Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af."

Transkript

1 Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter ( ). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter forfatterens død. Bogen er et opgør med den forestilling om pengenes tilblivelse og værd, som fortsat er mest udbredt inden for den herskende økonomiske videnskab frem til vore dages mainstream monetarisme. Forklaringen, på hvorfor neoklassicisme og monetarismens statiske modeller må gå fejl af virkelighedens økonomi, findes allerede i denne bog. Pengenes væsen... 1 Pengenes tilblivelse Helikopter eller julemand!... 5 Hvad er de?... 6 Eksempler på pengeskabelse... 7 Schumpeter... 7 Nutidens kommercielle banker... 9 ECB FED Hvis det afgørende for forståelsen af et fænomen er det samme, først som sidst, dvs., hvis det væsentlige for forståelsen af fænomenet på den måde er lige nærværende og påtrængende i alle dets fremtrædelser, så er dets historiske genese lige så lidt afgørende for forståelsen af det, som det er umuligt at reducere fænomenet til sine bestanddele ud fra en deduktiv kausal analytisk tilgang til det. Det er yderst vigtigt at gøre sig klart, før man kaster sig i lag med den økonomiske videnskab, hvis genstandsfelt er et sådant fænomen. Det økonomiske system har selvfølgelig sin historie, og der kan trækkes uendeligt mange begivenheder frem, som ville kunne anskueliggøre, hvordan økonomien historisk er kommet frem til i dag. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Man må som udgangspunkt antage, at der ikke kan redegøres for det økonomiske system ud fra den kausalt analytiske og deduktive metode, for det elementære for systemet skaber sig selv og går under med hver eneste af de for sit væsen afgørende begivenheder; betalingen, som er det væsentlige ved det økonomiske sy- 1 Ole Bjergs kommende bog, Gode penge, udkommer på forlaget Ínformation d.28/8 2013, tager tråden op fra dette værk, og budskabets nyhedsværdi er bevis på skiftende tiders receptive kapacitet og økonomisk faglige og intellektuelle integritet. Bjerg gentager budskabet fra Schumpeters værk, som er, at det ikke er nationalbanken, som vi tror, der laver pengene, men derimod bankerne, der skaber dem ud af den blå luft, hvorfor pengene må siges ikke at være noget værd i sig selv. Forklaringen på finanskrisen er tæt knyttet til den måde, hvorpå pengene sættet i verden som lån i markedsværdier. Det er relevant at tage Schumpeters pointer op, som han formulerede i sit værk, Pengenes væsen, omkring 1933, med et manuskript som han af ukendte årsager ikke ville have udgivet. 1

2 stem, uanset hvor mange forudsætninger der må være til stede omkring enhver af disse begivenheder. Schumpeter har en fin forståelse for det økonomiske systems forankring i samfundet i sin helhed, og for det, at der kan lægges en uendelighed af vinkler på økonomien, som alle giver mening, men som ikke bygger op til den forpligtende forklaring på dens væsen, som igen skal findes i pengene, der har sit helt eget væsen. Derfor er han klar over, at den økonomiske videnskab ikke kan lade sin sandhed afhænge af noget essenshierarki af den slags, som af dogmatiske grunde også er blevet læst ind i økonomiens genese. 2 Hans videnskab om økonomien bygger på erkendelsen af, at logikkens statiske formler er illoyale over for pengeøkonomiens væsen, der hvor de forudsætter, at pengeøkonomien kan forklares kausalt med henvisning til fortidens hændelser eller logisk med udgangspunk i en deduktion forklaring ud fra antagelsen om det essentielt bærende og identiske udgangspunkt. Den analytiske metode svigter af sagens natur i forhold til økonomien. Det sker med tabet af det udgangspunkt, det førstes eller det mindstes princip, som den analytiske metode behøver, for på sin måde at føre den forklarede helhed tilbage til sine bestanddele i den mekaniske redegørelse for delenes indbyrdes funktionelle relationer i helheden. Det sociale og psykiske står med forsøget på at komme kognitivt på højde med sig selv over for noget, hvor den analytiske metode af indre nødvendighed dikterer en type svar, der på forhånd er dømt til at gå fejl af opgaveformuleringen. Schumpeter stod i 1933 over for det økonomiske system, et socialt system, udrustet med datidens videnskabelige paradigmer, som var helt utilstrækkelige i forhold til den opgave, som han havde stillet sig selv. Det stod klart for ham, at han ikke havde noget tilfredsstillende teorigrundlag at beskrive økonomien på. Det var derfor ikke en sammenhængende, fyldestgørende og opbyggelig bog han fik skrevet. Hans samtid var af samme grund heller ikke i stand til at læse hans bog, hvilket eftertiden kun delvist har været 3. Hovedstrømningerne inden for datidens og nutidens herskende økonomiske fagvidenskab har forsat svært ved at forlige sig med de pointer, der på trods af de metodeproblemer, som hans bog lider af, fremstår ganske klart af hans værk. Og Ole Bjergs fremstilling af et par stykker af dem, som vi forventer at se med bogen 2 Sigende for hans valg af udgivelser er det, at han udgav sit opgør med de dogmer, som har præget den økonomiske teoridannelse, men ikke sit eget bud på pengenes og dermed det økonomiske systems væsen. Han var klart nok af den opfattelse, at hans eget ståsted var udogmatisk, men kunne ikke formulere det tilfredsstillende for sin samtid, uden en opbyggelig fremgangsmåde, dvs. uden et dogmatisk udgangspunkt, som enhver klassisk deduktiv forklaring har brug for. 3 Jeg bilder mig ikke ind, at jeg forstår ham bedre end han selv gjorde, eller at jeg forstår alle hans faglige spidsfindigheder. Men jeg bilder mig ind ud fra den første gennemlæsning af hans værk, at kunne se, at hans nye og for datiden provokerende pointer rent teoretisk komplimenterer Luhmanns systemteoretiske tilgang til det økonomiske system, sådan som det kommer til udtryk i Luhmanns værk Die Wirtschaft des Gesellschaft fra 1980 erne. 2

3 Gode penge, vil måske endda lige frem kunne fremkalde en slags folkelig opmærksomhed omkring dem. Beskrivelsen af økonomien som et socialt autopoietisk fænomen lever ikke op til de forventninger, som nutidens mainstreamøkonomer orienterer sig ud fra. Og det, at det kan vides, at man aldrig vil kunne redegøre for det økonomiske system og pengenes væsen i traditionel analytisk deduktiv forstand, det får dem ikke til at ændre strategi eller forventning til, hvad der er muligt med deres modeller. Frem for at forkaste deres økonomiske modeller, som konsekvens af det massive opbud af beviser, der findes på modellernes svigt, så fortsætter man med at hævde, at der ikke er noget galt med selve modellerne, men at det er verden der ikke er god nok til deres idealbillede af et frit marked, beskrevet med modellerne. Og hvis modellerne skal virke som forudsigelse af fremtiden, så skal de bare justeres lidt i forhold til nogle mere perifere detaljer uden for deres fri marked, som hidtil har forstyrret markedet og dermed deres forudsigelser om dets udvikling. Sådan har de argumenteret hele tiden, også siden finanskrisens begyndelse. Grundstrukturen i finansministeriets modeller 4 er da sådan set også både smuk og simpel. Man forstår godt, hvorfor der bliver gjort så meget for at rede strukturen i modellerne og forfine den, uanset hvor gigantisk den er gået fejl af udviklingen. Den deduktive, analytiske metode, kvantitetsligningen, ligevægtsmodellen, med dens simple formel, som udgør grundstrukturen i mainstreamøkonomernes semantiske ramme, monetarismen, kan virke ganske inspirerende og uskyldigt i refleksionen over økonomien, men den mister sin uskyld, når den med sine forenklinger kommer til at fingere en slags højere nødvendighed, idealitet eller inerti 5 bag og i det fri marked. Modellen kan bruges som en slags øjebliksbillede over økonomien, hvor den for det bredt orienterede sind giver en slags overblik og ramme for at bringe begreber og betydninger fra hele forskningsfeltet i sammenhæng. Men regnedrengene i finansministeriet bruger den i stedet som selve sandheden om det økonomiske system, hvor udfordringen for dem så er at fodre regnemaskinen med de rigtige tal og variabler, og neutralisere de sider af 4 M x V = Y x P 5 Schumpeter behersker selvfølgelig ikke den samme distinktionen mellem system og omverden som Luhmann gør, men forenklingen og reduktionen af det, der er omverden i moderne systemteoretisk forstand, den ville Schumpeter og Luhmann kunne være enige om det utilstedelige i langt hen af vejen. Distinktionen mellem endogent og eksogent, som figurerer i Schumpeters forfatterskab, kan ikke overføres direkte til systemteoriens distinktion mellem system og omverden. Essensmytologien omkring homo economicus, det rent nytteoptimerende og gennemført økonomisk rationelle subjekt, er en frygtelig reduktion af omverdenen, hvor mennesket befinder sig i systemteoretisk forstand, og den gør vore dages mainstreamøkonomer sig skyldige i, uanset om de har deres gang i finansministeriet, på Københavns Økonomiske Institut eller om de sidder og agerer New Public Management automater længere nede i de institutioner og organisationer, der har overtaget italesættelsen af, hvad det drejer sig om her i DK anno Schumpeters dynamik og udviklingslære er måske ikke så bred, men den inkluderer nogle sider af mennesket, som ikke er spor rationelle. Hedonismen, traditionen og bornertheden er som del af den konserverende men det mentale overskud og kreativiteten hos ingeniøren og kunstneren med forståelse for kvalitative muligheder peger fremad tidsmæssigt og handler om alt andet end homo economicus. Disse sider eksisterer i den grad som forudsætninger for økonomien, om han så placerer dem i økonomien eller uden for. Desuden ved Schumpeter til fulde, at selve den menneskelige identitet er en social konstruktion, der af samme årsag aldrig vil kunne udgøre et identisk udgangspunkt for forklaringen af økonomiens idealtilstand eller udvikling. 3

4 regnemaskinen med de rigtige tal og variabler, og neutralisere de sider af tilværelsen, der ikke er gode nok til deres økonomi, dvs. det fri marked. Den statiske ligevægt, som maskinernes beregninger af indre nødvendighed fører frem til, forveksles med og fingerer en idealitet, en nærmest naturromantisk form for telos for kredsen af moderne fagøkonomer, der tolker regnemaskinens produkter som udsagn. Man taler her om, at markedet af sig selv på sigt vil indordne sig på nytteoptimerende 6 vis, hvis blot mekanismen, markedet selv, ligevægten, får lov at indfinde sig. Modellerne tages som udtryk for markedets iboende lov, der vil udfolde sig, hvor markedet overlades til sig selv og udvikler sig i overensstemmelse med modellerne og deres afsløringer af markedets indre natur. ADAM er sammen med vor tids økonomiske præsteskab i tæt kontakt med fremtiden, hvis man skal tro dem, som de tror, at deres modeller blot mangler lidt for at være det egentlige bevis på fremtiden. Som statisk øjebliksbillede på økonomien kan formlen altså være ganske inspirerende og produktiv at holde op for det abstraherende sind. Men det er farligt, som hovedstrømmen af fagøkonomer gør, nemlig at ophøje modellens iboende nødvendighed og trivialitet til billede på en ideelt selvudfoldende natur. Det er essensmystik, iklædt videnskabens gevandter. De regnemodeller, der tager udgangspunkt i kvantitetsligningen, kommer som følge af sagens natur pengenes væsen og hele det sociale økonomiske systems langt fra trivielle natur aldrig på højde med virkeligheden eller den fremtid, som modellen fremstilles som en forudsigelse af. Uanset hvor mange finesser og detaljer der tilføjes, så forbliver modellerne mekaniske og trivielle, hvor det fænomen, som de bruges som model på, er autopoietisk, dvs. organisk og selvorganiserende og dermed nontrivielt, helt modsat modellerne der ikke er andet end triviel mekanik og determinisme. I øvrigt er den sociale forandring kvalitativ, hvor metoden er kvantitativ, hvorfor målet for udvikling i traditionel økonomisk forstand er blevet fuldstændig meningsløst. Fagøkonomien er som andre videnskaber nødt til at reducere den kompleksitet, som den står over for. Men den må ikke reducere økonomien til en mekanisk model, lige som den heller ikke kan tillade sig at gå ud fra, at systemet i sig selv har en iboende inerti eller teleologi, der overladt til sig selv vil føre hele det moderne samfund frem til den bedste af alle verdener. Det er nemlig udtryk for den form for ideologisk forblindelse, der tilfældigvis først og fremmest kan takke sig selv for den katastrofale udvikling, som vi har set over de sidste 40 år 7, uanset hvor godt den sælger hos det købedygtigste segment i markedet for den slags. 6 Pareto optimum 7 Forklaringen, på hvorfor ligevægtsøkonomerne har så stor succes i det politiske system, er økonomisk. Deres ideologi er en lang reklame for det segment, der har sejret ad helvede til politisk, socialt og altså økonomisk over alt andet og egne forudsætninger. Krisen kan forklares med økonomisk succes, det faktum, at den enes succes er en katastrofe for alt og alle andre. 4

5 Tilbedelsen af den hellige økonomiske vækst og det frie marked tenderer beviseligt mod at underminere ikke bare det økonomiske systems mulighedsbetingelser, men livet på jorden, som vi kender det. Det sidste falder også uden for det, som kan måles eller indikeres i mainstreammodellernes krystalkugler, bl.a. fordi det ikke kan betale sig for de økonomisk højtflyvende at orientere sig mod de katastrofale konsekvenser, den økonomiske vækst (i gæld) har for det økonomiske systems mulighedsbetingelser. Det falder uden for den herskende økonomiske fagvidenskabs fatteevne (interessefelt, profitable gebet). Og hvad den ikke forstår på egne snævre forudsætninger, det eksisterer ikke for den, og hvad der ikke eksisterer for den, det mener den slet ikke, at der er grund til at forholde sig til. Det forhold, at vi i snæver økonomisk forstand ikke har råd til at rede det økonomiske systems forudsætninger, det anfægter ikke deres fattige økonomiske rationalitet, for det falder helt uden for den konstruerede virtuelle realitet, som er denne rationalitets realitet. For at se mainstreamøkonomernes orienteringsmønster, så må man betragte dem og deres økonomi ude fra, sætte grænser for dem, deres fri marked og form for økonomisk rationalitet. Det falder ind under den frihed til at vælge, som Milton Friedmann forsøgte at fortrænge med markedets frihed ved sin æras begyndelse. Økonomi er bygget op om pengene. Men pengene sættes ikke i verden, sådan som vore dages mainstreamøkonomer synes at mene, slet ikke! Pengenes tilblivelse Helikopter eller julemand! En af de præmisser, der gælder for de aksiomatiske ligevægtsmodeller, handler om pengenes natur og tilblivelse. I klassisk forstand beskrives pengene som et eksogent skabt 8 element i økonomien, der tilmed kan kvantificeres, måles absolut, og som kan tilføjes og fjernes det økonomiske system ude fra. Monetarismens primære pengepolitiske budskab er, at pengemængden ikke er afgørende for realøkonomiens udvikling, og at den fornemste opgave, som påhviler de instanser, der står for pengepolitikken, begrænser sig til at sørge for, at der er en tilstrækkelig og stabil mængde af penge i det økonomiske system. Det er således lovfæstet, at Den Europæiske Centralbanks ultimative målsætning er at holde pengemængden stabil, hvilket officielt identificeres med inflationsbekæmpelse, selv om det i realiteten og praksis har handlet om at sikre prisstigningerne på både realkapital og finansiel kapital, altså netop inflationen i priserne på kapital. I øvrigt er hele den europæiske union udtryk for sin egen udgave af en form for institutionaliseret monetarisme, altså frimarkedsromantik og neoliberalisme. Sjovt nok har de sidste års kolossale tilbageslag for netop den finansielle del af det fri marked ikke rokket ved de troendes principfasthed. Man orienterer sig fortsat som om, at verdens frelse afhænger af at bevare de af stat og politisk system oppustede priser på den finansielle kapital. 8 Dvs. som noget, der skabes uden for systemet og tilføres systemet, ude fra og ind så at sige. 5

6 Staten har støttet den finansielle sektor med gigantiske beløb, både ved direkte støtte bevilget til udsatte dele af sektoren med tilskud fra IMF, ECB, FED, EUkommissionen og alle de nationale stater inden for og uden for EU. Centralbankerne låner i øjeblikket penge til den finansielle sektor for renter i nærheden af et rundt nul. Den amerikanske centralbank har købt dårlige aktiver op for billioner af US $, lige som den danske stat har samlet de dårlige lån op hos fallerede banker for milliardbeløb, som endnu ikke er blevet afskrevet, selv om ingen med fingrene i materien tror på, at fx dansk landbrug nogen sinde kommer til at kunne betale sin gæld på snart 370 milliarder kroner tilbage til sine kreditorer. Dansk landbrug er bare en anden sektor, der også modtager broderparten af sit driftsoverskud direkte fra det offentlige, EU's landbrugsstøtteordninger og resten, som absolut ikke har noget med driften at gøre, som lån fra den finansielle sektor, der har mistet sansen for realøkonomi. Finanskrisen skyldes den økonomiske politik, som er blevet ført over de sidste mindst 40 år og som er blevet mere og mere fanatisk i sin dyrkelse af nogle ganske bestemte forestillinger omkring et frit marked, der er blevet undermineret med støtteordninger. Ifølge Milton Friedman så er penge noget, der tilføjes det økonomiske system ude fra, eller som han beskriver det med et billede; penge tilføres markedet på samme måde som med en helikopter, der spreder dem ud over markedet oppe fra. Eller med et andet billede af en anden økonom med samme opfattelse, penge kommer ind i markedet på samme måde som børnene forestiller sig, at julemanden kommer med gaverne ud af den blå luft jule aften eller morgen. Men sådan er det jo ikke, og det ved man dybest set også godt. Pengene opstår i systemet og går under i systemet på mere end en måde, lige som det er ret besværligt overhovedet at sige, at det, der figurerer som ekstern kilde til det økonomiske systems penge, er mere eksternt i forhold til markedet, end fx banker og almindelige økonomiske subjekter, homo economicus. For det overhovedet at manifestere sig i økonomisk forstand med penge, det er at agere økonomisk. Pengene er pengeøkonomien, der opstår og går under med pengenes opstandelse og undergang! Hvad er de? Hvad er de? Penge er grundlæggende ikke andet end tilgodehavender 9, der kan udlignes/cleares med betalingen i penge, tilgodehavender. Den eneste forklaring, på hvad penge er, der redegør for pengenes væsen, er den, der gør opmærksom på, at de skabes som et tilgodehavende, at de sættes i verden som et krav om (tilbage)betaling. Det pengeøkonomiske opstår i og med dette 9 Das Wesens des Geldes s. 317: Stets ist es Geld, verfügbare oder schaffbare Guthaben, und nicht irgendwelche Güter, auch nicht Güter in Geldform oder in der Form von Geldkapital, was af dem Geld- oder Kapital oder Geld und Kapitalmarkt übertragen wird. 6

7 krav, betalingsmiddel, tilgodehavende, uanset om det rejses i banken, nationalbanken eller af en advokat på en privatpersons vegne. Det er i den grad økonomisk (for den der laver pengene), at sætte penge i verden. Det er selve skabelsen af det pengeøkonomiske system, hvor pengenes væsen er at være et tilgodehavende hos en bestemt eller alle andre! Eksempler på pengeskabelse Det gælder alle penge, at de sættes i verden som et tilgodehavende, der kan bruges som betalingsmiddel. Pengene er således som aktiv først som sidst og samtidigt et passiv, gæld, såvel som et aktiv, opstået ved kreditstiftelsen, den mere eller mindre likvide form for betalingsmiddel, der kommer til verden som et tilgodehavende hos en navngiven anden eller alle, som er parat til at godtage betalingsmidlet som betaling for en modydelse. Når midlet fungerer, så skyldes det, at modtageren af betalingsmidlet har tillid til, at det vil kunne fungere som betaling i forhold til tredjepart, eller at denne har tillid til at udstederen af betalingsmidlet vil godtgøre dets pålydende værdi. Schumpeter Bankpenge er de penge, der skabes af almindelige kommercielle banker med en handling, der er særegen for bankens måde at skabe nogle af de former for penge, der er endogent skabt i pengesystemet, altså for nogle af dem, der ikke tilføjes ude fra i forhold til pengesystemet, hvis det over hovedet danner mening at skelne mellem endogent og eksogent skabte penge. Sprachen wir schon hier und da von Bankgeld, so wollten wir uns lediglich eines üblichen Ausdrucks bedienen. Der Leser kann vorläufig, wenn er will und das für eine zutreffende Beschreibung des Vorgangs hält, das Gebäude des Bankkredits als ein System von Forderungen auf Gold, usw. interpretieren, welche die Banken gegen sich selbst konstituieren. s. 186 i Das Wesen des Geldes (DWdG) I 1933 i USA, hvor citatet formodes at være blevet formuleret, var pengevæsenet formelt set bygget op om guldfoden. I princippet garanterede den amerikanske centralbank for, at US dollars kunne indløses i guld, svarende til dollarens nominelt angivne ækvivalens i guld. Men det, der kommer til udtryk i det lille citat af Schumpeter, angiver at bankpengene skabes som den bogholdermæssige stiftelse af den komplementære relation mellem fordringen såvel som forpligtelsen, der finder sted, hvor banken bogfører et krav mod sig selv om i sidste ende i princippet (og konkret om nødvendigt) at honorere kravet om at indløse det bogførte krav i guld. Dette aktiv, dette tilgodehavende, krav, som banken har skabt i forhold til sig selv, kan evt. via en lånekontrakt overdrages til andre, og så bogføres som andres aktiv, krav mod banken, dvs. som betalingsmiddel, der kan bruges i forhold til tredjepart. På Schumpeters tid var denne bogføring ikke elektronisk, dvs. godskrivningen af lånebeløbet, bankpengene, på en låntagers konto skete skriftligt, fx på en checkkonto, hvortil der var knyttet et checkhæfte, som låntageren kunne bruge til at udskrive checks til tredjeparter med beløb helt op til 7

8 det, der var dækning for på kontoen hos den bank, der havde skabt pengene. Disse checks fungerede som betalingsmiddel, der igen kunne indløses af en kontohaver i samme bank eller andre banker. Når checken blev indløst i en bank, så krediteredes kontohaveren her, og det skabte tilgodehavende figurerede hermed som et aktiv på bankens og kundens saldoopgørelse, men stadig komplimenteret med den oprindelige udsteder af bankpengene som stående i debet i forhold til. Hvis beløbet var gået ind på en konto i samme bank, som havde skabt betalingsmidlet, så kunne det cleares internt i banken, dvs. banken lå så inde med en forpligtelse på beløbets pålydende værdi over for den kunde, der havde indbetalt checken på sin konto i banken. Checken var vendt tilbage til banken, clearet og registreret som kundens aktiv på sin konto i banken. Disse konkrete penge ville da have mistet sin historik, dvs. de ville som aktiv være af samme karakter som et hvilket som helst andet kundeaktiv på bankens indlån. Kontobeløbet kunne hæves som et hvilket som helst andet kontobeløb og bruges igen. Først der, hvor en låntager i banken betaler sit lån tilbage med midler fra samme bank eller med andre penge, og banken bruger det tilbagebetalte beløb i en udbetaling af det krav, der blev rejst mod banken af tredjepart, er de skabte bankpenge blevet fjernet fra pengeøkonomien igen. Kreditgivningen er bankens aktive side i skabelsen af likviditet, bankpenge. Det er ikke opsparingen i banken, der skaber grundlaget for udlån, men altså omvendt, kreditgivningen der danner grundlag for udlån. Pengeøkonomien opstår og går under med denne hændelse, kreditstiftelsen. Det er således udtryk for pengenes og det pengeøkonomiske systems væsensmæssige hændelse. Lige centralt og afgørende for pengenes væsen i hele det økonomiske systems udstrækning. Historiens tilfældige nedslag og den deduktive logik har ingen udsagnskraft i forhold til denne begivenhed, hvor årsag og virkning falder sammen som to sider af samme forhold, pengenes kredit- og debetside. I det daværende pengesystem, var der en principiel sikring af pengenes værdi i guld. Det var med til at forstærke forestillingen om, at pengene var noget værd og dermed tilliden til dem som betalingsmiddel, den tillid som bærer dem som betalingsmiddel. Spørgsmålet om denne sikrings virkelige værdi afhang af bankens almindelige soliditet, dvs. solvens. Banken skulle i overensstemmelse med almindelig sund økonomisk fornuft altid sørge for at ligge inde med en hvis mængde guldmønter, så kunderne havde begrundet tillid til bankens penge, eller den skulle ligge inde med fordringer i forhold til den amerikanske nationalbanks guldreserver, hvilket skulle være lige så godt. Datidens pengesystem var således konkret og principielt bygget op om guldfoden, men de fleste penge var allerede den gang bankpenge, kontopenge og andre former for kreditbeviser, der cirkulerede stat, centralbank, almindelige kommercielle banker, kunder og virksomheder imellem Igen skal man lægge mærke til, at pengenes funktion og værdi ikke er substantielt funderet, der er ikke noget fysisk bag deres funktion, der er kun tillid, også selv om den er bygget op om den falske forestilling, der går på, at pengene er noget i sig selv, noget substantielt der har værdi! Det der virker, gør det altså ud fra en illusion om at der er noget, som ikke er der. 8

9 Nutidens kommercielle banker Kreditstiftelsen er også i dag betalingsmidlets forudsætning. Penge skabes i dag ved en for bankerne særegen regnskabsføring, hvor de skriver en fordring på sig selv, der modsvares af en tilsvarende bogført forpligtelse i forhold til selv samme fordring. Aktivbeløbet, fordringen, kan rent elektronisk bogføringsmæssigt overføres til en låntagers konto i samme bank, der så kan bruge det af banken skabte kontobeløb i en elektronisk betaling til tredje part. Penge skabt på den måde cirkulerer i bankernes interne kredit- debetrelationer, og gensidige nominelle fordringer cleares i bankernes interne elektroniske kommunikation. Penge er ikke andet end gensidigt anerkendte fordringer, der kan udlignes mod hinanden i de elektroniske betalinger, uden at der flyttes noget som helst af værdi. Det væsentlige, for denne sfære af elektroniske betalinger, er gældsstiftelsen, som er forudsætningen for opnåelse af købekraft og ikke omvendt, som de fleste mennesker synes at tænke, når de siger, at der må sættes noget ind på kontoen, for at banken har noget, som den kan låne ud af. De glemmer eller ved ikke, at deres penge ikke er andet end fordringer i forhold til banken, og at deres penge koster banken penge at bruge som betalingsmiddel, modsat de penge, som banken selv skaber ud af den blå luft, og som ikke koster den noget som helst! Gældsstiftelsen er forudsætningen for og opstår samtidigt med betalingsmidlet, kontopengene. Disse kontopenge har ingen fysisk udstrækning, selv om de som fordringer kan indløses i kontanter. Hvis alle besluttede sig for at hæve sine indeståender i bankerne og betale kontant frem over helt uden om bankernes elektroniske pengesystem, så ville den moderne økonomi bryde sammen øjeblikkeligt 11. Veksel 12 Veksler er en slags penge, som almindelige mennesker laver til hinanden, og de fungerer som betalingsmiddel. En veksel er en slags kreditbevis, der bruges som betalingsmiddel. Man kan give hinanden kredit på den måde, skabe penge ved at skrive veksler på og til hinanden. En veksel er et dokument, der kan bruges som betaling, udstedt og sat i verden uden om pengeinstitutioner og nationalbanker. Den er lovlig, og virker som tilgodehavende i kraft af gensidig tillid i relationen mellem debitor og kreditor. Eks. Jeg modtager en ydelse af en eller anden. Men har ingen penge til at betale med. I stedet skriver mig og min kreditor en veksel, hvor jeg skriver under på, at jeg som skyldner (trassat, hedder det i jurasprog) vil godtgøre kreditor (Trassenten hedder den, der godtager vekslen som betaling, og som ikke har brugt vekslen som betaling til tredje person endnu) inden for en aftalt tid. Denne veksel kan 11 En koordineret samlet beslutning om at ville bankernes penge til livs, ville af kredsen kunne eksekveres uden videre. Det kræver kun en samlet handling, foretaget på et koordineret bestemt tidspunkt. Hele det politiske system, finansvæsen og samlede magtstruktur vilde falde sammen som det korthus, det dybest set er. Konsekvenserne ville være aldeles uoverskuelige

10 bruges af kreditor som betaling for ydelser til tredje part, hvis den tredje part vil godtage vekslen som betaling for afgivelser af et eller andet til den første kreditor (trassent). Den der har ydelser til gode hos trassaten kaldes en remittent. Vekslen ophører med at fungere som betalingsmiddel, når jeg har udbetalt den til den, der ligger inde med sit tilgodehavende hos mig. Igen er gældsstiftelsen, kravet mod mig fx, forudsætning for betalingsmidlet, vekslens funktion som betalingsmiddel. Vekseludsteder/kreditor = Trassent (trassere=trække) Den der trækkes på = Trassat (debitor) Acceptant = Når trassaten har accepteret vekslen Remittent = Den der skal have vekselsummen udbetalt ECB Den Europæiske Centralbank, ECB, har principielt patent på at udstede Euro. Og rent lovgivningsmæssigt så er den som centralbank bundet af de traktater, der gælder for dens virke. Der er også krav til bankerne inden for Euroen om, hvor stor del af deres penge der skal bestå i Euro udstedt af centralbanken selv. Det er kun 1 % af de penge, som en kommerciel bank har som sit aktiv, der skal være Euro udstedt af ECB eller som tilgodehavende stående i en konto hos ECB. Dvs. der er frit slag op til de 100 %. Altså kan 99 % af de penge, som en bank arbejder med, være skabt af banken selv eller af andre banker. Og efter som at pengene mister sin historik ret hurtigt, så er det fundamentalt umuligt at tale om effektive begrænsninger for, hvor mange penge der må skabes internt i kredsen af kommercielle banker. ECB har ikke mulighed for at sælge Euro-obligationer på EU-staternes vegne. Den sætter Euro i verden som andre banker, men har af naturlige grunde ingen begrænsninger for, hvor mange penge den må sætte i verden, og den er heller ikke forpligtet på at kunne indløse Euro i guld. Den bliver altså aldrig insolvent, om end det nok er vigtigt fx hele tiden at ligge inde med udenlandske valutareserver, for at bevare troværdigheden i forhold til udlandet. Dens indflydelse på mængden af cirkulerende Euro sker via interventioner i markedet og ved at stille lån til rådighed for den finansielle sektor. Den kan købe statsobligationer op på det, der kaldes det sekundære marked, men må ikke købe dem direkte af staten. Desuden har den indflydelse på pengemængden via fastsættelsen af sin egen indlåns og udlånsrente. Staterne kan ikke bruge ECBs pengeudstedelse som statskasse, men har principielt andel i dens aktiver, for så vidt som resterne af nationalstaternes centralbanker fungerer som andelshavere i ECB. I praksis er der dog stor uenighed om, hvorvidt de forskellige nationalbanker inden for centralbanken har nogen reel andel i bankens aktiver

11 Den europæiske union kan altså ikke blive insolvent i sin helhed, for det vil altid være muligt at holde en hvis mængde penge i omløb inden for unionen, men det er i aller højeste grad muligt for de forskellige nationale stater at gå bankerot, dvs. blive insolvente. Hvis en stat inden for euroen vil låne, så sker det altså ikke direkte i centralbanken men indirekte. Den liberale finansielle sektor låner af centralbanken og formidler pengene videre til staterne, eller de låner staterne deres egne bankpenge. På den måde lænser den finansielle sektor konstant statskasserne for gigantiske beløb. Det, der sker i øjeblikket, hvor staterne fodrer løs på en oppustet og aldeles uproduktiv finansiel verden banket op at bankernes virtuelle værdier, deres egne ubegrænsede bankpenge, er hjerteskærende og ubegribeligt dumt, set ud fra et almindeligt menneskeligt perspektiv. Det er sårende i forhold til alle former for retsfølelse. Forfatningsmæssigt er centralbankens primære opgave at bevare møntens værdi, købekraft, og den filosofi, der ligger til grund for institutionens formelle konstitution, er monetarismen og neoklassicismen, med forestillingen om, at prisinflationen inden for et valutaområde bestemmes eksternt i forhold til markedet via centralbankens tilførsel af penge og rentepolitik. Men ECB har for længst mistet magten over markedets pengemængde, som alt overvejende laves af de kommercielle banker selv. Den ubetydelige mængde af Euro, som bankerne skal have til rådighed for selv at kunne lave de penge, de kan låne ud, betyder intet for, hvor mange penge der kan skabes internt i den finansielle sektor. FED Den amerikanske centralbank har lidt videre beføjelser end den europæiske. Den kan købe statsobligationer lige som den vil, dvs. finansiere statens underskud direkte og den har heller ikke indskrevet inflationsbekæmpelsen som sin primære opgave. Men selv om den amerikanske centralbank i langt højere grad pumper likviditet i markedet i øjeblikket, så har man problemer med at skabe likviditet i det amerikanske pengemarked længere ude i ledene, og en del amerikanske delstater kæmper med store budgetunderskud. Centralbankerne i hele verden kører i øjeblikket med meget lave udlånsrenter, låner ud billigt og FED køber giftige aktiver op i den liberale finanssektor, for at øge likviditeten, lige som at staterne reelt greb ind og subsidierede bankerne i forbindelse med finanskrisen, der tog fart i slutningen af 2007 og som ikke er overstået endnu, selv om der er ufattelige mængder af finansiel kapital på markederne, dvs. kæmpe tilgodehavender, gæld, i verdensøkonomien. De sidste mange års økonomiske politik har sigtet til at holde de kapitalværdier oppe, som tjener som grundlag for udstedelse af penge som lån i sikkerhed. Problemet er, at disse værdier synes at have nået toppen, og at grundlaget for at stifte yderligere gæld forsvinder sammen med prisinflationen i det, der danner grundlag for udstedelse af penge. Derfor kan verden ikke længere honorere de gigantiske 11

12 tilgodehavender, som pengeskabelsen er mundet ud i. Man kan ikke finansiere gælden med yderligere gældsstiftelse. Pengegeneratoren har mistet momentet. Hvis man holder sig for øje, at penge først og fremmest er gæld, så forstår man måske bedre, at det, der kaldes finanskrisen, ikke er overstået endnu. For det, der er problemet, er, at alverden ikke kan honorere den gigantiske koncentration af købekraft, som hænger i det globale finansielle elektroniske netværks binære univers. Penge er tilgodehavender. Pt. har ca. 9 millioner af jordens 7 milliarder krav på 80 % af jordens rigdom. Halvdelen af jordens rigdom, nominelt lidt over 100 billioner US $, består i finansielle aktiver, dvs. virtuelle tilgodehavender, skabt som krav på varer og ydelser, krav på krav på samme, krav på fremtidens varer og ydelser, uden at det har kostet noget som helst at sætte disse krav i verden, og uden at der på nogen måde har været reelle begrænsninger for, hvor mange penge man har kunnet sætte i verden, så længe man havde inflation i priserne på lånegrundlaget. Nu hvor grundlaget for at låne penge ud, skabe penge som lån med sikkerhed i markedsværdierne, forsvinder sammen med faldet i priserne på markedsværdierne, så falder priserne på markedsværdierne, fordi der mangler penge til at vedligeholde de gældsposter, som de er skabt med! Det hele bider sig selv i halen på måder, hvor relativismen og de selvopfyldende profetier og selvrefleksive mekanismer er så overvældende til stede, at kvantitetsteorierne står tilbage med deres absolutte mål som rent ideologisk nonsens. Ingen faktor kan isoleres, sådan som ligningen har brug for det. Pengemængden er ikke neutral i forhold til realøkonomien, for den er skabt som aktiver med gæld, som ingen realøkonomi kan servicere, og pengene, som tilføres ude fra/inde fra af centralbankerne, er latterligt ubetydelige i det store billede. Centralbankerne forsøger hele tiden at pumpe likviditet i markedet, men det hjælper kun lidt på realøkonomiens udfordringer. Der er en utrolig skævhed i fordelingen af købekraft, som skævvrider al realøkonomisk aktivitet. Flertallet af verdens borgere er underbeskæftiget, samtidigt med at købekraften er vanvittigt høj andre steder i verdensøkonomien. Pengene har svært ved at finde noget lukrativt at slå sig ned i, og dem der har brug for dem, kan ikke få andel i dem. Både arbejdskraft og penge er uden beskæftigelse. Denne krise har intet med tidligere kriser at gøre. Verden er ikke blevet rigere af at sætte sig selv i gæld på den måde. Og det kan undre, at de 99,86 % af klodens beboere over hovedet anerkender, at 0,14 % har krav på det hele. Det pengeøkonomiske system har klart nok mistet jordforbindelsen. Når så få er så rige, betyder det, at de har det hele til gode hos alle andre. Verden er ikke blevet rigere med deres akkumulation af købekraft, tilgodehavender hos alle andre. Men da det nærmeste, denne verden synes at være kommet et objektivt mål for udvikling, er den samlede akkumulation af tilgodehavender, uanset fordeling, så forklarer det, at man ikke endnu rigtigt har forstået møntens samtidige 12

13 men skjulte anden side, nemlig, at aktivet for den ene er et passiv for den anden, at den enes tilgodehavende er den andens gæld, og at flere penge, mere rigdom betyder fattigdom og gældsbyrde. Gældskrisen skyldes den måde, som man har sat alt for mange penge i verden på. Det ændres ikke af, at staterne sparer, at forbrugernes forsyningsselskaber overgår til de rige, at de arbejdsløse mister overførsel, at bankerne reddes af staten og centralbankerne. Det fører barer til øget koncentration af købekraft hos dem, der ikke mangler noget som helst, og som kun har det mål i tilværelsen tilbage, at sætte sin omverden yderligere i gæld. Måske er femøren faldet. Ellers må man håbe at Ole Bjerg formår at få den til at falde med sin udgivelse, der finder sted den 28/ Mvh Steen Odense d.22/ Bidrag i bitcoin modtages på: 1EVqbZQ6EEC6Dr1VVm7mcWjZyNCNU1eKRr 13

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet!

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! Identitet og værd Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/8 2013 Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! 1 Den hvis øjne og ører der ser og hører dig uden at du selv er

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt!

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Hvordan skal penge defineres? Er penge bare

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) (2011/67/EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) (2011/67/EU) L 35/26 Den Europæiske Unions Tidende 9.2.2011 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (omarbejdning) (ECB/2010/29) (2011/67/EU) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken Nævnet har modtaget klagen den 17. august 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Til: Pressenævnet. Indbragt af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Cand. mag. Lise Lotte Rahbek, Vejle. Erik Lang Klagen

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank og finansiering

Nyhedsbrev. Bank og finansiering Nyhedsbrev Bank og finansiering 16.08.2017 HVAD ER POTENTIALET FOR DIREKTE LÅN SOM ALTERNATIV FINANSIERINGSKILDE? 16.8.2017 Direkte lån fra institutionelle investorer har vundet indpas i visse dele af

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere