GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE"

Transkript

1 Nyhedsorientering januar 2011 GLASS- STEAGALL 1933: Franklin Roosevelt underskriver Glass/Steagall-banklovgivningen AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Ved et møde den 6. januar beskrev Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg, hvorledes den fortsatte eurokrise som i virkeligheden er hele det transatlantiske Inter Alpha-kontrollerede finanssystems dødskrampe allerede er ved at blive ført over i en økonomisk politik med uhyggelige paralleller til 30 erne. Eutanasi, som man lovede aldrig mere at ville acceptere efter nazisternes massemord, er nu på vej tilbage. Men umenneskelige nedskæringer vil kun gøre krisen dybere. Derimod kan en Glass/Steagall-bank- og finansreform, efterfulgt af massive offentlige investeringer i store infrastrukturprojekter, give Danmark og verden en vej ud af krisen. Hele mødet kan ses på Velkommen til 2011, som vi allerede nu kan garantere, vil skrive sig ind i historiebøgerne som et ufatteligt afgørende år for hele menneskeheden. Det var med hiv og sving, med kunstigt åndedræt, hæfteplaster og tyggegummi, at det globale finanssystem overlevede julen og nytåret 2010, men allerede i de første dage af 2011 er eurokrisen tilbage. Eurokrisen er en systemkrise Men eurokrisen er ikke bare en krise for euroen, det er en krise i hele det globale finanssystem, som det siden 1971 har været grupperet omkring Inter Alpha-bankgruppen og et transatlantisk globalt spekulationscirkus med centrum i City of London og Wall Street. Hele dette system, som bid for bid har omformet verden, og specielt Europa og USA, fra at være en verden baseret på nationalstater, der havde det almene vel som sit hovedformål, og som så det som sin opgave at sikre en fremtid for befolkningerne i de forskellige nationer med et internationalt samarbejde på det grundlag. Siden 1971 er det i stedet blevet til en økonomisk verden, der er blevet styret af en finansiel verden, hvor det almene vel, og hvordan der går for landene og befolkningerne, er totalt ligegyldigt. Det eneste, det drejer sig om, er, hvordan det globale finansoligarki kan øge sin magt, kan KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 tjene penge på penge og kan få det, som de vil have det. Det er det, der nu kollapser. Euroen, og euroens krise, er et udtryk for det, men hvis ikke der kommer et totalt skifte i politikken, så er det ikke bare euroen der ryger, men hele den globale civilisation. Det her går ufatteligt hurtigt, og det er ikke kun en krise i visse lande i Europa, det er, som alle ved, i allerhøjeste grad også en eksistentiel krise i USA. Samtidigt, som de fleste nok har lagt mærke til, da det i går og i dag var et tema i nyhederne, så har verdens fødevarepriser sat ny rekord. De er højere, end de var, da man havde denne enorme spekulation i fødevarer i 2008, da man sagde, at finanskrisen var på sit højeste. Nu slår fødevarepriserne nye rekorder, og det er noget, der har konsekvenser. Ikke blot for folk i Europa og USA men i allerhøjeste grad også for resten af verden. Vi har set, at under George W. Bush som USA s præsident, og under den efterfølgende gigantiske katastrofe, Barack Obama, så har den amerikanske politik været skabt i London. Man har ikke handlet til gavn for USA s og den amerikanske befolknings ve og vel, men har udelukkende forsøgt at holde hånden under dette globale finanssystem og de spekulanter, som har styret det. Man har givet enorme bidrag, lån og statsgarantier til finansverdenen, men man har intet gjort for at redde den fysiske økonomi, som befolkningerne lever i. Gennem at gøre det, har man ikke opnået det, som Barack Obama påstår, og som Lars Løkke Rasmussen, der nu tilsyneladende går i Barack Obamas fodspor, også påstår at have gjort herhjemme, nemlig at have løst krisen. Gennem at pumpe penge ud til yderligere finansspekulation har man ikke løst krisen, men blot købt tid. Man har gjort det samme, som det ville være at møde en ven på et spillekasino, som netop har tabt sit hus, sin bil, sin kone og alt andet, og så låne ham en million og sige:»så kan du jo vinde alt det andet tilbage igen«. Gennem at pumpe penge ud til finansmarkederne har man sikret, at spekulationen har kunnet fortsætte en lille tid endnu, men har samtidigt gjort situationen endnu mere umulig, og gjort den krise man står med endnu større og mere uhåndterlig. Kun Glass/Steagall vil fungere Kun en Glass/Steagall-reorganisering af hele finanssystemet vil give os en vej ud. Med mindre man griber ind, som Franklin D. Roosevelt gjorde det i 1933 i USA, griber ind i finansverdenen ovenfra og nedefter og skiller skidt fra kanel går igennem alle banker og finansinstitutioner og træffer en beslutning om, hvad der skal reddes, og hvad vi må ofre. Hvis ikke man gør det, så taber vi det hele. Gør man derimod det, så kan man redde dele af bankerne, og lade dem køre videre som normale velfungerende banker med indlån og udlån, der kan spille en vigtig rolle i den daglige økonomi. Hvis ikke man gør det, så mister man den mulighed, for så ryger hele finanssektoren, alle bankerne, ned i et stort sort hul. Indfører man en Glass/Steagall-lovgivning, hvor man skelner mellem, hvad der er brugbare finansielle ydelser, som den normale fysiske økonomi har brug for, og fokuserer på at redde dem, redde folks privatøkonomier, sørge for at folk kan blive boende i deres huse, sørger for at virksomheder kan forsætte deres drift, at landbrugene og landmændene ikke går nedenom og hjem osv. Gør man det, så har vi noget at bygge videre på, og så har vi også en mulighed for, baseret på denne økonomi, at skabe kredit til investeringer og til udvikling, der vil øge omsætningen og indtjeningen, og dermed den fremtidige velfærd. En Glass/Steagall-lovgivning kan ikke fungere som et supranationalt apparat, der svæver højt over vandene. Vi har historisk set, at det kun kan fungere baseret på nationale systemer, som hver for sig er under kontrol fra nationale regeringer, der i sin tur kontrolleres af deres befolkninger. Går vi tilbage til nationale valutaer, så kan vi skabe kredit til investeringerne. I modsat fald får vi ragnarok. Det er den barske virkelighed, som hele verden står overfor i Det er i det lys, at man må overveje, hvad der skal ske med Danmark, nu hvor vi står i et valgår. Alle på den politiske scene er allerede i gang med valgkampen, og forsøger at køre sig i stilling til, hvad der skal komme efter et valg, men denne større virkelighed må man også forholde sig til. Hyperinflation? Sammenbruddet af det internationale finansielle system kan ske hurtigere end man tror, og allerede nu er der mange faretruende signaler. Et af dem er følgende absurditet: Man har i princippet en nulrentepolitik, i USA er diskontoen på en kvart procent, og de der får lov til at låne penge, kan låne penge til næsten ingen rente. Der er ikke bare amerikanske banker. Over halvdelen af de lån som Federal Reserve har givet til banker og finansinstitutioner har ikke været til amerikanske banker, men til udenlandske banker frem for alt europæiske. Hvad gør man så med de penge man har lånt, som systemet kører lige nu? Man spekulerer med dem. I Brasilien kan bankerne nu få 12 procent i rente. Så man låner til en kvart procent og låner ud til 12 procent, det er en knippelgod forretning. I USA er delstater og byer ved at gå konkurs på samlebånd. Delstaten Illinois kan ikke betale sine løbende udgifter, og man er nu et halvt år bagefter med mange betalinger. Den har derfor lavet en aftale med fire store banker om, at bankerne betaler de løbende regninger, og at Illinois så senere betaler dem tilbage. Men det beløb delstaten Illinois ved hvert månedsskifte skylder bankerne, bliver påført en rente på én procent. På årsbasis bliver det faktisk mere end 12 procent, for der løber ikke bare renter på, men også renters rente. Hvordan kan Illinois gå med til det? Fordi de føler, at de ikke har andet valg. Det er den eneste måde, de kan klare sig igennem én uge ad gangen, én måned ad gangen. Der tales nu åbent om at tyve større storbyer i USA er på vej til at gå konkurs. Store delstater, som f.eks. Californien, er dybt forgældet og ser netop nu ingen vej ud af deres krise. Mange af delstaterne har et budgetunderskud på 30-40% af deres forventede indkomst, ikke så meget pga. stigende udgifter, men pga. et kollaps i skatteindtægterne. 2 Schiller Instituttet januar 2011

3 På den ene side har man altså officielt en nulrentepolitik, hvor Federal Reserve og Den europæiske Centralbank pumper enorme mængder penge ud. Samtidigt stiger renten andre steder. Det er tegn på, at mens man officielt har en nulrente, så er man på vej imod hyperinflation. EU mister troværdighed Her i Europa så man det også, da EU, som man skulle tro var den mest troværdige finansielle enhed for det er ikke kun ét land men hele 27 lande skulle ud og låne penge til en del af den irske hjælpepakke, lån som skulle ydes af European Financial Stabilisation Mechanism. Den skal låne Irland totalt 22,5 mia. euro, og skulle i går ud og skaffe de første fem mia. euro på finansmarkedet. Da man skulle låne pengene, måtte man betale 2,59% på det femårige lån. Det er bemærkelsesværdigt, da man jo ellers har en nulrentepolitik. Den europæiske Centralbank låner penge ud til bankerne til mellem nul og én procent. Når man selv skal ud og låne pengene, skal man betale 2,59%, langt mere end Tyskland må betale. Tilmed mere, end de 2,12%, som Frankrig må betale. Så finansmarkederne vurderer, at EU er mindre finansielt troværdigt end Frankrig. Man regner samtidigt med, at man i EU som helhed skal låne 40% mere i 2011, end man gjorde i Det er primært pga. af alle disse finansielle hjælpepakker, som vi også har set det i Danmark. Man har tonset penge ud til finansverdenen, og skal så nu ud og låne pengene. Vi snakker om mia. euro, der skal lånes. Det er rigtig, rigtig mange penge, og det sker på et tidspunkt, hvor USA og Japan også skal låne penge som aldrig før. Alene de europæiske banker skal i år refinansiere lån på 600 mia. euro. Renten på græske statsobligationer er nu på 12%, Irland skal betale 9%, og har lige fået besked om, at Schweiz nu ikke længere godtager irske statsobligationer som sikkerhed, når man skal låne penge. De betragtes altså ikke længere som værdipapirer. Portugal skal i år låne 20 mia. euro, og da man i årets første dage var ude for at låne de første 500 mio., med en løbetid på 6 måneder, så måtte man betale en rente på 3,69%. Men hvor den græske krise, den irske krise og den portugisiske krise drejer sig om lande med en statsgæld, der har en størrelse, hvor EU måske kan håndtere det, så er alle enige om, at Spanien er af en størrelse, hvor EU under de nuværende omstændigheder, ikke vil kunne garantere statsgælden. Det er gigantiske beløb, der skal til. Spaniens krise Spanien har forsøgt at gøre sig til gennem at gennemføre drakoniske nedskæringer, men det sker på et tidspunkt, hvor man i Spanien allerede har en officiel arbejdsløshed på 21% og ungdomsarbejdsløsheden på 43%. Af de 4,1 mio. arbejdsløse får 75% en eller anden form for arbejdsløshedsunderstøttelse fra staten et stykke tid, og når den så løber ud, får man af staten 428 euro om måneden til at leve for, dvs. lidt over kr. Hvor Spanien i 2007 brugte 15 mia. euro om året på arbejdsløshedsunderstøttelse, halvanden procent af BNP, så brugte man i mia. euro. Og med den nuværende udvikling vil det bare blive værre og værre i takt med at økonomien disintegrerer. Det har Spanien ikke råd til, og derfor diskuterer man nu at skære i disse 428 euro. I Spanien har man en uholdbar situation, som vi kun har set begyndelsen på. De bobler, der brister, er gigantiske. Det er ikke bare en boligboble. Der er enorme mængder hoteller, kontorkomplekser osv., der er blevet bygget, men som ingen har noget at bruge til. Og så har man oveni en hel masse boliger, hvor man allerede nu, typisk er tvunget til at give et afslag i salgsprisen på 40-50%. Det er nogle enorme tab, der er på vej. Men hvis Spanien skal have hjælp udefra, ligesom Grækenland og Irland fik det, så vil det være betinget af, at Spanien skal lave endnu mere drastiske nedskæringer i den meget håbløse situation man allerede befinder sig i. Politiske observatører der kigger på det, kommer hurtigt til konklusionen, at det ikke kan lade sig gøre. Der er ingen måde, hvorpå Spanien vil kunne fortsætte som et demokratisk land, hvis man skal gennemføre den slags nedskæringer, hvilket for øvrigt også gælder for Grækenland og de andre lande. Allerede i slutningen af sidste år så vi, at statsminister Zapatero, i forbindelse med en spansk flyvelederstrejke, indførte undtagelsestilstand, og indkaldte flyvelederne til tjeneste som en del af militæret. Man truede dem med langvarigt fængsel, hvis de ikke kom på arbejde. Man er, under en socialistisk regering, i ekspresfart på vej mod tilstande, som minder om det, man i sin tid havde under Franco. Lige nu forsøger man at købe en lille smule tid, gennem at lave nogle drakoniske nedskæringer. Man laver nedskæringer, der er en ren massakre på levestandarden i de forskellige europæiske lande og deres økonomier. Det løser bare ingen problemer. Man køber lidt tid, men vil i morgen og i overmorgen stå med et endnu større problem. På den måde er det 30 erne om igen. Det er en dynamik, hvor man siger, at hvis befolkningerne ikke frivilligt vil acceptere de nødvendige nedskæringer, så må vi sætte nogle stærke folk til magten, som kan gennemføre dem med tvang. Det var, hvad Mussolini, Hitler og Franco drejede sig om. Og 1930 erne, med alt hvad de indebar, og noget så galt som 2. verdenskrig, kan komme tilbage før man tror det. 30 ernes eutanasi vender tilbage Samtidigt med denne proces er et andet stort tema på koordineret vis sat på dagsordenen over hele verden: Eutanasi. Man siger, at vi ikke længere har råd til at holde alle de gamle og syge i live. Det ville være meget smartere at bruge ressourcerne på de unge og friske, og så overtale disse affældige folk, som alligevel ikke har noget at leve for, til gennem en kort proces at skaffe sig selv af vejen, eller få lidt hjælp af deres læge til at gøre det. Der var mange, der i løbet af det seneste halvandet år har været dybt rystede og chokerede over, at Lyndon LaRouche i USA insisterede på, at den mest politisk korrekte måde at beskrive Barack Obama på, var at placere januar 2011 Schiller Instituttet 3

4 et Hitleroverskæg på hans overlæbe. Folk sagde:»hvordan kan han mene det? Det er ikke seriøst. Det er bagvaskelse og smudskastning.«men det er ikke desto mindre, hvad det drejer sig om. Obama har hele tiden haft en klar dagsorden om, at man for at spare penge må reformere sundhedssektoren, så man holder op med at bruge så mange penge på de gamle og kronisk syge. Det mener han, at man ikke længere har råd til. Derfor ønskede han at indføre det, der i USA fik tilnavnet»dødspaneler«. Det er en ekspertkomité, der skal sætte sig ned og på baggrund af en økonomisk dagsorden blive enige om, hvilke former for behandling der er råd til for de forskellige patientgrupper og hvad der ikke er råd til. Og vel og mærke vedtager dette, uden på noget tidspunkt at se på de enkelte patienter, for så snart man står med en konkret patient, så kan man blive lidt svag i knæene. Så kan man komme til at se på det enkelte menneske og føle medlidenhed for personen. Man skal sørge for at se patienterne som tal på et stykke papir, og på den baggrund skal ekspertkommissionen så træffe sine beslutninger. Det har vi set før. Det var, hvad der førte til det uhyggelige folkemord, der foregik under nazitiden i Tyskland. Det begyndte med en Tiergarten 4-kommission, det var adressen i Berlin, hvor kommissionen holdt til, som udstak retningslinjer for, hvem der skulle reddes, og hvem der ikke skulle. Til at begynde med var det nogle meget perifere patientkategorier, der ikke længere ville få den hjælp, de havde brug for, fordi man ikke længere syntes, at man havde råd til det. Efterhånden blev kategorierne så udvidet mere og mere, specielt i takt med, at den økonomiske krise blev værre, og man ikke længere mente, at man kunne ofre penge på gamle og syge, som kunne anvendes bedre på de unge og raske. I dag vil man så igen til at bestemme, hvor meget et menneskeliv er værd. Hvor meget man må ofre på en patient, før det er urimeligt, og han eller hun skal straffes for det, fordi vedkommende ligger systemet til last. Det her var en svær pille at sluge i USA, Obama havde et forslag i sin sundhedsreform om, at læger hvert femte år skulle rådgive deres patienter om muligheden for aktiv eller passiv dødshjælp. Det var ikke det, man kaldte det. Man kaldte det»frivillig planlægning af den fremtidige pleje«og»planlægning for livets slutfase«, at man skal have et»livstestamente«. Men dette forslag, at det skulle pålægges lægerne at tage dette op med deres patienter, det blev for meget for senatet, og sektion 1233 af sundhedsreformen, hvor det stod, blev ikke vedtaget i senatet. Obama vil kortslutte demokratiet Men i slutningen af december sendte Obama så en instruks til Donald Berwick, der er direktør for Medicare og Medicaid Ydelser, dvs. den amerikanske pendant til vores sygesikring, om at han skulle udstede et regulativ, der sagde, at staten fremover ville betale læger for sådan»frivillig planlægning af den fremtidige pleje«en gang om året. Dvs. at lægerne en gang om året skulle tage en diskussion med deres ældre patienter om planlægningen af, hvordan de skulle komme af dage, når de ikke længere var friske nok til at klare sig selv. Obama kunne ikke få det igennem politisk, men lavede så i stedet en eksekutiv ordre om, at det skulle være sådan her, så han kunne slippe for en besværlig politisk proces. Et dekret fra føreren. Det begyndte vi og andre så at kaste lys over, og det blev så annonceret i går, at det blev trukket tilbage. Det var en for svær pille at sluge, også for en del af republikanerne. Men selv om det midlertidigt blev trukket tilbage, blev det også fortalt, at Obama stadig støtter denne idé. Han mener stadig, at det er vejen man skal gå. Og man skal huske på, at alt dette foregår på et tidspunkt, hvor præsident Obama er i gang med at indgå et ægteskab med den republikanske kongres, hvor der er et eneste stort punkt på dagsordenen: Hvordan kan vi reducere statens udgifter. Samtidig er man i Frankrig ved at hastebehandle en eutanasilovgivning, og det sker tilsyneladende under et pres fra EU-bureaukratiet om, at nu skal man i gang med det. Det er en dagsorden, som alle må komme i gang med, men det er bedre, hvis landene gør det selv, for det kunne se lidt dårligt ud, hvis det var EU der gennemtvang det ovenfra og ned.»aldrig mere eutanasi«i Tyskland er der ved at komme skred i tingene. Formanden for den tyske nationale lægeforening, professor Jörg- Dietrich Hoppe, har udtalt, at man nu finder det i orden, at læger hjælper patienter med at tage livet af sig. Tidligere var han helt imod det, og gav bl.a. et interview til Schiller Instituttets formand Helga Zepp-LaRouche, hvor han angreb den idé. Men nu siger han, at der har været et meningsskred blandt hans medlemmer. Den almene mening har ændret sig, og det må han som formand rette sig efter. De tyske læger har skiftet mening på et tidspunkt, hvor man nærmest har haft en krigsførelse imod dem fra de tyske myndigheder, fordi man mente, at de brugte alt for mange penge på at behandle deres patienter. Man begyndte at straffe læger, der har givet patienterne for meget behandling, behandling der lå ud over»det acceptable«, og under disse omstændigheder er der nu skabt en situation, hvor lægerne går med til, at man skal gøre tingene på en ny måde. Helga Zepp-LaRouche, der udover at være den internationale formand for Schiller Instituttet også er formand for det tyske politiske parti Bürgerrechtsbewegung Solidarität, BüSo, lavede en udtalelse, der nu distribueres som flyveblad, med overskriften»aldrig mere Eutanasi«. Hun gør opmærksom på, at dette er, hvad vi lovede hinanden i 1945, aldrig mere måtte ske. Dengang da koncentrationslejrene blev åbnet, og billederne gik verden rundt, sagde folk:»det her et frygteligt. Jeg havde ingen forestilling om, at det var så galt. Det må aldrig ske igen!«man havde Nürnberg-retssagerne, hvor man stillede folk til ansvar for det, inklusive læger, der holdt lange forsvarstaler om, at deres eutanasiprogram kun havde til hensigt at hjælpe deres patienter ud af et liv, som var uværdigt og ikke værd at leve. De mente 4 Schiller Instituttet januar 2011

5 derfor at de handlede i en god sags tjeneste. Alligevel blev de dømt, fordi mord er mord, ligegyldigt hvordan man så ellers forsøger at bortforklare det. Læren af Nazi-Tyskland Efter Nürnberg-processen udgav den amerikanske læge dr. Leo Alexander, der var lægelig rådgiver i forbindelse med retssagerne, en bog, hvor han forsøgte at kortlægge eller beskrive, hvordan det kunne gå så galt i Tyskland. Hvordan man kunne ende i en situation, hvor man tilsyneladende accepterede, at man rutinemæssigt tog livet af først mentalt retarderede og andre handikappede, men så også af gamle, kronisk syge, stadig større grupper af folk, og så til sidst de politisk og etnisk uønskede, som man så sendte til koncentrationslejrene for at komme af med dem. Alexander skrev, at alt sammen begyndte med et meget lille skifte, hvor man sagde:»der er liv, der ikke er værd at leve«. Da man først var kommet ind på den glidebane, og da specielt læger kom ind på den glidebane, så var det blot et spørgsmål om tid, før man, godt hjulpet på vej af den økonomiske krise og praktiske omstændigheder, endte med at tage livet af alle de grupper, der var for omkostningskrævende eller til besvær. Vi er også i dag midt i en økonomisk krise, er på vej ind i et finansielt sammenbrud. Det er en afgørende prøve på, om vores civilisation har evnen til at redde sig selv, eller den nu vil ødelægge sig selv helt og holdent. Ligesom i 30 erne er det altafgørende, hvad der sker i USA. I Europa har vi en dårlig vane med at vælge praktiske løsninger, som ender med at blive fascistiske løsninger. Det var, hvad vi så i 30 erne, og selv om det officielt var Tyskland, Italien og Spanien, der havde fascistiske regimer, så fulgte de fleste andre lande med langt hen ad vejen, inklusive i Danmark, hvor vi kastrerede handikappede og kriminelle, og derudover havde studier i racehygiejne osv. I 30 erne blev det afgørende, at man i USA, i modsætning til Europa, ikke gik over til en fascistisk vej ud af krisen som selvfølgelig aldrig er nogen vej ud af krisen, men blot er vejen ind i en endnu større krise men i stedet fik indsat Franklin D. Roosevelt som præsident, og fik kursen lagt fuldstændig om. I stedet for at lade finansverdenen diktere politikken, gik Roosevelt ind og gjorde det stik modsatte. Han smadrede Wall Street politisk, tog magten fra dem, og brugte staten som en rambuk til at smadre den finansielle verdens kontrol. På vegne af det almene vel gik han så i gang med at genopbygge USA og landets økonomi, med en tanke på frem for alt at tage sig af de svage grupper i samfundet, de glemte mænd og kvinder. Han lavede en politik der løftede hele økonomien hele samfundet og hele befolkningen. Obama må afsættes Men netop nu er det ikke en Franklin D. Roosevelt, der er USA s præsident. Barack Obama er det stik modsatte. Barack Obama minder i stedet om Nero og Hitler. Vi har samtidigt fået en republikansk kongres, hvor republikanerne selv siger, at deres mandat er at lave nedskæringer. De vil skære ned på en stat, de mener er blevet alt for stor. Udgifterne er alt for høje, så nu behøves der en massakre på staten. Hvis dette giftermål mellem Obama og den republikanske kongres får lov til at stå ved magt, så vil den sidste rest af håb for USA blive fjernet. Lige nu er delstaterne bankerot og virksomhederne rundt om i USA går bankerot. Folk bliver fyret på samlebånd. En stor del af boligejerne er i forvejen bankerot og bliver sat på gaden. Det eneste sted, der kan komme en forandring fra, den eneste ressource man har, der potentielt kunne skabe kredit til at forandre det her, er den amerikanske stat. Hvis man har en politik om, at staten ikke skal gøre det, så er ballet forbi. LaRouche har igen og igen betonet, at man ikke kan komme uden om at afsætte Obama som præsident. Før det sker, vil intet ske. Man har det 25. tillæg til den amerikanske forfatning, som gør klart, at hvis man har en amerikansk præsident, som er ude af kontakt med virkeligheden og er rablende gal, og som derfor ikke længere kan udføre sit hverv som præsident, så har man en pligt til at afsætte ham. Så må vicepræsidenten tage over. Det må ske, og så vil man kunne gennemføre det næste afgørende punkt: En Glass/Steagall-banklovgivning. Man må genindføre den Glass/Steagall-separation mellem normal bankaktivitet og finansiel spekulation, som Roosevelt indførte i Derefter kan man så skabe kreditterne til at gå i gang med store infrastrukturprojekter og investeringer, hvor NAWAPA-projektet, Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde, vil være det største og vigtigste projekt for USA. NAWAPA-projektet vil sammen med en genoplivning af kernekraftindustrien i USA, på kort tid betyde skabelsen af 6 mio. højproduktive, højt betalte, teknologiintensive arbejdspladser. Det vil så efterhånden medføre mange flere nye jobs i alle de forskellige dele af økonomien. Store projekter verden rundt På baggrund af dette kan USA så samarbejde med andre lande internationalt om at gøre noget lignende globalt: En Glass/Steagall-lignende lovgivning i andre lande og skabelsen af kredit til store projekter lige fra en tunnel under Beringstrædet til Transaqua-projektet i Afrika [der vil føre livgivende nye vandressourcer til Chadsøen], og andre vandprojekter og store projekter, der for alvor vil sætte gang i verdensøkonomien. LaRouche har igen og igen fremlagt en række af helt konkrete tiltag, der må gennemføres for at alt dette skal kunne ske. På er der dagligt 4-6 nye videoer, hvor både LaRouche og hans medarbejdere fremlægger alle de relevante aspekter, så man både kan følge med i den politiske udvikling og få de nødvendige ideer til, hvordan man kan løse de her problemer. LaRouche vil også holde et webcast i Washington D.C. lørdag den 22. januar kl. 19:00 dansk tid, så der kan finde en dialog sted med kongresmedlemmerne i den nye amerikanske kongres, der netop er blevet valgt og som for et par januar 2011 Schiller Instituttet 5

6 dage siden blev indsat. De begynder nu for alvor at finde ud af, hvilket mareridt de er en del af, og har brug for at kende de forskellige tiltag, der må iværksættes, hvis USA skal have en vej ud af krisen. LaRouche-kandidater stiller op Parallelt med det har de tre kandidater, der stillede op til kongresvalget i 2010 på LaRouche-bevægelsens platform Rachel Brown i Massachusetts, Kesha Rogers i Texas og Summer Shields i Californien nu fået følgeskab af tre andre kandidater: Bill Roberts i Michigan, Dave Christie i delstaten Washington og Diane Sare i New Jersey. Disse seks kandidater har allerede påbegyndt deres valgkampagne frem imod valget til Den amerikanske Kongres i Ikke kun for at kunne blive valgt til den tid, men for allerede nu dag for dag at kunne give et aktivt lederskab til hele den politiske proces. De vil ikke blot kommentere tingene, men komme med forslag og løsninger, og dermed vise befolkningen og de folkevalgte repræsentanter, hvad det er de må gøre. Samtidigt med at LaRouche-bevægelsen har sat disse ting i gang i USA, så må man spørge:»kan der komme noget godt ud af Europa i denne sammenhæng?«vi har indtil nu set, at når det gælder de større spørgsmål på kloden, så har Europa været den primære og drivende kraft i misantropi og anti-menneskelig udvikling. Det har vi set i klimadebatten, hvor, mens resten af verden i stigende grad erkender, at den er helt gak-gak, at den globale opvarmnimng nok nærmere er en global afkøling. Når samtidig fødevarepriserne sætter ny rekord, så er det en forbrydelse imod menneskeheden at bruge majs, korn eller andre fødevarer til at lave bioethanol og at bruge det, der burde være landbrugsarealer, til i stedet at sætte solceller op. Mens den diskussion foregår ude i verden, har man i EU valgt at holde fast ved sin klimautopi, dette klimahysteri. Man vil ikke lytte til videnskaben, men laver sine egne vrangforestillinger, og gennemtvinger så, at en stor del af økonomien går til at opretholde denne vedvarende energi-boble. I stedet for at bygge kernekraftværker bygger vi vindmøller, selv om strømmen bliver tre-fire gange så dyr.»det gør da ikke noget«, siger man. Prisen for klimahysteri Jo, det gør det, for nedskæringerne er allerede i gang. Vi er allerede så langt ude, at man for at spare penge har krævet, at de arbejdsløse skulle have skåret i deres dagpengeperiode, at de, der havde udsigt til efterløn, må miste den, og snart vil man så sige: Og så må vi gøre sundhedsvæsenet billigere. Vi må behandle billigere, behandle færre patienter, eller måske give nogle af dem dødsstødet i stedet for at behandle dem. De penge, som bliver brugt fra samfundsøkonomien til at sætte vindmøller op, vil blive taget fra disse andre områder. Penge, som burde bruges til at udvikle den tredje verden, bliver i stedet brugt på solcelleprojekter. På økonomiens område fungerer EU som en spændetrøje, der tvinger landene til en skadelig og selvdestruktiv politik, og det bliver værre i tiden der kommer. EU siger nu selv, at euroen ikke kan overleve, hvis spillereglerne ikke ændres. Man kan ikke have en monetær union, en fælles valuta, medmindre man også har en fælles politisk union. Hvorfor har vi så ikke fået en fælles politisk union? Fordi befolkningerne blankt har afvist det og ikke har villet være med. Nu siger man, at hvis euroen skal reddes, så er vi tvunget til at indføre en politisk union. Fremover må det være EU, der bestemmer, hvordan finanslovene skal se ud i de forskellige europæiske lande. Det er EU-bureaukratiets løsning. Det er, hvad de vil have. Der vil komme kriser allerede i første kvartal, hvor man vil gøre det samme, som man indtil nu har gjort med disse finansielle hjælpepakker:»vi skal redde Grækenland«, siger man. Men man redder ikke Grækenland eller den græske befolkning. Man redder i stedet nogle udenlandske banker, der har penge i klemme i Grækenland. Men man påstår, at det er for at hjælpe Grækenland, at man bryder EU s regler.»vi skal redde Irland«, siger man. Hvordan gør man det? Gennem igen at bryde EU s regler. Og nu mener man så, at man helt og holdent skal ændre reglerne, så man i princippet indfører en politisk union, uden at befolkningerne først bliver hørt. Det må forhindres. Der er stadigvæk to lande i Europa, Tyskland og Frankrig, som har bevaret en hvis størrelse og pondus, og som har en tradition for national suverænitet, der kan vækkes til live. Det arbejder vi i LaRouche-bevægelsen meget hårdt på. Vi har en del unge danske, der trodser kuldegraderne nede i Berlin (hvor BüSo vil stille op til årets borgmestervalg for at anvise en farbar vej ud af krisen for både Berlin og resten af Tyskland) og i andre dele af Tyskland, og er med til at holde vores tyske kampagne i gang. Hvornår forlader Tyskland euroen? Tyskland må vækkes til live. Ikke den tyske tradition, som man nu forsøger at vække til live med eutanasi fra den tyske lægeforenings side, men det rigtige Tyskland. Det Tyskland, som har været en drivkraft i industri, i videnskab, i stor poesi og kunst igennem den europæiske historie. Det er det, der skal genoplives. Det er muligt netop nu, for Tyskland er i en eksistentiel krise. Man blev påtvunget en euro, som 75% af befolkningen ville have sagt blankt nej til, hvis de var blevet spurgt. De ville langt hellere have beholdt D-marken. De blev påtvunget den, som en betingelse for den tyske genforening. Det var, sagde man, den politiske pris man måtte betale. Nu har man så alle disse hjælpepakker, som Tyskland i sidste ende ender med at skulle betale. Man siger åbent, at når de næste hjælpepakker skal laves, så må Tyskland nok yde pengene som et bidrag i stedet for som et lån. Det har man ikke lyst til i Tyskland. Man kan i Tyskland også sagtens se, at det mareridt med hyperinflation, som man gennemlevede i 1923, er på vej med hastige skridt, med den politik man fører netop nu. Det kan man heller ikke lide. Så netop nu er der en meget dyb eksistentiel krise i Tyskland, hvor man spørger sig 6 Schiller Instituttet januar 2011

7 selv:»skal vi virkelig blive ved med at være en del af dette europæiske projekt, hvis det fortsætter på denne måde? Vi vil Europa, men vi vil ikke euroen. Vi vil ikke en politisk union. Det her må laves om.«der er ikke blot blandt befolkningen, men også i stigende grad i de tyske institutioner, at der både bliver tænkt og snakket om, at man måske skal vende tilbage til D-marken. Det ville give Tyskland en vej ud. Så kunne man handle som en suveræn nation. Så kunne man have fuld fart på økonomien gennem at eksportere til Indien, Kina og resten af verden. I Frankrig har LaRouche-bevægelsen en lignende kampagne under navnet Solidarité et Progrès, hvor formanden, Jaques Cheminade, er kandidat ved det franske præsidentvalg i Hvad så med Danmark? Men hvad så med Danmark? Vi er jo heldigvis ikke en del af euroen. Det er ikke takket være de danske politikere, der har gjort deres bedste for at påtvinge den danske befolkning og den danske nation euroen, men de fik heldigvis ikke held med det, og lige nu er det ikke så aktuelt, da modstanden imod en dansk deltagelse i euroen er kraftigt voksende. Men ikke desto mindre, så forsøger den danske regering at gennemtvinge nøjagtig samme absurde, vanvittige politik, som resten af EU er ved at gennemføre under diktat fra EU og Maastricht-aftalen. En politik lig den Obama forsøger at gennemføre i USA. Det er faktisk bekymrende, at Lars Løkke Rasmussen lyder stadigt mere som Obama. Obama har været ude og fortalt, at de seneste to år under hans præsidentskab har været de vigtigste og mest afgørende år i USA s historie og de år, hvor USA har haft størst fremskridt. Man tror ikke sine egne ører, for krisen i USA er under Obama blevet dybere og dybere, USA er blevet forgældet som aldrig før, det går helt ad helvede til. Men Obama mener, at han har gjort det fantastisk. Det samme hører man fra Lars Løkke Rasmussen. Gennem resolut handling har vi løst denne faretruende krise for Danmark, gennem at redde bankerne og pumpe alle disse penge ud til forbrug. Vi klarede krisen, men blev desværre lidt forgældet i processen. Derfor må vi nu sætte tæring efter næring. Vi må spare så vi kan betale regningen. Men det værste er heldigvis ovre. Hvem tror på den? Man skal huske på, at det kun er seks måneder siden, at Lars Løkke Rasmussen annoncerede, at man måtte lave nogle drastiske indgreb: Halvere dagpengeperioden, skære i børnechecken og tilmed udskyde skattelettelser, som ellers var noget, der lå regeringen meget på hjerte. Men alt dette var nødvendigt, for med disse indgreb blev regningen for finanskrisen betalt. Det sagde han faktisk for 6 måneder siden. Nu siger han: Venner, hvis vi bare fjerner efterlønnen, så er regningen betalt. På samme måde som regeringen sagde, at hvis vi blot gennemfører en bankpakke, så er problemet løst. Det var det så ikke, men så lavede man bare en bankpakke II, der så heller ikke løste problemet. Derfor lavede man en bankpakke III. Investeringer ikke nedskæringer Problemet er, at det man har gjort, og stadig gør, er at give hjælpepakker til finansverdenen, så de kan fortsætte med deres spekulation, i stedet for at stoppe deres spekulation med en Glass/Steagall-lovgivning. Finansverdenen har i dag fortsat så travlt med finansiel spekulation, at der, hvor der kunne gøres noget fornuftigt med noget kredit, nemlig ved investeringer i industri, landbrug osv., kommer pengene ikke hen. Den nuværende regering har sendt penge ud til forbrug, forbrug for dem, der allerede har en del penge at bruge af i forvejen ikke til de fattige men har på intet tidspunkt været villige til at lave langsigtede investeringer. Det kan godt være, at man siger, at hvis man nu fjerner efterlønnen, så vil problemerne være løst, men problemerne vil være større om seks måneder, end de er i dag. Til den tid vil man så sige:»jamen så må vi jo tage fat på hospitalsbudgetterne«, og når det ikke virker, så skærer man endnu mere ned. Men jo mere vi skærer ned, jo mere ilde stedt er vi. Det andet Lars Løkke Rasmussen siger, ligesom hans forgænger for øvrigt, det er, at denne krise kom udefra og at der ingen var, der havde kunnet forudse den. Det er løgn! Lars Løkke Rasmussen har ligesom resten af Folketinget, og ligesom de fleste andre her i landet, der følger lidt med, fået at vide af Schiller Instituttet igen og igen, at det ville ske. De har også fået at vide, hvorfor det ville ske, og hvad de skulle gøre ved det. Og de har bare nægtet at lytte. Det er tilmed sådan i dag, at når vi er inde i Folketinget og snakker med folk, så siger man:»schiller Instituttet, nåh ja, I fik jo ret med finanskrisen.«men vil man så gøre, hvad der skal gøres, i stedet for at fortsætte med den samme katastrofe? Nej, det vil man ikke. Det er det, der er krisen. Løsningerne er der. Vi skal også i Danmark have en Glass/Steagall-lovgivning. Vi skal have renset op i den finansielle verden. Vi har, i modsætning til de fleste andre lande den store fordel, at en stor del af vores finansverden har haft sværere ved at spekulere, fordi vi har et separat realkreditsystem. Man har forsøgt at få det hele lagt sammen, man fik også indført SDO-lån og forskellige ting, men man har ikke lykkedes helt med det endnu. Det er derfor stadig sådan, at alt, hvad der har med realkredit at gøre, er underlagt langt mere restriktive betingelser, end resten af finansaktiviteterne, og det er et stort held. Det har gjort, at bankerne ikke har fået lov til at spekulere lige så meget, som de gerne ville. Det skal vi være glade for. Men de danske banker er selvfølgelig potentielt set lige så bankerotte som resten af verdens banker, for falder boligpriserne med 20-25%, så er det store tab, der vil være rundt omkring. Så vil rigtig mange være teknisk insolvente. Der har været en buffer i form af stigende jordog boligpriser, der gjorde det muligt for landbruget og for private at låne penge, men den er nu væk. Der har været et paradoks angående Danmark: Nogle økonomer ville sige, at de danske boligejere var de mest forgældede i verden, mens andre ville sige, at de var de mest velhavende. Det gælder kun så længe, at boligboblen holder januar 2011 Schiller Instituttet 7

8 et vist niveau. Derefter er boligejerne blot de mest forgældede. De her ting kan ske før man tror det, og vi skal derfor sætte gang i tingene. Vi skal i gang med offentlige investeringer. Vi skal fremrykke byggeri af skoler, hospitaler, vejreparationer og lignende. Den hårde vinter kommer til at betyde, at der behøves 2 mia. kr. ekstra til at reparere vejene, men i mange kommuner vil man sige, at det har man ikke har råd til. Men venter man med at lave reparationerne til næste år, så koster det måske 5 mia. kr. i stedet for de 2. Alle disse ting skal derfor sættes i gang, og hvis kommunerne ikke har pengene selv, så må man enten få dem eller låne dem fra staten. Sæt de byggeprojekter man har udskudt i gang. Få sat gang i tingene, så man undgår at skulle betale arbejdsløshedsunderstøttelse til en masse folk, og i stedet for får lavet noget for pengene. Der er masser af projekter, veje, motorveje og lignende, som længe er blevet udskudt, og som hurtigt kan sættes i gang. Kom i gang med at bygge Femern Bælt-forbindelsen, tunnelen mellem Helsingør og Helsingborg, og de forskellige omfartsveje og jernbaner der hører til. Og så selvfølgelig Kattegatbroen og et dansk magnettognet. Kredit fra Nationalbanken»Men koster det ikke en masse penge, vi ikke har?«jo, det er rigtigt, at det koster penge at bygge, men det er ikke penge som bare går op i røg, som det er, når man sender penge ud til alment forbrug. De her investeringer vil vi have glæde af de næste år. Selv om det koster at holde en vej ved lige, er det ingenting imod, hvad det koster at bygge den til at begynde med. Da vi så ikke kan være sikre på, at staten bare kan gå ud og låne penge til disse projekter til en rimelig rente, må vi sætte Nationalbanken i spil. Nationalbanken er vores mulighed for, som land at skabe vores egen kredit. Ikke en kredit til 9%, som Irland nu skal betale, men på 1%, max 2%. På små projekter kan man måske have en løbetid på op til 10 år, men ved store nationale projekter som broer, magnettognet osv., har man en tilbagebetalingstid på år. Nationalbanken skal ikke udbetale alle pengene på en gang, men efter en køreplan, hvor man efterhånden som de forskellige dele af projekterne bliver bygget, og der skal betales for dem, får næste rate af pengene fra Nationalbanken. Nationalbanken udsteder kreditten, lånene bliver udbetalt, og når projektet så er færdigt, og man begynder Webcast med Lyndon LaRouche Lørdag 22. januar 2011 kl. 19:00 at få gavn af det, så begynder man at betale af på lånet. I princippet er det, hvad man gør med Storebæltsbroen og Øresundsbroen, men der er den forskel, at når der er et presset kreditmarked, så kan man låne i Nationalbanken til en langt lavere rente end på finansmarkederne, da Nationalbanken ikke behøver tjene en masse penge på det. Det skal vi sætte i gang sammen med forskning og udvikling. Vi skal uddanne vore unge, til ikke blot at være hjernedøde tandhjul i et stort maskineri, men til at være en del af en ny generation af videnskabsfolk, astronauter o. lign., folk der her på jorden og ude i rummet er i gang med at bygge vores fremtid. Vi behøver kernefysikere, for når klimaboblen brister, og vi ikke længere har råd til vindmøller, så skal vi bygge kernekraftværker i stedet. Det vil være godt for os og godt for verden. Det vil skabe en langt grønnere planet. I modsætning til vindmøller har kernekraft den enorme fordel, at hvor vindmøller er en meget primitiv teknologi med en meget lav energigennemstrømningstæthed, og derfor har et begrænset potentiale, så har kernekraft en meget høj energigennemstrømningstæthed, som man kan bruge til ufatteligt mange ting. Det gælder både kernekraft, og i endnu højere grad med den fusionskraft, som vil være det næste skridt på vejen fremad. Det her kommer ikke af sig selv, og jeg vil derfor, sammen med andre garvede rotter fra Schiller Instituttet, stille op til valg som kandidat uden for partierne i en række storkredse, da vi ikke har mulighed for at samle de fornødne underskrifter til at stille op som et parti. Vi vil sikre, at de nødvendige løsninger kommer med i diskussionen. Vi vil også i en ikke fjern fremtid holde en konference om disse store infrastrukturprojekter, og dermed forsøge at få mange andre kredse med i en diskussion om disse afgørende spørgsmål. Vi er derudover i gang med at lave en ny kampagneavis, som kan bringe disse ideer til torvs, så vi behøver masser af støtte både økonomisk og aktivt, både her i Danmark, og i Tyskland og Frankrig, for dem der har lyst til at tage derned. Alle, der er i live i dag, har muligheden for at gøre en stor forskel. I stedet for den nye mørke tidsalder, som vi er på vej ind i, hvis vi fortsætter på den nuværende kurs, så kan vi få en ny spændende renæssance: Økonomisk, kulturelt og videnskabeligt. Vi har muligheden for at sikre, at alle mennesker og nationer kan få en anstændig fremtid. At de kan bruge deres talent i menneskehedens tjeneste, frem for at se at deres liv blive spildt til ingen verdens nytte. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy Rosell, Janus Kramer Møller. Homebanking: , Giro: Eget tryk. Kontakt os! ,

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.

Læs mere

SI@SCHILLERINSTITUT.DK

SI@SCHILLERINSTITUT.DK Nyhedsorientering november 2010 På et møde den 28. oktober, fem dage inden det amerikanske midtvejsvalg, beskrev Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg den uhyggelige situation verden vil stå i efter

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danskerne: Gældskrisen er bankernes skyld

Danskerne: Gældskrisen er bankernes skyld Danskerne: Gældskrisen er bankernes skyld Nordnet, internetbanken til investering og opsparing, har gennemført en undersøgelse af danskernes syn på gældskrisen. Undersøgelsen viser, at næsten en tredjedel

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

AFSÆT OBAMA INDFØR GLASS/STEAGALL BANKOPDELING

AFSÆT OBAMA INDFØR GLASS/STEAGALL BANKOPDELING Nyhedsorientering august 2011 Verdens finans- system kollapser Obamas kup mod forfatningen AFSÆT OBAMA INDFØR GLASS/STEAGALL BANKOPDELING Det transatlantiske finanssystem er nu i en total sammenbrudsproces.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Nyhedsorientering juli 2010 ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 1. juli om et»tsunamivarsel«for det globale finanssystem, som

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET Nyhedsorientering fra januar 2010 PÅ VEJ MOD EN 4-MAGTS AFTALE FOR ET NYT KREDITSYSTEM DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET På Schiller Instituttets første møde i 2010 den 7. januar, perspektiverede

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER!

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Nyhedsorientering maj 2010 EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 29. april, at den græske krise blot er ét skridt imod et

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Nyhedsorientering februar 2010 Lande for kernekraft Lande imod kernekraft Lande der ikke har valgt side Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS!

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Nyhedsorientering marts 2010 VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Schiller Instituttets danske formand, Tom Gillesberg, kunne den 4. marts fortælle om den spekta kulære valgsejr til LaRouche-demokraten

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU!

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU! Nyhedsorientering juni 2011 ADSKIL LEGITIME NORMALE BANKFUNKTIONER fra SPEKULATIVE INVESTERINGSFUNKTIONER Under en Glass/Steagall-lov skal alle banker vælge, om de vil være en normal bank, der ikke må

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

København 7. september 2017

København 7. september 2017 København 7. september 2017 BILAG: Udlandsdanskeres kommentarer (juli-august 2017) til evt. folkepensionsreform. Danes Worldwide påbegyndte i juli, 2017 en kvalitativ undersøgelse af Tilbagetrækningsudspillets

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Mar. 14 Jun. 14 Sep. 14 Dec. 14 Mar. 15 Jun. 15 Sep. 15 Dec. 15 Mar. 16 Jun. 16 Sep. 16 Dec. 16 Mar. 17 Thorbjørn

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

HYPERINFLATION ELLER LAROUCHES LØSNING

HYPERINFLATION ELLER LAROUCHES LØSNING Nyhedsorientering oktober 2010 USA s Føderalbankchef Ben Bernanke: Mangler I penge? HYPERINFLATION ELLER LAROUCHES LØSNING Ved et møde den 30. september beskrev Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere