Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Baggrundsrapport Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Baggrundsrapport Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.)"

Transkript

1 Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.) Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet

2 Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Udgivet marts 2010 af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet & Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet ISBN Rapporten er sammen med en kort udgave tilgængelig via og Redaktion: Morten Misfeldt (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet) Sebastian Horst (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Forfattere: Inge Mette Kirkeby (Statens Byggeforskningsinstitut) Jens Dolin (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Kjeld Bagger Laursen (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Lise Degn (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Morten Misfeldt (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet) Sebastian Horst (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Tina Bering Keiding (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet) Visualisering af HCØ forslag: Christensen & Co Arkitekter Foto: Angivet ved billederne, øvrige billeder: Christensen & Co Arkitekter 2

3 Indhold Indhold... 3 Forord Karakteristika for fremtidens undervisningsmiljø på universitetet... 7 A. Universitetsuddannelser er forskningsbaserede... 8 Eksempel: Transparens og fleksibilitet... 9 Eksempel: Åben arkitektur der muliggør uformelle kontakter B. Universitetsuddannelser bygger på moderne didaktik og pædagogik Eksempel: Teknologiunderstøttet dialog på storhold Eksempel: Naturligt undervisningsmiljø Eksempel: Kreativitet og performance C. Universitetsuddannelser udvikler tværfaglighed Eksempel: Læring i hybridrum D. Universitetsuddannelser skaber fællesskaber og nye verdener Eksempel: Rum i rummet It i universitetsundervisning og studiemiljø trends og problematikker Trend 1: E learning på universitetet er blended learning Eksempel: Brug af AV udstyr Trend 2: Fremtidige danske studerende er vant til at bruge it i undervisningssammenhænge Eksempel: Rum til it Trend 3: It medierer flere, nye og multimodale faglige repræsentationer Eksempel: Skærme i brug til faglige repræsentationer Trend 4: It udgør alternativer til våd undervisning Eksempel: It i laboratoriet og fællesskab i bevægelse Trend 5: It medierer og faciliteter samarbejde, læring og koordinering Rum og undervisningsformer Metodiske grundformer Frontalundervisning og rummet Dialogbaseret undervisning og rummet Studentercenteret undervisning og rummet Eksempler på inspirerende undervisningsmiljøer Fag og faglige aktiviteter eksponeres Rum der inviterer til eksperimenterende arbejdsformer Rum til at mange arbejder samtidigt Et multifunktionelt rum Et labyrintisk studiemiljø Både adskilt og sammen trinopbygget gulv

4 Rum kan understøtte det lille fællesskab Teatro della Concordia Verdens mindste teater Minnaert Nye møder mellem universitet og by campus gentænkt Rum kan bære fagets historie Litteratur Bilag: HCØ workshop 4. februar Workshoppens hovedtemaer Det store undervisningslokale og dets integration med opholdsarealer Holdlokalet og dets integration med opholdsarealer Uformelle mødesteder, tværfaglighed og integrationen imellem forskning og undervisning Visualisering af tre forslag

5 Forord Med afsæt i didaktisk/pædagogisk forskning og danske og internationale erfaringer med uddannelsesbyggeri giver denne baggrundsrapport et overblik over hvad der er afgørende for et godt undervisningsmiljø på universitetet, og hvad de fysiske rammer derfor skal kunne understøtte. Københavns Universitet (KU) står i de kommende år over for et omfattende antal ny og ombygninger som kommer til at berøre alle universitetets 8 fakulteter. Samlet set har de vedtagne og finansierede, men endnu ikke gennemførte byggeaktiviteter et omfang på ca. 4,9 mia. Undervisning er sammen med forskning og formidling en af KU s tre kernekompetencer. Men hvordan sikres det at undervisningsmiljøerne i disse byggerier også kommer til at afspejle den nyeste viden om hvordan man lærer bedst? Denne publikation giver et overblik over hvad der er afgørende for et godt fysisk undervisningsmiljø på universitetet, og hvad de fysiske rammer derfor skal kunne understøtte. Med udgangspunkt i didaktisk og pædagogisk forskning samt danske og internationale erfaringer med byggeri af uddannelsesinstitutioner giver publikationen et kvalificeret afsæt for debatten om hvad vi må forlange af fremtidens fysiske undervisningsmiljø. Det primære formål med publikationen er at kvalificere KU s fremtidige investeringer i forbindelse med planlægning af nybyggerier og ved omdannelse af utidssvarende undervisningsmiljøer. Publikationen skal bruges som en værktøjskasse der skal klæde ledelse, brugergrupper, planlæggere, arkitekter og andre beskæftiget med undervisningsmiljøet på til bedre at kunne beskrive hvordan KU s fremtidige undervisningsmiljø skal se ud så det bedst muligt understøtter læring. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse fra Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på KU og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU AU), samt SBI (Aalborg Universitet). Kapitel 1 er skrevet af Jens Dolin og Sebastian Horst, begge IND. Dette kapitel tager afsæt i hvad der er karakteristisk for universitetsuddannelser og forsøger herudfra at udlede hvilke krav der må stilles til et godt fysisk undervisningsmiljø. Kapitel 2, der er skrevet af Morten Misfeldt, DPU AU, opridser situationen omkring brug af it i universitetsuddannelser og hvilke anbefalinger dette giver i forhold til it integrationen i de fysiske rammer. I kapitel 3 skrevet af Tina Bering Keiding, DPU AU, fokuseres der på det enkelte undervisningsrum og på hvordan forskellige udformninger af dette kan være med til at understøtte forskellige former for undervisning. Kapitel 4, som har Inge Mette Kirkeby, Statens Byggeforskningsinstitut, som forfatter, indeholder en række eksempler på inspirerende undervisningsmiljøer udvalgt ud fra de to principper funktionalitet og faglig invitation. Rapporten indeholder også en række bokse med eksempler fra udenlandske institutioner som illustrerer rapportens anbefalinger. Disse er fundet og skrevet af Kjeld Bagger Laursen og Lise Degn, begge IND. I februar 2010 blev der afholdt en workshop med afsæt i en foreløbig rapport og med fokus på ombygning af studie og undervisningsfaciliteter i HCØ komplekset, Universitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø. Udvalgte ideer fra workshoppen er efterfølgende, i samarbejde med Christensen & Co Arkitekter, blevet bearbejdet til tre eksempler som indgår i rapportens bilag. 5

6 Parallelt med baggrundsrapporten er der udarbejdet en kort udgave som kan findes på projekthjemmesiden og Vi vil gerne takke de involverede i projektet for et godt samarbejde. De mange forfattere har leveret inspirerende materialer, de involverede i HCØ workshoppen deltog aktivt i at nytænke de fysiske rammer, og Christensen & Co Arkitekter var på fornem vis i stand til at omforme ideer og tanker til konkrete illustrationer. Vi ser frem til at ideer, begreber og eksempler bliver brugt i de kommende byggearbejder på Københavns Universitet og håber også at materialet kan inspirere andre steder. Morten Misfeldt & Sebastian Horst Marts

7 1. Karakteristika for fremtidens undervisningsmiljø på universitetet I dette kapitel skal vi gennemgå de væsentligste karakteristika ved universitetsuddannelser som har betydning for indretning af det fysiske undervisningsmiljø. Vi lægger ud med at diskutere hvad vi kan forstå ved undervisningsmiljø. Når man normalt taler om undervisningsmiljø, er det ikke altid klart hvad der menes hermed. I en bred forståelse kan undervisningsmiljø omfatte alt det der har betydning for hvordan undervisningen foregår, og hvordan uddannelsen opleves af studerende og undervisere. En sådan rummelig definition medfører at undervisningsmiljøet fx også handler om den kultur en uddannelsesinstitution har, om normer og værdier for undervisningen og om regler og den måde reglerne administreres på. I denne rapport har vi dog fokus på de fysiske rammer og deres betydning for undervisning og uddannelse. Vi begrænser derfor diskussionerne til at handle om det fysiske undervisningsmiljø. Det fysiske undervisningsmiljø handler om alle fysiske aspekter af universitetslivet, dvs. undervisningslokaler, opholdsområder, studiefaciliteter, biblioteker, laboratorier, udearealer, tilknytning til omgivende miljøer, transportmuligheder, organisering af studerende, videnskabeligt og teknisk/administrativt personale. I praksis vil de fysiske rammer spille sammen med andre aspekter, herunder især det psykiske/sociale miljø, det organisatoriske og faktisk også det faglige, altså hvilke faglige aktiviteter der reelt kan finde sted. Det er ikke muligt at opstille generelle krav til det fysiske undervisningsmiljø uden at man også har gjort sig klart hvad det egentlig er der kendetegner universitetsuddannelser. I forsøget på at beskrive hvad der kendetegner et godt fysisk undervisningsmiljø, har vi derfor valgt at strukturere teksten ud fra hvad der må kendetegne fremtidens universitetsuddannelser og så herudfra udlede konsekvenser for det fysiske undervisningsmiljø. Det er væsentligt at holde sig for øje at der ikke findes én løsning på hvad der er et godt fysisk undervisningsmiljø der findes mange! Hvilke man vælger, afhænger af hvad man vil opnå, og her må man både tage afsæt i den kultur der findes på det pågældende uddannelsessted, og i hvilke forandringer man gerne vil opnå. I forsøget på at skabe et godt fysisk undervisningsmiljø kan man vælge at være mere eller mindre ambitiøs: Ønsker vi at skabe det bedst tænkelige miljø, eller blot et miljø der er godt nok? Vi vælger i dette notat at være ambitiøse og opstille alle de krav der ideelt set bør opfyldes. De følgende fire punkter er alle nøgleparametre for at skabe gode læringsmiljøer for studerende og gode undervisningsmiljøer for VIP er. Afsnittet her beskriver dem hver for sig og hvad de generelt medfører af krav til det fysiske undervisningsmiljø. 7

8 A. Universitetsuddannelser er forskningsbaserede Universitetsuddannelser skal ifølge loven være forskningsbaserede. Der er forskellige opfattelser af hvad forskningsbasering omfatter, men vi finder at følgende fire punkter rummer de fleste aspekter af det at være forskningsbaseret (Hyllseth, 2001): Undervisere har forskningskompetence og er selv aktive forskere. Dette betragtes vel som det mest almindelige og næsten banale i forskningsbaseringen. Det er dog straks mere uklart hvad dette konkret medfører i forhold til undervisningen. I sig selv siger punktet jo ikke andet end at underviserne både kan undervise og forske. Men ikke om de to aktiviteter fx finder sted synkront eller samme sted. Undervisningen skal være i overensstemmelse med de nyeste resultater af forskningen inden for undervisningsområdet. Dette punkt kan i princippet godt opfyldes uden at underviserne selv er forskere, men det er almindelig antaget at punktet vil blive opfyldt hvis man underviser inden for ens eget forskningsområde hvilket jo er en præcisering af første punkt. Undervisningen skal være tilknyttet et forskningsmiljø. Hvad dette betyder i forhold til det fysiske undervisningsmiljø, afhænger af hvad man forstår ved tilknyttet : Er det blot underviserne som qua deres forskningsaktiviteter skaber en tilknytning? Eller er selve undervisningsaktiviteterne integreret i forskningsmiljøet? Alt tyder på at det er integrationen i forskningsmiljøet der skaber en reel sammenhæng mellem undervisning og forskning (Jenkins & Healey, 2005). Det har stor betydning for den fysiske planlægning, for det betyder at forskningsfaciliteter og undervisningsfaciliteter ikke skal holdes adskilt fx i hver sine bygninger. De skal i stedet blandes således at man som studerende helt naturligt oplever at være i et forskningsmiljø, og så man som forsker helt naturligt oplever at være i et undervisningsmiljø også selv om man måske ikke selv underviser. Dette forhindrer naturligvis ikke at der findes faciliteter der er forbeholdt bestemte grupper på universitetet det afgørende er at man er en del af et fællesskab. Integrationen betyder heller ikke at alle skal arbejde i storrumskontorer, for der skal naturligvis tages hensyn til at man har brug for arbejdsro til at læse og skrive. Undervisningen skal indebære træning i videnskabelig metode i samarbejde med praktiserende forskere. Dette er måske det mest afgørende punkt til at adskille universitetsuddannelser og andre uddannelser og samtidig måske også det mest ambitiøse punkt at opfylde når det kommer til det fysiske undervisningsmiljø. For mange videnskaber vil denne træning stille krav til faciliteterne: Man kan naturligvis ikke træne laboratoriearbejde uden at anvende et laboratorium. Man kan ikke træne feltarbejde uden at opholde sig i felten. Men også i forhold til de mere teoretiske dele af videnskabelig metode indebærer dette punkt nogle konsekvenser: Hvis studerende skal kunne efterligne forskeres arbejdsmetoder, vil det fx kræve faciliteter der ligner forskernes: individuel arbejdsplads, møderum, seminaraktiviteter, it ressourcer, administrativ hjælp, osv. 8

9 Anbefalinger: 1. Det fysiske undervisningsmiljø er integreret med forskningsmiljøet, således at studerende og ansatte har deres daglige gang imellem hinanden. Funktioner og faciliteter blandes i den samme bygning, og fælles faciliteter (kantiner, kaffemaskiner, bibliotek, etc.) bruges både af studerende og ansatte. 2. Det fysiske undervisningsmiljø indeholder faciliteter hvor studerende kan arbejde som forskere enten i form af særlige studenterfaciliteter eller i form af adgang til forskningsfaciliteter. Eksempel: Transparens og fleksibilitet Hogeschool INHOLLAND, Rotterdam, Holland Hogeschool INHOLLAND er placeret ved Rotterdams havnefront, og der er med arkitekturen forsøgt at integrere institutionen i det omkringliggende miljø ved at skabe et gennemsigtigt hus, som falder naturligt ind i omgivelserne og omvendt også bruger disse omgivelser aktivt til at understøtte studiemiljøet. Fx er andelen af nogle typer af rekreative områder nedprioriteret i selve bygningen, da disse allerede findes på havnefronten, mens andre (eksempelvis banker, forsikringsvirksomheder osv.) har fået en plads i den gennemgående shopping gade, som i høj skal opfattes som en del af byrummet, snarere end som en del af skolens rum. Læringsmiljøet er forsøgt nytænkt via en nedprioritering af traditionelle undervisningslokaler fx findes der kun et auditorium i hele bygningen. Derimod er projektarbejdsformen kraftigt opprioriteret, hvilket eksempelvis ses afspejlet i de mange arbejdsstationer som er etableret rundt i hele bygningen. Ligeledes forsøges det via arkitekturen at understøtte den projektorienterede læringsform, ved at skabe mange varierede gruppe faciliteter både deciderede grupperum, samt en række uformelle gruppe samlingssteder i det centrale atrium, på de svævende dæk, samt i diverse gang arealer, hvor indhug og kroge opstår når de fleksible vægge i lokalerne flyttes. En væsentlig del af arkitekturens formål er forsøget på at skabe interaktion og fællesskabsfornemmelse mellem de videnskabelige medarbejdere og de studerende. Dette sker primært gennem den nævnte gennemsigtighed mellem de formelle rum, hvor de studerende og det videnskabelige personale fysisk ser hinanden på kontoret, samt de uformelle rum, som fx shoppinggaden, atriummet med den tilhørende café osv. Dog er der ikke meget fast videnskabeligt personale tilknyttet selve bygningen lektorer kan booke forberedelsesrum og arbejdsstationer på samme måde som de studerende, men lokaler afsat til faste ansatte er forsøgt holdt på et minimum. 9

10 Figur 1: Arbejdsstationer på INHOLLAND Rotterdam (http://www.erickvanegeraat.com/architect/projects/inholland_university_rotterdam.htm). Igennem arkitekturens fokus på gennemsigtighed opnås meget stor synlighed mellem studerende og ansatte. Figur 2: De svævende dæk over det centrale atrium skaber plads til gruppeaktiviteter af en mere privat karakter, end de som der er mulighed for på de nedre etager. Samtidig er der dog frit udsyn både til og fra disse dæk til resten af bygningen. 10

11 Eksempel: Åben arkitektur der muliggør uformelle kontakter Nedenfor er sammenstillet eksempler fra britiske universiteter på åbne områder der muliggør uformelle undervisnings og læringssituationer (og også rent selskabelige aktiviteter af mere eller mindre formel karakter) som kan involvere både studerende og undervisere. Udvalget viser mulige udformninger af princippet om fysisk nærhed mellem undervisere/forskeres kontorer og de studerende væresteder. Figur 3: Manchester Institute for Mathematical Sciences (www.mims.manchester.ac.uk/info/newbuilding.html): Tæt integrerede kontorer og common arealer. Her er blandingen af sociale og læringsmulige lokaliteter tydelig. Figur 4: Department of Manufacturing, Cambridge (http://www.ifm.eng.cam.ac.uk/westsite/). Medarbejdere og studerende bor i lyse, naturligt ventilerede åben plan områder. Der er brede trafikområder og god loftshøjde, så fornemmelsen af rummelighed er god, samtidig med at alt i interiøret er designet med minimal støj for øje. Fotoet til højre viser hvordan administrative arbejdspladser og studenterservice arbejdspladser er integreret med de åbne væresteder. 11

12 Figur 5: University of Warwick (http://www2.warwick.ac.uk/fac/sci/maths/gallery/). Zeeman Building, som rummer universitets matematiske institut, viser en god blanding af områder for studerende og ansattes kontorer. Bygningen har i kontorafsnittene mange korridorer, der bevidst er kringlede, så hjørner og kroge findes overalt. Disse kroge kan bruges formelt og uformelt. Figur 6: South East Essex College (http://www.southend.ac.uk/) har adskillige store undervisningsrum (op til 500 m²) som kan opdeles på mange måder, bl.a. til brug som kunstnerstudier (maleri, tegning, skulptur) i fleksible opdelinger (og med nordvendte vinduer!) Øverste tre fotos viser forskellige åbne læringsmiljøer, mens fotoet nederst viser universitetets spisested, som også bruges som opholdsrum og mødested for studerende og undervisere. 12

13 B. Universitetsuddannelser bygger på moderne didaktik og pædagogik Kravet om forskningsbaseret undervisning gælder også undervisningens pædagogik og didaktik: En forskningsbaseret undervisning baserer sig på forskning i undervisning! Her er der dels en række almenpædagogiske resultater og dels en række fagdidaktiske resultater at tage hensyn til. Det er ganske svært at opstille generelle teorier for hvad læring er, der samtidig har et sådan konkrethedsniveau, at de kan operationaliseres i form af håndfaste undervisningsanvisninger, der igen udmønter sig i specifikke krav til undervisningsmiljøet. Den optimale læringsform afhænger af hvad der skal læres, og hvem der skal lære det. Meget groft kan læringsteorier inddeles i tre (overlappende) hovedformer: Konstruktivistiske læringsteorier. Den lærende konstruerer selv sin viden gennem sine aktiviteter inden for det givne vidensområde. Underviseren faciliterer den lærendes arbejde med feltet og sikrer gennem sin faglighed at de er relevante og har en passende progression. Den lærendes gåen i clinch med de faglige udfordringer er i centrum. Samtidig er der sket et markant skift fra at se læring som en individuel proces til at betragte læring som en social proces. Mesterlæreteorier. Den lærende indgår i de praksisfællesskaber, der findes inden for det pågældende faglige felt. Ved at være deltager i fagmiljøet, først perifer og efterhånden mere accepteret og integreret, ved så at sige at imitere mesters og svendenes handlinger og normer, indoptager den lærende den nødvendige viden. Autenticitet og imitation er centrale aspekter. Psykodynamiske læringsteorier. Relationerne mellem underviser og studerende og mellem de studerende er centrale for at læring opstår. Underviseren kan som en fader/moderskikkelse få den studerende til at ville lære gennem projektioner og motivation. De miljømæssige, interesseskabende og affektive faktorer er centrale. Vi finder det ikke her hensigtsmæssigt at forsøge at udvælge den eller de teorier der bedst muligt beskriver universitetsuddannelser de tre typer af teorier fortæller os hver især noget brugbart om hvad der skal til for at skabe læring. Pointen her er snarere at understrege at læring foregår på mange måder, og at undervisningsmiljøet derfor skal rumme mulighed for at de studerende arbejder på mange forskellige måder der tilsammen tilgodeser de aspekter som de tre forskellige typer teorier peger på er nødvendige for læring. Hvis mesterlærens formidlende elementer skal realiseres for mange studerende samtidigt (fx i form af forelæsninger), skal der samtidigt være plads til mere konstruktivistiske aktiviteter. Og uanset læringsform skal der tages hensyn til at fremme den studerendes engagement og følelsesmæssige velbefindende. De fysiske krav til en sådan undervisning kan sammenfattes i fleksibilitet og tilpasningsmuligheder. Der skal være mulighed for lærerforedrag, studenterpræsentationer, gruppeprojekter, individuel fordybelse etc. Et vigtigt aspekt af læring er den feedback, den studerende modtager. Den er både fagligt opbyggende og stærkt motiverende, idet det er en direkte kommunikation mellem den studerende og underviseren. Mange af de psykodynamiske elementer tilgodeses her. Den skal muliggøres fx via vejledningsrum, feedback på lærerkontoret, it løsninger etc. 13

14 Eksempel: Teknologiunderstøttet dialog på storhold Massachusetts Institute of Technology (MIT), Cambridge, USA MIT s TEAL lokaler er et eksempel på et læringsmiljø, som primært søges forbedret gennem teknologi. TEAL er også et akronym for Technology Enabled Active Learning. Formålet med TEALlokalerne er at skabe a teaching format that merges lectures, simulations, and hands on desktop experiments to create a rich collaborative learning experience 1. Kernen i dette format er dermed at undervisningen skal kunne bevæge sig problemfrit fra lektionsformatet til øvelser og diskussioner i mindre grupper. Dette opnås ved at udstyre lokalet med 13 runde borde med plads til 9 studerende. Hvert bord er udstyret med 3 bærbare computere for at muliggøre gruppearbejde (grupper af tre studerende). Rummets vægge er udstyret med flere projektor lærreder, som er knyttet til en lærerstation i midten af rummet. Ligeledes er der ophængt flere whiteboards rundt om i rummet, med tilknyttede kameraer, således at det der skrives projiceres op på alle lærreder. Et af formålene med denne type læringsmiljø er at understøtte dialogen mellem underviser og studerende, samt de studerende imellem, specielt ved hjælp af teknologiske og designmæssige hjælpemidler. Eksempelvis udstyres underviseren med trådløs mikrofon for ubesværet at kunne bevæge sig rundt mellem de studerende. Ligeledes kan der løbende sendes opgaver ud til de mindre studiegrupper (3 studerende om 1 computer), som skal besvares med det samme, hvilket gør underviseren i stand til at følge de studerendes arbejde og fremskridt. På denne måde faciliterer rummet at undervisning for mere end 100 studerende kan veksle umiddelbart mellem læreroplæg, opgavearbejde i grupper og diskussion/dialog. Figur 7: TEAL klasselokale på MIT grundplan. Lokalet er udstyret med 13 runde borde, hver med plads til 9 studerende (117 i alt), samt en lærer station, hvorfra det styres hvilke billeder som projiceres op på de 3 skærme der er placeret rundt langs væggene

15 Figur 8: Arbejdende studerende i MIT s TEAL lokale. Designet af klasselokalet understøtter tanken om at hands on aktiviteter og dialog er centrale for de studerendes læring, bl.a. via de runde borde som åbner op for dialog imellem de studerende og via de enkelte arbejdsstationers teknologi, som muliggør diverse visualiseringer og eksperimenter. Forskning viser, at de studerendes muligheder for at være sammen uden for de formaliserede undervisningstimer, fx for at netværke, diskutere, debattere etc., fremmer deres læring (Markwell 2007). Sådanne uformelle samlingsrum initierer også studenter studenter interaktioner, som er afgørende for de studerendes inddragelse og fastholdelse i universitetskulturen (Kuh 1995). Forskning viser også, at det især er i det første studieår, at sådanne muligheder er vigtige (Krause and Coates 2008). De uformelle læringsrum kan tilpasses de konkrete studier, så de giver mulighed for at integrere faglige aktiviteter med fritids og sociale aktiviteter. De uformelle rum skal være lokaliseret i tilknytning til undervisernes kontorer og til undervisningslokalerne, så undervisere også tilskyndes til at indgå i miljøet. Noget af den faglige feedback kan fx foregå her, ligesom den mere uformelle indkulturering. De forskellige fakulteters fagligheder har naturligvis udviklet forskellige undervisningskulturer, der skal optimeres i den fysiske udformning. Som eksempel kan nævnes naturvidenskabernes laboratorieøvelser, der sine steder foregår adskilt fra den mere teoretiske undervisning. Eller professionsuddannelsernes praktik, der forlægges til professionsudøvelsens hverdag. Faren er at teori og praksis adskilles, så der skal i de praksisrettede undervisningsrum gives mulighed for teoretisk fordybelse og omvendt. 15

16 Eksempel: Naturligt undervisningsmiljø Black Rock Forest consortium Center for Science and Education The Black Rock Forest consortium er et samarbejde mellem universiteter, colleges, skoler og videnskabelige og kulturelle organisationer, som er bygget på en tro på at: the forest could be used as a model site for learning basic scientific principles, emphasizing an experiential approach, and fostering investigative and problem solving skills. Konsortiet har oprettet en feltstation Center for Science and Education i Black Rock Forest, med den ambition at skabe et forskningsog undervisningsmiljø, som tilbyder nærhed til forskningsgenstanden nemlig naturen, og at skabe: a community for scientists and educators among the member institutions with the goal that educational programs be based in real science, and real science have as part of its purpose the support of vital educational programs. 2 Målet med centeret er at kombinere moderne teknologi og miljømæssig ideologi, og dermed tilbyde et miljø, hvor de tekniske og administrative faciliteter kunne understøtte ægte forskning og dermed bære den interaktion med forskningsobjektet, som den fysiske placering i skoven muliggør. Eksempelvis er centerets hovedbygning fuldt udstyret med både forsknings og undervisningslaboratorier, mulighed for internetopkobling, samt diverse feltudstyr fx GPS enheder, infrarøde kameraer og forskelligt måleudstyr. Figur 9: Undervisningslokale i Center for Science and Education, Black Rock Forest. Et af centerets formål er at skabe et undervisningsmiljø, hvor omgivelserne integreres mest muligt, uden at der gås på kompromis med de teknologiske værktøjer som bruges til at analysere disse omgivelser. Centeret rummer undervisningsfaciliteter og retter sig mod både folkeskole, gymnasium og universitetsstuderende. 2 the forest/the consortium/mission statement.html 16

17 Figur 10: Solar pavilion ved Center for Science and Education, Black Rock Forest. Udover at producere ca. 40 % af centerets solenergi, udgør denne solcelle pavilion taget på et af centerets udendørsundervisningsfaciliteter. Her kan bl.a. produktionen af solenergi følges i real tid. Der er udviklet en række pædagogiske metoder, som indfanger disse synspunkter. Som eksempel kan nævnes Inquiry Based Science Teaching Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, der bl.a. er grundlaget for EU's udviklingsarbejde inden for 7. rammeprogram. Pointen er at de studerende sættes i forskningslignende situationer, hvor de selvstændigt forfølger selvformulerede forskningsspørgsmål. I stedet for en mere forskningsformidlende undervisning udvikles forskningsaktiviteter, som de studerende selv kan udføre. Denne tendens svarer til den der er beskrevet i foregående afsnit om hvad forskningsbaseret undervisning giver af krav til de fysiske rammer. Endelig er der det aspekt der handler om at der skal være sammenhæng mellem undervisning og evaluering/eksamen (kaldes ofte alignment). Den såkaldte kvalifikationsramme som skal bruges ved akkrediteringer af uddannelser fastlægger nu i lovgivningen at uddannelsers læringsudbytte skal beskrives med komptencer. 3 En kompetencetænkning understreger netop at der skal være sammenhæng mellem det de studerende foretager sig af aktiviteter i undervisningen, og det de studerende skal måles på. Derfor skal faciliteterne til evalueringen af bestemte kompetencer afspejle hvordan man arbejder i undervisningen, og dette kan selvfølgelig have betydning for de fysiske rammer: Ønsker man laboratoriekompetencer udviklet, skal man kunne teste de studerende på laboratoriekompetencer. 3 Læs mere om dette på 17

18 Anbefalinger: 3. Variation i undervisningen. Den gode undervisning giver mulighed for forskellige læringsformer gennem skift mellem forskellige undervisningsformer. Formidling til større og mindre grupper veksler med de studerendes selvstændige arbejde individuelt og i grupper. Det kræver enten adgang til forskelligt indrettede undervisningsrum eller undervisningsrum der kan facilitere forskellige undervisningsformer. 4. Der skal opbygges uformelle læringsrum som giver mulighed for at integrere sociale og faglige aktiviteter. Især for førsteårsstuderende er sådanne faciliteter afgørende. 5. Mulighed for integration af forskellige undervisningselementer, især teoriundervisning med praktik/laboratorieundervisning. Der skal sikres sammenhæng i rum og tid mellem de forskellige typer undervisningsfaciliteter, især teoretiske og praktiske, så viden fra et område naturligt anvendes i et andet fx kombinationslokaler hvor der både kan foregå teoriundervisning og (lettere) laboratorieøvelser. 6. Mulighed for effektiv feedback. Der skal være let adgang til underviseren for den studerende, og underviseren skal let kunne komme i kontakt med den studerende. Eksempel: Kreativitet og performance The Creativity Zone University of Sussex & University of Brighton Som navnet antyder, er kreativitet i undervisning og læring kodeordet i The Creativity Zone et samarbejde mellem University of Sussex og University of Brighton. Der er i designet af zonerne hentet inspiration fra de gamle operationsteatre, hvor kirurgien for alvor fik et gennembrud da de studerende fik lov at observere den faktiske praksis. Samme princip går igen i de to prototypezoner i Brighton og Sussex, hvor forskellige observationspunkter tillader andre studerende og interesserede at følge med i det igangværende arbejde i zonerne. Ligeledes er zonen i Brightons to separate rum forbundet via kamera for at muliggøre uforstyrrende observation. I Sussex betyder observationsprincippet at alle aktiviteter i rummet som udgangspunkt bliver filmet til brug for deltagerne selv i form af efterrefleksion og andre. Formålet med zonerne er en total nytænkning af begrebet undervisningsmiljø ved at fokusere mere på performance, fleksibilitet og studenterstyret læring end traditionel undervisning: New spaces allow new behaviours and dynamics, and support the move away from classic, didatic 'chalk'n'talk style' teaching to a more facilitative approach 4 Det fleksible undervisningsmiljø understreget af mulighederne for opdeling af zonen i forskellige sfærer, både med whiteboards, gardiner eller mere symbolsk at opdele via forskellige farver lys

19 Figur 11: The Creativity Zone i Brighton og Sussex. Alternativet til traditionel undervisning byder bl.a. på kreativ lyssætning i lokalet, sækkestole og gardinopdeling af lokalet. Figur 12: The Creative Zone i Brighton. Fleksibiliteten i lokalets indretning ses understreget ved de flytbare whiteboardvægge. De studerende får dermed mulighed for at arbejde i mindre grupper, uden at afskære sig fra resten af holdet. 19

20 C. Universitetsuddannelser udvikler tværfaglighed Nye forskningsområder opstår ofte i samspillet mellem eksisterende og etablerede discipliner, og det er derfor vigtigt at de studerende får et overfagligt perspektiv på deres egen uddannelse. Arbejdsmarkedet efterspørger kompetencer til at overskride egne faggrænser samtidig med at den faglige dybde fastholdes. Der er også en forventning om at de uddannede er i stand til at håndtere de arbejdsprocesser som en arbejdsplads indeholder, fx projektarbejde og styring, mødeafholdelse, kunne skrive inden for forskellige genrer, etc. En arbejdsgruppe nedsat af dekanerne på de tre fakulter FARMA, LIFE og SCIENCE har i 2009 haft til opgave at komme med anbefalinger til fakulteterne om hvor man skulle opnår et tættere samarbejde. 5 Arbejdsgruppen peger inden for uddannelsesområdet på faglig udvikling gennem øget tværfaglig mobilitet og tværfaglige uddannelsestilbud, fx Integrated Science der skal sikre sammenhængen mellem de naturvidenskabelige discipliner. Ønsker universitetet sådanne tilbud til de studerende vil det kræve fysiske rammer der både giver den enkelte studerende mulighed for identitetsskabelse gennem sit eget fag og giver plads til mødet mellem forskellige fag. Hvis bacheloruddannelser skal fungere som regulært selvstændige uddannelser der bibringer kompetencer som arbejdsmarkedet har brug for, kræver det muligvis en anden opbygning af uddannelserne så den studerende bringes i tættere kontakt med flere miljøer i løbet af de tre år. Dette giver nogle overvejelser om det er den studerende der flytter mellem flere forskellige faglige miljøer, eller det er de faglige miljøer der bringes derhen hvor de studerende er. Anbefalinger: 7. De studerende skal naturligt møde studerende og fagfolk fra andre fag end deres eget. Dette kan naturligvis ske som en formel del af deres uddannelse, men den fysiske programmering af uddannelsesmiljøerne kan også fremme dette møde mere eller mindre gennem fx bygningskomplekser hvor visse faciliteter deles mellem fagene, og hvor der naturligt opstår et socialt møde på tværs af faggrænser. 8. De fysiske rammer skal give de studerende mulighed for at arbejde som om de var på en arbejdsplads. For mange studerende vil det give bedre koncentration om at studere og samtidig kan de lette overgangen til at fungere på arbejdsmarkedet. Eksempel: Læring i hybridrum London School of Economics, BOX BOX er London School of Economics forestilling om det optimale vidensdelings og læringsmiljø. Idéen bag BOX er at skabe en hybrid mellem et akademisk miljø og et businessmiljø hvor forskning og praksis interagerer for at skabe synergieffekter. BOX raises the game for how people act, think and innovate in groups, right at the working interface of university research and business 6. Box er indrettet som et rum der søger at nedbryde grænser mellem klasselokale, laboratorium, kontor og klub, ved at holde fokus på uformel interaktion, deltagelse, innovation og leg. 5 Udredningen Synergies within the natural sciences at the University of Copenhagen An interfaculty evaluation of barriers and opportunities to improve the quality of infrastructure, research and education fra 2009 kan findes på

Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Horst, Sebastian; Misfeldt, Morten

Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Horst, Sebastian; Misfeldt, Morten university of copenhagen Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Horst, Sebastian; Misfeldt, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pædagogik og æstetik. Læringszoner på GG. Faglighed, fornyelse og fællesskab. www.gladgym.dk

Pædagogik og æstetik. Læringszoner på GG. Faglighed, fornyelse og fællesskab. www.gladgym.dk Pædagogik og æstetik Læringszoner på GG www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab PLANSKITSE: FOLDEVÆGGE Indledning Flyt- og skrivbare overflader Visionen er : RØNNOW ARKITEKTER A/S _TRANSPARENS

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte fokus på hvilke arbejdsfunktioner, der er behov for

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet.

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet gennemgår kraftige forandringer i disse år. Flere og flere arbejdsopgaver består i at

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere