Kvalitets- og udviklingsrapport. Enghavegård Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitets- og udviklingsrapport. Enghavegård Skole"

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport Enghavegård Skole

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FAGLIGHED SKOLELEDERENS VURDERING... 3 Folkeskolens afgangsprøver... 3 Nationale test... 3 Generelle bemærkninger... 3 Konklusion KOMMUNENS VURDERING STATUS UDFORDRINGER ALSIDIGHED STATUS UDFORDRINGER FÆLLESSKAB STATUS UDFORDRINGER INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND INTEGRATION OG DANSK SOM ANDETSPROG ELEVERNES INDDRAGELSE OG UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN ELEVPLANER OG SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE ELEVFRAVÆR LÆRING, METODE OG EVALUERING PÆDAGOGISK PRAKSIS - STATUS UDFORDRINGER UDVIKLINGSPROJEKT OG LOKALE FOKUSPUNKTER UDVIKLINGSPROJEKT SKOLENS EGNE FOKUSOMRÅDER TALMATERIALE...13

3 1. Indledning Afsnittene 1-4 omhandler kvalitetsrapporternes opbygning og de metoder, som anvendes. Disse afsnit kan læses i rapporten for det samlede skolevæsen. Faglighed 5.1 Skolelederens vurdering Folkeskolens afgangsprøver Vi er generelt tilfredse med det niveau, der er for karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver set over en årrække. Vi er glade for, at vores elever, i halvdelen af de 14 fag som de afslutter, når et gennemsnit over 7. Det mener vi er tilfredsstillende. I skoleåret er karaktergennemsnittet som forventet med det kendskab vi har til klasserne. Særligt i den ene klasse, er der fra 8. til 9. klasse sket en ændring i elevsammensætningen. En stor gruppe af de elever, der har gået på skolen fra børnehaveklassen forlod os til fordel for efterskoler. En del nye elever er kommet til. Skal vi se på vores muligheder for udvikling, vil vi fortsat have fokus på "matematik, problemregning". Med et gennemsnit på 5,43 i "matematik, problemregning" er vi ikke tilfredse. Vi vil også fortsat se på, om vores elever klarer sig generelt dårligere end andre elever i landet til disse prøver, eller om prøven generelt er svær. Nationale test I de nationale test ligger vores klasser pænt på middel og over middel. Det er vi generelt tilfredse med. Vi ved, at der i mange klasser er stor spredning, og dette er den faglige udfordring, vi har. Vi har fokus på både at udfordre de fagligt stærke elever og tage hånd om de elever, der har brug for en særlig indsats. Generelle bemærkninger Arbejdet med skolens faglige niveau: Vi har altid fokus på elevernes faglige udvikling. Det gør vi blandt andet ved at - arbejde i fagteam - klasseteamene har punkter i deres udviklingsplaner, der handler om fagligt fokus - lærerne arbejder med forskellige faglige test - der er portfolio eller reflektionsbreve i alle klasser i udskolingen. I skoleåret skal alle skolens lærerteam arbejde med læringsmål, med ekstern konsulent, ud fra tankerne om styrkebaseret læring. Vi ser en udvikling i og har fokus på, at faglærere på samme trin arbejder sammen om årsplaner, holddeling og værksteder for at videreudvikle skolens faglighed på de forskellige trin og i de forskellige afdelinger. Konklusion Vi er generelt tilfredse med det niveau skolen har, set over en årrække. Dette gælder for karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver og for resultaterne ved de nationale test. Vi håber, at vi, ved vores fokus på læringsmål og styrkebaseret læring, når endnu bedre faglige resultater for skolens elever. 5.2 Kommunens vurdering Enghavegård Skole er en skole som gennem flere år har fået markant flere elever fra de nybyggede boliger omkring skolen. Resultaterne i de nationale test set over årene holder sig på et tilfredsstillende niveau.

4 Ser man på afgangsprøverne er gennemsnittet for de obligatoriske fag i årene , er gennemsnittet henholdsvis 6,6 6,7 7,5, hvilket betyder at gennemsnittet går fra at ligge lidt over landsgennemsnittet til at ligge klart over landsgennemsnittet i Karaktererne for afgangsprøverne i 2011 er af Undervisningsministeriet sat ind i en socioøkonomisk referenceramme. Enghavegård Skoles resultater ligger som forventet i denne sammenhæng. Generelt ses en tendens til at eleverne klarer sig markant bedre ved de mundtlige prøver. Enghavegård Skole arbejder med et systematiseringsprojekt, som skal klargøre for lærere og ledelse, hvad god undervisning er. Desuden arbejder skolen med det skolepolitiske projekt Læring og IT. Disse to udviklingsprojekter samt skolens fokus på undervisningsdifferentiering og inklusion vil være med til at udvikle elevernes faglige kompetencer. Lærerne på Enghavegård Skole har alle linjefag eller tilsvarende kompetence i de fag, de underviser i, men skolen skal stadig være opmærksom på kompetenceudviklingen i matematik, især i den skriftlige del. Samlet set vurderer Skoleafdelingen at Enghavegård Skole arbejder tilfredsstillende med at sikre elevernes faglige udvikling. 5.3 Status Skolen har også de sidste to år været optaget af arbejdet med elevernes faglige udvikling. Vi har en løbende udvikling af skolens fagteam, hvor vi de sidste to år har haft fokus på naturfag, samfundsfag, historie, kristendom, idræt og sprog. Skolen har brugt naturfagsteamets måde at arbejde på som eksemplarisk princip. Det kan for eksempel ske ved fælles inspirationsdage for lærere og fælles fordybelsesdage for skolens børn. Skolens naturfagsvejledere er inde over alle årsplaner. For ikke at glemme de to store hovedfag dansk og matematik, skal alle årgangsteam holde fokus på de to områder. Skolens vejledere inden for læsning og matematik har haft kontakt til de enkelte årgangsteam. Det er nu på skolen en naturlig ting, at et trins lærere skriver deres års- og udviklingsplaner sammen. Det betyder høj fælles planlægning af undervisningsforløb og en stor videndeling i fagene. I skolens "Læring og IT"-projekt har alle skolens lærere været på kursus i Interaktive Whiteboard (som alle klasselokaler har) i henholdsvis dansk og matematik. Der er desuden brugt mange ressourcer på indkøb af computere, IWB er og andet it-udstyr. Der er investeret i nye undervisningsmaterialer, blandt andet e-bøger og i-bøger. I forhold til lærernes faglige udvikling har det helt store projekt været "Læring og IT". Flere lærermøder har været organiseret som workshops på forskellige niveauer, for at gøre det muligt for den enkelte lærer at udvikle sig på sit niveau. Vi har arbejdet med superbrugere i matematik, dansk og sprog og har i løbet af året etableret superbrugere i hvert årgangsteam. På elevniveau arbejder vi også med superbrugere og mediepatrulje. Skolens ottende klassetrin har et særligt ipad-projekt. Målet med vores særlige fokus på it er udvikling af elevernes faglige niveau. Skolens klassetrin har fokus på holddeling. Det er et princip i skolens skemalægning, at et trins timer i dansk, matematik og andre fag så vidt muligt lægges parallelt, så der er mulighed for holddeling klasserne imellem. Skolen gør brug af organiseringsformer og metoder som Cooperative Learning, værkstedsarbejde og projektarbejde for at tilgodese mange måder at lære på og undervisningsdifferentiere. På mellemtrinnet har læsning i fagene været et fælles tema for alle afdelingens lærere og er implementeret som en del af undervisningen i alle fag. Denne måde at arbejde på er tænkt som en rød tråd, der fra næste skoleår føres videre til udskolingen. Gennem et par år er der på mellemtrinnet blevet arbejdet med en "krea-ordning" - en særlig tankegang omkring de praktisk/musiske fag - som understøttende for projektarbejder. I udskolingen har vi fra august 2012 indført en valgfagsordning i de praktisk/musiske fag. Første elevevaluering viser, at det er en stor succes. I kvalitetsrapporten fra har skolen skrevet, at vi vil have fokus på det faglige niveau i matematik. Ved afgangsprøven i 2012 havde eleverne et gennemsnit i problemregning på 6,77 og i færdighedsregning et gennemsnit på 7,09. I forhold til skolens egen udvikling i de fem år er der sket en generel forbedring. Sammenholdt med landsgennemsnittet for samme år ligger skolen lidt over middel. Vi er glade for udviklingen og holder fortsat fokus på området. Skolens matematikvejleder vil næste år i fagteamet, sammen med skolens matematiklærere, arbejde med den videre udvikling.

5 Under punkt 9.1 "Skolens udviklingsprojekt", er desuden beskrevet, hvordan skolen har fagligt fokus i vores systematiserings- og udviklingsprojekt. 5.4 Udfordringer Skolens udfordringer i arbejdet med udvikling af elevernes faglige niveau er inden for to hovedområder: A: Undervisningsdifferentiering B: Viden om god undervisning Ad A: Undervisningsdifferentiering er et løbende udviklingspunkt, som vedvarende udfordrer både nye og erfarne lærere. Det er en meget stor opgave at tilrettelægge en undervisning, der skal tilgodese elever i en klasse og deres meget forskellige behov. Arbejdet med inklusion de sidste år har ikke gjort denne opgave mindre. Skolen skal fortsat have fokus på holddeling og parallellægning af fag på et trin. Det er en udfordring, såvel skemateknisk som lokalemæssigt, på den store skole (mellemtrin og udskoling). Skolen vil også fortsat udvikle den fælles faglige forberedelse, som mange lærere allerede har, for at højne det faglige niveau af undervisningen til gavn for den enkelte elev. Skolen vil mere systematisk arbejde med, at et team af lærere på tværs af årgangstrinnene bliver superbrugere i henholdsvis Cooperative Learning, værkstedsarbejde, projektarbejde og røre/gøre-aktiviteter, således at det bliver måder at arbejde på, på alle trin. Superbrugerne skal sørge for, at det bliver en del af årsplanlægningen, og være dem, der går forrest, når der arbejdes indenfor området på trinnene eller i afdelingen. Målet er at blive endnu bedre til at mestre mange måder at lære på. Ad B: Skolen har i skoleåret igangsat et systematiserings- og udviklingsprojekt for at indsamle viden om den undervisning, der sker på skolen. Se projektbeskrivelse under punkt 9.2 Skolens egne fokusområder. 6 Alsidighed 6.1 Status På Enghavegård Skole vægter vi elevernes alsidige, sociale, sundhedsmæssige og personlige udvikling og trivsel meget højt. Vi har vedvarende fokus på at skolen er for alle. Der er i klassetrinnenes udviklingsplaner altid et fokusområde, der omhandler dette område. Eksempler fra udviklingsplanerne er: Indskoling: Klasseledelse og sociale spilleregler, girafsprog, makkerarbejde, Børneskab, det gode frikvarter, sprog og ansvar. Alle klasser i indskolingen har en trivselsplan. Mellemtrin: Klasseledelse, konfliktmægling, konflikthåndtering, drenge/pigedage, samvær på tværs af klasserne, forståelse for hinandens forskellighed, samarbejde i klasserne, ansvarlighed og medansvar for egen læring. De fleste klasser har en trivselsplan, resten af klasserne har fokuspunkt i udviklingsplanen. Udskoling: For udskolingen har der de sidste tre år været en fælles overskrift "Medborgerskab". Under denne overskrift arbejder udskolingens klasser med forskellige temaer. Det kan være ansvar, samarbejde og rummelighed, elevteam, elevsamtaler, drenge/pigemøder, mobning og sociale medier, skolens sukkerpolitik samt generel og konsekvent styrkelse af klassernes trivsel. Der bliver også skabt udsyn til resten af verden gennem kurser i Ungdomsbyen og besøg ud af skolen. Alle klassetrin holder fortsat klassemøder efter Helle Højbys bøger om forebyggende mobning. Det helt store fælles punkt inden for denne overskrift er: "Fagene i bevægelse". Børn, der er sunde og aktive, lærer bedre, derfor er der fortsat, for andet år i træk, fokus på bevægelse i fagene på alle trin. Eksempler fra klassers udviklingsplaner er: Morgenløb, vi løber Danmark rundt, udepauser, legende værksteder i matematik, alle cykler til skole, læs og løb, brug af skolegårdens fysiske læringssteder, Djeeo, fokus på sammenhæng mellem fysisk og psykisk velvære, running dictation og Laufdiktat. SFO: Der afholdes børnesamtaler med alle børn i hver klasse sammen med deres primærpædagog. Der er hver dag overlevering i hver klasse, når skoletiden slutter. Der arbejdes med venskaber, tydelig klasseledelse, individuelle samtaler samt fokus på, at børnene får bevæget sig, meldt sig til sportsstævner med videre. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene.

6 Se i øvrigt stk. 7.1, 7.3 om Fællesskab og 8.1, 8.2 om Læring, metode og evaluering. 6.2 Udfordringer Den største udfordring inden for dette område er fortsat at lykkes i at skabe en skole for alle. Hvordan skaber man de bedste muligheder for det enkelte barn, i en skole og i en klasse med meget stor forskellighed? Når indskolingen skriver om sin udfordring, er inklusion nævnt som fokuspunkt nummer et. Der er mange børn, der er voldsomt udfordret. Vi har i Gyngemose Park et helt nyt og stort boligkompleks med mange nye familier. De skal modtages godt. Det er en hel bydel, der skal skabe sin kultur, hvor skolen har en vigtig rolle. Vi sætter mange ressourcer af til at modtage de familier godt og afventer en ny skolereform og de muligheder, der ligger deri. Skolen vil fortsat have fokus på mere bevægelse i fagene. Mellemtrinnet vil fortsat have fokus på arrangementer og aktiviteter på tværs af klasserne. Konflikthåndtering er også et tema. I udskolingen er udfordringen fortsat at have forældrene på banen som medspillere. Der er også fortsat fokus på modenhed og ansvarlighed samt på fællesskab og klassekultur. SFO: Næste år vil der komme et nyt tiltag hvor to pædagoger bliver tovholdere på det gode frikvarter. Målet er, at skabe systematisk viden om frikvarterer og kvalificere disse. Et andet tiltag er, at en pædagog vil starte et forløb målrettet børns vrede. Vi har mange børn, som er stærkt udfordret, og det kræver en særlig specialpædagogisk indsats. 7 Fællesskab 7.1 Status Der er mange fælles træk i dette punkt "Fællesskab" og punktet "Alsidighed". Derfor kan man med fordel læse disse to afsnit sammen. Under dette punkt kan vi fremhæve: Klassemøder på alle trin, fokus på demokrati i et lille elevråd, et elevråd for mellemtrinnet og et elevråd for udskolingen. På alle trin arbejdes der med respekt for forskellighed og fællesskab på forskellige måder i den enkelte klasse og på tværs af klasserne. På mellemtrinnet og i udskolingen er der også fokus på fællesskaber mellem drenge og mellem piger. Vi har på skolen to årgange, der arbejder med elevteam. Elevteam er blevet præsenteret for alle lærere på et fællesmøde. Vi vil følge og udvikle den måde at arbejde på, så det breder sig til flere klassetrin. Et elevteam er en gruppe på fire elever, der er en fast arbejdsgruppe på tværs af fag. Teamet diskuterer, hjælper hinanden, samler papirer ind til eventuelt fraværende gruppemedlemmer og giver respons på skriftlige arbejder. Samarbejdet i teamet vurderes jævnligt og hvert team skriver referat, der fremlægges i klassens tid. Man kan her få gode løsningsforslag, hvis et team har problemer. Der holdes desuden teamsamtale med læreren. En repræsentant for gruppen mødes et par gange om året med klassens kontaktforældre og klasselærere for at planlægge årets aktiviteter for klassen. På mellemtrinnet og i udskolingen foregår en meget stor del af kommunikationen med elever om træning og planlægning af skolearbejdet på Intra. SFO: I år har der været fokus på at skabe fællesskab og samarbejde gennem bevægelse. Der har været klasser på skift i planlagte forløb i Gyngemosehallen. Der har været særligt fokus på en gang om ugen at lave fælles lege for de nye børnehaveklasser. Der har været afholdt Fair play cup i fodbold for at lære børnene sociale spilleregler i boldspil samt fodboldskole. Der har været arrangeret Wellness-dage for vores 3. klasser. 2. og 3. klasserne har skullet samarbejde omkring at lave film på video, hvor de selv er skuespillere. Der har været afholdt Scenen er din, hvor grupper af børn fra klasse skal samarbejde, konfliktmægle og til slut fremvise det, de har trænet sammen.

7 7.2 Udfordringer At skabe fællesskaber har høj prioritering i alt det arbejde, der foregår på skolen. Vi ser det som omdrejningspunktet for trivsel, både på børne- og voksenniveau. Vi vil derfor fortsat have fokus på: - En skole - to fysiske huse - Inklusion: Se punkt 7.3 om Inklusion og specialpædagogisk bistand - Elevteam: Se punkt 7.1 om Status for fællesskab - Udvikling af velfungerende elevråd i skolens tre afdelinger som dette år har fået en god start 7.3 Inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusion indgår også i punkterne "Alsidighed" og "Fællesskab". Generelt lykkes det for skolen, at teamet tager opgaven med inklusion på sig. Klassetrinnenes lærere er blevet meget opmærksomme på at tænke på tværs af klasser, når der skal findes løsninger på udfordringer i forhold til børn i vanskeligheder. Når der er særlige uger på skolen, er afdelingerne gode til at tænke udvikling for alle skolens børn således, at der både tænkes i opgaver og personalekompetencer. På hele skolen er vi gode til fleksibelt at flytte ressourcer rundt mellem afdelinger, således at ressourcerne bruges, hvor der er størst behov. Lærere og pædagoger er meget dygtige til at tænke og agere i forhold til, at de børn, vi har på Enghavegård Skole, hører til her. Vi ved også, hvornår vi ikke lykkes med en opgave, og reagerer på dette. I dette afsnit vil vi særligt sætte fokus på de nye tiltag, der har været på skolen det sidste år. I arbejdet med socialpædagogisk bistand arbejder vi ud fra den viden, der er om, at indsatser skal være i korte og intensive perioder i almenskolen. Vi har et velfungerende specialteam, hvor lærerne føler sig hjulpet. Vi kender den hjælp, der er i kommunen, og bruger de ressourcer, der er. Vi har stort fokus på skole-hjem-samarbejdet, og den betydning forældre har, for at deres børn lykkes i skolen, samt betydningen af skolens fællesskaber. Vores familieklasse er meget søgt, og det har derfor været nødvendigt at udvide med en dag mere til nu to dage om ugen, specielt til børn og forældre i indskolingen og på Læseskolen. Vi har løbende fokus på at udvikle familieklassens rolle på skolen. Det er for eksempel i forhold til at følge op på et forløb og på inddragelse af klasselærere og klassekammerater i arbejdet. Se også artikel om vores familieklasse fra den 30. marts 2013 i "Information" Hjerterummet i indskolingshuset er et sted, hvor man som barn kan få en aftalt pause i løbet af skoledagen. Der er i Hjerterummet ro til faglig fordybelse, rum for samtale og rum for forløb i forhold til at arbejde med sociale kompetencer. Der skal være en anerkendende tilgang, og det skal være et rart sted at være. Det er også et sted, hvor man kan starte sin dag med guidning for dagen og et sted, hvor børn bliver afleveret af forældre som en rolig start på dagen. Dagene i hjerterummet skal ligne hinanden, så barnet kender rutinerne og mulighederne. Hjerterummet foregår i et tæt samarbejde mellem børnenes lærere og forældre. Der bliver udarbejdet en handleplan for barnet for et 8 ugers forløb. Vi har en meget dygtig lærer- og pædagoggruppe, som løser opgaven godt. Vi har mange lærere, som har specialpædagogiske kompetencer. Når vi arbejder med kompetenceudvikling, arbejder vi altid i store fællesskaber. Det kan være hele personalegruppen, afdelinger eller team. SFO: Der er lavet forskellige tiltag for at kunne inkludere alle børn. Der er oprettet to grupper af børn, som hver uge deltager i en café, hvor der arbejdes med sorg og krise. Dette varetages af to pædagoger med særlig viden indenfor området og sker i tæt samarbejde med forældrene. Vores afdelingsleder har en uddannelse som Livspilot og kontakter for eksempel også forældre, der er meget syge, for at skabe forståelse og tryghed for barnet og dets familie. Et team af pædagoger arbejder omkring SFO ens Hjerterum. Der arbejdes målrettet på at få børn ind i fællesskaber og skabe nye venskaber, interesser og tryghed. En af vores pædagoger fra "hjerterumsteamet" er uddannet SE-vejleder og arbejder individuelt med forskellige børn fra alle indskolingsklasser. Det foregår i et samarbejde med lærere og forældre. Der er ugentlige samtaler med børnene ud fra et anerkendende perspektiv. Ovenstående tiltag er lykkes særligt godt. Vores udfordring er de mange nye børn, som kommer til hver måned. (Nyt byggeri ved Gyngemose Parkvej.) Vi vil i løbet af næste skoleår samle nye børn, i en gruppe, til samtale om, hvordan vi kan hjælpe dem bedst muligt til en god skolestart. Der er også planlagt events på vores månedskalender med to pædagoger, som vil bruge inspiration fra hospitalsklovne. Det har de omskrevet til at kunne fungere i SFO, som en anden - sjov - måde at skabe tryghed og kontakt til nye børn. Nye børn har også typisk en indkøringsperiode i vores hjerterum.

8 7.4 Integration og Dansk som andetsprog DSA-undervisningen planlægges i samarbejde mellem dansklæreren, andre faglærere og DSA-læreren, der varetager den supplerende undervisning for den tosprogede elev. Der tages udgangspunkt i årsplanen for klassen, omkring emner og faglige forløb således, at DSA-undervisningen lægger sig parallelt op ad den fælles klasseundervisning. På den måde kan der arbejdes med for-forståelsen af de forskellige forløb i løbet af skoleåret. DSA undervisning i tilknytning til den fælles klasseundervisning foregår inde i klassen. Omfanget af DSA-undervisningen afhænger af elevens behov. Her tages der udgangspunkt i en sprogtest. Omfanget af DSA-undervisningen kan veksle imellem flere timer i kortere forløb eller enkeltstående timer over længere tid. Vi har taget den frivillige nationale test i DSA for de tosprogede elever fra 4.-8.klasse, som har fået, får og/eller skal have DSA-undervisning i skoleåret Der har i indskolingen været kursus i DSA for alle lærere, dette tænker vi videreført til mellemtrinnet i skoleåret Der sker løbende et samarbejde mellem DSA-koordinatorerne og skolens læsevejledere omkring læsning i fagene. I skoleåret vil der ligeledes blive en DSA lektiecafe for mellemtrins- og udskolingselever. 7.5 Elevernes inddragelse og udbytte af undervisningen Skolen har i skoleåret ændret arbejdet i elevrådet til nu at foregå i tre afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) med stor tilfredshed. I indskolingen hedder elevrådet nu "Børneskabet". Vi sætter fokus på venskab, kendskab og fællesskab, derfor "Børneskabet". Der vælges et barn fra hver klasse, og gerne en suppleant. En god repræsentant kender til de ting, der er vanskelige i det frie rum. Men skal kunne formulere sig og have lyst til at deltage aktivt og være med til at skabe ideer. Børnene skal være med til at gøre indskolingshuset til et rart sted at være. Mellemtrin og udskoling: De to grupper af elevrådet har både samarbejdet og være opdelt. Fra skoleårets start har alle eleverne være på kursus i elevrådsarbejde i Ungdomsbyen i Rødovre som en fælles start. Fra det store elevråd er der i år også valgt repræsentanter til det genetablerede fælleselevråd i kommunen. Emner og temaer har været indretning af nyt fælles elevrum, medborgerskab, den gode pause med mere. Elevernes medinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse og løbende evaluering af udbyttet af undervisningen sker ved: - Elevteam - Se afsnit 7.1 Status - Klassemøder på alle trin efter Helle Højbys bog om forebyggelse af mobning - Elevsamtaler - Børnemøder på SFO - De store elever skriver refleksionsbreve i forbindelse med elevplanerne. I disse breve kommer de med forslag til undervisningens organisering og indhold. Se i øvrigt punkt 7.1 og Fællesskab, status og udfordringer. 7.6 Elevplaner og skole-hjem-samarbejde Skole-hjem-samarbejdet er udførligt beskrevet i skolens udviklingsplan, som findes på skolens hjemmeside under "Om skolen". Derudover har skolen de sidste år arbejdet på at skabe og beskrive en rød tråd i skole-hjem-samarbejdet. Beskrivelsen ligger færdig sommer Eksempler på tiltag er udvikling af rød tråd i elevplansudformningen og skoleledelsens deltagelse på årets første forældremøde i bh-klasse, i 1.klasse, i 4.klasse og i 7.klasse - altså ved overgange fra en afdeling til en ny. Det handler om samarbejde, forventninger og forældreroller. 7.7 Elevfravær Skolen har et samlet elevfravær på 5,5 %. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor den lå på 4,8 %. Dette er en negativ udvikling, som vi vil have fokus på. I enkelte klasser har vi elever med et uacceptabelt højt fravær. Der er i forhold til disse elever løbende netværksmøder. Familie og rådgivning er med i det samarbejde, der er omkring disse elever. Skolen registrerer hvert år det antal elever, der tager på ferie uden for skoleferier. I forhold til sidste år, hvor fraværet var 13,12 %, er det sket et lille fald til 12,87 %. Vi håber at denne tendens holder.

9 8 Læring, metode og evaluering 8.1 Pædagogisk praksis - status Der er på skolen over de seneste år sket en udvikling i graden af fælles faglig forberedelse i klassetrinsteamene. Det ser vi som en kvalificering af undervisningen. Den fælles forberedelse giver mangfoldighed i metodevalg og skærper opmærksomheden på holddeling klasserne imellem. Alle klassetrin har løbende fokus på klasseledelse, og det er noget, skolens ledelse spørger til ved personale- og teamudviklingssamtaler. Alle skolens klassetrin mødes til teammøder hver uge. Det er møder, der er skemalagt. Skolens team arbejder på et højt niveau i forhold til internt samarbejde og pædagogiske og didaktiske diskussioner. I planlægningsfasen er der meget fokus på sammensætningen af team. I løbet af skoleåret ved teamsamtaler og ved PUS-samtaler har ledelsen stor opmærksomhed på teamsamarbejdet. Hvis et team er kørt fast, tilbydes supervision og flere samtaler med ledelsen. Alle team arbejder med: - Fælles børn og fælles ansvar - Cooperative Learning, værkstedarbejde og røre/gøre-aktiviteter. Der er i det hele taget fokus på at skabe dynamiske undervisningsforløb - Ugeplaner til elever og forældre - Klassemøder - Udviklingsplaner, hvor der både er fagligt og socialt fokus. Der er hvert år midtvejsstatus og evaluering af udviklingsplanerne - Alle lærere deltager i fagteamsamarbejde. Vi har de sidste par år haft fokus på udvalgte fag i skolen, se desuden punkt 5.3 om Faglighed, status. Det er tydeligt for os, at det, vi giver opmærksomhed, vokser. Vi giver god undervisning opmærksomhed, og det er vi på vej til at videreudvikle. Se beskrivelsen punkt 9.2 Skolens egne fokusområder, hvor skolens systematiserings- og udviklingsprojekt beskrives. Det er et projekt, der har fokus på den gode undervisning. SFO: På ugentlige personalemøder bliver der målrettet arbejdet med faglig sparring på klassetrinnet for pædagogerne. Målet er, at opkvalificere planlægning af arbejdet med børnenes sociale kompetencer i skole og SFO. Derudover tænkes i holddeling med forskellige temaer på hele klassetrinnet, og på at pædagogerne suverænt har selvstændige projekter på trinnet med klare mål for arbejdet, samt styrket klasseledelse. Hver klasse har afholdt konference og gennemgået samtlige børn på hvert klassetrin. På personalemøder har særlige fokusområder og handleplaner været fremlagt. Fokus: Fælles børn fælles ansvar. 8.2 Udfordringer Skolens udfordringer er inklusion, undervisningsdifferentiering og viden om den gode undervisning. Vi vil fortsat have fokus på fælles forberedelse, det tror vi, er vejen frem i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis, herunder klasseledelse, undervisningsdifferentiering og udvikling af læringsmiljøer. Ved fælles forberedelse får klassetrinnenes lærere og pædagoger mulighed for at bruge hinandens kompetencer bedre. Det øger ligeledes samarbejdet om hele trinnets børnegruppe - fælles børn, fælles ansvar. Vi vil arbejde videre, år to, med skolens systematiserings- og udviklingsprojekt. I fagteam skal lærere i matematik og dansk udvikle effektive principper for god undervisning. På lærermøder skal lærere i team på tværs af klassetrinsteam og afdelinger udvikle skolens brug af Cooperative Learning, værksteder, projektarbejde og røre/gøre aktiviteter. Skolens væsentligste udfordring inden for arbejdet med fællesskaber, se punkt 7.1. SFO: Vores udfordring er, at vi er et stort fælles hus, som er bygget over flere år i etaper og ikke delt op i afdelinger. Alle 300 børn færdes på hele området, og pædagogerne samarbejder alle omkring fælles børn fælles ansvar. Vi har i skoleåret fået udbygget vores indskolingshus, så der er flere lokaler og derfor mere indretning og pædagogik, der skal tænkes over. SFO har arbejdet med pædagogisk indretning og klasseledelse. Det har vi gennem vores SFO-systematik-projekt, som er tre refleksionsgrupper, nedsat ud fra pædagogernes kompetenceområder inden for inkluderende læringsmiljøer,

10 sundhed og bevægelse, it og læring. Fokusområderne er udvalgt efter lokalt udviklingsområde samt skolepolitiske mål. Vi har haft særligt fokus på det pædagogiske miljø, klasseledelse og indretning af vores Legoby og vores hjerterum, som har fungeret et par år. Vi kan se, at der i de lokaler inkluderes mange børn på forskellige klassetrin. Der er forudsigelighed og tryghed samt en interesse for rigtig mange børn i disse rum. I vores planlagte pædagogiske refleksionforløb er vi blevet mere bevidste om vores pædagogik og har derved kunnet formulere nye mål og indsatsområder. Styrkelse af børns fællesskaber og høj kvalitet i vores pædagogiske praksis har været omdrejningspunktet. Der er i år lavet en profil for vores nye café med fokus på det sunde måltid, gode spisevaner og børns inddragelse i tilberedning af maden. Vi bruger Gyngemosehallen og vores udearealer med fokus på mere bevægelse for alle børn Vi sætter fokus på glæden ved at bevæge sig, "bevægelse er mere end idræt", sport med fairplay og fællesskab igennem bevægelse. Desuden arbejder vi med IT og læring med fokus på hvilke kompetencer der kommer i spil blandt børnene gennem IT, hvad er de optaget af, og hvordan vi kan støtte deres læring gennem IT. Vi er opmærksomme på, hvordan IT kan inddrages i vores SFO lektiecafé, IT som socialpædagogisk værktøj og planlægning af IT- kompetenceudvikling for pædagogerne. 9 Udviklingsprojekt og lokale fokuspunkter 9.1 Udviklingsprojekt Enghavegård Skole har som første projekt i implementering af kommunens Skolepolitik valgt "Læring og IT". Skolen ønsker at videreudvikle inkluderende læringsmiljøer med mange måder at lære på. Skolen har set eksempler på, at IT kan være vejen til at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i børn og unges forskellige forudsætninger. Formålet med projektet er: At give børnene mere direkte adgang til digitale informationer og undervisning At gøre undervisningen mere dynamisk, inkluderende og differentierende i forhold til det enkelte barn og fællesskabet At muliggøre samspil mellem computer, tablet/ipad og IWB er At udvikle børns og unges læsning, herunder multimodal læsning At muliggøre en højere grad af projektorienteret arbejde med IT som en integreret del af undervisningen for de unge, i så mange sammenhænge som muligt At skabe motivation og nysgerrighed. At skabe mediekompetente og mediekritiske børn og unge At skabe undervisning, hvor børn og unge er aktive i egen læringsproces Det er i høj grad lykkedes at give børnene mere direkte adgang til digitale informationer og undervisning. Alle klasser har bærbare computere, der virker og er hurtigt på nettet, alle med adgang til IWB ere. 8. klasse har ipad, der fungerer og bliver brugt i alle fag. Det er i varieret grad lykkedes at gøre undervisningen mere dynamisk og differentierende i forhold til det enkelte barn og fællesskabet. Det er i løbet af året lykkedes at muliggøre samspil mellem computere og ipad og IWB er. Det er for tidligt at vurdere, om det er lykkedes at udvikle børns og unges læsning, herunder multimodal læsning. Hvad vi med sikkerhed kan konstatere er, at vi er godt på vej i forhold til det at bruge computere og ipads som kompenserende hjælpemidler. Det er i udskolingen lykkedes at arbejde mere projektorienteret med inddragelse af IT og det er tydeligt, at specielt drengene er blevet mere aktive og engagerede i undervisningen med brug af computere og ipads. Ved at bruge elever som superbrugere ser vi, at elever hjælper elever på en ny og god måde. Det gælder både store til små og klassekammerat til klassekammerat. Det er for tidligt at vide, om det er lykkedes at skabe mediekompetente og mediekritiske børn og unge, men det er lykkedes at skabe undervisning, hvor flere børn og unge er aktive i egen læringsproces. Det er i meget høj grad en succes at have en fuldtidsansat it-supporter, der kan meget mere end support. Det er en medarbejder, der medtænker økonomi, strategi, faglighed og pædagogik. Det er en udfordring at finde ud af, hvad man økonomisk skal satse på. Vi har gode erfaringer med to elever pr. computer, og vi har gode erfaringer med en til en i brugen af ipads. Og så er der alt det andet IT, man kan ønske sig for at få en moderne IT-skole.

11 SFO: "Læring og IT": I forbindelse med skolens IT-projekt har SFO satset på ipad-værksteder og videoværksted samt brug af IWB er. Der har været en IT-projektgruppe, som har arbejdet med ovenstående. Der er blevet afviklet en spørgeskemaundersøgelse blandt drenge og piger fra bh-klasse til 3.klasse angående spil på egen device en gang om ugen. Målet med spørgeskemaerne var at få afdækket hvilke spil, børnene bruger på deres egne device, om de samarbejder og hjælper hinanden, og hvor optaget børnene er af internettet. Svarerne gav os blandt andet den oplysning, at det først er i 3.klasse, at børnene bliver optaget af internettet og vil surfe rundt. De fleste børn sad i fællesskab omkring en device, mens de kiggede på og kommenterede, men de hjalp kun lidt og samarbejdede ikke meget. Børnene fra 0.kl. til 3.kl. var optaget af meget få spil, som var de samme spil, som de andre børn havde. Så fokus på SFO vil være at opkvalificere børnenes kendskab til IT og bringe samarbejde og kreativitet i spil gennem IT. Der skal pædagoger med IT-kompetencer for at skabe den udvikling. Børnenes egen ugentlige spilledag bliver bibeholdt, da de udviser god etik og ansvarlighed på deres spilledag, så den gode oplevelse skal stadig være en mulighed. Der har været lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt alle pædagogerne med henblik på at afdække næste års kompetencebehov indenfor IT. Svaret fra pædagogerne er, at der mangler et bredt kendskab til ipad og PC, samt mindre praksisfællesskaber, hvor man underviser hinanden og deler viden. Vi nedsætter en IT-gruppe, som gennem næste år har fokus på udvikling indenfor IT, samt planlægger oplæg og sørger for at gøre status på vores personalemøder. Der er mulighed for videoværksted hver dag for børn fra 2. og 3.klasse. Der er værksted med ipad-spil. Her er gennemprøvet en række apps, som også er givet hjem til forældre. Der er tilknyttet to tablets til Legorummet, hvor der laves legofilm. IWB'er bruges til bevægelse og dans. Der er to ipad til vores hjerterum, der bruges som socialpædagogisk redskab. Alle forældrene i SFO har fået en liste sendt hjem med gode apps til ipad, både til undervisning og leg. 9.2 Skolens egne fokusområder Systematiserings- og udviklingsprojekt Enghavegård Skole undersøger i skoleåret kvaliteten af vores undervisning indenfor følgende områder: Matematik Læsning og skrivning IT Trivselsfremmende og inkluderende læringsmiljøer Der er, på landsplan og kommunalt, fokus på konceptpædagogik. På Enghavegård Skole tror vi på, at der er flere veje til kvalitet i undervisningen. Forskellige udfordringer mødes med forskellige metoder og tilgange til undervisning. Vi tror på, at det, vi gør, virker og giver gode resultater. Derfor vil vi undersøge og beskrive for at dokumentere og udvikle det arbejde, der foregår. Projektet skal være med til at skabe fælles viden og udvikling på skolen. Vi har nedsat en projektgruppe bestående af ledelse, undersøgere (matematikvejleder, IT-vejleder, læsevejleder og to lærere, der undersøger trivselsfremmende og inkluderende læringsmiljøer), samt en ekstern evalueringskonsulent. Undersøgerne observerer udvalgte områder i klasserne og afholder fokusinterviews på voksenniveau på klassetrinnene. Formidling af den viden, der opsamles, sker på lærermøder og personalemøder. Ved projektets afslutning er det målet, at der er: Overblik over metoder, undervisningsorganisering, klasseledelse og undervisningsdifferentiering Klarhed over om vi gør det, vi tror vi gør Overblik over den røde tråd på trinnene, og viden om, hvor der skal bindes nogle knuder. På længere sigt er det målet, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det vi gør, og en beskrivelse af hvad vi gør, hvordan det virker, og det, vi gerne vil udvikle. - Det er positivt, at alle skolens klassetrinsteam synes det er rart at blive observeret og deltage i fokusinterview - Lærerne er overraskede over de mange positive ting, undersøgerne ser - Undersøgerne ser meget god undervisning - Undersøgerne ser det, lærerne har i rygsækken, de gode ting, som lærerne gør på rutinen - Det har en stor effekt at afholde fokusinterviews, det giver gode pædagogiske og didaktiske debatter i klassetrinsteamene - Fokusinterviewene skaber udvikling og refleksion. Det allervigtigste i projektet opstår her - Lærerne bliver godt forstyrret - Hvorfor vælger du netop den metode? Hvilke overvejelser har du gjort dig? Udfordringer - Kan vi udarbejde et metodekatalog? - Kan vi tale om evidens?

12 - Hvordan kommer vi videre med projektet i år to? - Har vi råd til at fortsætte projektet uden ekstra midler fra forvaltningen? SFO: Vi har som SFO arbejdet med at skabe bedst mulighed for at børnene møder pædagogiske miljøer med tydelig klasseledelse. Dette er sket ved at arbejde med systematiseringsprojektet i form af refleksionsgrupper indenfor Sundhed og bevægelse, inkluderende læringsmiljøer, IT og læring. Der er arbejdet med status-, visions- og tiltagsdel. Dette er foregået over seks gange med refleksion og en aften med fælles fremlæggelse indenfor hvert område. Alle kontaktforældre i indskolingshuset har fået fremlagt ovenstående på et fælles møde. I skoleåret arbejdes videre med tiltag i forhold til ovenstående, som formuleres i en SMTTE-model.

13 Talmateriale Elev- og klassetal Skoleåret Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,7 1. klasse ,7 2. klasse ,0 3. klasse ,7 4. klasse ,7 5. klasse ,0 6. klasse ,3 7. klasse ,3 8. klasse ,0 9. klasse ,0 I alt ,2 I alt for skoleåret ,4 I alt for skoleåret ,5 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % , , ,4 Antal elever i specialgrupper Enghavegård Skole har 52 elever i Læseskolen Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse , , ,6 Udgifter pr. elev Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevta Vedtaget budget pr elev Enghavegård l I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevta Vedtaget budget pr elev Enghavegård l I alt for kommunen

14 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift pr. elev Decentralt budget Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Enghavegård skole TOTAL/gennemsnit Antal elever pr. nyere computer Generelt Antal elever i alt 654 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 273 Fælles nærområder 0 Computerrum 27 Transportabelt 51 Bibliotek 13 Andet 13 Antal undervisningscomputere i alt 377 Antal elever pr computer 1,7 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre år år eller ældre 0 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 83 Trådløst 294 Undervisningscomputere med adgang til internet 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,7 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,1 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,0 Personaleomsætning Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 5% 2% 2% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 2% 9% 3%

15 Gennemsnitlig undervisnings-timetal per lærer Antal årsværk inkl timer i special-klasser %-del af arbejdstid anvendt på undervisning I alt Ferie Andre opgaver Opg tilknyttet undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Heraf special-undervisning Undervisning Lærernes arbejdstid Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Skoleåret Skoleåret Enghavegård Skole Samlet/Gennemsnit Enghavegård Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % , , ,8

16 1A 1B 1C 2A 2B 2C 3A 3B 3C 4A 4B 4C 5A 5B 6A 6B 6C 7A 7B 7C 8A 8B 9A 9B % Kvalificeret I alt % I alt % Lærernes uddannelse Billedkunst L L L L L L L L L L L L L L L Biologi L L L L L L L Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L L L L L L L L Fransk Fysik/kemi L L L L L L L Geografi L L L L L L L Historie L L L L L L L L L L L L L L Hjemkundskab L L L L L L Håndarbejde L L L L L L L L Idræt L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. L L L L L L L L L L L L L L L Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L L L L Natur/teknik L L L L L L L L L L L L L L Samfundsfag L L L L Sløjd L L L Tysk L L L L L L L L L L Kompetenceudvikling Decentrale udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Lærer fuldtidsstilling Udgift pr.fuldtidsstilling Kommunalt gennemsnit

17 Dansk som andetsprog Elever: i alt og tosprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisnin g i DSA 1 Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende undervisning i DSA Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisnings-tid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Lærerkvalifikationer vedrørende Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarende kurser i DSA Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav %

18 Karaktergivning Disciplin Dansk - Læsning 6,5 7,3 6,5 6,3 6,5 6,6 Dansk - Retskrivning 6,5 6,5 6,1 7,1 6,3 6,0 Dansk - Skr. fremstilling 5,8 6,5 6,4 6,0 6,4 5,2 Dansk - Orden 7,0 7,4 0,0 6,3 5,7 Dansk - Mundtlig 6,2 6,3 6,5 7,7 7,2 8,1 Matematik - Færdighed 7,2 7,8 7,3 6,0 7,1 6,8 Matematik - Problem 7,4 7,0 5,9 5,1 6,8 5,4 Matematik - Mundtlig 6,6 6,1 6,2 7,2 Engelsk - Skriftlig 7,2 6,7 6,7 Engelsk - Mundtlig 6,5 6,9 7,0 7,8 8,0 8,5 Tysk - Skriftlig 6,5 5,9 4,6 Tysk - Mundtlig 5,8 6,0 5,6 Fransk - Skriftlig 2,0 Fransk - Mundtlig 2,0 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,8 7,9 6,2 7,3 6,4 6,1 Biologi 7,4 7,3 7,7 Biologi - Skriftlig 7,1 Geografi 7,5 7,7 6,6 Geografi - Skriftlig 8,0 7,9 7,1 Historie 6,3 6,0 6,3 Historie - Mundtlig 8,7 7,3 8,4 Samfundsfag 6,1 6,3 5,6 Samfundsfag - Mundtlig 7,4 Kristendomskundskab 6,7 5,5 5,7 Kristendomskundskab - Mundtlig 6 8,0 Obligatorisk projektopgave 7,1 6,8 5,8 Specialundervisning Antal elever, som er tildelt ressourcer 0 Hvor mange timer er i alt tildelt 0

19 Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Elevfravær Skoleåret ,0 2,7 2,3 9, ,3 3,0 3,5 11, ,7 5,8 2,9 14, ,0 4,4 3,5 13, ,6 3,9 0,9 12, ,4 5,9 2,0 18, ,0 4,0 3,7 15, ,2 2,9 5,8 14, ,2 4,1 4,3 16, ,6 2,0 1,3 7,9 I alt ,5 3,8 3,1 13,5 I alt ,2 2,6 4,4 14,2 I alt ,2 3,0 4,6 14,8

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Kvalitetsrapport. Mørkhøj Skole

Kvalitetsrapport. Mørkhøj Skole Kvalitetsrapport Mørkhøj Skole 2010-2011 Side 2 af 17 sider Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Metode... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere