Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af."

Transkript

1 Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter ( ). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter forfatterens død. Bogen er et opgør med den forestilling om pengenes tilblivelse og værd, som fortsat er mest udbredt inden for den herskende økonomiske videnskab frem til vore dages mainstream monetarisme. Forklaringen, på hvorfor neoklassicisme og monetarismens statiske modeller må gå fejl af virkelighedens økonomi, findes allerede i denne bog. Pengenes væsen... 1 Pengenes tilblivelse Helikopter eller julemand!... 5 Hvad er de?... 6 Eksempler på pengeskabelse... 7 Schumpeter... 7 Nutidens kommercielle banker... 9 ECB FED Hvis det afgørende for forståelsen af et fænomen er det samme, først som sidst, dvs., hvis det væsentlige for forståelsen af fænomenet på den måde er lige nærværende og påtrængende i alle dets fremtrædelser, så er dets historiske genese lige så lidt afgørende for forståelsen af det, som det er umuligt at reducere fænomenet til sine bestanddele ud fra en deduktiv kausal analytisk tilgang til det. Det er yderst vigtigt at gøre sig klart, før man kaster sig i lag med den økonomiske videnskab, hvis genstandsfelt er et sådant fænomen. Det økonomiske system har selvfølgelig sin historie, og der kan trækkes uendeligt mange begivenheder frem, som ville kunne anskueliggøre, hvordan økonomien historisk er kommet frem til i dag. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Man må som udgangspunkt antage, at der ikke kan redegøres for det økonomiske system ud fra den kausalt analytiske og deduktive metode, for det elementære for systemet skaber sig selv og går under med hver eneste af de for sit væsen afgørende begivenheder; betalingen, som er det væsentlige ved det økonomiske sy- 1 Ole Bjergs kommende bog, Gode penge, udkommer på forlaget Ínformation d.28/8 2013, tager tråden op fra dette værk, og budskabets nyhedsværdi er bevis på skiftende tiders receptive kapacitet og økonomisk faglige og intellektuelle integritet. Bjerg gentager budskabet fra Schumpeters værk, som er, at det ikke er nationalbanken, som vi tror, der laver pengene, men derimod bankerne, der skaber dem ud af den blå luft, hvorfor pengene må siges ikke at være noget værd i sig selv. Forklaringen på finanskrisen er tæt knyttet til den måde, hvorpå pengene sættet i verden som lån i markedsværdier. Det er relevant at tage Schumpeters pointer op, som han formulerede i sit værk, Pengenes væsen, omkring 1933, med et manuskript som han af ukendte årsager ikke ville have udgivet. 1

2 stem, uanset hvor mange forudsætninger der må være til stede omkring enhver af disse begivenheder. Schumpeter har en fin forståelse for det økonomiske systems forankring i samfundet i sin helhed, og for det, at der kan lægges en uendelighed af vinkler på økonomien, som alle giver mening, men som ikke bygger op til den forpligtende forklaring på dens væsen, som igen skal findes i pengene, der har sit helt eget væsen. Derfor er han klar over, at den økonomiske videnskab ikke kan lade sin sandhed afhænge af noget essenshierarki af den slags, som af dogmatiske grunde også er blevet læst ind i økonomiens genese. 2 Hans videnskab om økonomien bygger på erkendelsen af, at logikkens statiske formler er illoyale over for pengeøkonomiens væsen, der hvor de forudsætter, at pengeøkonomien kan forklares kausalt med henvisning til fortidens hændelser eller logisk med udgangspunk i en deduktion forklaring ud fra antagelsen om det essentielt bærende og identiske udgangspunkt. Den analytiske metode svigter af sagens natur i forhold til økonomien. Det sker med tabet af det udgangspunkt, det førstes eller det mindstes princip, som den analytiske metode behøver, for på sin måde at føre den forklarede helhed tilbage til sine bestanddele i den mekaniske redegørelse for delenes indbyrdes funktionelle relationer i helheden. Det sociale og psykiske står med forsøget på at komme kognitivt på højde med sig selv over for noget, hvor den analytiske metode af indre nødvendighed dikterer en type svar, der på forhånd er dømt til at gå fejl af opgaveformuleringen. Schumpeter stod i 1933 over for det økonomiske system, et socialt system, udrustet med datidens videnskabelige paradigmer, som var helt utilstrækkelige i forhold til den opgave, som han havde stillet sig selv. Det stod klart for ham, at han ikke havde noget tilfredsstillende teorigrundlag at beskrive økonomien på. Det var derfor ikke en sammenhængende, fyldestgørende og opbyggelig bog han fik skrevet. Hans samtid var af samme grund heller ikke i stand til at læse hans bog, hvilket eftertiden kun delvist har været 3. Hovedstrømningerne inden for datidens og nutidens herskende økonomiske fagvidenskab har forsat svært ved at forlige sig med de pointer, der på trods af de metodeproblemer, som hans bog lider af, fremstår ganske klart af hans værk. Og Ole Bjergs fremstilling af et par stykker af dem, som vi forventer at se med bogen 2 Sigende for hans valg af udgivelser er det, at han udgav sit opgør med de dogmer, som har præget den økonomiske teoridannelse, men ikke sit eget bud på pengenes og dermed det økonomiske systems væsen. Han var klart nok af den opfattelse, at hans eget ståsted var udogmatisk, men kunne ikke formulere det tilfredsstillende for sin samtid, uden en opbyggelig fremgangsmåde, dvs. uden et dogmatisk udgangspunkt, som enhver klassisk deduktiv forklaring har brug for. 3 Jeg bilder mig ikke ind, at jeg forstår ham bedre end han selv gjorde, eller at jeg forstår alle hans faglige spidsfindigheder. Men jeg bilder mig ind ud fra den første gennemlæsning af hans værk, at kunne se, at hans nye og for datiden provokerende pointer rent teoretisk komplimenterer Luhmanns systemteoretiske tilgang til det økonomiske system, sådan som det kommer til udtryk i Luhmanns værk Die Wirtschaft des Gesellschaft fra 1980 erne. 2

3 Gode penge, vil måske endda lige frem kunne fremkalde en slags folkelig opmærksomhed omkring dem. Beskrivelsen af økonomien som et socialt autopoietisk fænomen lever ikke op til de forventninger, som nutidens mainstreamøkonomer orienterer sig ud fra. Og det, at det kan vides, at man aldrig vil kunne redegøre for det økonomiske system og pengenes væsen i traditionel analytisk deduktiv forstand, det får dem ikke til at ændre strategi eller forventning til, hvad der er muligt med deres modeller. Frem for at forkaste deres økonomiske modeller, som konsekvens af det massive opbud af beviser, der findes på modellernes svigt, så fortsætter man med at hævde, at der ikke er noget galt med selve modellerne, men at det er verden der ikke er god nok til deres idealbillede af et frit marked, beskrevet med modellerne. Og hvis modellerne skal virke som forudsigelse af fremtiden, så skal de bare justeres lidt i forhold til nogle mere perifere detaljer uden for deres fri marked, som hidtil har forstyrret markedet og dermed deres forudsigelser om dets udvikling. Sådan har de argumenteret hele tiden, også siden finanskrisens begyndelse. Grundstrukturen i finansministeriets modeller 4 er da sådan set også både smuk og simpel. Man forstår godt, hvorfor der bliver gjort så meget for at rede strukturen i modellerne og forfine den, uanset hvor gigantisk den er gået fejl af udviklingen. Den deduktive, analytiske metode, kvantitetsligningen, ligevægtsmodellen, med dens simple formel, som udgør grundstrukturen i mainstreamøkonomernes semantiske ramme, monetarismen, kan virke ganske inspirerende og uskyldigt i refleksionen over økonomien, men den mister sin uskyld, når den med sine forenklinger kommer til at fingere en slags højere nødvendighed, idealitet eller inerti 5 bag og i det fri marked. Modellen kan bruges som en slags øjebliksbillede over økonomien, hvor den for det bredt orienterede sind giver en slags overblik og ramme for at bringe begreber og betydninger fra hele forskningsfeltet i sammenhæng. Men regnedrengene i finansministeriet bruger den i stedet som selve sandheden om det økonomiske system, hvor udfordringen for dem så er at fodre regnemaskinen med de rigtige tal og variabler, og neutralisere de sider af 4 M x V = Y x P 5 Schumpeter behersker selvfølgelig ikke den samme distinktionen mellem system og omverden som Luhmann gør, men forenklingen og reduktionen af det, der er omverden i moderne systemteoretisk forstand, den ville Schumpeter og Luhmann kunne være enige om det utilstedelige i langt hen af vejen. Distinktionen mellem endogent og eksogent, som figurerer i Schumpeters forfatterskab, kan ikke overføres direkte til systemteoriens distinktion mellem system og omverden. Essensmytologien omkring homo economicus, det rent nytteoptimerende og gennemført økonomisk rationelle subjekt, er en frygtelig reduktion af omverdenen, hvor mennesket befinder sig i systemteoretisk forstand, og den gør vore dages mainstreamøkonomer sig skyldige i, uanset om de har deres gang i finansministeriet, på Københavns Økonomiske Institut eller om de sidder og agerer New Public Management automater længere nede i de institutioner og organisationer, der har overtaget italesættelsen af, hvad det drejer sig om her i DK anno Schumpeters dynamik og udviklingslære er måske ikke så bred, men den inkluderer nogle sider af mennesket, som ikke er spor rationelle. Hedonismen, traditionen og bornertheden er som del af den konserverende men det mentale overskud og kreativiteten hos ingeniøren og kunstneren med forståelse for kvalitative muligheder peger fremad tidsmæssigt og handler om alt andet end homo economicus. Disse sider eksisterer i den grad som forudsætninger for økonomien, om han så placerer dem i økonomien eller uden for. Desuden ved Schumpeter til fulde, at selve den menneskelige identitet er en social konstruktion, der af samme årsag aldrig vil kunne udgøre et identisk udgangspunkt for forklaringen af økonomiens idealtilstand eller udvikling. 3

4 regnemaskinen med de rigtige tal og variabler, og neutralisere de sider af tilværelsen, der ikke er gode nok til deres økonomi, dvs. det fri marked. Den statiske ligevægt, som maskinernes beregninger af indre nødvendighed fører frem til, forveksles med og fingerer en idealitet, en nærmest naturromantisk form for telos for kredsen af moderne fagøkonomer, der tolker regnemaskinens produkter som udsagn. Man taler her om, at markedet af sig selv på sigt vil indordne sig på nytteoptimerende 6 vis, hvis blot mekanismen, markedet selv, ligevægten, får lov at indfinde sig. Modellerne tages som udtryk for markedets iboende lov, der vil udfolde sig, hvor markedet overlades til sig selv og udvikler sig i overensstemmelse med modellerne og deres afsløringer af markedets indre natur. ADAM er sammen med vor tids økonomiske præsteskab i tæt kontakt med fremtiden, hvis man skal tro dem, som de tror, at deres modeller blot mangler lidt for at være det egentlige bevis på fremtiden. Som statisk øjebliksbillede på økonomien kan formlen altså være ganske inspirerende og produktiv at holde op for det abstraherende sind. Men det er farligt, som hovedstrømmen af fagøkonomer gør, nemlig at ophøje modellens iboende nødvendighed og trivialitet til billede på en ideelt selvudfoldende natur. Det er essensmystik, iklædt videnskabens gevandter. De regnemodeller, der tager udgangspunkt i kvantitetsligningen, kommer som følge af sagens natur pengenes væsen og hele det sociale økonomiske systems langt fra trivielle natur aldrig på højde med virkeligheden eller den fremtid, som modellen fremstilles som en forudsigelse af. Uanset hvor mange finesser og detaljer der tilføjes, så forbliver modellerne mekaniske og trivielle, hvor det fænomen, som de bruges som model på, er autopoietisk, dvs. organisk og selvorganiserende og dermed nontrivielt, helt modsat modellerne der ikke er andet end triviel mekanik og determinisme. I øvrigt er den sociale forandring kvalitativ, hvor metoden er kvantitativ, hvorfor målet for udvikling i traditionel økonomisk forstand er blevet fuldstændig meningsløst. Fagøkonomien er som andre videnskaber nødt til at reducere den kompleksitet, som den står over for. Men den må ikke reducere økonomien til en mekanisk model, lige som den heller ikke kan tillade sig at gå ud fra, at systemet i sig selv har en iboende inerti eller teleologi, der overladt til sig selv vil føre hele det moderne samfund frem til den bedste af alle verdener. Det er nemlig udtryk for den form for ideologisk forblindelse, der tilfældigvis først og fremmest kan takke sig selv for den katastrofale udvikling, som vi har set over de sidste 40 år 7, uanset hvor godt den sælger hos det købedygtigste segment i markedet for den slags. 6 Pareto optimum 7 Forklaringen, på hvorfor ligevægtsøkonomerne har så stor succes i det politiske system, er økonomisk. Deres ideologi er en lang reklame for det segment, der har sejret ad helvede til politisk, socialt og altså økonomisk over alt andet og egne forudsætninger. Krisen kan forklares med økonomisk succes, det faktum, at den enes succes er en katastrofe for alt og alle andre. 4

5 Tilbedelsen af den hellige økonomiske vækst og det frie marked tenderer beviseligt mod at underminere ikke bare det økonomiske systems mulighedsbetingelser, men livet på jorden, som vi kender det. Det sidste falder også uden for det, som kan måles eller indikeres i mainstreammodellernes krystalkugler, bl.a. fordi det ikke kan betale sig for de økonomisk højtflyvende at orientere sig mod de katastrofale konsekvenser, den økonomiske vækst (i gæld) har for det økonomiske systems mulighedsbetingelser. Det falder uden for den herskende økonomiske fagvidenskabs fatteevne (interessefelt, profitable gebet). Og hvad den ikke forstår på egne snævre forudsætninger, det eksisterer ikke for den, og hvad der ikke eksisterer for den, det mener den slet ikke, at der er grund til at forholde sig til. Det forhold, at vi i snæver økonomisk forstand ikke har råd til at rede det økonomiske systems forudsætninger, det anfægter ikke deres fattige økonomiske rationalitet, for det falder helt uden for den konstruerede virtuelle realitet, som er denne rationalitets realitet. For at se mainstreamøkonomernes orienteringsmønster, så må man betragte dem og deres økonomi ude fra, sætte grænser for dem, deres fri marked og form for økonomisk rationalitet. Det falder ind under den frihed til at vælge, som Milton Friedmann forsøgte at fortrænge med markedets frihed ved sin æras begyndelse. Økonomi er bygget op om pengene. Men pengene sættes ikke i verden, sådan som vore dages mainstreamøkonomer synes at mene, slet ikke! Pengenes tilblivelse Helikopter eller julemand! En af de præmisser, der gælder for de aksiomatiske ligevægtsmodeller, handler om pengenes natur og tilblivelse. I klassisk forstand beskrives pengene som et eksogent skabt 8 element i økonomien, der tilmed kan kvantificeres, måles absolut, og som kan tilføjes og fjernes det økonomiske system ude fra. Monetarismens primære pengepolitiske budskab er, at pengemængden ikke er afgørende for realøkonomiens udvikling, og at den fornemste opgave, som påhviler de instanser, der står for pengepolitikken, begrænser sig til at sørge for, at der er en tilstrækkelig og stabil mængde af penge i det økonomiske system. Det er således lovfæstet, at Den Europæiske Centralbanks ultimative målsætning er at holde pengemængden stabil, hvilket officielt identificeres med inflationsbekæmpelse, selv om det i realiteten og praksis har handlet om at sikre prisstigningerne på både realkapital og finansiel kapital, altså netop inflationen i priserne på kapital. I øvrigt er hele den europæiske union udtryk for sin egen udgave af en form for institutionaliseret monetarisme, altså frimarkedsromantik og neoliberalisme. Sjovt nok har de sidste års kolossale tilbageslag for netop den finansielle del af det fri marked ikke rokket ved de troendes principfasthed. Man orienterer sig fortsat som om, at verdens frelse afhænger af at bevare de af stat og politisk system oppustede priser på den finansielle kapital. 8 Dvs. som noget, der skabes uden for systemet og tilføres systemet, ude fra og ind så at sige. 5

6 Staten har støttet den finansielle sektor med gigantiske beløb, både ved direkte støtte bevilget til udsatte dele af sektoren med tilskud fra IMF, ECB, FED, EUkommissionen og alle de nationale stater inden for og uden for EU. Centralbankerne låner i øjeblikket penge til den finansielle sektor for renter i nærheden af et rundt nul. Den amerikanske centralbank har købt dårlige aktiver op for billioner af US $, lige som den danske stat har samlet de dårlige lån op hos fallerede banker for milliardbeløb, som endnu ikke er blevet afskrevet, selv om ingen med fingrene i materien tror på, at fx dansk landbrug nogen sinde kommer til at kunne betale sin gæld på snart 370 milliarder kroner tilbage til sine kreditorer. Dansk landbrug er bare en anden sektor, der også modtager broderparten af sit driftsoverskud direkte fra det offentlige, EU's landbrugsstøtteordninger og resten, som absolut ikke har noget med driften at gøre, som lån fra den finansielle sektor, der har mistet sansen for realøkonomi. Finanskrisen skyldes den økonomiske politik, som er blevet ført over de sidste mindst 40 år og som er blevet mere og mere fanatisk i sin dyrkelse af nogle ganske bestemte forestillinger omkring et frit marked, der er blevet undermineret med støtteordninger. Ifølge Milton Friedman så er penge noget, der tilføjes det økonomiske system ude fra, eller som han beskriver det med et billede; penge tilføres markedet på samme måde som med en helikopter, der spreder dem ud over markedet oppe fra. Eller med et andet billede af en anden økonom med samme opfattelse, penge kommer ind i markedet på samme måde som børnene forestiller sig, at julemanden kommer med gaverne ud af den blå luft jule aften eller morgen. Men sådan er det jo ikke, og det ved man dybest set også godt. Pengene opstår i systemet og går under i systemet på mere end en måde, lige som det er ret besværligt overhovedet at sige, at det, der figurerer som ekstern kilde til det økonomiske systems penge, er mere eksternt i forhold til markedet, end fx banker og almindelige økonomiske subjekter, homo economicus. For det overhovedet at manifestere sig i økonomisk forstand med penge, det er at agere økonomisk. Pengene er pengeøkonomien, der opstår og går under med pengenes opstandelse og undergang! Hvad er de? Hvad er de? Penge er grundlæggende ikke andet end tilgodehavender 9, der kan udlignes/cleares med betalingen i penge, tilgodehavender. Den eneste forklaring, på hvad penge er, der redegør for pengenes væsen, er den, der gør opmærksom på, at de skabes som et tilgodehavende, at de sættes i verden som et krav om (tilbage)betaling. Det pengeøkonomiske opstår i og med dette 9 Das Wesens des Geldes s. 317: Stets ist es Geld, verfügbare oder schaffbare Guthaben, und nicht irgendwelche Güter, auch nicht Güter in Geldform oder in der Form von Geldkapital, was af dem Geld- oder Kapital oder Geld und Kapitalmarkt übertragen wird. 6

7 krav, betalingsmiddel, tilgodehavende, uanset om det rejses i banken, nationalbanken eller af en advokat på en privatpersons vegne. Det er i den grad økonomisk (for den der laver pengene), at sætte penge i verden. Det er selve skabelsen af det pengeøkonomiske system, hvor pengenes væsen er at være et tilgodehavende hos en bestemt eller alle andre! Eksempler på pengeskabelse Det gælder alle penge, at de sættes i verden som et tilgodehavende, der kan bruges som betalingsmiddel. Pengene er således som aktiv først som sidst og samtidigt et passiv, gæld, såvel som et aktiv, opstået ved kreditstiftelsen, den mere eller mindre likvide form for betalingsmiddel, der kommer til verden som et tilgodehavende hos en navngiven anden eller alle, som er parat til at godtage betalingsmidlet som betaling for en modydelse. Når midlet fungerer, så skyldes det, at modtageren af betalingsmidlet har tillid til, at det vil kunne fungere som betaling i forhold til tredjepart, eller at denne har tillid til at udstederen af betalingsmidlet vil godtgøre dets pålydende værdi. Schumpeter Bankpenge er de penge, der skabes af almindelige kommercielle banker med en handling, der er særegen for bankens måde at skabe nogle af de former for penge, der er endogent skabt i pengesystemet, altså for nogle af dem, der ikke tilføjes ude fra i forhold til pengesystemet, hvis det over hovedet danner mening at skelne mellem endogent og eksogent skabte penge. Sprachen wir schon hier und da von Bankgeld, so wollten wir uns lediglich eines üblichen Ausdrucks bedienen. Der Leser kann vorläufig, wenn er will und das für eine zutreffende Beschreibung des Vorgangs hält, das Gebäude des Bankkredits als ein System von Forderungen auf Gold, usw. interpretieren, welche die Banken gegen sich selbst konstituieren. s. 186 i Das Wesen des Geldes (DWdG) I 1933 i USA, hvor citatet formodes at være blevet formuleret, var pengevæsenet formelt set bygget op om guldfoden. I princippet garanterede den amerikanske centralbank for, at US dollars kunne indløses i guld, svarende til dollarens nominelt angivne ækvivalens i guld. Men det, der kommer til udtryk i det lille citat af Schumpeter, angiver at bankpengene skabes som den bogholdermæssige stiftelse af den komplementære relation mellem fordringen såvel som forpligtelsen, der finder sted, hvor banken bogfører et krav mod sig selv om i sidste ende i princippet (og konkret om nødvendigt) at honorere kravet om at indløse det bogførte krav i guld. Dette aktiv, dette tilgodehavende, krav, som banken har skabt i forhold til sig selv, kan evt. via en lånekontrakt overdrages til andre, og så bogføres som andres aktiv, krav mod banken, dvs. som betalingsmiddel, der kan bruges i forhold til tredjepart. På Schumpeters tid var denne bogføring ikke elektronisk, dvs. godskrivningen af lånebeløbet, bankpengene, på en låntagers konto skete skriftligt, fx på en checkkonto, hvortil der var knyttet et checkhæfte, som låntageren kunne bruge til at udskrive checks til tredjeparter med beløb helt op til 7

8 det, der var dækning for på kontoen hos den bank, der havde skabt pengene. Disse checks fungerede som betalingsmiddel, der igen kunne indløses af en kontohaver i samme bank eller andre banker. Når checken blev indløst i en bank, så krediteredes kontohaveren her, og det skabte tilgodehavende figurerede hermed som et aktiv på bankens og kundens saldoopgørelse, men stadig komplimenteret med den oprindelige udsteder af bankpengene som stående i debet i forhold til. Hvis beløbet var gået ind på en konto i samme bank, som havde skabt betalingsmidlet, så kunne det cleares internt i banken, dvs. banken lå så inde med en forpligtelse på beløbets pålydende værdi over for den kunde, der havde indbetalt checken på sin konto i banken. Checken var vendt tilbage til banken, clearet og registreret som kundens aktiv på sin konto i banken. Disse konkrete penge ville da have mistet sin historik, dvs. de ville som aktiv være af samme karakter som et hvilket som helst andet kundeaktiv på bankens indlån. Kontobeløbet kunne hæves som et hvilket som helst andet kontobeløb og bruges igen. Først der, hvor en låntager i banken betaler sit lån tilbage med midler fra samme bank eller med andre penge, og banken bruger det tilbagebetalte beløb i en udbetaling af det krav, der blev rejst mod banken af tredjepart, er de skabte bankpenge blevet fjernet fra pengeøkonomien igen. Kreditgivningen er bankens aktive side i skabelsen af likviditet, bankpenge. Det er ikke opsparingen i banken, der skaber grundlaget for udlån, men altså omvendt, kreditgivningen der danner grundlag for udlån. Pengeøkonomien opstår og går under med denne hændelse, kreditstiftelsen. Det er således udtryk for pengenes og det pengeøkonomiske systems væsensmæssige hændelse. Lige centralt og afgørende for pengenes væsen i hele det økonomiske systems udstrækning. Historiens tilfældige nedslag og den deduktive logik har ingen udsagnskraft i forhold til denne begivenhed, hvor årsag og virkning falder sammen som to sider af samme forhold, pengenes kredit- og debetside. I det daværende pengesystem, var der en principiel sikring af pengenes værdi i guld. Det var med til at forstærke forestillingen om, at pengene var noget værd og dermed tilliden til dem som betalingsmiddel, den tillid som bærer dem som betalingsmiddel. Spørgsmålet om denne sikrings virkelige værdi afhang af bankens almindelige soliditet, dvs. solvens. Banken skulle i overensstemmelse med almindelig sund økonomisk fornuft altid sørge for at ligge inde med en hvis mængde guldmønter, så kunderne havde begrundet tillid til bankens penge, eller den skulle ligge inde med fordringer i forhold til den amerikanske nationalbanks guldreserver, hvilket skulle være lige så godt. Datidens pengesystem var således konkret og principielt bygget op om guldfoden, men de fleste penge var allerede den gang bankpenge, kontopenge og andre former for kreditbeviser, der cirkulerede stat, centralbank, almindelige kommercielle banker, kunder og virksomheder imellem Igen skal man lægge mærke til, at pengenes funktion og værdi ikke er substantielt funderet, der er ikke noget fysisk bag deres funktion, der er kun tillid, også selv om den er bygget op om den falske forestilling, der går på, at pengene er noget i sig selv, noget substantielt der har værdi! Det der virker, gør det altså ud fra en illusion om at der er noget, som ikke er der. 8

9 Nutidens kommercielle banker Kreditstiftelsen er også i dag betalingsmidlets forudsætning. Penge skabes i dag ved en for bankerne særegen regnskabsføring, hvor de skriver en fordring på sig selv, der modsvares af en tilsvarende bogført forpligtelse i forhold til selv samme fordring. Aktivbeløbet, fordringen, kan rent elektronisk bogføringsmæssigt overføres til en låntagers konto i samme bank, der så kan bruge det af banken skabte kontobeløb i en elektronisk betaling til tredje part. Penge skabt på den måde cirkulerer i bankernes interne kredit- debetrelationer, og gensidige nominelle fordringer cleares i bankernes interne elektroniske kommunikation. Penge er ikke andet end gensidigt anerkendte fordringer, der kan udlignes mod hinanden i de elektroniske betalinger, uden at der flyttes noget som helst af værdi. Det væsentlige, for denne sfære af elektroniske betalinger, er gældsstiftelsen, som er forudsætningen for opnåelse af købekraft og ikke omvendt, som de fleste mennesker synes at tænke, når de siger, at der må sættes noget ind på kontoen, for at banken har noget, som den kan låne ud af. De glemmer eller ved ikke, at deres penge ikke er andet end fordringer i forhold til banken, og at deres penge koster banken penge at bruge som betalingsmiddel, modsat de penge, som banken selv skaber ud af den blå luft, og som ikke koster den noget som helst! Gældsstiftelsen er forudsætningen for og opstår samtidigt med betalingsmidlet, kontopengene. Disse kontopenge har ingen fysisk udstrækning, selv om de som fordringer kan indløses i kontanter. Hvis alle besluttede sig for at hæve sine indeståender i bankerne og betale kontant frem over helt uden om bankernes elektroniske pengesystem, så ville den moderne økonomi bryde sammen øjeblikkeligt 11. Veksel 12 Veksler er en slags penge, som almindelige mennesker laver til hinanden, og de fungerer som betalingsmiddel. En veksel er en slags kreditbevis, der bruges som betalingsmiddel. Man kan give hinanden kredit på den måde, skabe penge ved at skrive veksler på og til hinanden. En veksel er et dokument, der kan bruges som betaling, udstedt og sat i verden uden om pengeinstitutioner og nationalbanker. Den er lovlig, og virker som tilgodehavende i kraft af gensidig tillid i relationen mellem debitor og kreditor. Eks. Jeg modtager en ydelse af en eller anden. Men har ingen penge til at betale med. I stedet skriver mig og min kreditor en veksel, hvor jeg skriver under på, at jeg som skyldner (trassat, hedder det i jurasprog) vil godtgøre kreditor (Trassenten hedder den, der godtager vekslen som betaling, og som ikke har brugt vekslen som betaling til tredje person endnu) inden for en aftalt tid. Denne veksel kan 11 En koordineret samlet beslutning om at ville bankernes penge til livs, ville af kredsen kunne eksekveres uden videre. Det kræver kun en samlet handling, foretaget på et koordineret bestemt tidspunkt. Hele det politiske system, finansvæsen og samlede magtstruktur vilde falde sammen som det korthus, det dybest set er. Konsekvenserne ville være aldeles uoverskuelige

10 bruges af kreditor som betaling for ydelser til tredje part, hvis den tredje part vil godtage vekslen som betaling for afgivelser af et eller andet til den første kreditor (trassent). Den der har ydelser til gode hos trassaten kaldes en remittent. Vekslen ophører med at fungere som betalingsmiddel, når jeg har udbetalt den til den, der ligger inde med sit tilgodehavende hos mig. Igen er gældsstiftelsen, kravet mod mig fx, forudsætning for betalingsmidlet, vekslens funktion som betalingsmiddel. Vekseludsteder/kreditor = Trassent (trassere=trække) Den der trækkes på = Trassat (debitor) Acceptant = Når trassaten har accepteret vekslen Remittent = Den der skal have vekselsummen udbetalt ECB Den Europæiske Centralbank, ECB, har principielt patent på at udstede Euro. Og rent lovgivningsmæssigt så er den som centralbank bundet af de traktater, der gælder for dens virke. Der er også krav til bankerne inden for Euroen om, hvor stor del af deres penge der skal bestå i Euro udstedt af centralbanken selv. Det er kun 1 % af de penge, som en kommerciel bank har som sit aktiv, der skal være Euro udstedt af ECB eller som tilgodehavende stående i en konto hos ECB. Dvs. der er frit slag op til de 100 %. Altså kan 99 % af de penge, som en bank arbejder med, være skabt af banken selv eller af andre banker. Og efter som at pengene mister sin historik ret hurtigt, så er det fundamentalt umuligt at tale om effektive begrænsninger for, hvor mange penge der må skabes internt i kredsen af kommercielle banker. ECB har ikke mulighed for at sælge Euro-obligationer på EU-staternes vegne. Den sætter Euro i verden som andre banker, men har af naturlige grunde ingen begrænsninger for, hvor mange penge den må sætte i verden, og den er heller ikke forpligtet på at kunne indløse Euro i guld. Den bliver altså aldrig insolvent, om end det nok er vigtigt fx hele tiden at ligge inde med udenlandske valutareserver, for at bevare troværdigheden i forhold til udlandet. Dens indflydelse på mængden af cirkulerende Euro sker via interventioner i markedet og ved at stille lån til rådighed for den finansielle sektor. Den kan købe statsobligationer op på det, der kaldes det sekundære marked, men må ikke købe dem direkte af staten. Desuden har den indflydelse på pengemængden via fastsættelsen af sin egen indlåns og udlånsrente. Staterne kan ikke bruge ECBs pengeudstedelse som statskasse, men har principielt andel i dens aktiver, for så vidt som resterne af nationalstaternes centralbanker fungerer som andelshavere i ECB. I praksis er der dog stor uenighed om, hvorvidt de forskellige nationalbanker inden for centralbanken har nogen reel andel i bankens aktiver

11 Den europæiske union kan altså ikke blive insolvent i sin helhed, for det vil altid være muligt at holde en hvis mængde penge i omløb inden for unionen, men det er i aller højeste grad muligt for de forskellige nationale stater at gå bankerot, dvs. blive insolvente. Hvis en stat inden for euroen vil låne, så sker det altså ikke direkte i centralbanken men indirekte. Den liberale finansielle sektor låner af centralbanken og formidler pengene videre til staterne, eller de låner staterne deres egne bankpenge. På den måde lænser den finansielle sektor konstant statskasserne for gigantiske beløb. Det, der sker i øjeblikket, hvor staterne fodrer løs på en oppustet og aldeles uproduktiv finansiel verden banket op at bankernes virtuelle værdier, deres egne ubegrænsede bankpenge, er hjerteskærende og ubegribeligt dumt, set ud fra et almindeligt menneskeligt perspektiv. Det er sårende i forhold til alle former for retsfølelse. Forfatningsmæssigt er centralbankens primære opgave at bevare møntens værdi, købekraft, og den filosofi, der ligger til grund for institutionens formelle konstitution, er monetarismen og neoklassicismen, med forestillingen om, at prisinflationen inden for et valutaområde bestemmes eksternt i forhold til markedet via centralbankens tilførsel af penge og rentepolitik. Men ECB har for længst mistet magten over markedets pengemængde, som alt overvejende laves af de kommercielle banker selv. Den ubetydelige mængde af Euro, som bankerne skal have til rådighed for selv at kunne lave de penge, de kan låne ud, betyder intet for, hvor mange penge der kan skabes internt i den finansielle sektor. FED Den amerikanske centralbank har lidt videre beføjelser end den europæiske. Den kan købe statsobligationer lige som den vil, dvs. finansiere statens underskud direkte og den har heller ikke indskrevet inflationsbekæmpelsen som sin primære opgave. Men selv om den amerikanske centralbank i langt højere grad pumper likviditet i markedet i øjeblikket, så har man problemer med at skabe likviditet i det amerikanske pengemarked længere ude i ledene, og en del amerikanske delstater kæmper med store budgetunderskud. Centralbankerne i hele verden kører i øjeblikket med meget lave udlånsrenter, låner ud billigt og FED køber giftige aktiver op i den liberale finanssektor, for at øge likviditeten, lige som at staterne reelt greb ind og subsidierede bankerne i forbindelse med finanskrisen, der tog fart i slutningen af 2007 og som ikke er overstået endnu, selv om der er ufattelige mængder af finansiel kapital på markederne, dvs. kæmpe tilgodehavender, gæld, i verdensøkonomien. De sidste mange års økonomiske politik har sigtet til at holde de kapitalværdier oppe, som tjener som grundlag for udstedelse af penge som lån i sikkerhed. Problemet er, at disse værdier synes at have nået toppen, og at grundlaget for at stifte yderligere gæld forsvinder sammen med prisinflationen i det, der danner grundlag for udstedelse af penge. Derfor kan verden ikke længere honorere de gigantiske 11

12 tilgodehavender, som pengeskabelsen er mundet ud i. Man kan ikke finansiere gælden med yderligere gældsstiftelse. Pengegeneratoren har mistet momentet. Hvis man holder sig for øje, at penge først og fremmest er gæld, så forstår man måske bedre, at det, der kaldes finanskrisen, ikke er overstået endnu. For det, der er problemet, er, at alverden ikke kan honorere den gigantiske koncentration af købekraft, som hænger i det globale finansielle elektroniske netværks binære univers. Penge er tilgodehavender. Pt. har ca. 9 millioner af jordens 7 milliarder krav på 80 % af jordens rigdom. Halvdelen af jordens rigdom, nominelt lidt over 100 billioner US $, består i finansielle aktiver, dvs. virtuelle tilgodehavender, skabt som krav på varer og ydelser, krav på krav på samme, krav på fremtidens varer og ydelser, uden at det har kostet noget som helst at sætte disse krav i verden, og uden at der på nogen måde har været reelle begrænsninger for, hvor mange penge man har kunnet sætte i verden, så længe man havde inflation i priserne på lånegrundlaget. Nu hvor grundlaget for at låne penge ud, skabe penge som lån med sikkerhed i markedsværdierne, forsvinder sammen med faldet i priserne på markedsværdierne, så falder priserne på markedsværdierne, fordi der mangler penge til at vedligeholde de gældsposter, som de er skabt med! Det hele bider sig selv i halen på måder, hvor relativismen og de selvopfyldende profetier og selvrefleksive mekanismer er så overvældende til stede, at kvantitetsteorierne står tilbage med deres absolutte mål som rent ideologisk nonsens. Ingen faktor kan isoleres, sådan som ligningen har brug for det. Pengemængden er ikke neutral i forhold til realøkonomien, for den er skabt som aktiver med gæld, som ingen realøkonomi kan servicere, og pengene, som tilføres ude fra/inde fra af centralbankerne, er latterligt ubetydelige i det store billede. Centralbankerne forsøger hele tiden at pumpe likviditet i markedet, men det hjælper kun lidt på realøkonomiens udfordringer. Der er en utrolig skævhed i fordelingen af købekraft, som skævvrider al realøkonomisk aktivitet. Flertallet af verdens borgere er underbeskæftiget, samtidigt med at købekraften er vanvittigt høj andre steder i verdensøkonomien. Pengene har svært ved at finde noget lukrativt at slå sig ned i, og dem der har brug for dem, kan ikke få andel i dem. Både arbejdskraft og penge er uden beskæftigelse. Denne krise har intet med tidligere kriser at gøre. Verden er ikke blevet rigere af at sætte sig selv i gæld på den måde. Og det kan undre, at de 99,86 % af klodens beboere over hovedet anerkender, at 0,14 % har krav på det hele. Det pengeøkonomiske system har klart nok mistet jordforbindelsen. Når så få er så rige, betyder det, at de har det hele til gode hos alle andre. Verden er ikke blevet rigere med deres akkumulation af købekraft, tilgodehavender hos alle andre. Men da det nærmeste, denne verden synes at være kommet et objektivt mål for udvikling, er den samlede akkumulation af tilgodehavender, uanset fordeling, så forklarer det, at man ikke endnu rigtigt har forstået møntens samtidige 12

13 men skjulte anden side, nemlig, at aktivet for den ene er et passiv for den anden, at den enes tilgodehavende er den andens gæld, og at flere penge, mere rigdom betyder fattigdom og gældsbyrde. Gældskrisen skyldes den måde, som man har sat alt for mange penge i verden på. Det ændres ikke af, at staterne sparer, at forbrugernes forsyningsselskaber overgår til de rige, at de arbejdsløse mister overførsel, at bankerne reddes af staten og centralbankerne. Det fører barer til øget koncentration af købekraft hos dem, der ikke mangler noget som helst, og som kun har det mål i tilværelsen tilbage, at sætte sin omverden yderligere i gæld. Måske er femøren faldet. Ellers må man håbe at Ole Bjerg formår at få den til at falde med sin udgivelse, der finder sted den 28/ Mvh Steen Odense d.22/ Bidrag i bitcoin modtages på: 1EVqbZQ6EEC6Dr1VVm7mcWjZyNCNU1eKRr 13

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

BETALINGSFORMIDLING BETALINGSKORT - CHECKS

BETALINGSFORMIDLING BETALINGSKORT - CHECKS BETALINGSFORMIDLING BETALINGSKORT - CHECKS I. BETALINGSMIDLER 1. Indledning Når en købesum eller anden gæld skal betales, således at debitor bliver frigjort for sin økonomiske forpligtelse, kan han anvende

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Jeget og "Det evige Nu"

Jeget og Det evige Nu At leve i nuet er livets teknik - og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste. Piet Hein Jeget og "Det evige Nu" Per Bruus-Jensen Som enhver kan konstatere,

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF STEVE H HANKE, THE CATO INSTITUTE Dårlig politik fra Zimbabwes regering tvinger Zimbabwes nationalbank til at printe

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Udviklingens retning Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Og om forskellen mellem kvalitet og kvantitet Naturvidenskabens begreber og teoridannelse kan på mange måder overføres til det sociale.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken Nævnet har modtaget klagen den 17. august 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere