Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2010"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Telefon

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 8 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Arbejdskraftreserven i kommunerne UDVIKLINGEN I UNGELEDIGHEDEN Ungeledigheden i kommunerne UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆRSFORLØB UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN - LEDIGE MED MERE END 40 UGERS LEDIGHED RETTIDIGHEDEN I INDSATSEN Kontaktforløbet Kontaktforløbet i jobcentrene Aktiveringsindsatsen Aktiveringsindsatsen i jobcentrene Aktiveringsgraden Tidlig indsats RESULTATER AF DEN ETNISKE INDSATS AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOBCENTRENE 61 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

3 1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i for 3. kvt Hovedvægten ligger på ministerens tre mål: Begrænsning af arbejdskraftreserven Reduktion af sygedagpengeforløb over 26 uger Begrænsning af antal unge ydelsesmodtagere Resultaterne af indsatsen i 3. kvt skal ses i lyset af en mindre opbremsning i ledighedsstigningen. Såvel bruttoledigheden (inkl. aktiverede) som nettoledigheden (ekskl. aktiverede) er steget mindre i det seneste år (september september 2010) end ved seneste status i juni 2010 (juni juni 2010). Der har således også været et fald for både brutto- og nettoledigheden siden juni 2010, jf. nedenfor. Bruttoledigheden er steget mere end nettoledigheden. Det betyder, at jobcentrene har øget aktiveringsomfanget, og antallet af aktiverede er således steget med knap 43 pct. i det seneste år. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Bruttoledigheden er steget med knap 21 pct. fra september 2009 til september 2010, så der i september 2010 er knap bruttoledige i. Det er godt færre end ved seneste status i juni Stigningen i bruttoledigheden er større for dagpengemodtagere (25,3 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (10,9 pct.) 2. Antallet af aktiverede er således steget mere for dagpengemodtagere (79 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (7,4 pct.). Nettoledigheden (ekskl. aktiverede) I samme periode er nettoledigheden steget med 12,6 pct. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem /Ishøj og /Dragør figurerer som og. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 2 Ift. kontant- og starthjælpsmodtagere skal man være opmærksom på, at implementeringen af den nye matchmodel i april 2010 har medført en anden fordeling af matchgrupperne end tidligere. Tendensen er en faldende andel i matchgruppe 1 og til dels 2, og en stigning i matchgruppe 3.

4 I september 2010 er det samlede antal nettoledige i , svt. en ledighedsprocent på 3,9. Det er godt færre end ved seneste status i juni Nettoledigheden fra september 2009 til september 2010 er stort set steget lige meget for dagpengemodtagere (12,2 pct.) og for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (13,9 pct.). Tidligere var stigningen markant højere for dagpengemodtagere. Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse 3 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i i 3. kvt er steget med (svt. en stigning på 3,1 pct.) siden 3. kvt. 2009, jf. tabel 1. Antallet er faldet siden seneste status i juni Der er nu i alt personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Antallet af a-dagpengemodtagere (brutto) er steget med 24,9 pct. Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (brutto) er steget med 2,7 pct., mens indsatsklare og midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere (brutto) er steget med 14,4 pct. Modsat er personer på sygedagpenge, personer i revalidering/forrevalidering samt på førtidspension faldet med henholdsvis 4,3 pct., 3,9 pct. og 0,8 pct. fra 3. kvt til 3. kvt Endelig er antallet af personer på efterløn faldet med 7,7 pct. Samlet er 19,7 pct. af den årige befolkning i på offentlig forsørgelse i 3. kvt Andelen er 4,7 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. 23,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 18,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsregionen. Begge regioner har haft en stigning fra 3. kvt til 3. kvt Stigningen har været størst i Region Sjælland. Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i, 3. kvt kvt Her måles på alle offentlige forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. 4/63

5 Antal Udvikling 3. kvt kvt 2010 Andel af årige Antal personer på offentlig forsørgelse, årige, 2. kvt kvt 2010 Antal Procent 3. kvt kvt 2010 Arbejdsløshedsdagpenge (incl. aktiverede) ,9% 2,5% 3,1% Kontant- og starthjælp, match 1 (incl. aktiverede) ,7% 1,3% 1,3% Kontant- og starthjælp, match 2-3 (incl. aktiverede) ,4% 2,1% 2,4% Sygedagpenge ,3% 2,1% 2, Revalidering og forrevalidering ,9% 0,3% 0,3% Flexjob ,8% 1,1% 1,1% Ledighedsydelse ,1% 0,3% 0,3% Førtidspension ,8% 6,1% 6, Introduktionsydelse ,9% 0, 0,1% Efterløn ,7% 3,3% 3,1% I alt ,1% 19,2% 19,7% årige i befolkningen ,5% Region Sjælland ,7% 22,6% 23,3% Region Hovedstaden ,2% 18,2% 18,6% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM (efterløn) og Danmarks Statistik (befolkning) samt egne beregninger. 5/63

6 Udviklingen i ledigheden i kommunerne Der er store geografiske forskelle i udviklingen i ledigheden i fra september 2009 til september 2010, jf. figur 1 og figur 2. I er nettoledigheden (ekskl. aktiverede) faldet med 10,8 pct. fra september 2009 til september 2010, mens den er steget med 36,6 pct. i. 6 kommuner har oplevet et fald i nettoledigheden, mens 38 kommuner har haft en stigning. Alle kommuner har haft en stigning i bruttoledigheden (inkl. aktiverede). har den laveste stigning (7,3 pct.), mens har den højeste på 38,5 pct. Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de store geografiske forskelle i ledighedsudviklingen, og i lyset af store forskelle i ledighedsniveauerne. har en bruttoledighedsprocent på 2,7 mens har en bruttoledighedsprocent på 8,2. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt i de enkelte kommuner. Figur 1. Udviklingen i nettoledigheden (ekskl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, sep sep ,6% ,6% ,8% -2 Guldborgsund Frederikssund Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Kilde: Danmarks Statistik. 6/63

7 Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, sep sep % 4 38,5% 35% 3 25% 2 20,9% 15% 1 7,3% 5% Guldborgsund Frederikssund Høje-Taastr. Lyng.-Taarb. Kilde: Jobindsats.dk. 7/63

8 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 3. kvt er følgende: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven i er steget 20,7 pct. fra september 2009 til september Ved udgangen af september 2010 er der personer i arbejdskraftreserven i. Der har været et fald siden seneste status i juni Målet er max ved udgangen af december Regionen opfylder dermed pt. det fastlagte mål. Målet forventes også opfyldt i december Arbejdskraftreserven udgør 2,4 pct. af arbejdsstyrken i. Alle kommuner bortset fra - har en stigning for dagpengemodtagere, mens 24 jobcentre har en stigning for kontant- og starthjælpsmodtagere. Stigningen i arbejdskraftreserven er på niveau med stigningen i bruttoledigheden i det seneste år. Stigningen i arbejdskraftreserven i er under stigningen på landsplan (23,8 pct.). Ungeledigheden: Antallet af unge (18-29 år) ydelsesmodtagere er steget 14,5 pct. fra september 2009 til september Ved udgangen af september 2010 er der unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i. Der har været et fald siden seneste status i juni Målet er max unge ved udgangen af december Regionen opfylder dermed pt. det fastlagte mål. Målet forventes også opfyldt i december Unge ydelsesmodtagere udgør 7,9 pct. af den unge befolkning i. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel unge på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland, og. 41 kommuner har et stigende antal unge dagpengemodtagere, mens 38 jobcentre har et stigende antal øvrige ydelsesmodtagere. Stigningen i antal unge ydelsesmodtagere i er lidt højere end stigningen på landsplan (10,8 pct.). 8/63

9 Sygedagpengeområdet: Det samlede antal sygedagpengeforløb er faldet med 3,7 pct. fra august 2009 til august Samtidig er antallet af langvarige forløb faldet og mere end det generelle sygefravær. Forløb over 26 uger er faldet med 4,2 pct., mens forløb over 52 uger er faldet med 8,9 pct. 4. Ultimo august 2010 er der sygefraværsforløb over 26 uger i. Der har været et fald siden seneste status i juni Målet er max forløb over 26 uger i december Regionen er et stykke fra målet. Målet forventes heller ikke opfyldt i december Sygedagpengemodtagere udgør 3,7 pct. af arbejdsstyrken i. Også her er der en klar tendens til, at andelen er større i regionens yderområder end i de nordsjællandske kommuner. 19 kommuner har et fald i antal forløb over 26 uger. Faldet i forløb over 26 uger i er lidt større end faldet i hele landet (-3,5 pct.). Den etniske indsats: Andelen af personer fra ikke-vestlige lande på dagpenge-, kontant- eller starthjælp er steget med 1,4 procentpoint fra 3. kvt til 3. kvt (rl. år). 13,8 pct. af nydanskerne i er på dagpenge-, kontant- eller starthjælp i 3. kvt Rettidigheden i indsatsen for dagpengemodtagere, juni : Rettidigheden for dagpengemodtagere er ikke opfyldt. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 85 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 70 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering ligger på 82 pct. Målet på alle områder for dagpengemodtagere er 90 pct. 4 Tallene for forløb over 26 og 52 uger kan ikke helt sammenlignes, da forløb over 26 uger måles fra 1. sygefraværsdag (dvs. inkl. den arbejdsgiverbetalte periode) og samtidig måles på alle forløb (dvs. inkl. afsluttede). Forløb over 52 uger måles fra første sygedagpengedag, dvs. efter 3 ugers sygefravær. 5 Der findes pt. ikke nye tal for rettidigheden og afsnittet er dermed identisk med afsnittet i seneste statusrapport fra juni Derudover kan rettidigheden være påvirket af implementeringen af den nye matchmodel ultimo april 2010, da det har medført en række IT-mæssige problemer. 9/63

10 Rettidigheden for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, juni : Rettidigheden for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er ikke opfyldt for to målinger, mens den er opfyldt for en måling. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 79 pct. Målet er 90 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 74 pct. Målet er 80 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering ligger på 81 pct. Målet er 80 pct. - dvs. opfyldt. Rettidigheden for ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, juni : Rettidigheden for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er ikke opfyldt. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 79 pct. Målet er 90 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 56 pct. Målet er 75 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering af ligger på 63 pct. Målet er 75 pct. Tidlig indsats i perioden januar juli 2010: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontant- og starthjælpsmodtagerne end dagpengemodtagerne. 74,2 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måned i perioden januar - juli 2010, mens det kun gælder for 26,6 pct. af dagpengemodtagerne. 42 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måned i perioden januar - juli 2010, mens det gælder for 5,6 pct. af dagpengemodtagerne. Antal personer på offentlig forsørgelse: Antallet er steget med 3,1 pct. fra 3. kvt til 3. kvt I alt personer er på offentlig forsørgelse i 3. kvt. 2010, svt. 19,7 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er afgørende, at den aktive linje udvikles - også for dagpengemodtagere - så indsatsen bidrager til at borgerne ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. I lyset af resultaterne efter 3. kvartal 2010 bør jobcentrene fortsat fokusere på: Ungeindsatsen hvor der især skal være øget fokus på, at de unge får en ordinær uddannelse. 10/63

11 Fortsat begrænsning af tilgangen til arbejdskraftreserven mhp. forebyggelse af langtidsledighed bl.a. via øget fokus på tidlig indsats for dagpengemodtagere. Nedbringelse af langvarige sygedagpengeforløb regionen er et stykke fra målet for Fortsat fokus på rettidighed i indsatsen Fokus på korrekt anvendelse af den nye matchmodel Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I nedenstående status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise stigninger kan udtrykke forholdsvis små absolutte stigninger især i de små jobcentre. 11/63

12 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Antallet af personer i arbejdskraftreserven i er ved udgangen af september 2010, svarende til 2,4 pct. af arbejdsstyrken. Ift. september 2009 har der været en stigning i arbejdskraftreserven på personer, svarende til en stigning på 20,7 pct., jf. figur 3. Målet er max (svt. en stigning på max. 7,6 pct.) ved udgangen af december 2010, og regionen ligger dermed under det fastlagte maksimum 6 - dvs. målet er pt. opfyldt. Arbejdskraftreserven er faldet siden juni 2010, hvor regionen lå på niveau med målet. Stigningen i arbejdskraftreserven (20,7 pct.) er stort set på niveau med stigningen i den bruttoledigheden (20,9 pct.) i det seneste år. Der har været en større stigning for dagpengemodtagere (37,6 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (2,8 pct.) i arbejdskraftreserven i. Det samme gør sig gældende i de tre andre beskæftigelsesregioner. Stigningen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere (37,6 pct.) i er større end stigningen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere (25,3 pct.). Omvendt er stigningen i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere (2,8 pct.) mindre end stigningen i bruttoledigheden for kontant- og starthjælpsmodtagere (10,9 pct.) Figur 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i beskæftigelsesregionerne, sep sep ,7% 37,6% 27,3% 38, 20,7% 27,2% 30, 49,5% 23,8% 38,9% 2,8% 0,6% 1,8% -3,7% 1,2% -1 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 6 Målet blev justeret på RBR-mødet den 22. marts /63

13 Ser man på arbejdskraftreservens andel af det samlede antal ledige ultimo september 2010, er andelen højere i (39,1 pct.) end i de tre andre beskæftigelsesregioner, jf. figur 4. Det skyldes primært en højere andel blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne. Andelen er lavere end andelen ved seneste status i juni Figur 4. Andel ledige i arbejdskraftreserven ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, sep ,1% 31,8% 58, 33,3% 30,2% 51,7% 33,7% 30,8% 50,9% 35,1% 31,2% 53,3% 36,5% 31,2% 55,7% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven). I har Region Sjælland (20,7 pct.) oplevet en lidt højere stigning i den samlede arbejdskraftreserve end Region Hovedstaden (17,3 pct.). Det skyldes, at Sjællandsregionen har haft en markant højere stigning blandt dagpengemodtagere end Hovedstadsregionen, jf. figur 5. Bruttoledigheden er samtidig steget mere i Region Sjælland (22,4 pct.) end i Hovedstaden (20,3 pct.). Det skyldes en højere stigning i antal aktiverede i Region Sjælland (52,6 pct.) end i Hovedstaden (37,9 pct.). 13/63

14 Figur 5. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de to regioner i, sep sep ,1% 4 37,6% 3 31,4% 29,5% 2 20,7% 17,3% 1 2,8% 3,2% Hovedstaden Sjælland 1,5% I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Fortsat mange nydanskere fra ikke-vestlige lande i arbejdskraftreserven Ligesom ved seneste status i juni 2010 er der også i september 2010 en højere stigning i arbejdskraftreserven for efterkommere fra ikke-vestlige lande (33,9 pct.) end for personer med dansk oprindelse (24,9 pct.) siden september Indvandrere fra ikke-vestlige lande (4,6 pct.) har fortsat en mindre stigning i arbejdskraftreserven fra september 2009 til september 2010, jf. tabel 2. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er dog fortsat overrepræsenteret i arbejdskraftreserven. De udgør 20,7 pct. af arbejdskraftreserven i, hvilket er højere end gruppens andel af befolkningen over 16 år (9,1 pct.). Samtidig er gruppens andel af arbejdskraftreserven i fortsat højere end andelen på landsplan (15,7 pct.). Alle etniske grupper har oplevet et fald i arbejdskraftreserven siden seneste status i juni /63

15 Tabel 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på etnicitet, sep. 09 sep. 10 Hele Landet Procentvis udv. Procentvis udv. sep-09 sep-10 sep-09 sep-10 sep-09 sep-10 sep-09 sep-10 Personer med dansk oprindelse ,9% ,3% Indvandrere fra vestlige lande ,9% ,5% Efterkommere fra vestlige lande ,4% ,2% Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,6% ,4% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,9% ,4% I alt ,7% ,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Fortsat flere mænd end kvinder i arbejdskraftreserven Der er fortsat flere mænd end kvinder i arbejdskraftreserven, og det gælder både i og på landsplan, jf. tabel 3. Mændenes andel af arbejdskraftreserven er stort set identisk i (58,0 pct.) og i hele landet (58,3 pct.). Andelen er steget en smule siden seneste status i juni Samtidig har mændene både i og på landsplan oplevet en markant højere stigning i arbejdskraftreserven end kvinderne. I er kvinders bruttoledighed (24,3 pct.) dog steget mere end mændenes (18,3 pct.). Endelig er arbejdskraftreserven for begge køn faldet siden seneste status i juni Tabel 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på køn, sep. 09 sep. 10 Hele landet Procentvis sep-09 sep-10 udvikling sep-09 sep-10 Procentvis udvikling Kvinder ,9% Mænd ,1% ,7% 31,2% I alt ,7% ,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 3.1 Arbejdskraftreserven i kommunerne Udviklingen i arbejdskraftreserven fra september 2009 til september 2010 varierer betydeligt mellem kommunerne i fra en stigning på 1,6 pct. i til en stigning på 81,7 pct. i, jf. figur 6. 15/63

16 Alle kommuner har oplevet en stigning, og udviklingen fra de seneste statusrapporter er dermed fortsat dog med lidt lavere stigningstakter. Figur 6. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de enkelte kommuner i, sep. 09 sep ,7% ,7% 1 1,6% Høje-Taastr. Guldborgsund Lyng.-Taarb. Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Boks 1. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste procentvise stigninger i arbejdskraftreserven, sep sep De 10 kommuner med største procentvise stigninger i arbejdskraftreserven 1. (81,7 pct.) 2. (71,8 pct.) 3. (60,1 pct.) 4. (46,3 pct.) 5. (46,2 pct.) 6. Frederikssund (45,1 pct.) 7. (44,3 pct.) 8. (42,7 pct.) 9. (38,6 pct.) 10. (37,1 pct.) De 10 kommuner med mindste procentvise stigninger i arbejdskraftreserven 1. (1,6 pct.) 2. (3,3 pct.) 3. (3,6 pct.) 4. (4,4 pct.) 5. (9,2 pct.) 6. (10,9 pct.) 7. (11,7 pct.) 8. Høje-Taastrup (11,9 pct.) 9. (13,2 pct.) 10. (14,8 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindste stigninger ved seneste status i juni Stigningerne blandt de 10 kommuner med de største stigninger er lavere end ved seneste status i juni Det samme gælder kommuner med mindst stigninger. Udviklingstendenserne fra seneste status i juni 2010 er dermed fortsat. 16/63

17 Der er en del gengangere blandt kommuner med hhv. største og mindste stigninger fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 1. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Samtidig med store forskelle i udviklingen i arbejdskraftreserven er der også forskelle i arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 7. har den laveste andel på 0,9 pct. af arbejdsstyrken, mens har den højeste med 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Andelen for er 2,4 pct. Andelen er faldet siden seneste status i juni Figur 7. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner i, sep % 4% 3,7% 3% 2,4% 2% 0,9% 1% Lyng.-Taarb. Frederikssund Guldborgsund Høje-Taastr. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). 17/63

18 Boks 2. Oversigt over de 9/10 kommuner med hhv. største og mindste arbejdskraftreserveandele af arbejdsstyrken, sep De 10 kommuner med størst andele 1. (3,7 pct.) 2. (3,3 pct.) 3. (3,2 pct.) 4. (3,0 pct.) 4. Høje-Taastrup (2,8 pct.) 6. (2,7 pct.) 7. (2,6 pct.) 7. (2,6 pct.) 7. (2,6 pct.) De 10 kommuner med mindst andele 1. (0,9 pct.) 2. (1,0 pct.) 3. (1,1 pct.) 4. (1,2 pct.) 4. (1,2 pct.) 4. (1,2 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (1,4 pct.) 7. (1,4 pct.) 9. (1,5 pct.) 9. (1,5 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i juni Andelene blandt de 10 kommuner med størst andele er lavere end ved seneste status i juni Det samme gælder kommuner med mindst andele. Alle kommuner med størst og mindst andele bortset fra og - er gengangere fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 2. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at arbejdskraftreserven udgør en noget større andel af arbejdsstyrken i regionens udkantskommuner og kommuner på den københavnske vestegn end i kommuner nord for samt i området omkring. Endelig er der ikke et entydigt mønster i sammenhængen mellem udvikling og andele, jf. figur 8. 18/63

19 Figur 8. Sammenhæng mellem udvikling i arbejdskraftreserven (sep. 09 sep. 10) og arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken (sep. 10) 9 Udviklingen i arbejdskraftreserven, sep sep C A Gribs kov 0, 0,5% 1, 1,5% 2, 2,5% 3, 3,5% 4, Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken, sep D B Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i juni 2010: Gruppe A, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er mindre end (eller på niveau med) stigningen i. Det gælder 11 kommuner:,, Guldborgsund,,,,,,, og. Gruppe B, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er mindre end stigningen i. Det gælder 7 kommuner:,,, Høje-Taastrup,, og. Gruppe C, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er større end i. Det er den største gruppe, som omfatter 19 kommuner:,,,, Frederikssund,,,,,,,,,,,,, og. 19/63

20 Gruppe D, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven også er større end stigningen i. Det gælder 7 kommuner:,,,,, og. Forskelle mellem forsørgelsestyperne Antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget i alle kommuner bortset fra - fra september 2009 til september har haft den største stigning på 93,8 pct., mens har haft et fald på 1,6 pct., jf. figur 9. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget i 24 kommuner, mens antallet er faldet i 20 kommuner. har haft den største stigning på 130,4 pct., mens har oplevet det største fald på 37 pct. Figur 9. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i, sep sep Udviklingen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere B A Udviklingen i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. C D Gribs kov Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i juni 2010: Gruppe A, hvor stigningen for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 20/63

21 9 kommuner:,,, Høje-Taastrup,,,, og. Gruppe B, hvor stigningen for dagpengemodtagere er højere end stigningen i, og stigningen for kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 13 kommuner:,,, Guldborgsund,,, Lyngby-Taarbæk,,,,, og. Gruppe C, hvor stigningen blandt dagpengemodtagere er mindre end stigningen i, og stigningen blandt kontant- og starthjælpsmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 8 kommuner:,,,,,, og. Gruppe D, hvor stigningen blandt både dagpengemodtagere og kontantog starthjælpsmodtagere er højere end stigningen i. Det er den største gruppe, som omfatter 14 kommuner:,, Frederikssund,,,,,,,,,, og. Matchkategorier for kontant- og starthjælpsmodtagere Det er kun jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der indgår i arbejdskraftreserven. Udviklingen i arbejdskraftreserven for denne gruppe kan derfor hænge sammen med, hvor stor en andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere udgør af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 10 (nedenfor) angiver derfor andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i 3. kvt Der er stor forskel på andelen, hvor har en andel på 18,5 pct., mens har en andel på 46,9 pct. Andelen i er 35,3 pct. Andelen af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i er faldet en smule siden 2. kvt /63

22 Figur 10. Andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere i kommunerne i, 3. kvt % 4 35% 46,9% 35,3% 3 25% 18,5% 2 15% 1 5% Guldborgsund Høje-Taastr. Lyng.-Taarb. Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og starthjælp og egne beregninger. Der er en vis tendens til, at jobcentre med en høj andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere også har en højere stigning i arbejdskraftreserven for denne gruppe end gennemsnittet for. Samtidig er der en vis tendens til, at jobcentre med en lav andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere også har en lavere stigning i arbejdskraftreserven for denne gruppe end gennemsnittet for. 22/63

23 4. UDVIKLINGEN I UNGELEDIGHEDEN Antallet af unge ydelsesmodtagere i er steget med 14,5 pct. fra september 2009 til september Ultimo september 2010 er der unge ydelsesmodtagere, hvoraf (67,4 pct.) er kontanthjælps-, starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtagere. Andel modtagere af disse ydelser er svagt faldende. Målet i kontrakten er max (svt. en stigning på max. 7,7 pct.) ved udgangen af december 2010, og regionen ligger dermed under det fastlagte maksimum - dvs. målet er pt. opfyldt. Antallet af unge ydelsesmodtagere er faldet siden juni 2010, hvor regionen lå over målet. Stigningen for dagpengemodtagere (24,2 pct.) i er mere end dobbelt så høj som stigningen for øvrige ydelsesmodtagere (10,3 pct.). Figur 11. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) i beskæftigelsesregionerne, sep sep % 24,2% 2 15% 1 5% 14,5% 10,3% 7,6% 6,9% 5,7% 5,8% 1,9% 8,7% 13,4% 11,7% 10,3% 10,8% 9,6% 9,4% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt A-dagpenge Kontanthjælp mv. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger Stigningen blandt unge ydelsesmodtagere i er ligesom ved seneste status i juni højere end stigningen i de andre beskæftigelsesregioner, jf. figur 11. Flest unge mænd på offentlig forsørgelse I og Syddanmark har mænd fortsat haft en højere stigning end kvinder, mens kvinder har haft den højeste stigning i Midtjylland og Nordjylland, jf. tabel 4. I er stigningen blandt mænd 15,8 pct. mod 13 pct. for kvinder forskellen mellem de to køn bliver fortsat mindre. 23/63

24 I er stigningen for begge køn størst blandt dagpengemodtagerne, mens det kun gælder for kvinder i de tre andre beskæftigelsesregioner. Tabel 4. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) opgjort på køn, sep sep Kvinder Mænd I alt Dagpengemodtagere Øvrige ydelsesmodtagere I alt Dagpengemodtagere Øvrige ydelsesmodtagere 13, 26,6% 7,9% 15,8% 22,3% 12,7% Midtjylland 10,3% 16,1% 7,5% 3,7% -2, 7,8% Nordjylland 8,7% 12,4% 6,9% 3,3% -4,4% 10,9% Syddanmark 9,7% 22, 5,3% 10,9% 5,5% 14,6% Hele landet 11,2% 21, 7,1% 10,4% 8, 11,9% Kilde: Jobindats.dk Ministerens mål og egne beregninger. I september 2010 er der (svt. 48 pct.) unge kvindelige ydelsesmodtagere i mod mænd. Kvinders andel er stigende. Begge køn har haft et fald siden seneste status i juni 2010 faldet er størst for mænd. Jobklarhed Den største gruppe er jobklare unge, som udgør 62,6 pct. af det samlede antal unge ydelsesmodtagere andelen er faldet siden seneste status i juni Stigningen blandt unge ydelsesmodtagere er dog størst for gruppen af midlertidigt passive (173 pct.) dvs. for gruppen længst væk fra arbejdsmarkedet, jf. tabel 5 7. Tabel 5. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere opgjort på arbejdsmarkedsparathed, sep sep Antal Antal Udvikling Andel september 2009 september 2010 september 2009 september 2010 september 2010 Match 1: Jobklar ,2% 62,6% Match 2: Indsatsklar ,2% 25,9% Match 3: Midlertidig passiv ,1% 9,7% Matchkategori i alt ,5% 100, Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Unge nydanskere udgør fortsat en høj andel af unge ydelsesmodtagere Unge indvandrere fra ikke-vestlige lande har haft en lavere stigning (9,5 pct.) end unge med dansk baggrund (14,6 pct.), mens efterkommere har haft en højere stigning (27,3 pct.). Den samlede gruppe af nydanske unge i er fortsat overrepræsenteret (20,1 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,2 pct.). Gruppen udgør en større andel i end i hele landet (16,0 pct.). Alle etniske grupper har oplevet et fald siden seneste status i juni En del af stigningen skyldes dog implementeringen af den nye matchmodel ultimo april Den nye model har i en række jobcentre ført til en stigende andel i matchgruppe 3. 24/63

25 Tabel 6. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere opgjort på etnicitet, sep sep Hele landet Antal Antal september 2009 september 2010 Udvikling i pct. september 2009 september 2010 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse ,6% ,1% Indvandrere fra vestlige lande ,7% ,1% Efterkommere fra vestlige lande ,2% ,9% Indvandrere fra ikkevestlige lande ,5% ,3% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,3% ,7% Herkomst i alt ,5% ,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. 4.1 Unge ydelsesmodtagere i kommunerne Alle kommuner har haft en stigning i antal unge ydelsesmodtagere, jf. figur 12. Udviklingen varierer fra en stigning på 0,9 pct. i til en stigning på 47,4 pct. i. Figur 12. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) i kommunerne i, sep sep % 45% 47,4% 35% 25% 15% 14,5% 5% 0,9% -5% Guldborgsund Lyng.-Taarb. Frederikssund Høje-Taastr. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. 25/63

26 Boks 3. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste procentvise stigninger i unge ydelsesmodtagere, sep sep De 10 kommuner med største procentvise stigninger i unge ydelsesmodtagere 1. (47,4 pct.) 2. (39,0 pct.) 3. (34,2 pct.) 4. (33,3 pct.) 5. (32,6 pct.) 6. (31,7 pct.) 7. (30,9 pct.) 8. (29,0 pct.) 9. (25,7 pct.) 10. (25,6 pct.) De 10 kommuner med mindste procentvise stigninger i unge ydelsesmodtagere 1. (0,9 pct.) 2. (3,3 pct.) 3. (4,4 pct.) 4. (5,2 pct.) 5. (5,9 pct.) 6. (6,5 pct.) 7. (8,2 pct.) 8. (9,1 pct.) 9. (10,7 pct.) 10. (11,1 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindste stigninger ved seneste status i juni Stigningerne blandt de 10 kommuner med de største stigninger er mindre end ved seneste status i juni Det samme gælder kommuner med mindst stigninger. Tendensen fra seneste status i juni 2010 er dermed fortsat. Samtidig er der også her en del gengangere i de to grupper ift. seneste status i juni markeret med hhv. rød og grøn i boks kommuner har oplevet en stigning blandt dagpengemodtagere, mens 38 kommuner har oplevet en stigning blandt øvrige ydelsesmodtagere, jf. figur 13. Der er dog store variationer mellem kommunerne især blandt dagpengemodtagere, hvor har oplevet et fald på 4,3 pct., mens har oplevet en stigning på 94,9 pct. For øvrige ydelsesmodtagere går spændet fra et fald på 10,2 pct. i til en stigning på 46,0 pct. i. 26/63

27 Figur 13. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) opgjort på ydelsestype i kommunerne i, sep sep Kontant- og starthjælpsmodtager C A D B Dagpengemodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i juni 2010: Gruppe A, hvor stigningen for både dagpengemodtagere og øvrige ydelsesmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 4 kommuner:,, og. Gruppe B, hvor stigningen for dagpengemodtagere er højere end stigningen i, og stigningen for øvrige ydelsesmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 11 kommuner:,,, Guldborgsund,, Lyngby-Taarbæk,,,, og. Gruppe C, hvor stigningen blandt dagpengemodtagere er mindre end stigningen i, og stigningen blandt øvrige ydelsesmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 14 kommuner:,,,,,,, Høje- Taastrup,,,,, og. Gruppe D, hvor stigningen blandt både dagpengemodtagere og øvrige ydelsesmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 15 kommuner:,, Frederikssund,,,,,,,,,,, og. 27/63

28 Andel unge på offentlig forsørgelse Andel unge på offentlig forsørgelse varierer fortsat meget kraftigt mellem kommunerne, jf. figur 14. Således varierer andelen fra 4,0 pct. af den årige befolkning i Lyngby-Taarbæk til hele 15,7 pct. af den årige befolkning på. Figur 14. Unge ydelsesmodtageres (18-29 år) andel af den årige befolkning i de enkelte kommuner i (pct.), sep % 16% 15,7% 14% 12% 1 8% 7,9% 6% 4, 4% 2% Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Frederikssund Guldborgsun Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Boks 4. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste andele unge ydelsesmodtagere, sep De 10 kommuner med størst andele unge ydelsesmodtagere 1. (15,7 pct.) 2. (15,5 pct.) 3. (13,0 pct.) 4. (12,4 pct.) 5. (12,3 pct.) 6. (12,2 pct.) 7. (12,1 pct.) 8. (11,8 pct.) 9. Guldborgsund (11,4 pct.) 10. (11,2 pct.) De 10 kommuner med mindst andele unge ydelsesmodtagere 1. Lyngby-Taarbæk (4,0 pct.) 2. (4,2 pct.) 3. (4,3 pct.) 4. (4,7 pct.) 5. (4,8 pct.) 6. (6,0 pct.) 6. (6,0 pct.) 8. (6,3 pct.) 9. (6,9 pct.) 10. (7,4 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i juni /63

29 Stort set alle kommuner i de to grupper lå i den tilsvarende gruppe ved seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 4. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel af unge på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland, og. Der er ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Jobcentre med en høj andel unge ydelsesmodtagere har ikke entydigt højere eller lavere stigninger i antallet end jobcentre med en lav andel. 29/63

30 5. UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆRSFORLØB Sygefraværsforløb over 26 uger 8 Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 4,2 pct. fra august 2009 til august 2010, hvilket er mere end faldet i hele landet (-3,5 pct.), jf. tabel 7. Faldet er større i Region Hovedstaden (-5,7 pct.) end i Region Sjælland (-1,1 pct.). Der er i alt forløb over 26 uger i august Målet er max forløb ved udgangen af dec. 2010, svt. et fald på 14,3 pct., og regionen er dermed et godt stykke fra at opfylde målet. Tabel 7. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, aug aug Andel forløb Antal forløb over 26 uger Udvikling ift. året før Andel forløb over 26 uger ift. alle forløb over 26 uger ift. forløb over 8 uger ,2% 33,5% 55,9% Sjælland ,1% 31,7% 54,8% Hovedstaden ,7% 34,5% 56,5% Hele landet ,5% 34,2% Kilde: Jobindsats.dk - Ministermål. 57,3% Hver tredje sygefraværsforløb varer mere end 26 uger og det gælder både i og i hele landet. Andelen er steget siden seneste status i juni Antallet af forløb over 26 uger er dog faldet en smule siden seneste status. Udviklingen i det generelle sygefravær Udviklingen i det samlede antal sygedagpengeforløb i perioden august 2009 til august 2010 er angivet i tabel 8 (nedenfor). Tabel 8. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, aug aug Antal aktuelle forløb Udvikling i antal forløb over 52 uger ift. året før Udvikling ift. året før Gnst. varighed i uger Andel forløb over 52 uger ,7% 10,9 16,2% -8,9% Sjælland ,9% 10,3 14,3% 3,5% Hovedstaden ,7% 10,9 17,1% -13,8% Hele landet ,4% 11,0 16,8% -5,2% Kilde: Jobindsats.dk - Sygedagpenge. 8 Sygedagpengeforløb over 26 uger opgøres efter en anden metode end sygedagpengeforløb generelt, da de tæller den arbejdsgiverbetalte periode med. Samtidig tæller afsluttede forløb også med, hvorfor flere forløb tæller med her. 30/63

31 Der har været et fald i antal sygedagpengeforløb i på 3,7 pct. fra august 2009 til august Det er et mindre fald end på landsplan (-4,4 pct.), hvilket er nyt ift. tidligere, hvor faldet i var større end på landsplan. Udviklingen i Region Hovedstaden (-4,7 pct.) er bedre end i Sjællandsregionen (- 1,9 pct.). Trenden fra de seneste statusrapporter i marts og juni 2010 er dermed fortsat og forskellen mellem de to regioner er blevet større end tidligere. Antal forløb over 52 uger udgør 16,2 pct. af det samlede antal forløb og andelen er stort set identisk i og i hele landet (16,8 pct.). Andelen er fortsat stigende. Andelen er højere i Hovedstadsregionen (17,1 pct.) end i Region Sjælland (14,3 pct.), og den gennemsnitlige varighed af forløbene er derfor også en smule kortere i Sjællandsregionen end i Hovedstadsregionen. Antal forløb over 52 uger er faldet med 8,9 pct. i fra august 2009 til august Faldet er større i end i hele landet (-5,2 pct.). Faldet skyldes et markant fald i Hovedstadsregionen, mens der har været en stigning i Sjællandsregionen. Sygefraværet i kommunerne 25 kommuner har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb. Der er således lidt flere kommuner med et faldende antal sygefraværsforløb end ved seneste statusrapport i juni Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i, jf. figur 15. har et fald på 16,9 pct., mens har en stigning på 25,8 pct. Faldet i er 3,7 pct. Figur 15. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i kommunerne i, aug aug % 25,8% 2 15% 1 5% -5% -1-3,7% -15% -16,9% -2 Høje-Taastr. Guldborgsun Lyng.-Taarb. Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. 31/63

32 Boks 5. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i antal sygedagpengeforløb, aug aug De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb 1. (25,8 pct.) 2. (15,7 pct.) 3. (14,9 pct.) 4. (13,7 pct.) 5. (12,0 pct.) 6. Frederikssund (10,5 pct.) 7. (9,6 pct.) 8. (9,3 pct.) 9. (8,2 pct.) 10. (5,9 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i sygedagpengeforløb 1. (-16,9 pct.) 2. (-12,5 pct.) 3. (-12,3 pct.) 4. (-11,9 pct.) 5. (-10,3 pct.) 6. (-10,0 pct.) 7. Høje-Taastrup (-9,4 pct.) 8. (-9,2 pct.) 9. (-9,1 pct.) 10. (-8,5 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i juni Der er også her gengangere i de to grupper fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 5. En enkelt kommune er rykket fra de 10 kommuner med størst stigninger i juni 2010 til de 10 kommuner med størst fald i august Det langvarige sygefravær Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i er angivet i nedenstående figur 16 og 17. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor Høje-Taastrup har oplevet et fald på 35,8 pct., mens har oplevet en stigning på 93,8 pct. 22 kommuner har haft et fald i forløb over 52 uger antallet er stort set på niveau med antallet ved seneste status i juni For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 27,3 pct. på til en stigning på 58,9 pct. i. 19 kommuner har haft et fald i forløb over 26 uger antallet er stigende. Gennemsnittet for er et fald på 4,2 pct. for forløb over 26 uger og et fald på 9 pct. for forløb over 52 uger 9. Det langvarige sygefravær er dermed faldet mere end det generelle sygefravær. 9 Som følge af de forskellige opgørelsesmetoder kan man ikke helt sammenligne udviklingen i forløb over hhv. 26 og 52 uger. 32/63

33 Figur 16. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i kommunerne i, aug aug ,3% -4 58,9% Høje-Taastr. Frederikssund Lyng.-Taarb. Guldborgsund -4,2% Kilde: Jobindsats.dk Ministermål. Boks 6. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i sygedagpengeforløb over 26 uger, aug aug De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb over 26 uger 1. (58,9 pct.) 2. (27,3 pct.) 3. (22,8 pct.) 4. (17,7 pct.) 5. (15,4 pct.) 6. Guldborgsund (15,3 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (14,5 pct.) 8. (12,2 pct.) 8. (12, pct.) 10. (11,9 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i antal sygedagpengeforløb over 26 uger 1. (-27,3 pct.) 2. (-22,3 pct.) 3. (-22,0 pct.) 4. (-18,3 pct.) 5. (-16,1 pct.) 6. (-16,1 pct.) 7. Høje-Taastrup (-12,0 pct.) 8. (-11,9 pct.) 8. (-11,9 pct.) 10. (-11,7 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministermål - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i juni Der er også her en del gengangere i de to grupper fra seneste statusrapport i juni markeret med hhv. rød og grøn i boks 6. 33/63

34 Figur 17. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i kommunerne i, aug aug ,8% , -4-35,8% -6 Høje-Taastr. Frederikssund Lyng.-Taarb. Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. Boks 7. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i sygedagpengeforløb over 52 uger, aug aug De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb over 52 uger 1. (93,8 pct.) 2. (92,9 pct.) 3. (70,6 pct.) 4. Guldborgsund (50,0 pct.) 5. (42,4 pct.) 6. (35,4 pct.) 7. (33,3 pct.) 8. (26,3 pct.) 9. (25,0 pct.) 10. (20,0 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i antal sygedagpengeforløb over 52 uger 1. Høje-Taastrup (-35,8 pct.) 2. (-31,1 pct.) 3. (-29,4 pct.) 4. (-28,2 pct.) 5. (-20,8 pct.) 6. (-19,2 pct.) 7. (-18,8 pct.) 8. (-18,6 pct.) 9. (-17,6 pct.) 10. (-17,4) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i juni Der er også her en del gengangere i de to grupper ift. seneste status i juni markeret med hhv. rød og grøn i boks 7. Endelig ligger 8 af de 10 kommuner med største procentvise fald i forløb over 26 uger også blandt de 10 kommuner med størst fald i forløb over 52 uger. Ligesom 6 af de 10 kommuner med største stigninger i forløb over 26 uger også ligger blandt de 10 kommuner med største stigninger i forløb over 52 uger. 34/63

35 Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 18. I er andelen 2,3 pct., mens den er på 5,7 pct. på. Andelen i er 3,7 pct. Figur 18. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i kommunerne i, aug % 6% 5,7% 5% 4% 3,7% 3% 2,3% 2% 1% Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Frederikssund Guldborgsund Anm. Opgørelsen indeholder den arbejdsgiverbetalte periode. Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge. Boks 8. Oversigt over de 9 kommuner med hhv. størst og mindst andele sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, aug De 9 kommuner med størst andele sygedagpengemodtagere 1. (5,7 pct.) 2. (5,4 pct.) 3. (5,2 pct.) 4. Guldborgsund (5,1 pct.) 5. (5,0 pct.) 6. (4,9 pct.) 7. (4,7 pct.) 8. (4,6 pct.) 9. (4,5 pct.) De 9 kommuner med mindst andele sygedagpengemodtagere 1. (2,3 pct.) 2. (2,4 pct.) 3. (2,5 pct.) 4. (2,6 pct.) 4. Lyngby-Taarbæk (2,6 pct.) 6. (2,7 pct.) 7. (3,0 pct.) 8. (3,1 pct.) 9. (3,2 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i juni /63

36 Igen er der en klar tendens til, at andelen er større i regionens yderområder end i de nordsjællandske kommuner. Og stort set alle kommuner er gengangere fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rødt og grønt i boks 8. 36/63

37 6. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN - LEDIGE MED MERE END 40 UGERS LEDIGHED Mhp. at følge udviklingen for langtidsledige dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere ses i det følgende nærmere på dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed. Dagpengemodtagere Andel dagpengemodtagere med mere end 40 ugers ledighed ud af det samlede antal dagpengemodtagere varierer en smule mellem kommunerne, jf. figur 19. I udgør de langvarige forløb 12,7 pct., mens de udgør 22,2 pct. i. Andelen for er 17,3 pct. Figur 19. Andel dagpengemodtagere (pct.) med mere end 40 ugers ledighed, aug % 22,2% 2 17,3% 15% 12,7% 1 5% Lyng.-Taarb. Frederikssund Høje-Taastr. Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk dagpengemodtagere og egne beregninger. Alle kommuner har haft en stigning i antallet fra august 2009 til august 2010, jf. figur 20. Resultatet for er en stigning på 101,4 pct. fra august 2009 til august I alt har personer i modtaget dagpenge i mere end 40 uger i august Der har dog været et fald i andelen siden seneste status i juni 2010, og der er således positive udviklingstendenser i de seneste måneder. 37/63

38 Figur 20. Udvikling i andel dagpengemodtagere med mere end 40 ugers ledighed (pct.), aug aug ,2% ,4% 5 19,7% Frederiksber Lyng.- Frederikssu Guldborgsun Høje- Kilde: Jobindsats.dk dagpengemodtagere og egne beregninger. Kontant- og starthjælpsmodtagere Andel kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed ud af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere varierer betydeligt mere mellem kommunerne end variationen for dagpengemodtagere, jf. figur 21. I og udgør de langvarige forløb 37,6 pct., mens de udgør hele 59,3 pct. i. Andelen for er 52,9 pct. Figur 21. Andel kontant- og starthjælpsmodtagere (pct.) med mere end 40 ugers ledighed, aug ,3% 52,9% ,6% Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Frederikssund Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. 38/63

39 42 kommuner har haft en stigning i antallet fra august 2009 til august 2010, mens to kommuner og har haft et fald, jf. figur 22. Variationen går fra et fald på 2,3 pct. i til en stigning på 64,1 pct. i. Resultatet for er en stigning på 13,8 pct. I alt har personer modtaget kontant- eller starthjælp i mere end 40 uger i august Antallet er tre gange højere end antallet blandt dagpengemodtagere. Figur 22. Udvikling i andel kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed (pct.), aug aug ,1% ,8% 1-2,3% -1 Lyng.-Taarb. Guldborgsund Høje-Taastr. Frederikssun Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. Niveauet er stort set på niveau med antallet i juni /63

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2010

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2009

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2010

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2011 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2011 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Greve. Februar 2014

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Greve. Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland MÅNEDSOVERBLIK 4. februar 2014 Aktiv indsats Jobcenter Greve Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø September Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011 Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 210476 Brevid. 1453621 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2011 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011 Som en

Læs mere

Forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene

Forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 6. april 2011 J.nr.: ARI/ Forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i kommune Dette notat beskriver de tekniske forudsætninger

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2010 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision

Læs mere

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 236055 Brevid. Ref. KRPE kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2012 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Som en del af forberedelsen

Læs mere

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål sammenfatning Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Netværksdialogmøde 3. kvartal 2010 September

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2010 Resultatrevision 2010 M 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Samlet konklusion 4 Det lokale beskæftigelsesråds høringssvar til Resultatrevision 2010 5 3. Gennemgang af resultatoversigten 6 Ministermål 1: Nedbringelse

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT januar 27 1: Indledende Hvorfor en startrapport? Pr. 1. januar 27 overgår ansvaret for beskæftigelsesindsatsen lokalt til ledelsen i de lokale jobcentre. Samtidig har

Læs mere

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Herlev. 2. status 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Herlev. 2. status 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Herlev 2. status 2013 Marts 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Roskilde

Læs mere

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2012

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2012 Endelig udgave Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2012 Formålet med resultatrevisionen er at tilvejebringe et årligt overblik over resultaterne for beskæftigelsesindsatsen.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision for år 2011

Resultatrevision for år 2011 Resultatrevision for år 2011 Jobcenter Frederikssund april 2012 Sammenligningsgrundlaget er Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

Resultatrevision 2009. Furesø Kommune

Resultatrevision 2009. Furesø Kommune Resultatrevision 2009 Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Opsummering...2 3. Resultatoversigt primo 2010...2 3.1. Resultater af indsatsen for særlige grupper... 2 3.1.1. Arbejdskraftreserven...3

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2012 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 4. status 2012

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 4. status 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Holbæk 4. status 2012 December 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Roskilde

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2014 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

Allonge til RBR/BR s Kontrakt 2009 - justering af mål

Allonge til RBR/BR s Kontrakt 2009 - justering af mål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 5. marts 2009 J.nr.: 2009-0003854 Allonge til RBR/BR s Kontrakt 2009 - justering af mål Som følge af de seneste måneders hastige udvikling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9 Notat Vejledning til opfølgningsrapport Den kvartalsvise opfølgningsrapport har fået nyt design og indhold. Det er sket som en konsekvens af de nye ministermål for 11 og et ønske om ændret fokus i rapporten.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

AMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Ballerup. 4. status 2012

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Ballerup. 4. status 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Ballerup 4. status 2012 November 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

Status for ledighed og ministermål

Status for ledighed og ministermål -netværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål - Netværksdialogmøde 2. kvartal 2014-11. marts 2014 Marts 2014

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Ballerup. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Ballerup. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Ballerup 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013 Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2012 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Greve Endelig udgave 22. maj 2014 Indhold 1. Om resultatrevisionen... 3 2. Sammenfatning af beskæftigelsesindsats 2013... 4 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2013...

Læs mere

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 2.februar 2012 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af nøgletal

Læs mere

BEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER. Marts 2008. Beskæftigelsesregion Nordjylland

BEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER. Marts 2008. Beskæftigelsesregion Nordjylland BEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER Marts 2008 Beskæftigelsesregion Nordjylland INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSKRAFTRESERVEN 1 Beskæftigelsesministerens mål 1 EN NY CHANCE TIL ALLE

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Viborg

Resultatrevision 2013. Jobcenter Viborg Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden...

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Bilag 1. Resultatrevision 2012

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Bilag 1. Resultatrevision 2012 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Bilag 1 Resultatrevision 2012 1. Indledning Denne Resultatrevision 2012 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune

Læs mere

Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Solrød Kommune

Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Solrød Kommune Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 17. januar J.nr.: KJP/ Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i Kommune Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision for Jobcenter Århus i 2008. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Resultatrevision for Jobcenter Århus i 2008. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 1. maj 2009 Resultatrevision for Jobcenter Århus i 2008 1. Resume Resultatrevison for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Greve. 4. status 2012

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Greve. 4. status 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Greve 4. status 2012 Marts 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Roskilde

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Roskilde 2. statusnotat 2010 September 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Roskilde - 2. statusnotat 2010

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats i 2. kvartal 2013

Virksomhedsrettet indsats i 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. august 2013 Kvartals-overblik Virksomhedsrettet indsats i 2. kvartal 2013 Jobcenter-netværk 5 August 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

ResultatRevision 2012 Holbæk Kommune

ResultatRevision 2012 Holbæk Kommune ResultatRevision 2012 Holbæk Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 1.2 Plan for udarbejdelse og behandling... 3 1.3 Ministerens mål og jobcenterets overordnede resultater... 4 2. Resultatoversigten...

Læs mere

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen NOTAT Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen 27. februar 2008 J.nr. 04-000-82 2./rgr Vejledningens indhold Dette notat er en vejledning i, hvordan udarbejdelsen af resultatrevisionen gribes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere

Læs mere

Ledelsesinformation December 2014 3. kvartal 2014

Ledelsesinformation December 2014 3. kvartal 2014 Aarhus Kommune MSB Ledelsesinformation 8940 3941 Ledelsesinformation December 2014 3. kvartal 2014 Indhold Ministermål 1- Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse 2 Ministermål 2 færre tilkendelser af

Læs mere

Notat. Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering. i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010.

Notat. Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering. i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010. Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune i

Læs mere

LBR NØGLETAL KOLDING JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KOLDING JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KOLDING JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Lediges afgang til selvforsørgelse

Lediges afgang til selvforsørgelse Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 22. oktober 2010 Jnr. 2009-0020322/AHE Lediges afgang til selvforsørgelse Sammenfattende vurdering af afgangen til selvforsørgelse i Allerød Kommune. Målingerne

Læs mere

RESULTATREVISION 2012 Jobcenter Randers Randers Kommune

RESULTATREVISION 2012 Jobcenter Randers Randers Kommune RESULTATREVISION 2012 Jobcenter Randers Randers Kommune Side 1 af 12 1. Indledning Jobcentret skal hvert år udarbejde en resultatrevision, der redegør for resultaterne i det foregående år. Jobcentrets

Læs mere

IKAST-BRANDE JOBCENTER

IKAST-BRANDE JOBCENTER LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 IKAST-BRANDE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere