct.? De leder stadigvæk efter nummer tre Der er ikke megen tvivl om, at mutationer i BRCA1 eller BRCA2 oftest er årsagen til den arvelige disposition i familier Arv og kræft 97

4 med mange tilfælde af kræft i bryst og æggestokke. Men i nogle familier med mange tilfælde af brystkræft og/eller kræft i æggestokkene kan man ikke påvise mutationer i disse gener. I nogle tilfælde skyldes det, at der slet ikke nedarves en disponerende mutation i familien. Den påfaldende forekomst af mange kræfttilfælde skyldes "tilfældige sammentræf". Det er ikke så mærkeligt. Hver tiende kvinde udvikler på et tidspunkt brystkræft. I andre tilfælde lader mutationer i BRCA1 og BRCA2 sig ikke påvise med de teknikker, der er til rådighed i dag. Men i nogle familier nedarves der med al sandsynlighed en risikogivende mutation i et gen, vi endnu ikke kender. Det er muligt, at penetransen for disse andre gener er lavere end for BRCA1 og 2. Det er også muligt, at arvelige mutationer i flere forskellige gener påvirker en persons risiko, og at forskerne derfor skal kigge flere steder på én gang for at afsløre den kombination, der forøger risikoen for at udvikle brystkræft. Men ikke kun brystkræft kan skyldes en arvelig disposition. Endnu et eksempel på en arvelig form for kræft er tyktarmskræft, og som vi skal se senere, tyder de molekylære undersøgelser på, at funktionen af generne er fællesnævner for disse to former for arvelig disposition for kræft. Kræft i tyktarmen kan også være arvelig De første familier, hvor man for over 100 år siden så unormalt mange kræfttilfælde, blev ramt af kræft i mavesækken. Da man undersøgte nogle af disse familiers medlemmer for ca. 30 år siden, opdagede man, at der nu var tale om en hyppigere forekomst af tyktarmskræft ikke længere typisk kræft i mavesækken. Det samme skift ser man i befolkningen som helhed. Her er hyppigheden af mavekræft også faldet, mens hyppigheden af tyktarmskræft er steget. HNPCC arvelig kræft i tyktarmen HNPCC (Hereditary Non-Polyposis Colorectal Cancer) er den mest almindelige form for arvelig tyktarmskræft. Penetransen er i omegnen af 80 pct., og selvom de fleste først udvikler sygdommen, når de er i 60'erne, er det ikke ualmindeligt med en debut omkring år. Ved denne arvelige form for kræft ser man ofte, at flere primære svulster udvikler sig enten samtidig eller på forskellige tidspunkter i livet. Det er sjældent hos personer uden en arvelig disposition for kræft. Man regner med, at mellem 0,5 pct. og 5,5 pct. af befolkningen er bærere af et muteret HNPCC-gen. Den store variation skyldes bl.a. de forskellige kriterier, man bruger ved undersøgelserne. Kriterierne er epidemiologiske ikke genetiske. Den genetiske kortlægning af HNPCC er dog i fuld gang, og adskillige nedarvede mutationer, der kan øge risikoen for at udvikle denne kræftform, er blevet fundet. Fra 1993 til i dag har man foreløbig fundet syv mutationer, der synes at være involveret i HNPCC. Syv gener én sygdom Da man ledte efter BRCA-gener, kiggede forskerne efter områder på kromosomerne, der fulgte med brystkræftsygdommen. Dette gøres ved at følge nedarvningen af områder på DNA'et, der er så variable, at cellens to kopier (alleler), ofte er forskellige. En sådan variation findes f.eks. i de områder af DNA'et, der kaldes mikrosatellitter. Denne viden brugtes til at finde de gener, der kunne forårsage HNPCC. Mikrosatellitter er korte sekvenser af 1-5 nukleotider gentaget gange. Forskerne fandt, at man i kræftceller fra HNPCCpatienter kunne se, at mikrosatellitterne var ustabile, dvs. at de muterede. Forskerne gik ud fra, at mutationerne i mikrosatellitterne skyldtes defekter i DNA-reparationsmekanismer. Ved at anvende viden om DNA-reparationssystemet fra bakterier og gær, der sørger for reparation af såkaldte mismatches, har man indtil videre fundet syv gener (MLH1, MLH3, MSH2, PMS1, PMS2, MSH3 og MSH6) (se boks, side 100), der koder for proteiner involveret i reparation af vores DNA. Heraf er mutationer i MLH1 ophav til langt de fleste arvelige HNPCCtilfælde et sted mellem pct. Ved HNPCC er der en forhøjet risiko for at udvikle kræft andre steder end i tyktarmen, især i livmoderen og urinvejene. Kvindelige bærere af en mutation i MSH6 har en særlig forhøjet risiko for at udvikle kræft i livmoderen. Derfor giver HNPCC ikke, trods navnet, alene en øget risiko for tyktarmskræft. Kræftceller muterer oftere Da man opdagede, at HNPCC var kædet sammen med DNA-reparationsmekanismerne i cellen, bekræftede det en gammel teori om, hvordan kræft opstår. Nemlig at mange mutationer er nødvendige for, at en normal celle kan blive til en kræftcelle. Et af kendetegnene for kræftceller er, at de som oftest er ustabile og ændrer sig med tiden ved, at nogle gener aktiveres, og andre inaktiveres. Dette sker nogle gange i kræftceller ved, at dele af kromosomerne omorganiseres. I HNPCC ses disse omorganiseringer af kromosomer sjældent de behøves ikke. Cellen muterer hyppigere end normalt på grund af defekten i DNA-reparationssystemet. BRCA1 og BRCA2 en del af DNA-reparationssystemet Man har i lang tid ledt efter BRCA-genernes funktion. Man har længe vidst, at BRCA-proteinerne hovedsageligt placerer sig i cellekernen, men funktionen har ikke været kendt. Arbejdet med at finde hvilken funktion, BRCA1 og BRCA2 udfyldte i cellerne, har været vanskeligt. Blandt andet på grund af deres kolossale størrelse. For nylig har flere rapporter peget på, at både BRCA1 og BRCA2 også har at gøre med udbedring af DNA-skader i cellekernen. 98 Bogen om kræft

5 Reparation af generne Reparation af mutationer i genomet er en kompliceret affære. De enkelte reparationsenzymer er stærkt specialiseret. Her omtaler vi kun den del af reparationsapparatet, der kaldes "mismatch repair"-systemet. Det er det system, der er muteret i HNPCC. Det reparerer DNA med insertioner af få nukleotider nukleotidpar, der ikke passer sammen (mispair) I det sidste tilfælde kan reparationen f.eks. sætte ind, når et T (thymidin) i A-T-parret er muteret til et G (guanin). Først og fremmest er det reparationssystemets opgave at sørge for, at DNA-strengene er korrekte inden celledelingen. En fejl i parringen af nukleotider i DNA'et (mispair) fører til aktivering af en række proteiner (se figur 11.3.). Hvis et mismatch indsniger sig, forårsager det en strukturændring af DNA-strengen et knæk på en ellers spiralformet streng, der påkalder sig opmærksomhed fra to reparationsproteiner, som samles i en såkaldt dimer og påbegynder reparationen. Et specialiseret system Når reparationssystemet er defekt, vil den slags mutationer, der normalt repareres af det pågældende reparationssystem, forblive urepareret. Denne mulighed er altså opstået i en celle hos personer med en nedarvet defekt i et gen, der koder for et reparationsprotein, og hvor cellens anden allel af det muterede gen er blevet inaktiveret. Man ved endnu ikke, hvorfor nogle defekter i HNPCC-generne fører til en øget forekomst af især tyktarmskræft, men ikke til en række andre kræftformer. Måske er det, fordi epitelcellerne i tarmen deler sig oftere end andre celler og udsættes for mange forskellige stoffer, at de derfor er mere afhængige af et perfekt DNA-reparationssystem. Endnu en barriere Reparationssystemet er endnu en barriere for udviklingen af kræft. Kontinuerlige mutationer i den voksende svulst betyder, at kræftsvulstens celler udvikler sig hele tiden. De fleste af de mange mutationer i celler med defekt reparationsapparat vil føre til celler, der ikke er levedygtige, mens andre mutationer kan føre til (kræft)celler med nye egenskaber. Men kræftcellerne bliver ved med at dele sig og kan derfor, pga. det defekte reparationsapparat, udvikle evnen til at overvinde kroppens barrierer mod kræft. Der er andre nedarvede mutationer involveret i kræft Vi har i det ovenstående koncentreret os om de bedst undersøgte årsager til nedarvet kræft, nemlig mutationer i de gener, der er involveret i arvelig brystkræftrisiko og arvelig tyktarmskræftrisiko. Der er mange andre sjældnere former for nedarvede mutationer, der også forøger kræftrisikoen. F.eks. skyldes Li-Fraumeni syndrom nedarvede mutationer i p53 (se kapitel 4), og som nævnt i begyndelsen af dette kapitel skyldes retinoblastom en nedarvet mutation i Rb. Mens p53 er involveret i reparation af DNA-skader, er dette ikke den vigtigste opgave for Rb-proteinet, som kontrollerer cellens deling. Figur En række forskellige trin i reparationen af fejl i parringen af nukleotider i vores DNA. Det første trin er fejlfinding. Komplekset, der har lokaliseret en skade på DNA'et, kalder på andre proteiner, der fjerner det fejlbehæftede DNA, syntetiserer nyt fejlfrit DNA og klistrer strengene sammen (ligering). Arv og kræft 99

6 Dimerer og reparasomer reparerer fejl i vores DNA En række proteiner er involveret i reparation af DNA'et. Her nævnes seks proteiner, der alle har at gøre med opdagelse og reparation af DNA-mismatch. To dimerer bestående af enten MSH2 og MSH6 eller MSH2 og MSH3, der er med til fejlfindingen (figur 11.4). Figur Proteinkomplekser, der er involveret i reparation af fejl i DNA'et og involveret i HNPCC. Mismatch-mutationer i DNA-strengen kan identificeres af et af de to proteindimerer, MSH2/MSH6 eller MSH2/ MSH3. Yderligere to proteiner bindes i dette kompleks, inden resten af reparationsproteinerne samles til reperasomet. De tre forskellige komplekser kan alle reparere insertioner af et enkelt eller to nukleotider, men kun komplekset bestående af MSH2/MSH6/MLH1 og PMS2 kan reparere en fejl i nukleotidparringen. Mutationer i de fire proteiner kan hver især være involveret HNPCC, men kun ét af dem er nedarvet i den muterede form i den enkelte familie. derfor essentielle for reparation af alle tre typer fejl, mens celler uden fungerende MSH6 vil kunne få repareret indsætningsfejl, men ikke parringsfejl. Mutationen vil medføre en strukturændring i DNAstrengen et knæk som opdages af dimeren, der derefter glider et stykke hen ad DNA-strengen. Her samles det såkaldte reparasom, der ud over at indeholde den ovennævnte dimer også består af andre af de tidligere nævnte proteiner involveret i HNPCC, dvs. MLH1, PMS2 eller MLH3 (se figuren). Desuden indeholder reparasomet DNA-polymerase et protein, der syntetiserer DNA. Det indeholder også proteiner, der nedbryder DNA, nukleaser m.m. Det er dog kun de proteiner, der er en del af reparasomet, og som ikke deltager i den almindelige DNAsyntese, der er involveret i kræft. Hvis proteiner, der er med i den almindelige DNA-syntese, inaktiveres, vil DNAsyntesen gå i stå, og cellen vil derfor ikke blive til en kræftcelle. Som man kan se af figur 11.4, er der to proteiner, som går igen i alle komplekser, nemlig MLH1 og MSH2. Med denne viden er det ikke så overraskende, at hovedparten af HNPCC-tilfældene skyldes mutationer MLH1 og MSH2. Til gengæld fører inaktivering af MSH3 ikke til manglende reparation af mutationer i DNA'et, fordi MSH2/MSH6 står klar til at tage over, hvor MSH3 fejler. En sådan duplikering af arbejdsfunktioner kaldes redundans. Derfor kan cellen fungere næsten lige så godt uden MSH3. Sådan er det ikke for MSH6, der ikke kan erstattes fuldstændigt og derfor medfører HNPCC men med forsinket udbrud i forhold til de to mutanter, MSH2 og MLH1. De to sæt af dimerer (de lysegrønne i figur 11.4) kan finde og binde sig til de tre former for fejl i DNA'et, som er skitseret på figuren (insertioner og mispair). MSH2/ MSH6 kan finde fejl, hvor et eller to nukleotider er blevet indsat i den ene DNA-streng. Dimeren kan også finde parringsfejl (mispairs), hvor f.eks. T parrer til G og ikke til sin naturlige partner A. Den anden dimer bestående af MSH2/ MSH3 kan kun opdage fejl, som består af insertioner. Både MSH2 og MLH1 er partnere i alle komplekserne og Råd til familier med hyppige kræfttilfælde Det er vanskeligt at rådgive om arvelig risiko for kræft. Får man et bedre liv ud af at vide, om man er disponeret for at få en bestemt kræftsygdom? Det er kun den enkelte, der i samråd med sine pårørende kan tage stilling til dette. En genetisk rådgiver på en klinisk genetisk afdeling på et af de større hospitaler i Danmark kan hjælpe med at få afklaret, om man har en forhøjet risiko. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan være sikker på at få et sikkert genetisk svar. I dag kan man i mindre end halvdelen af tilfældene finde det nedarvede gen i familien. Men selvom man ikke kan identificere en nedarvet mutation, kan man godt vurdere sandsynligheden for at udvikle kræft (baseret på familiehistorie m.m.). Hvis svaret er, at der er en forøget kræftrisiko, kan man i nogle tilfælde følge op med regelmæssige undersøgelser for forstadier til kræft. Det er desuden muligt at få fjernet organer, hvis risikoen for at få kræft synes overhængende. 100 Bogen om kræft

7 Det er ikke uden problemer at få belyst en eventuel nedarvet kræftrisiko. Svaret involverer ikke bare den enkelte. Når et familiemedlem beder om oplysninger om sin arvelige kræftrisiko og får svar, indeholder svaret også information om slægtningenes risiko. Det er derfor ikke kun op til den enkelte at vælge, hvor meget man vil vide, for personer, der ikke ønsker viden, får den alligevel, hvis familiemedlemmer testes. Arv og kræft 101

8

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...SIDE 2 - Her er du nu! INDLEDNING...SIDE 3 - Her finder du en præsentation af, hvad

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Borgerpanelets introduktionsmateriale til konsensuskonference om gentestning

Borgerpanelets introduktionsmateriale til konsensuskonference om gentestning Borgerpanelets introduktionsmateriale til konsensuskonference om gentestning Udarbejdet af Journalist Anne Birkelund John er 23 år. Han er rask og lever sundt, men ryger dog 20 cigaretter om dagen. John

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Genom-undersøgelser. Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Baggrundsrapport

Genom-undersøgelser. Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Baggrundsrapport Genom-undersøgelser Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren Baggrundsrapport Genom-undersøgelser Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren Baggrundsrapport

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Kræft og kræftfremkaldende stoffer

Kræft og kræftfremkaldende stoffer KAPITEL 2 Kræft og kræftfremkaldende stoffer Håkan Wallin Lisbeth E Knudsen Ulla Vogel Peter Møller 64 Kræft og kræftfremkaldende stoffer Kræft og kræftfremkaldende stoffer Kræft forårsaget af påvirkninger

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer)

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Livsstil, sundhed og kræft

Livsstil, sundhed og kræft Livsstil, sundhed og kræft Redaktør Per Kim Nielsen Forfattere: Anja Olsen, Anne Tjønneland, Caroline Winkel, Christina Funch Lassen, Christoffer Johansen, Claus Zachariae, Gerda Engholm, Gert Nielsen,

Læs mere