OM VOLD TIL KLASSE
|
|
- Olivia Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL KLASSE
2 2
3 3 Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent på computeren, kan du klikke på alle understregede ord og komme direkte til siderne. KNYTNÆVEN 10 minutter Målgruppe: klasse. Formål: At aktivere eleverne og få dem til at tænke over grænser og forskellen på en fysisk og en sproglig tilgang til problemløsning. Materialer: Ingen. Beskrivelse: 1. Sæt eleverne sammen to og to. 2. Bed en af eleverne i hvert par om at knytte sin ene hånd hårdt. 3. Fortæl de andre elever, at opgaven går ud på, at de skal få deres makker til at åbne sin hånd, men de må ikke gøre noget, der gør ondt eller virker ubehageligt på deres makker. 4. Stop øvelsen efter ca. et minut. 5. Spørg eleverne, hvad de gjorde for at få deres makker til at åbne sin hånd. De fleste har sikkert forsøgt fysisk at åbne deres makkers hånd. Spørg fx: Hvor mange startede med at spørge deres makker, om han/hun ville åbne sin hånd? Hvordan føltes det for de elever, der holdt deres hånd lukket? Hvorfor mon nogle vælger at bruge fysiske måder at løse problemer på som den første mulighed, når de ofte godt kan løses ved at tale sammen? Hvis eleverne ikke nævner det selv, kan man supplere med en kommentar om, at øvelsen kan vise os, at problemer eller konflikter lettere kan løses, hvis man taler sammen og at vold ikke gør det nemmere at løse et problem tværtimod kan det gøre tingene sværere. Tal med eleverne om, at vold kan være et svært emne at snakke om, men at det er vigtigt at have en forståelse af, hvad vold er, så man også ved, hvornår man skal søge hjælp, og hvad man kan gøre, hvis man selv eller en, man kender, bliver udsat for vold. Eleverne skal vide, at det er de voksnes ansvar at sikre, at børn aldrig udsættes for vold, og at hjælpe de børn, der udsættes for vold.
4 4 BØRNEBREVKASSEN 35 minutter Målgruppe: klasse. Formål: At eleverne sætter ord på egne grænser og reflekterer over, hvordan forskellige situationer med et voldeligt islæt kan håndteres. Materialer: Brevkassespørgsmål inklusiv svar samt computere/tablets. Beskrivelse: 1. Fortæl eleverne om BørneTelefonen, og inviter dem til at gå på opdagelse på portalen bornetelefonen.dk 2. Vis eleverne overskrifterne øverst på siden, som indikerer hvilken form for hjælp, børn kan få netop her. 3. Vis eleverne ikonet Brevkassen 4. Tal med eleverne om, hvad en brevkasse er. 5. Inddel eleverne i grupper med fire - fem i hver. 6. Læs det første brevkassespørgsmål højt. 7. Eleverne får mulighed for at stille opklarende spørgsmål til brevet. 8. Eleverne snakker i deres grupper om hvilken hjælp, de vil anbefale til den, der har skrevet brevet. 9. Efter ca. 10 minutters snak i grupperne, byder grupperne på skift ind med deres forslag til løsning af brevskriverens spørgsmål. Grupperne må gerne komme med flere forslag. 10. Når alle grupperne har givet deres løsningsforslag, samler fagpersonen op på de forskellige forslag, der skrives på tavlen. 11. Klassen taler sig frem til et fælles bud på en løsning på dilemmaet. 12. Til sidst læser fagpersonen BørneTelefonens svar højt. Det er vigtigt, at alle eleverne føler sig hørt, set og imødekommet i deres bud på handling i forhold til brevkassespørgsmålene. Fagpersonen spørger nysgerrigt ind til alle de forslag, eleverne kommer med. Følgende brevkassespørgsmål kan bruges:
5 5 Brevkassen Hej jeg er en pige på 14 år, og jeg kan virkelig ikke li min pap far! - han er rigtig voldlig, og jeg bliver udsat for det. Jeg er så bange for ham, for han kan virkelig være hård imod mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har tit tænkt på, om jeg skal begå selvmord, eller måske bare løbe væk hjemme fra. Min pap far, har kastet min iphone efter mig, og så er min bagskærm ødelagt. Han truer mig, ved at kaste min computer efter mig. Han har slået mig, og spraymalet mit værelse, imens jeg havde en veninde på besøg. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han gør alle de ting. Det her er virkelig svært for mig og fortælle. Det er ikke kun mig han slår, men også min mor. Når han gør det, så sårer det mig utroligt meget, jeg kan ikke lide at se på det. Han bliver sur over ingenting. Han kan blive sur over, hvis man lige kommer til at svare ham igen, eller hvis man ikke lige hører efter, hvad han siger. Jeg vil virkelig gerne have ham væk, eller at han bare lader være med at slå. Min utrolige veninde, er den eneste som ved at min far slår, fordi at hun var der, da han spraymalede mit værelse. Hun har været en virkelig god støtte. Hendes forældre ved det også godt, altså det om min pap far, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få hjælp. Jeg kan intet med min mor, jeg har sagt til hende, hvorfor hun ikke bare går væk fra ham, når han skal behandle mig sådan. Det er, som om hun ikke vil, eller også tør hun ikke gå fra ham. Men jeg har fået nok nu. jeg vil ikke gå rundt og være bange mere. Vil I ikke være søde at give mig noget hjælp, for jeg har desperat brug for det.
6 6 Svar: Kære stærke pige, Mange tak for dit modige og meget alvorlige brev. Jeg kan godt forstå du er meget bange, og at det er rigtig svært at fortælle om. Det er tydeligt, at du samtidig er en stærk og modig pige. For du siger fra, og vil ikke finde dig i volden eller i at skulle være bange. Og selvfølgelig skal du have hjælp! Hans vold og trusler skal stoppes! Din mors kæreste er både fysisk og psykisk meget voldelig overfor dig (og din mor). Han slår, er aggesiv og truende, og han ødelægger dine ting, hvilket både er hærværk og psykisk vold. Det er dyre og vigtige ting han ødelægger, som det er svært for dig at erstatte, hvilket han godt ved. Han ved også, at det er forbudt at slå børn, og at al vold er ulovlig. Det at han kan finde på, at spraymale dit værelse og optræde aggressivt, mens du har en veninde på besøg, viser at han er meget, meget grænseoverskridende. Det sidste var dog held i uheld. For din veninde er heldigvis ligesom dig en klog pige, som trøster og støtter dig. Det at hun ved det, gør det måske også lettere for dig, at tage det næste skridt? For du skal have hjælp fra voksne til at stoppe hans vold, truende og grænseoverskridende adfærd. Kan din venindes forældre hjælpe dig, med at få hjælp udefra? Det er godt, at din venindes forældre ved (lidt om?) hvad der sker hjemme hos dig. Har du tillid til dem? Ville de kunne hjælpe dig, med at få hjælp udefra? Måske kunne du tage dit brev og mit svar med over til din veninde, og så kunne du læse det igen sammen med hendes forældre? Så kunne de måske støtte dig, og hjælpe dig med at få den hjælp udefra, som du SKAL have? Eller måske kender du dem ikke godt nok til at have tillid til dem? Eller måske kan de ikke hjælpe? Ellers er der måske en anden voksen du har tillid til, som kan hjælpe dig med at få hjælp? En lærer? En moster? Andre? Ellers husk, at du altid kan ringe til os på BørneTelefonen tlf Vi kan støtte dig, og hvis du opgiver din anonymitet, vil vi kunne hjælpe dig med at få hjælp udefra. Hvem skal I/du kontakte udefra for at få hjælp? I/du skal underrette kommunens socialforvaltning. Så har de pligt til at hjælpe dig og din familie. De vil f.eks. kunne give jer en kontakt person, der holder øje med din mors kæreste og hans adfærd, og griber ind hvis volden og truslerne fortsætter. De skal også vide hvad volden og truslerne gør ved dig: At du får lyst til at flygte og har tanker om selvmord. Der er mange ting de kan gøre for at hjælpe dig. Hvis din venindes forældre, gerne vil hjælpe dig med at underrette kommunen, men er i tvivl om
7 7 hvordan de skal gøre, kan de ringe til os på ForældreTelefonen tlf Også selvom de ikke er dine forældre. Så kan vi vejlede dem. Du/I kan også ringe til Børns Vilkår på tlf , og bede om at tale med en bisidder. De kan f.eks. underrette kommunen, hvis det er svært selv at gøre det. Bisidderne kan også tale din sag overfor kommunen, så du får den støtte og hjælp du har brug for og ret til. Hvad med din mor? Jeg kan godt forstå, at du ikke kan lide at se din stedfar være voldelig mod din mor. Det er de voksnes ansvar, at børn og unge ikke udsættes for vold eller bliver vidner til vold. Desværre lader det ikke til at din mor har magtet at gøre noget ved det. Jeg tror du har ret i, at hun også er bange for ham. Måske ved hun slet ikke, hvordan hun skal slippe af med ham? Eller måske er det helt andre ting, der holder hende tilbage? Hvis hun vil, kan hun få hjælp til at stoppe hans vold eller bryde med ham, så hans vold kan komme ud af jeres liv. Hun kan f.eks. kontakte os på ForældreTelefonen tlf Hun kan også kontakte LOKK på tlf LOKK har specialiseret sig i at støtte kvinder og børn, der udsættes for vold. Hun vil også kunne kontakte Kommunens Anonyme Familierådgivning, og høre hvordan kommunen kan støtte og hjælpe hende. Din mor kan finde telefonnummeret til den gratis og anonyme rådgivningen på kommunens hjemmeside, eller ved at ringe til kommunens hovednummer. Måske kan hun finde modet til det? Måske ikke? Det er super modigt - og det HELT rigtige du gør, når du skaffer hjælp! Ligesom dig ved jeg ikke, hvorfor din stedfar vælger at opføre sig så fuldstændig forkert. Men selvom han giver dig og din mor skylden, så er hans voldelige og truende adfærd KUN hans ansvar! Og jeg vil understrege, at du ALDRIG er skyld i hans vold eller trusler! Og uanset om du svarer rigtigt, forkert, pænt eller grimt, ikke svarer eller ikke hører ham, så har han ALDRIG ret til at begå vold eller opføre sig som han gør! Hverken overfor dig eller din mor. Måske er det skræmmende, at tænke på, hvad der sker, når du får hjælp udefra? Men du må aldrig blive i tvivl, uanset hvordan din stedfar (eller din mor?) reagerer, for det er det ENESTE rigtige, du kan gøre i den her situation. Selvom han (eller din mor?), måske bliver vrede eller bange, kan du være sikker på, at der vil være folk, der kan passe på dig, så det ikke gør tingene værre for dig. Desværre er du ikke den eneste der oplever det her, og mange tør ikke bede om hjælp. Men det gør du heldigvis! Du har ret til ikke at skulle være bange, til et liv uden vold og trusler, og til ikke at skulle se din mor blive udsat for vold. Når din mor ikke (lige nu) kan tage ansvar for at passe på dig og sig selv, så er det virkelig flot og modigt, at du gør det i stedet for hende. Hun er virkelig heldig, at du tør sige fra! Og når I engang er igennem det her, og volden og truslerne er ude af jeres liv, så er jeg sikker på, at hun vil kunne se hvor fantastisk, modigt og rigtigt du handlede. Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber du bevarer modet og håbet i den næste svære tid. Det er en vigtig opgave du skal i gang med. Heldigvis er du ikke alene. Husk også du altid kan kontakte os, så vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig. De varmeste tanker og allerbedste håb til dig fra BørneTelefonen
8 8 Brevkassen Slået af mine venner Hvad skal jeg gøre for at mine venner ikke slår mig? Jeg gør dem jo ikke noget. Det er dem, der starter. De begynder at kalde mig noget ondt, og så slår de mig, men jeg kan ikke sige det til en voksen p.g.a. at de omringer mig ovre i hjørnet og nogle gang overfalder de mig før jeg går hjem.
9 9 Svar: Tak for dit brev. Det lyder ikke som om, du har det særlig godt. Du trives ikke rigtig, du bliver mobbet og det er ikke i orden! Jeg tror, det er vigtigt, at du får talt med nogen om det her, så du kan få noget hjælp. Jeg tænker, at du bliver nødt til at få talt med en voksen om, hvordan du har det og hvad det er, der foregår, når de andre slår dig. Det er de voksnes ansvar at få stoppet mobningen og volden. Jeg vil komme med nogle forslag til, hvad du kan prøve at gøre, og hvem du muligvis kan snakke med Du skriver, at du ikke kan fortælle det til nogen, fordi mobningen foregår i det skjulte, når ingen ser det, men derfor tænker jeg, at du alligevel nok er nødt til, at fortælle en voksen om det, du oplever. Det er faktisk ret almindeligt at de voksne kan have svært ved at få øje på mobningen, så hvis de skal kunne hjælpe, er det nødvendigt, at de får øjnene op for at klassen ikke fungerer, som den skal. Gad vide, om du har prøvet at sige det til nogen? For jeg tænker, det må være svært for dig at stå med det alene. Du skal vide, at det på ingen måde er i orden, at børn føler sig mobbede, når de går i skole og det gælder selvfølgelig også for dig. Det er din klasselærers ansvar - sammen med de andre voksne - lærere og forældre, at alle, der går i din klasse har det godt. Er der mon en mobbe politik på din skole? Det skal der nemlig være i følge loven og måske vil den være god at tage udgangspunkt i..? Måske har DU en lærer, som du kan tale med? En lærer, som du kan lide, og som du føler dig tryg ved... Hvis ja: Så spørg om ikke I kan finde et tidspunkt, hvor der er ro og tid til, at du kan fortælle om dine oplevelser. Det skal nok ikke foregå i klassen eller i frikvarteret, når de andre elever er tilstede. Mon dine forældre ved, at du har det så skidt i skolen? Og ville det være en mulighed, at bede dem om hjælp? Måske kunne det hjælpe dig, at vise dem dit brev, og mit svar? Nogle gange er det nemmere at tale ud fra det skrevne. Det kan være, dine forældre kan hjælpe dig med at tale med din lærer, så du kan få den hjælp, du har brug for.? Jeg kan godt forstå, at du bliver rigtig ked af det, og jeg håber, at du kan bruge mine forslag. Hvis du har brug for at snakke noget mere om dit problem, før du gør noget, så vil jeg foreslå dig, at ringe til BørneTelefonen på , det er gratis og du kan være anonym. Kærlige hilsner BørneBrevkassen
10 10 Brevkassen Kære brevkasse. Jeg er en helt normal pige på tretten år. Min mor dominerer meget derhjemme og min papfar er let påvirket af autisme. Ellers har jeg ikke rigtigt nogle problemer. Lige siden jeg var omkring de syv år, har min storesøster altid mobbet mig. Det var hver dag, og jeg blev virkelig ked af det. Da jeg blev omkring de elleve år, stoppede det i en periode - og det var jeg glad for, da vi havde haft disse problemer i så lang tid, og vi kunne endelig være normale. Efter noget tid, kom det så tilbage og de sidste to år har det været forfærdeligt. Hver evig eneste dag, har hun fået mig til at græde, hun har givet mig blå mærker og hun sårer mig meget. Hun er fuldstændig kold og meget modbydelig. Vi har så talt sammen i familien, og min mor sagde at det kunne få nogle konsekvenser. Både min mor og min far (de er skilt) er trætte af, at vi skændes så meget. Derfor sagde hun, at vi kunne skiftes til at bo hos vores mor og far (normalt bor vi hos vores mor og besøger nogle gange vores far hver anden weekend). I dag, angreb hun mig så igen og slog, sparkede etc. Jeg er simpelthen så træt af det, og det har stået på i meget, meget lang tid nu. Mine forældre er ligeglade, de har sagt at de ikke gider blande sig mere. Men hvis jeg giver hende igen, og siger noget om hende - så får jeg skældud, jeg får taget alle mine ting, jeg må ikke gå til nogle fritidsaktiviteter mere, etc. Jeg har så sagt til min mor, at jeg tager imod tilbuddet om at flytte. Jeg ved godt, at alle søskende har disse problemer, at vi er teenagere og at vi er lidt skøre for tiden, men jeg kan ikke holde det ud. Men hvad skal jeg gøre? Der går stadig lang tid, før jeg ville få lov til at flytte, og vi vil jo indimellem se hinanden. Jeg har virkelig lyst til at kunne glemme alt om hende, da jeg afskyr hende. Kan I hjælpe mig, med forslag til, hvad jeg kan gøre, hvis hun bliver ved? Det hjælper ikke at være flink, ignorere hende eller noget andet. Hun bliver ved. Venlig hilsen mig. På forhånd; tak.
11 11 Svar: Kære 13-årige pige Jeg kan læse, at du siden du var omkring syv år er blevet mobbet af din storesøster hver dag, at hun ikke gjorde det da du var omkring 11, men at hun de sidste to år har mobbet dig, hun giver dig blå mærker og sårer dig. Det er rigtigt hårdt at være ked af det så tit, og svært når man føler at ens egen søster er kold og modbydelig. Jeg ved ikke, om du har tænkt over hvorfor hun holdt en pause, da du var omkring 11? Var der nogen, der sagde noget til hende eller andet? Hvis du kan komme i tanke om noget, der var med til at ændre det, kan det måske være, at man kan prøve med noget af det igen? Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at hun angriber dig, slår og sparker dig. Det er overhovedet ikke i orden. Du skriver, at dine forældre er ligeglade og har sagt, at de ikke vil blande sig mere, men tror du, at der er andre voksne, du kan tale med, som måske kan hjælpe dig med at fortælle dine forældre, hvor slemt der er for dig? Det er dine forældres ansvar, at dig og din søster har det godt, det er de voksne der skal passe på deres børn. Måske du kunne prøve at skrive et brev til dine forældre? Evt. bare vise dem en kopi af det brev du har sendt herind? Nogen gange er det nemmere at fortælle, hvordan man virkelig har det, når man skriver det ned. Nogen gange er problemer i familien for store til, at familierne selv kan klare den, så måske det er en mulighed for dig at tale med din sundhedsplejerske på skolen om, hvad hun tænker? Hun har kontakt til kommunen, og nogen gange er der behov for, at kommunen kan hjælpe familier til at fungere bedre. Jeg kan godt forstå, at du har sagt ja til at flytte, men som du skriver, vil problemet ikke forsvinde. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du finder nogen, du kan tale med om det. Forældre gør nok det bedste de kan, men for det meste ser de ikke alt det, der sker i en familie. Måske du kunne tale med dine bedsteforældre eller andre fra din familie? Eller en lærer som du rigtig godt kan lide? Alt i alt vil jeg gerne fortælle dig, at jeg ikke mener det er noget, du bør stå med alene. Du skriver, at du har prøvet at ignorere hende, være flink og andet, men det har ikke virket, så derfor tror jeg, det kunne være en rigtig god hjælp for dig, hvis du fandt en voksen, som kunne hjælpe dig. Jeg håber virkelig, at det bliver bedre med dig og din søster, at i får nogle gode aftaler i familien og du ikke skal være så ked af det hele tiden. Såfremt du har brug for nogle flere råd eller andet, er du altid velkommen til at kontakte en voksen på BørneChatten eller BørneTelefonen på Mange kærlige tanker fra BørneBrevkassen
12 ! 12 Fagpersonen kan finde flere og andre brevkassespørgsmål på BørneTelefonens hjemmeside. 13. Fagpersonen runder opgaven af med at snakke med eleverne om, hvad de tænker om de problematikker, der fylder i brevene fra børnene: Hvad kommer I til at tænke på, når I hører brevene læst op? Hvad kommer I til at tænke på, når I hører BørneTelefonens svar? Hvad er I blevet klogere på i denne aktivitet? BODYGUARD 10 minutter Målgruppe: klasse. Formål: At eleverne aktiveres med bevægelse og får mulighed for refleksion og fælles dialog om beskyttelse og tillid. Materialer: Blød skumbold. Beskrivelse: 1. Alle står i en cirkel. Spørg i gruppen, om der er to elever, der kunne tænke sig at stå i midten af cirklen. 2. Når de to elever står i midten af cirklen, så fordel rollerne superstjerne (fx en berømt skuespiller, musiker eller sportsudøver) og bodyguard mellem de to. 3. Forklar gruppen, at legen går ud på at kaste bolden ind og ramme superstjernen, mens bodyguarden forsøger at forhindre, at superstjernen bliver ramt af bolden. Bodyguarden bliver måske ramt af bolden undervejs, og det er ok. OBS.! Mind eleverne om, at de ikke må kaste bolden hårdt. Det er helt frivilligt for eleverne, om de ønsker at stille sig ind i midten af cirklen. 4. Deltagerne skal blive stående i deres cirkel og kan kaste skumbolden rundt til andre i cirklen, som kan forsøge at ramme superstjernen. Imens forsøger bodyguarden at beskytte superstjernen fra at blive ramt. 5. Eleverne er inde i midten af cirklen, indtil superstjernen bliver ramt af bolden, eller til det er to andre elevers tur. Legen fortsætter, indtil alle, der har lyst, har været inde i cirklen. 6. Når legen afsluttes, sætter alle eleverne sig ned i cirklen, og fagpersonen faciliterer en fælles drøftelse af legen. Gode samtaleemner at tage op i forbindelse med legen er: Hvordan føltes det at stå i midten og være superstjernen? Hvordan føltes det at være bodyguard? Hvordan føltes det at være dem, der forsøgte at ramme superstjernen med bolden? Hvordan hænger legen sammen med dagens emne om vold?
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereproyectos@fundacionfana.org
Rejsebrev 1 Studerendes navn: Christian Camilo Nielsen Studienummer: E-mail.: Chri40@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktik Praktik fra til: dd.mm.år: 1/14-2014 6/1-2015 Institutionens navn: Institutionens
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereSalmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697
1. s. i fasten II 14. februar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697 Bøn:
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs merebørns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE
børns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE indhold VELKOMMEN: BØRNSRETTIGHEDER... BESKYTTER DIG MOD MERE END DU TROR SIDE 3 INDEN DU GÅR I GANG MED BOGEN SIDE 4 RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU, ER RETTEN
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 48 / 23% 139 / 66% 18 / 9% 5 / 2% 49 / 23% 117 / 56% 40 / 19% 4 / 2%
Forlad arkivet Tilbage Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 48 / 23% 139 / 66% 18 / 9% 5 / 2% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 7. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereKan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg
Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg Hvordan kan vi tackle udadreagerende adfærd? Hvem skal lære? Fagligheden og
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereI Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:
Læs mereTransskribering af interview med Aya
Transskribering af interview med Aya [00:00:18.04] Interviewer 1: Så vi taler med mennesker, der har været anbragte og hvordan det er at være anbragt og den overgang der er og overgangen til eget liv og
Læs mereBilag 10. Interview med Arda
Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereSpørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse
Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 4) Jeg er god til
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereMobning. Undervisningsmiljøundersøgelse 4.-9. årgang Stige Skole November 2007. Ja, flere gange. Nej. Ja, en enkelt gang.
Undervisningsmiljøundersøgelse 4.-9. årgang Stige Skole November 2007 Mobning Er du inden for de sidste 2 måneder blevet mobbet af nogen fra din egen klasse? Er du inden for de sidste 2 måneder blevet
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 13 Er du glad for din skole? Ja,
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereBILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Fjelstervang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 23 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereguide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereBilag 4 Interview m. Gertrud
1 Bilag 4 Interview m. Gertrud Helene = H Troels = T Gertrud = G H: Sådan der. Så skulle den gerne være i gang. Så lægger vi den der. H: Mon ikke der er passende. Så snakker vi lidt højt jeg snakker i
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereTranskribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereCases. Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Tal ordentligt
Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Cases Forud for undervisningen skal du vælge 2-3 cases, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant.
Læs mereKaninfører i Brøndby Golfklub 2016
Kaninfører i Brøndby Golfklub 2016 Velkommen som kaninfører i Brøndby Golfklub. Med dette kaninførernotat forsøger vi at beskrive kaninførerrollen i Brøndby Golfklub. Kaninførernotatet skal ses som en
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: UVM,4.-7.klasse,Nordenskov skole,2009 7. klasse, 6. klasse, 5. klasse, 4. klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Skolen ved vandet' 2008 Tbn M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste Ikke
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Ikke viste hold: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5e, 6a, 6b, 6c, 7a, 7b, 8a, 8b M, K 5f, 8c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b, Sp 2, Sp 3, Sp 4 M, K Ikke viste hold: Sp 1, Sp 5 Resultater i antal
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008/2009 Ældste afdeling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja,
Læs mereJakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger
Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 JM/HB M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereINDBLIK I BRUGERBEHOV
INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra
Læs mereJa, meget glad. 4. 4. 6. 6. 8. 8. I alt I alt. 6 11 6 7 5 2 17 20 skole? 17 13 7. Ja, dem alle sammen
Skolen på Duevej P D i alt 4. klasse 30 41 71 6. klasse 27 25 52 8. klasse 24 17 41 I alt 81 83 164 Generel tilfredshed Ja, meget glad Er du glad for din 6 11 6 7 5 2 17 20 skole? 17 13 7 37 Ja, dem alle
Læs mereDAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK
DUKKETEATER I M499 DAVID OG JONATAN Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 18,1-4; 23,14-18; 24,1-25 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Kappe og evt. sværd, bue, bælte, Mørkt gardin = hule
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene til eleverne printes.
Side 1 af 2 3.4 GRÆNSER OG OVERGREB Cases MÅL At eleverne har viden om rettigheder og lovgivning i relation til vold og overgreb af seksuel karakter. At eleverne kan diskutere konkrete handlemuligheder
Læs mere1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK
1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK Beskrivelse Eleverne stiller sig foran underviseren. Underviseren læser en opgave højt fra arbejdsarket. Når opgaven er læst op, skal eleverne løse opgaven ved at samarbejde
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring
Læs mere18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11
Du skal elske Herren din Gud, siger Jesus. Det er det første og største bud. Men et andet bud står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvad betyder det, at man skal elske andre lige
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag 3 Fokusgruppeinterview A
Bilag 3 Fokusgruppeinterview A 21. april 2016 Interviewer (I) Projektmedarbejder 1 (P1) Projektmedarbejder 2 (P2) Projektmedarbejder 3 (P3) Interviewer præsenterer dagsordenen for interviewet og case om
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereOp i røven. Finn Janning
Op i røven Finn Janning Gert: Jeg har ikke haft rigtig sex i mere end to måneder. Psykologen: Er det ikke lidt diskriminerende at sige rigtig sex? Hvad er rigtig sex? Taler vi stillinger, køn, alder, ja,
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereForbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen
Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din
Læs mereRøde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1
Røde Kors 1 Præsentation Mit navn er: Alder: Frants Christensen 51 år Min familie Baggrund: socialpædagog familieterapeut leder udd. konsulent udd. ART træner 2 Leder af Dagbehandlingsskolen Kejserdal
Læs mereGurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet.
1 Væslen Gurli For længe længe siden, måske er det 100 år, var der i en tunnelmørk granskov en brændestabel. Sådan en stabel, hvor skovhuggerne lægger det træ, de fælder. Sådan nogle er der mange af i
Læs mereBilag 1 - Interview med Marie 20/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M
Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M I1: Du optager nu? I2: Ja I1: Ja, stærkt I2: Jeg ved ikke om vi skal vise starte med at vise videoen eller om
Læs mere1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål
12 GUD ER - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 5 12 Gud er Introduktion til denne Lovsangsaften Denne aften handler om at ære Gud for, at han er meget mere end vi kan fatte Det handler om at prise
Læs mereSamtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin
Samtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin Mål: Det selvreflekterende barn (at kunne tænke over sig selv) At barnet udvikler muligheder til at kunne vurdere
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mere