Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Økonomi- og Erhvervsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet
|
|
- Trine Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Økonomi- og Erhvervsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet
2 Strategi for uddannelse i entreprenørskab Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Tlf: Fax: Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Herstedvang Albertslund Tel DiSTRIBUTION@rosendahls-schultzgrafisk.dk ISBN: Internet: Publikationen kan også hentes på: Design og layout: Formidabel Foto: Getty Images/Flicker, Zefa, I-stockphoto, MASKOT, Colorbox, Creas, SCANPIX. Tryk: LITHOTRYK KØBENHAvN A/S Oplag: 2000 offentliggørelse: 19. november
3
4 4
5 41 INDLEDNING Globaliseringen giver Danmark muligheder, som vi skal udnytte for at fastholde vores position som et af verdens rigeste lande. institutioner. De skal være med til at skabe Danmarks fremtidige konkurrenceevne og bidrage til at realisere målene i globaliseringsstrategien. Regeringen satte med globaliseringsstrategien mål for, hvordan Danmark får mest ud af globaliseringen. Målene er, at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden, og at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Vores evne til at udvikle, producere og markedsføre nye varer og tjenesteydelser er afgørende for at nå disse mål. Overalt i samfundet skal vi være nytænkende og omsætte ideer og viden til værdi. Det gælder i virksomhederne, organisationer og i den offentlige sektor. Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenøriel. Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle. Regeringen præsenterer med denne strategi en ramme for, hvordan vi får uddannet fremtidens entreprenørielle virksomhedsledere og medarbejdere. Disse entreprenørielle ledere og medarbejdere skal skabe sociale og kommercielle succeser i nye virksomheder og organisationer eller inden for rammerne af eksisterende virksomheder eller offentlige Strategien bygger videre på den hidtidige indsats og udgør samtidig en samling og styrkelse af området. Entreprenørskab skal på skemaet i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og det skal ind i studieplanerne på de videregående uddannelser. Strategien beskriver en aktiv investering i entreprenørskabsuddannelse på uddannelsesinstitutionerne. Love, bekendtgørelser, resultat- og udviklingskontrakter vil fremover adressere uddannelse i entreprenørskab, hvor det er relevant. Ingen andre lande har på samme måde inddraget alle uddannelsesniveauer, øremærket midler og inddraget entreprenørskab i styringen af uddannelses-institutionerne. Strategien har tre dele. I den første del sætter regeringen mål for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Inden for alle områder af uddannelsessektoren vil regeringen bruge de eksisterende styringsredskaber til at sikre, at målene nås. Det kan for eksempel være integration af entreprenørskab i bekendtgørelser, love eller resultatkontrakter for aktørerne i uddannelsessystemet. Den anden del af strategien består i at samle den understøttende indsats under én aktør, Fonden for Entreprenørskab. Fonden skal fremme uddannelse af undervisere, udvikling af
6 Kauffman Foundation i USA Etableringen af Fonden for Entreprenørskab er bl.a. inspireret af Kauffman Foundation i USA. Igennem mere end 40 år har Kauffman Foundation arbejdet for at fremme uddannelse i entreprenørskab, og de har støttet mange nye undervisningsinitiativer, f.eks. projektet Kauffman Campuses. Projektet går ud på at tilbyde entreprenørskabsundervisning til universitetsstuderende på tværs af alle uddannelser. Universitetet og fonden indgår en aftale om samfinansiering. Derudover arbejder fonden med at styrke forskning i uddannelse i entreprenørskab og påvirke nye politiske initiativer på området. Partnerskabet for Uddannelse i Entreprenørskab vil løbende mødes med parter for uddannelsessektoren for i dialog og samarbejde at videreudvikle strategien. Det er vigtigt, at der er opbakning i hele uddannelsessektoren til strategien, hvis den skal blive en succes. Regeringen vil gennem de regionale partnerskabsaftaler inddrage de regionale vækstfora i udviklingen af fonden og uddannelserne i entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer. undervisningsmetoder og undervisningsforløb mv. for elever og studerende på alle uddannelsesretninger. Samlingen af den statslige indsats skal skabe en aktør, der har en tilstrækkelig størrelse til at drive udviklingen fremad, opbygge viden og skabe sammenhæng mellem indsatsen på alle niveauer i uddannelsessystemet. Den tredje del er dannelsen af Partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det tværministerielle partnerskab skal samarbejde om realiseringen af strategien bl.a. i form af koordinering af andre initiativer for at nå målene og i et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Selvstændighedsfonden I evalueringen af Selvstændighedsfonden fremhæves det bl.a., at fonden med succes har sat entreprenørskab og idéudvikling på dagsordenen i store dele af den danske uddannelsessektor og styrket kvaliteten af undervisningen. Desuden har der været en markant stigning i aktiviteterne i både folkeskolen og i flere af de gymnasiale uddannelser. Ca folkeskoleelever deltog i iværksætteraktiviteter i skoleåret 2007/2008 mod ca året før, og en tredjedel af en årgang fra de gymnasiale uddannelser har deltaget i et eller flere af Selvstændighedsfondens uddannelseskoncepter.fondens samlede aktiviteter er i samme periode steget fra deltagere til over
7 42 Baggrund for strategien Regeringen har siden 2001 taget en række initiativer for at styrke entreprenørskab i uddannelsessystemet. Regeringen har blandt andet oprettet Selvstændighedsfonden Young Enterprise. Regeringen har samtidigt støttet oprettelsen af IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy med statslige midler, ligesom en lang række uddannelsesinstitutioner har fået støtte til opstart af studentervæksthuse. Disse institutioner har sat uddannelse i entreprenørskab på dagsordenen på mange uddannelsesinstitutioner. Alle tre aktører har medvirket til udvikling af kurser, pædagogisk materiale, efteruddannelse for undervisere og egentlige uddannelser. Dermed er der etableret et solidt fundament, som vi nu skal bygge videre på. Entreprenørskab er ved at blive integreret i undervisningen i det danske uddannelsessystem. Mange skoler og uddannelsesinstitutioner har i dag entreprenørskab på skoleskemaet. Både antallet af skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i entreprenørskab, og omfanget af aktiviteterne er stigende. Det øgede aktivitetsniveau skyldes blandt andet den voksende politiske opmærksomhed, der har været på undervisning i entreprenørskab i de seneste år. En international konkurrencedygtig entreprenørskabskultur kommer ikke af sig selv. Det stiller krav til det danske uddannelsessystem og forudsætter, at langt flere studerende og undervisere end i dag kommer igennem uddannelsesforløb, der giver dem kompetencer inden for entreprenørskab på et højt niveau. For at kunne nå dette er der brug for: At skabe ledelsesopbakning på uddannelsesinstitutioner i regioner og i kommuner. At uddanne og efteruddanne undervisere. At øge udbuddet af kurser og fag på uddannelsesinstitutionerne med læring i og om entreprenørskab i bred forstand. At skabe plads til kurser og fag i uddannelsesplanerne og sikre, at meritsystemet og eksamenerne gør det attraktivt for elever og studerende at følge kurserne og fagene. At sikre samarbejde om det entreprenørielle område på tværs af fagområder og uddannelses-institutioner. At opbygge et forskningsbaseret videngrundlag om uddannelse i entreprenørskab. At synliggøre gevinsten ved øget uddannelse i entreprenørskab på alle uddannelsestrin. At skærpe elevers og studerendes interesse for entreprenørskab. Analyser viser dog, at Danmark stadig er et stykke efter de bedste lande, når det drejer sig uddannelse i entreprenørskab. Der er derfor behov for en styrket indsats på området. Fonden for Entreprenørskab skal være med til at løse de udfordringer, som Danmark står over for i arbejdet med at fremme en entreprenørskabskultur.
8 43 Vision for uddannelse i entreprenørskab Uddannelse i entreprenørskab gør den enkelte i stand til at skabe værdi ved at starte nye aktiviteter eller forbedre eksisterende aktiviteter, ved at tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte sig ambitiøse mål og nå dem. Disse aktiviteter kan både være kommercielle, som f.eks. Skype, eller sociale, som f.eks. de hjemløses avis Hus Forbi. Både Skype og Hus Forbi er nye aktiviteter, der er skabt af entreprenørielle personer, og som skaber værdi. Uddannelse i entreprenørskab spiller en rolle på to områder. For det første skal det stimulere lysten til blive entreprenøriel. Det kan ske gennem undervisning i entreprenørskab, enten som en integreret del af undervisningen eller som et egentligt tema. For det andet skal elever og studerendes evner til at blive mere entreprenørielle styrkes. Det kan ske gennem viden, der har relevans for start, drift og vækst af egen organisation eller virksomhed, herunder viden om innovationsprocesser, deres organisering og arbejdsformer. Undervisningen i entreprenørskab kan både være en aktivitet, et selvstændigt fag eller elementer, der integreres i eksisterende fag. Regeringens strategi har følgende brede forståelse af begrebet entreprenørskab: Nyskabelse i forretningsøjemed eller værdiskabelse i bredere forstand. Altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og hvor ideen skaber værdi. Værdiskabelsen behøver ikke være af økonomisk art. Skabelse i en eksisterende virksomhed af nye processer og/ eller produkter, der kan være af værdi for den eksisterende virksomhed eller organisation. At starte egen virksomhed og sætte denne i drift. Regeringens vision er at: Give elever og studerende introduktion til entreprenøriel tankegang. Udvikle elever og studerendes viden om entreprenørskab. Udvikle elever og studerendes evner til at handle entreprenørielt. Undervisningen på de forskellige uddannelsesniveauer skal bygges progressivt op gennem uddannelsessystemet. Undervisningen på ungdomsuddannelserne skal bygge videre på folkeskolen osv. I folkeskolen skal fokus f.eks. være på at stimulere lysten til at skabe nyt, mens behovet for at undervise i konkrete entreprenørielle kompetencer stiger, jo tættere de studerende kommer på afslutningen af deres uddannelse. 8
9 Der skal i hele uddannelsessystemet anvendes innovativ pædagogik og innovative undervisningsmetoder i vid udstrækning. Underviseren skal anvende en fagdidaktik, der styrker den studerendes faglige kompetencer og evne til innovativ anvendelse af fagligheden i sig selv og på tværs i sammenhæng med andre fagligheder. Innovative undervisningsmetoder skal styrke brede og vedvarende kompetencer hos elever og studerende. Forskningen i entreprenørskab viser, at fuld læring opnås ved at løse praktiske problemer, hvor faglig viden kombineres med eksperimentel viden. De studerende skal deltage i kreative processer og udvikle deres eksperimentelle viden sideløbende med deres faglige viden. Et tæt samspil med erhvervslivet er også vigtigt for vellykket uddannelse i entreprenørskab. Målet er, at personer, som har modtaget uddannelse i entreprenørskab, skal skabe mere værdi for sig selv og andre end personer, som ikke har modtaget denne undervisning. Indsatsen vil bidrage til at skabe en arbejdsstyrke med entreprenørielle kompetencer og med et stort antal personer, som starter egne vækstvirksomheder eller bliver entreprenørielle medarbejdere i offentlige institutioner, foreninger eller eksisterende virksomheder.
10 4 Målsætninger for uddannelserne i 2015 Regeringens målsætninger for 2015 på de forskellige niveauer og uddannelsesretninger er beskrevet nedenfor. Indsatsen skal tilpasses den enkelte uddannelsesretning og uddannelsesniveau. Regeringen har de senere år lanceret en lang række initiativer, som har bidraget til, at der på flere områder har været en væsentlig stigning i antallet af studerende på de forskellige niveauer, der har fået undervisning i entreprenørskab. Regeringen ønsker med strategien at styrke uddannelse i entreprenørskab på alle niveauer af det danske uddannelsessystem yderligere. Udgangspunktet for undervisningen er den brede forståelse af entreprenørskab. Målsætningerne omfatter ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Folkeskolen, som er kommunernes ansvar, er fødekæde til ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Derfor er folkeskolens aktiviteter og resultater af betydning for, hvilke kompetencer kommende elever og studerende har ved starten på en ungdomsuddannelse og kan forventes at opnå gennem den fortsatte uddannelse. Der gennemføres senest i 2012 en evaluering af fremgangen på de enkelte uddannelsesniveauer, hvilket vil kunne medføre en revidering af målene. Dette arbejde er yderligere beskrevet i afsnit Folkeskolen I Folkeskolelovens 1 fremgår det, at Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Lovgivningsgrundlaget for folkeskolen åbner op for, at lærerne anvender innovative undervisningsmetoder, der styrker elevernes evne til innovativ anvendelse af fagligheden samt udvikles til selvstændighed. Der gøres allerede i dag en indsats for at skabe fag, nye undervisningsmaterialer og andre aktiviteter for elever og lærere i folkeskolen. Hertil kommer, at undervisningsmetoder, der skal udvikle skoleelevers innovative kompetencer, er forankret i bekendtgørelsen for læreruddannelsen fra I folkeskolens praktiske/musiske fag lægger undervisningen i høj grad op til, at eleverne opøves i den innovative tænkemåde, og at eleverne skal lære at gennemføre elementerne i en designproces. På baggrund af de mangeartede initiativer i forhold til folkeskolen skønnes det, at udviklingen går i den rigtige retning. Det fremtidige arbejde inden for folkeskolen vil derfor være at fortsætte de nuværende initiativer. 10
11 Anna 8. klasse, Frederiksborg Byskole: Til vores projektopgave i 8. klasse valgte vores gruppe at arbejde med at gøre Hillerød gladere. Det sjoveste var at besøge børnehaven og plejehjemmet for at finde ud af, hvad der gør folk glade i deres forskellige aldre. Det sværeste var, at vi skulle snakke med så mange mennesker for at skaffe penge til den glædessten, som vi satte op nede i Slotsarkaderne.
12 4.2 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne omfatter de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Regeringen har følgende generelle målsætning for ungdomsuddannelserne. Mål: Alle unge får gennem deres ungdomsuddannelse kendskab til innovative metoder og entreprenørielle kompetencer. Konkret betyder det, at: Evaluering af elevernes entreprenørielle kompetencer skal indgå ved eksamen i relevante fag og faglige sammenhænge. Unge på ungdomsuddannelser skal i videst muligt omfang have adgang til at vælge fag inden for entreprenørskab. Relevante lærere på ungdomsuddannelserne skal have tilbud om kvalificering og efteruddannelse i innovativ pædagogik og didaktik samt kvalificering til undervisning i fag inden for entreprenørskab. Særligt talentfulde unge skal have mulighed for at deltage i talentudviklingsprogrammer til udvikling af egne projekter eller virksomheder De gymnasiale uddannelser I alle de gymnasiale uddannelser indgår efter den seneste reform flerfaglige forløb. Hensigten er at styrke elevernes studieparathed, herunder evnen til at anvende viden og metoder fra flere fag til belysning af tværgående temaer og problemstillinger samt evnen til at sammenholde fagenes viden og metoder. Med de generelle målsætninger bliver der lagt vægt på, at eleverne skal kunne anvende deres faglige viden i en innovativ sammenhæng, og at eleverne får adgang til undervisning i entreprenørskab. For at udbrede innovations- og entreprenørskabsfag og -kurser er Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) opstartet som et pilotforløb i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Ca. 5 pct. af skolerne med gymnasiale uddannelser har deltaget i NEIS. Mål: Alle elever i en gymnasial årgang bør på sigt have deltaget i fag eller andre uddannelsesaktiviteter, der omhandler entreprenørskab. Netværk for entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) skal være landsdækkende, og på sigt bør alle institutioner med gymnasiale uddannelser deltage i netværket. Maria-Theresa 2.g, Rungsted gymnasium: Kære lærer. Du skal bare vide, hvor meget din innovative undervisning betyder for mig. Jeg er blevet meget gladere, - og det siger mine forældre og venner også. De metoder, som vi bruger i undervisningen kan jeg også bruge i de andre fag og jeg synes jeg har meget mere lyst til at læse lektier. 12
13 Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af entreprenørielle kompetencer i forhold til de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum skal indeholde et obligatorisk modul i innovativ pædagogik og didaktik. Der skal være indstiftet aktiviteter, som tilskynder lærerne til innovative undervisningsforløb, der bygger på sammenhæng mellem fag-faglighed og innovativ tænkning med udgangspunkt i det omgivende samfund. De relevante undervisere har opnået undervisningskompetence i fagene inden for entreprenørskab Erhvervsuddannelserne Ved den seneste lovrevision af erhvervsuddannelserne i juli 2007 er innovation og iværksætteri blevet styrket. I lovens formål er det nu fremhævet, at erhvervsuddannelserne skal imødekomme arbejdsmarkedets behov for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. Cirka halvdelen af alle erhvervsuddannelser indeholder nu grundfaget innovation og iværksætteri, og i en række erhvervsuddannelser undervises der derudover i innovation og iværksætteri i forbindelse med projekter og temaer. Alle erhvervsskoler skal desuden som valgfag tilbyde undervisning i etablering af egen virksomhed, herunder innovation. Gennem tilsyn med skolernes undervisningsplaner sikrer Undervisningsministeriet, at innovation indarbejdes tværfagligt i fagene med respekt for det enkelte fag og fagets kultur, og at evaluering af elevernes innovative kompetencer indarbejdes i de afsluttende prøver. I 2008 deltog ca. 30 pct. af eleverne i fag eller andre uddannelsesaktiviteter med fokus på innovation og entreprenørskab. Mål: En væsentlig større andel af en erhvervsuddannelsesårgang har deltaget i fag eller andre uddannelsesaktiviteter, der omhandler entreprenørskab. Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af relevante entreprenørielle kompetencer i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Der skal være indstiftet aktiviteter på tværs af brancher, som tilskynder eleverne til innovativ tankegang og udvikling med udgangspunkt i egen branche. 4.3 De videregående uddannelser De videregående uddannelser i Danmark dækker over professionsbachelor- og erhvervs-akademiuddannelser, søfartsuddannelserne, de kunstneriske uddannelser samt universitetsuddannelserne. Nidal 2. HG,Vejle Handelsskole: Hold da op. Ved at arbejde på denne måde, så er vi med denne opgave kommet meget længere på en time, end vi er med vores projektopgave, hvor vi har arbejdet i to dage. Og vi har endda fået ringet til to virksomheder på den korte tid.
14 4.3.1 Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser Uddannelserne skal udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Uddannelserne skal, som en integreret del af uddannelsernes faglighed, udvikle de studerendes evne til entreprenørskab med henblik på at imødekomme samfundets behov for stærke entreprenørskabskompetencer på videregående erhvervsrettet niveau. Mål: Der skal i uddannelserne anvendes innovative undervisningsformer, som udvikler de studerendes evne til at se og arbejde med muligheder samt udvikler deres forståelse af en forretningsmæssig udnyttelse af kreative ideer. Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af relevante entreprenørielle kompetencer i forhold til uddannelsesområdet. Relevante lærere på de videregående uddannelser skal have tilbud om kvalificering og efteruddannelse, der bygger på en stærk sammenhæng mellem professionsfaglighed og innovativ tænkning i forhold til praksisfeltet. Bekendtgørelsen om lektorbedømmelse vil være revideret med henblik på at indføre et element om kompetence i brug af faglighed i et anvendelsesorienteret perspektiv. Morten - Lærerstuderende på professionshøjskolen Metropol: Vi skulle på campen udvikle nye læringsmidler for nogle af de store forlag. Det var utroligt motiverende at vide, at resultatet skulle bruges af forlagene og måske skulle udgives. Det stillede store krav til vores faglighed og at vi havde gennemarbejdet tingene på en helt anden grundig måde De maritime uddannelser De maritime uddannelser, som hører under Søfartsstyrelsen, placerer sig i spektret fra et grundlæggende erhvervsrettet niveau til professionsbachelorniveau. Reformen af de maritime uddannelser i 2003 indebar et øget fokus på indførelse af innovation i uddannelserne, herunder oprettelsen af Institut for Maritim Forskning og Innovation på Syddansk Universitet. Mål: Der skal på alle de maritime uddannelser indføres undervisning i og om entreprenørskab samt innovative undervisningsmetoder. Desuden skal deltagerne på de maritime uddannelser have mulighed for at indgå i entreprenørielle miljøer, hvor de via struktureret rådgivning og vejledning kan arbejde med udvikling af egne projekter eller virksomheder. Konkret betyder det, at: Kvalifikationskravene til underviserne skal indeholde krav om entreprenørielle kompetencer. Der skal derfor etableres relevante tilbud for underviserne på de maritime uddannelsesinstitutioner om kvalificering, der tager sigte på sammenhæng mellem faglighed og innovativ tænkning i forhold til praksisfeltet. Søfartsstyrelsen skal gennem tilsyn med de maritime uddannelsesinstitutioner sikre, at entreprenørskab indarbejdes i studieordningerne i så mange fag som muligt med respekt for det enkelte fag og fagets kultur. Entreprenørskab skal indarbejdes i bedømmelserne på uddannelserne, hvor det er relevant. For at indsamle erfaringer fra vellykkede entreprenørmiljøer skal de maritime uddannelsesinstitutioner styrke samarbejdet om entreprenørskab med andre danske og udenlandske uddannelses- og videninstitutioner, herunder Institut for Maritim Forskning og Innovation. Der skal indføres entreprenørskab i uddannelserne på en måde, der også tager sigte på at udvikle rederidriften i den mindre skibsfart. 14
15 4.3.3 De videregående kunstneriske uddannelser Kulturministeriets uddannelser er omfattet af politiske flerårige aftaler, der fastlægger de fremadrettede udviklingsmål for uddannelsesområdet. Den aktuelle politiske aftale dækker perioden og tager afsæt i regeringens målsætning om videregående uddannelse og forskning med internationale perspektiver og konkurrencekraft. Aftalens indsatsområder er blandt andet styrket internationalisering og øget fokus på beskæftigelse. Der er derfor lagt vægt på, at de færdiguddannedes beskæftigelse skal forbedres, og at uddannelserne skal udvikles i samarbejde med erhvervslivet. Kulturministeriet har på denne baggrund indgået resultatkontrakter med de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvori der er opstillet mål om, at institutionerne skal indgå partnerskaber med erhvervslivet om fælles projekter om f.eks. praktik, mentorordninger, forskning og Erhvervs-ph.d er, hvor det er relevant. Institutionerne skal nøje følge arbejdsmarkedet for at tilpasse uddannelserne til samfundets behov med årlige beskæftigelsesrapporter og hjemmesider med oplysninger om jobmuligheder m.m. Endelig etableres der i den aktuelle aftaleperiode aftagerpaneler
16 knyttet til de enkelte uddannelser, der skal rådgive om uddannelsernes kvalitet og relevans, om udvikling af nye uddannelser og nye undervisnings- og prøveformer. Det innovative og kreative er det grundlæggende element i de kunstneriske uddannelser. Et af hovedmålene for uddannelserne er, at de studerende bliver bedre til at tænke entreprenørielt. Derfor er uddannelserne langt fremme med hensyn til at undervise i entreprenørskab, dog har Kulturministeriet ikke opgjort en status på, hvor langt uddannelserne er nået med at brede entreprenørskab ud. Mål: Der skal ske en relevant forøgelse af den andel af studerende som i løbet af deres studietid modtager undervisning i entreprenørskab. Dette kan ske som en selvstændig aktivitet, som et selvstændigt fag eller integreret i et eksisterende fag. Konkret betyder det, at: Uddannelsesinstitutionernes ledelser aktivt skal inddrage entreprenørskab i deres udviklingsstrategier for uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal styrke samarbejdet om entreprenørskab med andre uddannelsesinstitutioner, med erhvervslivet og med øvrige interessenter både nationalt og internationalt. Der skal på den baggrund ske en relevant udvikling af undervisningen i entreprenørskab på de enkelte uddannelser. Mulighederne for at få erfaring med entreprenørskab skal styrkes i ph.d.-uddannelsen med henblik på, at de studerende bliver motiverede til at starte virksomheder og få erfaringer, som kan styrke deres uddannelsesmæssige kompetencer på området. Det skal tilstræbes, at alle ph.d.-studerende tilbydes et kursus i entreprenørskab under deres ph.d.-uddannelse. Kulturministeriet vil i den kommende resultatkontraktperiode ( ) sikre, at den enkelte uddannelsesinstitution vil styrke indsatsen for at fremme uddannelse i entreprenørskab. I perioden vil Kulturministeriet samtidigt lave en opgørelse og mål over indsatsen på den enkelte institution Universitetsuddannelserne Videnskabsministeriet udarbejder sammen med universiteterne udviklingskontrakterne for universiteternes fremtidige fokus og målsætninger. Universiteterne har i de seneste år iværksat en række initiativer med henblik på at styrke undervisningen i entreprenørskab og motivere flere studerende til at starte egen virksomhed. Disse initiativer omfatter bl.a. oprettelsen af fag og uddannelser med fokus på entreprenørskab. Desuden findes en række entreprenørskabscentre, som støtter iværksætterkulturen ved de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det er strategiens mål at støtte op om disse lokale initiativer og centre. Både danske og udenlandske erfaringer peger på potentialet i, at studerende med forskellig faglig baggrund samarbejder om entreprenørskab. Indsatsen skal udbredes til flere studerende, og uddannelsesinstitutionerne kan i den forbindelse sammentænke deres fagudbud inden for entreprenørskab, således at der bliver åbnet muligheder for tværfaglige forløb både imellem forskellige institutter, fakulteter og på tværs af forskellige universiteter. Universiteterne kan styrke deres iværksætterprofil og uddannelseskompetencer på området, bl.a. ved at lade bachelor, kandidat og ph.d.-studerende få mere kontakt til små og nystartede virksomheder. I perioden fra 2005 til 2008 skønnes det, at der er sket en fordobling af antallet af studerende, der i løbet af deres studietid modtog undervisning i entreprenørskab. I efterårssemestret 2008 deltog ca. 2,2 pct. af de studerende på universiteterne i et kursus eller fag i entreprenørskab. Det svarer til, at 5 pct. af de studerende deltager i entreprenørskabsundervisning i løbet af deres studietid. 16
17 Mål: En markant større andel af de studerende skal tage fag og kurser inden for entreprenørskab i løbet af deres studietid. Konkret betyder det, at: Der etableres tværfaglige entreprenørskabsforløb, som kan bidrage til at styrke området, idet universiteterne får mulighed for at sammentænke deres fagudbud, så der åbnes op for tværfaglige forløb imellem forskellige institutter, fakulteter og på tværs af universiteterne. Danske uddannelsesinstitutioner skal styrke samarbejdet om entreprenørskab med udenlandske universiteter for derved at indsamle erfaringer fra de bedste internationale entreprenørskabsmiljøer. I den forbindelse kan kontakten med de danske innovationscentre øges. Mulighederne for at få erfaring med entreprenørskab skal styrkes i ph.d.-uddannelsen med henblik på, at de studerende bliver motiverede til at starte virksomheder og få erfaringer, som kan styrke deres kompetencer på området. Det skal tilstræbes, at alle ph.d.-studerende tilbydes et kursus i entreprenørskab under deres ph.d.-uddannelse.
18 Fonden for Entreprenørskab For at styrke og skabe en sammenhængende national indsats etablerer regeringen Fonden for Entreprenørskab. Fonden skal skabe en sammenhængende national indsats for uddannelse i entreprenørskab og blive et nationalt videncenter for uddannelse i entreprenørskab. Fonden vil modtage en statslig bevilling fra globaliseringsreserven på 25 mio. kr. årligt i perioden Bevillingen er fordelt på 10 mio. kr. årligt i fra aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling samt 15 mio. kr. årligt i fra aftale om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv. For 2010 er der på Videnskabsministeriets område allerede afsat 10 mio. kr. Bevillingen er bundet op på en resultatkontrakt mellem staten og fonden. Desuden lægges der op til, at private virksomheder og foreninger kan bidrage med økonomisk støtte, materiale til undervisning, virksomhedsbesøg og undervisere. Selvstændighedsfonden har udover den statslige bevilling på 30 mio. kr. i perioden tiltrukket eksterne midler i form af sponsorater, in-kind-bidrag og projektfinansiering for i alt 76 mio. kr. IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy har ligeledes tiltrukket ekstern kapital. Regeringens nuværende økonomiske støtte til IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy ophører. Fonden for Entreprenørskab vil fremover have det overordnede ansvar for under eget navn og brand at finansiere, igangsætte og udvikle relevante aktiviteter, herunder opgaver, som IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy tidligere har fået statslige bevillinger til. Fonden for Entreprenørskab skal støtte uddannelsesinstitutioner på alle niveauer i at nå regeringens mål samt støtte dem med at styrke og effektivisere deres strategiske satsning på uddannelse i entreprenørskab. Fonden skal sikre en systematisk indsamling og spredning af viden, igangsætte aktiviteter på området og arbejde for mere opbakning og ejerskab i uddannelsessystemet. Det skal ske ved en målrettet og koordineret indsats på alle uddannelsesniveauer. Indsatsen på de tre overordnede niveauer af uddannelsessystemet folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bør være tilpasset det enkelte niveau. Danmark har omkring 1900 folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Disse mindre institutioner har ikke mulighed for løfte opgaven uden støtte udefra. Det kræver derfor en permanent indsats på disse uddannelsesniveauer af Fonden for Entreprenørskab for at styrke undervisning i entreprenørskab. De videregående uddannelsesinstitutioner har derimod en størrelse og faglig bredde, så de på sigt kan løfte opgaven mere eller mindre uafhængigt af Fonden for Entreprenørskab. De videregående uddannelsesinstitutioner har været inde i en positiv udvikling og har de seneste år 18
19
20 arbejdet med en række vigtige initiativer i forhold til undervisningen i entreprenørskab. Der er dog et stykke til målet. Fonden skal derfor frem til 2015 støtte denne indsats og løfte området. Løftet skal swe. Fonden skal investere i de videregående uddannelsers strategier for entreprenørskab. En særlig del af Fondens budget vil være reserveret til denne indsats. Selvstændighedsfonden har opnået gode resultater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og står i en god udgangsposition for at løfte opgaven med at etablere Fonden for Entreprenørskab. Regeringen har derfor aftalt med Selvstændighedsfonden Young Enterprise, at Fonden for Entreprenørskab etableres inden for rammerne af Selvstændighedsfonden. Selvstændighedsfondens bestyrelse har tilkendegivet, at den er positiv overfor at ændre formål og vedtægter, således at fonden vil kunne løfte de opgaver, der er beskrevet i denne strategi. Omstruktureringen af Selvstændighedsfonden herunder vedtagelser af nye vedtægter sker inden udgangen af 2009 gennem en tæt dialog mellem den nuværende bestyrelse og Partnerskabet for Uddannelse i Entreprenørskab. En ny bestyrelse vil blive konstitueret i begyndelsen af Den nye bestyrelse vil bygge videre på det gode arbejde i den nuværende bestyrelse. Økonomi- og erhvervsministeren og Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling vil hver udpege et nyt medlem til den nye bestyrelse. De øvrige medlemmer vil blive valgt af en Supervisory Committee med deltagelse af repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og relevante organisationer. Desuden vil der for at sikre en bred inddragelse af alle uddannelsesretninger oprettes en række rådgivende fora for de respektive uddannelsesniveauer. 5.1 Fondens opgaver Fonden for entreprenørskab skal varetage 10 overordnede opgaver: 1. Udvikling af entreprenørskabsundervisning Fonden skal fokusere på uddannelsesinstitutionernes udvikling af undervisning i entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer, og fonden skal medvirke til en forankring af viden og kompetencer på de enkelte skoler og institutioner. 2. Udvikling af uddannelsesforløb, kurser og undervisningsmetoder til studerende Fonden skal administrere midler til udvikling af uddannelser og kurser til elever og studerende i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I den forbindelse kan Fonden desuden fungere som den koordinerende instans mellem uddannelsesinstitutionerne med det formål at skabe tværfaglige tilbud, hvor studerende med forskellig uddannelsesmæssig baggrund har mulighed for at møde hinanden. Derudover kan Fonden i samarbejde med forskere og undervisere udvikle nye undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer. 3. Udvikling af prøver og eksamener Fonden skal bidrage til udviklingen af prøver og eksamensformer, der muliggør evaluering af elever og studerendes entreprenørielle kompetencer herunder medvirke til at gøre fagene meritgivende. 4. Talentudvikling Fonden skal udvikle talentstøtteprogrammer for særligt talentfulde unge, som driver egen virksomhed, mens de er under uddannelse. 5. Indsamling og formidling viden Fonden skal være centrum for indsamling og spredning af viden om uddannelse i entreprenørskab i Danmark. Dette kan ske via initiering af forskning, analyser og evalueringer inden 20
21 for området, samt spredning af viden til relevante aktører i samfundet, herunder uddannelsesinstitutionerne. 6. Internationale og tværnationale initiativer Fonden skal sikre en international og tværnational dimension i arbejdet med at fremme uddannelse i entreprenørskab. Dette kan være i form af videndeling i internationale fora, via tværnationalt samarbejde i f.eks. Øresundsregionen, eller via samarbejde med de danske innovationscentre i udlandet. 7. Udvikle og medfinansiere entreprenørskabsstrategier i uddannelsessystemet Fonden kan investere i de enkelte institutioners entreprenørskabsstrategier. Det skal bidrage til, at uddannelsesinstitutionerne får ambitiøse og langsigtede strategier for undervisning i entreprenørskab. En del af Fondens bevilling vil være øremærket til investeringer i de videregående uddannelsesinstitutioner. 8. Dialog med uddannelsesinstitutionerne Fonden bør understøtte udviklingen af strategien for uddannelse i entreprenørskab på alle niveauer af uddannelsessektorer. 9. Iværksætte kulturbærende aktiviteter Fonden skal kunne støtte op om nye og eksisterende initiativer, der fremmer en entreprenøriel kultur, f.eks. Venture Cup, European Business Game og Global Entrepreneurship Week. 10. Operatør på fremtidige statslige og regionale initiativer Fonden skal i visse tilfælde udpeges til operatør på statslige og regionale projekter, herunder strukturfondsprojekter. Samtidig skal Fonden kunne påtage sig en rolle som koordinator eller tovholder med henblik på at sikre implementeringen af statslige og regionale projekter. 5.2 Fondens samspil med andre aktører Et væsentligt fundament for succes og gennemslagskraft for den nye struktur er, at Fonden for Entreprenørskab i videst muligt omfang inddrager eksterne aktører i sit arbejde. Virksomheder, kommuner og regionale aktører samt andre interessenter kan være med til at medfinansiere konkrete aktiviteter eller selve driften af fonden. De forskellige arrangementer kan være en god indgang for virksomhederne til at skabe kontakt til studerende med interesse for entreprenørskab. De regionale vækstfora har fokus på iværksætteri og vækst, og flere har iværksætteri i uddannelserne som indsatsområde. Derved lægger denne strategi op til, at de regionale aktører og Fonden kan samfinansiere indsatsen på dette område. Private virksomheders bidrag i form af sponsorater, medfinansiering af projekter og frivillig arbejdskraft spiller en central rolle i Selvstændighedsfonden Young Enterprise i dag. Der lægges op til, at dette tætte samarbejde fortsættes og styrkes yderligere i Fonden for Entreprenørskab, da denne involvering er et afgørende kriterium for at styrke uddannelsesområdet. Inden for områderne forskning og udvikling, rådgivning og risikovillig kapital er der aktører, som vil kunne bidrage positivt til Fondens arbejde. Det kan være i form af netværk eller udviklingen af kurser, praktikophold og workshopper.
22 6 Partnerskab for uddannelse i entreprenørskab For at sikre implementering og opfølgning på strategien nedsætter regeringen et Partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Partnerskabet har til formål at realisere regeringens overordnede strategi for uddannelse i entreprenørskab. Det skal gøres via regelmæssig diskussion af mål og midler samt inddragelse af interessenter. Partnerskabet vil mødes årligt med Fonden for Entreprenørskab og relevante interessenter for at diskutere fremdriften i indsatsen for undervisning i entreprenørskab. Det sker på baggrund af en årlig redegørelse fra Partnerskabet, som følger op på strategien og måler fremskridtet. Økonomi- og Erhvervsministeriet er formand og sekretariat for Partnerskabet. Formandskabet varetager tilsynet med Fonden for Entreprenørskab. Partnerskabet vil blive inddraget i indgåelse af resultatkontrakter og opfølgning herpå. Strategien for uddannelse i entreprenørskab, herunder målsætningerne for uddannelsessystemet og opgaverne for Fonden for entreprenørskab, evalueres i 2012 af Partnerskabet. Evalueringen forelægges regeringen. Partnerskabet vil være ansvarligt for, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, at udvikle en række evalueringsmetoder, som kan give regeringen et forbedret beslutningsgrundlag i fremtiden. Metoderne skal på kort sigt dokumentere, om andelen af elever og studerende, som modtager entreprenørskabsundervisning, lever om til målsætningerne i denne strategi. På lang sigt skal metoderne gøre det muligt at effektmåle, i hvilken grad entreprenørskabsundervisning påvirker de studerendes evner, kompetencer og interesse for entreprenørskab. 22
23
24 I fremtiden skal væsentlig flere elever og studerende have undervisning i entreprenørskab. Samtidig oprettes en ny fond, der samler indsatsen. Det er kernen i regeringens nye strategi for uddannelse i entreprenørskab. til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi. Det er regeringens vision bl.a. at udvikle elevers og studerendes viden om entreprenørskab og deres evne til at handle entreprenørielt. Uddannelse i entreprenørskab er med til at skabe flere nye virksomheder med vækstpotentiale og flere vækstiværksættere. Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem uddannelsessystemet stimulerer unges evne Strategi for uddannelse i entreprenørskab er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. 24
Strategi for uddannelse i entreprenørskab
Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Kulturministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategi for uddannelse i entreprenørskab 1 1. Indledning Globaliseringen giver
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereAFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?
AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)
skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 11 Offentligt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelser og kreative erhverv styrker Danmarks konkurrenceevne. v/ formand Hans Skov
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereTalentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014
Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 KULTUR & FRITID Hvorfor talentstrategi? Formålet med talentstrategien er at skabe de optimale vilkår for den enkelte, så talentet stimuleres
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereUDKAST af 16. december 2014
UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale. uddannelser
Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale 1 Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale 1 1: om systemet 1. En institution,
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond. Vi investerer i din fremtid
FORMÅL OG EFFEKT Kompetencefabrikken er udviklet for at sikre en tilførsel af ny viden og kompetencer til erhvervsservicesystemet samt understøtte netværksdannelse og samspil erhvervsfremmeaktørerne imellem.
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereDanske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.
UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereRådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet. Undervisningsminister Tina Nedergaard
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet Undervisningsminister Tina Nedergaard Rådets anbefalinger for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes regionale
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereHar du forskningsideen?
det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereFra tanker til handling og tilbage igen
86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan
hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...
Læs mereProjektets titel Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereRegion Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg
Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november 2012 - Christiansborg Hvorfor er det godt at forske her? Vi er hjemsted for landets eneste virkelige globale klynge
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereUdslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde
Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereSteno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen
STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes
Læs mereUddannelsesplan 2016. UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd.
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereAalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 09.04.2014. Punkt 5. 2014-9076.
Punkt 5. Aalborg Festivals. 2014-9076. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der arbejdes videre med at realisere Aalborg Festivals, at mål og handlingsplan
Læs mereInput til Hovedstadsstrategien fra Hovedstaden. // CENTERDIREKTØR, CLAUS BJØRN BILLEHØJ, REGION HOVEDSTADEN 8. April 2014
Input til Hovedstadsstrategien fra Hovedstaden // CENTERDIREKTØR, CLAUS BJØRN BILLEHØJ, REGION HOVEDSTADEN 8. April 2014 Hvad er Hovedstaden? En lille storbyregion på kanten af verden, knudepunkt mellem
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereLO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015. Uddannelse. Bedre uddannelse til alle
LO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015 Uddannelse Bedre uddannelse til alle Hovedudfordringer 2016-2019: Øget krav om fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet kræver bedre grundlæggende kvalifikationer.
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereErhvervspolitik Ishøj Kommune
Idé- og handlingskatalog 2015-2017 Erhvervspolitik Ishøj Kommune Udkast version 8 11.9.2014 1 Indhold Indledning... 3 Vores vision: Ishøj den bedste forbindelse til vækst og udvikling... 3 1. TEMA: UDVIKLING,
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereMinistertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00
Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereVækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Midtjylland
Faktaark om enkelte initiativer 15. maj 2013 Vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Midtjylland En styrket fødevareindsats i Region Midtjylland Der er et stort vækstpotentiale i Region
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereRetningslinier for Forum for Specialpædagogik
Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt
Læs mereAALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI. Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021
AALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold introduktion 04 del 1 perspektiver på kompetenceudvikling på aau 06 del 2 prioriterede kompetenceudviklingsindsatser
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 15. april 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland I 2030 har alle borgere mulighed for
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereHandlingsplanen er ikke udtømmende for alle dele af ministeriets virksomhed og justeres årligt efter behov.
Handlingsplan for Ministeriet for Børn og Undervisning 2013-15 Handlingsplanens formål Med handlingsplan for Ministeriet for Børn og Undervisning 2013-15 fastlægges indholdet i de fokusområder, som har
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereDe femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mere