NORDJYLLAND I UDVIKLING

Transkript

1 NORDJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst

2 SIDE 1 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING kr. ekstra til forbrug. Hver måned og til den gennemsnitlige nordjyske husholdning. Og 2,75 mia. kr. mere til borgernær offentlig velfærd i Nordjylland. Sådan kan virkeligheden se ud i Nordjylland om ti år, hvis vi i Danmark formår at løfte væksten med bare en halv pct. mere om året, end prognoserne lige nu forudser. Desværre har disse vækstløft lange udsigter. I årene frem til krisen havde Danmark nemlig en lavere økonomisk vækst end andre sammenlignelige lande. Og skuer man frem i tiden, vil Danmark være et af de lande, hvor levestandarden øges mindst. Væksten kommer altså ikke af sig selv. Det billede vil DI gerne ændre. Og det tror vi, nordjyderne også vil. For selvom vækstdiskussionen for mange måske virker højtflyvende og akademisk, så er den i virkeligheden ganske konkret. Den har nemlig direkte konsekvenser for almindelige danskere, som beregningerne for Nordjylland viser. Med kampagnen Danmark som udviklingsland inviterer DI danskerne til dialog om vækst. Mere konkret ønsker vi at diskutere, hvordan vi kan få råd til større privat forbrug og mere velfærd fremover. Hvad skal Danmark med andre ord gøre for at blive rigere? DI indleder vækstkampagnen i Nordjylland. Det er et godt sted at starte. DI s undersøgelser viser, at Nordjylland er klar til vækst og udvikling. Otte ud af 10 nordjyder bekymrer sig nemlig om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi, mens hver 10. nordjyde er meget bekymret. Vi ønsker at diskutere med alle, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i den private sektor i Nordjylland. Vores bud er, at vejen til fremgang går gennem de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet. De skal understøtte udvikling i alle egne af landet, for hver egn af Danmark har sine styrker og sine udfordringer. Men hvad mener du? November 2010 DI Organisation for Erhvervslivet

3 DI ANALYSE Nordjylland i udvikling SIDE 2 3 Behov for vækst og udvikling 6 Vækst i nordjylland og i danmark 11 Danmark som udviklingsland 15 Velstand og udvikling 17 Nordjylland som udviklingsland

4 SIDE 3 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE Behov for vækst og udvikling Danmark er i dag verdens 14. rigeste land, men vi er godt på vej til at blive overhalet af lande som Storbritannien, Korea og Taiwan. Og det er ikke bare krisen, der har sendt Danmark til tælling. Allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008 var væksten lavere i Danmark, end i de lande vi gerne vil sammenlignes med. I de 10 år fra 1999 til 2008 steg BNP med gennemsnitligt 0,8 procentpoint mindre i Danmark end i OECD-landene og 0,6 procentpoint mindre end i EU. Væksten i Nordjylland var en smule højere end gennemsnittet for hele Danmark, men stadig væsentlig lavere end gennemsnittet for OECD eller EU-landene. fende bundplacering. Kun Japan forventes at have lavere vækst end Danmark i de kommende 15 år. Uden vækst må vi acceptere, at privatforbruget og kvaliteten af den offentlige service i Danmark ikke kan stige i samme grad, som det gør i udlandet. Betydningen af vækst i Nordjylland Effekt på privat og offentligt forbrug i 2020 af en årlig realvækst over en pct. Forskel fra grundscenariet i OECD s prognose. Det halter med væksten i Danmark Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, Privat forbrug (per måned) Offentlig service +0,5 point +1 point +1,5 point kr kr kr. 2 3/4 mia. kr. 5½ mia. kr. 8½ mia. kr. Pct. 3,0 2,5 2,0 Note : Beregningerne tager udgangspunkt i de regionale nationalregnskaber for 2008 fremskrevet til 2009 med vækstraten for hele landet. Effekten på privat og offentligt forbrug er beregnet ved konstant andel af BNP svarende til andelen på landsplan i Det anførte privatforbrug er per måned for en gennemsnitlig hustand. Det offentlige forbrug indeholder forbrug i kommuner, regioner og staten. Kilde : Danmarks Statistik og DI beregninger 1,5 1,0 0,5 0,0 Nordjylland Danmark Kilde : Danmarks Statistik og OECD EU OECD Historien kan vi ikke ændre på, men vi kan sikre, at lavvæksten ikke fortsætter. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har for nylig opgjort vækstpotentialet i medlemslandene frem mod Her indtager Danmark en meget skuf- En årlig realvækst på bare 1,5 pct. (0,5 point mere end OECD s prognose) svarende til lidt mindre end Danmarks gennemsnitlige vækst fra , vil betyde, at en gennemsnitlig nordjysk husholdning i 2020 har godt kr. mere til forbrug om måneden, end hvis den gennemsnitlige årlige realvækst blot bliver på en pct. de kommende ti år. Samtidig vil der årligt være 2 3/4 mia. kr. mere til offentlig service alene i Nordjylland. En årlig realvækst på 2,5 pct. svarende til gennemsnittet i OECD-landene fra vil

5 di analyse NordjyllaNd i udvikling SidE 4 dansk velstand taber terræn Underliggende vækst i BNP, Tyrkiet Australien Norge Irland Luxembourg Slovakiet Korea New Zealand USA Mexico Østrig Tjekkiet Finland Spanien Schweiz Storbritannien Ungarn Island Polen Belgien Canada Sverige Frankrig Italien Holland Grækenland Portugal Tyskland Danmark Japan 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. Kilde : OECD Economic Outlook, nr. 87 give hele kr. mere til forbrug per måned for en gennemsnitlig nordjysk husholdning og ekstra 8,5 mia.kr. årligt til øget offentlig service. Vil vi have råd til et højt privat forbrug og offentlige serviceydelser i verdensklasse, er vi altså nødt til at sørge for, at OECD s forudsigelse ikke bliver til virkelighed med andre ord; vi skal have skabt vækst og udvikling i Danmark. Den gode cirkel er rammen for udvikling. Det private erhvervsliv skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Den private velstand er grundlaget for, at den offentlige sektor kan uddanne kvalificerede medarbejdere, udbygge infrastrukturen, jobcentre, ældrepleje mv. Kort sagt; den offentlige og private sektor er gensidige afhængige af hinanden. Erhvervslivet skal være større, hvis ikke velfærden må blive mindre. den gode cirkel velstand indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden Privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv.

6 SIDE 5 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE Vækst i Nordjylland og i Danmark Dele af Nordjylland har nogle gange været kategoriseret som udkant. Udkant eller ej, så er der behov for vækst og udvikling i hele Danmark. Hver egn af landet har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at tænke nyt og udnytte styrkerne bedst muligt. Økonomiske nøgletal Indbyggertal : per 1. januar 2010 svarende til 11 pct. af Danmarks befolkning. BNP i 2008 : 162,3 mia. kr. svarende til godt ni pct. af samlet dansk BNP. Nordjylland Hele landet BNP/indbygger, 2008,kr Produktivitet (Bruttoværditilvækst/ præsteret time), 2008, kr. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, , pct ,9 0,7 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Helt overordnet set, er der to veje til højere vækst enten skal vi have flere ressourcer eller også skal vi blive dygtigere, smartere og bedre til at løse opgaverne. Vi skal gå begge veje 1. En stor og kompetent arbejdsstyrke sikrer, at virksomhederne kan få de hænder og de kvalifikationer, der skal til for at udvikle og øge aktiviteten. I Nordjylland ligesom i resten af Danmark og i mange andre vestlige lande bevirker den demografiske udvikling, at der bliver færre personer i arbejdsstyrken de kommende år. 1 Læs hele DI s Vækstudredning 2010 Udviklingshjælp til Danmark på di.dk/dengodecirkel.

7 DI ANALYSE Nordjylland i udvikling SIDE 6 DI s Vækstmodel Målet Økonomisk vækst Anvendelsen af ressourcer Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne De tre ressourcer Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Fundamentet Sunde og stabile økonomiske rammer Arbejdsmarkedet, 2009 Nordjylland Hele landet Samlet beskæftigelse Erhvervsfrekvens 76,3 76,9 Beskæftigelsesfrekvens 74,8 75,6 Ledighed (ekskl. aktiverede), pct.* 4,6 4,2 Andel årige med en videregående uddannelse (pct.) 21,7 25,8 Andel 29-årige med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (pct.) 68,7 66,2 Gennemsnitlig pendlingsafstand (km.) 21,5 19,1 Note : * September 2010 Kilde : Danmarks Statistik

8 SIDE 7 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE Arbejdsstyrken i Nordjylland personer Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger Samtidig er det nordjyske uddannelsesniveau lavere end det gennemsnitlige uddannelsesniveau i hele landet. Der er flere ufaglærte og flere faglærte, men færre med en lang videregående uddannelse i Nordjylland 2. Til gengæld er de unge hurtigere til at få en uddannelse i Nordjylland. Hvilke kvalifikationer virksomhederne har behov for hos medarbejderne, er meget forskellig fra en branche til en anden. I medicinalindustrien og rådgivningsvirksomheder er der oftest en relativt høj andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser, mens der i eksempelvis byggeriet og metalindustrien er en høj andel faglærte medarbejdere. Virksomhederne vil derfor vælge at slå sig ned i områder, hvor de vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft det gælder både nationalt og internationalt. Erhvervsstruktur, 2009 Andel af samlet beskæftigelse (pct.) Nordjylland Hele landet fremstillingsindustri bygge og anlæg 7 6 handel transport 4 5 anden privat service* Andel nye virksomheder (pct.), ,6 12,0 Note : *Anden privat service er ekskl. finansiering, forsikring og ejendomshandel mv. Kilde : Danmarks Statistik 2 Det nordjyske vækstforum har de seneste år haft særligt fokus på at styrke uddannelsesmulighederne i Nordjylland samt at få flere højtuddannede ud i de nordjyske virksomheder.

9 DI ANALYSE Nordjylland i udvikling SIDE 8 I Nordjylland kommer en større del af erhvervslivets samlede omsætning fra landbrug og byggeri end i resten af landet. Samtidig fylder private servicevirksomheder indenfor eksempelvis erhvervsservice samt information og kommunikation mindre i Nordjylland. Næsten uanset hvilken branche en virksomhed tilhører og hvor i landet den er placeret, så er den i konkurrence med udenlandske virksomheder. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i konkurrencen med udenlandske virksomheder, skal vi have fokus på erhvervsvilkårene i Danmark. Virksomhedernes globale konkurrenceevne grundlægges lokalt. Nordjylland og omverdenen I 2009 havde nordjyder arbejde uden for Nordjylland samtidig pendlede personer ind i Nordjylland. Der er altså mere arbejdskraft, end der er arbejdspladser i Nordjylland. De fleste pendler mellem naboregioner. Virksomhedernes internationale aktiviteter : Andel, der har oprettet arbejdspladser i udlandet i årene frem til krisens udbrud : 27 pct. (26 pct. for hele landet) Andel, der har planer om at oprette arbejdspladser i udlandet frem mod 2015 : 7 pct. (14 pct. for hele landet) Note : Virksomheder beliggende i Region Nordjylland. Kilde : DI s Virksomhedspanel, undersøgelse blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april 2010 Pendling til naboregionerne, Kilde : Danmarks Statistik.

10 SIDE 9 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE Udmærket erhvervsklima i Nordjylland Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct Kilde : DI Spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds DI har for nylig gennemført en større undersøgelse af det lokale erhvervsklima i Danmark se Generelt er virksomhederne godt tilfredse med erhvervsklimaet i Nordjylland. Der er dog plads til forbedringer. Virksomhederne peger særligt på infrastruktur og arbejdskraft, herunder arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og kvaliteten af de lokale jobcentre, som områder, hvor der er plads til forbedringer i Nordjylland. Områder med plads til forbedring i Nordjylland TOP 5 1 Infrastruktur og transport (kommunale veje, kollektiv trafik) 2 Arbejdskraft (kvalificerede medarbejdere, lokale jobcentre) 3 Kommunens image (tiltrækning af nye virksomheder og borgere) 4 Brug af private leverandører (åbenhed, betalingsfrister) 5 Skatter og afgifter (dækningsafgift, gebyrer)

11 DI ANALYSE Nordjylland i udvikling SIDE 10 Danmark som udviklingsland Sunde og stabile økonomiske rammer er fundamentet for vækst og udvikling. Som det ser ud nu, er fundamentet ikke i orden. Der er underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Årsagerne hertil er mange. En væsentlig årsag er det faktum, at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at der bliver færre til at forsørge flere. Og at det bliver sværere for virksomhederne at få den arbejdskraft, som der er behov for. Udfordringen opstår, fordi de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er væsentlig større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Offentlige underskud så langt øjet rækker Offentlig saldo som andel af BNP Pct Kilde : Finansministeriet År

12 SIDE 11 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE Flere personer udenfor arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet de kommende år personer Arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrken Kilde : DREAM 2009 Velfærdsaftalen fra 2006 var et vigtigt skridt på vejen til at håndtere de udfordringer, som den demografiske udvikling giver. Der er dog behov for yderligere reformer, hvis vi også i fremtiden skal have hænder nok på det danske arbejdsmarked. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, år, 2009 Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre lande. Det skyldes særligt, at kvindernes erhvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Men vi arbejder få timer Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009 Island Danmark Norge Sverige Holland Canada New Zealand UK Tyskland Australien Østrig Finland USA Spanien Japan Portugal Irland OECD Frankrig Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Grækenland Belgien Polen Mexico Italien Ungarn Kilde : OECD Pct. Grækenland Ungarn Polen Tjekkiet Mexico Italien USA Gns. OECD New Zealand Portugal Island Japan Canada Slavakiet Australien Spanien Finland Storbritannien Østrig Sverige Luxembourg Danmark Frankrig Belgien Irland Norge Tyskland Holland Kilde : OECD Timer

13 DI ANALYSE Nordjylland i udvikling SIDE 12 Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde : Danmarks Statistik Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligt tilbage. Samlet set er det danske arbejdsudbud nogenlunde på niveau med gennemsnittet i OECD. Mere arbejde gør det ikke alene vi skal også arbejde smartere, bedre og mere effektivt. Her er investeringer, uddannelse og innovation nøglen. Historisk set er dansk vækst primært sket via produktivitetsstigninger. Men produktiviteten stiger Videregående uddannelse for to generationer, 2008 Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i procentpoint Sydkorea Frankrig Polen Irland Spanien Norge Belgien Portugal Sverige Japan Canada Danmark New Zealand Holland Storbritannien Australien Italien Ungarn Schweiz Grækenland Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Island USA Finland Østrig Tyskland Note : Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde : OECD, Education at a Glance, 2010 Rusland OECD Eurozone Procentpoint

14 SIDE 13 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE slet ikke i samme tempo som tidligere. Danmark er tilmed et af de lande i OECD med den laveste vækst i produktiviteten de seneste år. Tidligere gav investeringer i maskiner, transportmidler, bygninger mv. et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten. Dette bidrag er helt forsvundet de seneste år. Samtidig er bidraget fra, at vi løser opgaverne smartere (totalfaktorproduktiviteten), og fra, at vi uddanner os mere, blevet væsentlig mindre. Det danske uddannelsesniveau har i mange år ligget i den internationale top, men i takt med, at uddannelsesniveauet i udlandet øges med raketfart sakker Danmark bagud. Danske unge er i dag ikke bedre uddannede end eksempelvis unge fra Irland, Frankrig eller Korea. Der er heldigvis bred enighed om, at disse er nogle af de helt centrale udfordringer, Danmark står overfor. Regeringens vækstforum bestående af arbejdsmarkedets parter, ministre, økonomer og andre fagfolk har for nylig listet ti centrale udfordringer for Danmark. Ti centrale udfordringer for vækst i Danmark : Produktiviteten er i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitlig i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Kilde : Vækstforum, september 2010 Udfordringerne er ikke nye og de bliver kun mere og mere aktuelle. Jo længere tid vi venter, jo større reformer skal der til.

15 DI ANALYSE Nordjylland i udvikling SIDE 14 Velstand og udvikling Vi har en meget høj levestandard i Danmark og det skal vi blive ved med at have. Høj realløn og høj levestandard må være målet, men vi skal også være åbne overfor, at det kræver, at vi yder noget ekstra og kan noget særligt. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er det afgørende, at det vi producerer i Danmark er af høj kvalitet, har en særlig service tilknyttet eller andet, der gør, at kunderne er villige til at betale en høj pris for produkterne. Konkurrencen på verdensmarkedet er hård. De produkter, der i går blev betragtet som høj kvalitet og noget særligt, er i morgen helt standard og lavet i en billigere version i et land, hvor omkostningerne er lavere. Innovation og fornyelse er derfor absolut nødvendigt, hvis det skal være muligt for et land som Danmark at opretholde en høj pris for vores produkter. Alternativet er, at produkterne produceres udenfor Danmark. Virksomhederne i dag er globale. De har kontorer og produktion i mange forskellige lande. I 2008 beskæftigede datterselskaber af danske virksomheder 1,5 mio. mennesker uden for Danmarks grænser. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende eller blot bremse op. Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008 Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland Holland Schweiz Tyskland Irland Frankrig Italien Storbritannien USA Spanien Japan Korea Tjekkiet Portugal Polen Ungarn Kilde : US Bureau of Labor Statistics Euro pr. time

16 SIDE 15 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Reduktion af andre omkostninger For at følge med konkurrenterne Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark For at få adgang til specialiseret viden og teknologi Skatteforhold Andet Forbedring af kvaliteten og introduktion af nye produkter Handels- og toldbarrierer gør det svært at eksportere fra Danmark Pct. Kilde : DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet ultimo april 2010 Når virksomhederne udvider i udlandet, er det vigtigt at skelne mellem om udvidelsen sker som et tilvalg af udlandet eller et fravalg af Danmark. At en virksomhed opretter en produktionslinje eller et salgskontor i Kina, fordi en stor del af omsætningen efterhånden kommer fra det kinesiske marked, er ikke nødvendigvis noget, vi bør bekymre os om i Danmark. Det er en helt anden, og mere alvorlig sag, hvis danske virksomheder udvider i udlandet, fordi de vurderer, at de ikke kan få de medarbejdere i Danmark, som de har behov for, eller at det ikke kan betale sig at producere et givent produkt i Danmark. Skal Danmark opnå det fulde udbytte af globaliseringen og den internationale produktionsdeling er det vigtigt, at virksomhederne har nogle sunde rammer at udvikle sig i og adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

17 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 16 Nordjylland som udviklingsland Nordjyderne er klar til vækst og udvikling. Otte ud af ti nordjyder bekymrer sig om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Hver tiende er meget bekymret. Samtidig er nordjyderne helt bevidste om, at det ikke nytter noget at efterlade regningen i børneværelset. Et flertal af nordjyderne ønsker ikke at stifte gæld for at finde pengene til offentlig service i de kommende ti år. Nordjyderne efterlyser vækst I hvilken grad er du bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi? Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde : Megafon, 107 besvarelser i Region Nordjylland Nordjyderne vil ikke finansiere velfærden med gæld Hvor stor gæld mener du, det er acceptabelt, at staten stifter pr. dansker over de næste 10 år for at opretholde udgifterne til velfærden? Pct Note : 60 personer har svaret ved ikke. Disse er ikke medtaget. Kilde : Megafon, 107 besvarelser i Region Nordjylland kr kr kr kr kr kr. eller mere

18 Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard og Maria Hove Pedersen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

19 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : DI@di.dk DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. På di.dk/danmarksomudviklingsland kan du læse publikationen Inspiration til udvikling, hvor DI fremlægger 100 konkrete forslag til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Vi ser frem til at drøfte disse og andre gode forslag på vores vækstarrangementer i Nordjylland. Kom og vær med! Klik ind på: di.dk/danmarksomudviklingsland facebook.com/udviklingsland