3.lek&on: De økonomiske mål
|
|
- Mads Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010
2 3.lek&on: De økonomiske mål Lek$e $l 3.lek$on: s i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 Dagsorden og arbejdsformer 1. Lærergennemgang af de 6 økonomiske mål (struktureret omkring tjek på lek&en spørgsmål) 2. Øvelse om økonomisk vækst 3. Øvelse om arbejdsløshed 4. Øvelse om betalingsbalance
3 Tjek på lek&en spørgsmål Hvad handler økonomisk vækst om? Hvorfor er det godt for samfundsøkonomien, hvis arbejdsløsheden er lav Hvad betyder begrebet infla&on? Hvad er betalingsbalancen udtryk for? Hvorfor er det hensigtsmæssigt at have en bæredyg&g samfundsøkonomi hvad vil bæredyg&g sige? Hvorfor er det godt, hvis der er balance på statens budgefer? Hvad kan bevirke, at e[erspørgselskurven forskydes mod nordøst eller mod sydvest?
4 De samfundsøkonomiske mål For at finde ud af, hvordan &lstanden er i den danske samfundsøkonomi kigger vi især på følgende 6 økonomiske områder Økonomisk vækst Arbejdsløshed Infla$on Betalingsbalance Bæredyg$g økonomi Balancen på statens budge\er Det centrale ved disse økonomiske mål er, at de hænger sammen. De kan således forstærke men også modvirke hinanden. Ved at holde de 6 økonomiske mål under observa&on har vi en god ide om, hvordan dansk økonomi har det.
5 BNP og økonomisk vækst I Den værdi som vi bruger, når vi skal måle og forklare et lands samlede velstand (ikke velfærd!) kaldes for Bru\ona$onalproduktet (BNP). BNP afspejler den samlede værdi for den samlede produk&on i samfundet i et år. BNP udgøres af værdien af alle de varer og tjenester, som fx er produceret i Danmark i et år fratrukket de anvendte ressourcer, som er indgået i produk&onen af varer og tjenester BNP er således udtryk for den samlede produk$on inden for det offentlige og private, hvor produk&on af varer og tjenester skal forstås bredt som fx øl, produk&on af musik, computerspil film, opera&oner på sygehusene, undervisning osv.
6 BNP og økonomisk vækst II Udover at udtrykke den samlede produk&on er BNP også udtryk for en indkomst, fordi hver gang nogle producerer fx en vare som en øl vil der være ansafe på bryggerierne og dem der ejer bryggerierne (virksomhedsejere) der får en indkomst. Udover at udtrykke den samlede produk&on er BNP også udtryk for en indkomst, fordi hver gang nogle producerer fx en vare som en øl er der ansafe på bryggerierne og dem der ejer bryggerierne (virksomhedsejere) der får en indkomst. Sammenhængen mellem produk&onen af varer og tjenester og den indkomst som følger af denne produk&on er = at jo mere der produceres i samfundet desto højere vil den samlede indkomst være
7 BNP og økonomisk vækst III Foruden at udtrykke den samlede produk&on og sammenhængen mellem produk&on og indkomst er BNP også udtryk for, hvor mange økonomiske ressourcer et land har &l rådighed. Det betyder, at har et land et højt BNP vil der være bedre mulighed for staten &l at give ressourcer &l fx social beskyfelse (pension, arbejdsløshedspenge), uddannelse, sundhedsvæsenet osv. Den økonomiske vækst måles ved at kigge på &lvæksten i BNP. Ved nedgang i samfundsøkonomien er det ligeledes BNP der anvendes som mål &l at fastslå hvor stor faldet eller nedgangen i den samlede samfundsøkonomi (fald i væksten) har været
8 Arbejdsløshed I Arbejdsløshed defineres som antallet af de registrerede arbejdsløse i forhold &l den samlede arbejdsstyrke. (Arbejdsstyrke er udtryk for den del af befolkningen mellem år der står &l rådighed for arbejdsmarkedet men er registreret ledige) Når arbejdsløsheden fastslås sker det ved, at man sammenregner forskellige typer af arbejdsløshed jf. figur 9.9 (slide 59) &l hel&dsarbejdsløse
9
10 Arbejdsløshed II Det økonomiske mål er at have lav ledighed og høj beskæligelse fordi Når der er flere mennesker i arbejde, bidrager de &l en forhøjelse af den samlede produk&on, indkomst og muliggør flere ressourcer kort sagt landets BNP øges Når der er flere mennesker i arbejde vil staten have færre udgiler &l social beskyfelse som fx bistand, dagpenge osv. og staten vil sam&digt få flere indtægter, fordi de arbejdende betaler skat &l staten af den lønindkomst, som de modtager for deres arbejde.
11 Arbejdsløshed III Det er vig$gt mentalt for et menneske at være $lkny\et arbejdsmarkedet 1. for det første, fordi det er ensbetydende med, at man tjener en indkomst og derved kan forsørge sig selv og sin familie. (selvforsørgeraspektet) 2. for det andet fordi et arbejde er et udtryk for, at der er behov for en i samfundet, at man bidrager &l samfundet. Der er tale om anerkendelse og dermed styrkelse af ens iden&tet man/jeg har værdi som menneske fordi jeg bidrager &l samfundet og det bliver jeg anerkendt for Der er en lang række nega&ve konsekvenser (udover de samfundsøkonomiske) knyfet &l de folk der er låst fast i arbejdsløshed over længere &d. Fx forværres den generelle sundhed blandt arbejdsløse o[e blandt andet fordi nogle Personer reagerer ved at begynde at drikke tæt eller blive ekstremt fysisk passive osv. Der kan også være en sammenhæng mellem arbejdsløshed og Kriminalitet fordi nedgang i lønindkomsten måske er så markant, at nogle ser sig nødsaget &l kriminelle handlinger, der kan forbedre deres økonomi.
12 Infla&on I Infla&on er udtryk for vedvarende priss&gninger i samfundet. Infla&on påvirker købekra[en. Dvs. hvad og hvor meget vi kan købe for de penge som vi har tjent Infla&on er gil for dansk eksport, fordi priss&gningerne på varer i Danmark vil have afsmifende effekt på arbejdernes krav om mere i løn hvilket vil resultere i, at virksomhederne er nødt at kræve mere for deres varer da produk&ons omkostningerne (lønudgi[er) bliver forøget. Øget produk&onsomkostninger med øget varepris &l følge er meget dårligt for danske virksomheders konkurrenceevne globalt. se også tekstboks 9.6 s.169 i bogen.
13 Infla&on II Infla&on er bekymrende for en samfundsøkonomi for det skaber usikkerhed om den frem&dige økonomiske udvikling for den enkelte borger og for staten. Infla&on påvirker også forholdet mellem dem der har gæld og dem der har opsparing Hvorfor er det fx godt at have stor gæld, hvis der er infla&on i samfundsøkonomien
14 Infla&on III Der skelnes mellem to typer af infla$on 1. Infla&on i forbindelse med at e[erspørgslen på varer i samfundet s&ger. Denne infla&onstype opstår i de økonomier, hvor det går godt. Vi kalder denne type af infla&on for demand pull fordi e[erspørgslen trækker infla&onen op (prisen på varer op) 2. Infla&on i forbindelse med at produk&onsomkostningerne (fx s&gende lønudgi[er, s&gende priser på råvarer osv.) s&ger. Vi kalder denne type af infla&on for cost push fordi omkostninger skubber prisen på det produkt som produceres opad.
15 Betalingsbalance I Er udtryk for Danmarks samlede udgi[er i forhold &l de samlede indtægter over for udlandet. Betalingsbalancen er en opgørelse over samtlige transak&oner, som et land (både den private og offentlige sektor) har med udlandet i en afmålt periode (typisk et år) For at kunne iden&ficere om defe forhold er posi&vt/ nega&vt kigger vi på Hvor stor er Danmarks samlede Import fra udlandet: (import = køb og indførelse af varer og tjenester fra udlandet) Hvor stor er Danmarks samlede eksport &l udlandet: (eksport = salg og udførelse af varer og tjenester &l udlandet)
16 Betalingsbalance II Der opstår en underskud på betalingsbalancen, hvis den samlede import af varer og tjenester overs&ger den samlede eksport. Det er et problem, hvis Danmark har underskud på betalingsbalancen for så må Danmark låne penge. Dvs. at det både kan være staten, banker, virksomheder som må ud og låne penge. At låne penge i mange år &l at finansiere underskuddet på betalingsbalancen er dårligt, fordi der skal betales afdrag og renter på lånene. Disse penge kunne Danmark i stedet have brugt &l at forøge produk&onen og dermed øget velstanden I Danmark (se figurer slide 66)
17 Betalingsbalancen III Det er et økonomisk mål at holde betalingsbalancen i 0 eller med et overskud Jf. figuren.
18
19 Bæredyg&g økonomi I
20 Bæredyg&g økonomi II Natur og økonomi påvirker hinanden. Naturen leverer råstoffer og ressourcer &l produk&onen. Produk&onen forarbejder disse og sender affald og forurening &lbage &l naturen. Naturen indeholder knappe ressourcer, og derfor kan vores udnyfelse af de knappe ressourcer begrænse senere genera&ons mulighed for fortsat økonomisk velstand
21 Bæredyg&g økonomi III Naturen indeholder knappe ressourcer og vores uhensigtsmæssige udnyfelse af naturens ressourcer kan begrænse eller lige frem skade frem&dige genera&oners mulighed for økonomisk velstand Det økonomiske mål er, at der skal være en bæredyg&g udvikling således frem&dige genera&oners mulighed for fortsat økonomisk velstand sikres men defe mål kan have den nega&ve konsekvens, at det vil få den samlede produk&on i samfundsøkonomien &l at falde.
22 Balance på statens finanser I Staten har et budget ligesom enhver familie har det det er bare lidt større. I defe budget indgår statens samlede indtægter og de samlede udgi[er Hvis indtægterne samlet set overs&ger udgi[erne er der et overskud på statens budget. Med overskudet kan staten vælge at Asetale gammel gæld (afdrag og renter) Investere i renova&on af veje og offentlig transport Investere i uddannelse Staten får sine indtægter fra skat og afgi[er, og det er et ret stort beløb som samles sammen. UdgiLerne er dog &lsvarende store &l fx social beskyfelse, serviceydelser, rentebetalinger osv.
23
24 Balance på statens budget III Nogle økonomer mener, at det er et vig> økonomisk mål, at statens samlede budget al&d er i balance, eller viser et overskud Andre økonomer mener, at der godt midler&digt (i en række år) må være et underskud på statens budgefer. Såfremt underskuddene er udtryk for statens forsøg på at s&mulere den samlede ak&vitet i samfundsøkonomien.
25 Parøvelse: Diskussion af vækst (10 min.) Parøvelse: Diskussion af vækst (BNP) Hvordan måler vi vækst? Hvorfor er det vig>, at der er vækst i samfundet? Hvordan har væksten været i den danske økonomi i de sidste 5 år? Er der sammenhæng mellem økonomisk vækst og beskæ[igelsen? Hvorfor er det vig>, at væksten i dansk økonomi er ca.2 % om året har det noget at gøre med det vi inden for økonomi kalder for produkiviteten?
26 Gruppeøvelse: Diskussion af arbejdsløshed (12 min.) Hvor stor er arbejdsløsheden i Danmark, og hvem hører ind under gruppen arbejdsløse? Sammenlign ledigheden i Danmark med andre EUlande klik ind på oplysningen.dk/fakta/tal/ledighed. Enten kan I bruge disse tal, eller også kan I klikke videre &l Eurostats internetside, hvor de nyeste tal for ledigheden i EU kan findes. Der findes forskellige typer af arbejdsløshed jf. fig.9.9 s.169 i bogen. I skal diskutere de forskellige typer af arbejdsløshed igennem og forsøge at komme med nogle konkrete bud på, hvordan den enkelte type af ledighed bedst kan bekæmpes.
27 Gruppeøvelse: Diskussion af betalingsbalancen (12 min) Gruppeøvelse: Diskussion af betalingsbalancen Kig på tabel 9.2 s.170 i bogen hvordan har forholdet mellem eksport og import udviklet sig i perioden Forsøg at komme med en forklaring på udviklingen Hvilke lande eksporterer Danmark mest &l? Brug figur 16.3 og tabel 16.6, fra Samfundssta&s&k 2010, Columbus 2010, s.80 omhandlende dansk eksport fordelt på bestemmelseslande Hvilke tre lande eksporterer Danmark mest &l? Hvilke tre lande eksporterer Danmark mindst &l? Kan I forklare hvorfor eksporten fordeler sig som den gør? Er Brasilien, Rusland, Indien og Kina de såkaldte Brik lande (vækstlande) blandt nogle af Danmarks centrale eksportmarkeder? Hvilke lande importerer Danmark mest fra? Brug figur 16.4 og tabel 16.8 fra Samfundssta&s&k 2010, Columbus 2010, s.81 omhandlende dansk import fordelt på oprindelseslande Hvilke tre lande importerer Danmark mest fra? (jf. figur, 16.4 og tab.16.8) Hvilke tre lande importerer Danmark mindst fra? Hvorfor tror I, at Danmark importerer mest lige præcis fra de tre lande, som I har fundet frem &l? Er Brasilien, Rusland, Indien og Kina de såkaldte Brik lande (vækstlande) lande som Danmark importerer mange eller få varer og tjenesteydelser fra forklar jeres resultat
2.lek&on: Civilsamfund, stat, plan,markeds og blandingsøkonomi
2.lek&on: Civilsamfund, stat, plan,markeds og blandingsøkonomi 2.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen,
Læs mere2.lek&on: Socialisa&onsprocessen hvorfor er vi mennesker, som vi er? II
2.lek&on: Socialisa&onsprocessen hvorfor er vi mennesker, som vi er? II 2.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010
Læs mere1.lek&on:Behovspyramide og markedet
1.lek&on:Behovspyramide og markedet 1.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark. Forløbet er baseret på kapitel 9 i Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 1.le&on:
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereIden%tet i forandring
3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mere5.lek&on: Økonomisk poli&k
5.lek&on: Økonomisk poli&k 5.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 5.lek&on: Økonomisk
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereMålbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.
De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereEksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens
Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad
Læs mereTabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år
Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender
Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2
Læs mere2.Lek&on: Samfundsfag
2.Lek&on: Samfundsfag 2.lek'on i undervisningsforløbet Samfundet og samfundsfagets fagområder baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Forlaget Columbus 2010 Dagsorden 1. Hvad
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereBefolkningsundersøgelse om globalisering 2009
Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017-Januar 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereNotat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.
Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier HHX International økonomi B Erling
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereØkonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereVirksomheder forventer ingen lønstigninger
Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2012 Campus
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2017 Institution Haderslev Handelsskole - Det Blå Gymnasium. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereJesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017-august 2019 Institution Tønder Handelsskole & Det Blå Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005
Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereJobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereOffentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:
Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mere