Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982"

Transkript

1 130 Da der var fuld beskæftigelse og pres på arbejdsmarkedet, blev der iværksat adskillige foranstaltninger med det sigte at øge arbejdsudbuddet: Fjernelse eller lempelse af overarbejdsgrænser, tiltrækning af ny arbejdskraft gennem større muligheder for deltidsarbejde, udbygning af daginstitutioner etc., tilskyndelse til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, revalidering og import af fremmed arbejdskraft etc. Det er på baggrund af de nuværende beskæftigelsesproblemer for så vidt fuldt konsekvent at rejse spørgsmålet om en reduktion af arbejdsudbuddet gennem eksempelvis arbejdstidsforkortelse som et middel mod arbejdsløsheden. Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982

2 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Af Jesper Rangvid 1 Perioden efter den finansielle og økonomiske krise i 2008/09 har tydeliggjort, at banker og stater kan blive mere afhængige af hinanden, end godt er. Inden krisen voksede udlån i f.eks. Irland og Spanien (og Danmark for den sags skyld) kraftigt, hvilket understøttede den økonomiske udvikling. Voldsomt stigende udlån har historisk vist sig at have tendens til at blive efterfulgt af finansielle og økonomiske kriser. Lande med kraftigt voksende banksektorer inden krisen har således måske ikke så overraskende set sig nødsaget til at redde deres banksektorer efter krisen. Det har ført til tab af kreditværdighed for staterne. Det diskuteres aktuelt på EU/eurozone-niveau, hvordan man kan bryde afhængighedsforholdet mellem stater og banker. Forslagene involverer euroobligationer og en bankunion og vil præge det fremtidige samarbejde i Eurozonen. Nogle af forholdene vil kræve stillingstagen fra dansk side. Det Økonomiske Råd fejrer i år dets grundlæggelse i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, første fase på vejen mod den Europæiske Union, blev dannet cirka 10 år før Det Økonomiske Råd, i Danmark tilslutter sig EU i En milepæl i det europæiske samarbejde blev nået med euroens indførelse i 11 lande i 1999 og i Grækenland i I dag benyttes euroen i 17 lande. Indførelsen af euroen var på mange måder den foreløbige krone på værket i det europæiske integrationsprojekt. Som bekendt er Danmark ikke med i eurozonen. 1 Professor ved Copenhagen Business School.

3 132 Euroens indførelse står centralt i den europæiske historie. Ligeledes centralt står dog, at eurosamarbejdet i dag befinder sig i sin hidtil mest udfordrede position. Eurozonens udfordringer bunder i en diskussion om, hvordan man bedst håndterer pres på kreditværdigheden i visse lande, som har set deres renter stige kraftigt efter den finansielle og økonomiske krise i 2008/09. Én årsag til at nogle lande er kommet under pres er, at banksektoren i disse lande er kommet under pres, og er blevet reddet af staten. Det har sat staten selv under pres. Et afhængighedsforhold er derfor opstået mellem banker og stater. Den fremtidige udvikling i eurozonen vil ikke mindst blive påvirket af måden, man beslutter at tackle dette afhængighedsforhold på. I dette kapitel beskrives, hvordan historien har vist, at den finansielle sektor er vigtig for den økonomiske udvikling på godt og ondt. Dernæst beskrives afhængighedsforholdet mellem banker og stater. Endelig diskuteres forskellige måder at løsne op for dette afhængighedsforhold i EU-/eurozoneregi. Den finansielle sektor og makroøkonomien Megen forskning har fundet belæg for, at der en positiv sammenhæng mellem finansiel udvikling og økonomisk vækst; se Levine (2005). I de senere par år er den overordnede konklusion om en kausal effekt fra finansiel udvikling til økonomisk vækst blevet perspektiveret. For det første tyder det på, at sammenhængen er ikke-lineær: Der er en positiv sammenhæng, men kun op til en vis størrelse af den finansielle sektor, hvorefter sammenhængen enten flader ud eller ligefrem bliver negativ; se Arcand, Berkes & Panizza (2012) og Cecchetti & Kharroubi (2012). Derudover er recessioner, der følger finansielle kriser både dybere og længerevarende end andre recessioner. Perioden efter den finansielle krise i 2008 illustrerer dette med al tydelighed: Væksten har været svær at få tilbage, og mange lande kæmper her fire år efter krisen stadig med høj arbejdsløshed og gæld. Det er samfundsøkonomisk byrdefyldt, men burde måske egentlig ikke overraske i lyset af den økonomiske historie. Det er frustrerende, når den økonomiske vækst ikke er tilfredsstillende efter en finansiel krise. På samme tid illustrerer det dog igen vigtigheden af den finansielle sektor for den økonomiske udvikling: Når den finan-

4 sielle sektor er i problemer, som efter en finansiel krise, kan den ikke tilvejebringe den nødvendige kredit, der skal til for at understøtte den økonomiske genopretning. Skal der ske en genopretning af den økonomiske vækst, er det således vigtigt, at den finansielle sektor bliver bragt i en situation, hvor den kan understøtte behovet for kredit til investeringer og langsigtede forbrugsbeslutninger. Udlånsvækst i Europa op til krisen Årene inden finanskrisen ( ) var generelt præget af økonomisk fremgang. Denne fremgang var i nogle lande ledsaget af en voldsom stigning i udlån fra den finansielle sektor. Lane & McQuade (2012) viser, at mængden af kredit ift. BNP nærmest blev fordoblet i lande som Irland og Spanien gennem perioden , dvs. på bare 5 år. 2 Denne voldsomme stigning i udlån fra den finansielle sektor var drevet af, og drev selv, en kraftig stigning i boligpriserne. Det er således påfaldende, at Irland, Island, Spanien og Danmark hører til blandt de lande, hvor huspriserne steg kraftigst gennem perioden Én af de bagvedliggende årsager til den voldsomme stigning i udlånet skal findes i rentekonvergensen, der fandt sted mellem eurolandene omkring euroens indførelse. I januar 1995, altså 4 år inden euroens indførelse, var den spanske 10-årige statsobligationsrente omkring 12 pct.. Den tyske var omkring 7,5 pct., altså en renteforskel på 4,5 pct.- point; se figur 1. Ved euroens indførelse i januar 1999 var den spanske rente omkring 4 pct., mens den tyske var 0,3-0,4 pct.-point lavere, dvs. renteforskellen var næsten udlignet. Det samme billede findes i Italien, Portugal, Grækenland og, om end i mindre grad, Irland. Med andre ord faldt renterne i de sydeuropæiske lande hurtigere end i de nordeuropæiske lande, og det kraftige rentefald medvirkede til at skabe et udlånsboom. Selvom sammenhængen ikke er én-til-én f.eks. falder renterne i Italien stort set lige så meget som i Spanien, mens udlånsstigningen ift. BNP var næsten 3 gange højere i Spanien end i Italien er det omvendt nærliggende, at denne rentekonvergens har været med til at drive udlånet i vejret. Med andre ord medvirkede indførelsen af euroen som 133 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen 2 Listen over hvor hurtigt mængden af kredit ift. BNP voksede i forskelle lande i årene toppes af Island; se Lane & McQuade (2012). Dernæst kommer Irland og Spanien. Danmark kommer flot ind på en fjerdeplads.

5 134 Figur 1. Renteudvikling på 10-årige statsobligationer. Januar 1995 august 2012 Pct Spanien Portugal Italien Irland Tyskland en katalysator for en voldsom ekspansion i den finansielle sektor i visse eurozonelande. Voldsom vækst i udlån har ofte vist sig at være et signal om fremtidige finansielle kriser; se Schularick & Taylor (2012) og Gourinchas & Obstfeld (2012). I tråd hermed har der været finansielle kriser og efterfølgende dybe recessioner i flere eurolande efter Bemærkelsesværdigt er det, at disse kriser har medført statsfinansielle problemer. Således viser figur 1 også, hvordan renteforskelle er blevet udvidet landene imellem efter På en måde kan perioden fra 1999 til 2008 således karakteriseres som stilhed før stormen : Renterne var ens på tværs af eurozonelandene, selvom de underliggende økonomiske og finansielle strukturer var forskellige. Efter 2008 er de finansielle markeder igen begyndt at indprise sådanne forskelle.

6 Sammenhæng mellem banker og stater: Eksempler 135 Sammenhængen mellem de finansielle institutioner og muligheden for, at staten kan finansiere sig til rimelige renter blev første gang tydeliggjort i Irlands tilfælde. Irland var inden finanskrisen et land med lav offentlig gæld. ØMU-gælden var bare 25 pct. af BNP i 2007; et af de laveste niveauer i eurozonen. Problemerne i de irske banker ændrede på det forhold. De irske banker kom under pres i For at afhjælpe dette pres garanterede den irske regering indskud i de irske banker i slutningen af september Senere skød regeringen kapital ind i bankerne. Til sidst blev flere store banker helt eller delvist nationaliseret. Omkostningerne forbundet med disse redningsaktioner var store: underskuddet på det irske offentlige budget var 31 pct. af BNP i Den irske ØMU-gæld er således vokset fra føromtalte 25 pct. af BNP i 2007 til 108 pct. af BNP i 2011, og Irland er dermed i dag et af de mest forgældede lande i eurozonen. I slutningen af 2010 accepterede Irland, at det ikke længere var muligt at finansiere sig på markedet. Irland modtog derfor en hjælpepakke fra eurozonelandene og IMF, hvortil Danmark også bidrog. Irland var således det første euroland, hvor problemerne i banksektoren direkte medførte problemer for den irske stat. Efterfølgende har Spanien oplevet problemer af samme type. Boligboblen i Spanien inden krisen har medført, at de spanske banker har fået store tab ikke mindst på deres udlån til ejendomssektoren. En del banker har ikke kunnet overleve uden kapitalindsprøjtninger. Da det ikke har været muligt at rejse kapitalen på de private markeder, er den spanske stat trådt til. Omkostningerne forbundet med redningen af de spanske banker frygtes af markedet at blive så store, at de kan føre til statsfinansielle problemer. Spaniens kreditværdighed er derfor kommet under pres, med stigende renter til følge; se igen figur 1. Med andre ord, Spanien er et andet eksempel på et eurozoneland, hvor problemer i den finansielle sektor har ført til statsfinansielle problemer. 3 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Grækenland er et tredje, om end lidt anderledes, eksempel. De græske banker har lidt tab på udlån som følge af den voldsomme recession i 3 Island er et land udenfor eurozonen, der har oplevet samme type af problemer.

7 136 Grækenland. Men græske banker har også lidt tab som følge af den græske stats problemer. Værditab på de græske statsobligationer har medført værditab på de græske bankers beholdninger af græske statsobligationer. Problemerne i de græske banker har derfor krævet offentligt kapitalindskud, hvilket igen øger den græske gæld. Sammenhæng mellem banker og stater: Teori Der kan således opstå negative feedback loops mellem bankers og staters kreditværdighed: Når banker kommer i problemer, kan det medføre problemer for statens kreditværdighed, da staten enten udsteder direkte garantier eller laver kapitalindsprøjtninger i bankerne. Omvendt når statens kreditværdighed forringes, sætter det sig i bankers kreditpræmier, da tilliden til at staten kan hjælpe dets banker formindskes. Det gør det dyrere for banker og stater at funde sig, og sænker som resultat af ikke mindst de højere renter væksten i samfundet. Den lavere vækst fører til lavere skatteindtægter for staten og tab på udlån hos banker. Det sidste sænker kreditværdigheden hos banker yderligere. Den dårligere kreditværdighed gør det mere sandsynligt, at banksektoren skal have hjælp fra staten, hvilket belaster statens kreditværdighed yderligere. En negativ spiral er i gang. Archarya, Drechsler & Schnabl (2012a) modellere denne negative feedback loop, og undersøger den empirisk. Den negative feedback loop mellem stater og banker kan blive forstærket af værditab på bankers beholdninger af statsobligationer. Værditabet på statsobligationer kan i sig selv skyldes en øget sandsynlighed for behov for statshjælp til banksektoren, da den vil belaste statsbudgettet, som i eksemplet Irland. Holder landets banker større mængder statsobligationer, vil bankerne komme mere under pres, og det sætter igen statsobligationerne endnu mere under pres Archarya, Drechsler & Schnabl (2012b) finder empirisk belæg for, at denne negative spiral er stærkere for banker, der holder mange statsobligationer. Archarya, Drechsler & Schnabl (2012b) viser, at de 91 største europæiske banker i gennemsnit holdt 60 pct. af deres hjemlands statsobligationer i Græske banker topper listen; græske banker holdt i 2010 ca. 90 pct. af de udestående græske statsobligationer. Næst på listen kommer spanske, italienske, irske og portugisiske banker.

8 Men hvorfor holder banker så mange af dets eget lands statsobligationer, når det kan øge det negative afhængighedsforhold mellem banker og stater? Én årsag er, at statsobligationer anses for risikofrie i bankers opgørelse af deres kapitalbehov, hvilket, alt andet lige, gør statsobligationer relativt mere attraktive. Dette gør sig især gældende i krisetider, hvor kapitalvægtene på andre aktiver stiger. Derudover skal banker bruge sikre aktiver i deres likviditetsoperationer med centralbanker. Alt i alt kan der således være institutionelle forhold, der gør det mere attraktivt for banker at holde statsobligationer, udover en ren afkast-risiko betragtning. Reinhart (2012) beskriver, hvordan stater gennem tiderne har gjort tiltag, der øger efterspørgslen efter statsobligationer i perioder med høj offentlig gæld. Man kan overordnet spørge, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med problemstillingen fra EU s side. Med andre ord: Er problemerne i f.eks. Spaniens banker ikke bare langt hen af vejen et traditionelt problem omkring solvens, som følge af store tab på udlån til den spanske ejendomssektor. Hvorfor skulle det være af betydning for andre eurozonelande? Problemet er, at den europæiske banksektor er blevet mere integreret og forbundet på tværs af eurozonelandene. Faktisk har denne integration været et politisk mål qua Det Indre Marked for Finansielle Tjenester og de konkurrence- og effektivitetsargumenter, der kan gives for et sådant indre marked. Integration betyder dog omvendt også, at hvis der opstår tvivl om f.eks. den spanske stats muligheder for at hjælpe den spanske banksektor, og dette påvirker den spanske banksektor negativt, kan det i sig selv påvirke andre landes banker qua deres eksponering mod spanske banker. Af denne årsag kan det blive et bredere europæisk problem, når ét lands banker får problemer. 137 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Euroobligationer Der er på det fælleseuropæiske plan megen fokus på, at båndet mellem stater og banker skal brydes. Overordnet kan man gå to veje: Man kan (i) gøre statsobligationer mindre afhængige af det enkelte lands gældsposition via udstedelse af obligationer med fælles hæftelse, såkaldte euroobligationer, og man kan (ii) gøre banker mindre afhængige af enkelte lande. Begge dele vil reducere bankers afhængighed af stater og staters eksponering mod dets banker.

9 138 Euroobligationer er gældsinstrumenter som eurozonelandene i fællesskab hæfter for, dvs. statsobligationer, eller kombinationer af statsobligationer, som alle eurozonelandene garanterer tilbagebetalingen af. Den fælles hæftelse vil gøre obligationerne mindre sårbare overfor udviklingen i et enkelt land og dermed ligeledes gøre banker mindre sårbare overfor udviklingen i et enkelt lands kreditværdighed. Der er lanceret forskellige forslag til euroobligationer. Det første forslag, der fik større opmærksomhed var Delpla & von Weizsäckers (2010) forslag om såkaldte blå-røde obligationer. Forslagets centrale idé er, at et land kan finansiere en del (f.eks. op til 60 pct. af BNP) af sin statsgæld via obligationer, som eurozonelandene i fællesskab hæfter for (den blå del), mens den del af et lands gæld, der overstiger 60 pct. af BNP finansieres via obligationer som landet alene hæfter for (den røde del). Landene accepterer også at betale afdrag og renter på den blå del først. Den røde del bliver således junior i landets obligationsstruktur. Da der er fælles hæftelse for de første 60 pct. af landenes statsgæld, må den blå gæld ikke udgøre mere end 60 pct. af statens samlede gæld, og da denne del er senior, vil renterne på disse blå obligationer blive lave. Samtidig vil de blå obligationer ikke blive voldsomt påvirket, hvis et land kommer i statsfinansielle problemer, da de andre lande hæfter for obligationerne og derved sørger for, at obligationsejerne holdes skadesløse. Det medfører, at banker, der primært holder blå obligationer vil få brudt afhængighedsforholdet til dets hjemlands kreditværdighed. Og staten vil få brudt afhængighedsforholdet til landets banker, da renten på de blå obligationer ikke vil blive voldsomt påvirket af situationen i ét land og dermed heller ikke af banksektoren i ét land. Da de røde obligationer er mere risikable, vil renten på disse blive højere. Det vil samtidig give regeringer incitamenter til at holde deres gæld indenfor grænsen på 60 pct. Det Økonomiske Råd i Tyskland (GCEE, 2012) har foreslået det nærmest modsatte af blå-rød forslaget. I stedet for at den del af eurozonelandenes gæld, der ligger under 60 pct. af BNP gøres fælles, foreslår de at gøre den del, der overstiger 60 pct. af et lands gæld fælles. Det skal ske ved, at gæld over 60 pct. af BNP overføres til en fælles fond (European Redemption Fund), som landene hæfter fælles for. De enkelte lande lover tilbagebetaling af deres indskudte gæld over en 25-årig periode, og denne tilbagebetaling er senior. Gælden under 60 pct. af BNP serviceres af obligationer udstedt af landene selv. GCEE fremfører, at en fordel ved

10 deres forslag er, at det er tidsbegrænset og sikrer, at lande, der har højere gæld end 60 pct. af BNP ikke oplever voldsomme rentestigninger på denne del af gælden, som vil være tilfældet under blå-rød obligationer forslaget. Et alternativt forslag er lanceret af Euro-nomics-gruppen (2011). Idéen går på, at landene vedbliver at udstede deres egne statsobligationer, men at disse bliver poolet i en gruppe af obligationer og delt ind i trancer: en seniortranche (European Safe Bonds) og en juniortranche. Skulle der komme misligholdelse fra nogle af landene på deres gæld, er seniortranchen sikret betaling først, dvs. juniortranchen bliver den mest usikre. Budskabet er igen, at hvis banker holder seniortranchen, holder de sikre obligationer, der ikke er specielt påvirket af om et enkelt land kommer i problemer. Og renten, staten skal betale, vil blive frigjort fra landets bankers kreditværdighed. Varianter af disse forskellige forslag er ligeledes blevet introduceret. EU kommissionen lancerede i november 2011 et Green Paper, der diskuterer fordele og ulemper ved forskellige former for Euroobligationer (EU-kommissionen benytter ikke betegnelsen Eurobonds, men forklarer, at man i modsætning til diskussionen i resten af Europa, hvor disse obligationer konsekvent kaldes Eurobonds, hellere vil signalere, at de skal skabe stabilitet og derfor kalder dem Stability Bonds ). Man kan forestille sig mange fordele ved Euroobligationer. For det første bryder de som nævnt båndet mellem et lands regering og dets banker. Derudover vil de blive udstedt i store serier, hvorved obligationerne vil få høj likviditet. Dette sænker likviditetspræmien og vil i sig selv trækker mod lavere renter. Endelig vil obligationerne sikrer et ensartet renteniveau på tværs af Eurolandene og derved nedbringe renteniveauet i visse lande. 139 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Der er dog samtidig store udfordringer, der skal overvindes før Euroobligationer kan introduceres. De facto overføres kreditværdigheden fra kreditværdige lande (læs: Tyskland) til mindre kreditværdige lande. Det vil komme de mindre kreditværdige lande til gode, men omvendt potentielt medføre omkostninger for de mere kreditværdige lande. Man kan også frygte, at reformpresset vil aftage i mindre kreditværdige lande, hvis de

11 140 får sænket deres renteniveau markant via indførelse af Euroobligationer. Det må derfor forudses, at selvom visse af forslagene til indførelse af Euroobligationer vil kunne foregå forholdsvis hurtigt og sandsynligvis uden behov for traktatændringer, er euroobligationer nok ikke nært forestående. Kreditværdige lande vil kræve sikkerhed for, at mindre kreditværdige lande ikke benytter fælles gældshæftelse som sovepude mod at indføre upopulære, men nødvendige reformer. Omvendt er det samtidig ganske realistisk, og kan ses som en naturlig forlængelse af den økonomiske integration i Eurozonen, at der en dag ude i fremtiden kommer fælles obligationsudstedelse i en eller anden form. Bankunion En alternativ, eller måske komplementerende, vej at gå for at bryde båndet mellem banker og stater er via en bankunion. En bankunion siges normalt at bestå af fire dele: fælles banktilsyn, fælles regler, fælles indskydergaranti og fælles afviklingsmekanisme. Debatten er intens i disse tider, og der foregår mange og lange diskussioner om hver enkelt af de fire listede punkter. Den begrænsede plads her giver ikke mulighed for en sådan dybere debat. Der skal derfor her alene opridses nogle overordnede betragtninger. For det første er ét af hovedformålene med en bankunion som nævnt at bryde båndet mellem stater og banker. I bund og grund betyder det, at man må dele på den ene eller den anden måde udgifter ved problemer i et lands banksektoren. Det er godt for de lande, der modtager hjælp, men betyder samtidig, at de lande, der hjælper pålægges større forpligtigelser. Modeller for, hvordan man udjævner gevinster og tab, skal derfor kalibreres grundigt, før man kan beslutte sig. Ét eksempel er diskussionen om en fælles indskydergaranti. Idéen, som den har været præsenteret, er, at ét lands indskydergarantifond kan låne penge af andre landes garantifond. Det skal mindske tvivlen om, hvorvidt et land har mulighed for at sikre indskyderne i landets banker deres indestående. En sådan tvivl kan ellers føre til, at indskyderne trækker midler ud af bankerne. Det presser bankerne yderligere. Hvis landets indskydergarantifond i stedet kan låne penge af et andets lands indskydergarantifond, opstå der ikke tvivl om sikkerheden af indskuddene.

12 Dette bør gøre banksektoren mere stabil. Omvendt betyder det dog også, at garantifonde i lande, hvis banker ikke er i problemer, låner penge ud, med risiko til følge. Før en fælles indskydergarantifond kan realiseres, skal en grundig afvejning af argumenter og overvågningsmekanismer ske. Omvendt tyder meget på, at der er momentum omkring et fælles banktilsyn, selvom der også her er uklarhed om mange konkrete forhold. EU kommissionen har f.eks. stillet forslag om, at ECB skal have rollen med at føre banktilsyn. Der er dog diskussioner om, hvorvidt ECB skal føre tilsyn med alle banker eller kun store banker, der opererer på tværs af lande. Der er ligeledes rejst tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at ECB får ansvaret for banker udenfor eurozonen, da det kan skabe tvivl om linjedragningen mellem pengepolitikken for eurozonelande og banktilsyn. På samme måde har ikke-eurozone lande jo ikke indflydelse i ECB, dvs. hvis tilsyn med banker skal foregå i ECB, rejser det spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at ikke-eurozonelande, der underlægger sig fælles tilsyn, får medindflydelse på, hvordan tilsynet udøves. En sådan problemstilling er særdeles relevant for Danmark. Der er også momentum omkring fælles regler omkring likviditets- og kapitalforhold i finansielle institutioner (CRD IV), hvor man er kommet langt, ligesom på andre områder omkring reguleringen af finansielle institutioner i EU. Dette påvirker også danske banker og Danmark. Krisen har således overordnet presset på for endnu mere integration i den europæiske finansielle sektor, og første skridt mod en bankunion er taget. Hvor hurtigt og hvor lange disse skridt tages afhænger i høj grad af den politiske proces. Men at der kommer mere integration, og nok en dag en bankunion, synes sandsynligt. 141 Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen Afsluttende bemærkninger En generel økonomisk lærdom er, at sundhedstilstanden i den finansielle sektor er vigtig for den økonomiske udvikling. Denne indsigt er blevet understreget af forløbet omkring den økonomiske og finansielle krise i 2008/09. Inden krisen bidrog udlånsvækst positivt til den økonomiske vækst. Efter krisen har problemerne i den finansielle sektor været medvirkende til, at væksten har været svag.

13 142 Det er også en lærdom, at kreditværdigheden af et lands finansielle sektor kan have afgørende betydning for kreditværdigheden af en stat. Dette gælder måske i særlig høj grad indenfor eurozonen, hvor bankerne er tæt integreret. Diskussionen om, hvordan man kan bryde dette afhængighedsforhold mellem stater og banker er for øjeblikket intens. En forudsigelse er, at yderligere integration på det økonomiske område indenfor EU og Eurozonen på sigt vil involvere en bankunion og obligationsudstedelser med fælles hæftelse. Dette vil medføre afgivelse af de facto selvbestemmelse på visse områder. Omvendt bør det medvirke til at stabilisere den finansielle sektor og dermed sikre fremdrift i EU/eurozonen.

14 Litteratur 143 Arcand, J.-L., E. Berkes og U. Panizza (2012): Too much finance? IMF Working Paper WP/12/161. Archarya, V.V., I. Drechsler og P. Schnabl (2012a): A pyrrhic victory? Bank bailouts and sovereign credit risk. Working Paper, Stern School of Business. Archarya, V.V., I. Drechsler og P. Schnabl (2012b): A tale of two overhangs: The nexus of financial sector and sovereign credit risks. Financial Stability Review, Banque de France, nr. 16, April 2012, s Cecchetti, S.G. og E. Kharroubi (2012): Reassessing the impact of finance on growth. BIS Working Paper nr Delpla, J. og J. von Weizsäcker (2010): The blue bond proposal. Bruegel Policy Brief, 2010/03. Euro-nomics group (2011): European safe bonds (ESBies). GCEE - German Council of Economic Experts (2012): The European Redemption Pact (ERP) Questions and Answers. Working Paper 01/2012. Gourinchas, P.-O. og M. Obstfeld (2012): Stories of the Twentieth Century for the Twenty-First. American Economic Journal: Macroeconomics 4(1), s Lane, P. og P. McQuade (2012): Domestic Credit Growth and International Capital Flows. Working Paper. Levine, R. (2005): Finance and Growth: Theory and Evidence. In Handbook of Economic Growth, Philippe Aghion og Steven Durlauf (red.), Elsevier Science. Reinhart, C.M. (2012): The Return of Financial Repression. Financial Stability Review, Banque de France, No. 16, April 2012, s Schularick, M. og A.M. Taylor (2012): Credit Booms Gone Bust: Monetary Policy, Leverage Cycles, and Financial Crises, American Economic Review 102(2), s Banker og stater: Et farligt afhængighedsforhold indenfor Eurozonen

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 PuljeNyt Nr. 4-2000 Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 3. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 4. kvartal 2000 Kommentarer

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Foredrag ved Aarhus Seminar 24 august 2012 Associate Professor Department of Political Science University of Aarhus, Denmark Email: derek@ps.au.dk 2 Spanske ti-årige

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere