Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982"

Transkript

1 130 Da der var fuld beskæftigelse og pres på arbejdsmarkedet, blev der iværksat adskillige foranstaltninger med det sigte at øge arbejdsudbuddet: Fjernelse eller lempelse af overarbejdsgrænser, tiltrækning af ny arbejdskraft gennem større muligheder for deltidsarbejde, udbygning af daginstitutioner etc., tilskyndelse til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, revalidering og import af fremmed arbejdskraft etc. Det er på baggrund af de nuværende beskæftigelsesproblemer for så vidt fuldt konsekvent at rejse spørgsmålet om en reduktion af arbejdsudbuddet gennem eksempelvis arbejdstidsforkortelse som et middel mod arbejdsløsheden. Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982

2 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Af Jesper Rangvid 1 Perioden efter den finansielle og økonomiske krise i 2008/09 har tydeliggjort, at banker og stater kan blive mere afhængige af hinanden, end godt er. Inden krisen voksede udlån i f.eks. Irland og Spanien (og Danmark for den sags skyld) kraftigt, hvilket understøttede den økonomiske udvikling. Voldsomt stigende udlån har historisk vist sig at have tendens til at blive efterfulgt af finansielle og økonomiske kriser. Lande med kraftigt voksende banksektorer inden krisen har således måske ikke så overraskende set sig nødsaget til at redde deres banksektorer efter krisen. Det har ført til tab af kreditværdighed for staterne. Det diskuteres aktuelt på EU/eurozone-niveau, hvordan man kan bryde afhængighedsforholdet mellem stater og banker. Forslagene involverer euroobligationer og en bankunion og vil præge det fremtidige samarbejde i Eurozonen. Nogle af forholdene vil kræve stillingstagen fra dansk side. Det Økonomiske Råd fejrer i år dets grundlæggelse i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, første fase på vejen mod den Europæiske Union, blev dannet cirka 10 år før Det Økonomiske Råd, i Danmark tilslutter sig EU i En milepæl i det europæiske samarbejde blev nået med euroens indførelse i 11 lande i 1999 og i Grækenland i I dag benyttes euroen i 17 lande. Indførelsen af euroen var på mange måder den foreløbige krone på værket i det europæiske integrationsprojekt. Som bekendt er Danmark ikke med i eurozonen. 1 Professor ved Copenhagen Business School.

3 132 Euroens indførelse står centralt i den europæiske historie. Ligeledes centralt står dog, at eurosamarbejdet i dag befinder sig i sin hidtil mest udfordrede position. Eurozonens udfordringer bunder i en diskussion om, hvordan man bedst håndterer pres på kreditværdigheden i visse lande, som har set deres renter stige kraftigt efter den finansielle og økonomiske krise i 2008/09. Én årsag til at nogle lande er kommet under pres er, at banksektoren i disse lande er kommet under pres, og er blevet reddet af staten. Det har sat staten selv under pres. Et afhængighedsforhold er derfor opstået mellem banker og stater. Den fremtidige udvikling i eurozonen vil ikke mindst blive påvirket af måden, man beslutter at tackle dette afhængighedsforhold på. I dette kapitel beskrives, hvordan historien har vist, at den finansielle sektor er vigtig for den økonomiske udvikling på godt og ondt. Dernæst beskrives afhængighedsforholdet mellem banker og stater. Endelig diskuteres forskellige måder at løsne op for dette afhængighedsforhold i EU-/eurozoneregi. Den finansielle sektor og makroøkonomien Megen forskning har fundet belæg for, at der en positiv sammenhæng mellem finansiel udvikling og økonomisk vækst; se Levine (2005). I de senere par år er den overordnede konklusion om en kausal effekt fra finansiel udvikling til økonomisk vækst blevet perspektiveret. For det første tyder det på, at sammenhængen er ikke-lineær: Der er en positiv sammenhæng, men kun op til en vis størrelse af den finansielle sektor, hvorefter sammenhængen enten flader ud eller ligefrem bliver negativ; se Arcand, Berkes & Panizza (2012) og Cecchetti & Kharroubi (2012). Derudover er recessioner, der følger finansielle kriser både dybere og længerevarende end andre recessioner. Perioden efter den finansielle krise i 2008 illustrerer dette med al tydelighed: Væksten har været svær at få tilbage, og mange lande kæmper her fire år efter krisen stadig med høj arbejdsløshed og gæld. Det er samfundsøkonomisk byrdefyldt, men burde måske egentlig ikke overraske i lyset af den økonomiske historie. Det er frustrerende, når den økonomiske vækst ikke er tilfredsstillende efter en finansiel krise. På samme tid illustrerer det dog igen vigtigheden af den finansielle sektor for den økonomiske udvikling: Når den finan-

4 sielle sektor er i problemer, som efter en finansiel krise, kan den ikke tilvejebringe den nødvendige kredit, der skal til for at understøtte den økonomiske genopretning. Skal der ske en genopretning af den økonomiske vækst, er det således vigtigt, at den finansielle sektor bliver bragt i en situation, hvor den kan understøtte behovet for kredit til investeringer og langsigtede forbrugsbeslutninger. Udlånsvækst i Europa op til krisen Årene inden finanskrisen ( ) var generelt præget af økonomisk fremgang. Denne fremgang var i nogle lande ledsaget af en voldsom stigning i udlån fra den finansielle sektor. Lane & McQuade (2012) viser, at mængden af kredit ift. BNP nærmest blev fordoblet i lande som Irland og Spanien gennem perioden , dvs. på bare 5 år. 2 Denne voldsomme stigning i udlån fra den finansielle sektor var drevet af, og drev selv, en kraftig stigning i boligpriserne. Det er således påfaldende, at Irland, Island, Spanien og Danmark hører til blandt de lande, hvor huspriserne steg kraftigst gennem perioden Én af de bagvedliggende årsager til den voldsomme stigning i udlånet skal findes i rentekonvergensen, der fandt sted mellem eurolandene omkring euroens indførelse. I januar 1995, altså 4 år inden euroens indførelse, var den spanske 10-årige statsobligationsrente omkring 12 pct.. Den tyske var omkring 7,5 pct., altså en renteforskel på 4,5 pct.- point; se figur 1. Ved euroens indførelse i januar 1999 var den spanske rente omkring 4 pct., mens den tyske var 0,3-0,4 pct.-point lavere, dvs. renteforskellen var næsten udlignet. Det samme billede findes i Italien, Portugal, Grækenland og, om end i mindre grad, Irland. Med andre ord faldt renterne i de sydeuropæiske lande hurtigere end i de nordeuropæiske lande, og det kraftige rentefald medvirkede til at skabe et udlånsboom. Selvom sammenhængen ikke er én-til-én f.eks. falder renterne i Italien stort set lige så meget som i Spanien, mens udlånsstigningen ift. BNP var næsten 3 gange højere i Spanien end i Italien er det omvendt nærliggende, at denne rentekonvergens har været med til at drive udlånet i vejret. Med andre ord medvirkede indførelsen af euroen som 133 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen 2 Listen over hvor hurtigt mængden af kredit ift. BNP voksede i forskelle lande i årene toppes af Island; se Lane & McQuade (2012). Dernæst kommer Irland og Spanien. Danmark kommer flot ind på en fjerdeplads.

5 134 Figur 1. Renteudvikling på 10-årige statsobligationer. Januar 1995 august 2012 Pct Spanien Portugal Italien Irland Tyskland en katalysator for en voldsom ekspansion i den finansielle sektor i visse eurozonelande. Voldsom vækst i udlån har ofte vist sig at være et signal om fremtidige finansielle kriser; se Schularick & Taylor (2012) og Gourinchas & Obstfeld (2012). I tråd hermed har der været finansielle kriser og efterfølgende dybe recessioner i flere eurolande efter Bemærkelsesværdigt er det, at disse kriser har medført statsfinansielle problemer. Således viser figur 1 også, hvordan renteforskelle er blevet udvidet landene imellem efter På en måde kan perioden fra 1999 til 2008 således karakteriseres som stilhed før stormen : Renterne var ens på tværs af eurozonelandene, selvom de underliggende økonomiske og finansielle strukturer var forskellige. Efter 2008 er de finansielle markeder igen begyndt at indprise sådanne forskelle.

6 Sammenhæng mellem banker og stater: Eksempler 135 Sammenhængen mellem de finansielle institutioner og muligheden for, at staten kan finansiere sig til rimelige renter blev første gang tydeliggjort i Irlands tilfælde. Irland var inden finanskrisen et land med lav offentlig gæld. ØMU-gælden var bare 25 pct. af BNP i 2007; et af de laveste niveauer i eurozonen. Problemerne i de irske banker ændrede på det forhold. De irske banker kom under pres i For at afhjælpe dette pres garanterede den irske regering indskud i de irske banker i slutningen af september Senere skød regeringen kapital ind i bankerne. Til sidst blev flere store banker helt eller delvist nationaliseret. Omkostningerne forbundet med disse redningsaktioner var store: underskuddet på det irske offentlige budget var 31 pct. af BNP i Den irske ØMU-gæld er således vokset fra føromtalte 25 pct. af BNP i 2007 til 108 pct. af BNP i 2011, og Irland er dermed i dag et af de mest forgældede lande i eurozonen. I slutningen af 2010 accepterede Irland, at det ikke længere var muligt at finansiere sig på markedet. Irland modtog derfor en hjælpepakke fra eurozonelandene og IMF, hvortil Danmark også bidrog. Irland var således det første euroland, hvor problemerne i banksektoren direkte medførte problemer for den irske stat. Efterfølgende har Spanien oplevet problemer af samme type. Boligboblen i Spanien inden krisen har medført, at de spanske banker har fået store tab ikke mindst på deres udlån til ejendomssektoren. En del banker har ikke kunnet overleve uden kapitalindsprøjtninger. Da det ikke har været muligt at rejse kapitalen på de private markeder, er den spanske stat trådt til. Omkostningerne forbundet med redningen af de spanske banker frygtes af markedet at blive så store, at de kan føre til statsfinansielle problemer. Spaniens kreditværdighed er derfor kommet under pres, med stigende renter til følge; se igen figur 1. Med andre ord, Spanien er et andet eksempel på et eurozoneland, hvor problemer i den finansielle sektor har ført til statsfinansielle problemer. 3 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Grækenland er et tredje, om end lidt anderledes, eksempel. De græske banker har lidt tab på udlån som følge af den voldsomme recession i 3 Island er et land udenfor eurozonen, der har oplevet samme type af problemer.

7 136 Grækenland. Men græske banker har også lidt tab som følge af den græske stats problemer. Værditab på de græske statsobligationer har medført værditab på de græske bankers beholdninger af græske statsobligationer. Problemerne i de græske banker har derfor krævet offentligt kapitalindskud, hvilket igen øger den græske gæld. Sammenhæng mellem banker og stater: Teori Der kan således opstå negative feedback loops mellem bankers og staters kreditværdighed: Når banker kommer i problemer, kan det medføre problemer for statens kreditværdighed, da staten enten udsteder direkte garantier eller laver kapitalindsprøjtninger i bankerne. Omvendt når statens kreditværdighed forringes, sætter det sig i bankers kreditpræmier, da tilliden til at staten kan hjælpe dets banker formindskes. Det gør det dyrere for banker og stater at funde sig, og sænker som resultat af ikke mindst de højere renter væksten i samfundet. Den lavere vækst fører til lavere skatteindtægter for staten og tab på udlån hos banker. Det sidste sænker kreditværdigheden hos banker yderligere. Den dårligere kreditværdighed gør det mere sandsynligt, at banksektoren skal have hjælp fra staten, hvilket belaster statens kreditværdighed yderligere. En negativ spiral er i gang. Archarya, Drechsler & Schnabl (2012a) modellere denne negative feedback loop, og undersøger den empirisk. Den negative feedback loop mellem stater og banker kan blive forstærket af værditab på bankers beholdninger af statsobligationer. Værditabet på statsobligationer kan i sig selv skyldes en øget sandsynlighed for behov for statshjælp til banksektoren, da den vil belaste statsbudgettet, som i eksemplet Irland. Holder landets banker større mængder statsobligationer, vil bankerne komme mere under pres, og det sætter igen statsobligationerne endnu mere under pres Archarya, Drechsler & Schnabl (2012b) finder empirisk belæg for, at denne negative spiral er stærkere for banker, der holder mange statsobligationer. Archarya, Drechsler & Schnabl (2012b) viser, at de 91 største europæiske banker i gennemsnit holdt 60 pct. af deres hjemlands statsobligationer i Græske banker topper listen; græske banker holdt i 2010 ca. 90 pct. af de udestående græske statsobligationer. Næst på listen kommer spanske, italienske, irske og portugisiske banker.

8 Men hvorfor holder banker så mange af dets eget lands statsobligationer, når det kan øge det negative afhængighedsforhold mellem banker og stater? Én årsag er, at statsobligationer anses for risikofrie i bankers opgørelse af deres kapitalbehov, hvilket, alt andet lige, gør statsobligationer relativt mere attraktive. Dette gør sig især gældende i krisetider, hvor kapitalvægtene på andre aktiver stiger. Derudover skal banker bruge sikre aktiver i deres likviditetsoperationer med centralbanker. Alt i alt kan der således være institutionelle forhold, der gør det mere attraktivt for banker at holde statsobligationer, udover en ren afkast-risiko betragtning. Reinhart (2012) beskriver, hvordan stater gennem tiderne har gjort tiltag, der øger efterspørgslen efter statsobligationer i perioder med høj offentlig gæld. Man kan overordnet spørge, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med problemstillingen fra EU s side. Med andre ord: Er problemerne i f.eks. Spaniens banker ikke bare langt hen af vejen et traditionelt problem omkring solvens, som følge af store tab på udlån til den spanske ejendomssektor. Hvorfor skulle det være af betydning for andre eurozonelande? Problemet er, at den europæiske banksektor er blevet mere integreret og forbundet på tværs af eurozonelandene. Faktisk har denne integration været et politisk mål qua Det Indre Marked for Finansielle Tjenester og de konkurrence- og effektivitetsargumenter, der kan gives for et sådant indre marked. Integration betyder dog omvendt også, at hvis der opstår tvivl om f.eks. den spanske stats muligheder for at hjælpe den spanske banksektor, og dette påvirker den spanske banksektor negativt, kan det i sig selv påvirke andre landes banker qua deres eksponering mod spanske banker. Af denne årsag kan det blive et bredere europæisk problem, når ét lands banker får problemer. 137 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Euroobligationer Der er på det fælleseuropæiske plan megen fokus på, at båndet mellem stater og banker skal brydes. Overordnet kan man gå to veje: Man kan (i) gøre statsobligationer mindre afhængige af det enkelte lands gældsposition via udstedelse af obligationer med fælles hæftelse, såkaldte euroobligationer, og man kan (ii) gøre banker mindre afhængige af enkelte lande. Begge dele vil reducere bankers afhængighed af stater og staters eksponering mod dets banker.

9 138 Euroobligationer er gældsinstrumenter som eurozonelandene i fællesskab hæfter for, dvs. statsobligationer, eller kombinationer af statsobligationer, som alle eurozonelandene garanterer tilbagebetalingen af. Den fælles hæftelse vil gøre obligationerne mindre sårbare overfor udviklingen i et enkelt land og dermed ligeledes gøre banker mindre sårbare overfor udviklingen i et enkelt lands kreditværdighed. Der er lanceret forskellige forslag til euroobligationer. Det første forslag, der fik større opmærksomhed var Delpla & von Weizsäckers (2010) forslag om såkaldte blå-røde obligationer. Forslagets centrale idé er, at et land kan finansiere en del (f.eks. op til 60 pct. af BNP) af sin statsgæld via obligationer, som eurozonelandene i fællesskab hæfter for (den blå del), mens den del af et lands gæld, der overstiger 60 pct. af BNP finansieres via obligationer som landet alene hæfter for (den røde del). Landene accepterer også at betale afdrag og renter på den blå del først. Den røde del bliver således junior i landets obligationsstruktur. Da der er fælles hæftelse for de første 60 pct. af landenes statsgæld, må den blå gæld ikke udgøre mere end 60 pct. af statens samlede gæld, og da denne del er senior, vil renterne på disse blå obligationer blive lave. Samtidig vil de blå obligationer ikke blive voldsomt påvirket, hvis et land kommer i statsfinansielle problemer, da de andre lande hæfter for obligationerne og derved sørger for, at obligationsejerne holdes skadesløse. Det medfører, at banker, der primært holder blå obligationer vil få brudt afhængighedsforholdet til dets hjemlands kreditværdighed. Og staten vil få brudt afhængighedsforholdet til landets banker, da renten på de blå obligationer ikke vil blive voldsomt påvirket af situationen i ét land og dermed heller ikke af banksektoren i ét land. Da de røde obligationer er mere risikable, vil renten på disse blive højere. Det vil samtidig give regeringer incitamenter til at holde deres gæld indenfor grænsen på 60 pct. Det Økonomiske Råd i Tyskland (GCEE, 2012) har foreslået det nærmest modsatte af blå-rød forslaget. I stedet for at den del af eurozonelandenes gæld, der ligger under 60 pct. af BNP gøres fælles, foreslår de at gøre den del, der overstiger 60 pct. af et lands gæld fælles. Det skal ske ved, at gæld over 60 pct. af BNP overføres til en fælles fond (European Redemption Fund), som landene hæfter fælles for. De enkelte lande lover tilbagebetaling af deres indskudte gæld over en 25-årig periode, og denne tilbagebetaling er senior. Gælden under 60 pct. af BNP serviceres af obligationer udstedt af landene selv. GCEE fremfører, at en fordel ved

10 deres forslag er, at det er tidsbegrænset og sikrer, at lande, der har højere gæld end 60 pct. af BNP ikke oplever voldsomme rentestigninger på denne del af gælden, som vil være tilfældet under blå-rød obligationer forslaget. Et alternativt forslag er lanceret af Euro-nomics-gruppen (2011). Idéen går på, at landene vedbliver at udstede deres egne statsobligationer, men at disse bliver poolet i en gruppe af obligationer og delt ind i trancer: en seniortranche (European Safe Bonds) og en juniortranche. Skulle der komme misligholdelse fra nogle af landene på deres gæld, er seniortranchen sikret betaling først, dvs. juniortranchen bliver den mest usikre. Budskabet er igen, at hvis banker holder seniortranchen, holder de sikre obligationer, der ikke er specielt påvirket af om et enkelt land kommer i problemer. Og renten, staten skal betale, vil blive frigjort fra landets bankers kreditværdighed. Varianter af disse forskellige forslag er ligeledes blevet introduceret. EU kommissionen lancerede i november 2011 et Green Paper, der diskuterer fordele og ulemper ved forskellige former for Euroobligationer (EU-kommissionen benytter ikke betegnelsen Eurobonds, men forklarer, at man i modsætning til diskussionen i resten af Europa, hvor disse obligationer konsekvent kaldes Eurobonds, hellere vil signalere, at de skal skabe stabilitet og derfor kalder dem Stability Bonds ). Man kan forestille sig mange fordele ved Euroobligationer. For det første bryder de som nævnt båndet mellem et lands regering og dets banker. Derudover vil de blive udstedt i store serier, hvorved obligationerne vil få høj likviditet. Dette sænker likviditetspræmien og vil i sig selv trækker mod lavere renter. Endelig vil obligationerne sikrer et ensartet renteniveau på tværs af Eurolandene og derved nedbringe renteniveauet i visse lande. 139 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Der er dog samtidig store udfordringer, der skal overvindes før Euroobligationer kan introduceres. De facto overføres kreditværdigheden fra kreditværdige lande (læs: Tyskland) til mindre kreditværdige lande. Det vil komme de mindre kreditværdige lande til gode, men omvendt potentielt medføre omkostninger for de mere kreditværdige lande. Man kan også frygte, at reformpresset vil aftage i mindre kreditværdige lande, hvis de

11 140 får sænket deres renteniveau markant via indførelse af Euroobligationer. Det må derfor forudses, at selvom visse af forslagene til indførelse af Euroobligationer vil kunne foregå forholdsvis hurtigt og sandsynligvis uden behov for traktatændringer, er euroobligationer nok ikke nært forestående. Kreditværdige lande vil kræve sikkerhed for, at mindre kreditværdige lande ikke benytter fælles gældshæftelse som sovepude mod at indføre upopulære, men nødvendige reformer. Omvendt er det samtidig ganske realistisk, og kan ses som en naturlig forlængelse af den økonomiske integration i Eurozonen, at der en dag ude i fremtiden kommer fælles obligationsudstedelse i en eller anden form. Bankunion En alternativ, eller måske komplementerende, vej at gå for at bryde båndet mellem banker og stater er via en bankunion. En bankunion siges normalt at bestå af fire dele: fælles banktilsyn, fælles regler, fælles indskydergaranti og fælles afviklingsmekanisme. Debatten er intens i disse tider, og der foregår mange og lange diskussioner om hver enkelt af de fire listede punkter. Den begrænsede plads her giver ikke mulighed for en sådan dybere debat. Der skal derfor her alene opridses nogle overordnede betragtninger. For det første er ét af hovedformålene med en bankunion som nævnt at bryde båndet mellem stater og banker. I bund og grund betyder det, at man må dele på den ene eller den anden måde udgifter ved problemer i et lands banksektoren. Det er godt for de lande, der modtager hjælp, men betyder samtidig, at de lande, der hjælper pålægges større forpligtigelser. Modeller for, hvordan man udjævner gevinster og tab, skal derfor kalibreres grundigt, før man kan beslutte sig. Ét eksempel er diskussionen om en fælles indskydergaranti. Idéen, som den har været præsenteret, er, at ét lands indskydergarantifond kan låne penge af andre landes garantifond. Det skal mindske tvivlen om, hvorvidt et land har mulighed for at sikre indskyderne i landets banker deres indestående. En sådan tvivl kan ellers føre til, at indskyderne trækker midler ud af bankerne. Det presser bankerne yderligere. Hvis landets indskydergarantifond i stedet kan låne penge af et andets lands indskydergarantifond, opstå der ikke tvivl om sikkerheden af indskuddene.

12 Dette bør gøre banksektoren mere stabil. Omvendt betyder det dog også, at garantifonde i lande, hvis banker ikke er i problemer, låner penge ud, med risiko til følge. Før en fælles indskydergarantifond kan realiseres, skal en grundig afvejning af argumenter og overvågningsmekanismer ske. Omvendt tyder meget på, at der er momentum omkring et fælles banktilsyn, selvom der også her er uklarhed om mange konkrete forhold. EU kommissionen har f.eks. stillet forslag om, at ECB skal have rollen med at føre banktilsyn. Der er dog diskussioner om, hvorvidt ECB skal føre tilsyn med alle banker eller kun store banker, der opererer på tværs af lande. Der er ligeledes rejst tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at ECB får ansvaret for banker udenfor eurozonen, da det kan skabe tvivl om linjedragningen mellem pengepolitikken for eurozonelande og banktilsyn. På samme måde har ikke-eurozone lande jo ikke indflydelse i ECB, dvs. hvis tilsyn med banker skal foregå i ECB, rejser det spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at ikke-eurozonelande, der underlægger sig fælles tilsyn, får medindflydelse på, hvordan tilsynet udøves. En sådan problemstilling er særdeles relevant for Danmark. Der er også momentum omkring fælles regler omkring likviditets- og kapitalforhold i finansielle institutioner (CRD IV), hvor man er kommet langt, ligesom på andre områder omkring reguleringen af finansielle institutioner i EU. Dette påvirker også danske banker og Danmark. Krisen har således overordnet presset på for endnu mere integration i den europæiske finansielle sektor, og første skridt mod en bankunion er taget. Hvor hurtigt og hvor lange disse skridt tages afhænger i høj grad af den politiske proces. Men at der kommer mere integration, og nok en dag en bankunion, synes sandsynligt. 141 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Afsluttende bemærkninger En generel økonomisk lærdom er, at sundhedstilstanden i den finansielle sektor er vigtig for den økonomiske udvikling. Denne indsigt er blevet understreget af forløbet omkring den økonomiske og finansielle krise i 2008/09. Inden krisen bidrog udlånsvækst positivt til den økonomiske vækst. Efter krisen har problemerne i den finansielle sektor været medvirkende til, at væksten har været svag.

13 142 Det er også en lærdom, at kreditværdigheden af et lands finansielle sektor kan have afgørende betydning for kreditværdigheden af en stat. Dette gælder måske i særlig høj grad indenfor eurozonen, hvor bankerne er tæt integreret. Diskussionen om, hvordan man kan bryde dette afhængighedsforhold mellem stater og banker er for øjeblikket intens. En forudsigelse er, at yderligere integration på det økonomiske område indenfor EU og Eurozonen på sigt vil involvere en bankunion og obligationsudstedelser med fælles hæftelse. Dette vil medføre afgivelse af de facto selvbestemmelse på visse områder. Omvendt bør det medvirke til at stabilisere den finansielle sektor og dermed sikre fremdrift i EU/eurozonen.

14 Litteratur 143 Arcand, J.-L., E. Berkes og U. Panizza (2012): Too much finance? IMF Working Paper WP/12/161. Archarya, V.V., I. Drechsler og P. Schnabl (2012a): A pyrrhic victory? Bank bailouts and sovereign credit risk. Working Paper, Stern School of Business. Archarya, V.V., I. Drechsler og P. Schnabl (2012b): A tale of two overhangs: The nexus of financial sector and sovereign credit risks. Financial Stability Review, Banque de France, nr. 16, April 2012, s Cecchetti, S.G. og E. Kharroubi (2012): Reassessing the impact of finance on growth. BIS Working Paper nr Delpla, J. og J. von Weizsäcker (2010): The blue bond proposal. Bruegel Policy Brief, 2010/03. Euro-nomics group (2011): European safe bonds (ESBies). GCEE - German Council of Economic Experts (2012): The European Redemption Pact (ERP) Questions and Answers. Working Paper 01/2012. Gourinchas, P.-O. og M. Obstfeld (2012): Stories of the Twentieth Century for the Twenty-First. American Economic Journal: Macroeconomics 4(1), s Lane, P. og P. McQuade (2012): Domestic Credit Growth and International Capital Flows. Working Paper. Levine, R. (2005): Finance and Growth: Theory and Evidence. In Handbook of Economic Growth, Philippe Aghion og Steven Durlauf (red.), Elsevier Science. Reinhart, C.M. (2012): The Return of Financial Repression. Financial Stability Review, Banque de France, No. 16, April 2012, s Schularick, M. og A.M. Taylor (2012): Credit Booms Gone Bust: Monetary Policy, Leverage Cycles, and Financial Crises, American Economic Review 102(2), s Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE. II.1 Indledning

KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE. II.1 Indledning KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE II.1 Indledning Statsgældskrise i euroområdet Indsnævring af rentespænd og opbygning af ubalancer efter euroens indførelse Krisen ramte men var i første omgang

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

Tema: Periferilandene præsterer bedre

Tema: Periferilandene præsterer bedre Tema: Periferilandene præsterer bedre 1. maj 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume De såkaldte PIIGS-lande (Portugal,

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen

Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen En empirisk analyse Lars Jensen & Rasmus Bisgaard Larsen 07/08/2014 1 Indledning Under finanskrisen var staternes reaktion på problemerne i

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere