Fra kapitlet Indkomstfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Indkomstfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2011"

Transkript

1 406 Samlet set er der ganske begrænsede muligheder for at opnå et ekstra skatteprovenu ved ændringer i beskatningen for de højeste arbejdsindkomster. Hvis målsætningen er at øge skatteprovenuet og samtidig gøre indkomstfordelingen mere lige, skal der derfor tænkes i andre skatteinstrumenter. Som fremført ovenfor forekommer boligbeskatningen at være et mere nærliggende valg. Fra kapitlet Indkomstfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2011

2 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Af Katarina Juselius 1 Artiklen tager udgangspunkt i den aktuelle krise og diskuterer vedvarende ubalancer i økonomien, der sandsynligvis medvirkede til opbygningen af boligboblen, og argumenterer for at modeller baseret på den repræsentative agent med rationelle forventninger vil være mindre velegnede til at opdage denne type ubalancer. Artiklen foreslår modeller baseret på ufuldkommen viden (Imperfect Knowledge Economics) som en alternativ tilgang for at forstå vedvarende afvigelser fra økonomiske ligevægte og diskuterer, hvordan disse modeller kan tages til data. Afslutningsvis illustrerer artiklen, hvordan antagelsen om ufuldkommen viden kan bidrage til at forklare vedvarende udsving i den reale valutakurs og i Phillips kurvens naturlige arbejdsløshed. Den finansielle krise, der ramte verden i 2007, kom som en fuldstændig overraskelse for de fleste økonomer, centralbanker og politikere. Efter Lehman Brothers konkurs og nedsmeltning af den finansielle sektor, udvikledes den finansielle krise til en verdensomspændende økonomisk recession og en omfattende gældskrise. Man kan godt sige, at krisens omfang og alvor har understreget behovet for bedre at forstå den indbyrdes afhængighed mellem den finansielle sektor og den reale økonomi. Som en reaktion på krisen blev Institute for New Economic Thinking (http://ineteconomics.org/) etableret i 2009 i New York, med det formål at udvide økonomisk tænkning gennem åben debat. INETs bestyrelse 1 Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Katarina Juselius ønsker at takke Morten Nyboe Tabor for yderst værdifulde kommentarer til en tidligere version.

3 408 udgøres i øjeblikket af en stor gruppe kendte økonomer, herunder seks vindere af Nobelprisen i økonomi. INET støtter ny forskning gennem forskningsbevillinger, som hovedsageligt består af tilskud til enkelte forskere, men i nogle tilfælde til oprettelse af nye forskningscentre. INET-centret for Imperfect Knowledge Economics ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet (http://www.econ.ku.dk/inet) er et sådant center. Det har til formål at udvikle nye makroøkonomiske og finansielle teorier i en modelramme, hvor ufuldkommen viden og ukvantificerbar usikkerhed om fremtidige udfald er en iboende præmis, og hvor der er et gensidigt (refleksivt) forhold mellem den finansielle og den reale økonomi. Dette svarer i bred forstand til de ideer den berømte finansmand George Soros, en af INETs sponsorer, har foreslået som et alternativ til mainstream økonomisk tænkning. Jeg vil i det følgende prøve at forklare de centrale ideer ved INET centret i København. I København har vi i flere årtier analyseret makroøkonomiske og finansielle data med den kointegrerede VAR-model. Sammen med studerende og kolleger har jeg anvendt CVAR-modellen på data fra mange forskellige lande, sektorer og perioder og gang på gang fundet, at der er mere persistens i relationerne imellem de økonomiske variable, end hvad rationelle forventnings teorier kan forklare. Denne persistens ser ofte ud til at være forbundet med finansielle variable som realrenten, den reale valutakurs, rentespændet og de reale aktiekurser. Jeg vil begynde med at illustrere hvordan husprisernes kraftige stigning kan være relateret til usædvanlige bevægelser i realrenten og de reale aktiekurser. Figur 1 illustrerer udviklingen i danske huspriser (lys linie) og forbrugerprisindekset (mørk linie) fra 1971 til 2011, begge målt i logaritmer. I perioden op til 1995 var der en rimelig overensstemmelse mellem de to serier, selvom huspriserne bevægede sig i lange konjunktursvingninger omkring forbrugerpriserne. Efter 1995 begynder husprisernes himmelflugt, bl.a. som følge af introduktionen af rentetilpasningslån. Efter indførelsen af afdragsfrie lån i 2005 vokser huspriserne i en periode eksponentielt og ender med at vokse omtrent 70 pct. mere end forbrugerpriserne. At de ekstraordinære høje huspriser i denne periode blev muliggjort af en enorm kreditudvidelse, forårsaget af usædvanligt

4 Figur 1. Udviklingen i logaritmen til huspriser og forbugerprisindekset i Danmark Log 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Forbrugerpriser Kilde: MONA database Danske huspriser Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København lave rentesatser og introduktionen af nye lånetyper, burde nok have vakt grund til bekymring meget tidligere. Udviklingen i den danske reale obligationsrente i perioden fremgår af figur 2 og viser at realrenten svingede kraftigt op til midten af firserne. Lige før dereguleringen af kapital-bevægelserne i 1983 var den helt i top på 12,5 pct. for derefter at udvise en faldende trend, dog med mindre udsving undervejs. Efter 1995 er nedgangen meget udtalt, hvilket delvist kan forklare husprisernes stigning i perioden efter 1995.

5 410 Figur 2. Den reale statsobligationsrente i Danmark Pct Kilde: IMF financial database. Figur 3 viser udviklingen i danske aktiepriser, målt med OMXC20-indekset, i relation til udviklingen i det danske nominelle bruttonationalprodukt for perioden Serierne er målt i logaritmer og en ændring på 1,0 på y-aksen svarer til en ændring i forholdet på 100 pct.. I perioden fra steg aktiepriserne derfor mere end 100 pct. mere end det nominelle BNP. Stigningstakten i den finansielle formue efter 1995 er særdeles iøjnefaldende og kan have medvirket til yderligere at skubbe efterspørgslen på boliger og derfor til husprisernes himmelflugt i den samme periode. Disse vedvarende bevægelser væk fra de historiske langsigtsrelationer illustrerer nogle typiske træk ved økonomiske tidsserier, som mange standardmodeller har vanskeligt ved at forklare. Eksempelvis står afvigelserne af huspriserne fra forbrugerpriserne over de sidste 15 år i åbenlys kontrast til den teoretiske antagelse om langtidshomogenitet og betyder, at vi ikke bare har haft en vareinflation, men også en husprisinflation. Også i forhold til aktiepriserne viser figur 3, at de er steget meget hurtigere end priserne i resten af økonomien. Det understøttes af

6 Figur 3. Danske aktiepriser i relation til dansk bruttonationalprodukt i logaritmer 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0, Kilde: Bloomberg financial database empirisk testning, som afviser langtidshomogenitet mellem varepriser, aktiepriser og huspriser. Ydermere tyder realrentens lange vedvarende udsving fra gennemsnitsrenten på, at inflation og nominel rente ikke samvarierer, hvilket er uforeneligt med antagelsen om stationaritet, som de fleste teorier implicit bygger på. 411 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Jeg vil i det følgende argumentere for, at det er denne uforenelighed mellem data og teori, som var grunden til, at traditionelle økonomiske modeller ikke var i stand til at advare de politiske beslutningstagere om risikoen for det, der blev den værste økonomiske krise i næsten et århundrede. Som figurerne antyder, var der information i data om risikoen for den kommende krise, men denne information blev systematisk overset. Men hvorfor så økonomer ikke de store ubalancer? Jeg tror, at der vil være en indbygget tendens i standard-ligevægtsmodeller til at overse denne types ubalancer af følgende grunde: Når der opstår en ubalance, som modsvares af andre ubalancer, så kan det se ud som om, at økonomien er i balance. Men, hvis ubalancerne er et resultat af urealistiske forventninger til væksten, er det en utroligt følsom situation, for går det

7 412 bare lidt galt ét sted, så braser hele systemet sammen. Og det var det, vi oplevede med finanskrisen og husboblen, som bristede. Vi havde haft en meget lang periode med en usædvanligt lav rente, stigende efterspørgsel efter boliger som følge af stigende finansielle formuer, og en tilsvarende voldsom stigning i boligpriserne. Det var de mange ubalancer, affødt af en vekselvirkning mellem urealistiske forventninger i finansmarkedet og den reale økonomi, der var med til at skabe og sløre boligboblen. Hvorfor kom krisen som en overraskelse for de fleste? Der var mange som stillede det spørgsmål, særligt blandt dem der mistede en stor del af sin formue. En af dem var hendes majestæt dronningen af Storbritanien, der den 5. november 2008, efter at have tabt 25 millioner britiske pund, spurgte økonomerne ved London School of Economics: If these things were so large, how come everyone missed them? Det tog de britiske økonomer mere end et halvt år at give følgende svar: So in summary, Your Majesty, the failure to foresee the timing, extent and severity of the crisis and to head it off, while it had many causes, was principally a failure of the collective imagination of many bright people, both in this country and internationally, to understand the risks to the system as a whole. Hvad er så grunden til denne kollektive mangel på fantasi? Et godt bud er, at dagens generation af økonomer har lært at fortolke økonomiens funktionsmåde gennem modeller baseret på en repræsentativ agent med såkaldte rationelle forventninger (REH-modeller). Noget forenklet kan man sige, at REH antager, at økonomiske aktører har fuldstændig viden om en forudbestemt økonomisk struktur, som er konstant over tiden på linje med fysiske love. Under denne antagelse er det rationelt at basere forventninger om fremtidige udfald på denne model. Eftersom strukturen antages at være kendt, er det rationelt for hver økonomisk aktør at bruge denne samme model, og vi ender med en repræsentativ agent. Der er stokastiske stød til modellens kausale variable, men det antages, at disse kan beskrives med en kendt sandsynlighedsfordeling. Det betyder, at vi fuldstændigt kan specificere den økonomiske struktur. Således har den repræsentative agent i modellen kendskab til alle mulige fremtidige udfald og deres sandsynligheder. Dermed kan den fundamentale usikkerhed om fremtidige udfald (såkaldt Knightian uncertainty) reduceres

8 til kvantificerbar risiko, som den rationelle agent kan forsikre sig imod. Dersom alle fremtidige udfald blot er tilfældige realisationer fra en fuldstændigt forudbestemt sti vil intet reelt uventet ske, der vil få den repræsentative agent til at revidere sin forventningsdannelse eller ændre sin prognosestrategi. Disse antagelser indebærer lidt forenklet, at det økonomiske system altid bevæger sig hen imod en specifik ligevægt (omend potentielt med en vis træghed). Dette modsiges af figurerne 1-3, der viser, at der er bevægelser væk fra ligevægten i længerevarende perioder (5-6 år eller endnu mere). En anden potentiel grund er, at disse modeller i stor udstrækning ignorerede betydningen af samspillet mellem den finansielle sektor og den reale økonomi, navnlig den der i perioder kan medføre en selvforstærkende tilbagekobling. Et sådan refleksivt samspil mellem den finansielle sektor og den reale økonomi står i modsætning til hypotesen om efficiente markeder (EMH), der postulerer, at et finansielt marked er efficient og, hvis uforstyrret, vil bringe prisen til dens ligevægtsværdi. Under denne antagelse er der ingen grund til at være bekymret over virkningerne af den finansielle sektor på den reelle økonomi og derfor heller ikke til at regulere det finansielle marked. Dog tyder figur 3 på, at aktiepriserne havde bevæget sig langt væk fra øvrige priser allerede mange år før boblen brast. Aktieprisens vekselvirkning med huspriserne var med til at forårsage husprisernes himmelflugt. 413 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Hvor godt klarer de rationelle forventningsmodeller sig når de tages til data? Som allerede nævnt er der empirisk mere persistens i data (f.eks. de vedvarende ubalancer i ovenstående figurer), end disse modeller typisk kan forklare. Men det er ikke kun den alt for store persistens, som er et problem for REH-modeller. Strukturelle brud i de estimerede parametre er yderst almindeligt i empiriske analyser af økonomiske data, men det passer dårligt sammen med antagelsen om strukturel uforanderlighed i disse modeller. Eksempelvis forårsagede kapitaldereguleringerne i 1983 nogle meget store skift i den danske pengeefterspørgsel. Det skal dog nævnes, at man i årenes løb har prøvet at gøre mange REH-modeller mere fleksible ved at tilføje forskellige friktioner og ad hoc kortsigtsdynamik. Men gyldigheden af de basale antagelser bliver sjældent testet, og når de bliver testet klarer de oftest ikke en mere krævende statistisk kontrol. Se for eksempel Juselius og Franchi (2007).

9 414 Er der alternativer til den rationelle forventningshypotese? Få økonomer vil påstå, at den rationelle forventningshypotese er en realistisk beskrivelse af virkeligheden, men mange vil argumentere for, at der ikke er andre alternativer. INET-centret prøver at vise, at der er. En potentiel grund til at rationelle forventningsmodeller ikke i tilstrækkelig grad kan forklare vigtige empiriske aspekter er, at forventningsdannelsen i den virkelige verden bygger på ufuldkommen viden og fundamental usikkerhed om fremtidige udfald, og ikke kun på risiko som kan forsikres. Teorien for Imperfect Knowledge Economics (IKE) er et forsøg på at formulere økonomisk teori i en modelramme, der tillader ikke-rutinemæssige strukturelle ændringer (dvs. strukturelle ændringer, der ikke kan forudses) og iboende ufuldkommen viden, jf. Frydman og Goldberg (2007, 2011). Dermed ændres den modelramme, hvori vi modellerer individers økonomiske adfærd, og det har konsekvenser for, hvordan individers optimale beslutningstagning kan modelleres. Når individerne står over for ufuldkommen viden om den økonomiske struktur, er det optimalt, dvs. rationelt, at bruge mange forskellige økonomiske modeller til at forudsige fremtidige resultater, og det er optimalt at revidere sin forventningsdannelse over tid, når de faktiske udfald ikke er som forventet. Da fremtidige udfald aldrig fuldt ud vil kunne beskrives med en sandsynlighedsfordeling, vil det også være optimalt og derfor rationelt for individer at inkludere psykologiske faktorer i deres forventningsdannelse, præcis som Behavioral Economics gennem omfattende forskning empirisk har påvist, at individer gør. IKE-teorien modellerer individers forventningsdannelse som et separat input til modellen og udforsker muligheden for at ændringerne i denne over tid kan beskrives med kvalitative og betingede restriktioner. Samlet set leder IKE-teorien til, at individernes forventningsdannelse kan drive prisen væk fra historiske benchmark værdier i lange persistente svingninger, dvs. IKE-teorien kan forklare de persistente udsving vi ser i data. Det er vigtigt at pointere, at IKE-teorien anvender økonomers standard-værktøjskasse og opfylder standardkrav til individuel rationalitet, nyttemaksimering, præferencer, osv. Men ved at inddrage ikke-rutinemæssige strukturelle ændringer og ufuldkommen viden i økonomisk teori ændrer IKE den sammenhæng, hvori rationel individuel beslutningstagning modelleres. IKE-teorien udfordrer dermed ikke antagelsen

10 om individuel rationalitet, men definerer individuel rationalitet i en anden modelramme. Er IKE så en free lunch? Desværre er prisen for at ændre rammen for individuel rationalitet, at IKE-teorien producerer mindre præcise hypoteser, som kan testes. Dette skyldes at IKE-teorien forudsiger kausale sammenhænge, der ændrer sig over tid, hvor ændringerne kun restrikteres kvalitativt og betinget. IKE-teorien har bredere konsekvenser, som eksempelvis at uregulerede finansielle markeder vil have en tendens til at drive prisen væk fra fundamentale langsigtsværdier, eller at vedvarende uligevægte i en sektor af økonomien vil kunne forventes at blive kompenseret af lignende uligevægte i andre sektorer. Fordi IKE-teorien i denne forstand er løsere end traditionelle mainstream teorier, er det nødvendigt at kombinere IKE med en stærk empirisk økonometrisk metodologi. Det er her Københavnerskolens kointegrerede VAR (CVAR) metode kommer ind i billedet. Hvor rationelle forventningsmodeller typisk har svært ved at forklare de vedvarende udsving og strukturelle brud, som CVAR-analysen afdækker i data, kan disse underbygges af IKE-teorien. Dog er CVAR-modellen en statistisk funderet model og derfor fuldt ud specificeret, hvilket kan se ud som en modsætning til IKE-teoriens antagelser. Derfor vil jeg nedenfor give en kort introduktion til CVAR-metodologien og diskutere, hvordan den kan komplementere IKE-teorien. 415 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København CVAR som en empirisk metode CVAR-modellen starter fra en eksplicit formulering af en sandsynlighedsfordeling for alle data i stikprøven, der er udvalgt på grundlag af den pågældende teoretiske model. Metoden er baseret på Trygve Haavelmos Probability Approach to Economics, for hvilken han blev tildelt Nobelprisen. I denne tilgang betragtes de pågældende data som en realisation fra en underliggende flerdimensional stokastisk proces. Det er vigtigt at pointere, at inferens i CVAR-modellen handler om de foreliggende observationer, og en generalisering udover den undersøgte periode kan ikke nødvendigvis lade sig gøre. Dog er den skræddersyet til at beskrive karakteristiske træk ved makroøkonomiske data såsom sti-afhængighed, enhedsrødder, strukturelle brud, skift i ligevægtsvær-

11 416 dien og skift i de økonomiske variables vækstrater, jf. Juselius (2006), og tilbyder en naturlig måde at analysere økonomiske data som kortsigtede bevægelser omkring langsigtede ligevægtsværdier. Dermed kan metoden anvendes til at afdække de historiske regelmæssigheder, som IKE-teorien forudsiger, og gennem statistiske tests kan de ikke-rutinemæssige strukturelle brud, der ændrer de økonomiske sammenhænge, identificeres. CVAR-modellen repræsenterer en general-to-specific tilgang ved ikke at pålægge a priori restriktioner uden først at teste dem. Det indebærer, at data tillades at tale så frit som muligt om den empiriske relevans af (ofte konkurrerende) teoretiske modeller. Det er i modsætning til en mere konventionel specific-to-general -tilgang, hvor mange utestede restriktioner fra en teorimodel pålægges data fra begyndelsen. Dette betyder, at man umuligt kan vide, hvilke resultater der er sande empiriske fakta og hvilke blot afspejler disse a priori antagelser. I sagens natur vil en sådan modelanalyse være mindre åben for signaler i data, som antyder, at teorien er ukorrekt eller behøver modificeres, se Juselius og Franchi (2007) for en illustration. Man kan måske spørge, om der ikke er en risiko at for at en sådan generel CVAR-analyse vil kunne producere hvilke som helst resultater. Det er normalt ikke tilfældet, fordi den bruger strikte statistiske principper som kriterium for en god empirisk model, hvilket betyder, at der er der meget lidt plads til vilkårlighed i denne tilgang (Spanos, 2009). Den kan derfor med fordel bruges som et benchmark, mod hvilket dynamiske makroøkonomiske teorimodeller kan vurderes. Fordi den modellerer datas egenskaber, kan den også bruges til at opdage ny viden, for hvilken, der endnu ikke er blevet formuleret forudgående hypoteser. En fordel med CVAR-modellens parametrisering er, at den tillader os at skelne mellem forskellige grader af persistens i dataene, navnlig type I(0), type I(1) og type I(2). Forskellen mellem en type I(1) og en I(2)-model er, at afvigelser fra langtidsligevægten er stationære i det førstnævnte tilfælde, men ikke-stationære i sidstnævnte. Dette er økonomisk interessant, fordi den vigtigste forskel mellem REH og IKE-baserede modeller er, at sidstnævnte forudsiger type I(2)-persistente udsving i spekulative finansielle markeder, hvorimod førstnævnte forudsiger højst type I(1)-persistens. CVAR-modellen med type I(2)-persistens er relevant for at beskrive, hvordan det økonomiske system tilpasser sig i en situation

12 med vedvarende ubalancer. Disse dynamiske tilpasningsmekanismer er helt afgørende for at forstå virkningerne af finansiel spekulation på vores økonomier. Desuden giver de en empirisk ramme for at påvise uforholdsmæssigt store udsving i finansielle aktivers priser, som kan have potentiale til at bringe den makroøkonomiske stabilitet i fare. Ufuldkommen viden og de lange persistente udsving i de reale valutakurser Jeg vil i det følgende fokusere på effekten af finansiel spekulation under ufuldkommen viden i markeder for udenlandsk valuta som en illustration af et finansielt aktiv, hvor prisen i lange perioder bevæger sig væk fra sin langtidsværdi. Figur 4 viser udviklingen i den reale valutakurs mellem den danske krone og dollaren, målt som log(exr)-log(cpi_dk/cpi_ US), i perioden De store vedvarende udsving på op til +/- 30 pct. er iøjnefaldende, men langt fra usædvanlige i lande med flydende valutakurser. Denne persistens i afvigelsen fra købekraftspariteten står i modsætning til den effektive markeds hypotese, og de store udsving har derfor længe overrasket økonomerne. Se f.eks.. Rogoff (1996). Ved opsplitning af den reale valutakurs i relative priser og nominel valutakurs finder man, at de førstnævnte varierer meget lidt, hvorimod den sidstnævnte udviser lange udsving. I markedet for udenlandsk valuta tegner den spekulative del sig for den absolut største del. For eksempel er mere end 95 pct. af valutahandelen i euro-dollar, markedet relateret til finansiel spekulation og kun en lille del relateret til handel med varer. Forklaringen på udsvingene i den reale valutakurs skal altså findes i bestemmelsen af de nominelle valutakurser. 417 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København Det er præcis, hvad Frydman og Goldberg (2007) prøver at gøre. Denne antagelse leder til et antal andre antagelser: heterogene aktører, endogen risikoaversion (jo større position jo højere risikoaversion), nærsynethed (korte positioner foretrækkes frem for lange). Tilsammen leder de til hypoteser, som kan testes statistisk, f.eks. at ubalancerne i den reale valutakurs vil være ikke-stationære af type I(2) og kompenseres af lignende ubalancer i det reale rentespænd mellem de to lande, samt at den reale valutakurs og rentespændet kointegrerer. En anvendelse på Dmark-Dollar-kursen i perioden efter Bretton Woods-systemet viste en imponeren-

13 418 de støtte til IKE-teorien, jf. Johansen m.fl. (2010), hvorimod REH-teoriens basale antagelser faldt udenfor datas konfidensbånd. Vi har fundet lignende resultater i mange andre lande med flydende valutakurser. Figur 4. Den reale valutakurs mellem danske kroner og amerikanske dollars 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0, Kilde: OECD Economic Outlook database Hvordan påvirkes makroøkonomien af de persistente udsving i prisen på finansielle aktiver? Jeg vil prøve at illustrere dette spørgsmål ved at diskutere effekten af en persistent realrente på Phillipskurven, der beskriver en negativ empirisk regelmæssighed mellem inflation og arbejdsløshed. Phillipskurven syntes at fungere godt i halvtredserne og tredserne, men i halvfjerdserne blev den negative sammenhang erstattet af stagflation (høj inflation og høj arbejdsløshed) der syntes at være forårsaget af den stadig vigtigere rolle som inflationsforventningerne spillede. I starten af firserne

14 var inflationen støt faldende, mens arbejdsløsheden fortsatte at udvise lange persistente udsving. Teorien for Structural Slumps, udviklet af Edmund Phelps i begyndelsen af halvfemserne, var et imponerende forsøg på at forstå dette fænomen. Formålet var at forklare, hvordan åbne økonomier, der er forbundet med verdens realrente (bestemt i et globalt kapitalmarked) og reale valutakurser (bestemt i et globalt kundemarked), kan blive ramt af lange perioder med arbejdsløshed. Ifølge Phelps teori spiller både realrenten og de reale valutakurser en vigtig rolle for de vedvarende lange udsving i arbejdsløsheden. Den teoretiske konsekvens for Phillipskurven var, at den naturlige arbejdsløshed, snarere end at være konstant, blev en funktion af den indenlandske realrente: hvor (-) Δp t = ƒ(u t - u t* ) + Δp te, (+) u t* = ƒ(r t - Δp t ) + µ 0 * og Δp er inflation, Δp e er den forventede inflation, u er arbejdsløsheden, og R er den lange rente. I Phelps teori, der bygger på REH, er realrenten stationær. Af figur 2 ses det dog, at realrenten på en meget persistent måde har bevæget sig væk fra gennemsnitsrenten i de seneste fire årtier. Empiriske test indenfor CVAR-modellen viser, at man ikke kan afvise en ikke-stationær realrente, hvilket er konsistent med IKE-teorien viden. En ikke-stationær realrente kan have store implikationer både teoretisk og empirisk. I praksis betyder det, at inflationspresset er en funktion af afvigelsen fra arbejdsløshedens naturlige niveau målt med en realrente, som udviser meget persistente fluktuationer. Juselius (2012) viste, at de basale forudsigelser fra Phelps teori blev betydeligt styrket ved at inddrage IKE-teorien. 419 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København I årenes løb har vi fundet empirisk belæg for denne type Phillipskurve i mange vestlige industrilande. Dog er der grund til at forvente, at den empiriske regularitet bryder sammen i kølvandet på en bristet boligboble, som den vi oplevede i Forklaringen er, at mange virksomheder og private husholdninger, der stiftede gæld i årene før boblen brast, blev insolvente som et resultat af at prisen på fast ejendom og andre aktiver faldt kraftigt. I tilfælde af insolvens står der ikke andre muligheder til rådighed end først og fremmest at afbetale på gælden. Indtil den er kommet ned på et acceptabelt niveau, vil det private forbrug og investeringerne stort set være upåvirkede af det gældende renteniveau. Hvis ikke

15 420 det offentlige træder til med kompenserende investeringer, vil økonomien kastes ud i det som Richard Koo benævner Balance sheet recession. Se Juselius & Juselius (2012) for en empirisk illustration baseret på finske data. Da Phillips kurven traditionelt beskriver en afvejning mellem inflation og vækst, og derfor mellem brugen af pengepolitik og finanspolitik, er en empirisk og teoretisk forståelse af de finansielle markeders påvirkning af realrenten yderst relevant for den økonomiske politik. Nogle afsluttende refleksioner Makroøkonomiske modeleffekter er ofte udledt for et antal nøglevariable, mens virkningen af andre variable ignoreres ved at antage ceteris paribus, alt andet lige. Hvis antagelsen om alt andet lige erstattes med at alt andet er stationært vil mange konklusioner afledt fra sådanne modeller muligvis stadigvæk holde, men hvis den bliver erstattet af at alt andet er ikke-stationært er det mindre sandsynligt at konklusionerne forbliver uændrede. Det faktum, at mange makroøkonomiske nøglevariable, såsom den reale valutakurs, realrenten og rentespændet, empirisk karakteriseres af en udtalt persistens (og dermed ikke-stationaritet), betyder, at konklusionerne fra mange standard teoretiske modeller kan være skrøbelige, eller endda vildledende, medmindre der er kontrolleret for virkningerne fra sådanne persistente variable. Set i bakspejlet er det let at se, at de ubalancer, der fik lov til at kumulere over alt for lange perioder medvirkede til omfanget af den nuværende krise. At det er vigtigt at forstå sig på denne krise understreges af, at den langt fra er enestående: verden har oplevet lignende typer af finansiel ustabilitet, så længe penge og finansielle markeder har eksisteret, jf. Reinhart og Rogoff (2009). Bare i de seneste tre årtier har der været omtrent 60 alvorlige økonomiske kriser, alle forbundet med store omkostninger. For at forhindre den næste krise har vi derfor brug for en langt bedre forståelse af vekselvirkningerne mellem de finansielle markeder og makroøkonomien. I dagens situation ser IKE ud at være et godt bud på en teoretisk forståelse af de vedvarende udsving i finansielle aktivers priser, hvorimod CVAR-modellen kan bruges til en forståelse af de empiriske mekanismer.

16 Årsagerne til den nuværende krise er skjult i de historiske data, og vi skal derfor tage dem mere alvorligt, end hvad normalt er i empirisk økonomi. Ved at integrere teoretiske modeller i en bredere empirisk ramme kan den empiriske analyse pege på mulige faldgruber i makroøkonomiske ræsonnement og på samme tid være med til at generere nye hypoteser om hvordan alt for snævert opstillede teoretiske modeller kan forbedres. Ved at lære fra data på en systematisk og struktureret måde, ved brug af tilgængelige teorier og hypoteser, og ved at være åbne over for signaler i data, der tyder på, at der er andre mekanismer vi endnu ikke forstår, vil vi kunne udvikle et godt grundlag for ny økonomisk tænkning. I dagens situation står danske beslutningstagere overfor meget store udfordringer. For eksempel, hvordan kommer Danmark ud af krisen i et Europa som er plaget af gældsproblemer og i en verden som trues af klima-, energi-, og naturresursekriser. Vi kan ikke tillade os at lade vores økonomiske politik at være styret af teoretiske overbevisninger, som ikke har et stærkt empirisk fundament. Derfor burde empirisk analyse baseret på en general-to-specific -tilgang få lov at spille en vigtigere og mere uafhængig rolle i økonomiske analyser. 421 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København

17 422 Litteratur Frydman, R. og M. Goldberg (2007): Imperfect Knowledge Economics: Exchange rates and Risk, Princeton University Press. Frydman, R. og M. Goldberg (2011): Beyond Mechanical Markets: Risk and the Role of Asset Price Swings, Princeton University Press. Haavelmo, T. (1944): The Probability Approach to Econometrics. Econometrica, 12 (Supplement), Johansen, S., K. Juselius, R. Frydman, og M. Goldberg (2010): Testing Hypotheses in an I(2) Model With Piecewise Linear Trends. An Analysis of the Persistent Long Swings in the Dmk/$ Rate, Journal of Econometrics. Juselius, K. (2006): The Cointegrated VAR Model: Methodology and Applications, Oxford University Press. Juselius, K. (2012): Imperfect knowledge, asset price swings, and structural slumps: A CVAR Analysis of their interdependence, I: E. Phelps og R. Frydman (red.), Microfoundations for Modern Macroeconomics. Princeton University Press. Juselius, K. og M. Franchi (2007): Taking a DSGE Model to the Data Meaningfully. Economics-The Open-Access, Open-Assessment E-Journal, nr Juselius, K. og M. Juselius (2012): Balance sheet recessions and time-varying coefficients in a Phillips curve relationship: An application to Finnish data. Under review. Koo, R. (2008): The Holy Grail of Macroeconomics: Lessons from Japan s Great Recession, John Wiley & Sons. Phelps, E. (1994): Structural Slumps, Princeton University Press. Reinhart, C. og K. Rogoff (2009): This time is different: eight centuries of financial follies, Princeton University Press. Rogoff, K. (1996): The Purchasing Power Parity Puzzle. Journal of Economic Literature, 34, s Spanos, A. (2009): The Pre-Eminence of Theory versus the European CVAR Perspective in Macroeconometric Modeling. Economics: The Open-Access, Open-Assessment E-Journal (3).

18 423 Ny økonomisk tænkning ved INET centret i København

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 35 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Kapitel 33 og kapitel 34 Pris niveau LRAS SRAS

Læs mere

EscapeCrisis.dk. Korrektionen i lyset af superakkomodativ pengepolitik

EscapeCrisis.dk. Korrektionen i lyset af superakkomodativ pengepolitik Hysteri eller Hysteresis? Aktiemarkederne fortsætter den brutale nedtur i eftersommeren. Siden midten af juli er danske OMXC20Cap således nede med hele 12%. Er det en overreaktion? Analysen her, viser

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis

Læs mere

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV .DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

SAMMENFATNING AF AFHANDLING

SAMMENFATNING AF AFHANDLING SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere