Kvalitets- og udviklingsrapport. Enghavegård Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitets- og udviklingsrapport. Enghavegård Skole"

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport Enghavegård Skole

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FAGLIGHED SKOLELEDERENS VURDERING... 3 Folkeskolens afgangsprøver... 3 Nationale test... 3 Generelle bemærkninger... 3 Konklusion KOMMUNENS VURDERING STATUS UDFORDRINGER ALSIDIGHED STATUS UDFORDRINGER FÆLLESSKAB STATUS UDFORDRINGER INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND INTEGRATION OG DANSK SOM ANDETSPROG ELEVERNES INDDRAGELSE OG UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN ELEVPLANER OG SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE ELEVFRAVÆR LÆRING, METODE OG EVALUERING PÆDAGOGISK PRAKSIS - STATUS UDFORDRINGER UDVIKLINGSPROJEKT OG LOKALE FOKUSPUNKTER UDVIKLINGSPROJEKT SKOLENS EGNE FOKUSOMRÅDER TALMATERIALE...13

3 1. Indledning Afsnittene 1-4 omhandler kvalitetsrapporternes opbygning og de metoder, som anvendes. Disse afsnit kan læses i rapporten for det samlede skolevæsen. Faglighed 5.1 Skolelederens vurdering Folkeskolens afgangsprøver Vi er generelt tilfredse med det niveau, der er for karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver set over en årrække. Vi er glade for, at vores elever, i halvdelen af de 14 fag som de afslutter, når et gennemsnit over 7. Det mener vi er tilfredsstillende. I skoleåret er karaktergennemsnittet som forventet med det kendskab vi har til klasserne. Særligt i den ene klasse, er der fra 8. til 9. klasse sket en ændring i elevsammensætningen. En stor gruppe af de elever, der har gået på skolen fra børnehaveklassen forlod os til fordel for efterskoler. En del nye elever er kommet til. Skal vi se på vores muligheder for udvikling, vil vi fortsat have fokus på "matematik, problemregning". Med et gennemsnit på 5,43 i "matematik, problemregning" er vi ikke tilfredse. Vi vil også fortsat se på, om vores elever klarer sig generelt dårligere end andre elever i landet til disse prøver, eller om prøven generelt er svær. Nationale test I de nationale test ligger vores klasser pænt på middel og over middel. Det er vi generelt tilfredse med. Vi ved, at der i mange klasser er stor spredning, og dette er den faglige udfordring, vi har. Vi har fokus på både at udfordre de fagligt stærke elever og tage hånd om de elever, der har brug for en særlig indsats. Generelle bemærkninger Arbejdet med skolens faglige niveau: Vi har altid fokus på elevernes faglige udvikling. Det gør vi blandt andet ved at - arbejde i fagteam - klasseteamene har punkter i deres udviklingsplaner, der handler om fagligt fokus - lærerne arbejder med forskellige faglige test - der er portfolio eller reflektionsbreve i alle klasser i udskolingen. I skoleåret skal alle skolens lærerteam arbejde med læringsmål, med ekstern konsulent, ud fra tankerne om styrkebaseret læring. Vi ser en udvikling i og har fokus på, at faglærere på samme trin arbejder sammen om årsplaner, holddeling og værksteder for at videreudvikle skolens faglighed på de forskellige trin og i de forskellige afdelinger. Konklusion Vi er generelt tilfredse med det niveau skolen har, set over en årrække. Dette gælder for karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver og for resultaterne ved de nationale test. Vi håber, at vi, ved vores fokus på læringsmål og styrkebaseret læring, når endnu bedre faglige resultater for skolens elever. 5.2 Kommunens vurdering Enghavegård Skole er en skole som gennem flere år har fået markant flere elever fra de nybyggede boliger omkring skolen. Resultaterne i de nationale test set over årene holder sig på et tilfredsstillende niveau.

4 Ser man på afgangsprøverne er gennemsnittet for de obligatoriske fag i årene , er gennemsnittet henholdsvis 6,6 6,7 7,5, hvilket betyder at gennemsnittet går fra at ligge lidt over landsgennemsnittet til at ligge klart over landsgennemsnittet i Karaktererne for afgangsprøverne i 2011 er af Undervisningsministeriet sat ind i en socioøkonomisk referenceramme. Enghavegård Skoles resultater ligger som forventet i denne sammenhæng. Generelt ses en tendens til at eleverne klarer sig markant bedre ved de mundtlige prøver. Enghavegård Skole arbejder med et systematiseringsprojekt, som skal klargøre for lærere og ledelse, hvad god undervisning er. Desuden arbejder skolen med det skolepolitiske projekt Læring og IT. Disse to udviklingsprojekter samt skolens fokus på undervisningsdifferentiering og inklusion vil være med til at udvikle elevernes faglige kompetencer. Lærerne på Enghavegård Skole har alle linjefag eller tilsvarende kompetence i de fag, de underviser i, men skolen skal stadig være opmærksom på kompetenceudviklingen i matematik, især i den skriftlige del. Samlet set vurderer Skoleafdelingen at Enghavegård Skole arbejder tilfredsstillende med at sikre elevernes faglige udvikling. 5.3 Status Skolen har også de sidste to år været optaget af arbejdet med elevernes faglige udvikling. Vi har en løbende udvikling af skolens fagteam, hvor vi de sidste to år har haft fokus på naturfag, samfundsfag, historie, kristendom, idræt og sprog. Skolen har brugt naturfagsteamets måde at arbejde på som eksemplarisk princip. Det kan for eksempel ske ved fælles inspirationsdage for lærere og fælles fordybelsesdage for skolens børn. Skolens naturfagsvejledere er inde over alle årsplaner. For ikke at glemme de to store hovedfag dansk og matematik, skal alle årgangsteam holde fokus på de to områder. Skolens vejledere inden for læsning og matematik har haft kontakt til de enkelte årgangsteam. Det er nu på skolen en naturlig ting, at et trins lærere skriver deres års- og udviklingsplaner sammen. Det betyder høj fælles planlægning af undervisningsforløb og en stor videndeling i fagene. I skolens "Læring og IT"-projekt har alle skolens lærere været på kursus i Interaktive Whiteboard (som alle klasselokaler har) i henholdsvis dansk og matematik. Der er desuden brugt mange ressourcer på indkøb af computere, IWB er og andet it-udstyr. Der er investeret i nye undervisningsmaterialer, blandt andet e-bøger og i-bøger. I forhold til lærernes faglige udvikling har det helt store projekt været "Læring og IT". Flere lærermøder har været organiseret som workshops på forskellige niveauer, for at gøre det muligt for den enkelte lærer at udvikle sig på sit niveau. Vi har arbejdet med superbrugere i matematik, dansk og sprog og har i løbet af året etableret superbrugere i hvert årgangsteam. På elevniveau arbejder vi også med superbrugere og mediepatrulje. Skolens ottende klassetrin har et særligt ipad-projekt. Målet med vores særlige fokus på it er udvikling af elevernes faglige niveau. Skolens klassetrin har fokus på holddeling. Det er et princip i skolens skemalægning, at et trins timer i dansk, matematik og andre fag så vidt muligt lægges parallelt, så der er mulighed for holddeling klasserne imellem. Skolen gør brug af organiseringsformer og metoder som Cooperative Learning, værkstedsarbejde og projektarbejde for at tilgodese mange måder at lære på og undervisningsdifferentiere. På mellemtrinnet har læsning i fagene været et fælles tema for alle afdelingens lærere og er implementeret som en del af undervisningen i alle fag. Denne måde at arbejde på er tænkt som en rød tråd, der fra næste skoleår føres videre til udskolingen. Gennem et par år er der på mellemtrinnet blevet arbejdet med en "krea-ordning" - en særlig tankegang omkring de praktisk/musiske fag - som understøttende for projektarbejder. I udskolingen har vi fra august 2012 indført en valgfagsordning i de praktisk/musiske fag. Første elevevaluering viser, at det er en stor succes. I kvalitetsrapporten fra har skolen skrevet, at vi vil have fokus på det faglige niveau i matematik. Ved afgangsprøven i 2012 havde eleverne et gennemsnit i problemregning på 6,77 og i færdighedsregning et gennemsnit på 7,09. I forhold til skolens egen udvikling i de fem år er der sket en generel forbedring. Sammenholdt med landsgennemsnittet for samme år ligger skolen lidt over middel. Vi er glade for udviklingen og holder fortsat fokus på området. Skolens matematikvejleder vil næste år i fagteamet, sammen med skolens matematiklærere, arbejde med den videre udvikling.

5 Under punkt 9.1 "Skolens udviklingsprojekt", er desuden beskrevet, hvordan skolen har fagligt fokus i vores systematiserings- og udviklingsprojekt. 5.4 Udfordringer Skolens udfordringer i arbejdet med udvikling af elevernes faglige niveau er inden for to hovedområder: A: Undervisningsdifferentiering B: Viden om god undervisning Ad A: Undervisningsdifferentiering er et løbende udviklingspunkt, som vedvarende udfordrer både nye og erfarne lærere. Det er en meget stor opgave at tilrettelægge en undervisning, der skal tilgodese elever i en klasse og deres meget forskellige behov. Arbejdet med inklusion de sidste år har ikke gjort denne opgave mindre. Skolen skal fortsat have fokus på holddeling og parallellægning af fag på et trin. Det er en udfordring, såvel skemateknisk som lokalemæssigt, på den store skole (mellemtrin og udskoling). Skolen vil også fortsat udvikle den fælles faglige forberedelse, som mange lærere allerede har, for at højne det faglige niveau af undervisningen til gavn for den enkelte elev. Skolen vil mere systematisk arbejde med, at et team af lærere på tværs af årgangstrinnene bliver superbrugere i henholdsvis Cooperative Learning, værkstedsarbejde, projektarbejde og røre/gøre-aktiviteter, således at det bliver måder at arbejde på, på alle trin. Superbrugerne skal sørge for, at det bliver en del af årsplanlægningen, og være dem, der går forrest, når der arbejdes indenfor området på trinnene eller i afdelingen. Målet er at blive endnu bedre til at mestre mange måder at lære på. Ad B: Skolen har i skoleåret igangsat et systematiserings- og udviklingsprojekt for at indsamle viden om den undervisning, der sker på skolen. Se projektbeskrivelse under punkt 9.2 Skolens egne fokusområder. 6 Alsidighed 6.1 Status På Enghavegård Skole vægter vi elevernes alsidige, sociale, sundhedsmæssige og personlige udvikling og trivsel meget højt. Vi har vedvarende fokus på at skolen er for alle. Der er i klassetrinnenes udviklingsplaner altid et fokusområde, der omhandler dette område. Eksempler fra udviklingsplanerne er: Indskoling: Klasseledelse og sociale spilleregler, girafsprog, makkerarbejde, Børneskab, det gode frikvarter, sprog og ansvar. Alle klasser i indskolingen har en trivselsplan. Mellemtrin: Klasseledelse, konfliktmægling, konflikthåndtering, drenge/pigedage, samvær på tværs af klasserne, forståelse for hinandens forskellighed, samarbejde i klasserne, ansvarlighed og medansvar for egen læring. De fleste klasser har en trivselsplan, resten af klasserne har fokuspunkt i udviklingsplanen. Udskoling: For udskolingen har der de sidste tre år været en fælles overskrift "Medborgerskab". Under denne overskrift arbejder udskolingens klasser med forskellige temaer. Det kan være ansvar, samarbejde og rummelighed, elevteam, elevsamtaler, drenge/pigemøder, mobning og sociale medier, skolens sukkerpolitik samt generel og konsekvent styrkelse af klassernes trivsel. Der bliver også skabt udsyn til resten af verden gennem kurser i Ungdomsbyen og besøg ud af skolen. Alle klassetrin holder fortsat klassemøder efter Helle Højbys bøger om forebyggende mobning. Det helt store fælles punkt inden for denne overskrift er: "Fagene i bevægelse". Børn, der er sunde og aktive, lærer bedre, derfor er der fortsat, for andet år i træk, fokus på bevægelse i fagene på alle trin. Eksempler fra klassers udviklingsplaner er: Morgenløb, vi løber Danmark rundt, udepauser, legende værksteder i matematik, alle cykler til skole, læs og løb, brug af skolegårdens fysiske læringssteder, Djeeo, fokus på sammenhæng mellem fysisk og psykisk velvære, running dictation og Laufdiktat. SFO: Der afholdes børnesamtaler med alle børn i hver klasse sammen med deres primærpædagog. Der er hver dag overlevering i hver klasse, når skoletiden slutter. Der arbejdes med venskaber, tydelig klasseledelse, individuelle samtaler samt fokus på, at børnene får bevæget sig, meldt sig til sportsstævner med videre. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene.

6 Se i øvrigt stk. 7.1, 7.3 om Fællesskab og 8.1, 8.2 om Læring, metode og evaluering. 6.2 Udfordringer Den største udfordring inden for dette område er fortsat at lykkes i at skabe en skole for alle. Hvordan skaber man de bedste muligheder for det enkelte barn, i en skole og i en klasse med meget stor forskellighed? Når indskolingen skriver om sin udfordring, er inklusion nævnt som fokuspunkt nummer et. Der er mange børn, der er voldsomt udfordret. Vi har i Gyngemose Park et helt nyt og stort boligkompleks med mange nye familier. De skal modtages godt. Det er en hel bydel, der skal skabe sin kultur, hvor skolen har en vigtig rolle. Vi sætter mange ressourcer af til at modtage de familier godt og afventer en ny skolereform og de muligheder, der ligger deri. Skolen vil fortsat have fokus på mere bevægelse i fagene. Mellemtrinnet vil fortsat have fokus på arrangementer og aktiviteter på tværs af klasserne. Konflikthåndtering er også et tema. I udskolingen er udfordringen fortsat at have forældrene på banen som medspillere. Der er også fortsat fokus på modenhed og ansvarlighed samt på fællesskab og klassekultur. SFO: Næste år vil der komme et nyt tiltag hvor to pædagoger bliver tovholdere på det gode frikvarter. Målet er, at skabe systematisk viden om frikvarterer og kvalificere disse. Et andet tiltag er, at en pædagog vil starte et forløb målrettet børns vrede. Vi har mange børn, som er stærkt udfordret, og det kræver en særlig specialpædagogisk indsats. 7 Fællesskab 7.1 Status Der er mange fælles træk i dette punkt "Fællesskab" og punktet "Alsidighed". Derfor kan man med fordel læse disse to afsnit sammen. Under dette punkt kan vi fremhæve: Klassemøder på alle trin, fokus på demokrati i et lille elevråd, et elevråd for mellemtrinnet og et elevråd for udskolingen. På alle trin arbejdes der med respekt for forskellighed og fællesskab på forskellige måder i den enkelte klasse og på tværs af klasserne. På mellemtrinnet og i udskolingen er der også fokus på fællesskaber mellem drenge og mellem piger. Vi har på skolen to årgange, der arbejder med elevteam. Elevteam er blevet præsenteret for alle lærere på et fællesmøde. Vi vil følge og udvikle den måde at arbejde på, så det breder sig til flere klassetrin. Et elevteam er en gruppe på fire elever, der er en fast arbejdsgruppe på tværs af fag. Teamet diskuterer, hjælper hinanden, samler papirer ind til eventuelt fraværende gruppemedlemmer og giver respons på skriftlige arbejder. Samarbejdet i teamet vurderes jævnligt og hvert team skriver referat, der fremlægges i klassens tid. Man kan her få gode løsningsforslag, hvis et team har problemer. Der holdes desuden teamsamtale med læreren. En repræsentant for gruppen mødes et par gange om året med klassens kontaktforældre og klasselærere for at planlægge årets aktiviteter for klassen. På mellemtrinnet og i udskolingen foregår en meget stor del af kommunikationen med elever om træning og planlægning af skolearbejdet på Intra. SFO: I år har der været fokus på at skabe fællesskab og samarbejde gennem bevægelse. Der har været klasser på skift i planlagte forløb i Gyngemosehallen. Der har været særligt fokus på en gang om ugen at lave fælles lege for de nye børnehaveklasser. Der har været afholdt Fair play cup i fodbold for at lære børnene sociale spilleregler i boldspil samt fodboldskole. Der har været arrangeret Wellness-dage for vores 3. klasser. 2. og 3. klasserne har skullet samarbejde omkring at lave film på video, hvor de selv er skuespillere. Der har været afholdt Scenen er din, hvor grupper af børn fra klasse skal samarbejde, konfliktmægle og til slut fremvise det, de har trænet sammen.

7 7.2 Udfordringer At skabe fællesskaber har høj prioritering i alt det arbejde, der foregår på skolen. Vi ser det som omdrejningspunktet for trivsel, både på børne- og voksenniveau. Vi vil derfor fortsat have fokus på: - En skole - to fysiske huse - Inklusion: Se punkt 7.3 om Inklusion og specialpædagogisk bistand - Elevteam: Se punkt 7.1 om Status for fællesskab - Udvikling af velfungerende elevråd i skolens tre afdelinger som dette år har fået en god start 7.3 Inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusion indgår også i punkterne "Alsidighed" og "Fællesskab". Generelt lykkes det for skolen, at teamet tager opgaven med inklusion på sig. Klassetrinnenes lærere er blevet meget opmærksomme på at tænke på tværs af klasser, når der skal findes løsninger på udfordringer i forhold til børn i vanskeligheder. Når der er særlige uger på skolen, er afdelingerne gode til at tænke udvikling for alle skolens børn således, at der både tænkes i opgaver og personalekompetencer. På hele skolen er vi gode til fleksibelt at flytte ressourcer rundt mellem afdelinger, således at ressourcerne bruges, hvor der er størst behov. Lærere og pædagoger er meget dygtige til at tænke og agere i forhold til, at de børn, vi har på Enghavegård Skole, hører til her. Vi ved også, hvornår vi ikke lykkes med en opgave, og reagerer på dette. I dette afsnit vil vi særligt sætte fokus på de nye tiltag, der har været på skolen det sidste år. I arbejdet med socialpædagogisk bistand arbejder vi ud fra den viden, der er om, at indsatser skal være i korte og intensive perioder i almenskolen. Vi har et velfungerende specialteam, hvor lærerne føler sig hjulpet. Vi kender den hjælp, der er i kommunen, og bruger de ressourcer, der er. Vi har stort fokus på skole-hjem-samarbejdet, og den betydning forældre har, for at deres børn lykkes i skolen, samt betydningen af skolens fællesskaber. Vores familieklasse er meget søgt, og det har derfor været nødvendigt at udvide med en dag mere til nu to dage om ugen, specielt til børn og forældre i indskolingen og på Læseskolen. Vi har løbende fokus på at udvikle familieklassens rolle på skolen. Det er for eksempel i forhold til at følge op på et forløb og på inddragelse af klasselærere og klassekammerater i arbejdet. Se også artikel om vores familieklasse fra den 30. marts 2013 i "Information" Hjerterummet i indskolingshuset er et sted, hvor man som barn kan få en aftalt pause i løbet af skoledagen. Der er i Hjerterummet ro til faglig fordybelse, rum for samtale og rum for forløb i forhold til at arbejde med sociale kompetencer. Der skal være en anerkendende tilgang, og det skal være et rart sted at være. Det er også et sted, hvor man kan starte sin dag med guidning for dagen og et sted, hvor børn bliver afleveret af forældre som en rolig start på dagen. Dagene i hjerterummet skal ligne hinanden, så barnet kender rutinerne og mulighederne. Hjerterummet foregår i et tæt samarbejde mellem børnenes lærere og forældre. Der bliver udarbejdet en handleplan for barnet for et 8 ugers forløb. Vi har en meget dygtig lærer- og pædagoggruppe, som løser opgaven godt. Vi har mange lærere, som har specialpædagogiske kompetencer. Når vi arbejder med kompetenceudvikling, arbejder vi altid i store fællesskaber. Det kan være hele personalegruppen, afdelinger eller team. SFO: Der er lavet forskellige tiltag for at kunne inkludere alle børn. Der er oprettet to grupper af børn, som hver uge deltager i en café, hvor der arbejdes med sorg og krise. Dette varetages af to pædagoger med særlig viden indenfor området og sker i tæt samarbejde med forældrene. Vores afdelingsleder har en uddannelse som Livspilot og kontakter for eksempel også forældre, der er meget syge, for at skabe forståelse og tryghed for barnet og dets familie. Et team af pædagoger arbejder omkring SFO ens Hjerterum. Der arbejdes målrettet på at få børn ind i fællesskaber og skabe nye venskaber, interesser og tryghed. En af vores pædagoger fra "hjerterumsteamet" er uddannet SE-vejleder og arbejder individuelt med forskellige børn fra alle indskolingsklasser. Det foregår i et samarbejde med lærere og forældre. Der er ugentlige samtaler med børnene ud fra et anerkendende perspektiv. Ovenstående tiltag er lykkes særligt godt. Vores udfordring er de mange nye børn, som kommer til hver måned. (Nyt byggeri ved Gyngemose Parkvej.) Vi vil i løbet af næste skoleår samle nye børn, i en gruppe, til samtale om, hvordan vi kan hjælpe dem bedst muligt til en god skolestart. Der er også planlagt events på vores månedskalender med to pædagoger, som vil bruge inspiration fra hospitalsklovne. Det har de omskrevet til at kunne fungere i SFO, som en anden - sjov - måde at skabe tryghed og kontakt til nye børn. Nye børn har også typisk en indkøringsperiode i vores hjerterum.

8 7.4 Integration og Dansk som andetsprog DSA-undervisningen planlægges i samarbejde mellem dansklæreren, andre faglærere og DSA-læreren, der varetager den supplerende undervisning for den tosprogede elev. Der tages udgangspunkt i årsplanen for klassen, omkring emner og faglige forløb således, at DSA-undervisningen lægger sig parallelt op ad den fælles klasseundervisning. På den måde kan der arbejdes med for-forståelsen af de forskellige forløb i løbet af skoleåret. DSA undervisning i tilknytning til den fælles klasseundervisning foregår inde i klassen. Omfanget af DSA-undervisningen afhænger af elevens behov. Her tages der udgangspunkt i en sprogtest. Omfanget af DSA-undervisningen kan veksle imellem flere timer i kortere forløb eller enkeltstående timer over længere tid. Vi har taget den frivillige nationale test i DSA for de tosprogede elever fra 4.-8.klasse, som har fået, får og/eller skal have DSA-undervisning i skoleåret Der har i indskolingen været kursus i DSA for alle lærere, dette tænker vi videreført til mellemtrinnet i skoleåret Der sker løbende et samarbejde mellem DSA-koordinatorerne og skolens læsevejledere omkring læsning i fagene. I skoleåret vil der ligeledes blive en DSA lektiecafe for mellemtrins- og udskolingselever. 7.5 Elevernes inddragelse og udbytte af undervisningen Skolen har i skoleåret ændret arbejdet i elevrådet til nu at foregå i tre afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) med stor tilfredshed. I indskolingen hedder elevrådet nu "Børneskabet". Vi sætter fokus på venskab, kendskab og fællesskab, derfor "Børneskabet". Der vælges et barn fra hver klasse, og gerne en suppleant. En god repræsentant kender til de ting, der er vanskelige i det frie rum. Men skal kunne formulere sig og have lyst til at deltage aktivt og være med til at skabe ideer. Børnene skal være med til at gøre indskolingshuset til et rart sted at være. Mellemtrin og udskoling: De to grupper af elevrådet har både samarbejdet og være opdelt. Fra skoleårets start har alle eleverne være på kursus i elevrådsarbejde i Ungdomsbyen i Rødovre som en fælles start. Fra det store elevråd er der i år også valgt repræsentanter til det genetablerede fælleselevråd i kommunen. Emner og temaer har været indretning af nyt fælles elevrum, medborgerskab, den gode pause med mere. Elevernes medinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse og løbende evaluering af udbyttet af undervisningen sker ved: - Elevteam - Se afsnit 7.1 Status - Klassemøder på alle trin efter Helle Højbys bog om forebyggelse af mobning - Elevsamtaler - Børnemøder på SFO - De store elever skriver refleksionsbreve i forbindelse med elevplanerne. I disse breve kommer de med forslag til undervisningens organisering og indhold. Se i øvrigt punkt 7.1 og Fællesskab, status og udfordringer. 7.6 Elevplaner og skole-hjem-samarbejde Skole-hjem-samarbejdet er udførligt beskrevet i skolens udviklingsplan, som findes på skolens hjemmeside under "Om skolen". Derudover har skolen de sidste år arbejdet på at skabe og beskrive en rød tråd i skole-hjem-samarbejdet. Beskrivelsen ligger færdig sommer Eksempler på tiltag er udvikling af rød tråd i elevplansudformningen og skoleledelsens deltagelse på årets første forældremøde i bh-klasse, i 1.klasse, i 4.klasse og i 7.klasse - altså ved overgange fra en afdeling til en ny. Det handler om samarbejde, forventninger og forældreroller. 7.7 Elevfravær Skolen har et samlet elevfravær på 5,5 %. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor den lå på 4,8 %. Dette er en negativ udvikling, som vi vil have fokus på. I enkelte klasser har vi elever med et uacceptabelt højt fravær. Der er i forhold til disse elever løbende netværksmøder. Familie og rådgivning er med i det samarbejde, der er omkring disse elever. Skolen registrerer hvert år det antal elever, der tager på ferie uden for skoleferier. I forhold til sidste år, hvor fraværet var 13,12 %, er det sket et lille fald til 12,87 %. Vi håber at denne tendens holder.

9 8 Læring, metode og evaluering 8.1 Pædagogisk praksis - status Der er på skolen over de seneste år sket en udvikling i graden af fælles faglig forberedelse i klassetrinsteamene. Det ser vi som en kvalificering af undervisningen. Den fælles forberedelse giver mangfoldighed i metodevalg og skærper opmærksomheden på holddeling klasserne imellem. Alle klassetrin har løbende fokus på klasseledelse, og det er noget, skolens ledelse spørger til ved personale- og teamudviklingssamtaler. Alle skolens klassetrin mødes til teammøder hver uge. Det er møder, der er skemalagt. Skolens team arbejder på et højt niveau i forhold til internt samarbejde og pædagogiske og didaktiske diskussioner. I planlægningsfasen er der meget fokus på sammensætningen af team. I løbet af skoleåret ved teamsamtaler og ved PUS-samtaler har ledelsen stor opmærksomhed på teamsamarbejdet. Hvis et team er kørt fast, tilbydes supervision og flere samtaler med ledelsen. Alle team arbejder med: - Fælles børn og fælles ansvar - Cooperative Learning, værkstedarbejde og røre/gøre-aktiviteter. Der er i det hele taget fokus på at skabe dynamiske undervisningsforløb - Ugeplaner til elever og forældre - Klassemøder - Udviklingsplaner, hvor der både er fagligt og socialt fokus. Der er hvert år midtvejsstatus og evaluering af udviklingsplanerne - Alle lærere deltager i fagteamsamarbejde. Vi har de sidste par år haft fokus på udvalgte fag i skolen, se desuden punkt 5.3 om Faglighed, status. Det er tydeligt for os, at det, vi giver opmærksomhed, vokser. Vi giver god undervisning opmærksomhed, og det er vi på vej til at videreudvikle. Se beskrivelsen punkt 9.2 Skolens egne fokusområder, hvor skolens systematiserings- og udviklingsprojekt beskrives. Det er et projekt, der har fokus på den gode undervisning. SFO: På ugentlige personalemøder bliver der målrettet arbejdet med faglig sparring på klassetrinnet for pædagogerne. Målet er, at opkvalificere planlægning af arbejdet med børnenes sociale kompetencer i skole og SFO. Derudover tænkes i holddeling med forskellige temaer på hele klassetrinnet, og på at pædagogerne suverænt har selvstændige projekter på trinnet med klare mål for arbejdet, samt styrket klasseledelse. Hver klasse har afholdt konference og gennemgået samtlige børn på hvert klassetrin. På personalemøder har særlige fokusområder og handleplaner været fremlagt. Fokus: Fælles børn fælles ansvar. 8.2 Udfordringer Skolens udfordringer er inklusion, undervisningsdifferentiering og viden om den gode undervisning. Vi vil fortsat have fokus på fælles forberedelse, det tror vi, er vejen frem i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis, herunder klasseledelse, undervisningsdifferentiering og udvikling af læringsmiljøer. Ved fælles forberedelse får klassetrinnenes lærere og pædagoger mulighed for at bruge hinandens kompetencer bedre. Det øger ligeledes samarbejdet om hele trinnets børnegruppe - fælles børn, fælles ansvar. Vi vil arbejde videre, år to, med skolens systematiserings- og udviklingsprojekt. I fagteam skal lærere i matematik og dansk udvikle effektive principper for god undervisning. På lærermøder skal lærere i team på tværs af klassetrinsteam og afdelinger udvikle skolens brug af Cooperative Learning, værksteder, projektarbejde og røre/gøre aktiviteter. Skolens væsentligste udfordring inden for arbejdet med fællesskaber, se punkt 7.1. SFO: Vores udfordring er, at vi er et stort fælles hus, som er bygget over flere år i etaper og ikke delt op i afdelinger. Alle 300 børn færdes på hele området, og pædagogerne samarbejder alle omkring fælles børn fælles ansvar. Vi har i skoleåret fået udbygget vores indskolingshus, så der er flere lokaler og derfor mere indretning og pædagogik, der skal tænkes over. SFO har arbejdet med pædagogisk indretning og klasseledelse. Det har vi gennem vores SFO-systematik-projekt, som er tre refleksionsgrupper, nedsat ud fra pædagogernes kompetenceområder inden for inkluderende læringsmiljøer,

10 sundhed og bevægelse, it og læring. Fokusområderne er udvalgt efter lokalt udviklingsområde samt skolepolitiske mål. Vi har haft særligt fokus på det pædagogiske miljø, klasseledelse og indretning af vores Legoby og vores hjerterum, som har fungeret et par år. Vi kan se, at der i de lokaler inkluderes mange børn på forskellige klassetrin. Der er forudsigelighed og tryghed samt en interesse for rigtig mange børn i disse rum. I vores planlagte pædagogiske refleksionforløb er vi blevet mere bevidste om vores pædagogik og har derved kunnet formulere nye mål og indsatsområder. Styrkelse af børns fællesskaber og høj kvalitet i vores pædagogiske praksis har været omdrejningspunktet. Der er i år lavet en profil for vores nye café med fokus på det sunde måltid, gode spisevaner og børns inddragelse i tilberedning af maden. Vi bruger Gyngemosehallen og vores udearealer med fokus på mere bevægelse for alle børn Vi sætter fokus på glæden ved at bevæge sig, "bevægelse er mere end idræt", sport med fairplay og fællesskab igennem bevægelse. Desuden arbejder vi med IT og læring med fokus på hvilke kompetencer der kommer i spil blandt børnene gennem IT, hvad er de optaget af, og hvordan vi kan støtte deres læring gennem IT. Vi er opmærksomme på, hvordan IT kan inddrages i vores SFO lektiecafé, IT som socialpædagogisk værktøj og planlægning af IT- kompetenceudvikling for pædagogerne. 9 Udviklingsprojekt og lokale fokuspunkter 9.1 Udviklingsprojekt Enghavegård Skole har som første projekt i implementering af kommunens Skolepolitik valgt "Læring og IT". Skolen ønsker at videreudvikle inkluderende læringsmiljøer med mange måder at lære på. Skolen har set eksempler på, at IT kan være vejen til at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i børn og unges forskellige forudsætninger. Formålet med projektet er: At give børnene mere direkte adgang til digitale informationer og undervisning At gøre undervisningen mere dynamisk, inkluderende og differentierende i forhold til det enkelte barn og fællesskabet At muliggøre samspil mellem computer, tablet/ipad og IWB er At udvikle børns og unges læsning, herunder multimodal læsning At muliggøre en højere grad af projektorienteret arbejde med IT som en integreret del af undervisningen for de unge, i så mange sammenhænge som muligt At skabe motivation og nysgerrighed. At skabe mediekompetente og mediekritiske børn og unge At skabe undervisning, hvor børn og unge er aktive i egen læringsproces Det er i høj grad lykkedes at give børnene mere direkte adgang til digitale informationer og undervisning. Alle klasser har bærbare computere, der virker og er hurtigt på nettet, alle med adgang til IWB ere. 8. klasse har ipad, der fungerer og bliver brugt i alle fag. Det er i varieret grad lykkedes at gøre undervisningen mere dynamisk og differentierende i forhold til det enkelte barn og fællesskabet. Det er i løbet af året lykkedes at muliggøre samspil mellem computere og ipad og IWB er. Det er for tidligt at vurdere, om det er lykkedes at udvikle børns og unges læsning, herunder multimodal læsning. Hvad vi med sikkerhed kan konstatere er, at vi er godt på vej i forhold til det at bruge computere og ipads som kompenserende hjælpemidler. Det er i udskolingen lykkedes at arbejde mere projektorienteret med inddragelse af IT og det er tydeligt, at specielt drengene er blevet mere aktive og engagerede i undervisningen med brug af computere og ipads. Ved at bruge elever som superbrugere ser vi, at elever hjælper elever på en ny og god måde. Det gælder både store til små og klassekammerat til klassekammerat. Det er for tidligt at vide, om det er lykkedes at skabe mediekompetente og mediekritiske børn og unge, men det er lykkedes at skabe undervisning, hvor flere børn og unge er aktive i egen læringsproces. Det er i meget høj grad en succes at have en fuldtidsansat it-supporter, der kan meget mere end support. Det er en medarbejder, der medtænker økonomi, strategi, faglighed og pædagogik. Det er en udfordring at finde ud af, hvad man økonomisk skal satse på. Vi har gode erfaringer med to elever pr. computer, og vi har gode erfaringer med en til en i brugen af ipads. Og så er der alt det andet IT, man kan ønske sig for at få en moderne IT-skole.

11 SFO: "Læring og IT": I forbindelse med skolens IT-projekt har SFO satset på ipad-værksteder og videoværksted samt brug af IWB er. Der har været en IT-projektgruppe, som har arbejdet med ovenstående. Der er blevet afviklet en spørgeskemaundersøgelse blandt drenge og piger fra bh-klasse til 3.klasse angående spil på egen device en gang om ugen. Målet med spørgeskemaerne var at få afdækket hvilke spil, børnene bruger på deres egne device, om de samarbejder og hjælper hinanden, og hvor optaget børnene er af internettet. Svarerne gav os blandt andet den oplysning, at det først er i 3.klasse, at børnene bliver optaget af internettet og vil surfe rundt. De fleste børn sad i fællesskab omkring en device, mens de kiggede på og kommenterede, men de hjalp kun lidt og samarbejdede ikke meget. Børnene fra 0.kl. til 3.kl. var optaget af meget få spil, som var de samme spil, som de andre børn havde. Så fokus på SFO vil være at opkvalificere børnenes kendskab til IT og bringe samarbejde og kreativitet i spil gennem IT. Der skal pædagoger med IT-kompetencer for at skabe den udvikling. Børnenes egen ugentlige spilledag bliver bibeholdt, da de udviser god etik og ansvarlighed på deres spilledag, så den gode oplevelse skal stadig være en mulighed. Der har været lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt alle pædagogerne med henblik på at afdække næste års kompetencebehov indenfor IT. Svaret fra pædagogerne er, at der mangler et bredt kendskab til ipad og PC, samt mindre praksisfællesskaber, hvor man underviser hinanden og deler viden. Vi nedsætter en IT-gruppe, som gennem næste år har fokus på udvikling indenfor IT, samt planlægger oplæg og sørger for at gøre status på vores personalemøder. Der er mulighed for videoværksted hver dag for børn fra 2. og 3.klasse. Der er værksted med ipad-spil. Her er gennemprøvet en række apps, som også er givet hjem til forældre. Der er tilknyttet to tablets til Legorummet, hvor der laves legofilm. IWB'er bruges til bevægelse og dans. Der er to ipad til vores hjerterum, der bruges som socialpædagogisk redskab. Alle forældrene i SFO har fået en liste sendt hjem med gode apps til ipad, både til undervisning og leg. 9.2 Skolens egne fokusområder Systematiserings- og udviklingsprojekt Enghavegård Skole undersøger i skoleåret kvaliteten af vores undervisning indenfor følgende områder: Matematik Læsning og skrivning IT Trivselsfremmende og inkluderende læringsmiljøer Der er, på landsplan og kommunalt, fokus på konceptpædagogik. På Enghavegård Skole tror vi på, at der er flere veje til kvalitet i undervisningen. Forskellige udfordringer mødes med forskellige metoder og tilgange til undervisning. Vi tror på, at det, vi gør, virker og giver gode resultater. Derfor vil vi undersøge og beskrive for at dokumentere og udvikle det arbejde, der foregår. Projektet skal være med til at skabe fælles viden og udvikling på skolen. Vi har nedsat en projektgruppe bestående af ledelse, undersøgere (matematikvejleder, IT-vejleder, læsevejleder og to lærere, der undersøger trivselsfremmende og inkluderende læringsmiljøer), samt en ekstern evalueringskonsulent. Undersøgerne observerer udvalgte områder i klasserne og afholder fokusinterviews på voksenniveau på klassetrinnene. Formidling af den viden, der opsamles, sker på lærermøder og personalemøder. Ved projektets afslutning er det målet, at der er: Overblik over metoder, undervisningsorganisering, klasseledelse og undervisningsdifferentiering Klarhed over om vi gør det, vi tror vi gør Overblik over den røde tråd på trinnene, og viden om, hvor der skal bindes nogle knuder. På længere sigt er det målet, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det vi gør, og en beskrivelse af hvad vi gør, hvordan det virker, og det, vi gerne vil udvikle. - Det er positivt, at alle skolens klassetrinsteam synes det er rart at blive observeret og deltage i fokusinterview - Lærerne er overraskede over de mange positive ting, undersøgerne ser - Undersøgerne ser meget god undervisning - Undersøgerne ser det, lærerne har i rygsækken, de gode ting, som lærerne gør på rutinen - Det har en stor effekt at afholde fokusinterviews, det giver gode pædagogiske og didaktiske debatter i klassetrinsteamene - Fokusinterviewene skaber udvikling og refleksion. Det allervigtigste i projektet opstår her - Lærerne bliver godt forstyrret - Hvorfor vælger du netop den metode? Hvilke overvejelser har du gjort dig? Udfordringer - Kan vi udarbejde et metodekatalog? - Kan vi tale om evidens?

12 - Hvordan kommer vi videre med projektet i år to? - Har vi råd til at fortsætte projektet uden ekstra midler fra forvaltningen? SFO: Vi har som SFO arbejdet med at skabe bedst mulighed for at børnene møder pædagogiske miljøer med tydelig klasseledelse. Dette er sket ved at arbejde med systematiseringsprojektet i form af refleksionsgrupper indenfor Sundhed og bevægelse, inkluderende læringsmiljøer, IT og læring. Der er arbejdet med status-, visions- og tiltagsdel. Dette er foregået over seks gange med refleksion og en aften med fælles fremlæggelse indenfor hvert område. Alle kontaktforældre i indskolingshuset har fået fremlagt ovenstående på et fælles møde. I skoleåret arbejdes videre med tiltag i forhold til ovenstående, som formuleres i en SMTTE-model.

13 Talmateriale Elev- og klassetal Skoleåret Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,7 1. klasse ,7 2. klasse ,0 3. klasse ,7 4. klasse ,7 5. klasse ,0 6. klasse ,3 7. klasse ,3 8. klasse ,0 9. klasse ,0 I alt ,2 I alt for skoleåret ,4 I alt for skoleåret ,5 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % , , ,4 Antal elever i specialgrupper Enghavegård Skole har 52 elever i Læseskolen Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse , , ,6 Udgifter pr. elev Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevta Vedtaget budget pr elev Enghavegård l I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevta Vedtaget budget pr elev Enghavegård l I alt for kommunen

14 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift pr. elev Decentralt budget Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Enghavegård skole TOTAL/gennemsnit Antal elever pr. nyere computer Generelt Antal elever i alt 654 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 273 Fælles nærområder 0 Computerrum 27 Transportabelt 51 Bibliotek 13 Andet 13 Antal undervisningscomputere i alt 377 Antal elever pr computer 1,7 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre år år eller ældre 0 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 83 Trådløst 294 Undervisningscomputere med adgang til internet 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,7 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,1 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,0 Personaleomsætning Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 5% 2% 2% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 2% 9% 3%

15 Gennemsnitlig undervisnings-timetal per lærer Antal årsværk inkl timer i special-klasser %-del af arbejdstid anvendt på undervisning I alt Ferie Andre opgaver Opg tilknyttet undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Heraf special-undervisning Undervisning Lærernes arbejdstid Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Skoleåret Skoleåret Enghavegård Skole Samlet/Gennemsnit Enghavegård Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % , , ,8

16 1A 1B 1C 2A 2B 2C 3A 3B 3C 4A 4B 4C 5A 5B 6A 6B 6C 7A 7B 7C 8A 8B 9A 9B % Kvalificeret I alt % I alt % Lærernes uddannelse Billedkunst L L L L L L L L L L L L L L L Biologi L L L L L L L Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L L L L L L L L Fransk Fysik/kemi L L L L L L L Geografi L L L L L L L Historie L L L L L L L L L L L L L L Hjemkundskab L L L L L L Håndarbejde L L L L L L L L Idræt L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. L L L L L L L L L L L L L L L Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L L L L Natur/teknik L L L L L L L L L L L L L L Samfundsfag L L L L Sløjd L L L Tysk L L L L L L L L L L Kompetenceudvikling Decentrale udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Lærer fuldtidsstilling Udgift pr.fuldtidsstilling Kommunalt gennemsnit

17 Dansk som andetsprog Elever: i alt og tosprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisnin g i DSA 1 Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende undervisning i DSA Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisnings-tid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Lærerkvalifikationer vedrørende Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarende kurser i DSA Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav %

18 Karaktergivning Disciplin Dansk - Læsning 6,5 7,3 6,5 6,3 6,5 6,6 Dansk - Retskrivning 6,5 6,5 6,1 7,1 6,3 6,0 Dansk - Skr. fremstilling 5,8 6,5 6,4 6,0 6,4 5,2 Dansk - Orden 7,0 7,4 0,0 6,3 5,7 Dansk - Mundtlig 6,2 6,3 6,5 7,7 7,2 8,1 Matematik - Færdighed 7,2 7,8 7,3 6,0 7,1 6,8 Matematik - Problem 7,4 7,0 5,9 5,1 6,8 5,4 Matematik - Mundtlig 6,6 6,1 6,2 7,2 Engelsk - Skriftlig 7,2 6,7 6,7 Engelsk - Mundtlig 6,5 6,9 7,0 7,8 8,0 8,5 Tysk - Skriftlig 6,5 5,9 4,6 Tysk - Mundtlig 5,8 6,0 5,6 Fransk - Skriftlig 2,0 Fransk - Mundtlig 2,0 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,8 7,9 6,2 7,3 6,4 6,1 Biologi 7,4 7,3 7,7 Biologi - Skriftlig 7,1 Geografi 7,5 7,7 6,6 Geografi - Skriftlig 8,0 7,9 7,1 Historie 6,3 6,0 6,3 Historie - Mundtlig 8,7 7,3 8,4 Samfundsfag 6,1 6,3 5,6 Samfundsfag - Mundtlig 7,4 Kristendomskundskab 6,7 5,5 5,7 Kristendomskundskab - Mundtlig 6 8,0 Obligatorisk projektopgave 7,1 6,8 5,8 Specialundervisning Antal elever, som er tildelt ressourcer 0 Hvor mange timer er i alt tildelt 0

19 Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Elevfravær Skoleåret ,0 2,7 2,3 9, ,3 3,0 3,5 11, ,7 5,8 2,9 14, ,0 4,4 3,5 13, ,6 3,9 0,9 12, ,4 5,9 2,0 18, ,0 4,0 3,7 15, ,2 2,9 5,8 14, ,2 4,1 4,3 16, ,6 2,0 1,3 7,9 I alt ,5 3,8 3,1 13,5 I alt ,2 2,6 4,4 14,2 I alt ,2 3,0 4,6 14,8

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere