Økonomi- og Erhvervsministeriet. Regionalpolitisk vækstredegørelse af 2. april Økonomi- og erhvervsministeren. 1. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi- og Erhvervsministeriet. Regionalpolitisk vækstredegørelse af 2. april 2008. Økonomi- og erhvervsministeren. 1. Indledning"

Transkript

1 Økonomi- og Erhvervsministeriet alpolitisk vækstredegørelse af 2. april 2008 Økonomi- og erhvervsministeren 1. Indledning Regeringen og Danmarks seks vækstfora indgik i juni 2007 partnerskabsaftaler. Aftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. I partnerskabsaftalerne sætter regeringen og vækstforaene en række fælles mål og lister områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for. Samtidig sættes fokus på effekten af de midler, der investeres i erhvervsudvikling regionalt. Som led heri vil regeringen og vækstfora løbende følge implementeringen af aftalerne og årligt drøfte behovet for justeringer. Væksten vil i de kommende år i særlig grad være bestemt af udviklingen i produktiviteten, da beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden meget lav. De regionale vækstforas indsats for at sikre gode rammer for produktivitetsvækst bliver derfor endnu vigtigere fremover. Partnerskabsaftalerne har derfor fokus på rammevilkår, der kan styrke udviklingen i produktiviteten og som kan påvirkes regionalt, herunder særligt uddannelse, iværksætteri, innovation og energi. I denne regionalpolitiske vækstredegørelse analyseres udviklingen i vækst og produktivitet i regionerne. I Hovedstadsregionen er produktiviteten ca. 10 pct. højere end i resten af landet efter korrektion for forskellige branchesammensætninger i regionerne. Udfordringen for resten af landet er at hale ind på dette forspring, mens Hovedstaden skal forsøge at matche de mest velfungerende metropoler i andre lande. Redegørelsen beskriver endvidere, hvor regionerne står i dag inden for områder med betydning for vækst og erhvervsudvikling, herunder særligt uddannelse, etablering og vækst i nye virksomheder samt innovation. Endelig redegøres for en række af de initiativer, som vækstforaene har sat i værk som led i realiseringen af deres erhvervsudviklingsstrategier og partnerskabsaftalerne. 2. al vækst Danmark hører til blandt verdens rigeste lande. 1 Samtidig er Danmark et af de lande, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt mellem regionerne. 2 Alle danske regioner har oplevet en betydelig fremgang i indkomst og beskæftigelse de seneste år, og ledigheden er lav i næsten hele landet. På trods af den høje velstand har regionerne en række udfordringer. I alle regioner er der behov for at styrke væksten i produktiviteten, hvis Danmark skal fastholde sin position som et af verdens rigeste lande. Det gælder især i Sjælland, Midtjylland og Syddanmark, som igennem de seneste ti år har haft en svagere vækst i produktiviteten end Nordjylland og Hovedstaden. Selv om Hovedstaden klarer sig fint sammenlignet med de øvrige danske regioner, viser internationale sammenligninger, at også denne region har betydelige udfordringer inden for blandt andet iværksætteri og uddannel- 1 Konkurrenceevneredegørelse 2007, Regeringen (2007). 2 OECD s at a Glance, OECD (2007). 1

2 se. Ledigheden er også lidt højere i Hovedstaden end i fx Midtjylland og Syddanmark. Værdiskabelsen i regionerne Værdiskabelsen kan måles som værdien af den samlede produktion (bruttoværditilvækst) pr. indbygger. Bruttoværditilvæksten pr. indbygger er imidlertid kunstigt høj i Hovedstaden og kunstigt lav i Sjælland, fordi mange personer bosat i Sjælland pendler til Hovedstaden for at arbejde, mens væsentligt færre indbyggere i Hovedstadsregionen har arbejde i Sjælland. I regional sammenhæng er det derfor mere retvisende at opgøre bruttoværditilvæksten (BVT) pr. beskæftiget. BVT pr. beskæftiget er størst i Hovedstaden (ca. 13 pct. over landsgennemsnittet). I de øvrige regioner er BVT pr. beskæftiget 5-8 pct. under landsgennemsnittet. Værdiskabelsen (BVT) kan både styrkes ved at forøge beskæftigelsen og ved at øge produktiviteten (produktion pr. beskæftiget). Den økonomiske vækst har de seneste ti år været stærkest i Hovedstaden og i Midtjylland (jf. figur 2.1). Den forholdsvis høje vækst i Hovedstaden afspejler, at både beskæftigelsen og produktiviteten i regionen er steget hurtigere end landsgennemsnittet. I Midtjylland er det kun beskæftigelsen, som er vokset hurtigere end på landsplan. Nordjylland har haft den laveste fremgang i beskæftigelsen, men til gengæld er produktiviteten i regionen vokset hurtigere end landsgennemsnittet. Sjælland og Syddanmark adskiller sig fra de øvrige regioner ved, at både beskæftigelsen og produktiviteten i disse to regioner er vokset langsommere end landsgennemsnittet. Figur 2.1. Gnsn. årlig vækst i bruttoværditilvækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse, Produktivitet Beskæftigelse Pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Anm.: Hele landet er ekskl. Uden for regioner (olieudvinding mv.). Produktiviteten er bruttoværditilvækst pr. beskæftiget. Kilde: Danmarks Statistik. De seneste ti års udvikling har ikke reduceret de regionale forskelle i produktivitet. Faktisk er forskellene blevet en anelse større. I Hovedstaden er produktiviteten i dag ca. 13 pct. højere end landsgennemsnittet, mens de øvrige fire regioner ligger ca. 5-8 pct. under landsgennemsnittet. En del af de regionale forskelle kan tilskrives, at erhvervsstrukturen (branchesammensætningen) varierer fra region til region (jf. figur 2.2). Således har flere af de højproduktive brancher, fx transportvirksomhed, post- og telekommunikation samt finansierings- og forsikringsvirksomhed, en betydeligt større beskæftigelsesandel i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Erhvervsstrukturen er imidlertid ikke hele forklaringen på de regionale produktivitetsforskelle. Især i Midtjylland og i Sjælland er der en tendens til, at produktiviteten i de enkelte brancher er lavere end landsgennemsnittet for brancherne. 2

3 Den økonomiske vækst på længere sigt er bestemt af udviklingen i produktiviteten. Det skyldes dels, at ledigheden er lav i næsten alle områder af landet, dels at den demografiske udvikling indebærer, at der bliver færre og færre personer i den arbejdsdygtige alder. Det begrænser bidrag til væksten fra arbejdsmarkedet. Figur 2.2. Forskel på den enkelte regions produktivitet og landsgennemsnittet opdelt på bidrag fra branchesammensætning og brancheproduktivitet, 2006 Brancheproduktivitet Branchesammensætning Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Pct. Anm.: Bilagsrapporten indeholder en uddybende forklaring af beregningerne bag figuren. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenlignet med andre lande er Danmark kendetegnet ved, at en stor del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er aktiv på arbejdsmarkedet. Der er dog betydelige regionale og især lokale forskelle på befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I Midtjylland er det således 76,4 pct. af de årige, som er i beskæftigelse, mod 73,7 pct. i Nordjylland (2006). I kommunerne varierer beskæftigelsesfrekvensen fra 83,7 pct. i Allerød Kommune til 63,9 pct. i Lolland Kommune. De lokale og regionale variationer kan bl.a. skyldes befolkningens sammensætning på alder, herkomst, uddannelsesniveau mv. og arbejdsmarkedsindsatsen. I alle regioner er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere relativt lav. Ved at styrke indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet kan man forbedre integrationen og samtidig styrke værdiskabelsen i de danske regioner. Man kan fx også styrke det regionale arbejdsudbud og værdiskabelsen ved at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. ale indkomstforskelle De regionale forskelle i værdiskabelse, som blev beskrevet ovenfor, har betydning for den regionale velstand. Bruttoværditilvæksten pr. indbygger er imidlertid et dårligt mål for den regionale velstand, bl.a. fordi målet påvirkes af pendling. Når man skal vurdere den regionale velstand, er det mere retvisende at betragte en indkomst, som opgøres på borgernes bopæl. Erhvervsindkomsten måler den indkomst (før skat), som man tjener ved at gå på arbejde. Denne indkomst er i gennemsnit højere i Hovedstaden end i de øvrige regioner (jf. figur 2.3). Den disponible indkomst er erhvervsindkomst, formueindkomst og overførselsindkomst fratrukket skat og renter. Målt i kroner og ører er de regionale forskelle i disponibel indkomst betydeligt mindre end de regionale forskelle i erhvervsindkomst. Det skyldes bl.a. den regionale omfordeling af indkomst, som finder sted via skatte-, udlignings- og overførselssystemet. ale forskelle i leveomkostninger bidrager yderligere til at udligne forskellene i velstand og forbrugsmuligheder. Man kan opgøre det såkaldte rådighedsbeløb ved at tage højde for en standardfamilies udgifter til skatter, boliglån, daginstitution, vandafledningsafgift samt indbo- og bilforsikring. Rådighedsbeløbet for en standardfamilie er størst i Nordjylland fulgt af Syddanmark og lavest i Hoved- 3

4 staden. Når rådighedsbeløbet tegner et andet billede af de regionale forskelle end erhvervsindkomst og disponibel indkomst, skyldes det først og fremmest de regionale forskelle i boligpriser. Da rådighedsbeløbene er baseret på beregninger for en standardfamilie og ikke tager højde for bl.a. friværdier, skal de tolkes forsigtigt. Figur 2.3. Gennemsnitlige indkomster for par med to børn, 2005 kr. Erhvervsindkomst Disponibel indkomst Rådighedsbeløb Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Anm.: Bilagsrapporten indeholder en uddybende forklaring af beregningerne bag figuren. Kilde: Danmarks Statistik, Penge & Privatøkonomi samt egne beregninger. 3. ale vækstvilkår De regionale forskelle på virksomhedernes vækst og produktivitet hænger sammen med de regionale rammevilkår. De regionale vækstfora spiller her i sammenhæng med den nationale vækstpolitik en vigtig rolle for at styrke den regionale vækst og produktivitetsudvikling ved at styrke de regionale rammevilkår inden for bl.a. uddannelse, iværksætteri og innovation. De regionale partnerskabsaftaler sætter også netop fokus på de indsatsområder. I globaliseringsstrategien og Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden er opstillet en række mål for de kommende års udvikling, som kan genfindes i de regionale partnerskabsaftaler. 3.1 Uddannelse Uddannelse er en vigtig kilde til øget produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke kan producere flere og bedre varer og serviceydelser og herved opnå højere aflønning og velstand. Samtidig kan et højere uddannelsesniveau øge omstillingsparatheden. Det er målet, at Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015 Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 samtidig med, at færdiggørelsesalderen reduceres De regionale og lokale aktører kan yde et vigtigt bidrag til, at disse målsætninger nås. Målene på uddannelsesområdet genfindes derfor i alle seks vækstforas partnerskabsaftaler. Det betyder ikke, at alle regioner nødvendigvis skal nå de nationale mål, idet en region godt kan ligge under målet, hvis blot andre regioner er over målet. Også i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier er der mål for, hvor stor en andel der skal gennemføre en uddannelse. Fx har Sjællands vækstforum samme mål som det nationale, mens det 4

5 syddanske vækstforum i sin erhvervsudviklingsstrategi har som mål, at 85 pct. i 2012 gennemfører en ungdomsuddannelse. De nationale og regionale mål måles ved, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der ventes at gennemføre henholdsvis en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Tallene forudsætter, at de nuværende 8. klasses elever i de kommende år vil uddanne sig i overensstemmelse med den nuværende adfærd i uddannelsessystemet. Målingen tager udgangspunkt i den region, hvor eleven gik i 8. klasse. Tabel 3.1. Andel af en årgang, der ventes at fuldføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, 2005 (pct.) Hele landet Mål 2015 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ungdomsuddannelse 78,9 78,9 81,4 83,3 81,5 81,2 95 Videregående 45,1 39,3 42,6 43,7 41,2 43,5 50 Uddannelse Anm.: Baseret på den såkaldte 25-års profilmodel. De nationale og regionale profilresultater er beregnet med forskellige modelforudsætninger. De regionale resultater er baseret på to år , mens de nationale er for De regionale profilresultater i tabellen er justeret for at sikre, at de summer til landsgennemsnittet for Kilde: Uni-C Statistik og Analyse. De vestdanske regioner klarer sig bedre end de østdanske med hensyn til ungdomsuddannelse, men alle regioner har en betydelig udfordring med at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis landsgennemsnittet skal bringes op på 85 pct. i 2010 og 95 pct. i 2015 (jf. tabel 3.1). Det bør fx sikres, at flere unge med anden etnisk baggrund får en ungdomsuddannelse. Det kan bl.a. ske ved at styrke vejledningen, reducere frafaldet og ved at øge antallet af praktikpladser i virksomhederne til de unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Der er mulighed for lokalt at påvirke uddannelsesindsatsen, startende allerede i folkeskolen. Uddannelsesinstitutionerne kan igangsætte nye initiativer for at tiltrække unge til uddannelserne. Og der kan etableres skræddersyede forløb på uddannelsesinstitutionerne, der matcher erhvervslivets efterspørgsel. Tilbøjeligheden til at tage en videregående uddannelse er størst blandt de unge fra Hovedstaden og fra Midtjylland, mens det er forholdsvis få (ca. 39 pct.) af de unge fra Sjælland, der med de nuværende uddannelsesmønstre vil tage en videregående uddannelse. Det kan på sigt påvirke produktiviteten i regionen negativt. Hvis målet på 50 pct. skal nås, er det afgørende, at der i alle regioner gøres en indsats for at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse (i egen eller i en anden region). 3.2 Iværksætteri Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i samfundsøkonomien. Årligt skabes omkring 20 pct. af alle nye job i Danmark i nye virksomheder. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere. Målet er, at Danmark fortsat skal være blandt de europæiske lande, hvor der startes flest nye virksomheder Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere Danmark er allerede i dag på niveau med de bedste europæiske lande, når det gælder opstart af nye virksomheder. Nye virksomheder udgør godt 9 pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark. Det er højere 5

6 end i en række andre europæiske lande som fx Sverige og Finland. Især i Hovedstaden etableres der mange nye virksomheder. Etableringsraten i Hovedstaden er godt 10 pct. I de øvrige regioner er etableringsraten ca. 8-9 pct., jf. tabel Tabel 3.2. Andel vækstiværksættere (2003) samt etableringsraten (2004) (pct.) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Gnsn. af top 5 Etableringsrate 10,1 8,9 8,3 8,6 8,5 9,1 10,7 (EU-lande) Vækstiværksættere 9,2 5,7 6,6 6,9 6,6 7,4 --- Anm: Vækstiværksættere (OECD s minigazelle definition) er alle virksomheder med en årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte på mere end 20 pct. årligt over en treårig periode, som har mindst 5 ansatte, og som ikke er ældre end 5 år. Etableringsraten er nyetablerede virksomheder i pct. af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Blandt de virksomheder, der overlever de første år, er der en lille gruppe, der klarer sig særlig godt de såkaldte vækstiværksættere. Disse virksomheder står for en stor del af jobskabelsen i nye virksomheder. Samtidig har de en produktivitet, der er betydeligt højere end gennemsnittet af alle danske virksomheder. 4 I denne redegørelse anvendes OECD s nye definition af vækstiværksættere. 5 Der er på dansk initiativ igangsat et stort arbejde med at indsamle iværksætterdata af OECD og EUROSTAT, der vil gøre det muligt at sammenligne iværksætterdata på tværs af lande. Endnu er der ikke offentliggjort internationale data, men de foreløbige tal indikerer, at de bedste lande har en betydeligt større andel af vækstiværksættere end Danmark. Det er samme konklusion som med den gamle definition af vækstiværksættere. Hovedstaden har den højeste andel vækstiværksættere målt på antal ansatte. Midtjylland fulgt af Syddanmark og Nordjylland ligger lidt under landsgennemsnittet, mens Sjælland ligger betydeligt under landsgennemsnittet, jf. tabel 3.2. Det er således en udfordring for alle danske regioner at få øget andelen af vækstiværksættere, hvis Danmark skal op på niveau med de bedste lande. Sjælland klarer sig ikke så godt på iværksætterområdet. Fx er der færre iværksættere i Sjælland, der eksporterer i etableringsåret (godt 5 pct. mod godt 8 pct. på landsplan). Samtidig er der også færre iværksættere inden for de globalt orienterede erhverv, ca. 18 pct. mod knap 30 pct. i Hovedstaden og mellem 23 og 26 pct. i de øvrige regioner. Typisk vil virksomheder inden for globalt orienterede erhverv have et større vækstpotentiale end virksomheder, som hovedsageligt sælger på det lokale marked. De regionale aktører kan skabe bedre rammevilkår for vækstiværksættere fx gennem et styrket kvalitets- og kompetenceløft i rådgivningsindsatsen, mere specialiserede rådgivningstilbud til iværksættere eller samarbejde om iværksætteri og idéudvikling i uddannelserne. Meget af dette er allerede igangsat i regi af de regionale væksthuse. 3.3 Innovation Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder og organisationsformer mv. er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Det er derfor regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. 3 Iværksættere og nye virksomheder, Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006). 4 Vækstredegørelse 07, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007). Analysen i Vækstredegørelse 07 bygger på den gamle definition af vækstiværksættere. 5 Læs mere om den nye definition i kapitel 3 i bilag til denne redegørelse. 6

7 I Midtjylland er ca. halvdelen af virksomhederne innovative (udvikling af nye produkter og processer), mens det i de øvrige regioner kun er ca. 40 pct. Landsgennemsnittet på ca. 45 pct. innovative virksomheder placerer Danmark i midterfeltet blandt de europæiske lande. I de mest innovative lande, Tyskland, Irland og Østrig, er ca. 50 pct. af virksomhederne innovative. Både de nationale og i endnu højere grad de regionale innovationsdata skal tages med forbehold for, at de er baseret på spørgeskemaundersøgelser og stikprøver. I alle regioner er det ca. 2 ud af 3 virksomheder, der har udviklet nye former for marketing og/eller nye organisationsformer i Også på dette område er Danmark placeret lidt efter de bedste lande (i Tyskland, Belgien og Østrig er ca. 3 ud af 4 virksomheder innovative). Alle regioner bør derfor arbejde med at skabe gode rammevilkår, som kan resultere i flere innovative virksomheder. Tabel 3.3. Andel innovative virksomheder (pct.) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Gns. top 5 (OECDlande) Produkt- og/eller procesinnovative 42,4 37,0 39,3 50,1 43,0 43,2 50,9 virksomheder Virksomheder, der er innovative 68,0 60,4 64,7 61,3 60,1 64,3 72,7 inden for marketing og/eller organisation Anm.: Virksomhedspopulationen er forskelligt defineret med hensyn til brancheinddeling i den danske og udenlandske undersøgelse, hvorfor tallene ikke er fuldt sammenlignelige. Kilde: Center for Forskningsanalyse, Innovation i dansk erhvervsliv , specialkørsel samt Eurostat, Den europæiske Innovationsundersøgelse. 3.4 Forskning og udvikling En vigtig kilde til innovation er erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Målet er, at det offentlige og de private virksomheder tilsammen skal bruge mindst 3 pct. af BNP på forskning og udvikling i 2010, heraf skal de offentlige investeringer udgøre 1 pct. af BNP. Det indebærer, at den private sektor skal bruge mindst 2 pct. af BNP på forskning og udvikling i I Danmark udgør de private investeringer i forskning og udvikling ca. 1,7 pct. af BNP (2005), hvilket er noget lavere end i de lande, hvor investeringsniveauet er størst (i Sverige er niveauet knap 3 pct. og i Finland og Japan knap 2½ pct.). Det danske landsgennemsnit dækker over betydelige variationer fra region til region. I Hovedstaden udgør de private investeringer i forskning og udvikling godt 3 pct. af BNP, i Midtjylland godt 1 pct. og i de tre øvrige regioner ca. ½ pct. Disse regionale forskelle afspejler bl.a., at der er forskel på regionernes erhvervsstruktur, fx at medico-industrien er koncentreret i Hovedstadsregionen, og at der generelt er en tendens til, at de store virksomheder har placeret deres forsknings- og udviklingsafdeling i de store byer. Tabel 3.4. Private investeringer i forskning og udvikling (pct. af BNP) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Gnsn. top 5 (OECDlande) Private investeringer i forskning 3,2 0,5 0,7 1,2 0,7 1,7 2,4 og udvikling Kilde: Center for Forskningsanalyse, Innovation i dansk erhvervsliv , specialkørsel samt OECD Main Science and Technology Indicators, 2006, og Eurostat. Hvis Danmark skal nå målet om, at midlerne til forskning og udvikling skal udgøre mindst 3 pct. af BNP (heraf 1 pct. offentligt bidrag), er der derfor en udfordring i at styrke den private forskning og udvikling. Det 7

8 gælder også i Hovedstaden, som ligger højt i Danmark, men fortsat ligger under de fem bedste regioner i EU. Dette kan bl.a. ske gennem samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Det gælder både samspil om udviklingsprojekter og ved, at der ansættes flere højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Her kan den regionale indsats for erhvervsudvikling også have betydning. 4. Hovedstaden i den globale metropolkonkurrence Hovedstaden ligger generelt godt placeret i sammenligning med de øvrige danske regioner. Det er et billede, man også ser i andre lande, hvor forskning og videntunge virksomheder, højtuddannet arbejdskraft og nye serviceerhverv i stigende grad samles i metropolerne. Derfor er det relevant at se på, hvordan Hovedstaden klarer sig i konkurrencen med metropolregioner i udlandet om at tiltrække talentfulde og kreative medarbejdere og tilbyde optimale vækstbetingelser for globalt orienterede virksomheder. Selv om vækstvilkårene i Hovedstaden er blandt de bedste i Danmark er der flere områder, hvor Hovedstaden halter bagefter metropoler i udlandet. Vækstforum i Hovedstaden har i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2007 gennemført en international benchmarkanalyse, der tager temperaturen på Hovedstadens vækstvilkår. Hovedstaden sammenlignes med seks udenlandske storbyregioner: Stockholm, Helsinki, Amsterdam, Hamburg, Toronto og Atlanta på en række nøgleparametre inden for uddannelse, videnopbygning og iværksætteri. Det generelle billede er, at Hovedstaden har et godt udgangspunkt. Hovedstaden har også efter international målestok en veluddannet arbejdsstyrke, hvor mange har en videregående uddannelse. Og Hovedstaden er i front blandt de udvalgte metropoler, når der måles på omfanget af de private og de offentlige investeringer i forskning og udvikling. Tabel 4.1. Vækstvilkår i udvalgte metropolregioner Indikator Hovedstaden Stockholm Helsinki Amsterdam Hamborg Toronto Atlanta Top 5 regioner i EU Andel af arbejdsstyrken med en videregående a 41 b uddannelse i pct Antal studerende på en videregående uddannelse pr indbyggere i 2005 Udgifter til offentlig F&U i pct. af BNP i 1,3 1,3 1,1 0,5 0, ,8 0, Udgifter til privat F&U i pct. af BNP i ,1 3,2 2,5 0,8 1, ,7 1,3 Andel små og mellemstore virksomheder 4,9 4,3 4,4 4,4 3, ,7 11,8 c --- med høj vækst i omsætningen (pct.) a) Data for Toronto vedrører personer i arbejdsstyrken i alderen 15 år og over. b) Data for Atlanta vedrører befolkningen over 25 år c) Gennemsnit for de fem førende regioner i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og USA. Kilde: EUROSTAT, US Census Bureau og Statistics Canada, Bureau van Dijk, Center for Forskningsanalyse. Men analysen peger også på nogle områder, hvor Hovedstaden kunne gøre det bedre. Der kan gøres betydeligt mere for at sikre bedre vækstbetingelser for regionens iværksættere. I Hovedstaden er det omkring fire procent af de små og mellemstore virksomheder, der kommer ind i et solidt vækstforløb. Til sammenligning er andelen godt otte procent for metropolregionen omkring Atlanta. Flere og bedre uddannelsestilbud i iværksætteri ved regionens videregående uddannelser og en generel styrkelse af den skræddersyede rådgivning til vækstiværksætterne er vigtige indsatsområder. EU 15 8

9 En anden central udfordring handler om at skabe et generelt løft gennem hele uddannelsessystemet, som sikrer flere unge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis ikke der sker ændringer på dette område vil op mod 25 procent af regionens unge ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er den højeste andel blandt samtlige fem danske regioner 6. Endelig er der i Hovedstaden en stor opgave i forhold til at udbygge og styrke universiteternes samspil med erhvervslivet. Der er især behov for at udvikle den nødvendige infrastruktur, der kan gøre universiteterne til attraktive innovationspartnere for erhvervslivet. 5. Den regionale vækstpolitiske indsats i 2007 Vækstforaene er godt i gang med gennemførelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og i samspil med staten de indsatsområder og initiativer, der indgår i partnerskabsaftalerne. Den regionale indsats understøttes med omkring 1 mia. kr. årligt. Heraf kommer ca. 0,5 mia. kr. fra strukturfondene. Strukturfondsmidlerne skal matches med mindst det tilsvarende beløb i nationale midler. Det kan både være regionale, kommunale, statslige og private midler. I det følgende gives et overblik over de konkrete aktiviteter, som vækstfora har igangsat i Tabel Oversigt over antallet af prioriterede projekter og procentvis fordeling af de prioriterede midler fordelt på hovedindsatsområder pr. vækstforum, 2007 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Bornholm Hele landet Antal initiativer Pct. Uddannelse Iværksætteri Innovation og ny teknologi Turisme Energi Specifikke klyngesatsninger Investeringsfremme Andet I alt Indstillet beløb i (mio.kr.) Kilde: Egne beregninger De aktiviteter, som er igangsat med indstilling fra vækstforaene, afhænger af regionernes forskellige udgangspunkter og udfordringer. Den konkrete indsats i de enkelte vækstfora er derfor forskellig fra region til region. Endvidere har der været forskellige tilgange til udmøntningen af midlerne. Nogle vækstfora som fx Hovedstaden og Nordjylland har valgt at disponere mange midler tidligt i programperioden, mens andre 6 Befolkningens uddannelsesprofil 2005, UNI-C 7 I tabellen er der kun medtaget projektbevillinger. Generelle reservationer til større strategiske satsninger, hvor der endnu ikke er igangsat konkrete projekter, er ikke inkluderet. 8 Et af de nordjyske projekter består af 39 mindre projekter (under kr.), som primært er forundersøgelser. 9 Klynger er et tværgående indsatsområde i vækstforaene. En række projekter inden for vækstkilderne innovation, iværksætteri og uddannelse understøtter udviklingen af klynger, men fremgår ikke som egentlige klyngeprojekter i denne opgørelse. 10 Kategorien dækker over bevillinger, særligt fra de regionale udviklingsmidler, som er ydet til dækning af bl.a. gamle amtslige forpligtelser ift. visse institutioner samt medlemskabet af diverse foreninger, organisationer mv. Driftsbevillinger til fx turismeudviklingsselskaber er placeret under turisme. 11 Beløbene omfatter både regionale udviklingsmidler og regionalt fordelte strukturfondsmidler. De indstillede beløb kan overstige de beløb, som de enkelte vækstfora gennemsnitligt har til rådighed i det enkelte år. For strukturfondsmidlerne gælder, at der kan trækkes på hele den syv-årige ramme for perioden

10 som fx Syddanmark har disponeret færre, hvorfor de har mulighed for at indstille for flere midler i de kommende år. Vækstforaene har i 2007 samlet set haft størst fokus på turisme og innovation fulgt af uddannelse og iværksætteri. Vækstforaene har således prioriteret ca. 25 pct. til turisme, 18 pct. af midlerne til innovation og ny teknologi, og ca. 16 pct. til uddannelsesaktiviteter. Endelig er 14 pct. af midlerne prioriteret til iværksætteri. De enkelte vækstfora har besluttet at håndtere yderområdeindsatsen som led i gennemførelsen af strategierne som helhed og ikke i form af separate indsatser. Mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i den forrige strukturfondsperiode, skal anvendes til gavn for yderområderne. Det svarer til ca. 35 pct. De regionale vækstfora får årligt ca. 0,5 mia. kr. (2007-priser) fra EU s strukturfonde, hvoraf ca. 450 mio. kr. er fordelt direkte til regionerne. Hertil kommer ca. 50 mio. kr., som fordeles efter konkurrence mellem de regionale vækstfora inden for temaer, der fastlægges af Danmarks Vækstråd. Temaerne for 2007 var Udvikling af innovative netværk og Opkvalificering og udvidelse af arbejdsstyrken. En række af de projekter, som Vækstfora har prioriteret, vil først blive igangsat i 2008 og strække sig over flere år. Det er derfor endnu for tidligt at vurdere effekten af initiativer, og om indsatsen er tilstrækkelig til at nå målene i partnerskabsaftalerne. Vækstforum for Hovedstaden Vækstforum for Hovedstaden har fokus på hovedstadsregionens rolle som landets metropol. Hovedstaden har et godt udgangspunkt for at klare sig i konkurrencen med andre metropolregioner, men halter også bagefter på nogle områder, bl.a. vækstiværksættere, videnspredning og ungdomsuddannelser. Vækstforum for Hovedstaden har i 2007 især prioriteret midler inden for hovedindsatsområderne turisme (45 pct.), investeringsfremme (28 pct.) samt innovation og ny teknologi (22 pct.). Midlerne er bl.a. gået til videreførelsen af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, innovation i Hovedstadens turismeindsats, Copenhagen Innovation Center samt Fashion Accelerator, som er et klyngeinitiativ rettet mod vækst inden for modebranchen. Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi Partnerskaber for viden, vækst og velfærd løber frem til 2010 og har syv overordnede indsatsområder: Videnoverførsel og nye virksomheder, Forskning og innovation, Udvidelse og udvikling af arbejdsstyrken, Markedsføring, Udvikling af Øresundsregionen og det internationale udsyn, Udvikling af metropolregionen, samt Udviklingen af stærke og perspektivrige kompetenceklynger. I 2008 vil Vækstforum for Hovedstaden især sætte fokus på Mangel på arbejdskraft, Udvikling af klynger (herunder miljø og energi) samt Vækstiværksættere. Vækstforum Sjælland Vækstforum Sjælland har i 2007 prioriteret en stor del af sine midler inden for uddannelse (29 pct.) og energi/miljø (28 pct.) med særlig fokus på et regionalt kompetencecenter og et efteruddannelsesprogram, 10

11 der har til formål at opkvalificere arbejdsstyrken. Endvidere er der prioriteret midler til etablering af et viden- og teknologicenter for vindmølledrift og til forberedelse til FN s klimatopmøde COP 15. Vækstforum Sjællands strategi Erhvervsudviklingsstrategi har fokus på fem temaer: Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder, Naboer, byer, landdistrikter og yderområder, Iværksætteri, Innovation og Viden, uddannelse og kompetencer. I 2008 vil Vækstforum Sjælland have Uddannelse/arbejdskraft, Energi samt Videnoverførsel som centrale områder i sin indsats. Vækstforum Syddanmark Det syddanske vækstforum har i 2007 disponeret hovedparten af sine midler til turisme (30 pct.), uddannelse (21 pct.) og klynger (19 pct.). Det omfatter fx Syddansk Turisme og Den Syddanske Forskerkontakt. Vækstforum har stor fokus på klyngeudvikling, men har indtil videre alene bevilget mindre beløb hertil, således at den store klyngefokus først fra 2008 vil kunne aflæses på anvendelsen af midler. Vækstforum Syddanmark har i sin strategi Erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan fokus på: Klyngeudvikling, Oplevelsesøkonomi, Det sunde liv, Menneskelige ressourcer, Forskning, innovation og nye teknologier, samt Iværksætteri. Vækstforum Midtjylland Det midtjyske vækstforum har inden for hovedindsatsområderne prioriteret midler til iværksætteri (31 pct.) og uddannelse (18 pct.). De igangsatte aktiviteter omfatter blandt andet STARTmidt, som er rettet mod at få flere vækstiværksættere ind i et vækstforløb, en midtjyske kompetenceplatform og forskellige energi- og miljøprojekter. Vækstforum Midtjylland fokuserer i sin erhvervsudviklingsstrategi Fornyelse og vækst i en international vækstregion på tre indsatsområder: Menneskelige ressourcer, Innovation, og Iværksætteri. Handlingsplan indeholder tillige tre tværgående initiativer: Internationalisering, Balance og Infrastruktur. I 2008 vil følgende områder være centrale for indsatsen i Vækstforum: Kompetenceudvikling, Energi og miljø, Innovationsstrategi og Klyngeudviklingsstrategi. 11

12 Vækstforum Nordjylland Vækstforum Nordjylland har i 2007 prioriteret hovedparten af midlerne inden for iværksætteri (28 pct.), innovation (17 pct.) og turisme (16 pct.). Vækstforum har blandt andet prioriteret en meget stor indsats - Virksomheder i Vækst, som er rettet få flere vækstiværksættere ind i et vækstforløb. På innovationsområdet er der taget initiativ til etablering af et internationalt center for innovation ved Aalborg Universitet. På turismeområdet er igangsat et større projekt i samarbejde med VisitDenmark om at udvikle Nordjylland til en helårsdestination. Vækstforum Nordjylland fokuserer i sin erhvervsudviklingsstrategi Vækst og Balance på syv indsatsområder: Aktive videninstitutioner, alt innovationsmiljø, Vækstiværksættere, Stærke klynger, Oplevelsesøkonomi, Vedvarede energi og nye energiformer, samt Kompetenceudvikling i særklasse. I 2008 vil Vækstforum rette fokus mod udviklingen af klynger, styrkelse af oplevelsesøkonomien samt intelligent energi. Vækstforum Bornholm Vækstforum Bornholm har i 2007 prioriteret hovedindsatsområderne turisme (41 pct.) og uddannelse (36 pct.). Bornholms Vækstforum har således igangsat et arbejde omkring bl.a. klyngeudvikling, udarbejdelse af en brandingstrategi og Bornholms Serviceskole. Bornholms Vækstforum sætter i sin erhvervsudviklingsstrategi Det unikke Bornholm - Vækst via kreativitet og kvalitet fokus på, at realisere øens vækstpotentiale ved, at virksomhederne gør aktivt brug af: Menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi og Iværksætteri. Samtidig arbejder vækstforum med tre tværgående rammebetingelser: Trafikal tilgængelighed, Koordineret erhvervsfremmeindsats og Markedsføring af Bornholm. I 2008 vil Koordineret erhvervsfremme, Markedsføring af Bornholm samt Energi og miljø blive prioriteret. 6. Afslutning Regeringen og de regionale Vækstfora vil mødes for at drøfte implementeringen af partnerskabsaftalerne og regionernes indsats for at styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling. Som grundlag for drøftelserne vil Danmarks Vækstråd, som led i Rådets opgave med at styrke rammerne for vækst i hele landet, komme med deres vurdering af den hidtidige indsats og de kommende års udfordringer, bl.a. på baggrund af de analyser og data, der indgår i denne redegørelse og den tilhørende baggrundsrapport alpolitisk vækstredegørelse analyser og baggrund, der er udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Baggrundsrapporten er tilgængelig på 12

Overvågningsnotat 2009

Overvågningsnotat 2009 Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 28. maj 2009 Overvågningsnotat 2009 I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og

Læs mere

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Erhvervsudvalget (2. samling) R 6 - Offentligt SKRIFTLIG REDEGØRELSE (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). alpolitisk vækstredegørelse 2008 af 2/4 08. (Redegørelse nr. R 6). Økonomi-

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 Regionalpolitisk vækstredegørelse

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Baggrundsrapport til regionalpolitisk vækstredegørelse

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Baggrundsrapport til regionalpolitisk vækstredegørelse Økonomi- og Erhvervsministeriet Baggrundsrapport til regionalpolitisk vækstredegørelse 2. april 2008 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Den regionaløkonomiske

Læs mere

Input til Hovedstadsstrategien fra Hovedstaden. // CENTERDIREKTØR, CLAUS BJØRN BILLEHØJ, REGION HOVEDSTADEN 8. April 2014

Input til Hovedstadsstrategien fra Hovedstaden. // CENTERDIREKTØR, CLAUS BJØRN BILLEHØJ, REGION HOVEDSTADEN 8. April 2014 Input til Hovedstadsstrategien fra Hovedstaden // CENTERDIREKTØR, CLAUS BJØRN BILLEHØJ, REGION HOVEDSTADEN 8. April 2014 Hvad er Hovedstaden? En lille storbyregion på kanten af verden, knudepunkt mellem

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

Aalborg Den Globale Videns- og Industriby. Erhvervsplan 2015-2018

Aalborg Den Globale Videns- og Industriby. Erhvervsplan 2015-2018 Aalborg Den Globale Videns- og Industriby Erhvervsplan 2015-2018 Bag om Erhvervsplanen Det er Aalborg Erhvervsråd, som står bag Aalborg Kommunes Erhvervsplan for perioden 2015-2018. De 27 medlemmer er

Læs mere

Vækstvilkår i Region Syddanmark

Vækstvilkår i Region Syddanmark Område: al Udvikling Udarbejdet af: Analysegruppen Afdeling: Strategi og Analyser Dato: 29. april 2008 Overvågningsnotat Vækstvilkår i Syddanmark I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora

Læs mere

Ti udfordringer for vækst

Ti udfordringer for vækst 10. september 2010 Ti udfordringer for vækst Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet af den internationale krise. Danmark er i dag et velstående

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Erhvervs- og Turistpolitik

Erhvervs- og Turistpolitik Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation

Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 9 Innovation er en central drivkraft for vækst og jobskabelse. Innovation handler om at omsætte ny viden og ideer, der blandt andet stammer fra forskning og udvikling, til kommerciel værdi og til værdi

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Danmark laver ikke statistik for turistankomster, derimod for overnatninger

Danmark laver ikke statistik for turistankomster, derimod for overnatninger N O T A T Resumé Mens turismen hos vore europæiske og nordiske nabolande siden midten af erne har oplevet vækstrater på over 20-25 pct., har dansk turisme tabt markedsandele. Kun danskernes stigende appetit

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 11 Offentligt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelser og kreative erhverv styrker Danmarks konkurrenceevne. v/ formand Hans Skov

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring. UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Analyse af vækstpotentialer og barrierer for de kreative erhverv i Region Midtjylland. Oxford Research A/S for Region Midtjylland November 2015

Analyse af vækstpotentialer og barrierer for de kreative erhverv i Region Midtjylland. Oxford Research A/S for Region Midtjylland November 2015 Analyse af vækstpotentialer og barrierer for de kreative erhverv i Midtjylland Oxford Research A/S for Midtjylland November 2015 1 Kort om analysen Omfattende analyse baseret på 10 ekspertinterview Kortlægning

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017

Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne Februar 216 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne Redaktionen afsluttet 17. februar 216 Publikationen kan hentes elektronisk på Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Rigets tilstand. Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016

Rigets tilstand. Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016 Rigets tilstand Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016 Fokus på vækst og udvikling i hele Danmark 1000 kr. ale variationer i BNP pr. indbygger al bruttonationalprodukt pr. indbygger (1000 kr.),

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Den 30. november 2004 Til Byrådet via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 21 90 Jour. nr. M0/2004/05355 Sagsbehandler:

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer 11. januar 2008 Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer Manglen på arbejdskraft i erhvervslivets vækstlag fortsætter om end på en anelse lavere blus det sidste halvår. I januar 2007

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

Talentstrategi 2016 2019

Talentstrategi 2016 2019 Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

MMV erne skal øge innovationen

MMV erne skal øge innovationen Organisation for erhvervslivet Januar 2010 MMV erne skal øge innovationen AF CHEFKONSULENT RASMUS ANDERSKOUV, RAA@DI.DK På trods af, at de mindre og mellemstore virksomheder fastholder innovationsniveauet

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Udkast: Link of Education Zealand

Udkast: Link of Education Zealand Den 27. januar 2010 Udkast: Link of Education Zealand Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er det laveste i Danmark. Den situation skal vendes, hvis regionen i fremtiden skal være konkurrencedygtig. Det

Læs mere

Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012

Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring, hvor vi har fokus på akademikere som iværksættere. Vi er glade for at se, at dette

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Midtjylland

Vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Midtjylland Faktaark om enkelte initiativer 15. maj 2013 Vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Midtjylland En styrket fødevareindsats i Region Midtjylland Der er et stort vækstpotentiale i Region

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter

Læs mere

Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg

Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg Hvorfor er det godt at forske her? Vi er hjemsted for landets eneste virkelige globale klynge

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

INFO status på strategiske spor

INFO status på strategiske spor INFO status på strategiske spor April 16 Strategien ØSTJYLLAND ARBEJDER FOR DANMARK 2016-2018 beskriver dels den politiske interessevaretagelse og markedsføring af en byregion, og dels de særlige strategiske

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2014-2017

Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste

5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Erhvervstræf 2010 DI FYN

Erhvervstræf 2010 DI FYN Erhvervstræf 2010 DI FYN Kold College 4. maj 2010 Velkommen til DI Fyn's erhvervstræf 2010 Klar Parat Vækst 2 Ryk tilbage til start - i 2004 120 Udvikling i BNP Faste priser 115 110 105 Klar 100 95 90

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien

Læs mere

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007 Økonomi- og Erhvervsministeriet Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007 1. Indledning Danmark er et af verdens mest velstående lande og et af de samfund i verden, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt.

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2012

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2012 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 212 December 212 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 212 Erhvervsstyrelsen December 212 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 212

Læs mere

Rådet for Ungdomsuddannelser

Rådet for Ungdomsuddannelser - Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Har du forskningsideen?

Har du forskningsideen? det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000 3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,

Læs mere

Regeringens vækstpakke blev en fuser

Regeringens vækstpakke blev en fuser Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere