Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Baggrundsrapport Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Baggrundsrapport Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.)"

Transkript

1 Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.) Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet

2 Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Udgivet marts 2010 af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet & Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet ISBN Rapporten er sammen med en kort udgave tilgængelig via og Redaktion: Morten Misfeldt (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet) Sebastian Horst (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Forfattere: Inge Mette Kirkeby (Statens Byggeforskningsinstitut) Jens Dolin (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Kjeld Bagger Laursen (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Lise Degn (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Morten Misfeldt (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet) Sebastian Horst (Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet) Tina Bering Keiding (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet) Visualisering af HCØ forslag: Christensen & Co Arkitekter Foto: Angivet ved billederne, øvrige billeder: Christensen & Co Arkitekter 2

3 Indhold Indhold... 3 Forord Karakteristika for fremtidens undervisningsmiljø på universitetet... 7 A. Universitetsuddannelser er forskningsbaserede... 8 Eksempel: Transparens og fleksibilitet... 9 Eksempel: Åben arkitektur der muliggør uformelle kontakter B. Universitetsuddannelser bygger på moderne didaktik og pædagogik Eksempel: Teknologiunderstøttet dialog på storhold Eksempel: Naturligt undervisningsmiljø Eksempel: Kreativitet og performance C. Universitetsuddannelser udvikler tværfaglighed Eksempel: Læring i hybridrum D. Universitetsuddannelser skaber fællesskaber og nye verdener Eksempel: Rum i rummet It i universitetsundervisning og studiemiljø trends og problematikker Trend 1: E learning på universitetet er blended learning Eksempel: Brug af AV udstyr Trend 2: Fremtidige danske studerende er vant til at bruge it i undervisningssammenhænge Eksempel: Rum til it Trend 3: It medierer flere, nye og multimodale faglige repræsentationer Eksempel: Skærme i brug til faglige repræsentationer Trend 4: It udgør alternativer til våd undervisning Eksempel: It i laboratoriet og fællesskab i bevægelse Trend 5: It medierer og faciliteter samarbejde, læring og koordinering Rum og undervisningsformer Metodiske grundformer Frontalundervisning og rummet Dialogbaseret undervisning og rummet Studentercenteret undervisning og rummet Eksempler på inspirerende undervisningsmiljøer Fag og faglige aktiviteter eksponeres Rum der inviterer til eksperimenterende arbejdsformer Rum til at mange arbejder samtidigt Et multifunktionelt rum Et labyrintisk studiemiljø Både adskilt og sammen trinopbygget gulv

4 Rum kan understøtte det lille fællesskab Teatro della Concordia Verdens mindste teater Minnaert Nye møder mellem universitet og by campus gentænkt Rum kan bære fagets historie Litteratur Bilag: HCØ workshop 4. februar Workshoppens hovedtemaer Det store undervisningslokale og dets integration med opholdsarealer Holdlokalet og dets integration med opholdsarealer Uformelle mødesteder, tværfaglighed og integrationen imellem forskning og undervisning Visualisering af tre forslag

5 Forord Med afsæt i didaktisk/pædagogisk forskning og danske og internationale erfaringer med uddannelsesbyggeri giver denne baggrundsrapport et overblik over hvad der er afgørende for et godt undervisningsmiljø på universitetet, og hvad de fysiske rammer derfor skal kunne understøtte. Københavns Universitet (KU) står i de kommende år over for et omfattende antal ny og ombygninger som kommer til at berøre alle universitetets 8 fakulteter. Samlet set har de vedtagne og finansierede, men endnu ikke gennemførte byggeaktiviteter et omfang på ca. 4,9 mia. Undervisning er sammen med forskning og formidling en af KU s tre kernekompetencer. Men hvordan sikres det at undervisningsmiljøerne i disse byggerier også kommer til at afspejle den nyeste viden om hvordan man lærer bedst? Denne publikation giver et overblik over hvad der er afgørende for et godt fysisk undervisningsmiljø på universitetet, og hvad de fysiske rammer derfor skal kunne understøtte. Med udgangspunkt i didaktisk og pædagogisk forskning samt danske og internationale erfaringer med byggeri af uddannelsesinstitutioner giver publikationen et kvalificeret afsæt for debatten om hvad vi må forlange af fremtidens fysiske undervisningsmiljø. Det primære formål med publikationen er at kvalificere KU s fremtidige investeringer i forbindelse med planlægning af nybyggerier og ved omdannelse af utidssvarende undervisningsmiljøer. Publikationen skal bruges som en værktøjskasse der skal klæde ledelse, brugergrupper, planlæggere, arkitekter og andre beskæftiget med undervisningsmiljøet på til bedre at kunne beskrive hvordan KU s fremtidige undervisningsmiljø skal se ud så det bedst muligt understøtter læring. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse fra Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på KU og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU AU), samt SBI (Aalborg Universitet). Kapitel 1 er skrevet af Jens Dolin og Sebastian Horst, begge IND. Dette kapitel tager afsæt i hvad der er karakteristisk for universitetsuddannelser og forsøger herudfra at udlede hvilke krav der må stilles til et godt fysisk undervisningsmiljø. Kapitel 2, der er skrevet af Morten Misfeldt, DPU AU, opridser situationen omkring brug af it i universitetsuddannelser og hvilke anbefalinger dette giver i forhold til it integrationen i de fysiske rammer. I kapitel 3 skrevet af Tina Bering Keiding, DPU AU, fokuseres der på det enkelte undervisningsrum og på hvordan forskellige udformninger af dette kan være med til at understøtte forskellige former for undervisning. Kapitel 4, som har Inge Mette Kirkeby, Statens Byggeforskningsinstitut, som forfatter, indeholder en række eksempler på inspirerende undervisningsmiljøer udvalgt ud fra de to principper funktionalitet og faglig invitation. Rapporten indeholder også en række bokse med eksempler fra udenlandske institutioner som illustrerer rapportens anbefalinger. Disse er fundet og skrevet af Kjeld Bagger Laursen og Lise Degn, begge IND. I februar 2010 blev der afholdt en workshop med afsæt i en foreløbig rapport og med fokus på ombygning af studie og undervisningsfaciliteter i HCØ komplekset, Universitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø. Udvalgte ideer fra workshoppen er efterfølgende, i samarbejde med Christensen & Co Arkitekter, blevet bearbejdet til tre eksempler som indgår i rapportens bilag. 5

6 Parallelt med baggrundsrapporten er der udarbejdet en kort udgave som kan findes på projekthjemmesiden og Vi vil gerne takke de involverede i projektet for et godt samarbejde. De mange forfattere har leveret inspirerende materialer, de involverede i HCØ workshoppen deltog aktivt i at nytænke de fysiske rammer, og Christensen & Co Arkitekter var på fornem vis i stand til at omforme ideer og tanker til konkrete illustrationer. Vi ser frem til at ideer, begreber og eksempler bliver brugt i de kommende byggearbejder på Københavns Universitet og håber også at materialet kan inspirere andre steder. Morten Misfeldt & Sebastian Horst Marts

7 1. Karakteristika for fremtidens undervisningsmiljø på universitetet I dette kapitel skal vi gennemgå de væsentligste karakteristika ved universitetsuddannelser som har betydning for indretning af det fysiske undervisningsmiljø. Vi lægger ud med at diskutere hvad vi kan forstå ved undervisningsmiljø. Når man normalt taler om undervisningsmiljø, er det ikke altid klart hvad der menes hermed. I en bred forståelse kan undervisningsmiljø omfatte alt det der har betydning for hvordan undervisningen foregår, og hvordan uddannelsen opleves af studerende og undervisere. En sådan rummelig definition medfører at undervisningsmiljøet fx også handler om den kultur en uddannelsesinstitution har, om normer og værdier for undervisningen og om regler og den måde reglerne administreres på. I denne rapport har vi dog fokus på de fysiske rammer og deres betydning for undervisning og uddannelse. Vi begrænser derfor diskussionerne til at handle om det fysiske undervisningsmiljø. Det fysiske undervisningsmiljø handler om alle fysiske aspekter af universitetslivet, dvs. undervisningslokaler, opholdsområder, studiefaciliteter, biblioteker, laboratorier, udearealer, tilknytning til omgivende miljøer, transportmuligheder, organisering af studerende, videnskabeligt og teknisk/administrativt personale. I praksis vil de fysiske rammer spille sammen med andre aspekter, herunder især det psykiske/sociale miljø, det organisatoriske og faktisk også det faglige, altså hvilke faglige aktiviteter der reelt kan finde sted. Det er ikke muligt at opstille generelle krav til det fysiske undervisningsmiljø uden at man også har gjort sig klart hvad det egentlig er der kendetegner universitetsuddannelser. I forsøget på at beskrive hvad der kendetegner et godt fysisk undervisningsmiljø, har vi derfor valgt at strukturere teksten ud fra hvad der må kendetegne fremtidens universitetsuddannelser og så herudfra udlede konsekvenser for det fysiske undervisningsmiljø. Det er væsentligt at holde sig for øje at der ikke findes én løsning på hvad der er et godt fysisk undervisningsmiljø der findes mange! Hvilke man vælger, afhænger af hvad man vil opnå, og her må man både tage afsæt i den kultur der findes på det pågældende uddannelsessted, og i hvilke forandringer man gerne vil opnå. I forsøget på at skabe et godt fysisk undervisningsmiljø kan man vælge at være mere eller mindre ambitiøs: Ønsker vi at skabe det bedst tænkelige miljø, eller blot et miljø der er godt nok? Vi vælger i dette notat at være ambitiøse og opstille alle de krav der ideelt set bør opfyldes. De følgende fire punkter er alle nøgleparametre for at skabe gode læringsmiljøer for studerende og gode undervisningsmiljøer for VIP er. Afsnittet her beskriver dem hver for sig og hvad de generelt medfører af krav til det fysiske undervisningsmiljø. 7

8 A. Universitetsuddannelser er forskningsbaserede Universitetsuddannelser skal ifølge loven være forskningsbaserede. Der er forskellige opfattelser af hvad forskningsbasering omfatter, men vi finder at følgende fire punkter rummer de fleste aspekter af det at være forskningsbaseret (Hyllseth, 2001): Undervisere har forskningskompetence og er selv aktive forskere. Dette betragtes vel som det mest almindelige og næsten banale i forskningsbaseringen. Det er dog straks mere uklart hvad dette konkret medfører i forhold til undervisningen. I sig selv siger punktet jo ikke andet end at underviserne både kan undervise og forske. Men ikke om de to aktiviteter fx finder sted synkront eller samme sted. Undervisningen skal være i overensstemmelse med de nyeste resultater af forskningen inden for undervisningsområdet. Dette punkt kan i princippet godt opfyldes uden at underviserne selv er forskere, men det er almindelig antaget at punktet vil blive opfyldt hvis man underviser inden for ens eget forskningsområde hvilket jo er en præcisering af første punkt. Undervisningen skal være tilknyttet et forskningsmiljø. Hvad dette betyder i forhold til det fysiske undervisningsmiljø, afhænger af hvad man forstår ved tilknyttet : Er det blot underviserne som qua deres forskningsaktiviteter skaber en tilknytning? Eller er selve undervisningsaktiviteterne integreret i forskningsmiljøet? Alt tyder på at det er integrationen i forskningsmiljøet der skaber en reel sammenhæng mellem undervisning og forskning (Jenkins & Healey, 2005). Det har stor betydning for den fysiske planlægning, for det betyder at forskningsfaciliteter og undervisningsfaciliteter ikke skal holdes adskilt fx i hver sine bygninger. De skal i stedet blandes således at man som studerende helt naturligt oplever at være i et forskningsmiljø, og så man som forsker helt naturligt oplever at være i et undervisningsmiljø også selv om man måske ikke selv underviser. Dette forhindrer naturligvis ikke at der findes faciliteter der er forbeholdt bestemte grupper på universitetet det afgørende er at man er en del af et fællesskab. Integrationen betyder heller ikke at alle skal arbejde i storrumskontorer, for der skal naturligvis tages hensyn til at man har brug for arbejdsro til at læse og skrive. Undervisningen skal indebære træning i videnskabelig metode i samarbejde med praktiserende forskere. Dette er måske det mest afgørende punkt til at adskille universitetsuddannelser og andre uddannelser og samtidig måske også det mest ambitiøse punkt at opfylde når det kommer til det fysiske undervisningsmiljø. For mange videnskaber vil denne træning stille krav til faciliteterne: Man kan naturligvis ikke træne laboratoriearbejde uden at anvende et laboratorium. Man kan ikke træne feltarbejde uden at opholde sig i felten. Men også i forhold til de mere teoretiske dele af videnskabelig metode indebærer dette punkt nogle konsekvenser: Hvis studerende skal kunne efterligne forskeres arbejdsmetoder, vil det fx kræve faciliteter der ligner forskernes: individuel arbejdsplads, møderum, seminaraktiviteter, it ressourcer, administrativ hjælp, osv. 8

9 Anbefalinger: 1. Det fysiske undervisningsmiljø er integreret med forskningsmiljøet, således at studerende og ansatte har deres daglige gang imellem hinanden. Funktioner og faciliteter blandes i den samme bygning, og fælles faciliteter (kantiner, kaffemaskiner, bibliotek, etc.) bruges både af studerende og ansatte. 2. Det fysiske undervisningsmiljø indeholder faciliteter hvor studerende kan arbejde som forskere enten i form af særlige studenterfaciliteter eller i form af adgang til forskningsfaciliteter. Eksempel: Transparens og fleksibilitet Hogeschool INHOLLAND, Rotterdam, Holland Hogeschool INHOLLAND er placeret ved Rotterdams havnefront, og der er med arkitekturen forsøgt at integrere institutionen i det omkringliggende miljø ved at skabe et gennemsigtigt hus, som falder naturligt ind i omgivelserne og omvendt også bruger disse omgivelser aktivt til at understøtte studiemiljøet. Fx er andelen af nogle typer af rekreative områder nedprioriteret i selve bygningen, da disse allerede findes på havnefronten, mens andre (eksempelvis banker, forsikringsvirksomheder osv.) har fået en plads i den gennemgående shopping gade, som i høj skal opfattes som en del af byrummet, snarere end som en del af skolens rum. Læringsmiljøet er forsøgt nytænkt via en nedprioritering af traditionelle undervisningslokaler fx findes der kun et auditorium i hele bygningen. Derimod er projektarbejdsformen kraftigt opprioriteret, hvilket eksempelvis ses afspejlet i de mange arbejdsstationer som er etableret rundt i hele bygningen. Ligeledes forsøges det via arkitekturen at understøtte den projektorienterede læringsform, ved at skabe mange varierede gruppe faciliteter både deciderede grupperum, samt en række uformelle gruppe samlingssteder i det centrale atrium, på de svævende dæk, samt i diverse gang arealer, hvor indhug og kroge opstår når de fleksible vægge i lokalerne flyttes. En væsentlig del af arkitekturens formål er forsøget på at skabe interaktion og fællesskabsfornemmelse mellem de videnskabelige medarbejdere og de studerende. Dette sker primært gennem den nævnte gennemsigtighed mellem de formelle rum, hvor de studerende og det videnskabelige personale fysisk ser hinanden på kontoret, samt de uformelle rum, som fx shoppinggaden, atriummet med den tilhørende café osv. Dog er der ikke meget fast videnskabeligt personale tilknyttet selve bygningen lektorer kan booke forberedelsesrum og arbejdsstationer på samme måde som de studerende, men lokaler afsat til faste ansatte er forsøgt holdt på et minimum. 9

10 Figur 1: Arbejdsstationer på INHOLLAND Rotterdam (http://www.erickvanegeraat.com/architect/projects/inholland_university_rotterdam.htm). Igennem arkitekturens fokus på gennemsigtighed opnås meget stor synlighed mellem studerende og ansatte. Figur 2: De svævende dæk over det centrale atrium skaber plads til gruppeaktiviteter af en mere privat karakter, end de som der er mulighed for på de nedre etager. Samtidig er der dog frit udsyn både til og fra disse dæk til resten af bygningen. 10

11 Eksempel: Åben arkitektur der muliggør uformelle kontakter Nedenfor er sammenstillet eksempler fra britiske universiteter på åbne områder der muliggør uformelle undervisnings og læringssituationer (og også rent selskabelige aktiviteter af mere eller mindre formel karakter) som kan involvere både studerende og undervisere. Udvalget viser mulige udformninger af princippet om fysisk nærhed mellem undervisere/forskeres kontorer og de studerende væresteder. Figur 3: Manchester Institute for Mathematical Sciences (www.mims.manchester.ac.uk/info/newbuilding.html): Tæt integrerede kontorer og common arealer. Her er blandingen af sociale og læringsmulige lokaliteter tydelig. Figur 4: Department of Manufacturing, Cambridge (http://www.ifm.eng.cam.ac.uk/westsite/). Medarbejdere og studerende bor i lyse, naturligt ventilerede åben plan områder. Der er brede trafikområder og god loftshøjde, så fornemmelsen af rummelighed er god, samtidig med at alt i interiøret er designet med minimal støj for øje. Fotoet til højre viser hvordan administrative arbejdspladser og studenterservice arbejdspladser er integreret med de åbne væresteder. 11

12 Figur 5: University of Warwick (http://www2.warwick.ac.uk/fac/sci/maths/gallery/). Zeeman Building, som rummer universitets matematiske institut, viser en god blanding af områder for studerende og ansattes kontorer. Bygningen har i kontorafsnittene mange korridorer, der bevidst er kringlede, så hjørner og kroge findes overalt. Disse kroge kan bruges formelt og uformelt. Figur 6: South East Essex College (http://www.southend.ac.uk/) har adskillige store undervisningsrum (op til 500 m²) som kan opdeles på mange måder, bl.a. til brug som kunstnerstudier (maleri, tegning, skulptur) i fleksible opdelinger (og med nordvendte vinduer!) Øverste tre fotos viser forskellige åbne læringsmiljøer, mens fotoet nederst viser universitetets spisested, som også bruges som opholdsrum og mødested for studerende og undervisere. 12

13 B. Universitetsuddannelser bygger på moderne didaktik og pædagogik Kravet om forskningsbaseret undervisning gælder også undervisningens pædagogik og didaktik: En forskningsbaseret undervisning baserer sig på forskning i undervisning! Her er der dels en række almenpædagogiske resultater og dels en række fagdidaktiske resultater at tage hensyn til. Det er ganske svært at opstille generelle teorier for hvad læring er, der samtidig har et sådan konkrethedsniveau, at de kan operationaliseres i form af håndfaste undervisningsanvisninger, der igen udmønter sig i specifikke krav til undervisningsmiljøet. Den optimale læringsform afhænger af hvad der skal læres, og hvem der skal lære det. Meget groft kan læringsteorier inddeles i tre (overlappende) hovedformer: Konstruktivistiske læringsteorier. Den lærende konstruerer selv sin viden gennem sine aktiviteter inden for det givne vidensområde. Underviseren faciliterer den lærendes arbejde med feltet og sikrer gennem sin faglighed at de er relevante og har en passende progression. Den lærendes gåen i clinch med de faglige udfordringer er i centrum. Samtidig er der sket et markant skift fra at se læring som en individuel proces til at betragte læring som en social proces. Mesterlæreteorier. Den lærende indgår i de praksisfællesskaber, der findes inden for det pågældende faglige felt. Ved at være deltager i fagmiljøet, først perifer og efterhånden mere accepteret og integreret, ved så at sige at imitere mesters og svendenes handlinger og normer, indoptager den lærende den nødvendige viden. Autenticitet og imitation er centrale aspekter. Psykodynamiske læringsteorier. Relationerne mellem underviser og studerende og mellem de studerende er centrale for at læring opstår. Underviseren kan som en fader/moderskikkelse få den studerende til at ville lære gennem projektioner og motivation. De miljømæssige, interesseskabende og affektive faktorer er centrale. Vi finder det ikke her hensigtsmæssigt at forsøge at udvælge den eller de teorier der bedst muligt beskriver universitetsuddannelser de tre typer af teorier fortæller os hver især noget brugbart om hvad der skal til for at skabe læring. Pointen her er snarere at understrege at læring foregår på mange måder, og at undervisningsmiljøet derfor skal rumme mulighed for at de studerende arbejder på mange forskellige måder der tilsammen tilgodeser de aspekter som de tre forskellige typer teorier peger på er nødvendige for læring. Hvis mesterlærens formidlende elementer skal realiseres for mange studerende samtidigt (fx i form af forelæsninger), skal der samtidigt være plads til mere konstruktivistiske aktiviteter. Og uanset læringsform skal der tages hensyn til at fremme den studerendes engagement og følelsesmæssige velbefindende. De fysiske krav til en sådan undervisning kan sammenfattes i fleksibilitet og tilpasningsmuligheder. Der skal være mulighed for lærerforedrag, studenterpræsentationer, gruppeprojekter, individuel fordybelse etc. Et vigtigt aspekt af læring er den feedback, den studerende modtager. Den er både fagligt opbyggende og stærkt motiverende, idet det er en direkte kommunikation mellem den studerende og underviseren. Mange af de psykodynamiske elementer tilgodeses her. Den skal muliggøres fx via vejledningsrum, feedback på lærerkontoret, it løsninger etc. 13

14 Eksempel: Teknologiunderstøttet dialog på storhold Massachusetts Institute of Technology (MIT), Cambridge, USA MIT s TEAL lokaler er et eksempel på et læringsmiljø, som primært søges forbedret gennem teknologi. TEAL er også et akronym for Technology Enabled Active Learning. Formålet med TEALlokalerne er at skabe a teaching format that merges lectures, simulations, and hands on desktop experiments to create a rich collaborative learning experience 1. Kernen i dette format er dermed at undervisningen skal kunne bevæge sig problemfrit fra lektionsformatet til øvelser og diskussioner i mindre grupper. Dette opnås ved at udstyre lokalet med 13 runde borde med plads til 9 studerende. Hvert bord er udstyret med 3 bærbare computere for at muliggøre gruppearbejde (grupper af tre studerende). Rummets vægge er udstyret med flere projektor lærreder, som er knyttet til en lærerstation i midten af rummet. Ligeledes er der ophængt flere whiteboards rundt om i rummet, med tilknyttede kameraer, således at det der skrives projiceres op på alle lærreder. Et af formålene med denne type læringsmiljø er at understøtte dialogen mellem underviser og studerende, samt de studerende imellem, specielt ved hjælp af teknologiske og designmæssige hjælpemidler. Eksempelvis udstyres underviseren med trådløs mikrofon for ubesværet at kunne bevæge sig rundt mellem de studerende. Ligeledes kan der løbende sendes opgaver ud til de mindre studiegrupper (3 studerende om 1 computer), som skal besvares med det samme, hvilket gør underviseren i stand til at følge de studerendes arbejde og fremskridt. På denne måde faciliterer rummet at undervisning for mere end 100 studerende kan veksle umiddelbart mellem læreroplæg, opgavearbejde i grupper og diskussion/dialog. Figur 7: TEAL klasselokale på MIT grundplan. Lokalet er udstyret med 13 runde borde, hver med plads til 9 studerende (117 i alt), samt en lærer station, hvorfra det styres hvilke billeder som projiceres op på de 3 skærme der er placeret rundt langs væggene

15 Figur 8: Arbejdende studerende i MIT s TEAL lokale. Designet af klasselokalet understøtter tanken om at hands on aktiviteter og dialog er centrale for de studerendes læring, bl.a. via de runde borde som åbner op for dialog imellem de studerende og via de enkelte arbejdsstationers teknologi, som muliggør diverse visualiseringer og eksperimenter. Forskning viser, at de studerendes muligheder for at være sammen uden for de formaliserede undervisningstimer, fx for at netværke, diskutere, debattere etc., fremmer deres læring (Markwell 2007). Sådanne uformelle samlingsrum initierer også studenter studenter interaktioner, som er afgørende for de studerendes inddragelse og fastholdelse i universitetskulturen (Kuh 1995). Forskning viser også, at det især er i det første studieår, at sådanne muligheder er vigtige (Krause and Coates 2008). De uformelle læringsrum kan tilpasses de konkrete studier, så de giver mulighed for at integrere faglige aktiviteter med fritids og sociale aktiviteter. De uformelle rum skal være lokaliseret i tilknytning til undervisernes kontorer og til undervisningslokalerne, så undervisere også tilskyndes til at indgå i miljøet. Noget af den faglige feedback kan fx foregå her, ligesom den mere uformelle indkulturering. De forskellige fakulteters fagligheder har naturligvis udviklet forskellige undervisningskulturer, der skal optimeres i den fysiske udformning. Som eksempel kan nævnes naturvidenskabernes laboratorieøvelser, der sine steder foregår adskilt fra den mere teoretiske undervisning. Eller professionsuddannelsernes praktik, der forlægges til professionsudøvelsens hverdag. Faren er at teori og praksis adskilles, så der skal i de praksisrettede undervisningsrum gives mulighed for teoretisk fordybelse og omvendt. 15

16 Eksempel: Naturligt undervisningsmiljø Black Rock Forest consortium Center for Science and Education The Black Rock Forest consortium er et samarbejde mellem universiteter, colleges, skoler og videnskabelige og kulturelle organisationer, som er bygget på en tro på at: the forest could be used as a model site for learning basic scientific principles, emphasizing an experiential approach, and fostering investigative and problem solving skills. Konsortiet har oprettet en feltstation Center for Science and Education i Black Rock Forest, med den ambition at skabe et forskningsog undervisningsmiljø, som tilbyder nærhed til forskningsgenstanden nemlig naturen, og at skabe: a community for scientists and educators among the member institutions with the goal that educational programs be based in real science, and real science have as part of its purpose the support of vital educational programs. 2 Målet med centeret er at kombinere moderne teknologi og miljømæssig ideologi, og dermed tilbyde et miljø, hvor de tekniske og administrative faciliteter kunne understøtte ægte forskning og dermed bære den interaktion med forskningsobjektet, som den fysiske placering i skoven muliggør. Eksempelvis er centerets hovedbygning fuldt udstyret med både forsknings og undervisningslaboratorier, mulighed for internetopkobling, samt diverse feltudstyr fx GPS enheder, infrarøde kameraer og forskelligt måleudstyr. Figur 9: Undervisningslokale i Center for Science and Education, Black Rock Forest. Et af centerets formål er at skabe et undervisningsmiljø, hvor omgivelserne integreres mest muligt, uden at der gås på kompromis med de teknologiske værktøjer som bruges til at analysere disse omgivelser. Centeret rummer undervisningsfaciliteter og retter sig mod både folkeskole, gymnasium og universitetsstuderende. 2 the forest/the consortium/mission statement.html 16

17 Figur 10: Solar pavilion ved Center for Science and Education, Black Rock Forest. Udover at producere ca. 40 % af centerets solenergi, udgør denne solcelle pavilion taget på et af centerets udendørsundervisningsfaciliteter. Her kan bl.a. produktionen af solenergi følges i real tid. Der er udviklet en række pædagogiske metoder, som indfanger disse synspunkter. Som eksempel kan nævnes Inquiry Based Science Teaching Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, der bl.a. er grundlaget for EU's udviklingsarbejde inden for 7. rammeprogram. Pointen er at de studerende sættes i forskningslignende situationer, hvor de selvstændigt forfølger selvformulerede forskningsspørgsmål. I stedet for en mere forskningsformidlende undervisning udvikles forskningsaktiviteter, som de studerende selv kan udføre. Denne tendens svarer til den der er beskrevet i foregående afsnit om hvad forskningsbaseret undervisning giver af krav til de fysiske rammer. Endelig er der det aspekt der handler om at der skal være sammenhæng mellem undervisning og evaluering/eksamen (kaldes ofte alignment). Den såkaldte kvalifikationsramme som skal bruges ved akkrediteringer af uddannelser fastlægger nu i lovgivningen at uddannelsers læringsudbytte skal beskrives med komptencer. 3 En kompetencetænkning understreger netop at der skal være sammenhæng mellem det de studerende foretager sig af aktiviteter i undervisningen, og det de studerende skal måles på. Derfor skal faciliteterne til evalueringen af bestemte kompetencer afspejle hvordan man arbejder i undervisningen, og dette kan selvfølgelig have betydning for de fysiske rammer: Ønsker man laboratoriekompetencer udviklet, skal man kunne teste de studerende på laboratoriekompetencer. 3 Læs mere om dette på 17

18 Anbefalinger: 3. Variation i undervisningen. Den gode undervisning giver mulighed for forskellige læringsformer gennem skift mellem forskellige undervisningsformer. Formidling til større og mindre grupper veksler med de studerendes selvstændige arbejde individuelt og i grupper. Det kræver enten adgang til forskelligt indrettede undervisningsrum eller undervisningsrum der kan facilitere forskellige undervisningsformer. 4. Der skal opbygges uformelle læringsrum som giver mulighed for at integrere sociale og faglige aktiviteter. Især for førsteårsstuderende er sådanne faciliteter afgørende. 5. Mulighed for integration af forskellige undervisningselementer, især teoriundervisning med praktik/laboratorieundervisning. Der skal sikres sammenhæng i rum og tid mellem de forskellige typer undervisningsfaciliteter, især teoretiske og praktiske, så viden fra et område naturligt anvendes i et andet fx kombinationslokaler hvor der både kan foregå teoriundervisning og (lettere) laboratorieøvelser. 6. Mulighed for effektiv feedback. Der skal være let adgang til underviseren for den studerende, og underviseren skal let kunne komme i kontakt med den studerende. Eksempel: Kreativitet og performance The Creativity Zone University of Sussex & University of Brighton Som navnet antyder, er kreativitet i undervisning og læring kodeordet i The Creativity Zone et samarbejde mellem University of Sussex og University of Brighton. Der er i designet af zonerne hentet inspiration fra de gamle operationsteatre, hvor kirurgien for alvor fik et gennembrud da de studerende fik lov at observere den faktiske praksis. Samme princip går igen i de to prototypezoner i Brighton og Sussex, hvor forskellige observationspunkter tillader andre studerende og interesserede at følge med i det igangværende arbejde i zonerne. Ligeledes er zonen i Brightons to separate rum forbundet via kamera for at muliggøre uforstyrrende observation. I Sussex betyder observationsprincippet at alle aktiviteter i rummet som udgangspunkt bliver filmet til brug for deltagerne selv i form af efterrefleksion og andre. Formålet med zonerne er en total nytænkning af begrebet undervisningsmiljø ved at fokusere mere på performance, fleksibilitet og studenterstyret læring end traditionel undervisning: New spaces allow new behaviours and dynamics, and support the move away from classic, didatic 'chalk'n'talk style' teaching to a more facilitative approach 4 Det fleksible undervisningsmiljø understreget af mulighederne for opdeling af zonen i forskellige sfærer, både med whiteboards, gardiner eller mere symbolsk at opdele via forskellige farver lys

19 Figur 11: The Creativity Zone i Brighton og Sussex. Alternativet til traditionel undervisning byder bl.a. på kreativ lyssætning i lokalet, sækkestole og gardinopdeling af lokalet. Figur 12: The Creative Zone i Brighton. Fleksibiliteten i lokalets indretning ses understreget ved de flytbare whiteboardvægge. De studerende får dermed mulighed for at arbejde i mindre grupper, uden at afskære sig fra resten af holdet. 19

20 C. Universitetsuddannelser udvikler tværfaglighed Nye forskningsområder opstår ofte i samspillet mellem eksisterende og etablerede discipliner, og det er derfor vigtigt at de studerende får et overfagligt perspektiv på deres egen uddannelse. Arbejdsmarkedet efterspørger kompetencer til at overskride egne faggrænser samtidig med at den faglige dybde fastholdes. Der er også en forventning om at de uddannede er i stand til at håndtere de arbejdsprocesser som en arbejdsplads indeholder, fx projektarbejde og styring, mødeafholdelse, kunne skrive inden for forskellige genrer, etc. En arbejdsgruppe nedsat af dekanerne på de tre fakulter FARMA, LIFE og SCIENCE har i 2009 haft til opgave at komme med anbefalinger til fakulteterne om hvor man skulle opnår et tættere samarbejde. 5 Arbejdsgruppen peger inden for uddannelsesområdet på faglig udvikling gennem øget tværfaglig mobilitet og tværfaglige uddannelsestilbud, fx Integrated Science der skal sikre sammenhængen mellem de naturvidenskabelige discipliner. Ønsker universitetet sådanne tilbud til de studerende vil det kræve fysiske rammer der både giver den enkelte studerende mulighed for identitetsskabelse gennem sit eget fag og giver plads til mødet mellem forskellige fag. Hvis bacheloruddannelser skal fungere som regulært selvstændige uddannelser der bibringer kompetencer som arbejdsmarkedet har brug for, kræver det muligvis en anden opbygning af uddannelserne så den studerende bringes i tættere kontakt med flere miljøer i løbet af de tre år. Dette giver nogle overvejelser om det er den studerende der flytter mellem flere forskellige faglige miljøer, eller det er de faglige miljøer der bringes derhen hvor de studerende er. Anbefalinger: 7. De studerende skal naturligt møde studerende og fagfolk fra andre fag end deres eget. Dette kan naturligvis ske som en formel del af deres uddannelse, men den fysiske programmering af uddannelsesmiljøerne kan også fremme dette møde mere eller mindre gennem fx bygningskomplekser hvor visse faciliteter deles mellem fagene, og hvor der naturligt opstår et socialt møde på tværs af faggrænser. 8. De fysiske rammer skal give de studerende mulighed for at arbejde som om de var på en arbejdsplads. For mange studerende vil det give bedre koncentration om at studere og samtidig kan de lette overgangen til at fungere på arbejdsmarkedet. Eksempel: Læring i hybridrum London School of Economics, BOX BOX er London School of Economics forestilling om det optimale vidensdelings og læringsmiljø. Idéen bag BOX er at skabe en hybrid mellem et akademisk miljø og et businessmiljø hvor forskning og praksis interagerer for at skabe synergieffekter. BOX raises the game for how people act, think and innovate in groups, right at the working interface of university research and business 6. Box er indrettet som et rum der søger at nedbryde grænser mellem klasselokale, laboratorium, kontor og klub, ved at holde fokus på uformel interaktion, deltagelse, innovation og leg. 5 Udredningen Synergies within the natural sciences at the University of Copenhagen An interfaculty evaluation of barriers and opportunities to improve the quality of infrastructure, research and education fra 2009 kan findes på

Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Baggrundsrapport Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.)

Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Baggrundsrapport Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.) Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Sebastian Horst & Morten Misfeldt (red.) Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet Fremtidens

Læs mere

Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Horst, Sebastian; Misfeldt, Morten

Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Horst, Sebastian; Misfeldt, Morten university of copenhagen Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Horst, Sebastian; Misfeldt, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Projekt læringsrum A107

Projekt læringsrum A107 Projekt læringsrum A107 Sebastian Horst Institut for Naturfagenes Didaktik www.ind.ku.dk/undervisningsmiljo www.ind.ku.dk/a107 Baggrund for arbejdet er rapport fra 2010: Fremtidens undervisningsmiljø på

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Fokus på de fysiske rammer. Om de rumlige muligheder for gruppearbejde på H.C. Ørsteds Institutet

Fokus på de fysiske rammer. Om de rumlige muligheder for gruppearbejde på H.C. Ørsteds Institutet Fokus på de fysiske rammer. Om de rumlige muligheder for gruppearbejde på H.C. Ørsteds Institutet Bruger vs. arkitektur Arkitektur som baggrund eller barriere? Bruger vs. arkitektur Funktionalitet - kompleksitet-

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter

LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter Den særlige oplevelse Freie Universitätm, Berlin Den særlige oplevelse Salk Institute, San Diego, US > læringsrum Den

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Kreativitet og faglig udvikling i skolen

Kreativitet og faglig udvikling i skolen Kreativitet og faglig udvikling i skolen Søren Hansen, Aalborg universitet 1. Introduktion til projektet 2. Undervisningsmodel der skaber øget faglighed gennem at udvikle elevernes kreativitet 3. Skolens

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Ombygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm

Ombygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm Ombygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm Projektbaggrund I dag efterspørger det moderne videnssamfund elever med stærke faglige, tværfaglige og fleksible kompetencer, der kan omsætte deres

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Møbler og indretning

Møbler og indretning Møbler og indretning Denne DCUM-vejledning handler om møbler og indretning på uddannelsessteder. en beskriver hvorfor gode og korrekte møbler, og god indretning er vigtig på uddannelsessteder. Den beskriver,

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne.

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne. Zap concept Højer Møbler er en dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere læringsmiljøer til undervisningssektoren. Vi tror på, at en omhyggelig og gennemtænkt indretning

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

FRA SKOLETID TIL FRITID

FRA SKOLETID TIL FRITID Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Dokumentet her indeholder idéer til, hvordan universitetets nye campusmiljø skal indrettes, når Aarhus Universitet i 2019 går i gang med indflytningen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

It i folkeskolens matematikundervisning

It i folkeskolens matematikundervisning It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Fremtidens Undervisnings facilitet

Fremtidens Undervisnings facilitet Fremtidens Undervisnings facilitet Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt

Læs mere

ucc plandisponering hulen

ucc plandisponering hulen plandisponering vandhullet hulen bjergtoppen laboratoriet bålstedet EKSTERNE FUNKTIONER INTERNE FUNKTIONER dato: 19.02.2013 vandhullet - uformelt SAMVÆR - FÆLLESSKAB - udveksling af erfaringer og ideer

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2

A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2 M A S T E R I U N I V E R S E LT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED W W W. E V U. A A U. D K / M A S T E R / M U DT 2 Å R ( H A LV T I D S S T U D I E R ) FORESTIL DIG! FORESTIL DIG ET BYGGET MILJØ, SOM IKKE UDELUKKER

Læs mere

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Hvad er en Campus? Begrebet går tilbage til det gamle Rom Campus var den mark, der blev brugt til

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Handlingsplan. I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i fire campusrelaterede områder:

Handlingsplan. I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i fire campusrelaterede områder: Opfølgning på den kombinerede studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 vedrørende Campus Aarhus N er sket i en arbejdsgruppe nedsat af Campusledelsen, Campus Aarhus N. Handlingsplanen

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Modelprogram for folkeskoler. Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people

Modelprogram for folkeskoler. Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people Modelprogram for folkeskoler Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people www.signal-arki.dk 3 skoletypologier Rumfleksibel skole Funktionsopdelt skole Etageskolen 3 scenarier 3 fokusområder

Læs mere

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Peter K. Fridorff-Jens E-læringskonsulent Center for Online og Blended learning, KU Cita Nørgaard Pædagogisk konsulent SDU Universitetspædagogik,

Læs mere