S LE INTERNATIONAL BREAST CANCER STUDY GROUP IBCSG BIG Forsøg med forlænget behandling med letrozol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S LE INTERNATIONAL BREAST CANCER STUDY GROUP IBCSG 35-07 BIG 1 07. Forsøg med forlænget behandling med letrozol"

Transkript

1 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 1 INTERNATIONAL BREAST CANCER STUDY GROUP IBCSG BIG 1 07 S LE Forsøg med forlænget behandling med letrozol Forsøg med forlænget behandling med letrozol Protokolresume og behandlingsplan Et fase III-forsøg til evaluering af virkningen af kontinuerlig letrozol versus intermitterende letrozol efter 4 til 6 år med forudgående adjuverende endokrin behandling hos postmenopausale kvinder med hormonreceptorpositiv, node-positiv brystkræft i et tidligt stadium

2 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 2 Adresseliste Study Chair Study Co-Chairs Trial Statistician Trial Data Managers Trial Coordinators Dr. Marco Colleoni European Institute of Oncology Via Ripamonti Milan, Italy Assoc. Prof. Per Karlsson Sahlgrenska University Hospital S Göteborg, Sweden Prof. Stefan Aebi Inselspital PT2C 3010 Bern, Switzerland Dr. Jacquie Chirgwin Box Hill Hospital Nelson Road (PO Box 94) BOX HILL VIC 3128, Australia Dr. Meredith Regan IBCSG Statistical Center Mary Caporale Jennifer Meshulam IBCSG Data Management Center Melanie Schärlig-Strausak Daniela Bärtschi IBCSG Coordinating Center Tel: Fax: Tel: Fax: Tel: Fax: Tel: Fax: Tel: Fax: Tel: Fax: Novartis Contact Dr. David Emanuel Business Unit Oncology Novartis One Health Plaza East Hanover, NJ Tel: Fax: IBCSG kontaktpersoner Data Management Center Ms Lynette Blacher FSTRF, 4033 Marple Rd. Amherst, NY USA Tel: Fax: Statistical Center Prof. Richard D Gelber Ms. Karen Price Dept. Of Biosttistics and Computional Biology Dana-Farber Cancer Institute Tel: Fax:

3 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 3 Central Pathology Office QL Office Scientific Committee Chairs Central Pathology Offices 44 Binney St. Boston, MA 02115, USA Prof. Guiseppe Viale University of Milan & European Institute of Oncology Via Ripamonti Milan, Italy Dr. Karin Ribi Ms. Daniela Gerber IBCSG Coordinating Center Mr. David Zahrieh IBCSG Statistical Center Prof. Aron Goldhirsh Oncology Institute of Southern Switzerland, Ospedale Italiano Via Capelli CH-6962 Viganello-Lugano and European Institute of Oncology Via Ripamonti Milan, Italy Prof. Alan Coates 40 Cook Road Centennial Park NSW 2021 Australia Prof. Guiseppe Viale University of Milan & European Institute of Oncology Via Ripamonti Milan, Italy Tel: Fax: Tel: Fax: Fax: Tel: Fax: Tel: Fax:

4 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 4 Protocol Signature Page IBCSG 35-07/ BIG 1-07 Study of Letrozole Extension SOLE Approved by: CEO, International Breast Cancer Study Group Prof. Dr. med. M. Castiglione Date Approved by: Novartis representative(s) Date Approved by: Group Statistician, International Breast Cancer Study Group Prof. R.D. Gelber Date

5 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 5 Principal Investigator Protocol Signature Page IBCSG 35-07/ BIG 1-07 Study of Letrozole Extension - SOLE I have read the protocol and agree that it contains all necessary details for conducting this study. I will conduct the study as outlined in the following protocol and in compliance with GCP. I will provide copies of the protocol and all drug information relating to pre-clinical and prior clinical experience furnished to me by IBCSG, to all physicians responsible to me who participate in this study. I will discuss this material with them to assure that they are fully informed regarding the drug and the conduct of the study. I agree to keep records on all patient information (Case Report Forms and patient's informed consent statement), drug shipment and return forms, and all other information collected during the study for a minimum period of 15 years. Name of Principal Investigator: Signature Date

6 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 6 INTERNATIONAL BREAST CANCER STUDY GROUP IBCSG BIG 1 07 S LE SOLE protokollen er et internationalt multicenterstudie som er initieret af IBCSG (International Breastcancer Study Group, protokolnummer IBCSG 35-07, BIG 1-07) i samarbejde med DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group). Studiet er initieret af IBCSG Coordinating Center Effingerstrasse 40, CH 3008 Bern, Schweiz under formandskab af professor Monica Castiglione ( og Dr. Barbara Ruepp ( og i Danmark gennemføres studiet af DBCGs medicinske udvalg (national principal investigator overlæge Claus Kamby ( og fra DBCGs sekretariat CRA Ann Raaberg (

7 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Sektion side 1 Introduktion 9 2 Forsøgsformål Primære formål Sekundære formål 9 3 Patientudvælgelse, kriterier for in-eksklusion Patient karakteristika Sygdomskarakteristika Tidligere kirurgi og radioterapi Tidligere eller samtidige sygdomme eller tilstande Tidligere behandling Samtidig behandling Protokolkrav før randomisering 13 4 Randomisering og staratifikation Tidspunkt for randomisering Registreringsprocedure Randomiserings help desk Randomiserings grupper Stratifikation 15 5 Behandlingsplan Forsøgsbehandling Bivirkninger til letrozol Samtidige behandlinger Udlevering af studiemedicin 17 6 Endepunkter og definitionen på behandlingssvigt Studieendepunkter Diagnosticering af hændelser Øvrige hændelser 20 7 Forløbsoversigt Tabel over forløbsoversigt Bivirkningsrapportering Indrapportering af Serious Adverse Events (SAE) 24 8 Datafremsendelse Case report form skema Underskrift og afsendelse af formularer Data håndtering Investigators file Autorisationslog Patientidentifikationslog 29 9 Statistiske afsnit (ej oversat) Yderligere protokolspecifikke evalueringer Patologi og patologimateriale Patient rapporterede symptomer og livskvalitets substudier Myndighedsgodkendelsesprocedurer og patient informeret samtykke Etisk komite Myndighedsgodkendelsesprocedurer 32

8 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli Beskyttelse af forsøgspersoner Informeret samtykke Sikkerhed Administrative overvejelser Forsikring Styregruppe Litteraturliste 34

9 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli Introduktion Der forekommer ca nye tilfælde af brystkræft årligt i Danmark. Langt de fleste er i tidligt stadium og således tilgængelig for radikal operation. Efter operationen vil ca. 40 % af patienterne få recidiv af sygdommen i form af lokalt recidiv eller fjernmetastaser inden for 20 år. Medicinsk efterbehandling (adjuverende behandling) medfører en signifikant reduktion i risikoen for recidiv og af dødeligheden og tilbydes derfor i dag alle patienter, som i forhold til baggrundsbefolkningen har en øget risiko for at dø af sygdommen. I ca. 75 % af tilfældene er den primære tumor østrogen - og eller progesteronreceptor positiv i disse tilfælde reguleres tumorens vækst specielt via binding af cirkulerende østrogen til østrogenreceptoren, hvilket fører til en aktivering af DNA og herved vækststimulation. Der anvendes derfor ved receptor positiv sygdom forskellige endokrine behandlingsmodaliteter, som har det tilfælles at de med forskellige mekanismer hæmmer aktiveringen af østrogenreceptoren. I Danmark har den adjuverende endokrine behandling til postmenopausale igennem flere år været antiøstrogen behandling med tamoxifen i 2 ½ år efterfulgt af en aromatasehæmmer i yderligere 2 ½ år, den samlede behandlingsvarighed har således været 5 år. Aromatasehæmmere er stoffer hvis effekt er medieret via en hæmning af enzymet aromatase som konverterer androgen til østrogen. Hos postmenopausale kvinder stammer dette cirkulerende østrogen fra konvertering af androgener der er syntetiseret i binyrerne. Denne proces sker specielt i fedtvæv. Med den først udviklede aromatasehæmmer, aminoglutetimid, opnåede man en ca. 50 % reduktion i frit cirkulerende østrogen. Med de 3. generations aromatasehæmmere anastrozol og letrozol som er nonsteroid og exemestan, som er et steroidstruktur, er reduktionen af det cirkulerende østrogen næsten komplet (større end 97 %). Vor viden om behandlingsvarigheden (5 år) stammer fra en række internationale kooperative randomiserede studier (BIG 1-98, ATAC, IES og ABCSG/ARNO), som alle er gennemført indenfor de sidste 10 år. Herudover foreligger der et studie (MA-17) der viser, at 5 års behandling med tamoxifen efterfulgt af yderligere 5 års behandling med aromatasehæmmer (forlænget behandling) med letrozol, signifikant nedsætter risikoen for recidiv og formentlig også overlevelsen (ikke signifikant). Den optimale sekvens og varighed af adjuverende antiøstrogen behandling til postmenopausale kvinder der er opereret for brystkræft synes fortsat uafklaret. Kliniske studier synes at indikere at forlænget behandling (ud over 5 år) er effektiv med hensyn til nedsættelse af risikoen for tilbagefald, og måske også overlevelsen. Det er også fortsat uafklaret om behandlingen skal gives som en kontinuerligt eller intermitterende. Observationer i laboratoriet tyder på at østradiol er i stand til at inducere programmeret celledød (apoptose) i brystkræftceller som har udviklet resistens efter antihormon behandling, det gælder især celler som kan vokse i et østrogenfrit miljø i lang tid og som vokser spontant. I dette tilfælde kan selv små koncentrationer østrogen have en

10 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 10 celledræbende effekt på celler, der er udtalt østrogen-deprimerede in vitro. En antitumor effekt af østradiol er også observeret ved fysiologiske doser østradiol i mus. Kliniske observationer har også vist at der er en antitumor effekt af østradiol, som støtter rationalet bag intermitterende behandling med aromatasehæmmere. Disse observationer antyder alle at det kunne være rationelt at behandle patienter med østrogenreceptorpositiv brystcancer intermitterende med aromatasehæmmer. Lave østrogenniveauer som opnås gennem at afbryde behandling med aromatasehæmmer kan formentlig inducere apoptose i brystkræftceller, som under en tidligere længerevarende aromatasehæmmer behandling har udviklet resistens mod antiøstrogenbehandling. Det er protokollens rationale at undersøge om standard behandling med aromatasehæmmer (efter 5 års standard behandling med antiøstrogen) bør gives kontinuerligt eller intermitterende. Man har på basis af eksperimentelle og kliniske observationer valgt at det intermitterende forløb skal bestå af 9 mdrs. behandling med letrozol efterfulgt af 3 mdrs. behandlingspause gentaget 4 gange, hvorefter der sluttes af med 1 års kontinuerlig behandling. 2. Forsøgsformål Dette forsøg sammenligner kontinuerligt letrozol i 5 år overfor intermitterende letrozol over en 5 årig periode hos postmenopausale kvinder, som er sygdomsfrie efter en periode på 4-6 år med tidligere adjuverende endokrin behandling med SERM(s) og eller AI(s) for endokrinresponsive node positiv operable brystkræft. 2.1 Primære formål Sygdomsfri overlevelse (inklusiv sekundær (ikke bryst)cancer og død) 2.2 Sekundære formål Totaloverlevelse Fjernrecidivfri overlevelse Brystkræft frit interval (hændelser er tilbagefald af invasiv brystkræft et hvilket som helst sted inklusiv kontralateral sygdom) Sted for første DFS tilbagefald Sekundær (ikke bryst) malignitet Død uden forudgående cancertilfælde Bivirkninger

11 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli Patient udvælgelse, kriterier for inklusion og eksklusion. 3.1 Patient karakteristika Patienterne skal være postmenopusale bedømt på et af følgende kriterier. Fordi letrozol ikke er effektivt hos præ- eller perimenopausale patienter, og stimmulerer ovariel funktion, er en definitiv bekræftelse på deres postmenopausale status nødvendig. Patienter i en hvilken som helst alder der er bilateralt oophorektomeret (inkl. aktinsk kastration OG som har haft amenorè >3 måneder.) Patienter på 56 år eller mere. Hvis patienten har nogle tegn på ovariel funktion skal deres postmenopausale status bedømmes biokemisk (defineret ved østradiol, LH og FSH inden for de postmenopausale værdier). Patienter på 55 år eller yngre skal have biokemisk evidens for postmenopausal status (defineret som østradiol, LH og FSH inden for de postmenopausale værdier). Patienter som har modtaget tidligere LH RH analog indenfor det sidste år kan inkluderes hvis de har definitive tegn på postmenopausal status defineret som ovenfor Patienten skal være tilgængelig for opfølgning 3.2 Sygdomskarakteristika På diagnosetidspunktet skal patienterne have haft operabel, ikke inflammatorisk brystkræft Patienten skal være klinisk sygdomsfri ved randomiseringen,( bemærk det anbefales men er ikke et krav at sygdomsfri status skal være verificeret ved abdominal ultralyd, røntgen af thorax, og knoglescintigrafi (hvis symptomatisk) en mammografi inden for et år forud for randomiseringstidspunktet anbefales) Patienten skal have receptor positiv tumor (ER og/eller PgR), bestemt ved immunohistokemi, efter primær kirurgi og før påbegyndelsen af tidligere endokrin behandling Efterfølgende primær kirurgi, skal egnede patienter have haft tegn på lymfeknudemetastasering enten axillært eller i mammaria interna, men ikke supraklavikulære lymfeknuder.

12 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli Der må ikke have været tegn på tilbagefald af sygdom eller fjernmetastatisk sygdom på noget tidspunkt før randomiseringen Ikke inkluderbare: Patienter som har haft bilateral brystkræft. 3.3 Tidligere kirurgi og radioterapi Patienterne skal være behandlet i henhold til DBCG s retningslinjer, inklusiv kirurgi med eller uden strålebehandling uden kendt klinisk lokoregional sygdom. 3.4 Tidligere eller samtidige sygdomme eller tilstande Patienten skal have klinisk normal leverfunktion Ikke inkludèrbare: Patienter som har haft knoglefrakturer grundet osteoporose på et hvilket som helst tidspunkt under de 4-6 års behandling med tidligere endokrin SERM/AI Ikke inkludèrbare: Patienter som har haft nogle tidligere eller samtidige sygdomme UNDTAGET adækvat behandlede: Basalt/planocellulært hudcarcinom in situ carcinom af cervix eller blære, kontra eller ipsilateral in situ bryst carcinom Ikke inkludèrbare: Patienter som har haft andre ikke maligne systemiske medicinske lidelser (kardiovaskulære, nyre, lunge ect.) som vil forhindre forlænget sygdoms opfølgning Ikke inkludèrbare: Patienter med psykiatrisk sygdom, misbrug eller anden forstyrrelse, som kompromitterer compliance i henhold til protokol forskrifter. 3.5 Tidligere behandling Patienterne skal have fuldført 4-6 års behandling med tidligere endokrin terapi med SERM(s), aromataseinhibitorer (s), eller en sekventiel kombination af begge. Når man regner de 4-6 års behandling, skal neoadjuverende endokrin behandling ikke indregnes Patienterne skal være ophørt med primær tidligere endokrin SERM/AI behandling, og skal være randomiseret inden for 12 mdr. (1 år) fra den sidste dosis af tidligere endokrin SERM/AI behandling Patienterne må have modtaget anden tidligere adjuverende behandling, inkl., men ikke begrænset til neoadjuverende kemoterapi, herceptin, ovariel ablation, GnRH analog, lapatinib. 3.6 Samtidig behandling

13 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli Patienten skal være ophørt med al hormon HRT behandling, bisfosfonater (undtaget for behandling for osteoperose), eller et hvilket som helst forsøgsmedicin på randomiseringstidspunktet. (Bemærk: Disse præparater er heller ikke tilladt under forsøgsbehandlingen.) 3.7 Protokol krav før randomisering Patologisk materiale fra primær tumor skal være tilgængelig for afsendelse til central laboratorium med henblik på central bedømmelse som er en del af kvalitetskontrollen for denne protokol Informeret samtykke skal være signeret og dateret af patienten og investigator før randomiseringen Informeret samtykke til afsendelse af vævsblokke, der indikerer, at patienten er informeret om og accepterer, at vævsmateriale, afsendelse og håndtering, skal være signeret og dateret af patienten og investigator før randomiseringen. 4 Randomisering og stratifikation Dette forsøg vil benytte sig af et web-baseret randomiseringssystem. Hver deltagende gruppe vil bestemme hvordan dets deltagende centre vil få adgang til randomiseringssystemet, enten via et fælles randomiseringscenter, eller direkte fra det deltagende center. Følgende procedure skal benyttes uanset hvilken måde man vælger. Specifikke detaljer på randomiseringen findes i IBCSG registrering/randomiseringsproceduremanual, som findes på IBCSG s website (www.ibcsg.org). 4.1 Tidspunkt for randomisering Principielt bør patienterne starte forsøgsbehandlingen så hurtigt som muligt efter randomiseringen. Forsøgsbehandlingen bør begynde ikke senere end 6 uger fra dato for randomisering. 4.2 Registrerings procedure Følg følgende punkter til at randomisere en patient i dette forsøg Bekræft at patienten er egnet Indhent underskrevet informeret samtykke både for det kliniske forsøg og for patologimaterialeafsendelse, signeret og dateret af patient og læge Udfyld bekræftelse på registreringsform (A). Datoen for informeret samtykke og samtykkeerklæring til patologi materiale afsendelses sektionen skal være signeret og dateret af både patient og investigator. Begge er nødvendige for at fuldføre randomisering.

14 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli Afhængigt af afdelingens valg, enten Kontakt randomiseringscenteret ved at telefonere eller faxe med henblik på gennemgang af inklusionskriteriene og randomiseringsinformationen. Dit randomiseringscenter vil kontakte IBCSG s registrerings/randomiseringssystem. Kontakt IBCSG s registrering/randomiseringssystem direkte. I det første tilfælde vil randomiseringscenteret forsyne de deltagende centre med følgende information. I det sidste tilfælde vil randomiseringssystemet sørge for følgende information via . Randomiseringsnummer (patient ID) Behandlingsallokering Dato for randomisering Når randomiseringen er komplet udfyldes bekræftelse på registrering form (A) med ovenstående information og bekræftelsen på registreringsformen (A) faxes sammen med patologi materiale samtykkeerklæringen (PMC) til et IBCSG DataFax nummer. Disse formularer betragtes som essentielle dokumenter for myndighedskrav. Disse skal opbevares på institutionen Opbevar alle originale formularer. 4.3 Randomiserings help desk IBCSG s Data Management Center (beliggende i FSTRF) er ansvarlig for at udvikle og vedligeholde IBCSG s randomiserings -og registreringssystem. Randomiserings help desk inkluderer teknisk personale og administratorer fra randomiserings programmet i Data Management Center i Amherst, NY, USA. Åbningstider: US Eastern Time FSTRF Randomization Help Desk Frontier Science & Technology Research Foundation (FSTRF) 4033 Maple Rd, Amherst, NY14226 USA Telefon: eksternt 301 Fax: Randomiserings grupper Randomisering (1:1) til 2 grupper:

15 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 15 Arm A: Kontinuerlig letrozol i 5 år Arm B: Intermiterende letrozol i en 4 års periode, 5. år gives letrozol kontinuerligt. 4.5 Stratifikation Institution Tidligere endokrin SERM/AI (kun SERM(s) og aromataseinhibitorer(s)) SERM(s) alene (uden AI(s)) AI(s) alene (uden SERM(s)) Både SERM(s) og AI(s), hver for mindst 1 måned. 5. Behandlingsplan 5.1 Forsøgsbehandling Arm A: Kontinuerligt letrozol 2,5 mg dagligt i 5 år Arm B: Intermitterende letrozol 2,5 mg dagligt i de første 9 mdr. af år 1 til 4, fulgt af 12 måneders behandling i det 5. år. Compliance: Ved hvert besøg, skal patienterne returnere den sidst udleverede medicin beholder. Investigator eller udpeget personale skal tælle de resterende piller og holde medicin regnskab i CRF en. 5.2 Bivirkninger til letrozol Bivirkninger [6] Der eksisterer sikkerheds data på letrozol fra en bred vifte af kliniske undersøgelser i første linje og anden linje avanceret brystkræft, med adjuverende og forlænget adjuverende behandling såvel som erfaringer efter markedsføring. Cirka en tredjedel af patienterne med metastaserende brystkræft er behandlet med 2,5 mg letrozol, 40 % af patienterne under adjuverende behandling med letrozol og % af patienterne under behandling med letrozol efterfølgende standard adjuverende tamoxifen (forlænget adjuverende behandling) oplevede bivirkninger.

16 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 16 Hyppigste bivirkninger er rapporteret under behandling i kliniske undersøgelser var hedeture, musko-skeletale symptomer (knoglesmerter, rygsmerter, arthralgi), kvalme, dyspnø, og træthed. Følgende bivirkninger er observeret under kliniske forsøg og efter markedsføring: Meget hyppige (>10 %): Arthralgi, hedeture Almindelige (1-10 %): Myalgi, knoglesmerter, osteoporose, knoglefrakturer, træthed, perifere ødemer, forhøjet serumkolesterol, øget appetit, vægtøgning, anoreksi, depression, hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastning, dyspepsi, forstoppelse, diarre, hårtab, øget svedtendens, udslæt. Sjældne (0,1-1 %): Arthritis, trombophlebitis (inkl. overfladiske og dybe vene tromboser), hypertension, iskæmisk hjertesygdom (inkl. angina pektoris, mykardie infarkt, hjertesvigt), hjertebanken, tarkykardi, cerebrovaskulære tilfælde, somnolens, søvnbesvær, hukommelsestab, dysæsthesi, smagsforstyrrelser, generelle ødemer, katarract, øjenirritation, synsforstyrrelser, nervøsitet, dyspnø, forhøjede leverenzymer, vægttab, mavesmerter, stomatitis, tørre slimhinder, vaginalblødning, vaginal udflåd, vaginal tørhed, brystsmerter, hudkløe, tør hud, og urticaria. Sjældne (0,01-0,1 %): Lunge emboli, arteriel trombose, transitorisk cerebral ischæmi (TCI), (cerebrovasculært infarkt). For den udvidede adjuverende behandling efter standard adjuverende tamoxifen, fandtes der ikke signifikante forskelle under hensyntagen til den almindelige sikkerhedsprofil. De hyppigste bivirkninger var hedeture (49,7 %), træthed (33,6 %), arthralgi/arthritis (28,7 %), natlige svedeture (24,2 %), ødemer (18,4 %), hovedpine (20,1 %), hypercholesterolæmi (15,5 %), svimmelhed (14,2 %), forstoppelse (11,3 %), kvalme (8,6 %), og myalgi (6,7 %). På disse almindelige bivirkninger, hedeture (49,7 % vs. 43,3 %), arthralgi/arthtritis (27,7 % vs. 22,2 %) og myalgi (9,5 % vs. 6,7 %) var der signifikant flere tilfælde på letrozol end på placebo behandling. I den adjuverende behandling, hedeture (33,7 %), arthralgi/arthritis (21,2 %), natlige svedeture (13,9 %), vægtøgning (10,7 %), kvalme (8,8 %), knoglefrakturer (5,7 %) og træthed (5,3 %) var de hyppigst rapporterede bivirkninger. Sammenlignet med tamoxifen, knoglefrakturer (5,7 % vs. 4 %), arthralgi (21,2 % vs. 13,5 %) og - skønt de er sjældne hændelser osteoporosis (2,0 % vs. 1,1 %) var signifikant mere hyppigt under behandling med Letrozol. Omvendt var incidensen af hedeture, natlige svedeture, tromboemboliske events (1,2 % vs. 2,8 %), endometrie cancer (0,2 % vs. 0,4 %) og endometrie hyperplasi (0,3 % vs. 1,8 %) var højere på tamoxifen. Myokardie infarkt var set i lignende rater (0,6 % vs. 0,4 %). Patienter der modtog letrozol havde rapporteret færre sekundære maligne sygdomme på et hvilket som helst tidspunkt efter randomisering (1,9 % vs. 2,4 %) hvoraf endometrie cancer var den hyppigste (0,4 % vs. 0,2 %). Af ikke brystcancerrelaterede dødsfald, var død relateret til anden (ikke bryst) malignitet og kardiovaskulære, de hyppigst rapporterede Lægemiddelinteraktioner

17 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 17 Letrozol hæmmer in vitro cytochrom P450-isoenzymer 2A6 og moderat 2C19, spiller CYP2A6 i midlertid ikke den store rolle i lægemiddelmetabolismen. I in vitro forsøg hæmmede letrozol ikke fuldstændigt metabolismen af diazepam (et substrat af CYP2C19) ved koncentrationer omtrent 100 gange højere end de observerede i plasma at steady-state værdier. Det er således usandsynligt at klinisk relevante interaktioner med CYP2C19 vil opstå. Ikke desto mindre skal der udvises forsigtighed ved brug i concomittant administration af lægemidler hvis disposition hovedsagelig er afhængig af disse isoenzymer og hvis det terapeutiske indeks er smalt. Der er ikke evidens for andre klinisk relevante interaktioner hos patienter der modtager andre hyppigt udskrevne lægemidler (f.eks. benzodiazepiner; barbiturater; NSAIDs så som diclofenalc, ibuprofen; paracetamol; furosemid; omeprazole). Kliniske interaktionsstudier med cimetidin og warfarin indikerer at samtidig administration af letrozol med disse lægemidler ikke resulterer i klinisk signifikant lægemiddelinteraktion, på trods af at cimetidin er en kendt hæmmer af en af cytochrome P450-isoenzymer er i stand til at metabolisere letrozol in vitro. Der er ingen klinisk erfaring indtil dato på brugen af letrozol i kombination med andre ikke cancer stoffer. 5.3 Samtidige behandlinger Patienten må ikke modtage HRT, bisphosphonater (undtagen for behandling af osteoporose) eller anden form for forsøgsmedicin under forsøgsperioden Patienterne må ikke modtage nogen form for SERMs eller AIs undtagen den protokolspecifiserede letrozol under forsøgsbehandlingen. 5.4 Udlevering af studiemedicin Studiemedicinen vil blive udleveret fra Novartis. Detaljer om udlevering af studiemedicin, medicinregnskab og compliance er beskrevet i Appendix Endepunkter og definitionen på behandlingssvigt 6.1 Studieendepunkter Primært endepunkt: Sygdomsfri overlevelse (DFS) er defineret som tiden fra randomisering til lokalt (inkl. Invasiv tilbagefald begrænset til brystet efter brystbevarende behandling), regional eller fjernrecidiv, kontralateral brystkræft, tilsynekomst af sekundær (ikke bryst) malignitet, eller død af en hvilket som helst årsag, uagtet hvad der kommer først. Tilsynekomst af DCIS eller LCIS enten ipsilateralt eller i det kontralaterale bryst bliver ikke betragtet som en hændelse for DFS (men bør rapporteres på follow up formularen (E)). Se sektion 6.3 for andre undtagelser Sekundære endepunkter:

18 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 18 Total overlevelse (OS) er defineret som tiden fra randomisering til død af en hvilken som helst årsag. Fjernrecidivfri overlevelse (DDFS) defineret som tid fra randomisering til et hvilken som helst tilbagefald eller metastatisk sygdom (for eksempel andet andre steder end lokalt i mastektomiarret /brystvæg /huden, ipsilaterale bryst i tilfælde af brystbevarende operation, ipsilaterale axil og interne mammaria lymfeknuder), sekundær (ikke bryst) malignitet, eller død af en hvilken som helst årsag uanset hvilket der kommer først. Brystkræft frit interval (BCFI) defineret som tid fra randomisering til lokal (inkl. tilbagefald begrænset til bryst efter brystbevarende behandling), regional eller fjernrecidiv, eller kontralateral brystkræft. Tilsynekomst af DCIS eller LCIS enten i det ipsilaterale eller i det kontralaterale bryst er ikke at betragte som en BCFI hændelse, men skal rapporteres på follow up formularen (E). Lokalisation for første DFS tilbagefald. Sekundær (ikke bryst) malignitet. Dødsfald uden forudgående cancersygdom. Bivirkninger 6.2 Diagnosticering af hændelser Tidspunktet for behandlingssvigt afhænger af tilsynekomst af metastaserende sygdom som kan klassificeres som enten suspekt eller acceptabelt. Under alle omstændigheder, skal dette specificeres og rapporteres. Acceptabel tilsynekomst af behandlingssvigt afhængigt af lokalisationen som defineret nedenfor. Enhver hændelse som ikke er inkluderet i denne sektion, er at betragte som uacceptabelt og som evidens for tilbagefald af sygdom. Behandlingssvigt inkluderer: lokalt, regionalt, kontralaterale bryst og fjernrecidiv, sekundær (ikke bryst), og død uden tilbagefald af sygdom. Histologisk bekræftelse af cytologisk evidens på tilbagefald anbefales på nemt tilgængelige læsioner. Dato for behandlingssvigt er tidspunktet for tilsynekomst at første suspekte læsion, eller metastaser. Alle hændelser beskrevet nedenfor skal noteres på follow up formularen (E) Lokal recidiv Lokal recidiv er defineret som tilbagefald i en hvilken som helst bløddel af ipsilaterale, bevarede bryst eller brystvæg, mastektomi ar, og/eller hud (regio mammaria). Acceptabelt recidiv i bevarede bryst: positiv cytologi eller histologi.

19 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 19 Acceptabelt tilbagefald i brystvæg, mastektomiar, og/eller hud: positiv cytologi eller histologi eller tilsynekomst af ny læsion (ved CT eller MRI) uden tegn på indlysende benign ætiologi. Suspekt: en synlig eller palpabel læsion. Tilstedeværelse af DCIS eller LCIS enten ipsilateralt eller i kontralaterale bryst betragtes ikke som et BCFI hændelse, men bør noteres på follow up formularen (E) Regionalt tilbagefald Regionalt tilbagefald defineres som tumor tilbagefald i ipsilaterale axillære lymfeknuder, ekstranodalt bløddelsvæv i ipsilaterale axil, ipsilaterale interne mammaria lymfeknuder, og eller ipsilaterale supraclavikulære lymfeknuder. Acceptabelt: positiv cytologi eller histologi eller tilsynekomst af ny læsion bedømt ved CT eller MRI uden tegn på benign ætiologi. Suspekt: En synlig eller palpabel læsion Tilbagefald i kontralaterale bryst Acceptabel: positiv cytologi eller histologi. Suspekt: En synlig eller palpabel læsion, mistanke om recidiv ved mammografi, ultralyd, eller MRI. Tilsynekomst af DCIS eller LCIS i kontralaterale bryst er ikke at betragte som DFS Fjernrecidiv Tumorer i alle områder andre end de ovenfor definerede betragtes som fjernrecidiv. Følgende kriterier gælder her: Knoglemarv Acceptabelt: positiv cytologi, aspiration, eller biopsi. Suspekt: Uforklaret nedsat blodtælling og/eller leuko-erythroblastisk blodbillede Lunge Acceptabelt: Positiv cytologi eller histologi eller positiv CT eller MRI uden åbenlys benign ætiologi eller tegn på progressiv sygdom. (Progressiv sygdom defineres ved to på hinanden følgende røntgenbilleder (minimum 4 ugers mellemrum), hvoraf det sidste viser tegn på forværring af sygdom.) Suspekt: Ny radiologisk læsion (ER) Pleura

20 Letrozole Extension - SOLE) V1.2 06juli07 20 Acceptabel: Positiv cytologi eller histologi Suspekt: Ny pleural effusion Knogler Acceptabelt: Positiv cytologi eller histologi eller positiv røntgen, MRI, eller CT, en knoglescintigrafi med nye multiple læsioner og ingen tydelig benign ætiologi. Suspekt: Skelletale symptomer eller positive scanninger som kun viser en ny læsion (indtil den er bekræftet på anden vis) Lever Acceptabelt: positiv cytologi eller histologi, eller positiv CT eller MRI uden åbenbar benign ætiologi, eller tegn på progressiv sygdom ved ultralyd. (Progressiv sygdom i dette tilfælde konfirmeret ved to på hinanden efterfølgende ultralydsscanninger hvoraf den sidste viser forværring af sygdom). Suspekt: en af to følgende: Hepatomegali ved objektiv undersøgelse, tvivlsom ultralydsscanning eller abnorme leverfunktionsundersøgelser Centralnerve systemet Acceptabelt: positiv cytologi eller histologi. Positiv MRI eller CT hvis der klinisk er tegn på mistanke om metastaser. Suspekt andre kliniske fund som giver mistanke om denne diagnose Fjernt liggende lymfeknuder Acceptabelt: positiv cytologi eller histologi, eller forstørrede lymfeknuder set på CT eller MRI, eller progressiv sygdom ved objektiv undersøgelse uden åbenlyse tegn på benign ætiologi. Suspekt: tilsynekomst af forstørrede lymfeknuder ved objektiv undersøgelse Andre steder Acceptabelt: positiv cytologi eller histologi eller tegn på progressiv sygdom, hvis der kun er brugt indirekte diagnosemetoder (f.eks., røntgen). Suspekt: Klinisk eller radiologisk tilsynekomst af tegn på tumor. 6.3 Øvrige hændelser Sekundære (ikke bryst) malignitet Ethvert positivt tegn på diagnosticeret sekundær (ikke bryst) malignitet anden end basalcelle eller planocllulært carcinom på huden, cervical carcinoma in situ, eller blære carcinoma in situ betragtes

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft visitation, undersøgelse, behandling og efterkontrol Oktober 1999 Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital Indhold Indledning... 4 Opdateringer...

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

6 Medicinsk behandling

6 Medicinsk behandling 6 Medicinsk behandling 6.1 Udvælgelse til systemisk behandling 6.1.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode

Læs mere

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d.

Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d. Cancer Mammae Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d. Af: Niels Kroman, dr. med. Claus Kamby, dr. med. Gosia Tuxen, ph.d. Henrik L. Flyger, ph.d.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk Reager på alvorlige og uventede bivirkninger www.meldenbivirkning.dk Hvad sker der, når jeg melder en bivirkning? Hvordan melder jeg bivirkninger? Hvilke bivirkninger skal jeg melde? Hvorfor skal jeg melde

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere