Fra kapitlet Indkomstfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Indkomstfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2011"

Transkript

1 406 Samlet set er der ganske begrænsede muligheder for at opnå et ekstra skatteprovenu ved ændringer i beskatningen for de højeste arbejdsindkomster. Hvis målsætningen er at øge skatteprovenuet og samtidig gøre indkomstfordelingen mere lige, skal der derfor tænkes i andre skatteinstrumenter. Som fremført ovenfor forekommer boligbeskatningen at være et mere nærliggende valg. Fra kapitlet Indkomstfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2011

2 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Af Katarina Juselius 1 Artiklen tager udgangspunkt i den aktuelle krise og diskuterer vedvarende ubalancer i økonomien, der sandsynligvis medvirkede til opbygningen af boligboblen, og argumenterer for at modeller baseret på den repræsentative agent med rationelle forventninger vil være mindre velegnede til at opdage denne type ubalancer. Artiklen foreslår modeller baseret på ufuldkommen viden (Imperfect Knowledge Economics) som en alternativ tilgang for at forstå vedvarende afvigelser fra økonomiske ligevægte og diskuterer, hvordan disse modeller kan tages til data. Afslutningsvis illustrerer artiklen, hvordan antagelsen om ufuldkommen viden kan bidrage til at forklare vedvarende udsving i den reale valutakurs og i Phillips kurvens naturlige arbejdsløshed. Den finansielle krise, der ramte verden i 2007, kom som en fuldstændig overraskelse for de fleste økonomer, centralbanker og politikere. Efter Lehman Brothers konkurs og nedsmeltning af den finansielle sektor, udvikledes den finansielle krise til en verdensomspændende økonomisk recession og en omfattende gældskrise. Man kan godt sige, at krisens omfang og alvor har understreget behovet for bedre at forstå den indbyrdes afhængighed mellem den finansielle sektor og den reale økonomi. Som en reaktion på krisen blev Institute for New Economic Thinking (http://ineteconomics.org/) etableret i 2009 i New York, med det formål at udvide økonomisk tænkning gennem åben debat. INETs bestyrelse 1 Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Katarina Juselius ønsker at takke Morten Nyboe Tabor for yderst værdifulde kommentarer til en tidligere version.

3 408 udgøres i øjeblikket af en stor gruppe kendte økonomer, herunder seks vindere af Nobelprisen i økonomi. INET støtter ny forskning gennem forskningsbevillinger, som hovedsageligt består af tilskud til enkelte forskere, men i nogle tilfælde til oprettelse af nye forskningscentre. INET-centret for Imperfect Knowledge Economics ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet (http://www.econ.ku.dk/inet) er et sådant center. Det har til formål at udvikle nye makroøkonomiske og finansielle teorier i en modelramme, hvor ufuldkommen viden og ukvantificerbar usikkerhed om fremtidige udfald er en iboende præmis, og hvor der er et gensidigt (refleksivt) forhold mellem den finansielle og den reale økonomi. Dette svarer i bred forstand til de ideer den berømte finansmand George Soros, en af INETs sponsorer, har foreslået som et alternativ til mainstream økonomisk tænkning. Jeg vil i det følgende prøve at forklare de centrale ideer ved INET centret i København. I København har vi i flere årtier analyseret makroøkonomiske og finansielle data med den kointegrerede VAR-model. Sammen med studerende og kolleger har jeg anvendt CVAR-modellen på data fra mange forskellige lande, sektorer og perioder og gang på gang fundet, at der er mere persistens i relationerne imellem de økonomiske variable, end hvad rationelle forventnings teorier kan forklare. Denne persistens ser ofte ud til at være forbundet med finansielle variable som realrenten, den reale valutakurs, rentespændet og de reale aktiekurser. Jeg vil begynde med at illustrere hvordan husprisernes kraftige stigning kan være relateret til usædvanlige bevægelser i realrenten og de reale aktiekurser. Figur 1 illustrerer udviklingen i danske huspriser (lys linie) og forbrugerprisindekset (mørk linie) fra 1971 til 2011, begge målt i logaritmer. I perioden op til 1995 var der en rimelig overensstemmelse mellem de to serier, selvom huspriserne bevægede sig i lange konjunktursvingninger omkring forbrugerpriserne. Efter 1995 begynder husprisernes himmelflugt, bl.a. som følge af introduktionen af rentetilpasningslån. Efter indførelsen af afdragsfrie lån i 2005 vokser huspriserne i en periode eksponentielt og ender med at vokse omtrent 70 pct. mere end forbrugerpriserne. At de ekstraordinære høje huspriser i denne periode blev muliggjort af en enorm kreditudvidelse, forårsaget af usædvanligt

4 Figur 1. Udviklingen i logaritmen til huspriser og forbugerprisindekset i Danmark Log 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Forbrugerpriser Kilde: MONA database Danske huspriser Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København lave rentesatser og introduktionen af nye lånetyper, burde nok have vakt grund til bekymring meget tidligere. Udviklingen i den danske reale obligationsrente i perioden fremgår af figur 2 og viser at realrenten svingede kraftigt op til midten af firserne. Lige før dereguleringen af kapital-bevægelserne i 1983 var den helt i top på 12,5 pct. for derefter at udvise en faldende trend, dog med mindre udsving undervejs. Efter 1995 er nedgangen meget udtalt, hvilket delvist kan forklare husprisernes stigning i perioden efter 1995.

5 410 Figur 2. Den reale statsobligationsrente i Danmark Pct Kilde: IMF financial database. Figur 3 viser udviklingen i danske aktiepriser, målt med OMXC20-indekset, i relation til udviklingen i det danske nominelle bruttonationalprodukt for perioden Serierne er målt i logaritmer og en ændring på 1,0 på y-aksen svarer til en ændring i forholdet på 100 pct.. I perioden fra steg aktiepriserne derfor mere end 100 pct. mere end det nominelle BNP. Stigningstakten i den finansielle formue efter 1995 er særdeles iøjnefaldende og kan have medvirket til yderligere at skubbe efterspørgslen på boliger og derfor til husprisernes himmelflugt i den samme periode. Disse vedvarende bevægelser væk fra de historiske langsigtsrelationer illustrerer nogle typiske træk ved økonomiske tidsserier, som mange standardmodeller har vanskeligt ved at forklare. Eksempelvis står afvigelserne af huspriserne fra forbrugerpriserne over de sidste 15 år i åbenlys kontrast til den teoretiske antagelse om langtidshomogenitet og betyder, at vi ikke bare har haft en vareinflation, men også en husprisinflation. Også i forhold til aktiepriserne viser figur 3, at de er steget meget hurtigere end priserne i resten af økonomien. Det understøttes af

6 Figur 3. Danske aktiepriser i relation til dansk bruttonationalprodukt i logaritmer 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0, Kilde: Bloomberg financial database empirisk testning, som afviser langtidshomogenitet mellem varepriser, aktiepriser og huspriser. Ydermere tyder realrentens lange vedvarende udsving fra gennemsnitsrenten på, at inflation og nominel rente ikke samvarierer, hvilket er uforeneligt med antagelsen om stationaritet, som de fleste teorier implicit bygger på. 411 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Jeg vil i det følgende argumentere for, at det er denne uforenelighed mellem data og teori, som var grunden til, at traditionelle økonomiske modeller ikke var i stand til at advare de politiske beslutningstagere om risikoen for det, der blev den værste økonomiske krise i næsten et århundrede. Som figurerne antyder, var der information i data om risikoen for den kommende krise, men denne information blev systematisk overset. Men hvorfor så økonomer ikke de store ubalancer? Jeg tror, at der vil være en indbygget tendens i standard-ligevægtsmodeller til at overse denne types ubalancer af følgende grunde: Når der opstår en ubalance, som modsvares af andre ubalancer, så kan det se ud som om, at økonomien er i balance. Men, hvis ubalancerne er et resultat af urealistiske forventninger til væksten, er det en utroligt følsom situation, for går det

7 412 bare lidt galt ét sted, så braser hele systemet sammen. Og det var det, vi oplevede med finanskrisen og husboblen, som bristede. Vi havde haft en meget lang periode med en usædvanligt lav rente, stigende efterspørgsel efter boliger som følge af stigende finansielle formuer, og en tilsvarende voldsom stigning i boligpriserne. Det var de mange ubalancer, affødt af en vekselvirkning mellem urealistiske forventninger i finansmarkedet og den reale økonomi, der var med til at skabe og sløre boligboblen. Hvorfor kom krisen som en overraskelse for de fleste? Der var mange som stillede det spørgsmål, særligt blandt dem der mistede en stor del af sin formue. En af dem var hendes majestæt dronningen af Storbritanien, der den 5. november 2008, efter at have tabt 25 millioner britiske pund, spurgte økonomerne ved London School of Economics: If these things were so large, how come everyone missed them? Det tog de britiske økonomer mere end et halvt år at give følgende svar: So in summary, Your Majesty, the failure to foresee the timing, extent and severity of the crisis and to head it off, while it had many causes, was principally a failure of the collective imagination of many bright people, both in this country and internationally, to understand the risks to the system as a whole. Hvad er så grunden til denne kollektive mangel på fantasi? Et godt bud er, at dagens generation af økonomer har lært at fortolke økonomiens funktionsmåde gennem modeller baseret på en repræsentativ agent med såkaldte rationelle forventninger (REH-modeller). Noget forenklet kan man sige, at REH antager, at økonomiske aktører har fuldstændig viden om en forudbestemt økonomisk struktur, som er konstant over tiden på linje med fysiske love. Under denne antagelse er det rationelt at basere forventninger om fremtidige udfald på denne model. Eftersom strukturen antages at være kendt, er det rationelt for hver økonomisk aktør at bruge denne samme model, og vi ender med en repræsentativ agent. Der er stokastiske stød til modellens kausale variable, men det antages, at disse kan beskrives med en kendt sandsynlighedsfordeling. Det betyder, at vi fuldstændigt kan specificere den økonomiske struktur. Således har den repræsentative agent i modellen kendskab til alle mulige fremtidige udfald og deres sandsynligheder. Dermed kan den fundamentale usikkerhed om fremtidige udfald (såkaldt Knightian uncertainty) reduceres

8 til kvantificerbar risiko, som den rationelle agent kan forsikre sig imod. Dersom alle fremtidige udfald blot er tilfældige realisationer fra en fuldstændigt forudbestemt sti vil intet reelt uventet ske, der vil få den repræsentative agent til at revidere sin forventningsdannelse eller ændre sin prognosestrategi. Disse antagelser indebærer lidt forenklet, at det økonomiske system altid bevæger sig hen imod en specifik ligevægt (omend potentielt med en vis træghed). Dette modsiges af figurerne 1-3, der viser, at der er bevægelser væk fra ligevægten i længerevarende perioder (5-6 år eller endnu mere). En anden potentiel grund er, at disse modeller i stor udstrækning ignorerede betydningen af samspillet mellem den finansielle sektor og den reale økonomi, navnlig den der i perioder kan medføre en selvforstærkende tilbagekobling. Et sådan refleksivt samspil mellem den finansielle sektor og den reale økonomi står i modsætning til hypotesen om efficiente markeder (EMH), der postulerer, at et finansielt marked er efficient og, hvis uforstyrret, vil bringe prisen til dens ligevægtsværdi. Under denne antagelse er der ingen grund til at være bekymret over virkningerne af den finansielle sektor på den reelle økonomi og derfor heller ikke til at regulere det finansielle marked. Dog tyder figur 3 på, at aktiepriserne havde bevæget sig langt væk fra øvrige priser allerede mange år før boblen brast. Aktieprisens vekselvirkning med huspriserne var med til at forårsage husprisernes himmelflugt. 413 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Hvor godt klarer de rationelle forventningsmodeller sig når de tages til data? Som allerede nævnt er der empirisk mere persistens i data (f.eks. de vedvarende ubalancer i ovenstående figurer), end disse modeller typisk kan forklare. Men det er ikke kun den alt for store persistens, som er et problem for REH-modeller. Strukturelle brud i de estimerede parametre er yderst almindeligt i empiriske analyser af økonomiske data, men det passer dårligt sammen med antagelsen om strukturel uforanderlighed i disse modeller. Eksempelvis forårsagede kapitaldereguleringerne i 1983 nogle meget store skift i den danske pengeefterspørgsel. Det skal dog nævnes, at man i årenes løb har prøvet at gøre mange REH-modeller mere fleksible ved at tilføje forskellige friktioner og ad hoc kortsigtsdynamik. Men gyldigheden af de basale antagelser bliver sjældent testet, og når de bliver testet klarer de oftest ikke en mere krævende statistisk kontrol. Se for eksempel Juselius og Franchi (2007).

9 414 Er der alternativer til den rationelle forventningshypotese? Få økonomer vil påstå, at den rationelle forventningshypotese er en realistisk beskrivelse af virkeligheden, men mange vil argumentere for, at der ikke er andre alternativer. INET-centret prøver at vise, at der er. En potentiel grund til at rationelle forventningsmodeller ikke i tilstrækkelig grad kan forklare vigtige empiriske aspekter er, at forventningsdannelsen i den virkelige verden bygger på ufuldkommen viden og fundamental usikkerhed om fremtidige udfald, og ikke kun på risiko som kan forsikres. Teorien for Imperfect Knowledge Economics (IKE) er et forsøg på at formulere økonomisk teori i en modelramme, der tillader ikke-rutinemæssige strukturelle ændringer (dvs. strukturelle ændringer, der ikke kan forudses) og iboende ufuldkommen viden, jf. Frydman og Goldberg (2007, 2011). Dermed ændres den modelramme, hvori vi modellerer individers økonomiske adfærd, og det har konsekvenser for, hvordan individers optimale beslutningstagning kan modelleres. Når individerne står over for ufuldkommen viden om den økonomiske struktur, er det optimalt, dvs. rationelt, at bruge mange forskellige økonomiske modeller til at forudsige fremtidige resultater, og det er optimalt at revidere sin forventningsdannelse over tid, når de faktiske udfald ikke er som forventet. Da fremtidige udfald aldrig fuldt ud vil kunne beskrives med en sandsynlighedsfordeling, vil det også være optimalt og derfor rationelt for individer at inkludere psykologiske faktorer i deres forventningsdannelse, præcis som Behavioral Economics gennem omfattende forskning empirisk har påvist, at individer gør. IKE-teorien modellerer individers forventningsdannelse som et separat input til modellen og udforsker muligheden for at ændringerne i denne over tid kan beskrives med kvalitative og betingede restriktioner. Samlet set leder IKE-teorien til, at individernes forventningsdannelse kan drive prisen væk fra historiske benchmark værdier i lange persistente svingninger, dvs. IKE-teorien kan forklare de persistente udsving vi ser i data. Det er vigtigt at pointere, at IKE-teorien anvender økonomers standard-værktøjskasse og opfylder standardkrav til individuel rationalitet, nyttemaksimering, præferencer, osv. Men ved at inddrage ikke-rutinemæssige strukturelle ændringer og ufuldkommen viden i økonomisk teori ændrer IKE den sammenhæng, hvori rationel individuel beslutningstagning modelleres. IKE-teorien udfordrer dermed ikke antagelsen

10 om individuel rationalitet, men definerer individuel rationalitet i en anden modelramme. Er IKE så en free lunch? Desværre er prisen for at ændre rammen for individuel rationalitet, at IKE-teorien producerer mindre præcise hypoteser, som kan testes. Dette skyldes at IKE-teorien forudsiger kausale sammenhænge, der ændrer sig over tid, hvor ændringerne kun restrikteres kvalitativt og betinget. IKE-teorien har bredere konsekvenser, som eksempelvis at uregulerede finansielle markeder vil have en tendens til at drive prisen væk fra fundamentale langsigtsværdier, eller at vedvarende uligevægte i en sektor af økonomien vil kunne forventes at blive kompenseret af lignende uligevægte i andre sektorer. Fordi IKE-teorien i denne forstand er løsere end traditionelle mainstream teorier, er det nødvendigt at kombinere IKE med en stærk empirisk økonometrisk metodologi. Det er her Københavnerskolens kointegrerede VAR (CVAR) metode kommer ind i billedet. Hvor rationelle forventningsmodeller typisk har svært ved at forklare de vedvarende udsving og strukturelle brud, som CVAR-analysen afdækker i data, kan disse underbygges af IKE-teorien. Dog er CVAR-modellen en statistisk funderet model og derfor fuldt ud specificeret, hvilket kan se ud som en modsætning til IKE-teoriens antagelser. Derfor vil jeg nedenfor give en kort introduktion til CVAR-metodologien og diskutere, hvordan den kan komplementere IKE-teorien. 415 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København CVAR som en empirisk metode CVAR-modellen starter fra en eksplicit formulering af en sandsynlighedsfordeling for alle data i stikprøven, der er udvalgt på grundlag af den pågældende teoretiske model. Metoden er baseret på Trygve Haavelmos Probability Approach to Economics, for hvilken han blev tildelt Nobelprisen. I denne tilgang betragtes de pågældende data som en realisation fra en underliggende flerdimensional stokastisk proces. Det er vigtigt at pointere, at inferens i CVAR-modellen handler om de foreliggende observationer, og en generalisering udover den undersøgte periode kan ikke nødvendigvis lade sig gøre. Dog er den skræddersyet til at beskrive karakteristiske træk ved makroøkonomiske data såsom sti-afhængighed, enhedsrødder, strukturelle brud, skift i ligevægtsvær-

11 416 dien og skift i de økonomiske variables vækstrater, jf. Juselius (2006), og tilbyder en naturlig måde at analysere økonomiske data som kortsigtede bevægelser omkring langsigtede ligevægtsværdier. Dermed kan metoden anvendes til at afdække de historiske regelmæssigheder, som IKE-teorien forudsiger, og gennem statistiske tests kan de ikke-rutinemæssige strukturelle brud, der ændrer de økonomiske sammenhænge, identificeres. CVAR-modellen repræsenterer en general-to-specific tilgang ved ikke at pålægge a priori restriktioner uden først at teste dem. Det indebærer, at data tillades at tale så frit som muligt om den empiriske relevans af (ofte konkurrerende) teoretiske modeller. Det er i modsætning til en mere konventionel specific-to-general -tilgang, hvor mange utestede restriktioner fra en teorimodel pålægges data fra begyndelsen. Dette betyder, at man umuligt kan vide, hvilke resultater der er sande empiriske fakta og hvilke blot afspejler disse a priori antagelser. I sagens natur vil en sådan modelanalyse være mindre åben for signaler i data, som antyder, at teorien er ukorrekt eller behøver modificeres, se Juselius og Franchi (2007) for en illustration. Man kan måske spørge, om der ikke er en risiko at for at en sådan generel CVAR-analyse vil kunne producere hvilke som helst resultater. Det er normalt ikke tilfældet, fordi den bruger strikte statistiske principper som kriterium for en god empirisk model, hvilket betyder, at der er der meget lidt plads til vilkårlighed i denne tilgang (Spanos, 2009). Den kan derfor med fordel bruges som et benchmark, mod hvilket dynamiske makroøkonomiske teorimodeller kan vurderes. Fordi den modellerer datas egenskaber, kan den også bruges til at opdage ny viden, for hvilken, der endnu ikke er blevet formuleret forudgående hypoteser. En fordel med CVAR-modellens parametrisering er, at den tillader os at skelne mellem forskellige grader af persistens i dataene, navnlig type I(0), type I(1) og type I(2). Forskellen mellem en type I(1) og en I(2)-model er, at afvigelser fra langtidsligevægten er stationære i det førstnævnte tilfælde, men ikke-stationære i sidstnævnte. Dette er økonomisk interessant, fordi den vigtigste forskel mellem REH og IKE-baserede modeller er, at sidstnævnte forudsiger type I(2)-persistente udsving i spekulative finansielle markeder, hvorimod førstnævnte forudsiger højst type I(1)-persistens. CVAR-modellen med type I(2)-persistens er relevant for at beskrive, hvordan det økonomiske system tilpasser sig i en situation

12 med vedvarende ubalancer. Disse dynamiske tilpasningsmekanismer er helt afgørende for at forstå virkningerne af finansiel spekulation på vores økonomier. Desuden giver de en empirisk ramme for at påvise uforholdsmæssigt store udsving i finansielle aktivers priser, som kan have potentiale til at bringe den makroøkonomiske stabilitet i fare. Ufuldkommen viden og de lange persistente udsving i de reale valutakurser Jeg vil i det følgende fokusere på effekten af finansiel spekulation under ufuldkommen viden i markeder for udenlandsk valuta som en illustration af et finansielt aktiv, hvor prisen i lange perioder bevæger sig væk fra sin langtidsværdi. Figur 4 viser udviklingen i den reale valutakurs mellem den danske krone og dollaren, målt som log(exr)-log(cpi_dk/cpi_ US), i perioden De store vedvarende udsving på op til +/- 30 pct. er iøjnefaldende, men langt fra usædvanlige i lande med flydende valutakurser. Denne persistens i afvigelsen fra købekraftspariteten står i modsætning til den effektive markeds hypotese, og de store udsving har derfor længe overrasket økonomerne. Se f.eks.. Rogoff (1996). Ved opsplitning af den reale valutakurs i relative priser og nominel valutakurs finder man, at de førstnævnte varierer meget lidt, hvorimod den sidstnævnte udviser lange udsving. I markedet for udenlandsk valuta tegner den spekulative del sig for den absolut største del. For eksempel er mere end 95 pct. af valutahandelen i euro-dollar, markedet relateret til finansiel spekulation og kun en lille del relateret til handel med varer. Forklaringen på udsvingene i den reale valutakurs skal altså findes i bestemmelsen af de nominelle valutakurser. 417 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Det er præcis, hvad Frydman og Goldberg (2007) prøver at gøre. Denne antagelse leder til et antal andre antagelser: heterogene aktører, endogen risikoaversion (jo større position jo højere risikoaversion), nærsynethed (korte positioner foretrækkes frem for lange). Tilsammen leder de til hypoteser, som kan testes statistisk, f.eks. at ubalancerne i den reale valutakurs vil være ikke-stationære af type I(2) og kompenseres af lignende ubalancer i det reale rentespænd mellem de to lande, samt at den reale valutakurs og rentespændet kointegrerer. En anvendelse på Dmark-Dollar-kursen i perioden efter Bretton Woods-systemet viste en imponeren-

13 418 de støtte til IKE-teorien, jf. Johansen m.fl. (2010), hvorimod REH-teoriens basale antagelser faldt udenfor datas konfidensbånd. Vi har fundet lignende resultater i mange andre lande med flydende valutakurser. Figur 4. Den reale valutakurs mellem danske kroner og amerikanske dollars 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0, Kilde: OECD Economic Outlook database Hvordan påvirkes makroøkonomien af de persistente udsving i prisen på finansielle aktiver? Jeg vil prøve at illustrere dette spørgsmål ved at diskutere effekten af en persistent realrente på Phillipskurven, der beskriver en negativ empirisk regelmæssighed mellem inflation og arbejdsløshed. Phillipskurven syntes at fungere godt i halvtredserne og tredserne, men i halvfjerdserne blev den negative sammenhang erstattet af stagflation (høj inflation og høj arbejdsløshed) der syntes at være forårsaget af den stadig vigtigere rolle som inflationsforventningerne spillede. I starten af firserne

14 var inflationen støt faldende, mens arbejdsløsheden fortsatte at udvise lange persistente udsving. Teorien for Structural Slumps, udviklet af Edmund Phelps i begyndelsen af halvfemserne, var et imponerende forsøg på at forstå dette fænomen. Formålet var at forklare, hvordan åbne økonomier, der er forbundet med verdens realrente (bestemt i et globalt kapitalmarked) og reale valutakurser (bestemt i et globalt kundemarked), kan blive ramt af lange perioder med arbejdsløshed. Ifølge Phelps teori spiller både realrenten og de reale valutakurser en vigtig rolle for de vedvarende lange udsving i arbejdsløsheden. Den teoretiske konsekvens for Phillipskurven var, at den naturlige arbejdsløshed, snarere end at være konstant, blev en funktion af den indenlandske realrente: hvor (-) Δp t = ƒ(u t - u t* ) + Δp te, (+) u t* = ƒ(r t - Δp t ) + µ 0 * og Δp er inflation, Δp e er den forventede inflation, u er arbejdsløsheden, og R er den lange rente. I Phelps teori, der bygger på REH, er realrenten stationær. Af figur 2 ses det dog, at realrenten på en meget persistent måde har bevæget sig væk fra gennemsnitsrenten i de seneste fire årtier. Empiriske test indenfor CVAR-modellen viser, at man ikke kan afvise en ikke-stationær realrente, hvilket er konsistent med IKE-teorien viden. En ikke-stationær realrente kan have store implikationer både teoretisk og empirisk. I praksis betyder det, at inflationspresset er en funktion af afvigelsen fra arbejdsløshedens naturlige niveau målt med en realrente, som udviser meget persistente fluktuationer. Juselius (2012) viste, at de basale forudsigelser fra Phelps teori blev betydeligt styrket ved at inddrage IKE-teorien. 419 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København I årenes løb har vi fundet empirisk belæg for denne type Phillipskurve i mange vestlige industrilande. Dog er der grund til at forvente, at den empiriske regularitet bryder sammen i kølvandet på en bristet boligboble, som den vi oplevede i Forklaringen er, at mange virksomheder og private husholdninger, der stiftede gæld i årene før boblen brast, blev insolvente som et resultat af at prisen på fast ejendom og andre aktiver faldt kraftigt. I tilfælde af insolvens står der ikke andre muligheder til rådighed end først og fremmest at afbetale på gælden. Indtil den er kommet ned på et acceptabelt niveau, vil det private forbrug og investeringerne stort set være upåvirkede af det gældende renteniveau. Hvis ikke

15 420 det offentlige træder til med kompenserende investeringer, vil økonomien kastes ud i det som Richard Koo benævner Balance sheet recession. Se Juselius & Juselius (2012) for en empirisk illustration baseret på finske data. Da Phillips kurven traditionelt beskriver en afvejning mellem inflation og vækst, og derfor mellem brugen af pengepolitik og finanspolitik, er en empirisk og teoretisk forståelse af de finansielle markeders påvirkning af realrenten yderst relevant for den økonomiske politik. Nogle afsluttende refleksioner Makroøkonomiske modeleffekter er ofte udledt for et antal nøglevariable, mens virkningen af andre variable ignoreres ved at antage ceteris paribus, alt andet lige. Hvis antagelsen om alt andet lige erstattes med at alt andet er stationært vil mange konklusioner afledt fra sådanne modeller muligvis stadigvæk holde, men hvis den bliver erstattet af at alt andet er ikke-stationært er det mindre sandsynligt at konklusionerne forbliver uændrede. Det faktum, at mange makroøkonomiske nøglevariable, såsom den reale valutakurs, realrenten og rentespændet, empirisk karakteriseres af en udtalt persistens (og dermed ikke-stationaritet), betyder, at konklusionerne fra mange standard teoretiske modeller kan være skrøbelige, eller endda vildledende, medmindre der er kontrolleret for virkningerne fra sådanne persistente variable. Set i bakspejlet er det let at se, at de ubalancer, der fik lov til at kumulere over alt for lange perioder medvirkede til omfanget af den nuværende krise. At det er vigtigt at forstå sig på denne krise understreges af, at den langt fra er enestående: verden har oplevet lignende typer af finansiel ustabilitet, så længe penge og finansielle markeder har eksisteret, jf. Reinhart og Rogoff (2009). Bare i de seneste tre årtier har der været omtrent 60 alvorlige økonomiske kriser, alle forbundet med store omkostninger. For at forhindre den næste krise har vi derfor brug for en langt bedre forståelse af vekselvirkningerne mellem de finansielle markeder og makroøkonomien. I dagens situation ser IKE ud at være et godt bud på en teoretisk forståelse af de vedvarende udsving i finansielle aktivers priser, hvorimod CVAR-modellen kan bruges til en forståelse af de empiriske mekanismer.

16 Årsagerne til den nuværende krise er skjult i de historiske data, og vi skal derfor tage dem mere alvorligt, end hvad normalt er i empirisk økonomi. Ved at integrere teoretiske modeller i en bredere empirisk ramme kan den empiriske analyse pege på mulige faldgruber i makroøkonomiske ræsonnement og på samme tid være med til at generere nye hypoteser om hvordan alt for snævert opstillede teoretiske modeller kan forbedres. Ved at lære fra data på en systematisk og struktureret måde, ved brug af tilgængelige teorier og hypoteser, og ved at være åbne over for signaler i data, der tyder på, at der er andre mekanismer vi endnu ikke forstår, vil vi kunne udvikle et godt grundlag for ny økonomisk tænkning. I dagens situation står danske beslutningstagere overfor meget store udfordringer. For eksempel, hvordan kommer Danmark ud af krisen i et Europa som er plaget af gældsproblemer og i en verden som trues af klima-, energi-, og naturresursekriser. Vi kan ikke tillade os at lade vores økonomiske politik at være styret af teoretiske overbevisninger, som ikke har et stærkt empirisk fundament. Derfor burde empirisk analyse baseret på en general-to-specific -tilgang få lov at spille en vigtigere og mere uafhængig rolle i økonomiske analyser. 421 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København

17 422 Litteratur Frydman, R. og M. Goldberg (2007): Imperfect Knowledge Economics: Exchange rates and Risk, Princeton University Press. Frydman, R. og M. Goldberg (2011): Beyond Mechanical Markets: Risk and the Role of Asset Price Swings, Princeton University Press. Haavelmo, T. (1944): The Probability Approach to Econometrics. Econometrica, 12 (Supplement), Johansen, S., K. Juselius, R. Frydman, og M. Goldberg (2010): Testing Hypotheses in an I(2) Model With Piecewise Linear Trends. An Analysis of the Persistent Long Swings in the Dmk/$ Rate, Journal of Econometrics. Juselius, K. (2006): The Cointegrated VAR Model: Methodology and Applications, Oxford University Press. Juselius, K. (2012): Imperfect knowledge, asset price swings, and structural slumps: A CVAR Analysis of their interdependence, I: E. Phelps og R. Frydman (red.), Microfoundations for Modern Macroeconomics. Princeton University Press. Juselius, K. og M. Franchi (2007): Taking a DSGE Model to the Data Meaningfully. Economics-The Open-Access, Open-Assessment E-Journal, nr Juselius, K. og M. Juselius (2012): Balance sheet recessions and time-varying coefficients in a Phillips curve relationship: An application to Finnish data. Under review. Koo, R. (2008): The Holy Grail of Macroeconomics: Lessons from Japan s Great Recession, John Wiley & Sons. Phelps, E. (1994): Structural Slumps, Princeton University Press. Reinhart, C. og K. Rogoff (2009): This time is different: eight centuries of financial follies, Princeton University Press. Rogoff, K. (1996): The Purchasing Power Parity Puzzle. Journal of Economic Literature, 34, s Spanos, A. (2009): The Pre-Eminence of Theory versus the European CVAR Perspective in Macroeconometric Modeling. Economics: The Open-Access, Open-Assessment E-Journal (3).

18 423 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. nov. 2009 Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011 norske kroner svenske kroner britiske pund Valutainvestering over to år i tre europæiske valutaer Med den strukturerede obligation JB Valuta Trio 2011 kan

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union. Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union

Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union. Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union Afleveret af Laila Lund Studienummer 20070722 Vejleder: Claus Vastrup Department of Economics Makroøkonomi/Macroeconomics

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere