D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e r s b b e s r e r t n Å in g 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e 20 11 r s b b e s r e r t n Å in g 2011"

Transkript

1 D E T K G L B I B Å r s b e r e t n i n g L I O T E K 20 11

2

3 årsberetning 2011

4 KOLOFON Årsberetning 2011 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lisbet Crone Jensen Summary er oversat af Vibeke Cranfield Forsidemotiv Håndskriftet Codex holmiensis C37, også kendt som Jyske Lov, fra o. 1300, blev den 30. marts 2011 udvekslet med et svensk håndskrift. På billedet ses Jyske Lovs berømte indledning: Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Loven vise Sandheden Bagsidemotiv Udstillingsplakat for Touching Dreams Helsinki School Vol. 3, som blev vist i Det Nationale Fotomuseum fra den 13. maj til den 27. august Udstillingen viste værker af unge fotografer under uddannelse på Aalto Universitetet i Helsinki. Selvom der kun er tale om en skole i konkret, og ikke i overført betydning, så deler de studerende en intens og præcis æstetisk bevidsthed, hvilket udstillingsplakaten med motiv af Wilma Hurskainen vidner om Konceptdesign: Layout og produktion: Tryk: Papir: Foto: Svanemærket: Oplag: Kontrapunkt a/s Phoenix Design Aid A/S, ISO miljøcertificeret og CSR-certificeret efter DS49001 Scanprint Papiret er officielt miljøgodkendt FSC-papir og trykt med planteoliefarve uden opløsningsmidler. FSC er et internationalt bæredygtighedsmærke, der garanterer, at træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug, hvor der er taget hensyn til miljø, biodiversitet samt skovbrugernes socioøkonomiske forhold. Det opfylder de i ISO 9706:1994 fastsatte krav til langtidsholdbart materiale. Alle fotos er taget af Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek, med mindre andet angives Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Licens nr Det Kongelige Bibliotek Postboks København K Tlf: eks. ISBN: ISSN:

5 INDHOLD FORORD FOKUS: FOKUS: NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: 5 15 Sponsorering, fondsstøtte og partnerskaber 20 Håndskriftet Codex holmiensis C 37 udveksles med Sverige 23 Nationalbibliotekets opgaver, ydelser og materialeanskaffelsesbevillingen 33 Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer. Nationalbibliotekets strategi National Aggregator: En vej til Europeana 37 Nationalbibliografien 41 ProQuest Pligtafleveringsafdelingen 46 Pligtaflevering i en digital verden. Computerspillenes udfordringer 49 Håndskriftafdelingen 54 Det sidste eventyrmanuskript af H.C. Andersen i privateje til Det Kongelige Bibliotek 57 Courtenay-håndskriftet 61 Kort- og Billedafdelingen 68 Musik- og Teaterafdelingen 72 Dansk Center for Musikudgivelse 74 Originalpartituret til en ny nationalopera erhvervet. Bo Holtens Livlægens besøg Orientalsk og Judaistisk Afdeling 79 Dunhuang-rullernes digitalisering 83 Dansk Folkemindesamling 87 Dagbøger og dagligliv gennem 100 år 90 Bevaringsafdelingen 96 Digital Bevaring 98 Der skal mere til at bevare digitale bits end man lige skulle tro 101 Kulturafdelingen 114 Forskningsafdelingen 121 Fra Saxo til Sakharov. Fund og Forskning fra Det Kongelige Bibliotek, 50, Den kolde krig og Danmark 3

6 KØBENHAVNS UNIVERSITETSBIBLIOTEK 125 Universitetsbibliotekets opgaver 128 Det Humanistiske Fakultetsbibliotek 131 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek 133 Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek 135 KUB Diamanten 137 KUB Procesafdelingen INDHOLD FÆLLESOMRÅDET FOKUS: 139 Digital Infrastruktur og Service 144 Linked Worlds 147 Administrationsafdelingen 150 Teknikområdet 157 Samlet regnskab for materialeanskaffelser 159 Personalia MEDARBEJDERFORENINGER 160 Kunstforeningen 162 Personaleforeningen STATISTIK RÅD & UDVALG PUBLIKATIONER MEDARBEJDERE SUMMARY BILAG Rammeaftale Strategi Omverdensanalyse Forfatterregister til Fokusartikler i Det Kongelige Biblioteks årsberetning Emneregister til Fokusartikler i Det Kongelige Biblioteks årsberetning

7 FORORD Forord Af direktør Erland Kolding Nielsen Året 2011 var rigt på større og mindre begivenheder med Det Kongelige Bibliotek i centrum. Lad mig kalejdoskopisk nævne nogle eksempler: Året indledtes med pressestorm og politisk ros og ris for Hitzb-ut-Tahrirs lejemål af Dronningessalen. Det Kongelige Biblioteks varetagelse af indsamlingen af computerspil kulturarv førte til en langstrakt debat, der medførte og en lang række spørgsmål i Folketingets Kulturudvalg og møder med minister og kulturordførere. Sagen kulminerede med en stor redegørelse fra Kulturministeriet til Folketinget i december, som også kostede Det Kongelige Bibliotek meget arbejde undervejs. Biblioteket kunne i marts fejre en national begivenhed: tilbagekomsten af det ældste danske håndskrift med overleveringen af Danske Lov fra 1241, tidligere af de fleste kendt som Jyske Lov. To andre storslåede erhvervelser kom Det Kongelige Bibliotek i hænde med den største fondsstøtte nogensinde i bibliotekets historie: det sidste større H.C. Andersen-manuskript i privateje (hermed er en epoke slut!) og et totalt ukendt engelsk krønikehåndskrift fra ca. 1350, Courtenay-håndskriftet, der indeholder den kendte, men indtil nu konkret ukendte version af vor største vikingekonge Knud d. Stores ( ) historie, og desuden bl.a. den ca samtidige overlevering af Marco Polos ( ) rejseberetning. I juli to igangsattes nye, banebrydende retrodigitaliseringsaftaler med ProQuest-koncernen med virkning fra I september fulgte værtskabet ved nationalbiblioteksorganisationen Conference of European National Librarians (CENL s) 25. jubilæumsårsmøde og den efterfølgende internationale konference Linked Worlds i anledning af CENL s og undertegnedes eget 25-års chefjubilæum, arrangeret af Det Kongelige Biblioteks vicedirektører. Ultimo oktober fik vi besøg af den nye kulturminister Uffe Elbæk, og i november løb det 4. internationale Carl Nielsen-symposium af stablen, arrangeret af Dansk Center for Musikudgivelse. Diamantens Debatscene blev etableret i 2011, og den 50. årgang og den i henseende til omfang hidtil største på 640 sider af vor videnskabelige årbog Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samling udkom ved årsskiftet. I december forsvarede en af vore medarbejdere, IT-konsulent Eld Zierau, den første ph.d.-afhandling i Danmark inden for forskningsfeltet digital bevaring ved Københavns Universitet, og de første to projekter, som fokuserer på at bevare og tilgængeliggøre forskningsdata kom godt fra start i regi af Digital Infrastruktur og Service og Københavns Universitetsbibliotek osv. 1 1 En række af disse begivenheder og temaer er uddybes i de særlige Fokusartikler, se indholdsfortegnelsen. 5

8 Mange andre begivenheder og tiltag kan man løbende følge med i den kvartalsvise Kronik i vort formidlingstidsskrift Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, der også har haft 25-årsjubilæum i det forgangne år, og denne årgang af årsberetningen indeholder til slut både et forfatter- og et emneregister til alle fokusartikler siden Mit forord sidste år i 2010 præsenterede den nye rammeaftale med Kulturministeriet for Som bilag bringes i år rammeaftaledokumenterne, dvs. både rammeaftalen som sådan, den tilhørende strategi og den bagvedliggende omverdensanalyse. Generelle politisk-økonomiske forhold I det forgangne år fik vi en ny centrumvenstre-regering efter 10 år med en borgerlig regering. Det er naturligvis hverken min opgave eller mit anliggende som institutionschef at kommentere regeringens politik som sådan, men jeg må blot ved årsskiftet konstatere, at der ikke endnu er udmeldt særlige kulturpolitiske initiativer hverken mere generelt eller specifikt på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet, bortset fra en overordnet sammenlægning af de tre styrelser Styrelsen for Biblioteker og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen til Kulturstyrelsen. Regeringen har dog udmeldt, at den vil opprioritere uddannelses- og forskningsområdet, hvilket også omfatter betydelige dele af Det Kongelige Biblioteks virkeområde, om end det i skrivende stund er uklart, hvordan det vil ske. klart i sin nytårstale, herunder at der vil komme nedskæringer og besparelser, og at der vil blive prioriteret skarpt. Hvordan disse prioriteringer vil omfatte Kulturområdet, vides ikke ved årsskiftet. I slutningen af 2011 var der omfattende presseomtale og -debat af de nedskæringer, som Det Kongelige Teater i henhold til den fireårige rammeaftale, der blev indgået sent 2011, skal til at realisere. Der er tale om ca. 100 mio. kr. akkumuleret over rammeaftalens fire år, dvs. stigende besparelser hvert år, efter den opgørelsesmetode, som den forrige regering selv benyttede sig af. Der har været enkelte pip om, at de øvrige nationale kulturinstitutioner er underlagt de samme krav, hvilket jeg kun kan bekræfte. De store kulturinstitutioner har alle i det forløbne år udmeldt planer for og konsekvenser af disse besparelser. Institutionerne har alle det samme hovedproblem, nemlig at deres udgiftsstruktur bevirker, at der stort set ikke kan spares på budgetterne til øvrig drift, som udgør en forholdsvis langt større del af udgifterne hos de store kulturbevaringsinstitutioner end hos tilsvarende institutioner med undervisnings- eller administrative opgaver. 2 De i finanslovsforslaget udmeldte besparelser indebærer udregnet på samme måde som Det Kongelige Teaters et samlet fald i bibliotekets basisbevillinger for på 38,3 mio. kr. målt i forhold til budgettet for 2011: FORORD De betydelige besparelser, der er udmeldt for 2012 og de kommende tre år frem til 2015, står ved magt og kan ikke forventes aflyst generelt, heller ikke for Kulturministeriets område. Statsministeren sagde det meget 2 Se bl.a. Tal om de danske universiteter. Red. af Inie Nør Madsen. Udg. af Danske Universiteter. November 2011, figur 2. 6

9 DET KONGELIGE BIBLIOTEK Benyttelse af Det Kongelige Bibliotek i alt udlån heraf: hjemlån m.m fotokopier og fotografier institutlån Kbhvns Univ læsesalslån elektroniske lån i alt udlån heraf: hjemlån m.m fotokopier og fotografier institutlån Kbhvns Univ læsesalslån elektroniske lån Benyttelse: aktive lånere forespørgsler (basal vejledning) aktive lånere forespørgsler (basal vejledning) FORORD FINANSÅR Fald i basisbevilling -4,7 mio. kr. -8,5 mio. kr. -10,3 mio. kr. -14,8 mio. kr. Det er derfor nødvendigt også at placere besparelser på lønbudgetterne. Beregnet i årsværk med en gennemsnitsløn på kr. svarer det til, at 37 årsværk skal være nedlagt med fuld økonomisk effekt inden udgangen af Direktionen har udarbejdet en plan for nedlæggelsen af 28 af disse årsværk i løbet af med fuld økonomisk effekt inden udgangen af Samarbejdsudvalget har tilsluttet sig planen. I min særlige ledelsesberetning til Kulturministeriets departementschef for 2010 var jeg specielt var blevet bedt om at redegøre for, hvordan du har håndteret institutionens økonomiske situation i det forgangne år, og i det lys hvordan du som leder har sikret og fortsat sikrer en høj kvalitet i løsningen af institutionens opgaver under de givne vilkår, svarede jeg følgende: Den i juni 2010 udmeldte rammereduktion på 1 pct. af finanslovsbevillingen og de udmeldte dispositionsbegrænsninger blev håndteret i samarbejde med de budgetansvarlige områdechefer og omsattes i en tilfredsstillende styring af institutionens økonomiudvikling i regnskabsåret. Kvaliteten af institutionens ydelser vurderes fortsat som tilfredsstillende, men det kan ikke undgås, at faldende bevillinger fører til færre ydelser og lavere ambitioner i forhold til den enkelte ydelses kvalitetsniveau. Det største problem i de kommende år bliver i lighed med flere af de andre nationalinstitutioner den udtynding af bibliotekets fagfaglige ekspertiser i forhold til bredden i og dækningen af opgaver som indsamlings-, formidlings- og vejledningsfunktioner i relation til samlingernes indhold, bredde og dybde, der vil ske pga. både nedskæringer og nød-vendige omprioriteringer inden for de faldende bevillinger. De fortsatte besparelser, vi skal gennemføre i de kommende år, indebærer nødvendigvis et lavere serviceniveau og anskaffelse af færre vidensressourcer, digitale som fysiske, især på universitets-biblioteksområdet. Det er ikke muligt at få mere og bedre service for færre penge, og anskaffelse af materialeressourcer, fysiske som digitale, kan ikke rationaliseres eller effektiviseres. Til gengæld kan kulturministeriet være helt tryg ved, at vi vil gennemføre besparelserne strategisk og intelligent, således at brugerne stadig vil få den bedst mulige service for de ressourcer, der stilles til rådighed fra statens side. Hovedpunktet i vore strategisk orienterede nedskæringer er intensiv satsning på det digitale uni-versitetsbibliotek, hvor den traditionelle biblioteksfunktion baseret på trykte ressourcer i hurtigt tempo afløses af biblioteksservice baseret på digitale ressourcer. Dette er nødvendigt ikke mindst, fordi den traditionelle service baseret på individuelt anskaffede trykte bøger og tidsskrifter kræver personaleressourcer, som vi ikke længere har råd til. Besøg af den nye Kulturminister Den 31. oktober 2011 fik Det Kongelige Bibliotek besøg af den nye kulturminister Uffe Elbæk (R), der lagde stor vægt på hurtigt at komme rundt til alle ministeriets større institutioner og områder. Til mødet havde jeg udarbejdet et såkaldt ministernotat, der har form som et kort orienterings- og pro- 7

10 blemkatalog fra Det Kongelige Bibliotek for den kommende regeringsperiode, herunder spørgsmål, der har bredere kultur- og videnskabspolitisk karakter og rækkevidde ud over institutionens definerede virkeområde. Indholdet omfattede følgende: Tværsektorielle problemstillinger: 1. Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets andel i uddannelses- og forskningsbevillin-ger 2. Ændring af pligtafleveringsloven senest i folketingssamlingen Virkningen af generelle besparelser for visse typer kulturinstitutioner 4. Digitalisering af kulturarven 5. Fremtidige udgifter til ophavsretsaftaler ved indgåelse af kollektive licensaftaler 6. Det digitale bibliotek Universitetsbibliotekssiden: 7. Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice i fremtiden 8. Bevillingsproblemer i forhold til forskning og undervisning 9. Henimod det digitale universitetsbibliotek 10. Københavns Universitetsbiblioteks bidrag til Det Kongelige Biblioteks generelle formid-ling og outreachfunktioner Nationalbibliotekssiden: 11. Pligtaflevering af computerspil 12. Økonomiske reduktioner og tilpasning i Nationalbiblioteket 13. Indvandrere som forsknings- og formidlingsområde Det Kongelige Bibliotek på tværs: 14. Magasiner til fysiske samlinger FORORD Den nyudnævnte kulturminister, Uffe Elbæk (R), besøgte den 31. oktober 2011 Det Kongelige Bibliotek. Her fremviser direktør Erland Kolding Nielsen nogle af Det Kongelige Biblioteks mest interessante skatte for ministeren 8

11 FORORD 15. Skybruddet den 2. juli Ejendomsskatter 17. Kick start-projekter for den nye regering Bilag over Nye kulturelle initiativer Årsberetningen vil ikke gennemgå alle emner og problemstillinger, men biblioteket har dermed over for ministre og departement proaktivt aktualiseret en række presserende sager og problemer. De vil naturligvis blive taget op i de kommende år. Københavns Universitets Biblioteksog Informationsservice (KUBIS) Der har i 2011 fortsat været en nærmest livlig udvikling på det organisatoriske område inden for KUBIS-konstruktionen med store forandringer, herunder nedlæggelse af institutog laboratoriebiblioteker og reduktion af de fysiske samlinger. Denne udvikling har været drevet frem af Københavns Universitet selv. Ved Det Humanistiske Fakultetsbibliotek er en medarbejder ved Saxo-Instituttet i forbindelse med naturlig afgang erstattet med en medarbejder ansat ved Det Kongelige Biblioteks Humanistiske Fakultetsbibliotek. En tilsvarende ordning er tidligere indgået for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) og er nu under etablering ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS). Endelig har rektor Ralf Hemmingsen og jeg selv i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på forskellige modeller for KUBISordningens fremtid. For så vidt angår Københavns Universitetsbibliotek internt, er der nu etableret en fælles Magasinafdeling for hele Det Kongelige Bibliotek med egen afdelingsleder. Endvidere er Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek forenet med KUB Diamanten i en fælles afdeling med navnet KUB City. Panum-bibliotekets funktioner ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet overgik til Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Tilsvarende besluttedes for biblioteket ved Statens Naturhistoriske Museum, der dog bibeholder et lokalt håndbibliotek. Endvidere besluttede Det Samfundsvidenskabelige Fakultet at nedlægge sine fem institutbiblioteker og integrere deres funktioner i Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2012, men hele efteråret 2011 er gået med forberedelserne. Det Juridiske Fakultet indgik en permanent serviceaftale med Det Kongelige Bibliotek, hvorefter Københavns Universitetsbibliotek leverer den samlede service til fakultetet og ved medarbejdere, der alle er ansat ved Det Kongelige Bibliotek. DISKURS DISKURS er Københavns Universitets kommende fuldtekstdatabase over digitale versioner af specialeafhandlinger. Første fase af det store projekt blev afsluttet i september. Foreløbig er fakulteterne LIFE, FARMA og SAMF tilkoblet, og der ligger ved årsskiftet ca. 500 specialer i basen, de fleste fra LIFE. I 2012 skal de øvrige fakulteter kobles på. Rektor udtalte i en pressemeddelelse om systemet fra d. 10. november 2011, at når vores uddannelser er forskningsbaserede, betyder det også, at vores studerende bidrager aktivt til universitetets vidensproduktion og vidensformidling. Som specialestuderende indgår man ofte i tæt relation til et forskningsmiljø på det fag, man læser. Det kommer der mange spændende resultater ud af, og dem skal vi naturligvis sørge for at dele med vores omverden. 9

12 Det er ærligt talt ikke nemt at skabe et system af denne karakter på tværs af Københavns Universitets fakulteter og på tværs af Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek, men det lykkedes, og Det Kongelige Bibliotek kan glæde sig over den tillid, Universitetet viser biblioteket ved at betro det udvikling og drift af et institutionskritisk system dvs. et system, som indeholder værdifulde data og derfor kræver et højt sikringsniveau som dette. Nationalbiblioteket Nye partnerskaber med ProQuest D. 1. juli 2011 indgik Det Kongelige Bibliotek under årets LIBER-konference i Barcelona to nye aftaler med det amerikanske firma ProQuest. 3 Den første drejer sig om fase 2 af den totale retrodigitalisering af nationallitteraturen indtil år 1700, og vil dels omfatte et betydeligt, nyopdaget efterslæb på ca. 800 bind fra før 1600, som overbibliotekar Lauritz Nielsen ikke medtog i sin Dansk Bibliografi indtil 1600, dels hele den af Det Kongelige Bibliotek bevarede dansk-norskislandsk-slesvig-holstenske litteratur efter Den anden omfatter retrodigitaliseringen af hele samlingen, ca enheder, af udenlandske inkunabler, bøger trykt , som derved os bekendt bliver den første biblioteksinkunabelsamling i verden, der retrodigitaliseres in toto. I tillæg til vore egne håndteringsomkostninger investerer ProQuest et to-cifret millionbeløb, som Det Kongelige Bibliotek aldrig ville få råd til selv at yde. Nyorganisering af Nationalbiblioteksområdet Nationalbibliotekets struktur med tilhørende afdelinger er for de flestes vedkommende skabt for generationer siden med henblik på at løse opgaverne i en fysisk verden ud fra en materialetypologisk eller biblioteksfunktionel synsvinkel. De samme typer af opgaver løses derfor parallelt i de forskellige afdelinger med et samlingsbaseret udgangspunkt. Det gælder de biblioteksfaglige opgaver inden for indsamling, registrering, bevaring og formidling, og det samme gør sig gældende i den interne forvaltning, hvor journalisering, økonomistyring, personaleansvar løses parallelt i alle afdelingerne. Jeg besluttede derfor i forlængelse af en række mål i den nye rammeaftale i foråret 2011, at en reorganisering i lyset af den finansielle situation og it-udfordringen er en nødvendighed. Der nedsattes i august en arbejdsgruppe bestående af alle Nationalbiblioteksområdets afdelingsledere under ledelse af souschefen for it-anliggender med den opgave at udarbejde et eller flere forslag til en nyorganisering af Nationalbiblioteket i form af en rapport pr. 1. april Udarbejdelsen af forslagene skulle bygge på: en kortlægning af områdets fremadrettede opgaver i lyset af it-udfordringerne; en gennemgang af, hvordan udvalgte europæiske biblioteker med tilsvarende udfor-dringer på det seneste har eller planlægger at reorganisere sig; en interessentanalyse af interne og eventuelt også eksterne partnere. FORORD 3 Se fokusartiklen i Årsberetning 2009, ss , samt Fra Gutenberg til ProQuest. Den første boghistoriske og museale digitalisering af et lands nationallitteratur i ældre tider igangsat igennem et banebrydende internationalt samarbejde!, Nyt for Bogvenner, årg. 28:2-3, dec.2009, ss Mit oplæg til dette arbejde publiceredes i november som artikel i festskriftet til den afgående rigsbibliotekar i Stockholm, Gunnar Sahlin. 4 For et mere udførligt perspektiv på 4 Kolding Nielsen, Erland: Nationalbiblioteket ved kors- 10

13 FORORD og baggrunden for, hvad der vil ske, henvises hertil. National aggregator for Europeana I 2011 har Det Kongelige Bibliotek fået en ny, vigtig national opgave, nemlig som såkaldt national aggregator for Danmark i relation til Europeana. Europeana ønsker kun at have en instans i hvert land, som man modtager data fra, en såkaldt national aggregator. Kulturministeriet har tidligere besluttet, at også Danmark skal være mere synlig i Europeana. Det Kongelige Bibliotek er derfor i 2011 udpeget som den danske aggregator, hvilket vil sige den centrale instans, som kan tilrette og videresende data fra Danmark. Det Kongelige Bibliotek er således både selv leverandør af data, men har samtidig også rollen som national koordinator for Danmark. Europeana blev etableret i 2008 med det formål at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for alle i digital form. Projektet er blevet til på EU-kommissionens initiativ, oprinde-ligt som et modsvar til Google Books. Teknisk drives Europeana af The Europeana Foundation, hvori indgår CENL, LIBER (Ligue des Bibliothequès Europennes de Recherce), CERL (Consortium of European Research Libraries), et antal arkiv- og museumsorganisationer m.fl. Europeana er rettet mod den alment kulturelt interesserede og sigter bl.a. på undervisnings-formål. Der er teknisk set tale en portal med links til digitaliserede samlinger i de respektive europæiske lande. Europeana indeholder metadata for den retrodigitavejen. Den digitale indholdsrevolution og dens konsekvenser i fremtiden. I: Ledarskap och lidelse. En vänbok till Gunnar Sahlin. Red. av Magdalena Gram och Catharina Melldahl. Stockholm: Kungliga Biblioteket. 2011, ss ISBN (Også på webadr.: <www.kb.se/ Dokument/Aktuellt/ledarskap_och_lidelse.pdf>) liserede kulturarv. Det vil sige, at man ved søgning linker igennem til nationale servere. Det gælder også Det Kongelige Bibliotek, hvor brugerne via Europeana får adgang til digitale værker, som ligger på servere hos os. Allerede nu er der links til mere end 10 millioner digitale objekter. 5 Det Digitale Bibliotek Mange kræfter har i årenes løb været sat ind på udviklingen af det digitale bibliotek. 6 Denne trend kommer også stærkt til udtryk i rammeaftalen for den kommende periode og i en række andre aktiviteter som eksempelvis luftfotodigitaliseringsprojektet, i nationale og internationale aktiviteter som International Internet Preservation Consortium (IIPC) og Planets Foundation og nu inden for det nye felt indsamling, ordning og bevaring af forskningsdata. Bibliotekers rolle i forhold til håndtering af forskningsdata er et meget aktuelt emne, som adres-seres i mange sammenhænge. I LIBER-regi gennemførtes i 2011 to workshops omkring dette. Den ene havde fokus på betydningen af partnerskaber og den anden på metadatas betydning for genbrug. Strategiseminaret i samarbejdsorganisationen Knowledge Exchange imellem Danmark, Holland, Tyskland og Storbritanien havde i 2011 ligeledes fokus på forskningsdata, og der er i dette regi gennemført to workshops, den ene med fokus på primære data, den anden på virtuelle forskningsmiljøer. Konkret gennemførtes to forskningsdataprojekter i 2011, implementeringen af platformen Data-verse med efterfølgende anvendelse af faget arkæologi under ToRSinstituttet samt CLARIN. CLARIN gik ud 5 Se tidligere årsberetninger, begyndende med 2008, ss For definitionen heraf, se forord til årsberetningen for 2009, s. 5ff. 11

14 på at etablere en forskningsinfrastruktur til understøttelse af humanistisk forsk-ning. Det Kongelige Bibliotek har i de forgangne år stået for store dele af den tekniske implementering. CLARIN er i dag en aktiv tjeneste, hvor forskere kan aflevere og genfinde materiale. I 2011 påbegyndtes et strategisk projekt om at understøtte adgangen til udvalgte tjenester fra mobile enheder, og Det Kongelige Bibliotek lancerede som det kun andet forskningsbibliotek i Danmark i december mobil adgang til en række tjenester. Fokus var i den første version/release på understøttelse af søgning samt bestilling af bøger, fornyelse af lån samt information om de forskellige afdelingers åbningstider. Formidling I 2011 nyindrettedes den nye Kulturarvssal som Det Kongelige Biblioteks interne forevisnings-, undervisnings-, konference- og mødesal i Diamanten på E Øst, dvs. den nordlige del af Kort- og Billedafdelingens Centersal. Kulturarvssalen er til brug for afdelingers og medarbejderes formidlingsorienterede interne og eksterne publikumsopgaver. Salen er udstyret med alle faciliteter til moderne møde-, foredrags- og konferencevirksomhed og en sikringsboks med særlig nøgleadgang til forberedelse og opbevaring af originalmateriale til undervisnings- og samlingspræsentationer. Store erhvervelser så endelig nogle af de største og kostbareste erhvervelser i mands minde. Som Nationalbibliotek indsamler, bevarer og formidler Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv uanset proveniens. Det sker på de områder, hvor der ikke er pligtaflevering, ved gaver eller køb. Blandt de områder, hvor der stadig er store muligheder for betydningsfulde fysiske erhvervelser, FORORD Det Kongelige Bibliotek var i september 2011 vært for det årlige møde for europæiske nationalbibliotekschefer i Conference of European National Librarians (CENL). Mødet blev holdt i Fællessalen på Christiansborg. På første række (stående og siddende fra venstre mod højre): Dušan Katušćák, Slovakiet, Adolf Knoll, Tjekkiet, Joanne Sciberras, Malta, Johanna Rachinger, Østrig, Elena Tîrziman, Rumænien, Marie-Christine Doffey, Schweiz, Andrea Sajó, Ungarn, Barbara Voigt, Liechtenstein, Elisabeth Niggemann, Tyskland (afgående formand for CENL), mødets vært Erland Kolding Nielsen, Danmark, Vigdis Moe Skarstein, Norge (viceformand for CENL), Bruno Racine, Frankrig (nyvalgt formand for CENL), Dame Lynne Brindley, Storbritannien, Gunnar Sahlin, Sverige, Monique Kieffer, Luxembourg, Jill Cousins, direktør for Europeana og Louise Edwards, direktør for The European Library 12

15 FORORD er håndskrifter og arkivalier inden for den med Statens Arkiver aftalte arbejds- og ansvarsfordeling har budt på to sådanne helt ekstraordinære erhvervelser samt en historisk udveksling af et håndskrift med Sverige, der kun har én parallel tilbage til Erhvervelses-sager har i sagens natur den karakter, at når de dukker op, skal der handles hurtigt, hvilket kræver et betydeligt vidensberedskab, arbejdsindsats og kompetence, bl.a. til at overbevise de store fonde om, at erhvervelserne er relevante og betydningsfulde inden for institutionens formål, i sidste instans for Danmark, idet institutionen normalt ikke har særlige offentlige midler til så-danne meget kostbare erhvervelser. Det Kongelige Bibliotek har til sådanne erhvervelser i 2011 fået støtte fra en lang række store fonde i et omfang, vi ikke tidligere har oplevet i undertegnedes embedsperiode, herunder også støtte til at forsøge at erhverve et værk, vi desværre alligevel ikke erhvervede, fordi vi selv med stor støtte i ryggen alligevel trak det korteste strå på en international auktion. Det sidste H.C. Andersen-manuskript i privateje Året begyndte med, at 15. Juni Fonden, der er forholdsvis ny i det danske fondslandskab, i januar meddelte, at man ville donere Danmarks Nationalbibliotek det manuskript, der i de seneste 12 år har været anset for at være det sidste større H.C. Andersen-manuskript, der endnu var i privat eje, og som Fonden havde erhvervet på auktion i november 2010 til den højeste pris, der nogensinde er givet for et enkelt manuskript i Danmark. Manuskriptet til eventyret De Vises Sten fra 1858 dukkede op i 1999 og har siden været genstand for spekulation, manipulation af auktionsprisen o.m.m., en særdeles spændende historie, jeg på Kulturværdiudvalgets og Det Kongelige Biblioteks vegne har været involveret i igennem 12 år. 7 C 37 med Danernes Lov [tidligere Jyske Lov] 1241 Året fortsatte med, at Kungliga Biblioteket i Stockholm i februar kunne meddele, at dets ressortministerium Undervisningsministeriet havde givet sin tilslutning til, at de to kongelige biblioteker kunne udveksle to middelalderhåndskrifter af ganske særlig betydning for de to nationer. De to håndskrifter blev købt af formentlig henholdsvis en svensk og dansk bog- og manuskriptsamler i det 18. århundrede. For Danmarks vedkommende drejede det sig om det håndskrift fra 1200-tallet, benævnt C 37 (Codex holmiensis C 37, 150 ss., 4º), der indeholder den ældste kendte nedskrift af, hvad der gennem århundreder har været kendt under betegnelsen Jyske Lov fra 1241, men i virkeligheden har vist sig at være den første almindelige rigslov i Danmark, i de samtidige kilder kaldet Lex Danie eller Lex Danorum, men i det 14. århundrede gennem indskrænkning af dens gyldighedsområde omdøbt til Jyske Lov. Loven blev givet af kong Valdemar Sejr ( ) i Vordingborg kort før sin død i marts Der er bevaret mere end 240 afskrifter af loven, heraf dog kun 14 fra tiden før C 37 havde indtil 1977 været anset for at være det yngste af disse 14 fra ca. 1350, indtil den danske historiker, dr. phil. Thomas Riis, i 1977 overraskende påviste, at lovteksten heri er nedskrevet før 1276, hvorved håndskriftet bliver det ældste eller næstældste overleverede middelalderhåndskrift af dansk proveniens med dansk tekst. Denne opdagelse ændrer også det historiske perspektiv på lovens oprindelse, indhold og betydning. Udvekslingen fandt sted d. 30. marts 2011 i Kulturministeriet under enorm pressedæk- 7 Se Fokusartiklen nedf. 13

16 ning, en historisk dag i dansk kulturhistorie og for Det Kongelige Bibliotek. Det er nemlig først tredje gang i Danmarkshistorien, at der foretages en sådan statsudveksling af håndskrifter. Første gang var i , hvor Det Kongelige Bibliotek fik det i 1863 i Angers genfundne fragment af Saxo Grammaticus originalmanuskript til hans Danmarkskrønike fra o tilbage fra Frankrig. Anden gang var i 1929, hvor Rigsarkivet ved Det Kongelige Biblioteks mellemkomst bl.a. fik et håndskrift fra o med den eneste kendte overlevering af den såkaldte Kong Valdemar (Sejrs) Jordebog fra 1230 erne tilbage fra Sverige. 8 Knud den Stores krønike Ikke nok med det. I februar-marts faldt accessionsbegivenhederne næsten over hinanden, og vi havde hverken tid eller kræfter til at offentliggøre eller formidle den tredje af årets helt store erhvervelser. Der var tale om en vaskeægte sensation, nemlig et indtil 2008 totalt ukendt krønikehåndskrift, nu kaldet Courtenay-håndskriftet, af engelsk proveniens fra omkring 1350, der bl.a. indeholder den indtil da ukendte version af Knud d. Stores Krønike fra ca. 1040, som man dog siden det 18. århundrede har vidst måtte have eksisteret, samt andre kilder til Englands, Europas og Asiens historie. Håndskriftet, der er indbundet i hvidt kalveskind og består af 438 beskrevne sider i lille folio, blev udbudt på auktion i London i december 2008, hvor Det Kongelige Bibliotek bød 6,5 mio. kr. uden at erhverve det. Derefter forsvandt det igen, indtil Det Kongelige Bibliotek i januar 2011 ad omveje fandt frem til, at håndskriftet af et konsortium af europæiske antikvarboghandlere i 2009 var sat til salg gennem et samlernetværk på internettet for 5 mio. Håndskriftet befandt sig da i Schweiz. Efter gennem en mellemmand at have haft hånd- skriftet til såkaldt au-toptisk gennemsyn i København i tre uger omkring månedsskiftet januar/februar 2011, hvor Det Kongelige Bibliotek analyserede, vurderede og foreviste håndskriftet til en række fondsrepræ-sentanter og i den forbindelse fik forhandlet prisen væsentligt ned besluttedes det at fore-spørge tre af landets største fonde, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Carlsbergfondet, om de ville støtte erhvervelsen med hver 1/3 af det beløb, der var nødvendigt ud over Kulturministeriets bidrag, mens Det Kongelige Bibliotek selv afholdt erhvervelsesomkostningerne derudover. De gav alle tilsagn til den kostbareste erhvervelse i Det Kongelige Biblioteks historie siden Afslutning Gennem disse tre erhvervelser har Det Kongelige Bibliotek ikke bare forøget sine og nationens kulturværdier, men også i henhold til et andet af sine mål givet nyt stof til fremtidig forskning og aktuel formidling af historien på højest overraskende måder var med andre ord et virkeligt fantastisk år, som for undertegnede personligt blev sat i relief af, at jeg kunne fejre mit 25 års jubilæum som institutionschef, internt den 1. marts fulgt op med en storslået reception d. 27. september under Conference of European National Librarians 25. jubilæumsårsmøde i København og den efterfølgende internationale konference Linked Worlds den september i Dronningesalen i anledning af CENL s eget 25-års jubilæum. 10 Jeg vil på denne baggrund gerne afslutningsvis takke alle hjerteligt, der har støttet Det Kongelige Bibliotek på mangfoldige måder i årets løb. FORORD 8 Se Fokusartiklen nedf. 9 Se Fokusartiklen nedf. 10 Se Fokusartiklen nedf. 14

17 SPONSORERING FOKUS Sponsorering, fondsstøtte og partnerskaber Af direktør Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek retter en varm tak til følgende sponsorer, fonde, institutioner, virksomheder og private for engageret samarbejde i Juni Fonden: Donation af originalmanuskriptet til H.C. Andersens eventyr De Vises Sten (1858) Academic Books: Gaver til studiestartsarrangement på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Digitalisering og registrering af bladtegninger. Museet for Dansk Bladtegning Erhvervelse af Courtenay-håndskriftet (ca. 1350) med bl.a. kong Knud den Stores krønike fra ca Augustinus Fonden: Erhvervelse af Courtenay-håndskriftet (ca. 1350) med bl.a. kong Knud den Stores krønike fra ca Koncert i Dronningesalen med Trio Wanderer 1 Fondsbevillinger, der har karakter af engangsstøtte, anføres i det år, bevillingen er givet, selvom realiseringen evt. først sker i et senere kalenderår, typisk ved udgivelser og udstillinger. Flerårige bevillinger anføres i hele støtteperioden. Udgivelse af bogværk og udstilling om John Johnsens balletfotografier i Det Nationale Fotomuseum 2012 Beckett-Fonden: DiamantEnsemblets koncertvirksomhed i Dronningesalen Fortsat støtte til seniorforsker, mag.art. Elisabeth Fabritius udgave af Anna og Michael Anchers breve og fotografier. Forskningsafdelingen Støtte til forskningsstipendiat Karin Bechmann Søndergaards projekt om guldaldermaleren Ditlev Conrad Blunck. Forskningsafdelingen Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat: Det 4. Internationale Carl Nielsen Symposium november Dansk Center for Musikudgivelse Carl Nielsen Brevudgaven, drift og publikationsstøtte Støtte til etablering af Carl Nielsen 2015 Netværk i forbindelse med fejringen af 150-året for Carl Nielsens fødsel Carlsbergfondet: Erhvervelse af Courtenay-håndskriftet (ca. 1350) med bl.a. kong Knud den Stores krønike fra ca Katalogisering, trykning og udgivelse af 82 newari-håndskrifter i Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections (COMDC). Orientalsk og Judaistisk Afdeling Fortsat støtte til dr.phil. Lise Busk- Jensens forskningsprojekt Det 20. århundredes kvindelige dannelsesroman. Forskningsafdelingen Fortsat støtte til tidl. museumsdirektør, mag.art. Mette Bligaards forsk- 15

18 ningsprojekt Arkitekternes fotografier. Forskningsafdelingen Fortsat støtte til forskningsstipendiat Morten Møllers forskningsprojekt om Børge Houmann. Forskningsafdelingen Støtte til ph.d. Badeloch Vera Noldus forskningsprojekt om arkitekten Philip de Lange. Forskningsafdelingen Støtte til forlagsdirektør, lic.phil. Marianne Alenius forskningsprojekt Feminae Doctae. Nordens internationale, intellektuelle kvinder ( ). Forskningsafdelingen Center for Kultur og Udvikling: Støtte til mobiludstilling af Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse i forbindelse med projektet Den Arabiske Rejse 250 år Rejsen fortsætter Støtte til udstillingsåbningen Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse i Den Sorte Diamant Copenhagen Admiral Hotel: Hotelophold i forbindelse med udenlandske forfatteres deltagelse på International Forfatterscene Copenhagen Marriott Hotel: Hotelophold i forbindelse med udstillings- og koncertaktiviteter samt biblioteksfaglige arrangementer Reception for Europas nationalbibliotekarer ved åbningen af den 25. årskonference på Det Kongelige Bibliotek for CENL, Conference of European National Libraries Danmarks Radio: Mediepartner for DiamantEnsemblet (DR P2) Tv-udsendelser i DR2 fra International Forfatterscene Det Danske Institut i Rom: Stipendium og ophold til forskningsstipendiat, ph.d. Marina Vidas til forskningsprojektet Ms. Thott 534 4º: An Early Pucellian Devotional Manuscript. Forskningsafdelingen Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation: Støtte til projektet Virtual Space Science Environment ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Københavns Universitetsbibliotek Direktør Kirsten Eriksen: Capella Hafniensis Edition: Studia Musicologica Regionis Balticae, bd. 1 Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond: Støtte til ny lyssætning af Per Kirkebys loftsudsmykning på Udlånsbroen i Den Sorte Diamant Europakommissionens CIP-program: Digitalisering af danske samtidige bøger, småtryk og fotografier om 1. verdenskrig til projektet Europeana Collections med henblik på en fælles portal i Europeana medio 2014 Ex Libris: Sponsorat i forbindelse med Det Kongelige Biblioteks værtsrolle for det 25. årsmøde i Conference of European National Libraries (CENL) SPONSORERING 16

19 H.O. Lange-Prisen tildeltes i 2011 dr.phil. Mogens Herman Hansen for værket Demokrati som styreform og ideologi. H.O. Lange-Prisen er på kr. og blev indstiftet i 2001 af Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fond. Prisen gives for fremragende formidling af forskning inden for de humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag Prismodtageren ses her (til højre) i samtale med journalist Rune Lykkeberg fra Information ved prisoverrækkelsen under årets BogForum Finlands Kulturinstitut i Danmark: Udstillingen Touching Dreams Helsinki School vol. 3 i Det Nationale Fotomuseum 2012 Foreningen Kulturnatten i København: Afholdelse af arrangementer under Kulturnatten i Det Kongelige Bibliotek G.E.C. Gads Fond: Uddeling af den 11. H.O. Lange-Pris, Det Kongelige Biblioteks og G.E.C. Gads Fonds forskningsformidlingspris på kr. Knud Højgaards Fond: DiamantEnsemblets koncertvirksomhed i Dronningesalen Knud og Dagny Gad Andresens Fond: Dansk Center for Musikudgivelses arbejde med udgivelsen af Paul von Klenaus 9. symfoni (1946) Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond: Koncert i Dronningesalen med Trondheim Solisterne 17

20 Kulturarvsstyrelsen: Digitalisering og formidling af etablering af infrastruktur for bevaring og digital distribution af noder. Musikog Teaterafdelingen & Dansk Center for Musikudgivelse Kulturministeriet: Danske Spil-midlerne: Drift og publikationsstøtte til Carl Nielsen Brevudgaven Driftsstøtte til Dansk Center for Musikudgivelse Erhvervelse af Courtenay-håndskriftet (ca. 1350) med bl.a. kong Knud den Stores krønike fra ca Samfinansiering af ph.d.-stipendium om kartografihistorie. Kort- og Billedafdelingen Kulturministeriets Forskningspulje: Forskningsprojektet Jeg ved ikke hvordan men det virker. Sygdomsopfattelse og sundhedspraksis blandt kloge folk og deres klienter i nutiden. Overarkivar, ph.d. Else Marie Kofod og projektforsker, ph.d. Kirstine Munk. Dansk Folkemindesamling Forskningsprojektet Spot på tryk. Mazarinader i Det Kongelige Biblioteks samlinger. Forskningsbibliotekar, ph.d. Anders Toftgaard og postdoc Michael Høxbro Andersen. Forskningsafdelingen Landsdommer V. Gieses Legat: Udgivelse af De forsvundne. Hedens sidste fortællere af seniorforsker, dr.phil. Palle Ove Christiansen. Dansk Folkemindesamling Lillian og Dan Finks Fond: Udgivelse af De forsvundne. Hedens sidste fortællere af seniorforsker, dr.phil. Palle Ove Christiansen. Dansk Folkemindesamling Lundbeckfonden: Forskningsprofessorat ved Dansk Center for Musikudgivelse Novo Nordisk Fonden: Støtte til forskningsstipendiat, ph.d. Marina Vidas forskningsprojekt Ms. Thott 534 4º: An Early Pucellian Devotional Manuscript. Forskningsafdelingen Ny Carlsbergfondet: Rejselegat til forskningsstipendiat, ph.d. Marina Vidas forskningsprojekt Ms. Thott 534 4º: An Early Pucellian Devotional Manuscript. Forskningsafdelingen OAK Foundation: Ny lyssætning af Per Kirkebys loftsudsmykning på Udlånsbroen i Den Sorte Diamant Oticon Fonden: Støtte til forskningsbibliotekar, cand. phil. Inger Sørensens (udg.) Et Venskab C.F.E. Hornemans korrespondance med Edvard Grieg DiamantEnsemblets koncertvirksomhed i Dronningesalen Støtte til forskningschef, dr.phil. John T. Lauridsens (udg.) Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark Forskningsafdelingen Prosektor, dr.med. August Christian Jurisch og Hustru Mathilde Povline Jurisch f. Nielsens Legat: SPONSORERING 18

21 SPONSORERING Erhvervelse af kinesisk manuskript af Ding Quan Peng fra 1726 i rulleform Restaurant søren k: Kulturaktiviteter gennem service, rådgivning og produkter ved udvalgte ferniseringer og temaarrangementer Siemens A/S: Sponsor for DiamantEnsemblets koncertvirksomhed i Dronningesalen Hovedsponsor for Det Kongelige Biblioteks studenterklub Students Only! Sonning Fonden: Det 4. Internationale Carl Nielsen Symposium november Dansk Center for Musikudgivelse Summerbird A/S: International Forfatterscenes arrangementer Statens Kunstråd, Forfattercentrum: De unge og de tunge arrangementer i café øieblikket samt diverse kulturarrangementer Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg: Udstillingen Jim Campbell: Material Light. Det Nationale Fotomuseum Statens Kunstråd, Litteratur- og personudveksling International Forfatterscenes arrangementer Et øieblik arrangementer i café øieblikket. TopDanmark Fonden: Kommenteret udgave af Paul von Klenaus erindringer ved cand.mag. Eva Hvidt. Dansk Center for Musikudgivelse Toyota-Fonden: Udgivelse af Paul von Klenaus 9. symfoni (1946). Dansk Center for Musikudgivelse Stillekoncerter. Shhh det er musik! i Dronningesalen i foråret 2011 Fyraftenskoncerter med Trio con Brio i Dronningesalen i foråret 2012 Weyse Fonden: Udgivelse af Peter Heises opera Drot og Marsk (1878). Dansk Center for Musikudgivelse 19

22 FOKUS Håndskriftet Codex holmiensis C 37 udveksles med Sverige 1 Hr. kollega, Deres Excellence, hr. minister og ministerrepræsentanter, mine damer og herrer. Hjertelig velkommen til denne højst usædvanlige begivenhed i Danmarks og Sveriges kulturhistorie og forhold til hinanden. Det er mig en særlig glæde her i aften at kunne samle en række personer, der på den ene eller anden måde har været en forudsætning for, direkte har medvirket til eller haft særlig betydning for, at denne begivenhed nu kan finde sted. ster Per Stig Møllers vegne. Kulturministeren kunne desværre ikke være her i aften, men regeringen er repræsenteret af tidl. minister for nordisk samarbejde m.m.m. Bertel Haarder. Vi har tillige arrangeret en lille udstilling af de to håndskrifter plus de to ældste i Det Kongelige Biblioteks eje af de i alt 14, vi kender fra før år De er fra hhv og Det ældste, NkS 295, 8º det største af de to er det, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgav Jyske Lov efter i den videnskabelige udgave af loven fra Det andet, GkS 3756, 12º, er et lille brugshåndskrift i et ejendommeligt bind, som formentlig har været en dommers eksemplar. SPONSORERING Indledningsvis skal jeg sige, at der bliver tre taler i alt. Efter forretten taler Sveriges rigsbibliotekar Gunnar Sahlin, chef for Kungliga Biblioteket i Stockholm, og efter hovedretten taler afdelingschef (departementsråd på svensk) i Kulturministeriet Steen Kyed på kulturmini- 1 Tale (let revideret) ved middagen i forbindelse med udveksling to håndskrifter fra dansk og svensk middelalder imellem Det Kongelige Bibliotek, København, og Kungliga Biblioteket, Stockholm, den 30. marts 2011 i Diamanten (søren k). Tidligere samme dag afholdt kulturminister Per Stig Møller pressemøde i Kulturministeriet, hvor den formelle udveksling foretoges med de to institutionschefer. Til stede var ud over ledelse og medarbejdere ved Det Kongelige Bibliotek, Kungliga Biblioteket, Stockholm, og Kulturministeriet Sveriges ambassadør Inga Eriksson Fogh, indenrigs- og sundhedsminister, tidl. undervisnings- og minister for nordisk samarbejde Bertel Haarder, folketingsmedlemmerne Peter Skaarup (DF) og Søren Espersen (DF), historikerne, fhv. forskningschef, mag. art. Steffen Heiberg og professor, dr. phil. Thomas Riis, rigsarkivar, cand.mag. Asbjørn Hellum, biblioteksdirektør, mag.art. Jens Thorhauge og direktør, cand.mag. Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Håndskriftet Codex holmiensis (C 37) Håndskriftet Codex holmiensis (C 37) var indtil en generation siden et ret uinteressant håndskrift blandt de mange, hvorigennem Jyske Lov er overleveret. Årsagen hertil har været, at det indtil 1977 har været fejldateret og misforstået i forhold til de teksttraditioner, forskningen har fundet ud af, der findes i overleveringen af Jyske Lov. Det var anset for at være et af de yngste af de 14 håndskrifter, der kendes fra før Men i 1977 skete en mindre revolution. Historikeren, nuværende professor ved Kiels Universitet Thomas Riis der er til stede i aften! kunne i sin disputats om de middelalderlige politiske rigsinstitutioner i Danmark , påvise, at det ikke bare var fejldateret, men også datere det mere præcist, end det hidtil var sket: Jyske Lov-teksten må 20

23 Håndskriftet Codex holmiensis C37, også kendt som Jyske Lov, fra o. 1300, blev den 30. marts 2011 udvekslet med det svenske håndskrift NkS 2237, 4º, en svensk landskabslov fra Södermanland, som ligger syd for Stockholm, udstedt i 1327 af Magnus Eriksson Smek. Forskning viser, at C37 er den nu ældste eksisterende nedskrift af Jyske Lov, og dermed er håndskriftets hjemvenden en begivenhed af stor historisk og kulturel betydning. På billedet ses det, hvor stort et arbejde der er lagt i håndskriftets indbinding SPONSORERING være nedskrevet før Argumentationen findes blandt andre steder refereret i mine artikler fra de seneste måneder, hvoraf den sidste (i Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, der udkommer i dag) ligger ved kuverterne. 2 Problemet ved denne sensation var, at den i internationaliseringens hellige navn desværre var skrevet på et for de fleste danskere utilgængeligt sprog, fransk. Thomas Riis opdagelse gav og giver helt nye videnskabelige perspektiver i en række sammenhænge, for resultatet var, at vi for første gang siden den videnskabelige historieforsknings gennembrud i det 19. århun drede 2 Se Erland Kolding Nielsen: Jyske Lov som krigsbytte. En mytes opståen, udnyttelse og fald, Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, 49, 2010, ss ; Jyske Lov vender tilbage. Håndskriftet Codex holmiensis C 37 udveksles med Sverige 2011, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 24:1, 2011, ss ; og: Jyske Lov vender hjem, Weekendavisen 1. april 2011, Ideer, ss var i besiddelse af et lovhåndskrift fra 1200-tallet med en nu den ældste overlevering af teksten til Jyske Lov. Da vi overhovedet kun har bevaret fire dansksprogede håndskrifter fra dette århundrede, kan man forstå, hvilken sensation det i sig selv er. Det er næsten som et nyfund, som i dag er uhyre sjældne om end de forekommer, det er faktisk sket ikke mindre end fem gange i min tid. Omdateringer, som der her er tale om, er formentlig endnu sjældnere og således også af stor kulturel og faglig betydning. Krigsbyttediskussionen Årsagen til, at vi i dag udveksler C 37 med håndskriftet NkS º med den svenske landskabslov fra Södermanland, et landskab, der ligger syd for Stockholm og nord for Småland, er så, at vi har kunnet bevise, at C 37 ikke er krigsbytte, hvilket man indtil 2004 har taget for givet uden dog, at nogen har kunnet argumentere for denne tese. Det har i både videnskabelige, kulturelle og folkelige kredse været en almindelig antagelse, at danske håndskrifter i Sverige og dem er der mange af måtte være krigsbytte fra tre af de krige, vi i Danmark under ét kalder svenskekrigene, nemlig Torstenssonkrigen i og Karl Gustav-krigene i og , hvor det lykkedes Sverige at erobre store dele eller næsten hele Danmark, ligesom Danmark gjorde det i og 1400-tallet den modsatte vej. Men at det forholder sig sådan, kan man i tilfælde som C 37 ikke bare gå ud fra. Der udspandt sig nemlig i både anden halvdel af det 17., igennem hele det 18. og ind i det 19. århundrede en 21

24 omfattende indsamlings-, købs- og byttevirksomhed imellem adelige samlere og forskere, herunder repræsentanter for staterne. Således er håndskriftet fra o med den eneste overlevering af det, man har kaldt Kong Valdemars Jordebog, som Danmark udvekslede med Sverige i 1929, købt i 1682 af den lærde samler, greve J.G. Sparfvenfeld ( ) 3 på Gråbrødre Torv København og siden i 1705 skænket til Antikvitetsarkivet. Det var også i dette arkiv, at C 37 dukkede op i 1720 erne, hvor det blev opdaget af den danske retshistoriker Peder Kofoed Ancher i 1776, og hele arkivet overgik til Kungliga Biblioteket i Også C 37 har mange troet var krigsbytte, men man skal være ret forsigtig med a priori at antage, at bøger og håndskrifter pr. definition er krigsbytte, bare fordi de befinder sig i et andet land end oprindelseslandet. Forhandlinger imellem Danmark og Sverige I december 2009 gav kulturministeren mig formelt et pålæg om som chef for Det Kongelige Bibliotek at optage egentlige forhandlinger med rigsbibliotekaren for det svenske nationalbibliotek med hen blik på en mulig udveksling af den pågældende afskrift af Jyske Lov (C 37) med en eller flere genstande. I løbet af foråret 2010 førtes der så drøftelser af spørgsmålet om, hvad 3 Om denne se: C. Vilh. Jacobowsky: J.G. Sparwenfeld. Bidrag till en biografi. Stockholm 1932; Otto Walde: Haandbog i Bibliotekskundskab. Bind , s. 199f.; Erik Kroman: Kong Valdemars Jordebog. Et Haandskrifts Historie. Udg. af Rigsarkivet. 1936, s. 80ff. Danmark kunne give i bytte for C 37. Kungliga Biblioteket konsul terede en række sven ske mid del al derforskere, der udtalte, at af forskellige muligheder var det eneste jævnbyrdige et håndskrift med landskabsloven fra Södermanland, betegnet Ny Kongelig Samling 2237, i Det Kongelige Bibliotek! Denne lov var udstedt 1327 af kong Magnus Eriksson Smek, Valdemar Atterdags modstander. Hans indsats i Sverige var bl.a. udste delsen af to rigs- og en række landskabslove. Dette håndskrift er fra omkring Vi kender fire generationer af svenske ejere, før det af den nu- og tilstedeværende rigsarkivars forgænger i ca. 10 led bagud, geheimearkivar Jacob Langebæk blev købt under en stor indsamlingsrejse til Sverige , fra hvem det så via den danske retshistoriker Peder Kofoed Ancher den første videnskabsmand, der efter opdagelsen i 1776 brugte C 37 videnskabeligt efter at det var solgt eller foræret til Sverige, kom til Det Kongelige Bibliotek i Der er i dag af kulturministeren udtrykt en dybfølt tak til Sverige, den svenske regering og ikke mindst min kollega for den imødekommenhed, der her er udvist med det resultat, vi er nået frem til. Jeg vil gerne her afslutningsvis føje min og Det Kongelige Biblioteks tak til ministerens. Det er udtryk for mange ting, ikke mindst godt naboskab, og ikke uden betydning for de to lande. TAK. SPONSORERING 22

25 Benyttelse af Nationalbibliotekets samlinger Rekvisitioner modt. til ekspedition: i alt fordelt således: Danske Samlinger Danske Aviser Udenlandske Afdeling Ældre Samling Specialsamlinger i alt fordelt således: Danske Samlinger Danske Aviser Udenlandske Afdeling Ældre Samling Specialsamlinger NATIONALBIBLIOTEKET NATIONALBIBLIOTEKET Nationalbiblioteks opgaver og ydelser opgaver Som nationalbibliotek forvalter Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, computerspil), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i fysisk eller digital form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kultur. Institutionen giver på nutidens vilkår den bedst mulige adgang til samlingerne til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at disse skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. Som museums- og kulturinstitution formidler nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. I 2011 blev Nationalbiblioteket bedt om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse til et EU-projekt, hvor et af spørgsmålene handlede om, hvor mange ressourcer der anvendes og vil blive anvendt på retrodigitalisering af samlinger. Svaret var, at Det Kongelige Bibliotek anvendte 10 årsværk i 2010 og at dette forventedes at stige til 20 årsværk i Dette er et ganske dækkende billede for de omprioriteringer, der sker i overensstemmelse med Nationalbibliotekets strategi om videreudvikling af det digitale bibliotek. Begrebet det digitale bibliotek indebærer, at der i alle afgørende henseender styres, for- valtes og administreres digitalt. Det betyder, at indgangene eller adgangene er digitale, så informationerne og den personuafhængige formidling om biblioteket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrækkeligt og/ eller udtømmende omfang sker digitalt. Det betyder endvidere, at kommunikationskanalerne både internt og til brugere og myndigheder er digitale og i juridisk forstand som sådanne forpligtende og bindende. Endelig betyder det, at væsentlige dele af indholdet kan findes digitalt. I 2011 har Nationalbiblioteket gennemført en række initiativer, som har til formål at realisere denne strategi. ProQuest-projektet: Digitalisering af den danske nationallitteratur Det Kongelige Bibliotek indgik sommeren 2011 to nye aftaler med det engelsk-amerikanske firma ProQuest, dels om fase 2 af den totale kvalitetsdigitalisering af Danske Samlinger indtil år 1700, dels om kvalitetsdigitalisering af bibliotekets samling af udenlandske inkunabler, dvs. bøger trykt i perioden , i alt ca enheder. Forberedelserne til denne aftale har været i gang siden 2010, hvor danske bøger mellem 1601 og 1700 er blevet gennemgået af Bevaringsafdelingen og hvor katalogdata er blevet kontrolleret. Omkring danske bøger var ved udgangen af 2011 klar til at blive skannet af ProQuest. De digitaliserede værker vil blive tilgængelige i ProQuests database Early European Books og med gratis adgang fra alle danske computere (dvs. fra danske IP-numre). Det Kongelige Bibliotek har samtidig tegnet abonnement på Collection 2 og Collection 3 af Early European Books. Det betyder, at Det Kongelige Biblioteks brugere i tillæg har adgang til samlinger af digitaliserede værker fra nationalbiblioteket i Firenze, det hollandske nationalbibliotek og 23

26 Wellcome Library in London, således at der er samlet søgeadgang til digitaliserede værker (inklusive Det Kongelige Biblioteks). Værkerne omfatter alle de store europæiske sprog og regioner og herunder de væsentligste primære kilder til studiet af historie, religion, videnskab, litteratur, filosofi, kunst og musik fra den tidlige periode, sammen med indflydelsesrige udgaver af klassiske og middelalderlige forfattere og yderst sjældne eksempler på tidlig bogtrykkunst. National aggregator for Europeana Europeana blev etableret i 2008 med det formål at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for alle i digital form. Projektet er blevet til på EU-kommissionens initiativ, oprindeligt som et modsvar til Google Books. Teknisk drives Europeana af The Europeana Foundation, hvori indgår bl.a. arkiv-, biblioteks- og museumsorganisationer. Europeana er rettet mod den alment kulturelt interesserede offentlighed og sigter bl.a. på undervisningsformål. Der er teknisk set tale om en portal med links til digitaliserede samlinger i de respektive europæiske lande. Allerede nu er der links til mere end 10 millioner digitale objekter. Europeana indeholder metadata for den retrodigitaliserede kulturarv: Det vil sige, at man ved søgning linker igennem til nationale servere. Det gælder også Det Kongelige Bibliotek, hvor brugerne via Europeana får adgang til digitale værker, som ligger på servere hos os. Europeana ønsker kun at have en instans i hvert land, som man modtager data fra, en såkaldt national aggregator. Kulturministeriet har besluttet, at også Danmark skal være mere synlig i Europeana, og Det Kongelige Bibliotek er derfor udpeget som dansk national aggregator, hvilket vil sige den centrale instans, som kan tilrette og videresende data fra Danmark. Det Kongelige Bibliotek er således både selv leverandør af data, men har samtidig også rollen som national koordinator. Danmark regner med at have links til ca objekter i første halvdel af Danmark set fra luften før Google En række projekter er gennemført for særlige midler. Vigtigst og størst er en første version af den såkaldte luftfoto-applikation. Den skal bruges til at fremvise geografisk relateret materiale såsom retrodigitaliserede luftfotos. Applikationen understøtter desuden, at man kan flytte rundt på materiale samt tilføje egne kommentarer og aktiviteter; det, der går under betegnelsen crowdsourcing. Det første er vigtigt i forbindelse med luftfotoprojektet, hvor man ofte kun har meget begrænset information om motiv og indhold af det enkelte foto. Det vil derfor være nødvendigt med en bredere brugerinvolvering for at få placeret de mange tusinde gårde, huse og anlæg på Fyn, som er ved at blive digitaliseret som første del af projektet Danmark set fra luften før Google. Det system, som biblioteket har udviklet, åbner for, at brugerne aktivt kan bidrage med informationer m.v., som efterfølgende indgår i formidlingen af materialet. En første prototype forelå ved udgangen af 2011 og den vil blive gennemtestet af en brugergruppe i første halvår af Adgang til Netarkivet Der har længe været et politisk ønske om, at man kunne udvide adgangen til Netarkivet, således at også almenheden kunne få adgang til de kopier af det danske internet, som er indsamlet i medfør af pligtafleveringsloven. Det er et ønske, som Det Kongelige Bibliotek aktivt arbejder for at imødekomme. Der blev i 2010 gennemført et stort udredningsarbejde med henblik på en revision af pligtafleveringsloven i folketingssamlingen med henblik på at give denne bredere adgang. Desværre viste udredningsarbejdet, 24

27 Nationalbiblioteket: Læsesalsgæster gæster på Læsesal Vest gæster i Centerlæsesale og samlinger gæster på Læsesal Vest gæster i Centerlæsesale og samlinger Nationalbiblioteket: Digitaliserede værker på egne servere benyttelse (elektroniske lån) bestand (værker) NATIONALBIBLIOTEKET at det ikke er teknisk muligt at give almenheden adgang til blot dele af det nethøstede materiale, under respekt for ophavsretslovgivning og persondatalovgivningen uden at det medfører meget store omkostninger, som ikke står mål med resultatet. I konsekvens heraf vedtog Folketinget 14. juni 2011 Lov nr. 615 om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, hvor en revisionsparagraf udgik. Revisionsparagraffen var indsat ud fra et politisk ønske i Folketinget om en løsning, som kunne give en bredere adgang til Netarkivet. Det Kongelige Bibliotek vil arbejde videre med andre løsninger og har således ikke opgivet at finde en anden model, som kan give offentligheden adgang Nationalbiblioteksområdets erhvervelser 2011 til det nethøstede materiale i Netarkivet, nu hvor en bred, almen adgang til alle via Internettet ikke er en teknisk farbar vej. Det skal dog tilføjes at der fortsat er adgang til Netarkivet for forskere. Materialeanskaffelser til Nationalbiblioteket Som nationalbibliotek har Det Kongelige Bibliotek til formål at forvalte de nationale hovedsamlinger af både dansk og udenlandsk proveniens og foretage en så vidt mulig fuldstændig samlingsopbygning, dels via pligtafleveringen dels via egne, supplerende anskaffelser benyttelse (elektroniske lån) bestand (værker) Monografier, manuskripter og øvrige dokumenter Periodika I alt Pligt Fys. enh. Køb Fys. enh. Gave Fys. enh. Pligt Fys. enh. Køb Fys. enh. Gave Fys. enh. I alt Fys. enh. Bøger m.m. Bøger og seriepublikationer Aviser Andre materialetyper Manuskripter til Håndskriftafd Musikmanuskripter Manuskripter til Dramatisk Bibl Manuskripter til Orientalsk-Judaistisk Saml. Trykte musikalier (noder) Mikroformer AV-dokumenter Grafiske dokumenter Kartografiske dokumenter Digitale dokumenter (fys.) Andre biblioteksmaterialer Materiale, som ikke katalogiseres Modtaget i alt Dokumenter fra internettet Nethøstning til Netarkivet (objekter)

28 I Danske Samlinger indgår de pligtafleverede bøger, tidsskrifter, cd-rom er, computerspil og av-materialer. Det Kongelige Bibliotek modtager som pligtaflevering alle værker, der er udgivet i Danmark, i medfør af Pligtafleveringsloven. Denne aflevering danner grundstammen i bibliotekets nationale samlinger og omfatter såvel værker i fysisk form som værker publiceret på internettet. Pligtaflevering af den danske del af internettet sker ved såkaldt nethøstning. Dette sker med regelmæssige mellemrum efter en særlig plan. Der er i alt nethøstet 7,65 milliarder objekter ( Gb). Desuden modtages mange gaver, f.eks. arkiver og samlinger, men ifølge sagens natur med store forskelle fra afdeling til afdeling. Det ses af oversigten, at der i alt anskaffedes enheder. Regnskabet for monografier, manuskripter og øvrige dokumenter i 2011 er på kr. Beløbet er anvendt til køb af udenlandske Danica og supplerende køb af bøger til Danske Samlinger, arkivalier og manuskripter til Håndskriftafdelingen (inklusiv Boghistoriske Samlinger), grafiske (billeder og fotografier) og kartografiske dokumenter til Kort- og Billedafdelingen, musikalier i form af danske og relevante udenlandske nodetryk og danske nodemanuskripter, inklusive en hen i mod fuldstændighed sigtende erhvervelse af originalmanuskripter fra nulevende, danske komponister, samt relevante fonogrammer til Musikafdelingen (herunder Dramatisk Bibliotek) og endelig manuskripter på hebraiske og orientalske sprog til Orientalsk og Judaistisk Afdeling. De elektroniske værker omfatter indkøb af fagdelte og fagrelaterede anskaffelser af licensbelagte elektroniske tidsskrifter, bøger og databaser, ligeledes med referenceformål eller som supplerende faglitteratur. I tilgift til ovenstående erhvervelser modtog biblioteket i 2011 tre helt ekstraordinære erhvervelser, hvoraf den ene var en historisk udveksling af et håndskrift med Sverige. Udvekslingen skete 31. marts, hvor et af dansk kulturarvs største klenodier, det ældste eksemplar af Danernes Lov [tidligere Jyske Lov] fra omkring 1280 kom til Danmark efter næsten 300 års ophold i Sverige. Det er det ældste kendte manuskript (Codex holmiensis C 37) med overleveringen af den første almene rigslov i Danmark, i de samtidige kilder kaldet Lex Danie eller Lex Danorum, men i det 14. århundrede gennem indskrænkning af dens gyldighedsområde omdøbt til Jyske Lov. Loven blev givet af kong Valdemar Sejr i Vordingborg kort før hans død i marts Der er bevaret mere end 240 afskrifter af loven, heraf dog kun 14 fra tiden før Nyeste forskning godtgør nu, at håndskriftet bliver det ældste eller næstældste overleverede middelalderhåndskrift af dansk proveniens med dansk tekst. Denne opdagelse ændrer også det historiske perspektiv på lovens oprindelse, indhold og betydning (se også Fokusartiklen herom). At Jyske Lov kunne vende tilbage til Danmark, skyldes en aftale mellem Det Kongelige Bibliotek i Danmark og Kungliga Biblioteket i Sverige om den gensidige udveksling med en svensk landskabslov, Södermannalag, fra Håndskriftet blev efterfølgende udstillet i særlige udstillingsmontrer i Den Sorte Diamant. Kulturminister Per Stig Møller modtog Codex holmiensis C 37 og sagde bl.a.: Jyske Lov er et vigtigt nationalt symbol, der markerer dannelsen af Danmark som retsstat. Historiske kilder peger på, at Jyske Lov både var tænkt som og fungerede som den første lov for hele Danmark. Den er derfor et symbol for Danmark som stat og et NATIONALBIBLIOTEKET 26

29 NATIONALBIBLIOTEKET Nationalbiblioteksområdets regnskab for erhvervelser 2011 (Bøger, tidsskrifter og andre materialetyper) Monografier, manuskripter og andre dokumenter Indbinding og bevaring Elektroniske Periodika værker I alt kr. kr. kr. kr. kr. Regnskab i alt Pligtafleveringsafdelingen Pligtaflevering Danske Samlinger Færøske og grønlandske værker Udenlandske Danica Supplerende køb Publikumsafdelingen Avismikrofilm Danske Samlinger Håndskriftafdelingen Manuskripter og arkiver Håndbøger og tidsskrifter til center Fagdelte konti: Palæografi og kodikologi Fagdelte konti: Boghistorie Håndbøger og tidsskrifter til Læsesal Vest Kort- og Billedafdelingen Fotografier og billeder Kort, atlas m.m Det Nationale Fotomuseum Håndbøger og tidsskrifter til center Musik- og Teaterafdelingen Noder, -manuskripter, scenisk kunst Håndbøger og tidsskrifter til center Orientalsk og Judaistisk Afd Bøger, manuskripter m.m., orientalske Bøger, manuskripter m.m., judaica Håndbøger og tidsskrifter til center Dansk Folkemindesamling Håndbøger m.m Hovedsamlingerne Klargøring ProQuest17-projektet 0 Afstemning bogkøb Bevaringsforanstaltninger Bevaringsafdelingen, fysisk bevaring Fælles indkøb af elektroniske ress Elektroniske bøger, tidsskrifter m.m

30 NATIONALBIBLIOTEKET Der er fortsat et stort behov for almene studiepladser, og i 2011 blev det derfor besluttet at omdanne Center for Musik og Teater og Center for Orientalia og Judaica til en mere generel studielæsesal i Nationalbiblioteket, kaldet Læsesal E Vest. Den store håndbogssamling er bibeholdt til brug på samme måde som tidligere, således at læsesalen nu tjener et dobbelt formål symbol for dansk identitet. Jyske Lov repræsenterer nogle af de mest bærende værdier, vi som retssamfund bygger vores kultur og omgang med hinanden på, såsom ærlighed og retfærdighed. En anden stor erhvervelse drejer sig om et indtil 2008 totalt ukendt krønikehåndskrift, nu kaldet Courtenay-håndskriftet, af engelsk proveniens fra omkring Det indeholder bl.a. den indtil da ukendte version af Knud den Stores Krønike fra ca samt andre kilder til Danmarks, Europas og Asiens historie. Man har siden det 18. århundrede vidst, at denne version måtte have eksisteret, og det viser sig nu, at den ikke var gået tabt (se også Fokusartiklen herom). Bibliotekets vurdering er, at erhvervelsen af Courtenayhåndskriftet historisk ligger på niveau med Danmarks erhvervelse i 1878 af Angersfragmentet med 8 sider af Saxos originalhåndskrift fra o til Gesta Danorum. Den tredje store vigtige erhvervelse drejer sig om en donation af manuskriptet til eventyret De Vises Sten, der formodes at have været det sidste større H.C. Andersen-manuskript i privat eje. Eventyret, der behandler troen, der løser livets og dødens gåde, er skrevet i efteråret 1858, mens H.C. Andersen opholdt sig på Basnæs Herregård ved Skælskør. Det udkom første gang samme år i den meget udbredte Folkekalender for Danmark Manuskriptet har været omsat som spekulationsobjekt på det private marked, men efter et forgæves salg på auktion november 2010 købte 15. Juni Fonden manuskriptet direkte af den daværende ejer med det formål, at manuskriptet skulle bevares og stilles til rådighed for offentligheden. Fonden overdrog derfor manuskriptet til Det Kongelige Bibliotek (se også Fokusartiklen herom). Benyttelsen af Nationalbiblioteket Hovedstedet for benyttelse af Nationalbibliotekets samlinger er Den Sorte Diamant med læsesale, udstillings- og foredragsvirksomhed m.m. Det er et overordnet mål, at bibliotekets tjenester får et stadig større digitalt indhold gennem udnyttelse af informationsteknologiens muligheder. Nationalbibliotekets store samlinger af ældre materiale 28

31 NATIONALBIBLIOTEKET og værdifulde skatte skal stadig benyttes på læsesale og vil blive vist for offentligheden i udstillinger. Besøgstal for læsesalene på Slotsholmen ligger på et stabilt niveau, nemlig i 2011 mod i Antallet af dokumenter fremtaget fra magasin ligger ligeledes på et stabilt niveau, nemlig i 2011 mod i Det elektroniske udlån sker i meget stort omfang fra samlinger, som er produceret af biblioteket selv. De ældste digitale samlinger er Den Nationale Billedbase, som nu har fået følgeskab af en anden billedbase: Portrætbasen. En anden digital samling er Arkiv for Dansk Litteratur, der rummer en række danske forfatterskaber. Ud over disse elektroniske samlinger har biblioteket digitaliseret en lang række noder, manuskripter, bøger osv., som er meget benyttede. Som det ses af tabellen Sammensætningen af elektroniske udlån er der overraskende sket et fald i den samlede benyttelse af Nationalbibliotekets elektroniske ressourcer. Faldet skal måske ses i sammenhæng med en generel afmatning i benyttelsen af online ressourcer i danske forkningsbiblioteker. Der er dog stor individuel forskel på de enkelte ressourcer benyttelsen af Arkiv for Dansk Litteratur er således steget med over 50%, mens benyttelse af noder er faldet drastisk. Den Sorte Diamant er som nævnt Nationalbibliotekets hovedadresse, hvor alle funktioner står til rådighed for brugerne. Nationalbiblioteket rummer i Den Sorte Diamant mange tilbud, såsom udstillinger, koncerter, foredrag og debatter. Den Sorte Diamant rummer desuden Det Nationale Fotomuseum, som viser skiftende udstillinger med fotografiske kunstværker fra såvel dansk som international fotohistorie. I Søjlesalen vises skiftende kulturhistoriske og aktuelle temaudstillinger, oftest på grundlag af bibliotekets egne samlinger. Her skal særligt fremhæves udstillingen i Det Nationale Fotomuseum, Gregory Crewdsons In a Lonely Place, som var en meget stor publikumssucces. I Montanasalen blev i 2011 vist udstillingen Det største og det mindste med eksempler på bibliotekets skatte. Endelig rummer Den Sorte Diamant Museet for Dansk Bladtegning. Der har i 2010 været arrangeret 5 udstillinger i Rotunden, som er set af gæster. 27 koncerter og 50 foredrag blev overværet af gæster. Nationalbiblioteket i internationaliseringens tegn september afholdtes to meget store internationale arrangementer på Det Kongelige Bibliotek: september mødtes europæiske nationalbibliotekschefer til det årlige møde i Conference of European Sammensætningen af elektroniske udlån Nationale Billedbase og portrætbasen Arkiv for Dansk Litteratur Digitale noder Den digitale Poma-udgave Tekster m.m. på KBs www LW1944 flyfotos på JO Informatik Nationalbibliotekets e-ressourcer

32 National Librarians, CENL. I forlængelse heraf afholdtes en international konference; Linked Worlds, som belyste it-udviklingens konsekvenser ikke kun for bibliotekerne, men for informationsformidling i bredere forstand (se Fokusartikel herom). I weekenden inden lagde Det Kongelige Bibliotek hus til et møde i Management Board i The European Library, TEL, som er de europæiske nationalbibliotekers fælleskatalog. TEL er også projektleder på EU-kommisionens fælles kulturportal Europeana. På CENLkonferencen traf man bl.a. en vigtig beslutning om, at nationalbibliotekernes katalogdata skal kunne benyttes frit og vederlagsfrit af alle, inklusiv erhvervslivet. Det Kongelige Biblioteks stærke engagement i internationalt samarbejde kan ses i listen over Råd og Udvalg. Det internationale perspektiv og den internationale arbejdsdeling står meget stærkt. Der er en forståelse mellem nationalbibliotekerne om, at hvert nationalbibliotek som led i en arbejdsdeling indsamler det nationale imprint. Dette suppleres med, at nationalbibliotekerne også anskaffer værker, som er med til at belyse internationale strømningers indflydelse på landets kultur- og åndsliv. I takt med globaliseringen har nationalbibliotekerne fundet nye løsninger for at kunne løse deres opgave, f.eks. ved at pligtafleveringen i Danmark nu er udvidet til at også dække forlæggere, der får bøger trykt i udlandet. Det internationale samarbejdes betydning er endnu tydeligere i den digitale verden. Det var takket være internationalt samarbejde, at Det Kongelige Bibliotek teknisk var i stand til at iværksætte nethøstning og skabe resultater i en politisk gunstig situation. It-værktøjer til nethøstningen videreudvikles i internationalt samarbejde. Det samme gælder nogle af samarbejdsprojekterne om nethøstning hvor en håndfuld europæiske nationalbiblioteker har samarbejdet om at dokumentere EU-parlamentsvalget i juni 2009 og nu er det planen at dokumentere den kommende Olympiade i London sommeren Ekspertisen for den fysiske bevaring er hævet over landegrænser. Flere af nøglepersonerne i Bevaringsafdelingen er uddannet i udlandet og afdelingen lægger hus til udenlandske kollegers efteruddannelse. Inden for digital bevaring er betydningen af det internationale samarbejde endnu mere tydelig. Det gælder især inden for området digital langtidsbevaring, hvor opgaven med at finde løsninger er så stor, at samarbejdspartnere kan se fordelen i at løfte i flok, frem for at hvert land skulle udvikle hver sin løsning på det samme problem. Nationalbibliotekets hovedmålgruppe er forskere, med lige meget vægt på danske og udenlandske forskere. Det Kongelige Bibliotek har derfor en nedskreven fremmedsprogspolitik for bibliotekets web. Det betyder, at Nationalbiblioteket i tale og skrift kan kommunikere med forskere på engelsk vor tids latin på alle centrale områder. Nogle servicetilbud er primært rettet mod internationale forskningsmiljøer og har derfor engelsk som førstesprog. Nationalbibliotekernes samarbejde om internationale udvekslingsformater for katalog- og metadata er en del af fundamentet for at forskere i dag via portaler og internationale søgesystemer kan søge litteratur på tværs af bibliotekerne. Det Kongelige Biblioteks digitaliseringsprojekter som ProQuest-projektet, Digitalisering on Demand af læsesalsklausuleret materiale og EOD (E-books on Demand) har også for øje, at internationale forskere nemt og ubesværet skal have adgang til digitale udgaver af litteraturen i Nationalbibliotekets samlinger og er således et bidrag til globaliseringen. I NATIONALBIBLIOTEKET 30

33 NATIONALBIBLIOTEKET dag behøver man ikke længere at rejse efter litteraturen eller få den sendt pr. post. Målet er at udvikle Nationalbiblioteket til det digitale bibliotek inden for ganske få år, og det stiller store krav til forandring af organisation og ledelse. For at træffe beslutninger om den fremtidige udvikling inddrages internationale erfaringer fra beslægtede institutioner. På samme måde må it-kompetenceudviklingen trække på international ekspertise, bl.a. fra USA. Eksempelvis er det planen i 2012 med amerikanske undervisere at gennemføre et stort kompetenceudviklingsprojekt for de medarbejdere, som skal håndtere digitalt født materiale. Ekspertisen findes ikke i Danmark. Nationalbibliotekets kerneforskningsområde, humanistisk forskning, har sine udfordringer i et lille sprogområde. Megen forskning ville aldrig nå sit danske publikum, hvis den kun blev formidlet på f.eks. fransk eller tysk. Forskerne på Det Kongelige Bibliotek løser dette ved også at publicere på engelsk i det omfang, det er relevant, og derudover ved at skabe sig internationale netværk, f.eks. ved at give oplæg på internationale konferencer. Forskningen i digital bevaring er eksempel på et emneområde, som er hævet over landegrænser. Her er forskningsmiljøet internationalt, og der publiceres på engelsk. Et utraditionelt karriereforløb mod forskning En af bibliotekets medarbejdere, it-konsulent Eld Zierau i afdelingen for Digital Bevaring, har i 2011 erhvervet ph.d.-graden på basis af en afhandling, som er indgivet som en ph.d. uden forudgående indskrivning. Dette er et eksempel på, hvorledes det internationale aspekt spiller ind i bibliotekets forskningsaktiviteter. Motivationen for at Eld Zierau har taget sin ph.d.-grad på denne vis er, at der kræves en ph.d.-grad for at kunne ansøge om forskningsmidler fra EU og for at kunne blive forskergodkendt, idet en af forudsætningerne for at kunne tiltrække forskningsmidler og forskningsprojekter er at institutionen har medarbejdere med forskningskompetence. Eld Zierau har ikke fulgt et almindeligt ph.d.-forløb. I et almindeligt forløb ville der være tilknyttet en vejleder som er ansvarlig for den ph.d.-studerendes forløb, sørger for en række formelle elementer og støtter selve afhandlingsarbejdet. Ph.d. uden forudgående indskrivning betyder, at der ikke er nogen vejleder. Selve indleveringen af ph.d.-afhandlingen til bedømmelse skete ved at aflevere en afhandling sammen med dokumentation for at de formelle ph.d.- elementer er dækket på anden vis. Utraditionelle indleveringer af ph.d. uden forudgående indskrivning er blevet sjældne, efter at ph.d. er lagt om til at være en uddannelse. Især inden for datalogi har sådanne ph.d.ere alle dage været lidt af et særsyn. Valget stod altså mellem en lang proces eller satsning på at kunne gå den utraditionelle vej. Valget af det utraditionelle har betydet kortere tid, men også udfordringer for alle involverede parter, og det har selvfølgelig også været en satsning fra Eld Zieraus side. Grundlaget for Eld Zieraus ph.d. er en artikelbaseret afhandling samt Eld Zieraus 25 års erfaring indenfor datalogi. I sin karriere har Eld Zierau været involveret i flere forskellige internationale forskningsprojekter, hvor et af disse medførte seks måneders ophold i Australien. Artiklerne, som er basis for afhandlingen, er skrevet i forbindelse med Eld Zieraus arbejde på Det Kongelige Bibliotek, mens selve afhandlingen er skrevet i fritiden. Ph.d.-afhandlingen A holistic approach to bit preservation blev forsvaret 12. december

34 Nyorganiseringsprojektet Nationalbiblioteket påbegyndte i august 2011 et nyorganiseringsprojekt bl.a. på grundlag af en kortlægning af bibliotekets fremtidige opgaver i lyset af udfordringerne på det digitale område. Arbejdet med en nyorganisering af Nationalbiblioteket er en følge af rammeaftalen med Kulturministeriet for og af Det Kongelige Biblioteks vision om at forenkle, effektivisere og udbygge adgangen til og benyttelsen af institutionen og dens ressourcer ved en væsentlig udbygning af de digitale ressourcer og digitale løsninger. Det blev besluttet at gennemføre en analyse, der kan danne grundlag for beslutning om en reorganise- ring af Nationalbiblioteket. En til formålet nedsat arbejdsgruppe fik til opgave at udarbejde et eller flere forslag til en nyorganisering af Nationalbiblioteket. I foråret 2012 skal der foreligge en rapport til bibliotekets direktion. Effektueringen af de besluttede organisatoriske ændringer vil blive påbegyndt medio Reorganiseringen skal føre til, at Nationalbiblioteket på markant vis kan realisere rammeaftalens mål om at sikre fortidens kulturarv, give den bedst mulige adgang, understøtte forskningen og fastholde positionen som en central kulturinstitution i den digitale tidsalder og under faldende bevillinger. NATIONALBIBLIOTEKET 32

35 ipad er et godt eksempel på, hvor indbydende det er blevet at læse tekster på en skærm. I Nationalbibliotekets strategi for , Viden, kultur og kvalitet i digitale rammer, spiller de digitale udfordringer en helt central rolle NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS Viden, kultur og kvalitet i digitale rammer Nationalbibliotekets strategi Af vicedirektør, nationalbibliotekar Steen Bille Larsen Nationalbiblioteket har vedtaget en ny strategiplan for perioden Den nye strategi har som mål at fortsætte arbejdet med at vende det biblioteksfaglige fokus mod den digitale verden og den digitale referenceramme. Ved det digitale bibliotek i Nationalbibliotekets forstand forstås et bibliotek, der over ordnet, princi pielt og i alle afgørende henseender styres, forvaltes og administreres digitalt, hvor indgan gene eller adgangene er digitale, hvor informationerne og den personuaf hæn gige formidling om bibliote ket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrækkelig og/eller ud tømmende forstand er digitale, hvor kom mu nikationskanalerne til brugere, myndigheder og internt er digitale og i juri disk forstand som sådanne forpligtende og bindende, og endelig at væsentlige dele af indholdet kan fin des digitalt. Samtidig vil biblioteket stadig i høj grad også være et fysisk bibliotek med om fat tende fysiske samlinger, som skal bevares for eftertiden. Mange af de forandringer, som biblioteket satser på at gennemføre i perioden , udspringer af og understøttes af digitale løsninger. Digitale løsninger er helt nødvendige for, at Nationalbiblioteket kan opret holde sin brugerorienterede opgavevaretagelse. Det er bibliotekets ambition at møde bru ger ne digitalt, der hvor de befinder sig. Overordnet skal Nationalbiblioteket i strategiperioden: opbygge nationale, digitale systemer inden for områderne tekst, noder, billeder (fotografier) til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, salg og bevaring baseret på så vel digitalt fødte som retrodigitaliserede værker, satse massivt på retrodigitalisering af samlinger og formidling af disse via Internettet, følge en fokuseret bevaringspolitik, der også sikrer en bevaringsindsats for såvel de fysiske som de digitale samlinger. 33

36 Nationalbibliotekets opgave som forsknings- og serviceinstitution er at give adgang til forskning og uddannelse på videregående niveau, samt til oplysning i bredere forstand for den del af befolknin gen, der søger relevant viden, og som ikke kan få svar ad anden vej. Nationalbiblioteket er karak teriseret ved at betjene forskere og studerende fra de videregående uddannelser, uanset institutions tilknytning, samt personer med dybtgående, individuelle interesser i aspekter af den del af den dan ske kulturarv, som Det Kongelige Bibliotek har ansvaret for. Nationalbibliotekets opgave er især at betjene tre hovedbrugergrupper: forskere (danske såvel som udenlandske), de almene brugere med behov for særlig information samt kulturbrugere. Strategien er omsat i syv strategiske mål, hvor udviklingen af de digitale funktioner, services og ydelser er helt dominerende. Der skal gøres en indsats for at fremme overgangen fra analog pligtaflevering til digital pligtaflevering. Masseretrodigitalisering og selektiv retrodigitalisering af fysiske samlinger er et massivt satsningsområde, således at bibliotekets samlinger bliver direkte tilgængelige på Internettet. Der skal udvikles metoder og systemet, således at biblioteket kan indsamle digitalt fødte materialer, som falder inden for eller uden for pligtafleveringsloven, koncentreret om digitale forfatter-, kunstner- og forskerarkiver, digitale noder, digitale optagelser af eksperimenterende dramatik, digitale dramatiske tekster (rollehæf ter), elektroniske spørgeskemaer (forskningsdatasæt), digital lyd, computerspil, digitale kortværker, digitale billeder og lagring af forlagenes digitale forlæg. Bevaringsindsatsen for de fysiske samlinger skal fortsætte og samtidig skal arbejdet for at sikre langtidsbevaringen af de digitale samlinger videreudvikles. De kulturelle aktiviteter i Den Sorte Diamant er fortsat et vigtigt område. De skal skabe synergi, synlighed og goodwill for den samlede institution, dvs. både nationalbiblioteks- og universitetsbiblioteksopgaven. Det er afgørende for virkeliggørelsen af strategien, at personalets kompetencer og ekspertise lever op til udfordringerne. Det Kongelige Bibliotek skal fortsat være en attraktiv arbejdsplads, som fastholder og tiltrækker de dygtigste og mest innovative medarbejdere. I andet halvår af 2012 vil målopfyldelsen for perioden blive evalueret med henblik på at fastsætte strategiske mål for perioden NATIONALBIBLIOTEKET 34

37 Det Kongelige Bibliotek er dybt involveret i opbygningen af den europæiske kulturportal Europeana. Biblioteket er i 2011 blevet national aggregator, dvs. en national instans, som skal sørge for at informationer om digitaliseret dansk kulturarv bliver tilgængelige i den europæiske portal NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS National Aggregator: En vej til Europeana Af bibliotekskonsulent Agnete Rodskjer Europeana blev etableret i 2008 med det formål at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for alle. Projektet er blevet til på EU-kommissionens initiativ, oprindeligt som et modsvar til Google Books. Teknisk drives Europeana af The European Library, som ejes af de europæiske nationalbiblioteker. Europeana er rettet mod den alment kulturelt interesserede og mod undervisningsformål. Europeana er en portal med links til digitale samlinger i de respektive europæiske lande. Europeana indeholder metadata om den digitale kulturarv. Det vil sige, at det er en portal, hvor brugerne linker igennem til nationale servere. Det gælder også Det Kongelige Bibliotek, hvor brugerne via Europeana får adgang til digitale værker, som ligger på servere hos os og i arkiver, biblioteker og museer i Danmark. Allerede nu er der links til mere end 20 millioner digitale objekter. Europeanas vækst sker gennem dataleverandører organiseret med forskellige typer af såkaldte aggregatorer. Aggregatorbegrebet bruges af Europeana til at udtrykke organiseringen bag Europeanas indsamling af metadata fra en gruppe af dataleverandører via aggregatorer for at synliggøre dem i Europeana. En aggregator understøtter også dataleverandører administrativt over for Europeana og kan evt. supplere med træning i tilretning af dataleverandørernes metadata til det format Europeana benytter, nemlig Europeana Semantic Elements. Formatet udvides senere med metadata, som vil betyde fremvisning af relationer mellem genstande, sådan at et søgeresultat folder viften ud og viser flere spor på vejen til oplevelser og ny viden. 35

38 Europeana ønsker at samarbejde med få kontaktpunkter, aggregatorer, som samler og repræsenterer dataleverandørerne. Én type aggregator er de Nationale Aggregatorer, som aggregerer data fra nationale kulturarvsinstitutioner. Kulturministeriet har besluttet at også Danmark skal være mere synlig i Europeana. Det Kongelige Bibliotek er derfor udpeget som National Aggregator. Det er en central instans, som tilretter og videresender data fra Danmark. Det Kongelige Bibliotek er således både selv leverandør af data og har samtidig også rollen som National Aggregator for Danmark. Det Kongelige Bibliotek har en særlig bevilling til at påbegynde funktionen som National Aggregator. Det betyder at Det Kongelige Bibliotek vil tilbyde at aggregere digitalt materiale til Europeana for danske arkiver og biblioteker og andre kulturinstitutioner (cross-domain) materiale, som ikke finder vej til Europeana gennem andre aggregatorer med tematisk eller organisatorisk fokus. Målet er, at Danmark ved udgangen af 2012 er repræsenteret med minimum objekter. NATIONALBIBLIOTEKET 36

39 NATIONALBIBLIOTEKET Nationalbibliografien På (under Service -menuens underpunkt Nationalbibliografien ) findes en beskrivelse af hele den danske nationalbibliografi, dens enkelte dele og deres udgivelsesformer gennem tiderne. Det Kongelige Bibliotek udarbejder følgende dele af Nationalbibliografien Dansk Kortfortegnelse Dansk Musikfortegnelse Dansk Periodicafortegnelse Kulturperler og bidrag til følgende internationale bibliografier og baser Index Translationum ISMN ISSN Dansk Kortfortegnelse er tilgængelig via REX DANBIB bibliotek.dk Dansk Musikfortegnelse Dansk Musikfortegnelse udarbejdes af Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling og er den danske nationalbibliografi for musikalier. Fortegnelsen registrerer alle musikalier (noder), der er udgivet i Danmark, samt så vidt muligt udenlandske musikalier, som på en eller anden måde har relation til Danmark. Registreringen af udgivelserne sker dels på grundlag af Dansk BiblioteksCenters poster, dels med udgangspunkt i trykkeriernes og udgivernes pligtaflevering samt Musik- og Teaterafdelingens udenlandske accession. Dansk Kortfortegnelse Dansk Kortfortegnelse er den danske nationalbibliografi for kartografisk materiale. Den udarbejdes af Det Kongelige Biblioteks Kortsamling på grundlag af Kortsamlingens registreringer til REX. I Dansk Kortfortegnelse, der tilstræber fuldstændighed, optages geografiske og tematiske atlas og kort både enkeltudgivelser og kortserier udgivet i Danmark og indgået i Kortsamlingen i løbet af året. Fortegnelsen registrerer også kartografisk materiale udgivet på cd-rom. Materialet modtages hovedsagelig via pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek. Den indkomne mængde af kartografisk materiale har i 2011 været på 237 fysiske enheder. Til opgaven er i 2011 anvendt 130 løntimer. I 2011 blev der registreret 289 noder, og til opgaven er anvendt ca. 150 løntimer. Dansk Musikfortegnelse er tilgængelig via REX DANBIB bibliotek.dk Dansk Periodicafortegnelse Dansk Periodicafortegnelse (DPF) er den danske nationalbibliografi for periodika, dvs. tidsskrifter, aviser og årspublikationer. Den udarbejdes af Pligtafleveringsafdelingen, dels på grundlag af materiale modtaget via pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek, dels i forbindelse med anmodning om ISSN til nye tidsskrifter. Desuden modtager Det Kongelige Bibliotek materiale fra Dansk BiblioteksCenter til registrering i DPF. Fortegnelsen registrerer nye og ophørte periodika uanset medium udgivet i Danmark. 37

40 Registreringen til DPF, ISSN og til Det Kongelige Biblioteks egen base REX sker i én arbejdsgang, således at der oprettes én post til alle tre formål. Der er fælles optagelseskriterier til DPF og ISSN, dvs. at alle periodika, der optages i DPF, også får tildelt ISSN. I 2011 blev der registreret 502 nye titler og 747 ophørte. Nye og ophørte poster til DPF offentliggøres ugentligt i periodicafortegnelsens ugefortegnelse på Dansk BiblioteksCenters hjemmeside (<www.dbc.dk/produkter/alfabetisk-oversigt-over-alle-produkter/danskbogfortegnelses-ugefortegnelse>). den litteratur, som er oversat fra et sprog til et andet sprog og udkommet i Danmark. I 2011 blev titler registreret, hovedparten af Dansk BiblioteksCenter som led i en samarbejdsaftale om registrering af pligtafleverede monografier både til Dansk Bogfortegnelse og til REX. Da der betales en fast pris pr. enhed, hvori registrering til Index Translationum indgår, kan antal løntimer brugt til denne opgave ikke opgøres. Index Translationums danske del er tilgængelig via REX DANBIB bibliotek.dk NATIONALBIBLIOTEKET Udarbejdelsen af DPF omfatter også opdatering af løbende titler, når der sker større ændringer som f.eks. tilføjelse af varianttitler eller nye udgivere. Dansk BiblioteksCenter indsender ugentligt numre af titler, der skal opdateres resten opdages under behandling af de pligtafleverede tidsskrifter. I 2011 blev der opdateret titler. Der blev i 2011 i alt brugt løntimer til Dansk Periodicafortegnelse, til ISSN og til REX. Dansk Periodicafortegnelse er tilgængelig via REX DANBIB bibliotek.dk Index Translationum Index Translationum er en international bibliografi over alle oversættelser, uanset sprog og emne, baseret på indberetninger fra de enkelte lande af oversættelser, som er udgivet i det pågældende land. Bibliografien er gratis tilgængelig online på <portal.unesco.org/ culture/en> (søg på index translationum ). Det Kongelige Bibliotek ved Pligtafleveringsafdelingen har ansvaret for at indberette ISMN ISMN (International Standard Music Number) tildeles som entydig universel identifikation alle trykte noder, uanset om de er til salg, til leje eller til gratis distribution, og uanset om det drejer sig om et partitur, en stemme eller en del af et multimediesæt. Mens det centrale Internationale Agentur (Berlin) er ansvarlig for vedligeholdelsen af ISMN-systemet, sørger de nationale centre for tildelingen af numre, der identificerer de enkelte forlag. Sidstnævnte administrerer som regel selv titelnumrene ud fra de tildelte kvoter. Det danske ISMN-kontor er på Det Kongelige Bibliotek tilknyttet Musik- og Teaterafdelingen, som i forvejen har ansvaret for Dansk Musikfortegnelse. Ca. 82 danske forlag er tilsluttet ordningen, og der er i 2011 tildelt i alt 69 ISMN. Arbejdet med tildeling af danske ISMNnumre, besvarelse af forespørgsler samt aftaler om tilslutning af nyt forlag har beslaglagt i alt ca. 10 løntimer. 38

41 NATIONALBIBLIOTEKET ISSN ISSN (International Standard Serial Number) tildeles periodika (tidsskrifter, aviser og årspublikationer) uanset medium og tjener til entydig identifikation af periodikatitler via en international base over alle de titler, der har fået ISSN. Regler for tildeling og katalogisering af titler, der får ISSN, fastsættes af ISSN Network, som er et internationalt center i Paris med ansvar for den fælles database, ISSN Register, samt regionale og nationale centre, der hver især er ansvarlige for registrering af periodika udgivet i deres område. Det nationale center i Danmark, ISSN Danmark, er på Det Kongelige Bibliotek tilknyttet Pligtafleveringsafdelingen. Centret tildeler ISSN til danske periodika og registrerer disse i Det Kongelige Biblioteks database, REX. Tildelingen af ISSN sker enten efter anmodning fra udgiveren inden udgivelsen af første nummer eller på baggrund af materiale modtaget via pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek. Anmodninger om ISSN ekspederes fra dag til dag, således at ISSN kan medtages i første nummer af periodikummet. Hovedparten af materialet udgives stadig i papirform, men der registreres også udgivelser i andre medier og på internettet, som får stadig større betydning på periodikaområdet. I 2011 blev der i alt registreret 585 nye titler og foretaget opdateringer. ISSN-centerarbejde inkl. selektion, registrering, klassifikation og ledelse indgår i de løntimer, der blev brugt til nationalbibliografisk periodikaregistrering i Pligtafleveringsafdelingen (se under Dansk Periodicafortegnelse). Hele den internationale database, ISSN Register, er online tilgængelig i DANBIB og bliver opdateret hver måned. Desuden kan man mod betaling få adgang til ISSN Register via ISSN Portal på internettet. Der er en forventning om, at forholdet mellem fysisk udgivne tidsskrifter og online tidsskrifter vil forskydes fremover. Udviklingen vil derfor blive fulgt. I 2011 var fordelingen af registreringer således: Statistik for tidsskrifter trykte versus digitale År 2011 Nye Nye (fysiske) 393 Nye (digitale) 281 Nye i alt 674 Ophørte Ophørt helt (fysiske) 637 Ophørt helt (digitale) 235 Ophørt fysisk, men fortsat digitalt 45 Ophørt digitalt, men fortsat fysisk 0 KulturPerler KulturPerler <kulturperler.kb.dk> er en online fortegnelse over den digitaliserede kulturarv i Danmark. Den lanceredes af Det Kongelige Bibliotek i april 2009 udsprunget af det forberedende arbejde med Kulturministeriets rapport, Digitalisering af kulturarven med det formål at give et overblik over digitaliseringssituationen i Danmark. De danske ISSN-poster er tilgængelige via REX DANBIB bibliotek.dk ISSN Register I KulturPerler optages retrodigitaliserede samlinger, dvs. samlinger af fysiske materialer (arkivalier, bøger, tidsskrifter, håndskrifter, noder, billeder, kort, lyd- og filmmedier m.m.) som er blevet gjort tilgængelige på nettet. Elektroniske samlinger fra danske hjemmesider samt udenlandske med væsent- 39

42 ligt dansk indhold kan optages. Udgiverne er såvel offentlige institutioner som private foreninger eller personer. Siden lanceringen har KulturPerler været en interaktiv tjeneste baseret på indberetninger fra udgiverne. Samlingsbeskrivelser udarbejdes af Det Kongelige Bibliotek på basis af de modtagne oplysninger. Elektroniske samlinger med løbende tilvækst opdateres hvert halve år, ligesom det generelt tilstræbes, at alle samlingsbeskrivelser er opdaterede. KulturPerler indeholdt ved udgangen af 2011 ca. 240 samlingsbeskrivelser, hvoraf 24 er kommet til i løbet af året. Et mindre antal samlingsbeskrivelser er i årets løb udgået, enten fordi samlingen er blevet fjernet fra nettet eller lagt sammen med andre. Litteraturselskab, Frederiksberg Stadsarkiv, Københavns Biblioteker, Nationalmuseet, Statens Kunstfond og Vejle Stadsarkiv. Dertil kommer en privat udgivet e-samling. Omkring halvdelen af samlingerne i KulturPerler er under løbende eller lejlighedsvis digitalisering. Alle samlingsbeskrivelser er blevet opdateret med aktuelle oplysninger om vækst samt om eventuelle andre ændringer. KulturPerler har i løbet af 2011 publiceret 6 nyhedsbreve. I efteråret bidrog KulturPerler med et indlæg på Arkivforeningens seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv. Der er i løbet af året blevet anvendt ca. 170 løntimer på KulturPerler. NATIONALBIBLIOTEKET Foruden Det Kongelige Bibliotek har følgende institutioner bidraget med nye samlinger i årets løb: Carlsberg Arkiv, Det Danske Filminstitut, Det Danske Sprog- og KulturPerler er tilgængelig online på adressen <kulturperler.kb.dk> samt via REX, DANBIB og <bibliotek.dk>. 40

43 NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS ProQuest-partnerskabet fortsætter Digitalisering af den danske nationallitteratur indtil 1700 (ProQuest 17) og inkunablerne i Danmark (ProQuest U15) Af direktør Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek og den britiske forlagskoncern ProQuest fortsætter samarbejdet med at digitalisere ikke bare den danske nationallitteratur i ældre tid, men nu også udvalgte dele af national- og universitetsbibliotekets Ældre Udenlandske Samlinger. Den 1. juli 2011 blev der i Barcelona indgået to nye aftaler og option på en tredje. Det praktiske arbejde gik i gang d. 1. marts Jeg har tidligere redegjort for baggrunden for og starten på dette partnerskab. 1 I 2010 afsluttedes partnerskabets første fase, digitaliseringen af perioden , i alt enheder ( sider/filer, nu kaldet ProQuest 16), og der er fuld adgang fra alle danske computere (IP-adresser) gennem Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. 2 I 2012 digita- 1 Se fokusartiklen i Årsberetning 2009, ss , samt Fra Gutenberg til ProQuest. Den første boghistoriske og museale digitalisering af et lands nationallitteratur i ældre tider igangsat igennem et banebrydende internationalt samarbejde!, Nyt for Bogvenner, årg. 28:2-3, dec. 2009, ss Se: Early European Books <www.kb.dk/da/ materialer/kulturarv/institutioner/detkongeligebibliotek/boeger_oversigt/earlyeuropeanbooks.html>; se også hjemmesiden Danmarks Virtuelle Bogmuseum <www.kb.dk/da/kb/nb/ha/virtuelt_bogmuseum/danmarks_bogmuseum.html> liseres først et efterslæb af udenlandsk litteratur med relation til Danmark indtil år 1600, som Lauritz Nielsen ejendommeligt nok ikke medtog i sin monumentale Dansk Bibliografi indtil 1600 (625 titler, anslået sider), som er opstillet for sig under betegnelsen Lauritz Nielsen-bis. 3 Forklaringen på denne udsondring synes at være, at Lauritz Nielsen var af ejderdansk observans og antihelstatsmand og derfor ikke medtog værker trykt i Holsten og Nordtyskland, selvom de omhandlede Danmark. Dernæst digitaliseres nationallitteraturen fra , der i alt omfatter ca titler (anslået sider, benævnt ProQuest 17), dvs. også de første norske og islandske tryk i samlingerne. I 2013 påbegyndes desuden digitaliseringen af Det Kongelige Biblioteks betydelige samling af europæiske inkunabler, dvs. værker trykt før år 1501 (4.600 titler, anslået mindst sider, benævnt ProQuest 15U), samt de 83, der befinder sig i andre biblioteker i Danmark. Så vidt vides bliver det den første bibliotekssamling af inkunabler, der digitaliseres in toto. 3 Det kom som en stor overraskelse for undertegnede og mange medarbejdere ved Det Kongelige Bibliotek, at der fandtes et sådant tillæg, opstillet for sig, idet det ikke synes at fremgå af Lauritz Nielsens redegørelse for afgrænsningen af Dansk Bibliografi. Alle værker har imidlertid været fuldt katalogiseret, de fleste optaget i Bibliotheca Danica, og har siden retrokonverteringen af de håndskrevne kataloger naturligvis været fuldt søgbare i REX. Jeg har selv været af den vildfarelse, at der var fuld overensstemmelse imellem Lauritz Nielsen, Bibliotheca Danica og den systematiske katalog over Danske Afdelings samling, bortset fra nyfund efter BDs afslutning. 41

44 statsdannelser, der dækker disse dele af Europa, eller som det vil være vanskeligt at få adgang til på grund af politiske eller økonomiske forhold i de pågældende lande. Blandt det digitaliserede materiale fra den gamle helstat i det 17. århundrede vil være Christian 4.s danske bibel, litteraturen om trediveårskrigen og de dansk-svenske krige i det 17. århundrede, Roskildefreden 1658, danske og norske lov fra 1683 og 1687, de første islandske tryk og hele den lærde litteratur i perioden. NATIONALBIBLIOTEKET Christian den 5.s Danske Lov fra 1683 var den første samlede lovbog for hele Danmark, og dele af den er gældende den dag i dag. Danske Lov er et af de værker, som vil blive digitaliseret i forbindelse med ProQuest17-projeket, som har til formål at digitalisere hele den danske litteratur Endvidere er der henover vinteren indgået aftale om, at de i den tidligere digitalisering manglende 53 unika fra Karen Brahes Bibliotek i Roskilde (tidligere Odense), der ligesom Det Kongelige Biblioteks og Universitetsbibliotekets samlinger oprindeligt indgik i Bibliotheca Danica, som inden sommeren 2012 indgår i den nu påbegyndte digitalisering. Dermed vil nationallitteraturen før 1600 i enhver henseende være fuldstændigt digitaliseret. Endelig har ProQuest en option om at kunne digitalisere ca titler fra Det Kongelige Biblioteks Udenlandske Ældre Samling af syd- og østeuropæiske værker før 1700 (benævnt ProQuest 16-17U), dvs. værker, der ikke altid findes i nationalbibliotekerne i de senere Arbejdet vil tage fire år, og tempoet er ca. en million sider om året. Digitaliseringen omfatter som hidtil alle sider fra perm til perm samt 8-10 billeder pr. fysisk enhed af bogbind, snit, ryg m.v. en ide, Det Kongelige Biblioteks bevaringschef Marie Vest var ophavskvinde til i 2008, og som Det Kongelige Bibliotek og ProQuest er de første til at realisere ligeledes in toto. De digitaliserede udgaver vil blive frigivet i sektioner kvartalsvis. Der vil være adgang fra alle danske IP-adresser, mens udenlandske institutioner skal købe sig adgang via licens. Tilsvarende ProQuest-digitaliseringer foregår i på det italienske Nationalbibliotek i Firenze, Det Kongelige Bibliotek i Holland og på Wellcome Library i London, der er kendt for natur- og lægevidenskabelige værker. Flere aftaler er på vej. Det Kongelige Bibliotek har købt adgang for nationen til foreløbig den italienske bestand. 42

45 Pligtaflevering modtagne meter behandlede monografier behandlede periodikahefter modtagne meter behandlede monografier behandlede periodikahefter registrering (fysiske tidsskrifter + årspub) 722 registrering (online tidsskrifter + årspub) registrering (fysiske tidsskrifter + årspub) 565 registrering (online tidsskrifter + årspub) NATIONALBIBLIOTEKET Pligtafleveringsafdelingen opgaver Afdelingens opgave er i medfør af Lov nr af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale at sikre en dækkende pligtaflevering af de materialetyper, som Det Kongelige Bibliotek har ansvaret for at indsamle. Dette omfatter trykte udgivelser, noder, kort, cd-rom er, disketter og andre værker, der offentliggøres ved udgivelse i eksemplarform. Afdelingen varetager i samarbejde med Det Kongelige Biblioteks afdeling for Digital Bevaring og Statsbiblioteket i Aarhus indsamling (høstning) af den danske del af internettet og indgår derved i den virtuelle institution Netarkivet, der har ansvaret for denne del af pligtafleveringen. Værker udgivet i eksemplarform modtages i to eksemplarer, hvorefter afdelingen sender det ene eksemplar til Statsbiblioteket. Monografier og periodika registreres i REX (monografiregistrering sker dog i samarbejde med Dansk BiblioteksCenter). Småtryk behandles arkivalsk med henblik på, at det kan stilles til rådighed via Småtrykssamlingen. Afdelingen har ansvaret for de nationalbibliografiske fortegnelser for periodika både i eksemplarform og som netpublikationer, herunder tildeling af International Standard Serial Number (ISSN). Indsamling af e-bøger 2011 blev året, hvor de kommercielle e- bøger det vil sige elektroniske bøger for alvor slog igennem i Danmark. Der udgives efterhånden mere end 100 værker ugentligt, og alle de største danske forlag udsender nu e-bogsudgaver parallelt med papirbøgerne. E-bøger udgives typisk online og indsamles gennem nethøstninger til Netarkivet. I løbet af året indgik Netarkivet en aftale med Publizon, der er Danmarks største distributionsportal for e-bøger og som repræsenterer en lang række store og små forlag, ligesom Netarkivet også har truffet aftale med Museum Tusculanums Forlag. Ved årets udgang kunne høsten for 2011 opgøres til godt e-bøger, der nu findes sikkert bevaret i Netarkivet. Computerspil I 2011 blev Det Kongelige Biblioteks indsats for at indsamle og bevare danske computerspil genstand for en offentlig debat, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved bibliotekets indsats. I foråret 2011 blev spørgsmålet taget op i Folketingets Kulturudvalg, og i november 2011 afleverede Kulturministeriet en redegørelse for området til Folketingets Kulturudvalg (se også Fokusartikel herom). I løbet af året skærpede afdelingen indsatsen vedrørende indsamling af computerspil, bl.a. ved at opdatere rykker- og reklamationsprocedurer og ved at iværksætte en ny anskaffelsespolitik for computerspil, der falder uden for pligtafleveringsloven. I denne sammenhæng har biblioteket modtaget en donation på 16 spil fra den danske spiludvikler IO Interactive. Computerspil udgør en særlig udfordring på det bevaringsmæssige område, bl.a. fordi de originale datamedier (cd-rommer, dvd er osv.) ikke er særligt holdbare. For at imødekomme fremtidige problemer har Pligtafleveringsafdelingen øget indsatsen for at få overført spildata fra de oprindelige medier til digital bevaring gennem en proces 43

46 kaldet ripning. I løbet af efteråret 2011 blev godt 300 spil overført fra deres oprindelige medier og dermed sikret en langt bedre chance for overlevelse på langt sigt. Hermed er projektet oppe på 502 rippede spil. Netarkivet Der har i Netarkivet i 2011 været den hidtil største tilvækst, nemlig 64 terabytes mod tidligere mellem 20 og 45 terabytes årligt. Den øgede tilvækst hænger sammen med, at det i 2011 lykkedes at nå op på tre såkaldte tværsnitshøstninger, det vil sige en komplet høstning af alle danske domæner. Det er nu muligt at gennemføre en hel tværsnitshøstning på kun to måneder, så i 2012 forventes fire gennemført. Sagen mod forlaget handlede om bøger trykt i udlandet i perioden Bøgerne skulle, som loven foreskriver, afleveres i to eksemplarer. Sagen drejede sig om i alt 72 titler, og under retssagen afleverede forlaget 40 titler (i et eller to eksemplarer). Efter retssagen og efter yderligere henvendelse fra Det Kongelige Bibliotek i januar 2012 afleveredes yderligere tre titler, samt eksemplar to af en række titler, som kun blev afleveret i et eksemplar i første omgang. Det Kongelige Bibliotek har derudover anskaffet 11 titler antikvarisk, men mangler fortsat 18 titler, som nu alle er udsolgt fra forlaget. I henhold til dommen havde forlaget ikke overholdt sin afleveringspligt og blev idømt en bøde. NATIONALBIBLIOTEKET De seneste års digitale udvikling har frembragt nye medieformer, og computerspil som en væsentlig del af nutidens kulturproduktion. Computerspilsproducenterne skal i henhold til pligtafleveringsloven indsende afleveringspligtige spil til Det Kongelige Bibliotek. Da computerspil eksisterer på medier med begrænset holdbarhed som cd-rommer og afspilles på særlige spilkonsoller, som forældes hastigt, har Det Kongelige Bibliotek øget bevaringsindsatsen for at sikre disse komplekse digitale medier for eftertiden I løbet af 2011 er der desuden foretaget høstninger i forbindelse med tragedien på Utøya i Norge 22. juli og folketingsvalget i september. Via samarbejdet i International Internet Preservation Consortium (IIPC) har Netarkivet desuden efter anmodning fra WebArchiv Archive of Czech Web fremfundet relevante danske URL er til høstning i forbindelse med den tjekkiske forfatter og tidligere præsident Václav Havels død. WebArchiv Archive of Czech Web har efterfølgende høstet de indberettede URL er. Dom i forbindelse med manglende overholdelse af afleveringspligt Ifølge Lov nr af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale, 4, stk. 3 påhviler det udgiveren at pligtaflevere, også hvis eksemplarfremstillingen sker i udlandet. I 2011 faldt der på grundlag af en politianmeldelse dom over et dansk forlag, som trods talrige henvendelser ikke havde overholdt denne forpligtelse. 44

47 Netarkivet antal objekter i Netarkivet antal gigabytes i Netarkivet antal objekter i Netarkivet antal gigabytes i Netarkivet Småtryk behandlede enheder modtagne rekvisitioner 194 lånere på intern læsesal værker digitaliseret sider digitaliseret behandlede enheder modtagne rekvisitioner 111 lånere på intern læsesal 462 værker digitaliseret sider digitaliseret NATIONALBIBLIOTEKET Småtrykssamlingen Småtrykssamlingen har i 2011 digitaliseret mere end værker til det store EUprojekt Europeana Collections Værkerne omhandler Danmark under 1. Verdenskrig og frem til genforeningen i Hele samlingen lanceres i sommeren 2014 i anledning af 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig. Den digitaliserede samling af pjecer, programmer o.l. fra de politiske partier fortsætter med at vokse. Omkring 400 nye titler er kommet til i løbet af 2011, så mere end titler kan ses online via <kb.dk>. Fra brugere af de digitaliserede udgaver af kataloger fra Daells Varehus, har Småtrykssamlingen lånt otte kataloger, som ikke fandtes i samlingen. Disse er i 2011 blevet digitaliseret, og således er den digitale samling blevet større end den fysiske. I marts 2011 holdt Danmarks Biblioteksforening årsmøde på Kulturværftet i Helsingør. Bogen om Småtrykssamlingen, Alle tiders tryk, var emnet på Det Kongelige Biblioteks stand. Helsingør Bibliotek havde forinden bestilt 33 plakater med motiver fra bogen, som udsmykkede Kulturværftets gange og trapper. Småtrykssamlingen er i gang med to retrokonverteringsprojekter: Lokale småtryk og registrering af overstregede småtrykstitler i Danske Samlingers systematiske katalog for samling. Materiale fra den trykte bibliografi Lokale småtryk, samling gøres tilgængelig i REX. Der laves poster på alle jubilæumsskrifter, kataloger, brochurer og ikke-registrerede periodika. Danske Samlingers systematiske katalog for samling gennemgås og der laves poster i REX på de overstregede småtrykstitler. Projektet er anden del af registreringen af såkaldt Udtaget Småtryk. Når det er færdigt, er alle småtryk i Danske Samlingers kataloger for samling tilgængelige i REX. Kommentar til nøgletal Meter pligtaflevering: Antallet af modtagne meter er faldet lidt (fra meter i 2010 til meter i 2011). Det er dog ikke faldet til niveauet for 2009, hvor der kun blev modtaget meter. Monografier behandlet: Afdelingen behandlede monografier, hvilket ligeledes er et fald sammenlignet med 2010, hvor nyudgivne monografier blev behandlet. Tidsskrifthefter modtaget: Antallet af løbende tidsskrifttitler og nye tidsskrifttitler forbliver ret konstant. Derimod falder antallet af modtagne tidsskrifthefter fortsat. I 2011 modtog afdelingen hefter. Til gengæld arbejdes der stadig mere med onlinetidsskrifter, der regelmæssigt kontrolleres for, om de stadig er på nettet, eller om URL en er ændret. Der blev i 2011 registreret/opdateret tidsskrifttitler i fysisk form og 722 i online form. Det betyder, at der er sket en forskydning i antal registreringer med ca. 60 færre i fysisk form og tilsvarende flere i online form. Småtryk: Der er sket en øget benyttelse af Småtrykssamlingen i Der blev modtaget rekvisitioner på materiale til benyttelse på Læsesal Vest en stigning i forhold til året før, hvor der var rekvisitioner. Kan det bestilte materiale ikke ekspederes til Læsesal Vest, kan lånerne benytte materialet i Småtrykssamlingens interne læsesal. Det har 194 lånere haft brug for i 2011 mod 111 i

48 FOKUS Pligtaflevering i en digital verden: Computerspillenes udfordringer Af Jakob Moesgaard, udviklingskonsulent Det Kongelige Bibliotek har i 2011 taget en række initiativer, som skal tjene til at forbedre indsamlingen og bevaringen af dansk kulturarv i form af computerspil og interaktive programmer. Pligtaflevering har i Danmark eksisteret siden 1697 og er i sin moderne udgave en kulturbevaringslov med henblik på indsamling og bevaring af materiale, som er relevant for nationen. I Danmark har afleveringspligten oprindeligt påhvilet trykkerne, men er nu under indtryk af den tekniske udvikling omformuleret til, at afleveringen påhviler den, der færdiggør materiale til udgivelse ; fortsat trykkeren, men ellers andre, f.eks. producenter af computerspil. De afleveringspligtige skal donere to eksemplarer af alle materialer, de fremstiller, til pligtafleveringsinstitutionerne. I 1998 blev der indført afleveringspligt for computerspil. Derved blev et nyt område inddraget, som ikke har den grafiske branches århundredgamle tradition for at pligtaflevere. Der har derfor været udført et stort arbejde for at inddrage computerspilbranchen med dens mange nye aktører i et samarbejde, således at vi sikrer en dækkende og fuldstændig aflevering. I de sidste ti år er der desuden sket en markant bevægelse væk fra gammelkendte distributions- og udgivelsesmønstre. I dag er udgivelsesvirksomhed i høj grad forankret internationalt, ikke mindst når det gælder elektroniske medietyper som f.eks. computerspil. Det er ganske almindeligt, at lokale virksomheder udvikler computerspil, men overlader udgivelsen til store, internationale spilforlag. Et spil, der efter denne model er udviklet i Danmark, men udgivet f.eks. i Japan, kan ikke indsamles i medfør af den danske pligtafleveringslov, selvom der har været danskere involveret i produktionen. I slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011 blev der i flere medier rettet kritik mod Det Kongelige Bibliotek for, hvad kritikere opfattede som en utilstrækkelig indsats fra Det Kongelige Biblioteks side i forhold til indsamling og bevaring af computerspil. Biblioteket blev i en række dagbladsartikler og blogindlæg beskyldt for mislighold af institutionens forpligtelser til at sikre computerspil for eftertiden og dermed at svigte sin opgave som kulturbevaringsinstitution og forvalter af pligtafleveringsloven. Kritikken gav i november 2010 anledning til en række spørgsmål fra Folketingets Kulturudvalg, hvor kulturministeren redegjorde for sagens rette sammenhæng: Det Kongelige Biblioteks kritikere ønskede, at biblioteket med pligtafleveringsloven i hånden skulle foretage en dækkende indsamling af computerspil udbudt på det danske marked uden hensyntagen til, at disse ikke var omfattet af pligtafleveringsloven. Anledningen til denne opfattelse var, at visse meget væsentlige danskudviklede computerspil grundet deres NATIONALBIBLIOTEKET 46

49 LIMBO er et dansk adventureplatformsspil udgivet i 2010 til Xbox 360. Det har vundet priser for sit visuelle design. Limbo er et godt eksempel på de udfordringer, en kulturinstitution møder i en globaliseret verden. Spillet er formelt set ikke omfattet af den danske pligtafleveringslov, men Det Kongelige Bibliotek har sikret at spillet er erhvervet og bevaret for eftertiden NATIONALBIBLIOTEKET udgivelsesforhold ikke faldt ind under pligtafleveringsloven og følgelig ikke indgik i nationalsamlingerne. Kritikken var centreret om især to spiludgivelser, Hitman og LIMBO, der repræsenterer hver sit problemkompleks. Hvis man bruger de to spil som eksempler, kan man danne sig et ganske godt indtryk af både de udfordringer, de kulturbevarende institutioner står over for i en stadig mere digital og internationaliseret verden og de initiativer, Det Kongelige Bibliotek har iværksat for at forsøge at imødegå disse udfordringer. Hitman: Digitalt materiale i fysisk form I forbindelse med fremstillingen af computerspil er det almindeligt, at spillet udvikles i relativ uafhængighed af udgiveren. Det betyder, at man støder på spiludgivelser, der er fuldstændigt danskproducerede, men udgives i udlandet af et udenlandsk selskab. Det er bl.a. tilfældet for den danske spiludvikler IO Interactives spil, herunder Hitman, en af de største danske spilsuccesser nogensinde. Grundet den omstændighed, at Hitman er udgivet i udlandet, falder spillet uden for den danske lovgivning om pligtaflevering, og følgelig havde Det Kongelige Bibliotek ikke indsamlet spillet til nationalsamlingerne gennem den almindelige pligtafleveringsordning. Problematikken er ikke ualmindelig, og meget tyder på, at den digitale kulturproduktion i fremtiden vil være langt mere international end de traditionelle kulturbærende udtryksformer. Kulturarvsinstitutioner over hele verden står over for disse udfordringer, for hvem har ansvaret for bevaringen af en internationaliseret kulturarv? I tilfældet Hitman valgte det danske firma IO Interactive efter henvendelse fra Det Kongelige Bibliotek i 2011 at 47

50 donere deres totale spilproduktion til biblioteket, der hermed kan sikre dette komplekse digitale værk for eftertiden. LIMBO: Onlineudgivelser med særlige omstændigheder Problematikken omkring udgivelsesforhold gælder ikke kun i den fysiske verden, men også i den rent digitale: Langt hovedparten af den digitale kulturproduktion også computerspil fremstilles i dag til onlineplatforme og udgives via internettet. Det gælder bl.a. for det danskproducerede spil LIMBO, de seneste års mest omtalte og højest berømmede danske computerspil. Mange computerspil distribueres gennem onlineportaler, hvorfra spillet downloades (eller afvikles direkte). Ofte kræves installation af særlig software, og i tilfælde af konsolspil kræves det, at spillekonsollen er sluttet direkte til nettet. Onlineudgivelser indsamles til Netarkivet ved hjælp af nethøstninger, og der er store udfordringer forbundet med indsamlingen af interaktive materialer, der distribueres som her beskrevet; på nuværende tidspunkt er det på internationalt plan en udfordring for alle nationalbiblioteker, som forvalter pligtaflevering af computerspil. Tre initiativer i 2011 I 2011 har Det Kongelige Bibliotek bl.a. fokuseret på at analysere og kvalitetssikre indsamlingen af onlineudgivne spil; en opgave der fortsat vokser. I slutningen af 2011 iværksatte Det Kongelige Bibliotek tre initiativer, som forhåbentlig vil tjene til, at indsamlingen og bevaringen af computerspil bliver endnu bedre i fremtiden: Det første er en opstramning af pligtafleveringsrutinerne for spiludgivelser på fysiske medier, således at Pligtafleveringsafdelingens rykkerprocedurer på området bliver mere effektive og forhåbentlig sikrer en større dækningsgrad fremover. Det andet initiativ er offentliggørelsen af en liste over alle danskudviklede computerspil, som Det Kongelige Bibliotek kender til, samt en oversigt over hvilke af disse, det er lykkedes biblioteket at indsamle. Biblioteket håber, at det danske spilmiljø vil bidrage med oplysninger om nye udgivelser og til anskaffelse af ældre, vanskeligt opdrivelige udgivelser. Det tredje initiativ er, at Det Kongelige Bibliotek i februar 2011 fik en anskaffelsespolitik for de spil, der ikke er omfattet af pligtafleveringsloven, men som alligevel må anses for at tilhøre dansk kulturarv, såkaldt udenlandsk Danica. Disse spil erhverver biblioteket som køb eller gave og kan således for eftertiden sikre spil, hvor værket har en tilknytning til Danmark, dvs. at ophavsmanden til værket er dansk, at værket vedrører danske forhold, at det kan spilles på dansk, at de medvirkende kunstnere er danske eller at værket vedrører danske forhold. Spilområdet udvikler sig med stor hast, og der er for bevaringsinstitutionerne store udfordringer forbundet med at følge med branchens udvikling. Det Kongelige Biblioteks fokus på området har allerede fået et løft, og der er bestemt arbejde nok til mange år fremover. NATIONALBIBLIOTEKET 48

51 Håndskriftafdelingen gæster på Center for Manuskripter og Boghistorie udleverede dokumenter inkl. fornyelser 128 tilgang af håndskrifter og arkiver 95 arkivæsker ordnet værker digitaliseret sider digitaliseret gæster på Center for Manuskripter og Boghistorie udleverede dokumenter inkl. fornyelser 128 tilgang af håndskrifter og arkiver 173 arkivæsker ordnet 35 værker digitaliseret sider digitaliseret NATIONALBIBLIOTEKET Håndskriftafdelingen opgaver Håndskriftafdelingen varetager Det Kongelige Biblioteks opgaver som nationalbibliotek for følgende hovedkategorier af materialer: europæiske håndskrifter fra middelalderen nyere håndskrifter og privatarkiver, der vedrører Danmarks historie i bred forstand nyere håndskrifter og privatarkiver (breve, manuskripter, optegnelser m.v.) af danske forfattere, kunstnere, videnskabsmænd, kulturpersonligheder og tilsvarende kulturinstitutioner ældre trykte danica, der savnes i nationalsamlingen europæiske trykte værker, der belyser bogens udvikling (tryk, papir, illustrationsteknik, bind, provenienser, etc.) og bogens betydning i kultur-, lærdoms- og åndshistorien. Håndskriftafdelingen har ansvaret for driften af Center for Manuskripter og Boghistorie og af Forskerlæsesalen på Slotsholmen (Læsesal Vest). Det er afdelingens opgave at koordinere Det Kongelige Biblioteks opgaver som Danmarks Bogmuseum og behandle og koordinere kulturværdisager for direktøren i medfør af dennes medlemskab af Statens Kulturværdiudvalg. Afdelingen varetager alle ansøgninger om lån fra Det Kongelige Biblioteks samlinger til udstillingsbrug i og uden for Danmark. Afdelingen forestår og deltager i forskellige formidlingsopgaver, foredrag, forevisninger, rundvisninger samt udstillingsvirksomhed. Flere af afdelingens akademiske medarbejdere er tillige som forskere tilknyttet Forskningsafdelingen. I Håndskriftafdelingen har de kræfter, der ikke har været bundet af accession, arkivordning og ekspedition lige som i 2010 været sat ind på følgende felter: (1) konsolidering af retroprojektets katalogdata for manuskripter og privatarkiver; (2) planlægning af en systematisk bog- og bibliotekshistorisk opgradering af de foreliggende katalogdata for de ældre trykte samlinger; (3) afslutning af opfølgningen på bogtyveriet i 1970 erne og den deraf følgende samlingsrevision; (4) deltagelse på nationalt og internationalt plan i bestræbelserne på at forberede håndskriftafdelingers parathed til at modtage, opbevare og formidle digitalt fødte privatarkiver. I løbet af året er Centrets læsesal ophørt med at fungere som fælles læsesal, fordelt på etagerne E og F Vest, for tre specialcentre (manuskripter & boghistorie, musik & teater, orientalia & judaica). Fra 1. september er de to sidstnævntes læsesalsfunktioner overflyttet til Forskerlæsesalen (Læsesal Vest), samtidig med at det oprindelige læsesalsareal på etage E Vest er blevet omklassificeret til almindelig studenterlæsesal, kaldet Læsesal E Vest. Centrets læsesal på etage F er åben 45 timer om ugen, besøgstallet det samme som i 2010, men benyttelsen af materialet er steget markant. På Forskerlæsesalen, der er åben 68 timer om ugen, har besøgstallet holdt sig, mens benyttelsen er faldet med ca. 10 %. 49

52 Kalender I februar 2011 blev 641 særligt værdifulde værker af medicinsk og naturvidenskabeligt indhold flyttet fra magasin på Nørre Allé til sikringsbokse på Slotsholmen. Den 25. maj blev Hamborgbiblen (GKS 4 folio) indskrevet i UNESCOs Memory of the World-register. Håndskriftet fra 1225 fylder tre bind, der består af 700 pergamentblade og tilsammen vejer 40 kilo, er skabt til brug i Hamborgs domkirke og rummer en unik serie illuminationer, der beskriver faserne i en middelalderlig bogs fremstilling. Fra 1. juli har lederen af Håndskriftafdelingen tillige fungeret som leder af Orientalsk og Judaistisk Afdeling. Se nedenfor. Fra 1. september 2011 blev Nationalbibliotekets Katalogsektion, der bl.a. varetager retrokonvertering, retrostregkodning og tilretning af poster til digitalisering, lagt ind som en selvstændig sektion under Håndskriftafdelingen. Elektronisk formidling E-manuskripter og e-tryk Der er digitaliseret otte græske håndskrifter fra samlingerne GKS, Thott, E don. var. og Fabricius; der er tale om prædikensamlinger af kirkefædrene Basilius Magnus og Johannes Chrysostomus. Materialer af følgende forfattere og arkiver er ligeledes blevet digitaliseret: H.C. Andersen: De Vises Sten; manuskripter af Karen Blixen, manuskriptet til Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg samt fire af hans digtsamlinger, digte af Klaus Hoeck oversat til engelsk, dagbøger af kunstmaleren Martinus Rørbye og et egenhændigt manuskript af Martin Luther. Endelig skal det nævnes, at alle såkaldte registraturer (oversigter over større personarkiver) er blevet digitaliseret og kan ses fra den enkelte bibliografiske post i REX. Alle poster i Håndskriftafdelingens base har fået tillagt en knap, der tillader umiddelbart at meddele en fejl eller et forslag til forbedring af katalogen. E-nyhedsbrev Afdelingens elektroniske nyhedsbrev, <www. kb.dk/da/kb/nb/ha/center/nyhedsbrevindex.html> er blevet udsendt otte gange i løbet af året. De arkiverede numre supplerer nærværende korte årsberetning. Erhvervelser af arkiver, manuskripter og breve Middelalderhåndskrifter Fra et antikvariat i Schweiz er med fondsmidler erhvervet Courtenay-kompendiet, et pergamenthåndskrift fra England fra det 14. århundrede. Det indeholder historiske tekster på latin om Englands og Mellemøstens historie, samt Marco Polos skildring af sin rejse til Kina, i latinsk oversættelse. Blandt teksterne om Englands historie er en hidtil kun indirekte kendt, revideret version af det anonyme Gesta Cnutonis regis eller Encomium Emmæ fra 11. århundrede om Knud den Stores bedrifter. I denne reviderede version udtrykkes stor glæde over det angelsaksiske dynastis genetablering på Englands trone efter det danske herredømmes ophør ved Knuds søn kong Hardeknuds død i år 1042 (se Fokusartiklen herom). På auktion er indkøbt to illuminerede latinske bønnebøger fra det århundrede, der supplerer afdelingens betydelige samling af illuminerede psaltere. I henhold til en derom truffet aftale er et af bibliotekets få svenske middelalderhåndskrifter, Södermannalagen i en afskrift fra midten af 1300-tallet, blevet udvekslet til Kungliga Biblioteket, Stockholm med henblik på langtidsbevaring, mens dette biblioteks Jyske Lov-håndskrift Codex holmiensis 37, der er NATIONALBIBLIOTEKET 50

53 Tegneren Hans Bendix ( ) var igennem hovedparten af sin karriere tilknyttet aviser som Social-Demokraten og Politiken. Bendix var medredaktør af antinazistiske tidsskrifter og opholdt sig under besættelsestiden i USA. I 2011 har Det Kongelige Bibliotek modtaget nye værker af Bendix, 23 overvejende satiriske og politiske originaltegninger med blæk, blyant og kul fra 1930 erne til Social-Demokraten og Kulturkampen NATIONALBIBLIOTEKET fra anden halvdel af 1200-tallet, er blevet tilsvarende langtidsdeponeret i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling (se Fokusartiklen herom). Tilgang af manuskripter og papirer Med midler fra 15. Juni Fonden er erhvervet H.C. Andersens originalmanuskript til eventyret De Vises Steen. Andre erhvervelser omfatter en lang række mindre manuskripter af Gustav Wied, manuskripter af P.A. Rosenberg, Thit Jensen, Emil Bønnelycke, Finn Methling samt Tom Kristensens dag- og regnskabsbog, primært fra en rejse til Berlin i starten af 1920 erne. Af nyere forfattere kan fremhæves en lang række udkast og manuskripter til noveller og romaner af Kirsten Hammann og Ida Jessen. Fra danske komponister er erhvervet papirer af Herman D. Koppel, Niels Viggo Bentzon, Leif Thybo, Bent Lorentzen og Yngve Jan Trede. Der er desuden modtaget papirer efter sangeren Ulrik Cold og kordirigenten Svend Saaby, samt en stor samling scrapbøger fra Lis & Per (Kauczski), der er nogle af landets mest populære dansktop-solister. Inden for billed- kunstens verden er der også i 2011 indlemmet betydelige samlinger, ikke mindst af bogillustratoren Povl Christensen, hvoraf kan nævnes: 24 illustrationer til Tom Kristensens De forsvundne Ansigter (1953), 46 raderinger til Tom Kristensens Den syngende Busk (1949), 24 raderinger til Leonora Christinas Jammersminde (1954), originale træsnit til En jydsk Røverhistorie af Steen Steensen Blicher, De tre Helligaftener (1950) og 47 originale illustrationer til Goethes Faust (1965). Endvidere kan fremhæves arkitekten H.C. Stillings Skizzer fra hans Reise i Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Italien, Sicilien, Grækenland, Tyrkiet og Ægypten og tre skitsebøger med motiver fra Roms omegn og fra Capri og Napoli-bugten (1835) af Fritz Petzholdt. Også af tegneren Hans Bendix er der indgået nye værker med 23 overvejende satiriske og politiske originale tegninger med blæk, blyant og kul fra 1930 rne til Social-Demokraten og Kulturkampen. Endelig kan nævnes maleren Clifford Wrights to collage-bøger med homo-erotiske motiver. Papirer fra og om besættelsestiden er modtaget, bl.a. efter lederen af BOPA, Børge Thing, og dennes hustru Dora Thing, samt fra missionær i Indien Maren Tirsgaard. Desuden historikeren Claus Brylds korrespondance og andet materiale vedrørende bøgerne Hvilken befrielse, fortælling fra en opvækst i nazismens og retsopgørets skygge (1995 og 2008) og Besættelsestiden som kollektiv erindring, historie- og traditionsforvaltning af krig og besættelse Tilgang af brevsamlinger og enkelte breve Der er erhvervet mange breve til forlæggeren Aage Hirschsprung, efterhånden som de drypvis blev udbudt på auktion. Det drejer sig om 268 breve og brevkort fra Henrik Pontoppidan, , 155 breve fra Herman Bang, , 55 breve og brevkort fra Karl Gjellerup, , samt en lang række breve fra samtidige forfattere, 51

54 bl.a. fra Georg Brandes, Henri Nathansen, Johan Skjoldborg, Amalie Skram og Erik Skram. Af andre breve skal fremhæves Thorkild Bjørnvigs efterladte papirer, 35 breve og brevkort fra P.S. Krøyer til overretssagfører Viggo Lachmann fra årene og 15 breve til Viggo Lachmann fra Marie Krøyer fra årene , 27 breve og 5 postkort fra Frank Jæger til redaktør Carl Erik Goosmann fra årene , 10 breve og 6 postkort fra Peer Hultberg, en brevbog med indklæbede enkeltbreve fra danske kunstnere, samt et meget stort antal enkeltbreve fra bl.a. Niels W. Gade, Edvard Grieg, Carl Nielsen, Knudåge Riisager, Adam Oehlenschläger, P.A. Heiberg, Tom Kristensen, William Heinesen og den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline. Det skal endelig nævnes, at der på auktion er indkøbt i alt en snes danske stambøger fra og 1800-tallet. Boghistoriske Samlinger Der er på auktioner indkøbt enkelte eksempler på danske bogbind af nyere og ældre dato, tillige enkelte udenlandske, mest franske mester-bogbind om illustrerede såkaldte livres d artiste. Desuden er der indkøbt udenlandsk faglitteratur til supplering af de trykte tals samlinger, udenlandske illustrerede børnebøger fra og 1900-tallet, og en meget stor samling exlibris, der er blevet overdraget Kort- og Billedafdelingen. Aktuelle referenceværker på åbne hylder Til forskerlæsesalen Læsesal Vest er indkøbt og opstillet 622 nyudgivne referenceværker. Udstillinger, besøg, publikationer, konferencer Udstillinger Medarbejdere i afdelingen har kurateret flere mindre udstillinger samt bidraget til udstillingen Det Største og Det Mindste. Lån til eksterne udstillinger Der blev fra Det Kongelige Biblioteks samlinger udlånt 35 genstande til ni udstillinger, herunder tre i udlandet. Det repræsenterer et meget markant fald i forhold til de forrige år, hvilket til dels må tilskrives den globale finanskrise. NATIONALBIBLIOTEKET Læsesal Vest gæster på Læsesal Vest udleverede dokumenter inkl. fornyelser 622 tilgang af referenceværker gæster på Læsesal Vest udleverede dokumenter inkl. fornyelser 464 tilgang af referenceværker Besøg Der er afholdt 15 forevisninger af udvalgte materialer (håndskrifter, boghistoriske værker, o. lign.) for grupper af forskere, studerende og andre særligt interesserede. Publikationer Afdelingens medarbejdere har bidraget med artikler der bl.a. analyserer og formidler bibliotekets materialer i bl.a. tidsskrifterne Fund og Forskning, Magasin og Bogens Verden. Medarbejdere har desuden bidraget til værket Verdens Skrifter, som udkom på Forlaget Vandkunsten i Forfatteren Thorkild Bjørnvig ( ) sørgede selv for i flere omgange at aflevere væsentlige dele af sine breve og manuskripter til Det Kongelige Bibliotek. Ikke desto mindre indeholder de efterladte papirer, som blev erhvervet sommeren 2011, en lang række dokumenter, der ikke blot kan betegnes som et supplement til de tidligere afleveringer 52

55 Katalogsektionen retrokonvertering, katalogposter oplagt retrostregkodning (mafning) 945 ekspeditioner fra Danske Samling Slotsholmen Antal poster tilrettet til digitalisering retrokonvertering, katalogposter oplagt retrostregkodning (mafning) 765 ekspeditioner fra Danske Samling Slotsholmen Antal poster tilrettet til digitalisering NATIONALBIBLIOTEKET Den tidligere Katalogafdeling Afdelingen er ved udgangen af september 2011 ophørt med at være en selvstændig afdeling. Den har herefter været en sektion (Katalogsektionen) under Håndskriftsafdelingen. Afdelingen har også i 2011 modtaget støtte fra Kulturstyrelsens særlige retrokonverteringspulje. Opgaver Afdelingens opgaver i forhold til Nationalbibliotekets Danske Samling samt Udenlandske Afdelings Ældre Samling (UAÆS) er følgende: retrostregkodning, retrokonvertering, katalogpleje og ekspedition fra dele af disse samlinger. I forhold til Københavns Universitetsbiblioteks samlinger i lukkede magasiner er opgaverne retrostregkodning og katalogpleje. Retrostregkodning Det Kongelige Bibliotek har ligesom andre gamle biblioteker store mængder af materiale, der nok har en bibliografisk post tilgængelig i bibliotekssystemet, men endnu ikke har fået en elektronisk beholdningsregistrering, enten i form af en stregkode eller en chip. I 2011 blev der i alt behandlet enheder, hvilket er en lille stigning i forhold til 2010, hvor man i alt behandlede bind hidrørte fra Københavns Universitetsbiblioteks samlinger og fra Nationalbibliotekets hovedsamlinger, heraf bind fra forberedelsen til digitalisering af danske tryk fra det 17. århundrede i forbindelse med ProQuest-projektet Early European Books. Under denne forberedelse er i alt enheder behandlet ved udgangen af Retrokonvertering og katalogpleje Afdelingen har, ud over projektet med danske tryk fra det 17. århundrede, arbejdet med en række mindre projekter: I løbet af året er afsluttet et projekt med behandling af tidsskrifterne fra UAÆS, som blev taget fra til senere behandling under den store retrokonvertering af UAÆS. I dette delprojekt blev i 2011 i alt behandlet poster. Desuden blev der i 2011 taget fat på registrering af tidligere accessioneret materiale til UAÆS. Dette materiale har man haft svært ved at indlemme i samlingen på grund af ændret systematik, men man har nu fundet en løsning med opstilling i numerus currens. Der er inddateret poster, samt behandlet fysiske enheder i Også et mindre projekt med registrering af genanskaffede titler efter bogtyverierne i 1970 erne er sat i gang i I år er registreret 322 værker, fortrinsvis på mikrofilm. Et andet løbende projekt er desuden inddatering af katalogsedler over juridiske disputatser i UAÆS, og i 2011 blev sedler behandlet. Ekspedition Afdelingen har ansvaret for ekspedition i særlige magasinafsnit på Slotsholmen. Der blev i 2011 foretaget 945 ekspeditioner, og det tilsvarende tal for 2010 var 765. Der er dermed sket en stigning på knap 25 %. 53

56 FOKUS Det sidste eventyrmanuskript af H.C. Andersen i privateje til Det Kongelige Bibliotek Den 10. maj 2011 overrakte 15. Juni Fonden 1 det originale manuskript til H.C. Andersens eventyr De Vises Sten (1858) ved en særlig reception på Det Kongelige Bibliotek. Af Erland Kolding Nielsen, direktør Manuskriptet til eventyret De Vises Sten fra 1858 har i mange år været anset for at være det sidste større H.C. Andersenmanuskript i privat eje, og det var ukendt for både Nationalbiblioteket og litteraturforskningen, indtil det pludselig dukkede op på auktion i 1999, hvor Det Kongelige Bibliotek bød på det, men på grund af prisen viste det sig umuligt at erhverve det. Siden har det været omsat på det private marked flere gange til en pris, der gør det til ikke bare det dyreste H.C. Andersen-manuskript, men det dyreste danske håndskrift i det hele taget, der nogensinde er blevet handlet offentligt. Efter den seneste auktion i november 2010, hvor manuskriptet endte med at blive trukket tilbage, købte 15. Juni Fonden manuskriptet direkte af den daværende ejer. Fonden overrakte den 10. maj 2011 manuskriptet til Det Kongelige Bibliotek som Danmarks Nationalbibliotek med det sigte, at manuskriptet bevares og stilles til rådighed for offentligheden. 1 Om 15. Juni Fonden, se <www.15junifonden.dk>. Eventyret, 2 der behandler troen, som løser livets og dødens gåde, er skrevet i efteråret 1858, mens H.C. Andersen opholdt sig på Basnæs Herregård ved Skælskør. Det udkom første gang samme år i den meget udbredte Folkekalender for Danmark Manuskriptet for æ rede H.C. Andersen selv året efter under sin store Jyllandsrejse til præsten Jørgen Swane og dennes familie i Hjermind Præstegård. Manuskriptet har som nævnt været ukendt, indtil det kom på auktion i 1999, og har således ikke kunnet udnyttes af forskningen før nu. Manuskriptet er allerede digitaliseret, 3 og desuden planlægger Det Kongelige Bibliotek sammen med H.C. An der - sen-museet i Odense i nær fremtid en udstilling om nyfundne Anderseniana igennem de seneste årti er. Overrækkelsen 4 blev markeret på Det Konge lige Bibliotek tirsdag den 10. maj 2011 med en festtale af undertegnede og to festforelæsninger ved henholdsvis forskningsbibliotekar Bruno Svindborg, Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling, og professor Klaus P. Mortensen, tidl. Københavns Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet, der er hovedredaktøren af ANDERSEN. H.C. Andersens Samlede Værker i 18 bind, den første samlede udgave siden Samlede Skrifter (33 bind, ; 2. udg. 2 Eventyret kan læses på Arkiv for Dansk Litteratur <www.adl.dk> og i ANDERSEN, Eventyr og Historier, bind 2, 2003, s. 357ff. 3 Se: <www.kb.dk/da/nb/materialer/haandskrifter/ HA/e-mss/acc-2011_18.html>. Om digitale udgaver af H.C. Andersens manuskripter, se H.C. Andersen online under Nationalbibliotekets digitale webudgivelser på <www.kb.dk/da/nb/tema/hca/index.html>. 4 Billeder fra overrækkelsen og eventyret kan ses på <www.kb.dk>, klik Nyheder, presse, pressebilleder. NATIONALBIBLIOTEKET 54

57 Manuskriptet til H.C. Andersens fortælling De Vises Sten menes at være det sidste større H.C. Andersen-manuskript i privat eje. Efter et salg i 1999, hvor Det Kongelige Bibliotek blev overbudt, blev det igen sat til salg i Det blev imidlertid trukket tilbage fra auktionen, og efterfølgende erhvervede 15. Juni Fonden manuskriptet, som den 10. maj 2011 blev overrakt til Det Kongelige Bibliotek til bevaring for eftertiden. H.C. Andersens brev- og manuskriptsamling på Det Kongelige Bibliotek er optaget på UNESCO s liste over uvurderlig kulturarv NATIONALBIBLIOTEKET 55

58 15 bind, ), som Det Danske Sprog- og Litteratur selskab udgav på forlaget Gyldendal. Festtalen Et håndskrifts uransagelige vandringer, og Bruno Svindborgs forelæsning H.C. Andersen-overleveringen til og i Det Kongelige Bibliotek er trykt i Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. 5 Klaus P. Mortensens At se eller ikke se. Om H.C. Andersens De Vises Steen blev trykt som essay i Weekendavisen den 19. maj og bringes i revideret udgave i tidsskriftet Danske Studier i Det Kongelige Bibliotek har den største samling af H.C. Andersens manuskripter, scrapbøger, breve, klip og høje hatte, samt naturligvis alle trykte udgaver af hans værker og endvidere en omfattende samling af hans værker på over 100 sprog, som bl.a. blev vist på den store udstilling Fra albansk til zulu. H.C. Andersen på alverdens sprog i H.C. Andersen-året Håndskriftsamlingen efter H.C. Andersen blev først og fremmest grundlagt med zoo logen, etatsråd Jonas Collins gavebrev af 18. juni 1905, hvor han skænkede sin og faderen, departementschef, etatsråd Edvard Collins store manuskriptsam ling, hvori H.C. Andersen indgår med stor vægt, til Det Kongelige Bibliotek, den gang i alt 800 numre/fonds, der fyldte 45 hyldemeter. Senere har Natio nal biblioteket erhvervet de store sam linger efter grosserer Holger Laage-Petersens H.C. Andersensamling (ca bind med trykte og håndskrevne værker samt memorabilia af og om H.C. Ander sen, tes ta menteret årgang nr. 3, 2011, ss og Se Årsberetning , s. 82. til biblioteket i 1949, indgået 1954) og overlæge Arne Portmans H.C. Andersen-samling (tryk af og om H.C. Andersen, manuskripter, klip og breve samt memorabilia, er hver vet 1969 med omfattende støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal). Det Kongelige Biblio tek har desuden siden slutningen af det 19. århun drede ved alle lejligheder forsøgt at supplere, udbygge og komplettere disse sam lin ger inden for de økono miske og praktiske muligheder, der gælder. I dag rummer Det Kongelige Bibliotek så langt hovedparten af de bevarede manuskripter efter H.C. Andersen, op imod % alt efter, hvordan man tæller. 7 De resterende genstande befinder sig i H.C. Andersen Museet under Odense Bys Museer og enkelte ting i ud lan det. H.C. Andersens brev- og manuskriptsamling i Det Kongelige Bibliotek blev som den første samling fra Dan mark optaget på UNESCOs kulturarvsregister Me mo ry of The World i 1997, hvilket indebærer særlige bevarings- og formidlings forpligtelser for Danmark gen nem Det Kongelige Bibliotek. 8 7 Det skal dog bemærkes, at Det Kongelige Bibliotek ikke samler på postkort efter digteren, da de ikke synes at bringe nyt i forhold til dagbøger og breve i øvrigt. 8 Se: <www.unesco.org/new/en/communication-andinformation/flagship-project-activities/memory-of-theworld/homepage>. NATIONALBIBLIOTEKET 56

59 NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS Courtenay-håndskriftet. Om en unik håndskriftserhvervelse fra ca Af overarkivar Ivan Boserup og direktør Erland Kolding Nielsen En auktion i London Den 5. december 2008 skrev dagbladet Politiken under overskriften Det Kgl. Bibliotek blev snydt følgende: Direktøren for Det Kongelige Bibliotek var med på sidelinjen over telefonen fra København, overarkivaren var til stede på Sotheby s auktioner i London for at byde med, og i lommen havde han næsten 6 millioner kroner til at købe ind for. Eller næsten lige så mange penge, som [national]biblioteket normalt har at købe ind for på et helt år. Få minutter tidligere var håndskriftet med Gesta Cnutonis regis om kong Knud den Stores gerninger kommet under hammeren som emne nummer 31, og buddene hastede op imod smertegrænsen, men til sidst var der kun to bydere tilbage ud over Det Kongelige Bibliotek til at give bud. Og biblioteket var indstillet på at strække sig helt op til sidst medbragte million. Det, der var til salg, var nemlig ikke bare sensationelt sjældent. Det havde også en helt særlig interesse for Danmark. Det håndskrift, i hvilket den hidtil ukendte version af Knud den Stores krønike fra ca , som man dog siden det 18. århundrede har vidst måtte have eksisteret, dukkede op og blev under navnet Courtenay-håndskriftet under stor international opmærksomhed udbudt til salg den 4. december 2008 på Sotheby s auktioner i London efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Håndskriftet, der er fremstillet i England i anden halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster, heraf 10 krøniker fra det 7. til det 14. århundrede, alle på latin; heriblandt beretningen om Kong Knud den Store ( ) og Dronning Emma, som kun kendes fra et andet håndskrift, der i dag befinder sig i British Library i London. I første omgang lykkedes det ikke Det Kongelige Bibliotek at erhverve det, men da vi fik sporet det i begyndelsen af 2011 og fik studeret det nærmere i løbet af foråret, besluttede vi at gøre et nyt forsøg. Med støtte fra tre store fonde samt Kulturministeriet lykkedes det at erhverve et for dansk og international kultur og forskning helt usædvanligt betydningsfuldt middelalderhåndskrift, der udgør en ny tekstkilde til én vigtig periode i danmarkshistorien og andre til verdenshistorien. Beskrivelse Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver, dvs. af samme hånd hele vejen. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade, og to sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således: Første del, s (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske old- 57

60 tidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort kronologisk spring) en om det danske herredømme , dvs. under de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud. Anden del, s (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca Den seneste er Marco Polos ( ) berømte beretning om sin faders og sin egen rejse til storkhanen Kublai Khans ( ) Mongoliet og Kina. Tredje del, s , er en samling på 23 mærkelige profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af engelsk oprindelse. Knud den Stores krønike i to versioner Størst interesse set fra et dansk synspunkt knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to versioner, der synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008, er formentlig med den forrige ejers tilladelse blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma af Normandiet, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud ( ). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward Bekenderen ( ), Emmas søn fra sit første 58 Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby s auktioner i London efter næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Håndskriftet, der er fremstillet i England i anden halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin heriblandt en beretning om Knud den Store ( ) og Dronning Emma. Med fondsstøtte lykkedes det i 2011 Det Kongelige Bibliotek at erhverve det og derved sikre, at det forbliver i Europa og i offentligt eje. Håndskriftet er udgivet online

61 NATIONALBIBLIOTEKET ægteskab med kong Æthelred 2., som Knud den Store havde afsat. I sin helhed kendes denne sene version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby s ekspert formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering. Håndskriftets proveniens Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon, Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle. Erhvervelsen Fremdragelsen af det hidtil ukendte Courtenay-håndskrift vakte således berettiget opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på auktionen i London af den 18. jarl af Devon. Særligt Gesta Cnutonis regis (tekst 4), der var blevet grundigt omtalt længe før auktionskatalogen udkom, blev fremhævet som en væsentlig britisk kulturskat, men også hele håndskriftet som udtryk for interessen for Orienten i England i slutningen af 14. årh. og tidligere blev fremhævet som enestående. Håndskriftet var vurderet til , men blev budt op til lidt over 1 million (inkl. salær) af har det senere vist sig et internationalt konsortium af antikvarboghandlere. British Library indstillede håndskriftet til eksportforbud og den britiske kulturminister fastsatte en ekstraordinært lang frist for købstilbud (til samme pris, 1 mio.) fra en eventuel indenlandsk statslig eller privat køber. Det lykkedes imidlertid ikke at sikre håndskriftets forbliven i England. Derefter forsvandt det ud af Det Kongelige Biblioteks sigte, men blev genfundet i begyndelsen af 2011, og i løbet af foråret fik vi lejlighed til at bese og undersøge det nærmere, inden en beslutning om at prøve at erhverve det blev truffet. Med støtte fra tre store danske fonde A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Carlsbergfondet samt Kulturministeriet, lykkedes dette og derved sikredes, at håndskriftet forblev i Europa og kom i offentligt eje til gavn og glæde for forskningen og ikke mindst dansk kultur. Baggrunden Det er en primær opgave for Det Kongelige Bibliotek at erhverve og tilgængeliggøre skrevne kilder til Danmarks historie. Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis står nærmest til at tage ansvar for, at 59

62 håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at ud over den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas (d. 570, tekst 3) krønike om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog , Wilhelm af Tripoli (c. 1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10, muligvis totalt ukendt) overleveret i meget få håndskrifter. Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) i en kun lidt afvigende rækkefølge (8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere. Håndskriftet er medtaget i udstillingen Skatte i Det Kongelige Bibliotek og er tilgængeligt på nettet. Det vil indgå som et af de store nyfund i Nationalmuseets store vikingeudstilling i NATIONALBIBLIOTEKET 60

63 Kort- og Billedafdelingen gæster på Center for Kort og Billeder nettotilvækst grafiske dok nettotilvækst kartografiske dok bestillinger fra magasin antal elektroniske lån værker digitaliseret sider digitaliseret bestand digitaliserede billeder DNF I Regin gæster på Center for Kort og Billeder nettotilvækst grafiske dok nettotilvækst kartografiske dok bestillinger fra magasin antal elektroniske lån værker digitaliseret sider digitaliseret NATIONALBIBLIOTEKET Kort- og Billedafdelingen opgaver Afdelingen varetager statens almene indsamling af danske og udenlandske kort og billeder gennem pligtaflevering og køb. Med til denne samlingsopbygning hører registrering, systematisering og en løbende bevaringsindsats over for de erhvervede samlinger. Afdelingen skal herudover tilgængeliggøre samlingerne, der er de eneste i landet af deres art og derfor fungerer som national hovedsamling. Desuden varetages samlingsansvaret for Museet for Dansk Bladtegning og for Det Nationale Fotomuseum. Afdelingen har i 2011 styrket den digitale indsats. Den eksisterende indsamling af digitale billeder er blevet væsentligt forbedret. Et stort antal digitaliserede kort og billeder er blevet tilgængeliggjort i bibliotekets katalog, REX. Oplysningerne i tilknytning til kort er blevet forbedret, og den digitale infrastruktur er blevet styrket betydeligt. Der er arbejdet sideløbende med flere digitale formidlingsprojekter, heriblandt Europeana Collections (et EU-projekt om 1. verdenskrig) og Danmark set fra luften, og samtidig har det været muligt at forny den eksisterende formidling på <www.kb.dk> og at blive den første danske institution på Flickr The Commons. Kort- og Billedafdelingen har også ydet et væsentligt bidrag til behovsopgørelsen i forbindelse med etableringen af en fremtidig digital infrastruktur. Endelig er den digitale kartografi blevet styrket væsentligt gennem en satsning på uddannelse i GIS (geografiske informationssystemer) og etableringen af forskning i kartografi med digitale metoder. Nyerhvervelser I forbindelse med Gads Forlags udgivelse af Kraks Blå Bog er der fortsat indsamlet portrætter til Det Kongelige Biblioteks portrætsamling. En række kendte danskere har fulgt opfordringen til at indsende såvel papirbilleder som digitale portrætter. I 2011 begyndte man samtidig at foretage en egentlig rettighedsoverdragelse i forbindelse med indsamlingen. Overdragelsen sikrer i mange tilfælde, at biblioteket får mulighed for at formidle portrætterne digitalt. Indsamlingen af papirbilleder og andet fysisk billedmateriale er blevet nedprioriteret som hovedopgave i I 2012 vil kræfterne primært blive brugt på indsamling af digitale billeder. De største donationer i 2011 er en samling på ca negativer fra reklamefirmaet Jakob + Weiland fra perioden samt ca negativer fra Strüwing Reklamefoto, grundlagt af Aage Strüwing ( ) og videreført af sønnen Jørgen Strüwing. Nævnes skal også en samling fotografier af tatoveringer optaget af Erik Reime i hans forretning Kunsten på Kroppen fra perioden samt fotografen John R. Johnsens optagelser af erhverv og industri taget i perioden En større samling portrætter af danske naturvidenskabsfolk er overført til Kort- og Billedafdelingen fra det tidligere Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (nu Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Faktultetsbibliotek). Kortsamlingen har erhvervet et hidtil ukendt vægkort over Danmark fra o i kobberstik udgivet af Covens & Mortier, ligesom et Janssonius-kort fra 1626 blev erhvervet i forbindelse med en Bevar Bogen-donation. Kortsamlingen modtog desuden i 2011 en samling af geologiske kort og luftfotografier 61

64 NATIONALBIBLIOTEKET Munkegårdsskolen (1956), tegnet af Arne Jacobsen ( ) og fotograferet af Strüwing Reklamefotografi. Strüwing Reklamefotografi fotograferede fast for arkitekt Arne Jacobsen gennem to årtier og havde derudover en lang række andre arkitekter på kundelisten, deriblandt Vilhelm Lauritzen, Eva og Nils Koppel, Preben Hansen, Hvidt og Mølgaard og Eske Kristensen. Det Kongelige Bibliotek fik i 2011 doneret ca negativer fra Strüwing Reklamefoto fra det nedlagte bibliotek på Geocentret ved Københavns Universitet. KB på Flickr The Commons Den 6. juli 2011 publicerede Det Kongelige Bibliotek som den første danske kulturinstitution billeder på Flickr The Commons. Kortog Billedafdelingen har i 2011 lagt et udvalg af illustrationsfotografen Sven Türcks billeder op. Den danske illustrationsfotograf Sven Türck ( ) forevigede i 1930erne og 40erne byer, bygninger og landskab, arbejds- og friluftsliv i en blanding af dokumentarisme og iscenesættelse. I forbindelse med Statens Museum for Kunsts nyophængning af de faste samlinger, publiceredes en samling portrætter af danske og udenlandske kvindelige kunstnere. Endelig lagde afdelingen portrætter af en række kvindelige politikere op samme dag, som statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterede sit ministerhold. Ved årets afslutning har Kortog Billedafdelingen haft visninger på Flickr The Commons. <www.flickr.com/ photos/departmentofmapsprintsandphotographstheroyallibrarydenmark>. Bedre adgang til digitale kort og billeder Kort- og Billedafdelingen fik i 2011 forbedret visningen af kort- og billedmateriale på bibliotekets website. En omstrukturering har medført mere overskuelige og klarere indgange til digitale billeder og kort. På Se Billeder, <www.kb.dk/da/nb/materialer/ billeder/index.html>, og Se Kort, <www. kb.dk/da/nb/materialer/kort/kortonline. html>, får man direkte indgange til digitaliserede materialer samt bedre søgemuligheder. På sitet har der løbende været nyt om digitaliserede billeder, webudstillinger m.m. Nyheder er også blevet publiceret på Kort- 62

65 Bladtegneren Tom Wikborg spænder bredt i sin tegnekunst, men hovedopgaverne i den daglige Tante Berlinger var satire og artikelillustrationer. Han har her tegnet det manglende demokrati enkelt og muntert i leg med ord og symbol. Museet for Dansk Bladtegning udstillede Wikborgs tegninger i perioden 20. april til 4. juni og markerede hermed, at Wikborg havde doneret hele sit livsværk på godt tegninger fra Berlingske Tidende til Museet for Dansk Bladtegning NATIONALBIBLIOTEKET og Billedafdelingens blog, der for alvor blev taget i brug i Her har man også kunnet læse om forskellige brugeres arbejde med billedsøgning på Center for Kort og Billeder. Bloggen kan findes her: <blogs.kb.dk/nb/ category/billedsamlingen>. Museet for Dansk Bladtegning Museets store digitaliserings- og registreringsprojekt, der blev påbegyndt i 2009, nåede med udgangen af 2011 at have gennemført halvdelen af projektet. I maj 2011 blev de første tegninger lagt ud på Det Kongelige Biblioteks website, og ved årsskiftet kunne næsten tegninger alle med fyldige og informative data ses til glæde for brugerne. Gå ind på <www. kb.dk> og klik under Materialer på Billeder. Her ses Billedsamlingens website, hvor man i venstre søjle kan klikke videre på linket til Bladtegnermuseet, og søgningen på de mange bladtegnere og deres tegninger kan begynde. En salgsformidling af den enkelte, digitale tegning er meget tæt på at være på plads i et samarbejde med i2u (Image2use) og Copydan/Billedkunst. I perlerækken af årets donationer skal nævnes Tom Wikborg, der afleverede hele sit livsværk fra Berlingske Tidende; i alt over tegninger, og Poul Holck ( ), hvis enke afleverede godt tegninger fra Poul Holcks 40 år på Politiken. Bladtegnermuseets daglige leder, Claus Seidel, er også gået i gang med at overdrage sine tegninger, og her i 2011 har museet modtaget mere end af hans teatertegninger. Af mindre donationer skal nævnes 176 teatertegninger af Alex Secher ( ) og 164 tegninger af blandet ophav modtaget fra Foreningen Danske Bladtegnere. Europeana Collections Det Kongelige Bibliotek bidrager til EUprojektet Europeana Collections Biblioteket digitaliserer 500 småtryk, bøger og billeder, der alle handler om Danmark under 1. verdenskrig. Kortog Billedafdelingen har i 2011 udvalgt de billeder til skanning, og der er tildelt metadata til en stor del af disse. Danmark holdt sig neutralt, men mærkede alligevel krigens konsekvenser. Samlingen rummer billeder af de danske sikringsstyrker og de københavnske befæstninger, af krigsfanger i lejre i Hald og Horserød, af social nød og uddeling af rationeringsmærker m.m. Derudover er der billeder fra genforeningen med Sønderjylland i 1920, en vigtig følge af verdenskrigen for Danmark. Nationalbiblioteker og andre partnere fra otte lande er med i projektet, der forventes at rumme ikke mindre end digitaliseringer. De lanceres på Europeanas portal i sommeren 2014 i anledning af 100-året for udbruddet af verdenskrigen. Gæster på Center for Kort og Billeder Som en del af bestræbelsen på at styrke det digitale bibliotek, har der i 2011 kun været adgang til Center for Kort og Billeder efter 63

66 forudgående aftale. Et tilsigtet ønske om at øge den digitale benyttelse har medført et fald i antallet af gæster, og det har samtidig muliggjort en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til fremfinding af fysisk materiale. Afdelingen har igen i 2011 holdt en række rundvisninger eller introduktioner for såvel studerende som uden- og indenlandske kolleger fra arkiver, biblioteker og foreninger m.m. Magasiner Der er i 2011 sket omfattende flytninger af de fysiske samlinger. Nitratnegativer består af et brandfarligt og letnedbrydeligt materiale, hvorfor der er etableret et særligt frostmagasin i Store Dyrehave ved Hillerød. I 2011 blev de sidste dele af afdelingens nitratnegativer, som stadig befandt sig i selve biblioteket, ompakket og flyttet til depotet ved Hillerød. Hermed skulle nedbrydningen være standset. En stor samling luftfotografier fra firmaet Scankort/LLO på omkring 20 tons (1,5 millioner negativer) er endvidere blevet flyttet fra et midlertidigt depot til bibliotekets magasin på Lergravsvej. Konferencer Samtidig med at der er blevet gjort fremskridt på den digitale front, har afdelingen også deltaget aktivt på flere konferencer og seminarer. Billedsamlingen har således markeret sig med oplæg på seminaret Farlige Billeder afholdt af Landsforeningen til bevaring af Foto og Film (LFF) på Gentofte Hovedbibliotek i juni (om billeder af det ufødte liv; fra tidlige grafiske tryk til ultralydsscanninger på YouTube), på BogForum i november (om fotografier fra 1. verdenskrig i Europeana Collections ), på Kulturnatten (om Sven Türck) samt på Københavns Universitet og Moderna Museet i Stockholm (om den digitale udfordring for billedsamlingen). Kortsamlingen har deltaget i ICA (International Cartographic Association) Commission on Digital Technologies in Cartographic Heritage s workshop i Haag i april med et indlæg om skanninger af historiske ortoluftfoto til websitet <lw1944.flyfotoarkivet.dk>. Derudover ledte afdelingen et halvdagsseminar for Curators of Early Maps ved den 24. ICHC-konference (International Conference on the History of Cartography) i Moskva i juli og deltog i Informi GIS brugerseminar i juni måned med et foredrag om historiske kort og GIS (geografiske informationssystemer). Udstillinger Kort- og Billedafdelingen skabte udstillingen Royale Børn, der blev vist i Oktogon-montren fra januar til april. Afdelingen bidrog desuden med materiale til Autochrome (januar), Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse (maj-september), Jon Sigurdssons 200 års jubilæum (juni-oktober) og endelig Det Største og Det Mindste (februar 2011-marts 2012). Det Nationale Fotomuseum i Kunstindeks Danmark I 2008 blev det besluttet, at billeder fra Det Nationale Fotomuseum skulle registreres i Kunstindeks Danmark. Harry Opstrups Fond har siden 2009 finansieret det omfattende registreringsarbejde, der blev afsluttet ved udgangen af I Kunstindeks Danmark (KID) kan man nu søge de billeder, der er blevet udtaget til museet siden dets grundlæggelse. Dertil kommer en samling på ca fotografier optaget af fotograf Viggo Rivad og doneret til museet i I alt er billeder optaget af fotografer nu tilgængelige online. På grund af en aftale med ophavsretsorganisationerne præsenteres værker i Kunstindeks Danmark som thumbnails, der dog er store nok til at brugerne kan orientere sig i samlingen, uden at man behøver bestille dem frem fra magasin. NATIONALBIBLIOTEKET 64

67 Erhvervelse til Det Nationale Fotomuseum. Wilma Hurskainen (Finland): Invisible, Fra serien No Name, C-print opklæbet på aluminium, 1000 x 800 mm og tekst opklæbet på aluminium, mm. Edition 4/5 NATIONALBIBLIOTEKET Erhvervelser til Det Nationale Fotomuseum i 2011 Hartmut Stockter (f. 1973): Min usynlige ven, Fire s/h inkjetprint à 79 x 109 mm i ramme med messingskilt og påklæbede fjer, mm. Unika. Købt af galleri 800 mm og tekst opklæbet på aluminium, mm. Edition 3/5 Invisible. Fra serien No Name, C- print opklæbet på aluminium, mm og tekst opklæbet på aluminium, mm. Edition 4/5 Købt af kunstneren Isabel Rocamora (Spanien, f. 1968): The dress rehearsal. Fra serien Body of war, C-print i ramme, mm. Edition 1/6 Købt af galleri i forbindelse med udstillingen Nuevas Historias / køb aftalt i 2010 Cinthia Marcelle (Brasilien, f. 1974): Cruzada, Video 8 36 loop. Edition 5/5 Købt af kunstneren / køb aftalt i 2009 Eva Tind Kristensen (f. 1974): Gestus 06. Fra serien eva + adolf, C-print, mm. Edition 1/5 Gestus 03. Fra serien eva + adolf, C-print, mm. Edition 1/5 Sarah Christianson (USA, f. 1982): Equipment, Christianson Farm, Cummings, ND, January Fra serien Homeplace, Tonet sølv-gelatine monteret i passepartout og indrammet, mm. Edition 4/8. Købt af galleri Erhvervelse til Det Nationale Fotomuseum. Adam Jeppesen: XX-Arctic Ocean. Fra serien The Flatlands Camp Project, fotokopier monteret med nåle i ramme, mm. Edition 1/3 Jeanette Ehlers (f. 1973): Black magic at the white house, HDvideo Edition 3/5 Købt af galleri Wilma Hurskainen (Finland, f. 1979): Heiress. Fra serien No Name, C- print opklæbet på aluminium,

68 Socks. Fra serien eva + adolf, C- print, mm. Edition 1/5 Købt af kunstneren i forbindelse med udstillingen eva + adolf Adam Jeppesen (f. 1978): XX-Arctic Ocean. Fra serien The Flatlands Camp Project, fotokopier monteret med nåle i ramme, mm. Edition 1/3 XX-Umpqua. Fra serien The Flatlands Camp Project, fotokopier monteret med nåle i ramme, mm. Edition 1/3 Købt af galleri i forbindelse med udstillingen The Flatlands Camp Project Jaana Maijala (Finland, f. 1984): Grünewald, Lambda print / Diasec, triptykon, samlet mål mm. Edition 1/5 Købt af kunstneren Teit Jørgensen (f. 1947): Syv værker fra serien Verdens Ende. Inkjetprint monteret i ramme, mm Købt af kunstneren i forbindelse med udstillingen Verdens Ende Inger Lise Rasmussen (f. 1941): Fem værker fra serien Brillant City, Fotogravure, forskellige mål Købt af kunstneren NATIONALBIBLIOTEKET Erhvervelse til Det Nationale Fotomuseum. Teit Jørgensen: Fra serien Verdens Ende. Inkjet print monteret i ramme, mm Liv Carlé Mortensen (f. 1970): 5 værker fra serien Glory Me, Lightjet-print monteret på dibond. Forskellige mål. Edition 1/3 Købt af kunstneren Joakim Eskildsen (f. 1971): 7 værker fra serien The Roma Journeys, Inkjet-print monteret på dibond og indrammet, mm Købt af kunstneren Erhvervelse til Det Nationale Fotomuseum. Jaana Maijala (Finland): Grünewald, Lambda print / Diasec, triptykon, samlet mål mm. Edition 1/5 66

69 Erhvervelse til Det Nationale Fotomuseum. Joakim Eskildsen: Fra serien The Roma Journeys, Inkjet-print monteret på Dibond og indrammet, mm NATIONALBIBLIOTEKET Lasse Schmidt Hansen (f. 1978): Making Things, Tre sølv-gelatine aftryk à mm, monteret i passepartout og indrammet. Købt af galleri Niko Luoma (Finland, f. 1970): Motive #2, Pigment-print, mm, indrammet. Edition 1/5 Motive #6, Pigment-print, mm, indrammet. Edition 1/5 Købt af kunstneren Gaver til Det Nationale Fotomuseum i 2011 Liv Carlé Mortensen (f. 1970): Fem værker fra serien Amazon, Lightjet-print monteret på dibond. Forskellige mål. Gave fra kunstneren Igor Savchenko (Hviderusland, f. 1962): Paper Shots, Autumn 2008, sølvgelatine aftryk à mm. Unika. Gave fra kunstneren MNKY BIZZ GROUP (MNKY 001) (kunstnergruppe, Tyskland): An Artist of Our Times Los Angeles, C-print, mm An Artist of Our Times New York City, C-print, mm Gave fra kunstneren Inger Lise Rasmussen (f. 1941): Tre værker fra serien Brillant City, Fotogravure, forskellige mål Gave fra kunstneren 67

70 Musik- og Teaterafdelingen opgaver Musik- og Teaterafdelingen rummer Danmarks nationale hovedsamling af musikalier. Dens hovedopgave er at opbygge, bevare og tilgængeliggøre en så vidt mulig komplet samling i digital eller fysisk form af danske noder og nodemanuskripter af danske komponister, et omfattende udvalg af ældre og nyere, danske og udenlandske noder til forskningsbrug og praktisk musikudøvelse samt kor- og orkestermateriale til professionelle og amatører. Afdelingen varetager desuden udarbejdelsen af Dansk Musikfortegnelse, og Orkesterbiblioteket virker som national overcentral for udlån af opførelsesklare orkester- og korværker. Dramatisk Bibliotek indgår i afdelingen som national overcentral for teaterlivet for indsamling og udlån af skuespiltekster, og afdelingen leverer teatervidenskabelig dokumentation og formidling inden for en række genrer og over for alle kategorier af brugere. Musik- og Teaterafdelingen leder og koordinerer det danske ISMN, RISMog rilm-arbejde i samarbejde med de internationale redaktioner og deltager på nationalt plan i Det Virtuelle Musikbibliotek Både Waterloo, Ved landsbyens gadekær og Lille sommerfugl kom til at spille en stor rolle for afdelingen i Populærmusikken kom i centrum med ansættelsen af ph.d. Henrik Smith-Sivertsen som forsker inden for dette område, og i første omgang blev der satset på formidlingen. Det blev bl.a. til en præsentation på internettet af Ugens hit, hvor man kunne læse om en sang, der toppede hitlisten i den pågældende uge for en årrække siden. Præsentationerne blev meget populære og affødte også omtale i en række andre medier. Inden for populærmusikken blev det muligt tillige ved en bevilling fra Kulturministeriets såkaldte Retrokonverteringspulje at registrere omkring danske noder i REX. Samlingen repræsenterer de såkaldte nodesmåtryk, schlagere, filmtræffere, revyviser etc. fra perioden ca , og dermed er det nu muligt at søge alle de store nationale nodesamlinger i katalogen. Satsningen på populærmusik har endvidere medført, at afdelingen har modtaget materiale fra to vigtige skikkelser om end inden for forskellige genrer. Det drejer sig for det NATIONALBIBLIOTEKET Musik- og Teaterafdelingen gæster på Center for Musik og Teater (indtil 1. september 2011) gæster på Center for Musik og Teater Musiksamlingerne nettotilvækst (fysiske enheder) 319 værker digitaliseret sider digitaliseret bestillinger fra magasin nettotilvækst (fysiske enheder) 422 værker digitaliseret sider digitaliseret bestillinger fra magasin Det Kongelige Bibliotek har i 2011 erhvervet sangeren Gustav Wincklers arkiv. Arkivet dokumenterer såvel hans eget repertoire og hans forlag som hans virke på pladeselskabet Sonet og hans udenlandske forbindelser. Det består af en meget stor mængde noder, manuskripter, forretningspapirer og indspilninger, som samlet udgør en hidtil uset kilde til at studere et vigtigt kapitel i dansk populærmusikhistorie, både de hits som Winckler selv lancerede og de numre, som han havde de danske rettigheder til. Her ses på bagsiden af en af hans nodeudgivelser en del af det repertoire, han selv udgav på sit forlag 68

71 Dramatisk Bibliotek tilvækst (fysiske enheder) bestillinger fra magasin tilvækst (fysiske enheder) bestillinger fra magasin NATIONALBIBLIOTEKET første om jazzviolinisten Svend Asmussen (med flere nodemanuskripter) og ikke mindst arkivet efter sangeren Gustav Winckler, der giver en spændende mulighed for at spore populære melodiers vej fra udlandet til Danmark. Atter andre samlinger af populærmusikalsk art blev i 2011 gjort søgbare i REX. Det gælder f.eks. komponisten Sven Gyldmarks samling, som især indeholder musik til danske film og reklamespots. Endelig er omkring indspilninger fra jazzmusikeren Arnvid Meyers omfattende pladesamling inden for jazz nu søgbare i katalogen, lige som hans bog- og tidsskriftsamling kan bestilles herigennem. Oehlenschläger som komponist I 2011 har biblioteket erhvervet en lille nodebog med kompositioner af digteren Adam Oehlenschläger, nedskrevet af ham selv i 1847 til datteren Marie, gift Konow. Indholdet er for det meste sange med klaverakkompagnement med danske og tyske tekster, enkelte af digteren selv. De fleste af melodierne er senere udgivet af komponisten A.P. Berggreen, og de udgør en interessant facet af en fremtrædende digters kunstneriske virke. Samlingsopbygning og formidling Hvert år modtager afdelingen materialet fra de bestillingsværker inden for musik, der opnår støtte fra Statens Kunstfond. Det giver et fint øjebliksbillede af de musikalske trends i Danmark, endda inden for adskillige genrer, idet både populærmusik og kompositionsmusik er repræsenteret. Man kan naturligt nok opleve en flydende overgang mellem genrerne og desuden, at en række af kompositionerne nu afleveres i ren digital form. Nogle samlinger indkommer dog stadig overvejende på papir. En sådan meget om- fattende samling et helt livsværk kom fra komponisten Bent Lorentzen, og det indeholdt foruden utallige originalpartiturer også skitser og personlige papirer fra perioden ca Det drejer sig om hans store musikdramatiske produktion samt f.eks. violinkoncerten og de mere eksperimenterende værker som kompositionen til Ebeltofts 700 års-købstadsjubilæum i 2001 for alle typer lydgivere i byen: ambulancesirener, fregatkanoner, færgehorn, duer ad lib. m.m. Afdelingen modtog også samlingen fra komponisten og musikteoretikeren Yngve Jan Trede med nodemanuskripter, skitser og nodetryk foruden et antal lydbånd, som er suppleret med manuskripter og andet materiale til teoretiske artikler og afhandlinger: Igen en bred samling fra operaen Danefæ med tekst af Poul Borum over middelalderspillet Karrig Nidding og Elverh(all)øj til en færdigkomponeret udgave af den afsluttende sats i J.S. Bachs store værk Die Kunst der Fuge. Endelig modtog afdelingen en omfattende samling nodemanuskripter fra komponisten Lars Hegaard, som strækker sig over ca. fire årtier og bl.a. viser hans interesse for guitaren, men også rummer en række sange, korsatser og kammermusikalske værker samt flere symfonier. Afdelingen får heldigvis ofte også mulighed for at erhverve mindre samlinger eller supplementer til eksisterende arkiver. Blandt en række anskaffelser i 2011 af denne art kan man fremhæve nodemanuskripter til Knudåge Riisagers Børnepsalme, Ole Schmidts klaverkoncert, op. 3 og sonate op. 6, Kjell Roikjers Duolog nr. 3, op. 82 samt ikke mindst en række værker af Svend S. Schultz, bl.a. Held over by, Variationer for orkester og Himmeltegnene, Koreografisk Suite for Orkester i 12 små Satser. 69

72 NATIONALBIBLIOTEKET Danmarks Digitale Nodebibliotek er blevet beriget med ca sider nodedigitaliseringer hovedsageligt bestående af Friedrich Kuhlaus værker, det tidlige dramatiske repertoire på Det Kongelige Teater, samt en række danske og udenlandske efterspurgte titler. Dramatisk bibliotek modtog i 2011 en omfattende samling fra dramatikeren Finn Methling ( ). Samlingen indeholder en lang række hørespil, monologer og teaterstykker, hvoraf Rejsen til de grønne skygger (1952) nok er den kendteste. Derudover overdrog skuespilleren Jesper Langberg en række manuskripter, som supplerer den hidtidige samling fra denne indflydelsesrige teaterfamilie. Endelig modtog afdelingen arkivet fra børneteatret Skægspire samt et omfattende supplement til balletdanseren og -pædagogen Birger Bartholins arkiv, der dokumenterer hans kurser og øvrige dansevirksomhed. Formidling Online-katalogen REX er et af bibliotekets vigtigste formidlingsorganer, og i 2011 er foruden den omfattende registrering af nodesmåtryk og nyerhvervelser også to tidligere indkomne samlinger nu blevet søgbare, nemlig komponisten Hakon Børresens og basunisten Thorkild Graae Jørgensens noder. Men oplysningerne i REX kan beriges og sættes ind i en sammenhæng i forbindelse med de faglige formidlinger såvel fysisk som digitalt. Afdelingen har således redigeret flere udstillinger og præsentationer, der knytter sig til koncerter i Dronningesalen, således om J.S. Bachs kantate Mein Herze schwimmt im Blut, Bo Holtens opera Livlægens besøg og F.L.Ae. Kunzens syngestykke Viinhøsten. Flere af disse tiltag kan også ses på afdelingens websider sammen med et site om musikforskeren og komponisten Knud Jeppesen, som knytter sig til publikationer i bibliotekets serie Fund og Forskning online. Endvidere fortsatte i 2011 præsentationen af danske sange med fokus på børnesange fra Hist hvor vejen slår en bugt over Se den lille kattekilling til Søren Banjomus. 70

73 NATIONALBIBLIOTEKET Nøgletal Antallet af gæster på Center for Musik og Teater er faldet med op mod 800, grundet omdannelsen af centret til en studielæsesal samt flytningen af Studiesamlingen af teatertekster til Læsesal Vest. Nettotilvæksten af noder og indspilninger i fysisk form er tilbage på det vanlige niveau, efter at afdelingen i 2010 havde modtaget jazzmusikeren Arnvid Meyers meget omfattende jazzsamling (ca fonogrammer). Tallene viser en lille stigning: fra i 2009 til i Antallet af digitaliserede nodesider er steget væsentligt som følge af mere intensiv satsning på området. Selve værkantallet er dog faldet, men det skyldes fokus på større enheder f.eks. både partiturer og stemmer ud fra såvel brugerønsker som satsning på musikdramatisk materiale med mange sider, men kun én titel. Bestillinger på fysiske materialer inden for musik fra magasinerne er gået en anelse tilbage til lidt over niveauet fra 2009, nemlig fra i 2009 over i 2010 til i 2011 og forekommer nogenlunde stabilt. mens der kan spores et svagt fald i bestillinger fra magasinerne. Dertil skal dog føjes den hyppige benyttelse af Studiesamlingen af skuespiltekster på Læsesal Vest. Nationalt og internationalt samarbejde Afdelingen har fortsat sit engagement i en række nationale og internationale samarbejdsprojekter. På internationalt plan gælder det deltagelse i de store registreringsprojekter rilm (Répertoire International de Littérature Musicale) og RISM (Répertoire International des Sources Musicales) samt tildelingen af udgivernumre i ISMN (International Standard Music Number). I 2011 lykkedes det at overføre fagportalen Det Virtuelle Musikbibliotek (<dvm.nu>) til en ny platform, efter at Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek nu ikke længere understøtter fagportalerne. Portalen drives i et partnerskab mellem Syddansk Universitetsbibliotek og Det Kongelige Bibliotek og tilbyder en række tværgående tjenester inden for en mere forskningsbaseret tilgang til musikfaget, bl.a. en specialedatabase, digitaliserede musiktidsskrifter og en nyhedsforside. Tilvæksten af fysiske materialer til Dramatisk Bibliotek har holdt sig stort set konstant, 71

74 FOKUS Dansk Center for Musikudgivelse Af forskningsprofessor Niels Krabbe Dansk Center for Musikudgivelse (DCM) har i 2011 konsolideret sin position som førende inden for udviklingen af it-værktøjet MerMEId, der i første omgang tænkes anvendt til produktion af tematiske fortegnelser og på længere sigt til præsentation af filologisk baserede udgivelser af musik på noder. I kraft af dette arbejde har DCM etableret gode kontakter til udgivelsesprojekter i både Norge og Tyskland, ligesom man er indgået i et godt samarbejde med lignende tiltag i Aalborg. Internt på DCM anvendes værktøjet til udarbejdelse af fire tematiske fortegnelser over værkerne af J.A. Scheibe, Niels W. Gade, J.P.E. Hartmann samt Carl Nielsen. Formålet med sådanne tematiske fortegnelser er at give forskere, musikere, koncertarrangører og andre præcise og entydige oplysninger om et musikværks identitet, instrumentation, kildemæssige forhold, førsteopførelser, behandling i litteraturen m.m. Styrken i det valgte it-værktøj MerMEId ligger blandt andet i, at man med dette hjælpemiddel er i stand til at producere såvel en fuldt udfoldet online version af den pågældende fortegnelse, som en mere kortfattet og stringent trykt version. Hele dette arbejde er blevet styrket i kraft af en øremærket forøgelse af personaleressourcerne på DCM, specielt sigtende mod it-delen af arbejdet. På den musikfilologiske front er centrets to flagskibe dels en udgivelse af Peter Heises opera Drot og Marsk fra 1878, dels en tilrettelæggelse af nodematerialet til Paul von Klenaus 9. symfoni. Arbejdet med Drot og Marsk vil blive afsluttet i løbet af 2012 med udgivelsen af et nyrevideret orkesterpartitur og klaverpartitur, rettet mod et internationalt marked med tilhørende hjælpemidler til brug for en udenlandsk opførelse med bibeholdelse af den danske libretto. Det er DCM s håb, at igangværende bestræbelser på at få etableret en opførelse i Tyskland i løbet af 2013 eller 2014 må bære frugt; her vil det nyreviderede materiale kunne få sin ilddåb. Der er næppe tvivl om at Heises opera i kraft af sit emne og sit musikalske udtryk vil have muligheden for at vække opmærksomhed hos et internationalt publikum. NATIONALBIBLIOTEKET Paul von Klenaus store 9. symfoni for kor, soli og orkester fra har aldrig tidligere været opført. Den er overleveret som manuskript i Klenaus hånd og blev købt af Det Kongelige Bibliotek for nogle år siden. Der er i årets løb opnået aftale med Danmarks Radio om en opførelse og indspilning af denne hidtil ukendte danske symfoni Porten til Mühlgasse 6 i Wien, 3. januar På sjette sal (til højre) blev de mange plasticposer med Klenaus materiale (herunder den store 9. symfoni) ompakket i flyttekasser og gjort klar til at blive transporteret til Det Kongelige Bibliotek. Poserne med det unikke materiale havde ligget urørt under møblerne i mange årtier. Privatfoto 72

75 NATIONALBIBLIOTEKET i foråret 2014; indspilningen forudsætter DCM s tilrettelæggelse af opførelsesmaterialet. Arbejdet er påbegyndt i løbet af 2011 og ventes afsluttet i løbet af Blandt de øvrige igangværende filologiske projekter skal nævnes de to udgaver af henholdsvis Niels W. Gades og J.P.E. Hartmanns klavermusik. For begge komponisters vedkommende fyldte klavermusikken ganske meget i deres egen produktion, samtidig med at den med enkelte undtagelser stort set er ukendt i dag. Man kan håbe at disse i alt fire store bind vil fremkalde en fornyet forskningsmæssig og musikermæssig interesse for denne del af den danske musikhistorie. Også et andet af Gades ukendte værker er under udgivelse; det drejer sig om det store korværk Comala, som Gade arbejdede på gennem flere årtier og præsenterede i såvel en tysk som en dansk version. Også dette værk udgives i samarbejde med den samlede udgave af Gades værker. Yderligere tre store enkeltprojekter skal nævnes: Udgivelse af J.A. Scheibes passionskantate fra 1768, udgivelse af Paul von Klenaus erindringer, som kun kendes i en håndskrevet version, samt en præsentation online af samtlige Per Nørgårds skrifter i form af artikler, værk noter, foredrag med mere i anledning af komponistens 80 års fødselsdag i sommeren De to sidstnævnte projekter varetages af eksternt finansierede forskere, domicileret på DCM. Som det fremgår, har 2011 således været et yderst produktivt år, hvis endelige resultater for en stor del vil blive præsenteret i løbet af

76 FOKUS Originalpartituret til en ny nationalopera erhvervet Bo Holtens Livlægens besøg 2009 Af direktør Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek har erhvervet det store, originale orkesterpartitur til kompo nisten Bo Holtens (f. 1948) store opera Livlægens besøg, der havde urpremiere på Det Kongelige Teaters Operascene den 28. marts 2009 og er baseret på en libretto over forfatteren Per Olov Enquists roman af samme navn med Eva Sommestad Holten som tekstdramaturg. Operaen, der i pressen blev kaldt for en ny nationalopera, fik 14 opførelser frem til maj 2009 og genoptoges i november-december 2011 med yderligere otte opførelser, hvilket er en enestående succes for en moderne opera på nationalscenen. I 2010 udkom der yderligere en dvd-version på det nationale pladeselskab dacapo med komponisten selv som dirigent, som i september samme år blev udpeget til månedens dvd i det toneangivende engelske tidsskrift Opera. I bibliotekets formidlingstidsskrift Magasin fra Det Kongelige Bibliotek bragtes i 2010 to artikler om operaen og dens tilblivelse. Den første, skrevet af professor emeritus i musikvidenskab ved Kiels og Københavns Universiteter, dr. Heinrich Schwab, satte Livlægens besøg ind i en historisk og aktuel sammenhæng netop som nationalopera. 1 Den anden 1 Bo Holtens opera Livlægens besøg. Beretning om en spektakulær uropførelse og bemærkninger om er en personlig beretning om operaens kom plicerede og dramatiske tilblivelse, set gennem tekstdramaturgen Eva Sommestad Holtens øjne. 2 Den satte bl.a. fokus på problemerne med at omforme romaner til libretti, regiopera m.v. Livlægens besøg er Bo Holtens syvende opera. De tidligere er The Bond (1979), baseret på en Karen Blixen-novelle og med libretto af John von Daler, Himmelhund, Himmelhund (1985), en børneopera om rumhunden Laika til tekst af Mark Hebsgaard, Operation Orfeo (1993) for Hotel Pro Forma, hvor hans musik begrebet nationalopera, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 23:2, 2010, ss Livlægens besøg. En personlig beretning om tilblivelsen af en opera, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 23:2, 2010, ss NATIONALBIBLIOTEKET I forbindelse med repremieren på Livlægens Besøg på Det Kgl. Teater afholdt Det Kongelige Bibliotek et særarrangement, hvor anmelder Thomas Michelsen talte med Bo Holten om operaen. Livlægens besøg er baseret på P.O. Enquists bestseller om Christian 7. og hans livlæge Struensee, og partituret blev erhvervet af Det Kongelige Teater i Foto: Miklos Szabo/Det Kgl. Teater 74

77 NATIONALBIBLIOTEKET kombineres med John Cage-værker, og med libretto af Ib Michael en opera, der er blevet opført over 100 gange over hele verden, Maria Paradis (1999) med libretto af Eva Sommestad Holten, Gesualdo (2003) for tidlige instrumenter og libretto af Michael Hall, og koncertoperaen Kejserens Nye Klæder (2005) ligeledes med libretto af Eva Sommestad Holten efter H.C. Andersen. Nu har Det Kongelige Bibliotek erhvervet det meget omfattende og smukt skrevne originalpartitur til Livlægens besøg i storfolio-format, der måler cm og 6,5 cm i tykkelsen. Erhvervelsen omfatter desuden klaverudtog, skitser, arbejdslibretto, forskellige librettoudkast og andre papirer fra operaens tilblivelse. Der er adgang for forskere m.fl. på Læsesal Vest. 3 Manuskriptet var udstillet i Dronningesalsmontren under Det Kongelige Teaters opførelser. 3 Katalogsignatur: MA ms 7452 mu

78 Orientalsk og Judaistisk Afdeling opgaver Orientalsk og Judaistisk Afdeling (OJA) rummer Danmarks nationale hovedsamling af og er hovedbibliotek for orientalia og hebraica (håndskrifter, bøger, tidsskrifter og arkivalier på orientalske sprog, hebraisk og jiddisch) og varetager alle biblioteksfaglige opgaver i forbindelse hermed. Geografisk dækker Orientalsk Samling hele Asien, med tyngdepunkter i Vestasien, Centralasien, Sydasien og Østasien, samt Nordafrika. Hovedvægten ligger på humaniora i videste forstand, herunder religion, sprog og kultur, suppleret med samfundsforhold i fortid og nutid. Geografisk dækker Judaistisk Samling Israel og hele den jødiske diaspora. Hovedvægten ligger på jødedommen og jødisk kultur i bredeste forstand. Digitalisering og formidling af samlingerne Afdelingen har i 2011 fortsat det flerårige projekt med digitalisering af dele af overrabbiner og professor David Simonsens samlinger, erhvervet af biblioteket i håndskrifter har været tilgængelige på internettet siden Nu digitaliseres David Simonsens store arkiv. De første breve blev offentliggjort i april 2011, og udgivelsen er igennem året blevet løbende opdateret og omfattede pr. 31. december breve. Brevene i arkivet, hvis afsender/modtagerliste indeholder ca navne, afspejler Simonsens meget store net af kontakter i indog udland. Han havde kontakt til de ledende inden for datidens forskning i jødedommen og jødisk historie, men hans interesse for andre fag bragte ham også i kontakt med videnskabsfolk indenfor historie, arkæologi m.m. Tyngdepunktet i samlingen ligger i årene under og efter 1. verdenskrig, hvor han var særdeles centralt placeret i arbejdet med at hjælpe flygtninge og andre i nød. Hans korrespondance dækker ikke kun organisationer, men også breve fra menigmand i Danmark og i udlandet, som havde brug for støtte. I takt med at digitaliseringen skrider frem bliver brevsamlingen gjort tilgængelig for international forskning. Projektet er muligt takket være en donation fra ægteparret Harry og Annette Rosenberg. Derudover er digitaliseringen af Det Kongelige Biblioteks Dunhuang-ruller, udført i samarbejde med The International Dunhuang Project, British Library, afsluttet. De digitale faksimiler kan ses på projektets website <idp.bl.uk/database/oo_cat. a4d?shortref=petersen_1998> (se Fokusartikel herom). Samlinger og interne processer Den 1. september åbnede Læsesal E-Vest (tidligere læsesal for Center for Orientalia og Judaica og Center for Musik og Teater), hvorved den orientalske og judaistiske referencesamling er blevet tilgængelig i de samme åbningstider som Læsesal Vest. Antallet af OJA-materialebenyttende gæster i Center for Manuskripter og Boghistorie/ Læsesal Vest, og af gæster i afdelingen, var 242 i 2011, mod 239 i 2010, mens antallet af centergæster kun blev 133 på grund af lukning fra september Anskaffelsen af monografier er steget fra i 2010 til i Antallet af katalogiseringer er faldet fra i 2010 til i NATIONALBIBLIOTEKET Orientalsk og Judaistisk Afdeling gæster på Center for Orientalia og Judaica (indtil 1. september 2011) tilvækst monografier (fysiske enheder) katalogiseringer (poster) bestillinger fra magasin 35 værker digitaliseret sider digitaliseret gæster på Center for Orientalia og Judaica tilvækst monografier (fysiske enheder) katalogiseringer (poster) bestillinger fra magasin værker digitaliseret sider digitaliseret 76

79 En praktisk håndbog til kommende ægtefolk. Blandt de betydningsfulde erhvervelser til Orientalsk og Judaistisk Afdeling i 2011 er en kinesisk billedrulle med erotiske scener: 春 宫 圖 (Billeder fra Forårspaladset) malet af 居 亷 (Ju Lian ( )) i 2. vintermåned i året bingwu (=1846) (OA /Mus) NATIONALBIBLIOTEKET Antallet af modtagne bestillinger er faldet fra i 2010 til i 2011; faldet skyldes bl. a. at læsesalsklausulerede materialer generelt ikke mere fjernlånes til folke- og forskningsbiblioteker i ind- og udland. Ud over samlingsopbygningen i Orientalsk Samling og Judaistisk Samling er der anskaffet 166 referenceværker (fysiske enheder) til Center for Orientalia og Judaica/Læsesal E-Vest. Retrokatalogisering i 2011 Orientalia: 401 poster Judaica: 10 poster I alt 411 poster Betydningsfulde erhvervelser Tekster Seks Koran-håndskrifter (heraf to med persiske, blomsterdekorerede lakbind fra 1800-tallet), tre andre arabiske håndskifter med religiøst indhold (inkl. en shi itisk), en håndbog over islamisk lov (fiqh), en trykt miniatureudgave af Koranen, et koptisk håndskrift med koptisk-arabisk paralleltekst, sytten etiopiske pergamenthåndskrifter med kristne tekster; tolv i kodeksform og fem ruller (acc ; ). En kinesisk bambusbog: 易 經 : 周 易 六 十 四 卦 ; Yijing: Zhouyi liushisi gua ([S.l.], [19-?]). Teksten er trykt på 112 bambuspinde klæbet på brokade og foldet i otte læg mellem to dækplader af træ (OA /Mus). 77

80 En Ester-rulle med illuminationer (tre kolonner ud af i alt 17), formentlig fra Mellemøsten (Cod. Heb. Add. 131 (rotul.)). Billedværk En kinesisk billedrulle med erotiske scener: 春 宫 圖 (Billeder fra Forårspaladset) malet af 居 亷 (Ju Lian) i 2. vintermåned i året bingwu (=1846) (OA /Mus). Skriveredskab Japansk cirkelrund rivesten fra det tidlige 1900-tal, med sortbejdset låg, der er dekoreret med lotus, skyer og måne i perlemor (MS-OA121). Digitalisering Basisdigitalisering Håndskrifter: hebraiske: 1 orientalske: 29 Subtotal 30 fys.enh sider Tryk: hebraiske: 2 orientalske: 5 Subtotal 7 fys.enh. 642 sider Bevaring Til behandling i Bevaringsafdelingen er udtaget 6 bøger til konservering. Særopgaver Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections (COMDC): Vol. 8.1: Persiske håndskrifter erhvervet af Arthur Christensen, samt Additamenta er udarbejdet af fil.dr. Irmeli Perho; pr. 31.december 2011 er alle 269 mss beskrevet. Yderligere fire vol. er under udarbejdelse: Newari, Japansk og Koreansk, Kinesisk, samt et Supplementsbind (særskilt rapport om COMDC er afgivet til Forskningsafdelingen, hvortil katalogprojektet er overflyttet pr. 1. juli Rapporten publiceres i Forskningsårsberetningen). Organisatoriske forandringer I forbindelse med de generelle besparelser besluttedes det 1. september 2011 at ophøre med løbende accession til de orientalske samlinger og at ophøre med at have faglig ekspertise knyttet til samlingerne. I stedet kunne to medarbejdere koncentrere sig om forskning på fuld tid, idet de tilknyttedes Forskningsafdelingen med den særlige opgave under ledelse af Stig T. Rasmussen at fuldføre Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections (COMDC) og at udarbejde en guide til Det Kongelige Biblioteks orientalske samlinger. Ny afdelingsleder er overarkivar Ivan Boserup. NATIONALBIBLIOTEKET Der er i OJA fremstillet 408 arkivæsker til afdelingens materialer. 78

81 NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS Dunhuang-rullernes digitalisering Af forskningsbibliotekar, mag.art. Bent Lerbæk Pedersen Det Store Nordiske Telegraf-Selskab (nu GN Store Nord A/S) drev telegrafvirksomhed i Kina fra 1870 til omkring den japanske invasion af Kina i Mange af deres telegrafkontrollører og bestyrere blev interesseret i Kina og dets befolkning. De indsamlede etnografika, kunsthåndværk, kunst og håndskrifter, og en del af deres indsamlede genstande befinder sig nu i Etnografisk Samling på Nationalmuseet, mens mange af håndskrifterne fandt vej til Det Kongelige Bibliotek. En af telegrafkontrollørerne, Arthur Bollerup Sørensen ( ), ansat i Kina i årene 1901 til 1931, havde dog en anden interesse end at samle genstande og håndskrifter; han ville hellere udforske de nordlige og nordvestlige egne af Kina, og han udrustede selv i alt tre ekspeditioner til området. Han stod selv for finansieringen, men mødte stor velvilje fra sin arbejdsgiver, som gav ham ekstra fri med fuld løn. På to ekspeditioner, 1915 og , forsøgte han at rejse ind i Tibet for at besøge tibetanernes hovedstad, Lhasa. Det lykkedes dog ikke, da der var sociale og politiske uroligheder både i Tibet og i grænseområderne. Udover dette var vejene usikre på grund af banditaktiviteter. På den tredje ekspedition nåede han et par hundrede kilometer væk fra Lhasa, men måtte sno sig mod øst og senere mod nordøst for at komme væk fra urolighederne i området. Arthur Bollerup Sørensen efterlod mange detaljerede optegnelser og fra den tredje ekspedition også notater med geografiske observationer og detaljerede kort. Først næsten tyve år efter hans død blev hans rejsebeskrivelse for denne sidste ekspedition udgivet af Gyldendal i 1951 under titlen: Ad Asiens ukendte veje. På sin anden ekspedition nåede han kun til Xining i den nuværende Qinghaiprovins i det nordvestlige Kina. Han kunne ikke komme videre mod Lhasa, men var tvunget til at vende mod nordvest og rejse ad den gamle silkevej gennem Turkestans ørkener og bjerge til Semipalatinsk i det daværende Rusland (nu Kasakhstan), hvor han ankom i oktober På vejen til Semipalatinsk kom han til byen Dunhuang i den nordlige del af Gansuprovinsen engang i sensommeren Dunhuang var fra midten af 300-tallet udgangspunktet og endestationen for rejsende ad silkevejen mellem Kina og Centralasien. Mellem Dunhuang og Centralasien skal de rejsende gennem farefulde veje i ørkener og bjerge, så mange ville sikre sig mod den farlige rejse eller takke for en lykkelig ende på rejsen ved at tilbede buddhistiske guder og hjælpere. De rejsende gav donationer til de buddhistiske munke i Dunhuang, og dette medførte at der blev udhulet og bygget mange grotter og templer i omegnen. Disse grotter og tempelbygninger blev overdådigt udsmykket og en stor aktivitet udfoldede sig i grottekomplekset. En del af aktiviteterne handlede om at kopiere de buddhistiske skrifter på bl.a. kinesisk, tibetansk og uighurisk, som så kunne anvendes til oplæsning på vegne af de rejsende. Når de gamle håndskrif- 79

82 NATIONALBIBLIOTEKET Det Kongelige Biblioteks samling af Dunhuangruller er blevet digitaliseret. Datering i rødt på sidste del af første kapitel af Yogacarya - bhu - mu-śa - stra: Den 15. i 3. måned af det 9. år i Dazhong (855 evt.) (OA102- MS-12) ter var slidte eller senere blevet erstattet af trykte udgaver, blev håndskrifterne henlagt i særlige rum, så de nye tekster kunne anvendes i stedet. Da man i begyndelsen af det 11. århundrede var bange for en invasion af det nordvestlige Tangut-folk, der havde etableret deres Xixia-rige i 1038, samlede man både de gamle tekster og de dagligt anvendte tekster samt administrative dokumenter og en del malerier i en særlig lille grotte og forseglede den. Omring år 1900 opdagede en kinesisk munk, Wang Yuanlu, denne grotte, og rygtet om de mange nyfundne tekster spredtes til vestlige opdagelsesrejsende i det nordlige Kina. I 1907 fik den ungarsk-engelske opdagelsesrejsende Aurel Stein ( ) overtalt Wang Yuanlu til at lade ham se samlingen. Det lykkedes ligeledes Aurel Stein at købe et stort antal malerier og tekster, såvel håndskrifter som bloktryk. Året efter, i 1908, fik den franske sinolog Paul Pelliot ( ) held til at erhverve mange tekstruller og malerier fra den samme lille grotte. De kinesiske myndigheder blev efterhånden opmærksomme på dette fund, så de konfiskerede resterne af teksterne og malerierne, der herefter blev transporteret til Beijing og Shanghai. Dog må Wang Yuanlu have gemt nogle af dem af vejen, for i 1911 kunne den japanske greve Kozui Otani ( ) og i den russiske videnskabsmand Sergei Oldenburg ( ) stadig købe mange ruller og malerier. Arthur Bollerup Sørensen blev ligeledes under 80

83 NATIONALBIBLIOTEKET sit besøg i Dunhuang tilbudt at købe et lille antal ruller af en buddhistisk lama. Denne lama var højst sandsynlig Wang Yuanlu, da han ofte i vestlige kilder bliver omtalt som en lama. Wang Yuanlu oplyste Arthur Bollerup Sørensen om, at et par af skriftrullerne stammede fra Tangdynastiet ( ). Det endte med at Arthur Bollerup Sørensen købte 14 ruller indeholdende 16 tekster. Da han egentlig ikke var interesseret i at samle på kinesiske håndskrifter, skænkede han dem til Det Kongelige Bibliotek. Dette skete allerede den 29. november 1915, lige efter han var ankommet til København. Dunhuang-skrifterne er spredt over hele verden, og de største samlinger befinder sig i Kina, Frankrig, England, Rusland og Japan. Danmark har en lille, men vigtig samling. Nogle af Dunhuang-skrifterne har religiøst indhold, mens andre behandler sociale og politiske emner. Teksterne er skrevet på flere forskellige sprog, såsom kinesisk, sanskrit, tibetansk, runetyrkisk, sogdisk, uighurisk og andre centralasiatiske sprog. Hovedparten af teksterne er dog på kinesisk med buddhistisk og administrativt indhold. Af de 16 håndskrifter i Det Kongelige Bibliotek er de 15 buddhistiske og den ene daoistisk. Håndskriftet OA 102-MS-2c er unikt, mens OA 102-MS-12 og OA 102-MS- 16 findes i andre samlinger. De er dog alle fra Dunhuang. OA 102-MS-12 har en kinesisk datering, der svarer til det vestlige kalenderår 855. Teksterne er skrevet med tusch på rektangulære stykker papir, limet sammen til en lang rulle. Hver rulle består af ca. 17 papirstykker. De er beskrevet på den ene side, men på rulle nr. 2 ses derudover forskellige skriblerier i form af skriftøvelser på ydersiden, hvilket ikke er et ukendt fænomen på ruller i andre samlinger. I 1954 udarbejdede sinologen Walter Fuchs ( ) en nødtørftigt katalog på syv sider. Et revideret og mere fyldestgørende katalog blev udgivet af Jens Østergård Petersen i Internationale Dunhuang-forskere har anerkendt de 16 håndskrifter som autentiske. En papiranalyse er i 2000 blevet foretaget på fire af rullerne af den tidligere bevaringschef på Nationalmuseets bevaringsafdeling, Anna-Grethe Rischel. Papirkvaliteten og struktursammensætningen er den samme, som kan ses i de østturkestanske dokumenter fra den svenske Hedinsamling i Stockholm. Disse dokumenter stammer fra udgravninger i kinesisk Turkestan i begyndelsen af 1900-tallet, og deres sammensætning af glatte råfibre, brede ramiefibre og rodagtige trevlede fiberrester fra hør og hamp er karakteristisk for det kinesiske papir indtil tallet. 2 Det kan derfor, sammenholdt med den ene datering på OA201-MS-12 til år 855, bestemmes, at 1 Jens O. Petersen: The Dunhuang manuscripts in the Royal Library of Copenhagen i: Analecta Hafniensia: 25 Years of East Asian Studies in Copenhagen, ed. by Leif Littrup. Copenhagen-London: Curzon Press, 1988 pp Anna-Grethe Rischel: Skrevet på papir og skjult af sand. Papirhistorie fra Silkevejen. i: Nationalmuseets arbejdsmark. København: Nationalmuseet, 2001 s En mere detaljeret artikel på engelsk om papiranalysen af Anna-Grethe Rischel: Preliminary analysis of the Danish Collection of Dunhuang manuscripts in: Manuscripta Orientalia, International Journal for Oriental Manuscript Research, 2002, vol. 8, No 3, pp

84 biblioteks Dunhuang-ruller stammer fra tiden før år Siden teksterne fra Dunhuang er blevet kendt, er der foretaget en del detaljerede studier i nogle af dem. For at øge viden om bevarelsen af tekstrullerne og gøre dem lettere tilgængelige blev der i 1994 påbegyndt et internationalt forskningsprojekt, The International Dunhuang Project (IDP), med hjemsted på British Library, London. Projektet har fået digitaliseret mange Dunhuang-tekster opbevaret i British Library, og der er blevet udviklet en digital fremvisning, der gør det let for forskere at studere teksterne i detaljer. Der er også udviklet et samarbejde med de biblioteker, der har Dunhuang-tekster i deres samlinger, således at mange af deres eksemplarer er tilgængelige online også via IDPs hjemmeside. Andet relevant materiale er ligeledes blevet tilgængeligt gennem IDP, som f.eks. andre ældre udgravede dokumenter fra Centralasien. Det Kongelige Bibliotek har naturligvis også haft et ønske om at gøre bibliotekets Dunhuang-tekster tilgængelige for et internationalt publikum. Takket være et samarbejde med IDP er teksterne blevet retrodigitaliseret i 2011 og kan nu ses på deres hjemmeside: <idp.bl.uk/database/ oo_cat.a4d?shortref=petersen_1998>. 3 3 Skrifterne har fået følgende betegnelse efter digitaliseringen: OA 102-MS-1 til OA 102-MS-16. De kan også søges efter deres opstillingsbetegnelse i IDPs database i søgningsfeltet til venstre på skærmen. NATIONALBIBLIOTEKET 82

85 Dansk Folkemindesamling forespørgsler og besøgende 782 publicerede sider 850 digitaliserede bånd 28 faglige foredrag rundt i landet 402 bogindkøb og gaver forespørgsler og besøgende publicerede sider digitaliserede bånd 31 faglige foredrag rundt i landet 409 bogindkøb og gaver NATIONALBIBLIOTEKET Dansk Folkemindesamling opgaver Dansk Folkemindesamling er Danmarks arkiv for folkeminder og en aktør inden for forskningen i dagliglivets kultur og historie. Samlingens opgave er at dokumentere almindelige menneskers levevis, forestillingsverden, myter, fortællinger, sang og musik. Den slags, som sjældent kommer til syne i hverdagen, men til gengæld kitter tilværelsen sammen som noget meningsfuldt for mennesker. Dansk Folkemindesamling formidler løbende sine resultater til den videnskabelige verden og den almene offentlighed. Historie Samlingen blev oprettet i 1904 for at afspejle nationens åndelige egenart. Det skete på baggrund af professor Svend Grundtvigs organiserede indsamling blandt almuebefolkningen siden I romantikkens ånd bestod det særligt karakteristiske for Danmark af sprog og folklore, såsom viser, eventyr og sagn. Disse traditioner blev opfattet som udtryk for de mest dybtgående nationale træk. I dag betragter Dansk Folkemindesamling ikke kun den gamle landbefolkning som bærer af ægte kultur. Alle befolkningsgrupper har kultur, og hele befolkningen i dens forskellige, moderne former hører med til arbejdsfeltet. et lydarkiv med fonografvalser og bånd med tale, sang og musik fra 1902 til i dag samt et billedarkiv med især fotos fra slutningen af 1800-tallet og frem. Dele af både håndskrift-, lyd- og billedarkivet stammer fra ældre og nyere indsamlingsprojekter og supplerer hinanden. Det samme gælder de ældre dele af håndbiblioteket og mange registre, hvor henvisninger og noter leder videre til arkiverne. Gemmer viden og skaber viden Dansk Folkemindesamlings arkiv gemmer på materiale, som stort set ikke eksisterer andre steder. Samlingen lagrer dog ikke kun gammel, værdifuld information. Medarbejderne har gennem egne interviews og optegnelser i marken i 100 år selv været med til at skabe nyt materiale og dermed ny viden. Ofte er det i mødet mellem faglige problemstillinger og menneskers dagligdag, at noget ukendt Pottemager Erik Larsen Andersen ( ) i Tranflod. Fotograferet af Peter Olsen i sommeren Dansk Folkemindesamling De fire søjler Dansk Folkemindesamling består af tre arkiver og et håndbibliotek. Håndskriftsarkivet er kernen i samlingen og rummer hovedsagelig folklore fra alle dele af landet med tyngdepunkt i 1800-tallet. Dertil knytter sig 83

86 viser sig, for efterfølgende at blive til nyt materiale. Digitalisering og bevaring af lyd Dansk Folkemindesamling arbejder i disse år på at fremtidssikre det digitale arkiv. Det indebærer bl.a. at data skal bevares på en måde, så fremtidens brugere kan få adgang til dem, samt at arkivets indhold skal kunne formidles på bedst mulig vis. Som et led i dette arbejde har Dansk Folkemindesamling sammen med afdelingen for Digital Bevaring udarbejdet et workflow for digitalisering af lyd og registrering af metadata til lyd. Dette arbejde har fastlagt, hvordan digitaliseringen skal foregå, hvilke politikker og standarder der følges, hvilken software der benyttes og hvilke metadata der registreres eksternt og internt i filen. Det nye workflow tages i brug primo 2012, men vil derudover ligge til grund for arbejdet med lydfiler i alle de afdelinger på Nationalbiblioteket, der er i besiddelse af den type materiale. Indsamling Dansk Folkemindesamling har i 2011 foruden Chr. Olsens store samling (se Fokusartikel herom) erhvervet nogle mindre samlinger. Dertil kommer den indsamling, der er tilknyttet flere af forskningsprojekterne, i form af især interviews og optegnelser i marken. Formidling Foruden den skriftlige formidling i form af bøger og tidsskriftsartikler har Dansk Folkemindesamlings medarbejdere i 2011 fortsat traditionen med at holde foredrag om samlingens emneområde rundt omkring i landet. Der er afholdt 28 faglige foredrag, fortrinsvis uden for hovedstadsområdet. Formidlingen foregår også gennem tilgængeliggørelsen af samlingerne: I 2011 er det blevet muligt at søge oplysninger om Dansk Folkemindesamlings samlinger via REX (dog skal håndskrifter og billeder findes i REX Classic ). Forskning Forskning er på Dansk Folkemindesamling grundlag for de fleste faglige aktiviteter. Den er nødvendig både for en up-to-date-anvendelse og videreudvikling af samlingerne og for at kunne yde besøgende kvalificeret service inden for aktuelle problemstillinger. Forskningen beskæftiger sig med tidligere tiders store indsamlere foruden med aktuelle problemstillinger i relation til fagområdet. I 2011 blev projekterne Nordiske rum og Moderne fortællere afsluttet, mens to nye er gået i gang, det ene om Moderne hekse og det andet om Kloge folk. Begge disse projekter falder inden for Tro og magi, som er afdelingens særlige fokusområde fra 2011 til Det samme gælder forskningsprojektet Religion i muslimske familier, som er del af et større forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, herunder Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. På felttur i fortiden Palle Ove Christiansen & Else Marie Kofod: De forsvundne. Hedens sidste fortællere. Gads Forlag 2011, 238 s. De forsvundne præsenterer eksempler på historier og viser optegnet af folkloristen Evald Tang Kristensen ( ) ud fra et perspektiv, som ikke tidligere har været prøvet. Det er gjort ved at følge i Tang Kristensens fodspor på en indenlandsk ekspedition, som han foretog på den jyske hede i efteråret Turen er rekonstrueret præcist gennem hans optegnelseshæfter og brevveksling undervejs, suppleret med Generalstabens meget detaljerede kort over området fra samme år som ekspeditionen. På ruten mellem Herning, Ringkøbing og Holstebro NATIONALBIBLIOTEKET 84

87 Seniorforsker Palle Ove Christiansen på feltarbejde i Evald Tang Kristensens fodspor i forbindelse med arbejdet på bogen De forsvundne. Hedens sidste fortællere af Palle Ove Christiansen og Else Marie Kofod. Foto: Henrik Saxgreen NATIONALBIBLIOTEKET gør forfatterne ophold hos 11 fortællere og sangere, hvor der gengives prøver på de eventyr, sagn og viser enkelte med noder som Tang Kristensen nedskrev. Læseren kan gennem eksemplerne få et sjældent indtryk af, hvordan almindelige mennesker dengang fortalte og sang. De fleste af Tang Kristensens 11 informanter præsenteres i deres dagligtøj gennem sjældne glaspladeoptagelser, og både deres lokalisering og jordlodder er grafisk indtegnet på detaljerede, farvetrykte kort fra tiden. De små kortblade er af Matrikelstyrelsen sat sammen til ét stort kort, som både bruges til at finde rede i Tang Kristensens rute i terrænet og til at vise informanternes landskabelige omgivelser. Dette stof suppleres af materiale fra både nutidige feltstudier og historiske undersøgelser på personniveau, og det har været glædeligt at erfare, hvor mange ekstra data og illustrationer det var muligt at tilvejebringe både fra private og fra arkiv- og museumsinstitutioner i området. Fotograf Henrik Saxgren har i 2010 dokumenteret de 11 informanters bosteder og lokaliteter i billedmæssige panoramaer, der bogen igennem bruges som kontrast til den historiske præsentation. Bogen er udgivet med støtte fra Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Lillian og Dan Finks Fond og Landsdommer V. Gieses Legat. Den nye interesse for mundtlig historiefortælling Hvert år i pinsen er der fortællefestival i Sagnlandet Lejre. Fortællerne beretter deres historier rundt omkring i landskabet og inde i de rekonstruerede jernalderhuse, 85

88 hvor tilhørerne sidder bænket i halvmørket omkring et bål, mens en fortæller udfolder sine historier. Fortællefestivalen er led i en ny bølge af interesse for mundtlig historiefortælling. Hidtil har den nye fortælleinteresse ikke været genstand for forskning, men arkivar Lene Andersen har i 2011 afsluttet et studie af historiefortælleres syn på fortælling og fortid. Fokus er på, hvilke betydninger begreberne nostalgi og autenticitet har for fortællerne. For at få et indtryk af, hvad det vil sige at være historiefortæller i dag, har hun interviewet femten historiefortællere, selv deltaget i et fortællekursus og hørt mange fortællere optræde ved forskellige lejligheder. Når fortællerne under interviewene blev bedt om at beskrive deres forestillinger om fortidens fortælling, var det et attraktivt billede de foldede ud: De beskrev, hvordan fortidsmenneskene samledes om aftenen omkring lejrbålet og berettede om, hvad der var sket på dagens jagt. Eller hvordan de sad i den skumringsmørke bondestue og genfor- talte de eventyr, som de selv havde hørt som børn. Der var tid til fordybelse og nærvær. Menneskene sad fysisk tæt sammen, og fortællingen styrkede fællesskabsfølelsen, som efter flere af nutidens fortælleres mening var stærkere i gamle dage end i dag. Fortællerne bruger fortiden som afsæt til at kritisere nogle tendenser i nutiden, som de ønsker at lægge afstand til. De sætter historiefortælling op som modsætning til elektronisk apparatur, som gør menneskene passive, amputerer det menneskelige samvær og ikke lægger op til kreativ udfoldelse. Forskningsprojektets resultater er publiceret i fire artikler i danske og internationale tidsskrifter og antologier. NATIONALBIBLIOTEKET Blandt nutidens mundtlige fortællere støder man ofte på ønsket om at genskabe forestillingen om fortidens mennesker samlet til fortælling omkring den levende ild. På Lejre Fortællefestival får tilhørerne mulighed for at sidde omkring et lejrbål og lytte til historiefortælling i rekonstruerede jernalderhuse. Foto: Sagnlandet Lejre 86

89 NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS Dagbøger og dagligliv gennem 100 år Af seniorforsker Jens Henrik Koudal Dansk Folkemindesamling modtog i 2011 et sjældent kulturhistorisk materiale, der stammer fra musikeren og skribenten Christian Olsen. Han levede det meste af sit liv ved Kalundborg på gården Torpelund, som var et samlingssted for musikamatører og professionelle musikere. Materialet er først og fremmest dagbøger fra forældrene Jens og Johanne Olsen samt Christian selv, der tilsammen strækker sig over årene Det vil sige stort set hele det tidsrum, familien har ejet Torpelund. Alene Christian Olsen har med sin fyldepen skrevet 33 bind dagbøger for årene Desuden er der erindringer, slægts- og lokalhistorie, optegnelsesbøger, breve, noder og en stor billedsamling. Disse papirer fylder seks meter på hylderne. Christian Olsen ( ) er velkendt på Folkemindesamlingen, som han havde kontakt med fra 1921 til kort før sin død. Han var i 1921 ved at udgive den bog, han er mest kendt for: Fra Nordvestsjælland. Slægtsminder og Folkeminder (1923). I den forbindelse fik han råd om udvælgelse og udgivelse af sangog dansemelodier. I 1920 erne blev han desuden optegner af folkeminder fra sin hjemegn til Dansk Folkemindesamling. I 1951 fik Christian Olsen for sit indsamlingsarbejde tilkendt en mindre, livsvarig ydelse fra Undervisningsministeriet. Det fik ham til at donere sin håndskrevne samling af gammel dansemusik samt diverse personalhistorisk og lokalhistorisk stof til Dansk Folkemindesamling. Dette materiale fylder to meter på arkivets hylder. Olsens andet hovedværk er Gamle Danse fra Nordvestsjælland bestående af 227 dansemelodier, der er forsynet med klaverakkompagnement af hans søster, pianisten Christiane Rützou. Christian Olsen ønskede med sin publikation at skabe en ny, levende musikalsk gårdmandskultur. Han ville ikke blot bevare, men også genindføre de gamle dansearter (transformeret til en gårdmands- Christian Olsen. Billedet er fra o , få år før han begyndte at skrive dagbog. (Efter positiv i Christian Olsens fotosamling, Dansk Folkemindesamlings billedarkiv) 87

90 NATIONALBIBLIOTEKET Familie og ansatte på trappen til Torpelunds stuehus omkring den 1. september Fra venstre, stående: Fodermester Ferdinand og karlen Valdemar Brandt. Siddende gårdejer Johanne Olsen, Christian Olsen (i hvidt tøj) og karlen Andreas. I bagerste række: Frøkenen Petersen, en anonym tjenestepige, pigen Trine og pianisten Christiane Olsen. Christian Olsen oplyser, at broderen Johannes, der var moderens bestyrer, og karlen Christian Jensen ikke ønskede at komme med på billedet. (Efter positiv i Christian Olsens fotosamling, Dansk Folkemindesamling) kultur) med det formål at fortrænge udenlandske negerdanse (ragtime og jazz) i det danske folk. Således førte han konservativ kulturkamp. Christian Olsens dagbøger giver et væld af oplysninger om dagliglivet på en større sjællandsk gård og dagbogsskriverens følelser og refleksioner i tilknytning hertil. Sådan en dagbog giver mulighed for at sætte folkemindesamlerens virksomhed i perspektiv. En gennemlæsning af dagbogen giver en chance for at forstå hans miljø, hans verdensbillede, hans faglige indsats og hans praksis. I faderens fire bind og moderens tre bind dagbøger kan man trække det kronologiske spor tilbage til 1865 og uafbrudt frem til De skriver i knappere form om gårdens drift, livets hændelser, selskabelighed, omgangskreds og personlige interesser (faderen Jens Olsen var ivrig amatørmusiker, jæger og kortspiller). Trådene trækkes socialt og personligt på tværs gennem Christian Olsens mange kontakter til slægtninge, kunstnere, politiske og kulturelle meningsfæller samt til enere som eventyreren Polycarpus Lindqvist, der døde i Tibet i 1930 efter at være cyklet dertil. Olsen brændte flere tusinde breve, som han havde modtaget fra disse personer. Han ønskede derimod dagbogen bevaret for eftertiden, ikke mindst som en dokumentation af sin egen tids og sin samfundsgruppes levemåde. 88

91 Juleaften på Torpelund Forrest sidder Christian Olsen ved klaveret. Ved bordet med juletræet ses fra venstre: Moderen Johanne Olsen, pigen Trine, søsteren Marie, (til højre for bordet:) Christiane Olsen, den tyske frøken Nielsen, pigen Else, Lausen og i profil broderen Johannes Olsen. Christian skrev i sin dagbog: Jeg tog et, det første i mit Liv, Magniumsfotografi af os alle i Dagligstuen, blot det nu maa blive godt., og han tilføjede blandt andet: Denne Juleaften var særdeles rolig og fredelig. Nissen fik som sædvanlig sin Grød. (Efter positiv i Christian Olsens fotosamling, Dansk Folkemindesamling) NATIONALBIBLIOTEKET 89

92 Bevaringsafdelingen opgaver Bevaringsafdelingen har ansvar for bevaringen af Det Kongelige Biblioteks nationale samlinger, som findes i fysisk form i magasinerne. Afdelingens arbejdsopgaver omfatter tilsyn med samlingernes opbevaringsmiljø og bevaringstilstand. Samtidig gennemføres der en forebyggende indsats, så den nedbrydning, der opstår under magasinering eller gennem transport, udlån, digitalisering, kopiering og udstilling, forhindres eller begrænses i videst muligt omfang. Afdelingen gennemfører konservering for de genstande, der allerede er skadet, og har også ansvaret for specialindbindinger i Det Kongelige Biblioteks bogsamlinger. Som indtægtsdækket virksomhed udføres både rådgivningsopgaver, konserveringsopgaver og fremstilling af syrefri æsker. gode magasiner blev fremhævet sammen med nødvendigheden af, at der sker en fokuseret bevaringsindsats i prioriterede samlinger. Det Kongelige Bibliotek har derfor udpeget genstande af enestående national betydning, som udgør mere end 16 mio. enheder i de nationale samlinger. Overordnede bevaringsopgaver i samlingerne Når værker fra samlingerne indgår i udstillinger, kan det ofte være en udfordring at forhindre udblegning af de sarte farver og materialer, som ikke kan tåle store mængder lys. Anvendelsen af hele Den Sorte Diamants atrium som udstillingssted giver nye muligheder for at præsentere samlingerne, men det har i den forbindelse været nødvendigt at kortlægge, hvor kraftigt lysindfaldet er, så de sarte genstande ikke skades unødigt. På grundlag af lysmålinger fra alle årstiderne har Bevaringsafdelingen beregnet, hvor lang tid genstande af forskellig lysfølsomhed maksimalt bør være udstillet på forskellige steder i Den Sorte Diamant. Det færdige lyskort er en hjælp for alle som deltager i planlægningen af udstillinger. NATIONALBIBLIOTEKET Bevaringsafdelingen antal æsker antal læg, omslag og kuverter antal konserverede bøger og arkiver antal fotografiske objekter skannet antal æsker antal læg, omslag og kuverter 967 antal konserverede bøger og arkiver antal fotografiske objekter skannet Afdelingen er nationalt videnscenter for bevaring af arkiv- og biblioteksmateriale og yder rådgivning herom til andre institutioner og enkeltpersoner. Særbevilling Det Kongelige Bibliotek modtog i 2008 en særbevilling til bevaring af kulturarven på 6,3 mio. kr. årligt over en fireårsperiode. Dette er den anden fireårsperiode med særbevilling, og det har betydet, at en stor bevaringsindsats har kunnet fastholdes til gavn for de nationale samlinger. Særbevillingen blev givet på grundlag af Kulturministeriets Udredning om bevaring af kulturarven fra 2003, hvori vigtigheden af Der har for alle samlingsafdelinger været afholdt kurser i bevaring, hvor der blev sat fokus på, hvilke materialer de enkelte genstande består af, hvordan de nedbrydes og hvordan opbevaringsforholdene i magasinerne påvirker levetiden for den enkelte genstand. Også den daglige håndtering, transport og andre rutiner i forbindelse med udlån af genstandene blev gennemgået for at vise, hvorledes en øget opmærksomhed kan medvirke til at forebygge de slidskader, som genstandene nemt kan få. Bevaringsafdelingens Beredskabsgruppe har arbejdet med detaljerne i bibliotekets Beredskabsplan og hvorledes uddybet, skaderne bedst begrænses og efterfølgende 90

93 Oprydningsarbejdet efter skybruddet den 2. juli 2011 nødvendiggjorde utraditionelle metoder og foregik under ledelse af Bevaringsafdelingen. Heldigvis begrænsede skaderne sig til udlånssamlingerne, så de nationale samlinger ikke blev berørt. Her er tidsskrifter på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek hængt op som vasketøj på en romersk tørresnor. Foto: Bevaringsafdelingen NATIONALBIBLIOTEKET afhjælpes, hvis der sker store skader på samlingerne. Det arbejde blev der god brug for ved skybruddet d. 2. juli I Det Kongelige Bibliotek var skaderne på de nationale samlinger heldigvis meget begrænsede, idet en intensiv tørreindsats dagen efter skybruddet reddede de fotografier, der var blevet fugtige ved en mindre vandskade i Kort- og Billedafdelingen. I dagene efter skybruddet var Bevaringsafdelingen travlt optaget af en akut indsats i en lille del af bibliotekets fotosamling, som blev tørret igen uden de store skader. I de følgende dag blev yderligere samlinger i biblioteket gennemset for vandskader, og heldigvis var skaderne begrænset til udlånssamlinger, som ikke er en del af de nationale samlinger. Bevaringsafdelingen blev også kaldt til andre samlinger udenfor biblioteket for at besigtige værdifulde, vandskadede samlinger og rådgive omkring såvel den akutte indsats som den efterfølgende indsats. Desværre var skaderne i mange tilfælde så omfattende, at ikke alt kunne reddes, og det blev klart for alle, at der skal arbejdes mere intensivt med forebyggelse og beredskabsplaner, da det næppe er sidste gang, at Danmark oplever voldsomme regnskyl om sommeren. Bevaring i fotosamlingerne I 2011 blev en række samlinger med cellulosenitratnegativer fra Luftfotosamlingen ompakket i Bevaringsafdelingen og placeret i et permanent frostmagasin. Den samlede udflytning af de ekstremt brandfarlige materialer er nu afsluttet. Bevaringsafdelingen har desuden gennemført en stor indsats for at redde nogle af de mest nedbrudte samlinger af cellulosenitratnegativer, som ikke umiddelbart kan placeres i magasin. Det drejer sig bl.a. om dele af 91

94 Sylvest Jensens Luftfotosamling og kongelig hoffotograf Peter Elfelts samling. Negativerne er i meget dårlig stand; de er klistrede og sprøde, og ofte er dele af motivet udbleget. For at redde de sidste billedinformationer bliver negativerne bevaringsdigitaliseret, dvs. digitaliseret i høj kvalitet. Medarbejder ved Det Kongelige Bibliotek, Mogens Bech, der er uddannet fotograf og ansvarlig for substitutionsdigitaliseringen, fortæller her om det daglige arbejde med at sikre billederne: Når jeg modtager en ny sending cellulosenitratnegativer, bliver alle æskerne sat i køleskabet. Negativerne har nemlig bedst af at stå koldt og tørt, fordi det mindsker nedbrydningen. Dagen før tager jeg en passende portion negativer ud af køleskabet, så de kan stå i digitaliseringsrummet og akklimatisere til jeg skal i gang med scanningen. Æskerne med negativer er pakket i plastik for at undgå, at der kommer kondensvand på samlingerne, når de tages ud af køleskabet. mellem hænderne på mig, når jeg pakker dem ud. Det skyldes at nitratnegativerne afgiver aggressive gasser, der ikke kun ødelægger negativerne, men også de kuverter og æsker, som de ligger i. Det kan være et stort problem, fordi der på kuverterne ofte er skrevet numre og andre optegnelser, som derfor risikerer at gå tabt. Gasserne fra nitratnegativerne er også sundhedsskadelige for mennesker og det har derfor været nødvendigt at installere en udsugningskabine i digitaliseringsrummet, så vi ikke løber nogen risiko, når vi arbejder med negativerne. Et andet problem med negativerne er, at de udskiller blødgørere, så de bliver sprøde og derfor svære at håndtere. Når negativerne er lagt til rette i scanneren sammen med en gråkile og en målestok lukkes låget forsigtigt og så kan scanningen begynde. Først indstiller jeg scanneren og NATIONALBIBLIOTEKET Stærkt nedbrudt originalt cellulosenitratnegativ. Store dele af motivet er udbleget og både negativet og kuverten er sprøde. Foto: Bevaringsafdelingen Arbejdsdagen begynder med at jeg tænder for scanneren, så den kan stå og varme op og blive stabil. Imens åbner jeg en af de akklimatiserede æsker med negativer og går i gang med at gøre dem klar og montere dem til scanning. Mange af de kuverter, som nitratnegativerne er emballeret i, smuldrer Mogens Bech, fotograf på Det Kongelige Bibliotek, i færd med at montere de nedbrudte nitratnegativer på scanneren. Foto: Bevaringsafdelingen 92

95 NATIONALBIBLIOTEKET I Det Kongelige Bibliotek befinder sig en enestående samling af oldpersiske avestascanner negativerne i RGB (farve), med en bitdybde på 16 og i en høj opløsning. Den præcise opløsning afhænger af, hvor store negativerne er, og hvor meget billedinformation, de indeholder, men ofte ligger vi omkring 2000 pixels per inch (ppi). I forbindelse med digitaliseringen får filen et navn, og jeg skriver også den information, som står på kuverten, ind i masterfilen. Den høje scanningskvalitet gør, at det tager ret lang tid at scanne hvert negativ; ca. 10 minutter pr. stk. afhængigt af hvor store de originale negativer er. Masterfilerne (bevaringskopierne) fylder også meget, og de er tunge at flytte via nettet. Derfor produceres der også en formidlingskopi på baggrund af masterfilen: Jeg åbner en kopi af masterfilen, justerer gråtoner og kontrast i billedet og laver en beskæring af motivet. Det svarer til når fotografer i gamle dage lavede forstørrelser af deres negativer i mørkekammeret. Desuden konverterer jeg billedet fra RGB til gråtoner og reducerer opløsningen. Når kvaliteten af billederne er kontrolleret, bliver bevaringskopien (masterfilen) og formidlingskopien leveret til Kort- og Billedafdelingen, som tildeler beskrivende metadata. Herefter bliver masterfilerne bevaret i Det Kongelige Biblioteks e-magasin, mens formidlingskopierne gøres tilgængelige på bibliotekets hjemmeside, se f.eks. billeder fra fotograf Sven Türcks samling: <www. kb.dk/da/nb/materialer/billeder/nyheder/ Turck.html> Normalt bringes alle originalnegativer tilbage på magasin, når de er digitaliseret, men for nogle af de stærkt nedbrudte nitratnegativers vedkommende er det ikke forsvarligt at gemme dem, fordi de er så nedbrudte og i øvrigt så skadelige for deres omgivelser. I en sådan situation vurderer Det Kongelige Bibliotek, at omkostningerne ved at bevare dem er for høj i forhold til deres nytteværdi: Informationen på de stærkt nedbrudte nitratnegativer er jo bevaret digitalt. Derfor kan originalerne kasseres og køres til Kommunekemi til destruktion. Bevaring i bog-, manuskriptog kortsamlingerne Konserveringsindsatsen har i 2011 været fokuseret på at forberede digitalisering af danske tryk fra perioden , der udføres i samarbejde med det engelskamerikanske firma ProQuest. Konservatorer har gennemgået bøgerne katalogvis og mærket op til konservering og æsker. Der skal til det samlede projekt gennemgås mere end enheder, således at eventuelle skadede bøger når at blive konserveret, inden der sker en digitalisering. Bevaringsafdelingen har også været inddraget i andre digitaliseringsprojekter, hvor genstandene tilstandsvurderes og konserveres inden en digitalisering. Herigennem sikres at skader på genstandene bliver stabiliseret og dermed ikke udvikler sig yderligere under og efter digitaliseringen. I Kortsamlingen er der udført en grundig tilstandsvurdering af de mere end fyrre glober, som indgår i samlingen. Tilstandsvurderingen skal danne grundlag for en anbefaling af fremtidig magasinplacering, og den viser, at langt de fleste skader skyldes transport. Mange af globerne er på grund af deres størrelse meget uhåndterlige, og netop dette skal en fremtidig placering tage højde for. Andre opgaver for Bevaringsafdelingen har været konservering af musikmanuskripter og andre håndskrifter, der som oftest er skrevet med jerngallusblæk. 93

96 håndskrifter, som blev anskaffet til Universitetsbiblioteket i København af den danske sprogforsker Rasmus Rask under hans rejse til Rusland, Kaukasus, Persien og Indien Disse håndskrifter stammer oprindeligt fra det zarathustriske trossamfund, som blev fordrevet fra Persien til Indien efter Islams fremtrængen i det 7. årh. og som i dag er spredt over hele verden. Det zarathustriske bibliotek i Gujarat i Indien råder over to af de allervigtigste håndskrifter for trossamfundet, og disse har i flere år været betroet til Det Kongelige Bibliotek, der af Zarathustra-dyrkere og iranister er kendt for sin Avesta-håndskriftsamling. Her er de blevet digitaliseret, konserveret og indbundet. Den store konserveringsopgave er nu afsluttet i Bevaringsafdelingen, og håndskrifterne er afleveret til en engelsk repræsentant for trossamfundet, som sørger for, at de to håndskrifter kommer tilbage til Indien. Gennem længere tid har Bevaringsafdelingen været involveret i et forskningsprojekt i samarbejde med den franske forskningsinstitution Centre de Recherche sur la Conservation des Collections om udvikling af en ny konserveringsmetode til håndskrifter med jerngallusblæk. Under visse betingelser kan jerngallusblæk forårsage væsentlig nedbrydning af papiret under blækstregen og i værste fald fuldstændig nedbryde et håndskrift. Det Kongelige Biblioteks berømte Inkakrønike af Guamán Poma de Ayla er eksempelvis så nedbrudt af blækket, at den vanskeligt kan håndteres. I projektet forsøger Bevaringsafdelingen at udvikle en metode, som er mindre indgribende i håndskriftet eller kunstværket i forhold til allerede udviklede metoder på området, og som har færre bivirkninger NATIONALBIBLIOTEKET Et stykke af et håndskrift med jerngallusblæk er monteret og klar til undersøgelse ved hjælp af røntgendiffraktion. Prøven monteres af konservator Birgit Vinther Hansen foran den afledte røntgenstråle fra synkrotronen. Foto: Bevaringsafdelingen 94

97 NATIONALBIBLIOTEKET Metodens effektivitet er i dag dokumenteret, men eventuelle bivirkninger arbejder vi stadig på at klarlægge i detaljer. For at undersøge fordele og bivirkninger ved den nye konserveringsmetode har vi i efteråret 2011 undersøgt både originaler og prøvemateriale under to perioder på Soleil-synkrotronen ved Paris. Ved hjælp af røntgendiffraktion og spektroskopiske metoder har vi identificeret forskellige krystaller på blækkets overflade før og efter konservering samt fået større indsigt i de kemiske processer der foregår ved behandling og nedbrydning af både papir og blæk. Projektet afsluttes i løbet af 2012 når de sidste forsøg er gennemført og forsøgsresultaterne forhåbentlig har resulteret i en ny og velegnet forebyggende behandling af håndskrifter med jerngallusblæk. Håndbogsbind Bevaringsafdelingens håndbogbinder Inger Mønster Marker blev ved åbningen af Forening for Boghaandværks udstilling Årets Bedste Bogarbejde 2010 tildelt Den Danske Bogdesignpris Håndindbunden Bog for indbindingen af værket Trækfuglens kompas, digte af Pia Tafdrup. Bogbindet vil efter udstillingen blive indlemmet i Det Kongelige Biblioteks Boghistoriske Samling. Senere på året blev Inger Mønster Marker under Kunsthåndværkerprisen af 1879 belønnet med en bronzemedalje for et helskindsbind på bogen Broen i junglen af forfatteren B. Traven. 95

98 Digital Bevaring opgaver Afdelingen for digital bevaring varetager en lang række opgaver som er nødvendige for at digitalt materiale kan ses og anvendes i fremtiden. Dette omfatter f.eks. Værktøjer til indsamling af den danske del af internettet. Regler og standarder for hvilke metadata (data om det digitale materiale) der skal være for at materialet kan tilgås i fremtiden. Værktøjer til bevaringsaktioner som for eksempel at migrere fra et gammelt filformat, der ikke supporteres mere, til et nyt, tidssvarende filformat. Værktøjer til at sikre, at det digitale materiale ikke ændrer sig, og at det kan tilgås i fremtiden på rette vis (se Fokus-artikel om bitbevaring). Dokumentation og regler, som sikrer at det bevarede materiale kan formidles så tæt på den tilsigtede form som muligt. Digital bevaring er altså langt mere end blot arkivering, da sikring af bevaringen gennemsyrer alle trin i forvaltningsprocesserne. I det følgende beskrives et lille udvalg af de projekter, som afdelingen for digital bevaring har arbejdet på i til at kunne varetage alle opgaver vedrørende forvaltning af digitalt materiale. Opgaven er et centralt element i gennemførelsen af Det Kongelige Biblioteks rammeaftale med Kulturministeriet for perioden Forvaltning indebærer her overordnede emner som bevaring, publicering og arbejdsgangsunderstøttelse og herunder forvaltning af digitale materialer med forskellige krav til fortrolighed, tilgængelighed og integritet. En vigtig forudsætning for at dette system skal blive en succes er, at det kan understøtte alle de forvaltningsprocesser, som er nødvendige for at kunne bevare de digitale materialer. Den store udfordring er, at systemet skal kunne understøtte bevaring, samtidigt med at det skal understøtte generel formidling. Derfor trækker projektet på ekspertise på tværs af biblioteket. Figuren illustrerer det endelige system bestående af organisation og flere it-systemer, og hvor der kan modtages digitale materialer, som forvaltes, bevares og tilgængeliggøres. En vigtig opgave i 2011 har været at sikre lyd fra digitalisering af gamle magnetiske bånd i Dansk Folkemindesamling. Dette NATIONALBIBLIOTEKET Illustration fra websitet <digitalbevaring.dk>, som viser en skitse af system til forvaltning, bevaring og publicering. System til indsamling og formidling af digitalt materiale I 2011 og de næste tre år vil Det Kongelige Bibliotek implementere et system til at varetage forvaltning af digitalt materiale. Baggrunden for dette projekt er, at de nuværende systemer med hensyn til funktionalitet og fleksibilitet ikke er tilstrækkelige 96

99 NATIONALBIBLIOTEKET arbejde har resulteret i, at materialet kan forvaltes og minimumsikres i det nuværende system, samt i gensidig vidensdeling omkring de specifikke lydmaterialer, herunder om hvordan de digitalt skal forvaltes for at opnå den bedste bevaring og fremtidige anvendelsesmulighed. Dette er også relevant information for det kommende forvaltningssystem, der vil komme til at give bedre understøttelse af bevaring og tilgængeliggørelse af materialerne. Det nationale bitmagasin Det Kongelige Bibliotek har i samarbejde med Statsbiblioteket og Statens Arkiver arbejdet på at udvikle et fælles, nationalt bitmagasin for kulturinstitutionerne i Danmark. Planen er, at der i 2012 etableres pilotdrift på en del af den udviklede software. Persistente Identifikatorer Det Kongelige Bibliotek har ledet et projekt finansieret af DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, kaldet Dansk Infrastruktur for Persistente Identifikatorer, som skal gøre det muligt at give og få vedvarende adresser til digitale materialer. Baggrunden for dette projekt er, at der i længere tid på internationalt plan er blevet arbejdet med mulighederne for at sikre adgangen til elektroniske publikationer og ressourcer i fremtiden. En del af denne sikring er indførelsen af Persistente Identifikatorer (PID), som tildeles digitale objekter. Formålet med bitmagasinet er, at alle kulturarvs-institutioner kan etablere løsninger til deres bitbevaring som indfrier netop deres institutions krav til f.eks. bitsikkerhed, tilgængelighed og fortrolighed. Baggrunden for dette projekt er, at det i de seneste år er blevet åbenlyst, at bitbevaring ikke kan løses med backup, idet risikoen for at miste bits er for stor, hvis bevaringen kun er baseret på backup-principper. Det er komplekst og omkostningsfyldt at have forskellige bitbevaringsløsninger for hver kulturarvsinstitution. Især de mindre institutioner vil have store udfordringer ved at oparbejde ekspertise og ressourcer til opretholdelse af en lokal bitbevaringsløsning. Derudover sikres bittene bedst ved at sikre kopier af data uafhængigt af hinanden, samarbejdende institutioner er med andre ord en fordel for bitbevaringen. Formålet med dette DEFF-projekt er at etablere en pilotimplementering af en dansk PID-infrastruktur, som kan interagere med den internationale PID-infratruktur. Projektet skal dels afklare, hvordan identifikatorer udformes og udstedes, dels sikre sammenhæng med nationale bevaringsstrategier. De foreløbige konklusioner er, at den nationale danske infrastruktur til håndtering af Persistente Identifikatorer (PID.DK) i første omgang skal baseres på et enkelt PIDsystem, men PID.DK skal med tiden være i stand til at håndtere andre PID-systemer. Dette indebærer at PID.DK-organisationen skal understøtte drift af en PID-service, samt opbygge kompetencer til vejledning i anvendelse af andre PID-systemer. Projektets resultater forventes klar i begyndelsen af

100 FOKUS Der skal mere til at bevare digitale bits end man lige skulle tro Ph.d.-afhandling om digital bevaring Af Eld Zierau, it-konsulent, ph.d. Arkiver, biblioteker og museer har i stigende grad brug for at bevare digitale materialer. Dette kan skyldes, at materialerne er skabt i digital form, som for eksempel internetsider eller billeder fra digitalkameraer. Det kan også skyldes, at man ønsker at tage digitale sikkerhedskopier. Hvad går digital bevaring ud på? Digital bevaring adskiller sig fra fysisk bevaring bl.a. ved mediets betydning, og ved hvordan det sikres, at det digitale materiale er forståeligt for eftertiden. Ved digital bevaring er lagringsmediet ikke så vigtigt som ved fysisk bevaring. Digitalt materiale består grundlæggende af sekvenser af bits som har værdien 0 eller 1. Om disse bits er gemt på en DVD eller på et magnetisk bånd er principielt underordnet. Det vigtige er, at værdierne og rækkefølgen er den samme og at værdierne kan læses. Denne del af den digitale bevaring kaldes bitbevaring. For at kunne forstå de digitale materialer skal det være muligt at få mening ud af bittene. Dette kan f.eks. bestå i at nogle bit-sekvenser skal kunne fortolkes til lyd i højtalere, andre til billeder på skærme osv. Denne del af den digitale bevaring kaldes den logiske bevaring. Digital bevaring blev i midten af 1990 erne erkendt som en af vor tids store udfordringer. Siden da har fokus primært været rettet mod den meget komplicerede logiske bevaring, mens bitbevaring af mange har været set som et løst problem af mange. Min ph.d.-afhandling A Holistic Approach to Bit Preservation peger på at bitbevaring langt fra er et løst problem og den præsenterer resultater, som kan bidrage til at finde optimale løsninger til bitbevaring. Hvad skal man overveje for at skabe en løsning til bitbevaring? Der er mange eksempler på, at metoder til almindelig lagring og backup ses som løsninger til bitbevaring. Sådanne løsninger er dog ikke sikre, eftersom de mangler procedurer for f.eks. at kontrollere, at bit-sekvenserne er intakte at sikre uafhængighed mellem forskellige kopier af bit-sekvenserne at planlægge fremtidige tiltag, der sikrer den digitale bevaring at vurdere, hvor mange kopier der skal være for at opnå den ønskede bitsikkerhed Der er i Danmark øjeblikket ved at blive implementeret en løsning, hvor sådanne procedurer kan understøttes. Denne løsning er også kendt under navnet det nationale bitmagasin. Bitmagasinet vil kunne give mulighed for at gemme data på forskellige udvalg af platforme, geografiske placeringer og organisationer. Dette er illustreret i figuren nedenfor. NATIONALBIBLIOTEKET 98

101 Illustration fra websitet <digitalbevaring.dk>, som viser arkitektur og indhold i Det nationale bitmagasin NATIONALBIBLIOTEKET Arkitektur og indhold af det nationale bitmagasin Spørgsmålet er dernæst, hvilken løsning man skal vælge til sine digitale materialer. Dette er imidlertid ikke kun et spørgsmål om, hvor stor sikkerhed der skal være for at bittene forbliver intakte. Der er mange andre faktorer, som skal tages i betragtning, såsom hvor mange penge der er til at betale for en sådan løsning, om der er love eller aftaler der kræver at informationerne skal opbevares fortroligt, om der er krav til at data skal kunne fremfindes hurtigt osv. Spørgsmålet er derfor lige så meget, hvilke andre krav der stilles til bitbevaringen af det enkelte digitale materiale. Hovedresultater fra ph.d. afhandlingen Det primære mål for ph.d.-afhandlingen er at give værktøjer til at finde den optimale løsning til bitbevaring af digitale materialer, når brugbarheden af løsningen skal ses i en større sammenhæng, dvs. når vi inddrager betragtninger som f.eks. fortrolighed og tilgængelighed. Det første hovedresultat er at skabe en løsning til bitbevaring i form af et selvstændigt magasin, der skal indeholde procedurer for administration, data management, bevaring og lagring som beskrevet i Open Archival Information System (OAIS) Reference Model. 1 Dette resultat er også brugt i grundlaget for arkitekturen til det nationale bitmagasin. Det andet hovedresultat er et redskab til at afdække kravene til bitbevaringen for et specifikt digitalt materiale. Denne afdækning baseres bl.a. på, hvilke krav der er til adgang til materialet, hvilken strategi der er for logisk bevaring, hvor stort budget der er for bevaringen og hvor sikkert bittene skal bevares. Endvidere omfatter det analyse af hvilken form det digitale materiale skal have når det sendes til bitbevaring, da dette kan påvirke, hvad der er den optimale løsning. 1 <public.ccsds.org/publications/archive/650x0b1. pdf> 99

102 Det tredje hovedresultat giver en metode til at vælge mellem specifikke bitbevaringsløsninger for et specifikt digitalt materiale. Det kan være meget komplekst at evaluere hvilken bitbevaringsløsning der er optimal, da de forskellige krav til bitbevaringsløsninger kan være i modstrid med hinanden. For eksempel øges bitsikkerheden ved at skabe flere kopier, men det øger samtidig også faren for at bryde fortroligheden. Den helt store udfordring er, at ekstra sikkerhed og service til enhver tid vil have omkostninger. Sådanne krav kan derfor nemt komme i konflikt med de givne budgetter for bevaringen. Om ph.d. en Ph.d. en er den første danske af sin art indenfor digital bevaring. Ph.d.- afhandlingen kan lånes på Det Kongelige Bibliotek. En elektronisk udgave er tilgængelig på <www.diku.dk/research/ phd-studiet/phd/thesis_ pdf/>. NATIONALBIBLIOTEKET 100

103 Kulturafdelingen antal udstillingsgæster 188 antal besøg/ omvisninger (hold) antal besøg/omvisninger (deltagere) gæster til koncerter og foredrag antal medlemmer i Diamantklubben antal udstillingsgæster 184 antal besøg/ omvisninger (hold) antal besøg/omvisninger (deltagere) gæster til koncerter og foredrag antal medlemmer i Diamantklubben NATIONALBIBLIOTEKET Kulturafdelingen opgaver Kulturafdelingen har ansvaret for Det Kongelige Biblioteks kulturelle aktiviteter, herunder indhold, idéudvikling, information og markedsføring af disse aktiviteter. Det drejer sig om følgende områder: koncerter, udstillinger, vandreudstillinger, kulturelle arrangementer, besøg og omvisninger, videnskabelige og populære foredrag, foredragsrækker, debatter m.v. Afdelingen har desuden ansvaret for markedsføring af kulturaktiviteterne og opsyn og hjælp vedrørende designprogram og skiltning. Hertil kommer drift og udlejning af Dronningesalen og bibliotekets mødelokaler til koncerter, møder og konferencer samt drift af Diamantinformationen. Afdelingen har ansvaret for driften og udviklingen af Diamantklubben, Students Only!, Det Nationale Fotomuseum og Museet for Dansk Bladtegning. Kulturafdelingens hovedopgave er formidling gennem moderne, publikumsorienterede oplevelser med udgangspunkt i bibliotekets opgaver, funktioner og samlinger for de mange forskellige typer af kulturelt interesserede gæster, der besøger Det Kongelige Bibliotek; forskere, studerende, lånere og erhvervskunder, turister med flere. Centrale aktiviteter i 2011 Succesen International Forfatterscene blev konsolideret, og arrangementerne trak fortsat et stort publikum. De unge og de tunge placerede etablerede forfattere over for yngre kolleger til diskussion om litteraturen i café øieblikket. Det Kongelige Bibliotek fik også en ny debatscene, Salon i Diamanten, og der blev herudover afholdt en stor mængde foredrag og debatter. På det musikalske område eksperimenteredes der med nye koncertformer, for eksempel fyraftenskoncerter, og det med stor succes. Hen over sommeren kunne en kulturhistorisk udstilling om den berømte danske opdagelsesrejsende og orientalist Carsten Niebuhr ses i friarealerne i Den Sorte Diamant, ligesom 2011 har budt på åbne udstillinger af prominente danske bladtegnere. I Det Nationale Fotomuseum tiltrak den amerikanske fotograf Gregory Crewdsons filmiske billeder, som emmede af amerikansk gotik, sig både glimrende anmeldelser og mange besøgende udstillingen er den hidtil mest sete. Det Nationale Fotomuseum bød i 2011 på en række spektakulære og forundrende udstillinger med både veletablerede og yngre talentfulde, internationale fotografer, og i 2011 etableredes Entrégalleriet. Kulturafdelingen har i løbet af året arbejdet på en detaljeret publikumsanalyse og nye formidlingsstrategier. Udstillingerne og lokaleudlejningen har, trods finanskrisen, givet et pænt overskud. Desuden er tilstrømningen til studenterklubben Students Only! fortsat, så medlemstallet nu er oppe på og medlemsklubben DIAMANTklubben videreudviklet, som nu tæller medlemmer, bl.a. gennem eksklusive særarrangementer for medlemmerne. 101

104 Udstillinger 11. februar 16. april i Det Nationale Fotomuseum, Søjlesalen Jim Campbell Material Light Det Nationale Fotomuseum åbnede i februar en udstilling med amerikanske Jim Campbell. Udstillingen viste både en række ældre og nye værker på grænsen mellem videokunst og fotografi, højteknologi og sanselighed. Campbells udgangspunkt er teknologisk, men det er ikke i elektronikken, man finder essensen af hans kunst. Han manipulerer og omskaber informationsteknologi og LED-lys til en slags informationsalderens visuelle haiku-digte. Campbell regnes i USA blandt de mest innovative og banebrydende fotografer i begyndelsen af det 21. århundrede. Med undtagelse af enkelte gruppeudstillinger har Campbell aldrig tidligere udstillet i Europa, og udstillingen Material Light var således den første større præsentation af denne enestående kunstner i Danmark. Udstillingen blev produceret i samarbejde med kunstneren og hans galleri Bryce Wolkowitz i New York. 25. februar marts 2012 i Montanasalen Det Største og Det Mindste En udstilling om menneskets plads i universet Det store univers og den mindste partikel. Begge ubegribelige størrelser, som vi ikke kan danne os et fuldstændigt overblik over med det blotte øje. Kun via abstraktioner og modeller kan vi indfange, beskrive og begynde at fornemme deres natur. Og midt NATIONALBIBLIOTEKET Udstillingsplakat 11. februar 16. april i Det Nationale Fotomuseum, Søjlesalen Jim Campbell Material Light Det er magisk, og selv om det ikke er første gang, jeg oplever Jim Campbells leg med min perception, er det stadig overvældende, skrev Torben Sangild i Politiken og gav udstillingen fem hjerter. Udstillingsplakat 25. februar marts 2012 i Montanasalen Det Største og Det Mindste En udstilling om menneskets plads i universet 102

105 NATIONALBIBLIOTEKET mellem disse abstrakte størrelser befinder vi os, mennesket på jorden. I et samspil mellem historiske og nutidige genstande fra samlingerne, forskningsresultater, glober, bøger og billeder viste udstillingen Det Største og Det Mindste en poetisk og sanselig fortælling om menneskets plads i universet midt mellem det største og det mindste. Spørgsmålet om menneskets plads i universet og om hvad det vil sige at være menneske, har rørt og optaget mennesker til alle tider. Et kig op i himlen og ud i rummet bliver næsten uundgåeligt også et kig ind i os selv. Vores evige undren og nysgerrighed efter at begribe og beskrive verdens sammenhæng og vores egen eksistens i den, har gennem årtusinder været en central drivkraft for idéer, tanker og skabertrang, ikke mindst indenfor litteraturen, kunsten og videnskaben. Udstillingen skrev sig ind i rækken af samlingsudstillinger, der med udgangspunkt i et tema er med til at præsentere bredden i Det Kongelige Biblioteks samlinger. Udstillingen viste bl.a. uddrag fra Det Kongelige Biblioteks store samling af himmelglober, historisk naturvidenskabelig litteratur, originalmanuskripter af danske digtere fra det 19. og 20. århundrede, tegneserier og science fiction-litteratur, indlånt forskningsmateriale fra Niels Bohr Instituttet samt foto- og videokunst af Thomas Ruff og Gianni Motti. 5. marts 16. april i Det Nationale Fotomuseum Årets Pressefoto 2010/2011 Det var med stor glæde, at Det Nationale Fotomuseum i samarbejde med Dansk Pressefotografforbund for andet år i træk viste de bedste pressefotografier fra året, der var gået. Pressefotograferne havde med indlevelse fanget alt fra den personlige historie til de store væsentlige begivenheder og i billeder indfanget fantastiske, morsomme og skæve øjeblikke og fortalt kritiske, bevægende og tankevækkende fortællinger fra det foregående år. Et reportagefotografi fra den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i boligområdet Askerød skaffede Martin Lehmann, Politiken, prisen for årets pressefoto. Dommerne begrundede valget af netop det fotografi med at det, udover at være et stærkt øjebliksbillede, indfangede noget essentielt i tiden. Peter Hove Olesen, ligeledes fra Politiken, fik prisen som årets pressefotograf for en serie af fem billeder, der i dommernes øjne var komplet og udviste en evne til at fremstille både aktuelle nyhedsbilleder, portrætter og katastrofebilleder i et nyt billedsprog. Det er billeder, der samtidig viser, at det er en fotograf, der arbejder dybt professionelt og leverer billeder af høj kvalitet uagtet motiv og emne. 13. maj 27. august i Det Nationale Fotomuseum Touching Dreams Helsinki School Vol. 3 Udstillingen præsenterede foto- og videoværker af den seneste generation af studerende fra fotografuddannelsen på Aalto Universitetets School of Art and Design i Helsinki. Selvom der ikke er udprægede fællestræk i tematik eller stil er Helsinkiskolen efterhånden blevet et etableret fællesbegreb, særligt takket være en stor indsats fra Timothy Persons, Director of Professional Studies og lektor sammesteds. Fælles for fotograferne er tilgangen til det at skabe fotografisk kunst. En tilgang som er kendetegnet ved gennemført professionalisme fra idé til færdigt kunstværk og ved en skarp æstetisk sans. Således viste udstillingen 103

106 et bredt spektrum af værker fra billeder, der fremmanede mystiske drømmeverdener over det humoristiske og parodierende til værker skabt i et helt igennem abstrakt og konceptuelt billedsprog. For 250 år siden sendte den danske konge Frederik 5. seks særligt udvalgte personer af sted til det, der dengang blev kaldt Arabia Felix Det Lykkelige Arabien. Ekspeditionens mission var at udforske den ukendte og mystiske arabiske verden og finde svar på en række videnskabelige spørgsmål. I anledningen af 250 års-jubilæet for Den Arabiske Rejse vistes særudstillingen Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse på Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) og Udenrigsministeriet. Udstillingen fortalte om rejsens dramatiske forløb og om Carsten Niebuhrs enestående forskningsindsats. Udstillingen gav en kronologisk oversigt over rejsen og præsenterede eksempler på det materiale naturhistorikeren indsamlede, de manuskripter filologen NATIONALBIBLIOTEKET Udstillingsplakat 13. maj 27. august i Det Nationale Fotomuseum Touching Dreams Helsinki School Vol. 3 Med udstillingen af den internationalt anerkendte og respekterede Helsinkiskoles seneste hold gav Det Kongelige Bibliotek et dansk publikum en enestående mulighed for at opleve de talentfulde fotografimagikere fra Finland. Udstillingen blev produceret i nært samarbejde med Timothy Persons og de deltagende fotografer og blev realiseret med støtte fra Finlands-Instituttet. Udstillingsplakat 9. maj september 2011 i Atriet, Udlånsbroen og Informationssalen 9. maj september 2011 i Atriet, Udlånsbroen og Informationssalen Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse Stor særudstilling i anledning af 250-året for Den Arabiske Rejse Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse Stor særudstilling i anledning af 250-året for Den Arabiske Rejse 104

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

B I B. Årsberetning L I O

B I B. Årsberetning L I O D E T K G L B I B Årsberetning L I O T E K 20 12 årsberetning 2012 KOLOFON Årsberetning 2012 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lisbet Crone Jensen Summary

Læs mere

Håndskriftet C 37 i Kungliga

Håndskriftet C 37 i Kungliga Jyske Lov vender tilbage Håndskriftet Codex holmiensis C 37) udveksles med Sverige 2011 af direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Den 30. marts 2011 blev en historisk dag i dansk kulturhistorie

Læs mere

Å R S B E R E T N I N G

Å R S B E R E T N I N G D E T K G L B I B Å R S B E R E T N I N G L I O T E K 20 13 årsberetning 2013 KOLOFON Årsberetningen 2013 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger Redaktion: Lotte Svenningsen, Joana

Læs mere

Å r s b e r e t n i n g

Å r s b e r e t n i n g D E T K G L B I B Å r s b e r e t n i n g L I O T E K 2008 årsberetning 2008 KOLOFON Årsberetning 2008 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann Summary

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

B I B ÅRSBERETNING L I O

B I B ÅRSBERETNING L I O D E T K G L B I B ÅRSBERETNING L I O T E K årsberetning KOLOFON Forsidemotivet stammer fra Skandinaviens eneste eksemplar af John James Audubons Birds of America. Birds of America er et af de mest spektakulære

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Den 4. februar 2008/ik Referat Bestyrelsesmøde 01-2008 19. januar 2008 Idrættens Hus 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra møde 08-2007 3. Bestyrelsens siden sidst 3.1. Beslutninger

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 En ny særudstilling, Sport & Krop!, et værksted for alle med lyst til

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

TO LANDE, ÉN HISTORIE

TO LANDE, ÉN HISTORIE TO LANDE, ÉN HISTORIE Danmark og Norge fejrer fællesskab og folkestyre Vigtigste fælles begivenheder og events i Begivenheder i Norge Dato Arrangør Begivenheder Kontakoplysninger 13. 15. januar Riksarkivet

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

JAPANISME PÅ DANSK Kunst og design 1870-2010

JAPANISME PÅ DANSK Kunst og design 1870-2010 Kun de, der har et langvarigt og Indgående kendskab til et materiale, er i stand til at forny det. M I R J A M G E L F E R - J Ø R G E N S E N C IT A T F R A B O G E N JAPANISME PÅ DANSK Kunst og design

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september

Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september 2015 Til stede: Morten Refskou og Henrik Nielsen (Svendborg), Peter Nielsen og Ena Nørgaard (Assens), Ellen Drost og Jane Jegind (Odense), Anni

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Ledelsesberetning for 2011

Ledelsesberetning for 2011 Ledelsesberetning for 2011 Formål Fondens formål er at virke til gavn for det danske samfund ved, alt efter fondsbestyrelsens nærmere bestemmelse, a) at støtte kunst og kulturelle formål b) at støtte forskning

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 1 2 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k

Å r s r a p p o r t 2 0 1 2 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Å r s r a p p o r t 2 0 1 2 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Oversigt over tabeller, noter og bilag...3 1. Beretning...4 1.1. Præsentation af virksomheden... 4 1.2. Årets resultater... 5

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

D E T K G L B I B g L I O T E K in n t e r e 20 06 bs r Å

D E T K G L B I B g L I O T E K in n t e r e 20 06 bs r Å D E T K G L Å r s b e r e t n i n g B I B L I O T E K 20 06 årsberetning 2006 541-006 Svanemærket tryksag kolofon Forsidemotivet viser Københavns Universitetsbibliotek Nords bygning, som ligger på hjørnet

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

DEFF Licensers servicedeklaration

DEFF Licensers servicedeklaration DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 13 Mødedato: 06.09.2012 Tidspunkt: Kl. 09.00 17.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e 2009 r s b b e s r e r t n Å in g 2009

D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e 2009 r s b b e s r e r t n Å in g 2009 D E T K G L B I B Å r s b e r e t n i n g L I O T E K 2009 årsberetning 2009 KOLOFON Årsberetning 2009 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann Summary

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay. 1. marts 2013 Statens Kunstråds Musikudvalg Møde nr. 23 Mødedato: 11. marts 2013 Tidspunkt: kl. 10.00 14.00 Sted: Lokale 8, stueetagen REFERAT Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

Nordisk Forum. Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00

Nordisk Forum. Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00 Nordisk Forum Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00 Nordisk Forum for mangfoldighed og værdiskabelse Tre ledende aktører i Norge, Sverige og Danmark

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V) Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 110 Offentligt TALE Arrangement: Åbent samråd om sammensætningen af Det Kongelige Teaters bestyrelse Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: 8. februar 2012

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k

Å r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Å r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Indhold Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1. Præsentation af virksomheden

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 30. september 2009 i Faglig voldgiftssag F.V. 2009.70: Dansk Journalistforbund som mandatar for A (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Danmarks Radio (advokat Malene

Læs mere

2 0 04 sberetning år

2 0 04 sberetning år D E T K G L B I B ÅRSBERETNING L I O T E K 2004 årsberetning 2004 NORDISK MILJØMÆRKNING kolofon FORSIDE: Fakultetsbiblioteket for humaniora skal ligge på det nye Universitetstorv i Ørestaden, og bestå

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen Institutmøde 15. april 2005 Michael Christensen Organisation AC medarbejder NN Institutleder Michael Christensen Sparringsgruppe Claus Holm Jens Lysgaard gruppeledere Uddannelseskoordinatorer Forsknings-

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Lene Offersgaard, Center for Sprogteknologi, NFI, KU leneo@hum.ku.dk KU, 20. april 2015 DIGHUMLAB har tre søjler: Language-based materials and tools Research

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

Kulturkonference 2011

Kulturkonference 2011 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger, folkeoplysningsudvalg samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og indbyder til Kulturkonference 2011 30. september 2. oktober 2011

Læs mere