H V A D D U K A N V I S år. DGIbadminton

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H V A D D U K A N V I S. 7-11 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton"

Transkript

1 V I S H V A D D U K A N 7-11 år DGIbadminton

2 7 11 år DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe: DGIbadmintons kursusudvalg i sam- arbejde med en række amtsinstruktører. Indholdsfortegnelse: Vis hvad du kan... 2 Indledning... 2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser....3 Fysiske og motoriske forhold for 7 11 årige... 3 Psykiske og sociale forhold... 6 Teknisk træning... 8 Taktisk træning Side 2

3 VIS HVAD DU KAN Velkommen på kursus i DGIbadminton tag udfordringen op DGIbadmintons kurser er baseret på dialog og vidensdeling. Vi tror på, at to-vejs kommunikation giver forøget udbytte for den enkelte. Ved aktivt at udnytte hinandens erfaringer kan der desuden skabes gode netværk. Du skal derfor spille dig selv på banen, deltage i samtalerne og engagere dig i fællesskabet. Kort sagt: bidrage med det bedste du har: dig selv. Vi udfordrer dig på din kunnen og dine holdninger. Vi giver dig mange redskaber, du kan bruge i din dagligdag som træner og/eller leder i din forening. DGIbadminton sætter i denne serie af korte kurser fokus på enkelte emner eller målgrupper indenfor badminton. Du kan således frit vælge hvilke kurser, der passer dig bedst. Kurserne har en varighed af 4 8 lektioner á 45 min. DGIbadminton står også for stævner, lejre, skoler, internationale arrangementer og meget andet. Se dette på kontakt DGI s landskontor i Vingsted på telefon eller din lokale amtsforening (se bagsiden) Indledning For år tilbage kunne man betegne de eksisterende materialer om badmintonteknik og badmintontaktik som manualer. Trænerens undervisning af spillere lagde uvægerligt op til instruktionsmetoden, hvor indlæringen foregik ved præsentation af det rigtige, som spillerne roligt og trygt kunne kopiere, og som trænerne let kunne undervise i. I dag er det ganske anderledes. Alle foreslåede retningslinier, som er beskrevet i dette materiale kan diskuteres og bør diskuteres. Det gør trænergerningen langt mere kompliceret, men også langt mere nuanceret og dynamisk. Badminton bliver dermed en idræt i konstant udvikling. En udvikling som smitter af på de mennesker, der involverer sig i den. En udvikling hvori holdning, oplysning og kvalitet vil være nøglebegreber på lige fod med engagement, udfordring og fællesskab. Udover de korte kurser har DGIbadminton et længere kursusforløb på 2 kurser med en varighed på henholdsvis 21 og 20 lektioner. Imellem kurserne ligger der et 4-timers modul med opsamling af emner og kurserne afsluttes med en konkret opgave i samarbejde med den lokale amtsforening. Brug materialet konstruktivt og tilføj selv dine erfaringer og ideer. God fornøjelse. Side 3

4 Pædagogiske og didaktiske overvejelser I enhver læringssituation, dvs. når en træner har tilrettelagt en undervisningssituation for andre, vil den ansvarlige have gjort sig nogle pædagogiske og didaktiske overvejelser. Disse overvejelser vil finde sted, selvom om vedkommende ikke har kendskab til pædagogisk og didaktisk teori. Der findes trænere, som er dygtige til at undervise, men som ikke har nogen teoretisk viden. Vedkommende underviser måske ved hjælp af sin intuition eller anvender en bestemt fremgangsmåde, som han/hun selv har prøvet som spiller eller har set andre udøve. Tilsvarende kan man finde trænere, der er dygtige teoretikere, som ikke har sans for at gennemføre praksis. Der behøver således ikke være en direkte sammenhæng mellem trænerens praksis og hans/hendes teoretiske forståelse. En konsekvens af denne erkendelse kunne være en forkastelse af den didaktiske teori og en opprioritering af undervisningen som en kunstart, som man enten kan have talent for eller holde sig langt væk fra. Men selv den mest talentfulde kunstner når dog ikke sin optimale præstation gennem talent alene. Ligeledes kan den mindre talentfulde nå utroligt langt gennem et grundigt og bevidst arbejde. Det er væsentligt for enhver instruktør at reflektere over sin egen undervisning og derigennem forbedre undervisningen til næste gang. Selvom undervisningen fungerer godt, skal man gøre sig overvejelser om, hvornår og hvorfor undervisningen lykkedes og eventuelt hvorfor den ikke lykkedes. En systematisk refleksion i forbindelse med planlægning og evaluering af timen er kendetegnende for den gode træner års alderen For at være i stand til at udføre en sådan systematisk refleksion, er det nødvendigt med nogle redskaber at vurdere ud fra. Man må blandt andet have en vis indsigt i den aldersgruppe, man som træner har med at gøre. Hvad er aldersgruppens fysiske formåen og hvad er vigtigt for deres udvikling netop nu? Hvordan er børnenes intellektuelle niveau hvor meget forstår de, af det jeg siger og hvordan præsenterer jeg det bedst? I det følgende vil der blive beskrevet forskellige emner, der kan hjælpe til en øget indsigt i arbejdet med de 7 11 årige. Fysiske og motoriske forhold for 7 11 årige Det er blevet sagt, at det eneste konstante i et barns liv er forandring. I dette ligger en væsentlig sandhed, som instruktøren altid bør tage udgangspunkt i. Børn er altid i udvikling, og alle gennemgår de samme udviklingsperioder. Men tidspunktet og varigheden af disse perioder varierer meget fra barn til barn. Når der i det følgende skrives om udviklingstrin og motorisk niveau for 7 11 årige, så kan de individuelle forskelle fra barn til barn gøre, at nogle falder uden for vores beskrivelse. Beskrivelsen dækker forholdene for flertallet af 7 11 årige. Opgaven som instruktør er efterfølgende at sætte Side 4

5 sig ind i forholdene, der gælder for gruppen man træner. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på spillere, der udviklingsmæssigt ikke befinder sig på samme trin som resten af gruppen, og derfor har andre forudsætninger. hurtigt trætte og de vil samtidig kunne løbe væsentlig hurtigere end tidligere. Løbeevnen udvikles til cirka 6 års alderen. Forbedringer opnået herefter skal tilskrives træning og ikke modning. Derfor kan løbeevnen også med fordel trænes. I praksis kan det betyde, at planlægningen af timen må være alsidig, således at der også er en plan for den motorisk svage og måske endnu en for den ekstraordinært dygtige spiller. Det er vigtigt med en fleksibel undervisning, der kan differentiere til flere forskellige niveauer. Samtidig er det vigtigt, at spillerne får forståelse for, at man kan hjælpe hinanden til at blive bedre. Fysisk udvikling Efter en hektisk periode i 5-7 års alderen går børnene ind i en roligere motorisk periode, hvor de får større kontrol, bedre balance og bedre koordinerede bevægelsesmønstre. Den fysiske udvikling, har ført til at kroppens proportioner nærmer sig den voksnes. Der sker yderligere en muskulær tilvækst, så forholdet mellem kropsvægt og muskelstyrke bliver bedre. Og som følge af ændrede kropsproportioner er kroppens tyngdepunkt nu relativt lavere, hvilket har en gunstig indvirkning på balancen. Denne udvikling sker sædvanligvis cirka et halvt år tidligere hos piger end hos drenge. Fra 8-9 års alderen udvikles bevægeligheden og evnen til at hoppe højt. Det samme gælder evnen til at få kraft og fart i kast med en lille bold. Den øgede hoppehøjde og det forbedrede kast skyldes evnen til at udvikle en hurtig og stor muskelkraft. Øvelser i grundlæggende kastebevægelser med en lille bold vil være en god ide med børn på dette udviklingstrin. Barnet lærer hurtigt at løbe godt i disse år. På grund af større muskler bliver børnene ikke så Foruden de anatomiske forandringer, som sker i de første skoleår, udvikles også barnets evne til at beherske forskellige bevægelser. Evnen til at balancere forbedres hurtigt frem til 10 års alderen. Udviklingen af større præcision ved bevægelser i hænder og fødder fortsætter (forbedret finmotorik og koordination). De overflødige bevægelser, som i tidligere perioder gjorde sig gældende, mindskes stærkt for så helt at ophøre i 9-10 års alderen. Fra 10 års alderen kommer den rolige vækstperiode frem til puberteten. Dette er den gunstigste periode for motorisk indlæring. Perioden kaldes ofte Den motoriske guldalder. Barnet har i denne periode evnen til at lære finkoordinerede bevægelser og kan tilegne sig de fleste idrætslige færdigheder, forudsat at de tidligere har fået en alsidig motorisk stimulering. Træning af 7 11 årige Med den beskrevne fysiske udvikling stilles der nogle krav til træneren. Allerede fra en tidlig alder skal der gives en bred bevægelseserfaring. De helt grundlæggende færdigheder skal være på plads, før en egentlig specialisering finder sted (en uddybning af dette findes i DGI Badmintons kursusmateriale 1 i afsnittet Før teknik ). Alsidighed er det bedste grundlag for al specialisering. Denne alsidighed trænes især gennem leg og legeprægede øvelser. Samtidig er legen en vigtig ingrediens som motiverende faktor. Motivation betyder meget for børns engagement. Side 5

6 Målet med en leg kan være: Barnet lærer sin krop at kende Barnet gør erfaringer med almene, grundlæggende bevægelsesmønstre (rotation, afsæt/landing, balance osv.) Aktiv stimulering af grov- og finmotorik Opvarmning eller nedvarmning Grundtræning (kondition, hurtighed m.m.) Barnet lærer at samarbejde (social læring) Barnet udvikler sin fantasi Og listen kunne fortsættes, der findes mange flere mål. Pointen er, at man som træner overvejer målet med den leg, man vil udføre. Hvad vil man bruge denne leg til? Den mest effektive metode til udvælgelse af lege og øvelser er først at fastlægge et formål og derefter udvælge den/de lege/ øvelser, der kan medvirke til at opfylde målet. Med målgruppen 7-11 år vil det, set i forhold til de netop beskrevne fysiske forhold, være fornuftigt at prioritere lege/tilvænningsøvelser, der tilgodeser grovmotorik og kropsbevidsthed, højt. Specielt for de yngste. Aktiviteter med rulle-, krybe-, kravle-, stå-, gå-, løbe-, hoppe-, hænge-, kasteøvelser bør indgå i træningen for børn i alderen 7 9 år. De grundlæggende færdigheder skal beherskes, inden børnene når den motoriske guldalder i 10 års alderen. Når den gyldne alder nås, kan børnene for alvor begynde at lære komplicerede bevægelsesmønstre og badmintonspecifikke bevægelser. Evnen til at lære nye bevægelser er, kombineret med evnen til at forstå og opfatte, nu optimal. Det der læres i denne alder automatiseres lynhurtigt og glemmes ikke igen. Træneren kan og skal eksperimentere med de mere avancerede tekniske detaljer til træning. Hvad angår lege kan alt nu lade sig gøre. Det er vigtigt fortsat at udfordre børnene motorisk, så de hele tiden forbedrer sig. Det er dog stadig vigtigt at være opmærksom på, at børnene er på forskellige udviklingstrin, hvorfor udfordringerne skal kunne differentieres. Opvarmning Børn i 7-11 års alderen har ikke det store fysiske behov for at blive opvarmet. Men som gennemgået ovenfor har de et kolossalt behov for at blive stimuleret motorisk og kropsbevidsthedsmæssigt. Derfor er det vi kalder opvarmning helt på sin plads også for denne aldersgruppe! Så opvarmning bør finde sted hver eneste gang og den skal tilrettelægges så den tilgodeser børnenes udviklingsmæssige niveau. Det samme gælder nedvarmning/strækøvelser. Der er desuden en god opdragelsesmæssig effekt i hver gang at lave op- og nedvarmning med børnene. På den måde er de vænnet til, at der hver gang skal foregå noget før og efter træning. Psykiske og sociale forhold De psykiske forhold/egenskaber er nært knyttet til de fysiske egenskaber. Det psykiske er dog mere miljøbestemt og kan være sværere at måle og vurdere. De centrale psykiske egenskaber er følgende: Interesse, motivation, ydeevne, glæde, selvtillid, selvdisciplin, mod, opmærksomhed, opfattelsesevne, koncentrationsevne, psykisk stabilitet, intuition, indsigt, viden og kreativitet. Det er alle medfaktorer, når der tales om personlighed og identitetsdannelse. Igennem livet opstår forskellige udviklingssituationer/udviklingskriser, som alt efter hvordan den enkelte vælger at tackle den pågældende situation, kan få et positivt eller et negativt udfald. Gennem badminton skal barnet have en oplevelse af Side 6

7 at lykkes og klædes på til at tackle både sejre og nederlag. En sund identitetsdannelse er et resultat af mange faktorer. En positiv faktor kan være en fritidsaktivitet som badminton. Målgruppen 7-årige har ofte et realistisk syn på omverdenen. Barnet er begyndt i skole, og det må eksempelvis tilegne sig symboler, som er nødvendige for læsning. Den intellektuelle stimulering øges. Socialt virker den 7-årige relativt føjelig og i samvær med andre modtager barnet mere, end det giver. Barnet er inde i en periode med forstandsmæssig udvikling, der gør at de bliver mere bevidste. F.eks. får spilleregler større betydning end tidligere. Sociale oplevelser bliver også mere intensive. Hjælpsomhed og lysten til at påtage sig pligter og ansvar vil efterhånden vise sig, men tålmodighed med opgaver er dog ikke så stor endnu. Fra 6-7 år og frem til puberteten er en periode, hvor barnet er meget optaget af at lykkes med det, han eller hun laver. Børnene kommer fra en periode præget af stor aktivitet og nysgerrighed, hvor de har været i besiddelse af stor selvsikkerhed og tillid til andre mennesker. De går nu en tid i møde, hvor følelsen af anerkendelse knyttes til, hvorvidt man mestrer noget. Barnet begynder at sammenligne sig med andre og vil via egne og andres fysiske færdigheder bedømme sig selv. Denne bedømmelse vil ubevidst være med til at farve det billede, de får af sig selv. Det er en tid, hvor barnets opfattelse af hvordan han/hun klarer sig er vigtig. Barnet må, for ikke at få et alt for ensidigt billede af badminton, lære, at der er mere i spillet end det at lykkes og det at mislykkes. Tilbagemeldinger fra omgivelserne (træner, venner, forældre) spiller derfor en stor rolle for det selvbillede, der er under udvikling. Behov Vi har som mennesker en del behov, som vi søger dækket på forskellig vis. Først og fremmest er der nogle fysiologiske behov, som skal dækkes (mad, drikke m.m.). Når disse fysiske behov er tilfredsstillet, melder der sig en anden gruppe behov, der kaldes tryghedsbehov. Det drejer sig om sikkerhed, stabilitet, afhængighed, beskyttelse, frihed for frygt, angst og kaos, behov for struktur, orden og grænser. Oplevelsen af at lykkes og visheden om, at dårlige løsninger også er fuldt accepteret, er en vigtig angstdæmpende faktor i aldersgruppen 7-11 år. Et socialt tilhørsforhold og følelsen af at være accepteret af såvel træneren som de andre i gruppen spiller en stor rolle. Ved at opfylde sådanne behov er man med til at præge individets adfærdsmønster i positiv retning. Vurdering Undersøgelser har vist, at børn der vurderer deres resultater i forhold til det, de tidligere har præsteret, gennemgående udvikler bedre selvtillid end børn, der sammenligner sig med andre. Dette taler for, at man som træner lægger stor vægt på at vurdere spilleren i forhold til, hvad han/hun har klaret før. Dette kan både forekomme under træningen og efter konkurrencer. Eksempel: Peter bliver rettet i udførelsen af sin høje singleserv, der mangler vægtforskydning. Peter forsøger sig, men nu slår han kun halvt så langt. Det er nu trænerens opgave at rose/påskønne den flotte vægtforskydning frem for boldens placering. Side 7

8 Eksempel: Lise taber stort i en turneringskamp. Her er det vigtigt at finde noget, som hun gjorde bedre end i sidste kamp, måske har hun fået flere point end sidste gang hun mødte den pågældende modstander. Det er selvfølgelig vigtigt at udøveren får at vide hvad der kan gøres bedre og hvad han/hun skal arbejde videre med, men det skal doseres fornuftigt. Børn kan kun kapere en, to eller maksimalt tre ting af gangen. Det må aldrig virke uoverskueligt for dem. Vigtigt: Det er vigtigt at give sine spillere et godt socialt tilhørsforhold og følelsen af at være accepteret Det er vigtigt at tage hensyn til den enkeltes niveau Det er vigtigt at hjælpe barnet til at tro på egne ressourcer En positiv personlighed er med til at bestemme, hvor høj præstationsevne en udøver kan udvikle! Teknisk træning Indledning Teknik er en spillers løsning af en given bevægelsesopgave. Der er tale om at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive bevægelsesløsning. Vi har som trænere en masse grundlæggende viden, der gør os i stand til at vejlede og instruere. Men vi skal huske at have for øje, at det der er mest hensigtsmæssigt kan variere fra spiller til spiller. I idrættens verden er motoriske færdigheder det samme som tekniske færdigheder. Man kan ikke blive en god tekniker uden at være dygtig motorisk! Målgruppen Når vi har med 7-11 årige badmintonspillere at gøre, går vi ud fra, at der i vid udstrækning er tale om begyndere vel vidende, at spillerne på få år kan erhverve sig spillefærdigheder nok til at gå over i kategorien øvede. Greb Til børn kan vi, som trænere, ikke sige, at der findes mange forskellige greb alt afhængig af hvordan boldens bane ønskes. Vi er nødt til i første omgang at gøre det simpelt for barnet. Det er derfor en god ide, at vi holder os til de to udgangsgreb. Forhåndsgreb og baghåndsgreb samt eventuelt et tæppebankergreb. Vi bør desuden lægge vægt på at der ikke holdes for fast/stramt. Det vil være fint at starte med forskellige tilvænningsøvelser. Det er dernæst vores opgave at sætte os godt ind i slagets helhed, før vi går ind og retter på grebet. Vi er nødt til at anlægge en helhedsbetragtning af slaget og derefter rette detaljerne i en prioriteret rækkefølge, hvor grebet oftest er det første punkt. Slagene Hvilke slag skal spillerne lære først? Hovedregelen er at lære børnene lidt om mange slag. Det er vigtigt ikke at kede dem ihjel ved at øve høj singleserv i en halv time i træk. Naturligvis skal de kedelige slag også læres, men prøv at krydre træningen med sjove lege og øvelser. For lille Klaus der eksempelvis ikke kan finde ud af at holde anderledes end tæppebankergrebet, vil det være en god oplevelse at lære et slag som Side 8

9 tap, der slås bedst med et næsten rent tæppebankergreb. Klaus får nu lært et slag, som både er hårdt og hurtigt. På den måde kan han motiveres og har dermed en succesoplevelse at bygge videre på. For Ditte, der ikke kan få bolden længere end først i servefeltet, vil det måske være sjovt at krydre med lidt netspil (eventuelt sætte nettet ned for at give den rigtige fornemmelse af netspillet). Det handler om motivation; uden den har vi intet at bygge på! Der er ingen grund til ikke allerede i en tidlig alder at lege med baghåndsslagene. Vi ser dem ofte som svære slag og de øves derfor mindre end andre. Baghåndsslaget gemmes tit af træneren, da det synes for svært at lære børnene. Men tænker vi på den motoriske guldalder, så er det jo netop nu, de skal præsenteres for slaget. Personligt præg Både fra trænerens side, men også fra spillernes, skal der være plads til det vi/de brænder for. Enten det spillerne gerne vil lære færdigheder i, eller noget træneren gerne vil lære fra sig. Det er vigtigt som træner at bruge dit eget engagement og videregive det til børnene. Omvendt skal du også være klar til at gribe dine spilleres ideer. De har måske set, at ham den gode fra 7. klasse kan noget med at skyde til bolden mellem benene - hvorfor ikke bruge et kvarter på det? Du får med garanti positive reaktioner. Instruktion Det er vigtigt at huske målgruppens niveau. Når børn instrueres, er det vigtigt at informationen videregives både via synssansen, høresansen og følesansen. Demonstrer, fortæl og lad børnene selv prøve. Som træner kender vi slagene ned til de mindste detaljer og vi kan bruge nogle fine ord om de enkelte bevægelser. En viden som vores spillere naturligvis nyder godt af, men vi er nødt til at formidle det i et forståeligt sprog. Det er en god ide at tale i billeder i stedet for at tale om kraftige eller mindre kraftige rotationer. Man kan eksempelvis sætte ord på, hvor slagarmen slutter ( I smashet slutter man med at klappe sig på venstre ben eller I serven slutter man med knoerne ind mod venstre kind ). Som før nævnt kan børn ikke kapere for mange ting samtidigt. Tag et skridt af gangen - målet skulle nødigt blive uoverskueligt. Rettelser Der gælder det samme, når vi retter på spillerne, som når vi instruerer. Der er måske mange ting som bør rettes, men det er vigtigt at holde sig til en eller to ting af gangen. Start med at rette de grovmotoriske fejl og ret derefter blikket imod at finkoordinere den enkelte spiller. Ligesom instruktionen er rettelserne gode at få ind via syn, høre og føle-sansen. Gå ind og før børnene - lav den ønskede bevægelse sammen med dem. Benarbejde Benarbejde består af mange ting: Forspændingshop, klarstilling, korrektionsskridt, spillecentrum, chassétrin, krydsløb, hink, saks, et- og tobensafsæt og stemskridt. Et godt benarbejde indeholder rytme, bevægelse og et ønske om at nå bolden så tidligt som muligt. Igen vil det være mest hensigtsmæssigt at lægge vægten på nogle få ting. For at få succes i et slag er det vigtigt at have den rigtige kropsstilling ved udførelsen af slaget. Derfor er det nærliggende først og fremmest at bruge energien på den sidste del af Side 9

10 benarbejdet og ikke så meget på, hvordan han/hun er kommet ned/frem/hen til bolden. Forståelse af spillecentrum. Hvorfor søger man ind til midten, indtil man ved hvor næste bold vil komme? Forspændingshoppet er vigtigt at få automatiseret hos børnene. løsning på problemet. Det kan foregå i plenum, men i allerhøjeste grad også som en snak med den enkelte spiller i situationen. Hvorfor tror du, at du tabte den bold? Hvad kunne du have gjort anderledes og hvorfor? Kun hvis du som træner kan se, at der er en løbe-måde, der vil være hurtigere eller bedre for barnet, vil det være hensigtsmæssigt at gå ind og rette. Oftest vil barnet dog selv vælge den bedste løsning. Hvis vi som trænere kan vænne vores spillere til altid at analysere spillet på denne måde, får vi med tiden nogle børn/unge mennesker, som ikke kun spiller badminton, men også tænker badminton. Forarbejde Man kan hjælpe børn til at få et godt og rytmisk benarbejde ved forskellige tilvænningsøvelser. Det er først og fremmest vigtigt at gøre de forskellige bevægelser så naturlige som muligt. Dette kan ske gennem forskellige løb og lege. En rigtig god ide er at sammensætte nogle enkle opvarmnings-danse, der indeholder chassétrin, krydsløb, hink osv. Find et passende stykke musik så børnene får en rytmisk fornemmelse kædet sammen med de pågældende skridt. Taktisk træning Definition Taktik er det handlingsmønster spilleren/-spillerne udøver for at opnå det bedst mulige resultat. Taktik kan udføres på mange forskellige niveauer. Essensen i al taktik er, at udøveren har en forståelse af HVORFOR, HVORNÅR og HVORDAN. Den bedste måde at skabe den taktiske forståelse på er gennem dialog. Ikke en lektion ved tavlen men ved at gribe situationerne når de opstår. For at opnå det bedste resultat skal det være en snak, hvor børnene selv er med til at finde frem til en Single For begyndere vil taktiksamtaler foregå på det mest basale plan. Vi kender alle de to U-9 spillere, der spiller med og ikke imod hinanden. Taktik vil her være at forsøge at spille udenom modstanderen. Der er ikke nogle grænser for, hvor meget man kan lære en bestemt aldersgruppe, men det er klart, at visse tekniske færdigheder ofte er en forudsætning. I første omgang vil det være en god ide at finde frem til en simpel taktik f.eks. høje lange bolde i modstanderens baghånd, derefter kan man så begynde at udvide sine teorier. Double For nybegyndere er det nok at koncentrere sig om reglerne, at ramme bolden og at se efter hinanden. De udvikler selv hurtigt en regel som deler banen op i to: Nemlig din og min side. Når vi kan se, at de er ved at have styr på sig selv, bolden og hinanden, kan man begynde at snakke om forskellen mellem forsvars- og angrebssituationer. Det er svært at sætte en alder på hvornår. Ofte vil træneren være nødt til at differentiere sin træning Side 10

11 og dermed undervise på forskellige niveaumæssige trin. Mixed double Det er umiddelbart for tidligt at snakke om rigtig mixed double taktik ved 7-11 årige. Pigerne vil ofte være ligeså stærke som drengene, hvorfor en mixed double vil ligne de rene doubler. Instruktørens fornemste opgave, når det gælder taktik, er at hjælpe børnene til selv at tænke taktisk. Side 11

12 DGIVendsyssel DGINordvest DGIHimmerland DGINordøstjylland DGIVestjylland DGIHammerum Herred DGIMidtjylland Randersegnens GI DGIÅrhusegnen DGIHorsensegnen DGIRibe Amt DGIVejle Amt DGISønderjylland SdU DGIOdense DGISvendborg DGINordvestsjælland DGIFrederiksborg Amt DGISorø Amt DGIRoskilde Amt DGIStorkøbenhavn DGIPræstø Amt DGISydhavsøerne DGIBornholm DGIbadminton Vingsted Skovvej Vejle tlf.: Fax: mail:

H V A D D U K A N V I S. Mixed double taktik. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. Mixed double taktik.  DGIbadminton V I S H V A D D U K A N Mixed double taktik www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Mixed double taktik DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002,

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. Feeding. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. Feeding. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N Feeding www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Feeding DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Feedingmateriale

Læs mere

Udvidet singletaktik

Udvidet singletaktik V I S H V A D D U K A N Udvidet singletaktik www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Singletaktik DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2.

Læs mere

Udvidet doubletaktik

Udvidet doubletaktik V I S H V A D D U K A N Udvidet doubletaktik www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Avanceret doubletaktik DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. Fejlfinding. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. Fejlfinding. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N Fejlfinding www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fejlfinding DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. Motion - ældre. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. Motion - ældre. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N Motion - ældre www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Motion- og ældrebadminton DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002,

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. 15-17 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. 15-17 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N 15-17 år www.dgi.dk/badminton DGIbadminton 15-17 år DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. De dygtige unge. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. De dygtige unge. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N De dygtige unge www.dgi.dk/badminton DGIbadminton De Dygtige Unge DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.

Læs mere

Badminton og leg. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

Badminton og leg. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton S I V N AA K U D D A V H Badminton og leg www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Badminton og leg DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. 11-15 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. 11-15 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N 11-15 år www.dgi.dk/badminton DGIbadminton 11 15 år DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Fodbold kurser for. Fleksibilitet i forening. Begynderen - Den erfarne - Det specifikke

Fodbold kurser for. Fleksibilitet i forening. Begynderen - Den erfarne - Det specifikke Fleksibilitet i forening er omdrejningspunktet i DGIs fodboldkursus række. Kurserne er lavet fleksibelt, sådan at du, din forening og DGI kan strikke både det enkelte kursus samt et længerevarende forløb

Læs mere

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 Kursustilbud fra SBU For trænere fra U5 - U12 KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 SBU Spotkurser SBU's Inspirationskurser Det skal være sjovt at spille fodbold... Lavet af : B&U Konsulent - Kenn Schmidt Træneruddannelser

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

KROPPENS, SPORTENS OG BADMINTONS ABC Badminton Denmark, 2011

KROPPENS, SPORTENS OG BADMINTONS ABC Badminton Denmark, 2011 KROPPENS, SPORTENS OG BADMINTONS ABC Badminton Denmark, 2011 01-02-2012 INDHOLD Hvad er målet? Kroppens ABC, Sportens ABC og Badmintons ABC Aldersrelateret baggrundsviden Aldersrelateret træning Case Inspiration

Læs mere

Udtalelser og elevplaner i idræt

Udtalelser og elevplaner i idræt Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

2. Boldleg for begyndere

2. Boldleg for begyndere 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik

Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik Didde underviser i puls, styrke og kondition på mellemtrinnet og i springgymnastik i 6.klasse. Undervisningen er med høj intensitet. Det handler om at

Læs mere

Trænermanual Kjellerup Håndboldklub

Trænermanual Kjellerup Håndboldklub Trænermanual Kjellerup Håndboldklub For U8, U10, U12 og U14-1 - Juni 2011, Leo Jespersen Indholdsfortegnelse: Indledning:.. Side 3 U8:. Side 5 U10:.. Side 7 U12:.. Side 10 U14:.. Side 13 Krav til træner:..

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd Den Blå Tråd Den blå tråd er overordnet et arbejdsredskab for trænerne i Koldby-Hørdum idrætsforenings ungdomsafdeling. Den skal være en vejledning for trænerne i at træne de rigtige elementer i fodboldspillet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

Ketcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen!

Ketcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen! DROP IN Der er 3 baner til rådighed, og jeg forestiller mig, at hvis der kun er 2 Drop-in-tovholdere, så er der en bane, hvor der gives instruktion til øvelser + emne (fx serv og så evt. have udskrevet

Læs mere

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Alder afdeling (skoleåret fra august til juni) 4/5/6 år U6 3-mands Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Fodbold Træning og opdeling Kamp og opdeling Værdier 6/7 år U7 3-mands 7/8 år U8 5-mands Fællestræning

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

Kursus 2. DGI badminton

Kursus 2. DGI badminton Kursus 2 DGI badminton Badminton kursus 2 2. udgave 2005 [ 2 ] Indholdsfortegnelse K2 Indledning... side 4 Fagsprog for fagidioter... side 5 Programskitse... side 6 Lektionsoversigt... side 7 Teoridel

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde)

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde) Nr.6531 Nr.6530 Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde) Der spilles med én bold som holdes i gang samtidig med at man løber rundt om bordet og >4 spillere skiftes til at spille

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Badmintonkursus for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Idrætshøjskolen i Sønderborg den 4. og 5. oktober 2013. Underviser: Karsten Bjerring

Badmintonkursus for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Idrætshøjskolen i Sønderborg den 4. og 5. oktober 2013. Underviser: Karsten Bjerring Badmintonkursus for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Idrætshøjskolen i Sønderborg den 4. og 5. oktober 2013 Underviser: Karsten Bjerring Kursusbeskrivelse Badminton er et på én gang let tilgængeligt

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål. Nr.5006 Alder: 8-50 år - Tid: 8 min. Nr.5002 Alder: 5-80 år - Tid: 5 min. Hanekamp 10-20 spillere At spillerne arbejder med koordination, motorik og balance. Succes Nærværkamp 2 spillere sammen. Gerne

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Kursus 1. DGI badminton

Kursus 1. DGI badminton Kursus 1 DGI badminton Badminton kursus 1 2. udgave 2005 [ 2 ] Indholdsfortegnelse K1 Indledning... side 4 Fagsprog for fagidioter... side 5 Programskitse... side 6 Lektionsoversigt... side 7 Teoridel

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Kurser sæson 2009 / 2010

Kurser sæson 2009 / 2010 Kurser sæson 2009 / 2010 DGI Sydøstjylland badminton har hermed fornøjelsen at tilbyde kurser til ledere, trænere og hjælpetrænere. Kurserne er med til at dygtiggøre dine trænere og fastholde dem i trænergerningen.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Aldersrelateret træning. Lektion A -3.december 2008

Aldersrelateret træning. Lektion A -3.december 2008 Aldersrelateret træning Lektion A -3.december Formål: Hvad er idrætsskolernes opgave? Udviklingstrappen Børn fysiologiske udvikling 3 gennemgående temaer Kroppen ABC Fysisk ABC Sportens ABC Besvarelse

Læs mere

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden TANKER OM TRÆNINGS-KULTUR OG GOLFSKOLEN Hvordan bliver man en god spiller: 1 Begynd før du er fyldt 12. 2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden 3 Få styr på

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere