Et nyt patientklagesystem
|
|
- Ole Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et nyt patientklagesystem lyttende, agerende, forbedrende
2 Patienten Trin 1 Det lokale niveau - lytte, agere og forbedre Regionale patientkontorer Én samlet indgang Rågiver, indsamler, formidler og dokumenterer klager Sundhedsvæsenets institutioner Læring Lokal afklaring af klagerne Udpegning af en klagesagsansvarlig Trin 2 Det centrale niveau - behandling og afgørelse af klagesager Disciplinærnævn Klager over personansvar Patientombudsmand Klager vedr. patientrettigheder Klager over systemfejl Klager, der ikke kan løses lokalt 2
3 Lægeforeningen og Danske Regioner Et nyt patientklagesystem - lyttende, agerende, forbedrende Som led i Regeringens kvalitetsreform blev det besluttet, at der skulle ske en revision af det nuværende klagesystem indenfor sundhedsvæsenet. Patienterne i det danske sundhedsvæsen skal have adgang til et enkelt og gennemskueligt klagesystem. Patienterne skal have bedre klagemuligheder og mulighed for hurtigere reaktion på klagen. Som led heri ønskes oprettet en patientombudsmand/klageinstitution. Det nye system skal bidrage til, at sundhedsvæsenet er i dialog med patienterne og lærer af deres erfaringer nationalt, regionalt som lokalt. Retssikkerheden for alle involverede skal samtidig være høj. Lægeforeningen og Danske Regioner er enige i analysen af behovet for et nyt klagesystem. Sundhedsvæsenet skal i højere grad i dialog med patienterne og lytte til deres erfaringer. Det nuværende klagesystem bærer præg af manglende overskuelighed og gennemskuelighed, lange sagsbehandlingstider, manglende fokus på læring og på lokale muligheder for at løse klagerne samt for snævre muligheder for at klage. Erfaringsmæssigt er mange patienter optaget af, at den fejl eller oplevelse, de selv har været ude for, ikke overgår en anden, og at deres tab eller lidelse i forbindelse med en hændelse anerkendes. Ønsket er, at deres oplevelse bliver brugt til læring for at forbedre behandlingen i sundhedsvæsenet. Derfor har Lægeforeningen og Danske Regioner lavet et fælles udspil til de igangværende overvejelser om et nyt klagesystem. Målene for et nyt klagesystem Klagesystemet skal anvendes der, hvor den uformelle dialog mellem patienten og behandlerne ikke kan afklare uheldige forløb. Det nye klagesystem skal bygge på et systematisk samspil mellem de lokale institutioner, der er ansvarlige for patienternes behandling, og en central uafhængig klageinstans. Sundhedsvæsenet skal lytte og mere aktivt i dialog med patienterne have en nem og tilgængelig klageadgang, der gør det lettere for patienterne at dele deres erfaringer og for institutionerne at agere herpå have korte reaktions- og sagsbehandlingstider give udvidede klagemuligheder, så mange erfaringer kan komme frem bruge informationerne til systematisk at lære og forbedre have et klagesystem, der giver retssikkerhed for både patienter og sundhedspersoner Klagemulighederne skal udvides, så der også kan klages over såkaldte systemfejl og behandlingsforløb, hvor enkeltpersoner ikke kan gøres ansvarlige, samt manglende overholdelse af patientrettigheder. Endvidere skal klagesystemet kunne håndtere det stigende antal klager fra patienter, der ønsker refusion af udgifter f.eks. forbundet med behandling i udlandet. 3
4 Elementerne i et nyt klagesystem Klageforløbet kan have to trin: Klageforløbet Trin 1 Den første behandling af klagerne skal foregå hos sundhedsvæsenets institutioner. De skal udvikle mere fleksible og kompetente måder at håndtere klagerne på, og ledelsen skal sikre, at der udpeges en klagesagsansvarlig, der kan agere på klagerne. Alle institutioner, sygehuse, hjemmepleje, praktiserende læger, praktiserende speciallæger mv., skal udpege en klagesagsansvarlig. Samtidig skal der etableres én klageindgang gennem de regionale patientkontorer, der får til opgave at rådgive, indsamle, formidle og dokumentere klagerne. Klagerne sendes videre til den behandlingsinstitution, hvor det uheldige forløb har fundet sted. Klageforløbet Trin 2 Der etableres et nyt nationalt niveau i klagesystemet med en selvstændig status, en patientombudsmandsinstitution, der skal tage sig af klager over systemfejl og sager, der ikke kan løses lokalt. Patientklagenævnet bliver lavet om til et disciplinærnævn, der skal behandle klager, hvor der er tale om et personansvar. Der er brug for at udvikle nogle redskaber og rammer i forbindelse med det nye system: Redskaber og rammer Der etableres et landsdækkende registrerings/dokumentationssystem for klager. Systemet skal gøre det nemt at opsamle data om klagerne. Der videreudvikles metoder og værktøjer til håndtering af klager, samt metoder til feedback og læring. Der fastsættes sagsbehandlingsfrister, guidelines for god klagebehandling og opstilles servicemål for behandlingen af klagerne både på det lokale og på det nationale niveau. Klager omfattet af det nye klagesystem Det nye klagesystem skal indeholde udvidede muligheder for at kunne klage: Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed. Dvs. de klager, der i dag indbringes for Patientklagenævnet, hvor formålet er at få fastslået om sundhedspersoner har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens forskellige bestemmelser. Systemklager. Systemklager er klager over brist i den samlede behandling, som indebærer, at patienten har været udsat for en utilstrækkelig behandling/omsorg, markante brist i tilrettelæggelsen eller adgangen til behandling, der har haft konsekvenser for helbred og/eller livskvalitet. Det kan dreje sig om dårlig organisering, ventetider, dårlig/manglende kommunikation etc. Det kan også dreje sig om patientforløb, der går på tværs af sygehuse, kommunale tilbud og praksissektoren. 4
5 Klager over manglende overholdelse af patientrettigheder. Sundhedsloven giver patienterne en række rettigheder: ret til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg, udvidet undersøgelses- og behandlingsret for psykisk syge børn og unge, udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne, befordringsgodtgørelse, maksimale ventetider for livstruende sygdomme, regional oplysningspligt, kontaktpersonordning, pensionisters ret til beløb til personlige fornødenheder, sygehusbehandling i udlandet og efter EF-retten. Klager ift. betalingssager. Sundhedsloven giver jf. ovenfor visse rettigheder til behandling i udlandet, og der er en tendens til flere klager, hvor patienter ønsker at få udgifter til en behandling foretaget i udlandet refunderet. Klager, der ikke er omfattet af det nye klagesystem Serviceklager. F.eks. klager over personalets adfærd, kommunikation, information, ventetider i venteværelset, forplejning, parkeringsforhold m.m. Disse klager behandles i dag allerede på behandlingsstedet og i Regionsrådet. Hvis det omhandler klager over praktiserende sundhedspersoner vil klagen blive behandlet i det paritetisk sammensatte samarbejdsudvalg. Der er ikke med forslaget lagt op til, at rene serviceklager kan indbringes for et nationalt organ, men det vil være naturligt, at de klagesagsansvarlige også deltager i behandlingen heraf. Forsikringssager. Borgere, der ønsker erstatning for følger opstået på grund af fejl ifm. en behandling, kan fortsat klage til Patientforsikringen. Der er i dette oplæg ikke lagt op til at ændre dette. Klager kan indeholde elementer af flere af klagetyperne, så en sikker videresendelse og overvågning af klageforløbet er vigtig. Trin 1 Det lokale niveau: lytte, agere og forbedre Klagehåndtering på 1. trin et ledelsesansvar Sundhedspersonale stræber efter at give den bedste behandling og omsorg, men misforståelser og fejl kan ske. Når det sker, er det vigtigt hurtigt, at få rettet misforståelsen eller fejlen og bruge erfaringen til at forbedre og forhindre gentagelser. Den første tilgang til indholdet i patienternes klager skal ske på behandlingsstedet. Sygehusafdelinger, kommunale institutioner med sundhedsopgaver og praktiserende sundhedspersoner skal hver især udpege en klagesagsansvarlig. Den enkelte region/kommune/praksis er selv ansvarlig for at tilrettelægge den lokale håndtering på behandlingsstedet. Men institutionen skal sikre at klageproceduren er let tilgængelig der sker størst mulig lokal afklaring af klagerne der sker lokal læring af klagerne og dialog med patienterne der er en effektiv håndtering, så tidsfrister og servicemål overholdes der offentliggøres en årlig rapport om klagerne og, hvordan de er håndteret 5
6 Involverer klagerne mere end én organisation, må der samarbejdes blandt de klagesagsansvarlige om, hvem der har hovedansvaret for udredning og dialog med patienten. I Den danske Kvalitetsmodel er allerede opstillet en standard for god behandling af klagesager. Den lokale behandling giver et window of opportunity, som bør udnyttes til at gennemføre en indledende dialog. Formålet er at sikre sig, at patienten er blevet forstået, og mulighederne for en løsning bliver undersøgt. De muligheder for løsning, der kan komme på tale, er: en undskyldning en forklaring på, hvad der gik galt mægling med en sundhedsperson eller ledelsen ændring af en afgørelse eventuel ændring af afgørelse om betaling ændring af procedure, som patienten oplyses om forbedring af faciliteter, som patienten oplyses om Hverken en undskyldning eller en mægling, skal afholde patienten fra at kunne indbringe klagen til det nationale niveau. Hvis klagen ikke er afsluttet med patientens accept inden udløbet af den nationalt fastsatte tidsfrist på f.eks. fire uger, kan sagen med patientens samtykke overgå til den nationale klageinstans. Den sundhedsprofessionelles retsstilling må ikke forringes, når der f.eks. gives en undskyldning og patienten alligevel indbringer en klage. Der skal udvikles gode værktøjer, der kan understøtte de læringsprocesser, der skal finde sted. Systemet omkring utilsigtede hændelser kan formentlig inspirere i den sammenhæng. Der skal også opstilles retningslinjer for og udvikles værktøjer og metoder til de lokale mæglingsprocesser. Dokumentationen fra systemet skal bruges i læringsøjemed. Afdelinger skal modtage feedback og viden om klagerne, herunder om der er mønstre i klagerne. Let indgang til klagesystemet det regionale patientkontor: Tovholder og rådgiver Selve indgangen til klagesystemet skal være de regionale patientkontorer. Deres rolle, funktion og opgaver skal udvikles yderligere, og der skal udvikles nationale strukturer og værktøjer, der kan understøtte patientkontorerne. Patientkontorerne skal som i dag rådgive patienter om deres rettigheder og mulighed for at klage og søge erstatning. De kan også hjælpe med at besvare patienternes tvivlsspørgsmål. Patientkontorerne skal bistå patienter og pårørende med indberetning af utilsigtede hændelser, når dette bliver en realitet. Det kan dog ikke undgås, at der opstår situationer, hvor patienter af en eller anden grund ikke ønsker, at klagen først bliver håndteret lokalt. I sådanne tilfælde vil klagen kunne starte på det nationale niveau og ikke i patientkontorerne. 6
7 Patientkontorerne bør organiseres mere ensartet inden for en fælles ramme, når de skal varetage funktionen som indgangen til klagesystemet. De skal også gøres mere tilgængelige. Registrering af klager skal udbygges og gøres mere systematisk for at samle viden og sikre øget læring på tværs af regionerne. Der skal derfor etableres et nationalt system for systematisk registrering af klager. Der skal endvidere udvikles en internetbaseret indgang til klagesystemet. I det nye system skal Patientkontoret modtage og registrere alle klagehenvendelser i en fælles database, hvor klagen skal kunne følges. Men den lokale indgang giver også mulighed for en mere uformel håndtering af henvendelser fra patienter. Trin 2 Det centrale niveau: behandling og afgørelse af klagesager Et centralt disciplinærnævn og en patientombudsmandsinstitution Hvis patienten er uenig i behandlingsstedets vurdering eller afgørelse, kan klagen alt efter sit indhold enten indbringes til et centralt disciplinærnævn eller en central patientombudsmandsinstitution. Klagere, der af en eller anden grund ikke ønsker, at klagen håndteres lokalt, skal kunne indgive klagen direkte til de centrale organer. Der skal opstilles sagsbehandlingsfrister og servicemål for såvel disciplinærnævnets som patientombudsinstitutionens afgørelser. Behandling af sager og afgørelser skal samles op og bruges systematisk for at sikre viden og læring i sundhedsvæsenet. Det sundhedsfaglige Disciplinærnævn Det nuværende patientklagenævn videreføres, men nævnets beføjelser ændres i forhold til i dag, og nævnet får en ny betegnelse: Det sundhedsfaglige Disciplinærnævn. Nævnet skal alene behandle sager om sundhedspersoners ansvar i henhold til autorisationsloven og bedømme, om sundhedspersoner konkret har levet op til den gældende norm for god behandlingsstandard. Disciplinærnævnet skal herudover tage stilling til indberetninger fra embedslægeinstitutionerne via Sundhedsstyrelsen. Nævnet skal have beføjelse til at udtale, at en sundhedsperson i en eller flere angivne situationer kunne have handlet mere hensigtsmæssigt udtale kritik, fordi sundhedspersonen har overtrådt lovbestemmelser i relation til behandlingen, f.eks. tavshedspligten og informationspligten. udtale skærpet kritik ved at henstille, at sundhedspersonen skal være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke. anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale for overtrædelse af strafsanktionerede bestemmelser. oversende afgørelserne til Sundhedsstyrelsen, så de kan indgå i styrelsens almindelige tilsyn med sundhedsvæsenet. 7
8 Den indklagede sundhedsperson skal være sikret samme retsgarantier som ved den nuværende sagsbehandling i Patientklagenævnet. Det sundhedsfaglige Disciplinærnævn skal endvidere fungere som ankeinstans for Sundhedsstyrelsens påbud om ændret adfærd, styrelsens afgørelser om midlertidige og permanente virksomhedsindskrænkninger og midlertidige autorisationsfratagelser mv. En afgørelse bør kun offentliggøres på internettet efter, at Sundhedsstyrelsen har haft lejlighed til at foretage en nøje bedømmelse af karakteren og alvoren af den forseelse, der er tale om. I dag medfører tre påtaler offentliggørelse uanset, om der er tale om administrative forseelser som manglende journalføring. Denne automatik bør kvalificeres. Patientombudsmandsinstitutionen Ved siden af det sundhedsfaglige disciplinærnævn etableres en patientombudsmandsinstitution. Det skal være en uafhængig institution, der kan vurdere om der i en sag er sket en tilsidesættelse af patienters formelle eller materielle rettigheder om behandlingsinstitutioner har udsat en patient for utilstrækkelig behandling/omsorg, markante brist i tilrettelæggelsen eller adgangen til behandling, der har haft konsekvenser for helbred og/eller livskvalitet og som ikke skal tillægges en sundhedsperson manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Det kan dreje sig om dårlig organisering, utilstrækkelige behandlingstilbud, uklare procedurer for samarbejde, unødvendige ventetider, dårlig/manglende kommunikation etc. Sagsbehandlingen vil med tiden lægge en praksis for en anerkendt standard for sundhedsvæsenet på de områder, der klages over. Standarden baseres på eksisterende evidens, tilgængelige retskilder og internationale standarder. En ombudsmandsinstitution har i dansk kontekst traditionelt kun adgang til at udtale kritik, men en patientombudsmand vil ved lov kunne udstyres med konkret hjemmel til at afgøre visse sager, som ikke er løst på behandlingsstedet eller er indbragt for Disciplinærnævnet. Bortset fra sager om faglig inkompetence eller manglende omhu og samvittighedsfuldhed skal ombudsmandsinstitutionen kunne behandle næsten alle typer af klagesager, således at den nuværende mangfoldighed af klageveje reduceres. Institutionen skal f.eks. kunne vurdere, om klageren har fået tilbud om de ydelser, som vedkommende har krav på i henhold til gældende materielle patientrettigheder eller centralt fastlagte behandlingsmål. vurdere et behandlingsforløb i forhold til sædvanlig standard. vurdere, om behandlingen er ydet inden for fastsatte ventetidsgarantier. vurdere, om andre lov- eller myndighedsbestemte patientrettigheder er tilsidesat. opfordre behandlingsstedet til at rette op på organisatoriske svagheder. sikre, at behandlingsforløb kommer til at indgå i kvalitetsudvikling. Ombudsmandsinstitutionen skal have ret til at indhente og analysere alt relevant materiale og indkalde sagkyndige. Institutionen skal endvidere udarbejde rapporter, der skal danne grundlag for konkret ændring af gældende praksis. Institutionen skal tilføres de ressourcer, der er nødvendige for at skabe den nødvendige autoritet og troværdighed omkring dens virksomhed. 8
9 Institutionen skal kunne træffe både bindende og vejledende afgørelser (kritik, indskærpelse mv.) rettet mod f.eks. et sygehus, en afdeling, et plejehjem, en forvaltning mv. afhængig af klagens indhold. Nogle afgørelser vil kunne være rettet mod flere institutioner. Det er vigtigt, at der arbejdes systematisk med udvikling af en praksis for almindelig anerkendt faglig standard i forhold til behandlingen af disse sager. København 24. september
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 19. januar 2010 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. ændring af patientklagesystem Det er med stor interesse, at Danske
Læs mereDine rettigheder som patient
Noter Dine rettigheder som patient Kommunikation Varenr. 700100 Oplag 1 Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereSamrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Talepapir Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundhedsudvalget o.a. Anledning: Samråd Q, R og S om akuttelefonen
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs merePatientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet
Patientombudet Torben Hærslev, kontorchef, overlæge Program Kort om sundhedsvæsenets opbygning s opbygning og opgaver Sagstyper Sagsgangen Afgørelserne Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ministeren
Læs merePatientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient
Patientrettigheder Generel information om dine rettigheder som patient 2 PATIENTRETTIGHEDER Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter E-mail: kontakt@specialhospitalet.dk www.specialhospitalet.dk
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereOvervejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark
Afdeling: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Hanne Damm Journal nr.: 07/12 E-mail: Hanne.Damm@regionsyddanmark.dk Dato: 26. maj 2007 Telefon: 76631106 Notat Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs merePatientombuddets Klagecenter. Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering
Patientombuddets Klagecenter Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering Oplæg til Temadag på Herlev Hospital den 20. November 2012 ved cand. jur, specialkonsulent Katrine Bosmann
Læs mereManglende lægmandsrepræsentation i Patientombudet. Til: Ministeriet for sundhed og forebyggelse sum@sum.dk; sjuc@sum.dk
Til: Ministeriet for sundhed og forebyggelse sum@sum.dk; sjuc@sum.dk Hvidovre, den 19. januar 2010 Sag 10/56 Dok. 639/10 /JS Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr. lov om klage- og erstatningsadgang
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereÅrsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet
Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereInformation om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale
Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere
Læs mereRegion Syddanmarks retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser
Region Syddanmarks retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser 1 Dokumenttype: Regionalt retningsgivende dokument Anvendelsesområde: Alle regionale sociale tilbud i Region Syddanmark Målgruppe:
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereNationale Forum, Patientombuddet. Referat af 1. møde i Nationalt Forum den 30. januar 2012.
Nationale Forum, Patientombuddet Referat af 1. møde i Nationalt Forum den 30. januar 2012. Dato: 28. august 2012 Mødedeltagere: Jette Dam-Hansen, Lægeforeningen Lars Tanderup, Region Hovedstaden Hanne
Læs merei sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.
2009 12-1 Patientklagenævnets pligt til at vejlede om konsekvenserne af en afgørelse truffet af nævnet I fortsættelse af behandlingen af en konkret klagesag om en fars ret til aktindsigt i sin søns patientjournal
Læs mereRedegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013
Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013 Indhold Indledning... 3 1. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 2. Klager over afgørelser truffet i
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereLovgrundlag og jura Alkohollederkurset, 24.-27. april 2012. Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense
Lovgrundlag og jura Alkohollederkurset, 24.-27. april 2012 Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.
Læs mereKl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mere- Set fra patienternes perspektiv.
Specialeplanlægning - Set fra patienternes perspektiv. Kræftpatienters præferencer Høj professionel standard Velinformerede og empatiske sundhedsprofessionelle Nem og hurtig adgang Respekt for behov og
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereAmtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen
Amtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen Dato: 2. december 2004 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2004-12100-82 Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mere04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal
Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side Side 2 Forord... 3 1. Anvendelsesområde... 4 2. Formål... 4 3. Pligt
Læs mereKvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereHerlev Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Herlev Bygade 90 2730 Herlev. ssf@herlev.dk
Herlev Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Herlev Bygade 90 2730 Herlev ssf@herlev.dk j.nr. 4-17-252/1/VIBR Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereNotat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes
Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter
Læs mereHvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse
Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010 Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse En indledende undren Hvorfor er brugerinddragelse et særligt tema i det offentlige sundhedsvæsen:
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson
Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2015
Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet 13.04 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Område Sundhed
Læs mereHandlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder
Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereFremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet
Lægeforeningen Februar 2008 Lægeforeningens oplæg: Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet skal være enkelt at bruge. Det skal være lærende, og patienterne skal
Læs mereBekendtgørelse af lov om psykologer m.v.
LBK nr 229 af 08/03/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge
Læs mereDanske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet Implementeringsplan
Område: Sundhedsstaben Udarbejdet af: PKH / MJA Afdeling: Planlægning og udvikling E-mail: Journal nr.: 07/783 Telefon: Dato: 23. august 2007 Version 3 Notat Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet
Læs mereRetningslinje for klagesagsbehandling
1 Retningslinje for klagesagsbehandling Formål med retningslinjen Forslag, kritik og klager er en værdifuld hjælp for psykiatrien i Region Syddanmark! De er bidrag til at fastholde og udvikle et højt serviceniveau.
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereVision for Nyt Universitetssygehus Aalborg
Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg I Region Nordjyllands mission indgår det som et centralt element, at det nordjyske sundhedsvæsen drives og udvikles,
Læs mereinkontinens servicedeklaration
inkontinens servicedeklaration 1 2 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereBekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven 1)
BEK nr 973 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1605582 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereNyvurdering af administrativ organisation
Nyvurdering af administrativ organisation Fra kommissoriet Målet har været at sikre en administration, der fremstår maksimalt trimmet, og som på den ene side kan levere effektiv betjening af borgerne
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs merePatientinformation om frit valg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder
Patientinformation om frit valg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder www.regionsyddanmark.dk Frit sygehusvalg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder Du har som borger i Danmark frit sygehusvalg.
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereBekendtgørelse om Revisornævnet 1
Udkast til Bekendtgørelse om Revisornævnet 1 I medfør af 47, stk. 1, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som senest ændret ved lov nr. af maj
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereDin ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader
Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader Når du bliver behandlet på et offentligt sygehus, et privat sygehus, hos egen læge eller anden autoriseret sundhedsperson, er du omfattet af
Læs mereHukommelses- klinikken
Hukommelsesklinikken Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling og
Læs mereKvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning
Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning for Døvblinde Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for ledsagerordning og kontaktperson
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereForældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mere