RISIKOVURDERING OG OPSPORING AF FORURENINGSKILDER I ET GRUNDVANDSOPLAND VED HJÆLP AF INTEGRERET STOFTRANSPORTMODELLERING
|
|
- Tobias Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RISIKOVURDERING OG OPSPORING AF FORURENINGSKILDER I ET GRUNDVANDSOPLAND VED HJÆLP AF INTEGRERET STOFTRANSPORTMODELLERING Ph.d. studerende Mads Troldborg Lektor Philip Binning Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer, DTU Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen Orbicon A/S (tidl. Institut for Miljø & Ressourcer, DTU) ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007
2
3 RESUMÉ Punktkildeforureninger undersøges og risikovurderes i dag typisk enkeltvis, og det betyder, at det er svært at sammenligne forureningskilderne og deres relative bidrag til grundvandsressourcen. Som følge heraf er det også svært at foretage en risikobaseret prioritering af oprydningsindsatsen. For at muliggøre en samlet risikovurdering af flere forureningskilder inden for et grundvands-opland er der udviklet et nyt værktøj til integreret risikovurdering på oplandsskala, der er baseret på en kobling af en kildenær udvaskningsmodel og partikelbanesimuleringer på oplandsskala. Metoden kan også bruges til at afklare om alle forureningskilder i et opland er identificeret. Modellen er afprøvet på grundvandsoplandet ved Nærum Vandværk og har ført til ny viden om de forureningskilder, der truer vandværket. BAGGRUND Risikovurdering af punktkilder er meget afgørende for beslutninger vedrørende oprensning af en forurenet lokalitet (Københavns Amt, 2004). Gennemsigtighed i beslutningsprocessen er et krav for at sikre, at beslutninger kan forsvares og forklares. Det gælder ikke mindst, fordi der er tale om betydelige omkostninger, som rækker langt ud i fremtiden. De økonomiske omkostninger til drift af afværgeanlæg udgør fx i Københavns Amt 20 % af midlerne, som er anvendt på området. Risikovurdering af punktkilder foretages på forskellige skalaer. Vi taler om en lokal skala, som fx er vurdering af en forureningskildes påvirkning af indeklima for bygninger på grunden eller påvirkning af arealanvendelse ved jordforurening. Ved risiko for grundvandsforurening kan risikoen også vurderes på det lokale niveau fx om et sekundært grundvandsmagasin opfylder grundvandskvalitetskriterierne. Drivkraften for en indsats er dog ofte påvirkning af vandres-sourcen og i sidste instans påvirkning af en vandforsyning på oplandsskala. Det kan også være påvirkning og interaktion med vandløb, søer og have. Antallet af forureningskilder, der truer grundvandet i Danmark er meget stort. I forhold til problemets omfang er de tilgængelige midler til kortlægning, monitering og afværge meget begrænsede. Det er derfor nødvendigt at få prioriteret oprydningsindsatsen, således at ressourcer-ne bruges på de punktkilder, der udgør de største risici. De eksisterende risikovurderingsværk-tøjer er imidlertid ikke egnede til prioritering. Årsagen hertil er, at de baserer risikovurderingen på beregninger af koncentrationer i grundvandet på lokal skala, og det er derfor svært at sammen-ligne belastningen fra forskellige punktkilder. Til en prioritering er det nødvendigt at gribe problemet an på en større skala. Det kan være hensigtsmæssigt at vurdere risikoen i forhold til en vandforsyning og således betragte problemstillingen på oplandskala. Ofte vil det netop være punktkildernes påvirkning af en vandforsyning, der vil være afgørende for hvor højt de prioriteres. Der findes imidlertid ingen standardiseret fremgangsmåde til at foretage risikovurdering af punktkilder på oplandsskala. Når der er konstateret forurening i en vandforsyningsboring er det typisk nødvendigt med et hurtigt indgreb. Her præsenterer vi et risikovurderingsværktøj der kan benyttes på oplandsskala til at prioritere indsatsen. I den næste fase, når den umiddelbare risiko er afværget, er der
4 behov for at identificere de mulige forureningskilder, der har forårsaget forureningen. Det vil vise sig, at risikovurderingsværktøjet som er udviklet her også er velegnet til opsporing af forurening, fordi det er baseret på en direkte sammenligning af forureningen i vandforsyningsboringerne og forure-ningsfluxen fra punktkilderne. FORMÅL At udvikle et modelkoncept, som kan give en troværdig sammenhæng mellem forureningsflux fra punktkilder og resulterende koncentrationer ved en kildeplads eller i en indvindingsboring. Modelkonceptet er også et redskab, der kan bruges til opsporing af forureningskilder. Projektet er udført i samarbejde med Københavns Amt og er illustreret for grundvandsoplandet til Nærum Vandværk. KONCEPT Der er udviklet et koncept til risikovurdering af punktkilder på oplandsskala, der overordnet sigter på at beskrive punktkildernes forureningsbidrag til en vandforsyning. For at sikre konceptets anvendelighed til prioritering har det været nødvendigt at finde en passende balance i detaljeringsgraden. Konceptet skal således være simpelt nok til, at det let kan anvendes på forskellige punktkilder uden dog at blive for unuanceret. Endelig skal den kunne håndtere punktkilder på mange vidensniveauer. Det er derfor valgt at adskille problemstillingen og fokusere på to niveauer; henholdsvis lokal skala og oplandsskala (figur 1). Lokal skalaen repræsenteres med en udvaskningsmodel, der beskriver forureningsfluxen fra punktkilden til grundvandet. Modellen er anvendelig på lokaliteter, hvor stofoverførslen fra den umættede zone til grundvandet er domineret af udvaskning i forhold til stofoverførsel pga. diffusion. Transporten og opholdstiden til vandforsyningen på oplandsskala beskrives vha. Partikelbanesi-muleringer med en grundvandsmodel. De to niveauer er koblet til hinanden, og således kan punktkildernes belastning af vandforsyningen beskrives ved en forureningsflux til vandforsyningen. Metoden tager udgangspunk i fluxberegninger i stedet for koncentrationer. Den hidtidige praksis har været fokuseret på beregning eller måling af koncentrationer umiddelbart nedstrøms punkt-kilden. På det seneste er der sat spørgsmålstegn ved om koncentrationer alene er repræsentative for risikoen (Soga et al., 2004; Bjerg, 2002a; Einarson & Mackay, 2001; Kao & Wang, 2001; Feenstra et al., 1996). Et af problemerne er, at koncentrationsberegninger kun fortæller om en forureningskilde udgør en risiko, og ikke hvor stor denne risiko er. Forureningsfluxen er en dynamisk størrelse, der udtrykker den samlede forureningsbelastning. Fordelen ved at benytte forureningsfluxe i risikovurderinger er bl.a., at de giver mulighed for at sammenligne belastningen fra forskellige punktkilder, hvilket er alfa omega i forbindelse med en prioritering.
5 Forureningsfluxen angiver, hvor meget forureningsmasse, der udledes fra en punktkilde pr. tid (fx kg/år). Forureningsfluxen har flere benævnelser i den internationale litteratur, men mass flux, mass discharge eller contaminant flux hører til de oftest benyttede. Som symbol for forurenings-flux anvendes især J. Lokal skala: Udvaskningsmodel Oplandsskala: Partikelbanesimulering Punktkilde J 0 (t) Vandforsyning C(t) Nedbrydningszone 1 J(t) Nedbrydningszone 2 Figur 1. Risikoen vurderes på baggrund af punktkildens forureningsbidrag til det oppumpede grundvand ved en vandforsyning. Forureningsfluxen på lokal skala, J 0 (t), beskrives vha. en udvaskningsmodel. Opholdstiden og transporten gennem oplandet beskrives ud fra partikelbanesimuleringer med en grundvandsmodel. Udvaskningsmodeller Der er opstillet 3 analytiske udvaskningsmodeller, der alle beskriver en punktkildes belastning af grundvandet ved en forureningsflux som funktion af tid. Den ene udvaskningsmodel er simpel og kan benyttes i tilfælde, hvor datagrundlaget for punktkilden er begrænset. De to andre udvaskningsmodeller er mere komplicerede og kræver et bedre kendskab til forureningskilden. Valget af udvaskningsmodel vil afhænge af den givne forureningssituation samt af datagrundlaget. Udvaskningsmodellerne tager udgangspunkt i tilsvarende modeller, fx RISC (Spence, 2001). Udvaskningsmodellerne er udviklet for en specifik TCE forurenet lokalitet, hvor der er konstateret forurening i umættet zone og i et sekundært magasin. Desuden er der observeret et hot spot med residual fase samt et lavpermeabelt lag, der adskiller det sekundære og primære magasin. Udvaskningsmodellerne er derfor i stand til at beskrive alle disse elementer. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i reaktormodeller, hvor forureningen i fx umættet zone og sekundært magasin hver især repræsenteres med en reaktor (figur 2). Ud fra massebalancer og ligevægtsetragtninger kan udvaskningen og nedbrydningen af forureningsmassen i kildeområdet beskrives ved et sæt koblede differentialligninger, og deraf kan fluxen fra punktkilden beregnes over tid. Der henvises til Troldborg & Lemming (2005) for en mere udførlig beskrivelse af konceptet.
6 Udvaskningsmodellerne kan tilpasses mange forskellige forureningssituationer og kan derfor implementeres på de fleste punktkilder. Umættet zone Sekundært magasin Udvaskningsmodel Udvaskningsmodellerne kan inkludere: Forurening i umættet zone Forurening i sekundært magasin Sekventiel 1. ordens nedbrydning Hot spot med residual fase i umættet zone og/eller sekundært magasin Lavpermeabelt dæklag oven på primært magasin. Lavpermeabelt lag Primært magasin J 0 (t) Forureningsflux [kg/år] TCE DCE VC Figur 2. Udvaskningsmodel for bestemmelse af forureningsflux fra enkelt punktkilder. Oplandsskala - Partikelbanesimulering og opholdstid Med udgangspunkt i fluxen estimeret med udvaskningsmodellen skal forureningsfluxen, der strømmer til vandforsyningen bestemmes. Forureningsfluxen fra punktkilden vil undervejs til vandforsyningen kunne mindskes som følge af nedbrydning i oplandet. Nedbrydningen kan i det udviklede koncept beskrives ved en sekventiel første ordens kinetik, og der kan således tages højde for dannelse af nedbrydningsprodukter. Det er endvidere muligt at inkludere 2 nedbrydningszoner i konceptet, og derved tage højde for varierende nedbrydningsrater grundet skift i redoxforhold. Til beregning af forure-ningens opholdstid fra punktkilden til vandforsyningen samt i de 2 nedbrydningszoner tages udgangspunkt i partikelbanesimuleringer med en eksisterende grundvandsmodel. Der tages højde for, at stoffet kan sorbere og derfor bevæger sig langsommere end grundvandet. Ud fra opholdstiden i nedbrydningszonerne samt de anvendte nedbrydningsrater kan reduktionen af forureningsfluxen fra punktkilden vurderes. Forureningsfluxen til vandforsyningen samt koncentrationen i det oppumpede vand kan deraf bestemmes. Forudsætningen for konceptet er, at en grundvandsmodel for oplandet er til rådighed. Prioritering på oplandsskala Med det udviklede koncept opnås et godt grundlag for en prioritering af punktkilder på oplandsskala. De enkelte punktkilders belastning af vandforsyningen kan direkte sammenlignes og vurderes (figur 3). Det summerede forureningsbidrag fra samtlige punktkilder skal ideelt set være i overensstemmelse med de oppumpede forureningsmængder ved vandforsyningen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det være tegn på uidentificerede kilder eller fordi der er gjort fejlagtige antagelser i den enkelte udvaskningsmodel eller partikelbanesimulering (fx beskrivelse af masse, redoxforhold osv). Tid [år]
7 Punktkilde 3 Punktkilde 2 t = 20 år Flux / Indvinding = Koncentration i vandforsyning Punktkilde 1 Punktkilde 2 Punktkilde 3 Sum Drikkevandskvalitetskriterium t = 30 år Tid Punktkilde 1 t = 10 år Vandforsyning C ( t) indv = J ( t) Q ( t) indv Figur 3. Koncept til prioritering af punktkilder på oplandsskala. Ud fra de enkelte punkkilders forureningsbidrag til vandforsyningen kan forureningsfluxen til vandforsyningen og koncentrationen i det oppumpede vand bestemmes. Belastningen fra samtlige punktkilder kan direkte sammenlignes og derved opnås et godt grundlag for en prioritering. Denne fremgangsmåde er ligeledes anvendt i Jørgensen et al. (2002) og Jansen (2004). Kildeopsporing Modelkonceptet er velegnet til opsporing af forureningskilder i et givent opland og afprovning af de konceptuelle modeller, der ligger bag vurderingen, fordi den kobler forureningskilderne med målt forurening i grundvandsindvindingen. Hvis massefluxen fra kilderne ikke passer med den målte i indvindingsboringerne, er der enten tegn på ukendte forureningskilder, eller fejl i antagelserne, der ligger i udvaskningsmodellerne eller oplandsmodellen, dvs fejl i den konceptuelle model. Modellen danner ramme for logisk indsamling af data og for opbygning af en samlet vurdering af kilderne, både kendte og ukendte i oplandet. Kildeopsporing via denne metode har de følgende egenskaber: Geologi, hydrogeologi og modellering på oplandsskala er afgørende og indgår i partikelbanesimuleringen. Forureningskildens placering i oplandet til vandværket. Her er både indvindingsoplandet og det grundvandsdannede opland fastlagt ved modellering. Transporttid mellem forureningskilden og vandværket kan vurderes ved partikelbanesimulering. Historie alder af forureningen. Det er vigtigt at fastlægge et omtrentligt tidspunkt. Visse kilder kan udelukkes, når denne viden kombineres med transporttiden. Hvilke stoffer findes stofsammensætning. Er der tale om de samme stoffer ved forureningskilden og ved vandværket? Mulige spredningsmekanismer for forureningsstoffer kan undersøges ved brug af de forskellige udvaskningsmodeller. Forureningsfluxen kan indgå i vurderingen. Meget små forureningskilder kan på den måde udelukkes. EKSEMPEL: Identifikation af forureningskilder ved Nærum Vandværk Det opstillede modelkoncept er afprøvet på et værkstedsområde, der er beliggende i den tidligere Søllerød Kommune i den nordøstlige del af Københavns Amt i et område med særlige drikke-vandsinteresser. Værkstedsområdet dækker et areal på knap 65 km 2 og omfatter hele
8 indvindingsoplandet til Nærum Vandværk samt Nærum Industriområde, der er beliggende øst for indvind-ingsoplandet (figur 4). Det viste indvindingsopland er baseret på et potentialebillede for det primære magasin fra 1999 samt simuleringer med en grundvandsmodel over området. I 1995 blev der iværksat en afværge i det sekundære magasin i form af en række afværgeboringer øst for Rundforbivej 176. Formålet var bl.a. at forebygge, at en række andre kendte forurenings-kilder i området skulle føre til forurening af Nærum Vandværk. Vandet behandles i et afværge-anlæg inden det ledes til et vandløb kaldet Kighanerenden. Oppumpningen har varieret over tiden og er i dag ca m 3 /år. Oppumpningen styrer sammen med indvindingen på Nærum Vandværk strømningsforholdene i det sekundære grundvandsmagasin. Oppumpningen har ikke afgørende betydning for strømningsforholdene i det primære kalkmagasin. Vandværket er et typisk dansk vandværk med simpel vandbehandling med luftning og filtrering. Indvinding sker fra en række boringer placeret i oplandets østlige ende. Før TCEforureningen blev konstateret i 1987 blev der indvundet knap m 3 /år fra vandværkets 6 indvindings-boringer (B1 B6). Efter der blev konstateret TCE ved vandværket, er oppumpningen i de enkelte boringer ændret, og den årlige totale ydelse reduceret til ca m 3 /år. Indvindingen styrer strømningsforholdene i det primære magasin. I oplandet til Nærum Vandværk er modelsimuleringerne sammenlignet med målinger og aktuelle bestemmelser af forureningsflux ved de forurenede lokaliteter i området. Vi kan dermed afdække de forureningskilder, der bidrager mest til den observerede forurening ved vandværket. Før dette projekt var en TCE forurening ved Rundforbivej mistænkt, som den primære årsag til forure-ningen ved Nærum Vandværk. Tidligere undersøgelser har tegnet et billede af en begrænset kilde, hvor hovedparten af forureningen er lokaliseret i den umættede zone og i den øverste del af et større, sammenhængende sekundært magasin. Vore resultater viser imidlertid, at forureningen fra en sådan kilde vil strømme ud af oplandet i det sekundære magasin uden at påvirke vandvær-kets indvinding fra det primære magasin. Samtidig kan andre kendte kilder ikke forklare de målte koncentrationer ved vandværket. En dybere forekomst af forurening ved Rundforbivej vil kunne strømme til indvindingsboringerne, og det peger på, at der er sket vertikal spredning fra fore-komst af fri fase af TCE på lokaliteten. Denne hypotese er nu bekræftet med undersøgelse af forureningsfanen ved Rundforbivej. I indvindingsoplandet til Nærum Vandværk er der kun ganske få sandsynlige forureningskilder. To forureningskilder er så langt væk at transporttiden udelukker dem som værende skyld i forure-ningen. En forureningskilde er primært forurenet med PCE som slet ikke findes i vandværkets boringer. Et par forureningskilder kan i kombination med de øvrige forhold også udelukkes, da forureningsfluxen synes at være meget lille. Forureningen fra Rundforbivej 176 anses derfor for at være den mest sandsynlige kilde. Det bestyrker mistanken om, at der er sket stofspredning ned i kalkmagasinet under forureningskilden.
9 Figur 4. Forureningskilder, flux til primært magasin og opholdstid i oplandet til Nærum Vandværk. KONKLUSION I dette projekt er der udviklet et risikovurderingsværktøj, der har til formål at kunne give en samlet risikovurdering af forurenet grunde på oplandsskala. Værktøjet er bygget på en kombination af en kildenær udvaskningsmodel og partikelbanesimulering på oplandsskala. Metoden er fleksibel og kan tilpasses tilgængeligheden af data. Den danner også en ramme for usikkerhedsvurdering og vurdering af risikohypoteser. Fordi metoden er opbygget omkring en direkte kobling mellem forureningskilder og vandindvindingen, er modellen også velegnet til opsporing af forureninger og til afprøvning af konceptuelle modeller for forureningsforekomst. Risikovurderingsværktøjet præsenteret her kan således blive et vigtigt redskab i de nye regioners prioritering af afværgeindsatsen på forurenede grunde på oplandsskala. Modelkonceptet er afprøvet på oplandet til Nærum Vandværk. På baggrund af model beregninger er det konkluderet at forureningsgrunden ved Rundforbivej 176 er årsagen til målt forurening i vandværket. Udbredelsen af TCE-forurening ser ud til at være meget større end hidtil antaget, og meget dybere beliggende. Risikovurderingen af forureningskilden ved Rundforbivej er dermed ændret, hvilket kan få betydning for prioriteringerne af oprensningsindsatsen i området. Denne vurdering vil indgå i en revideret betragtning af afværgeindsatsen i regionen. To andre forurenede grunde kan være væsentlige for Nærum Vandværk. Brüel & Kjær kan udgøre en trussel, hvis fri fase NAPL har infiltreret til det primære grundvandsmagasin. Forurening fra Cerestar Scandinavia kan også blive en trussel i fremtiden. Desuden er der tegn på,
10 at afværgeanlægget øst for Nærum vandværk har minimal effekt på drikkevandsressourcen. Alle disse konklusioner har en hvis usikkerhed, og er forbeholdt uddybende feltundersøgelser i området. ANERKENDELSER Resultaterne, som er beskrevet i denne publikation, udspringer af et samarbejdsprojekt (Risikovurdering Af Punktkilder, RAP) mellem Københavns Amt og Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er forløbet i perioden Arbejdsgruppen, som i samarbejde med os har planlagt projektet, har bestået af Carsten Bagge Jensen, Hanne Kristensen, Jesper Elkjær Christensen, Kristine M. Pollas, Johanne A. Andersen fra Københavns Amt og Jeanette Toftdal fra Søllerød Kommune. Arbejdet er udført på Institut for Miljø & Ressourcer, DTU med en gruppe af akademikere og teknikere: Peter Kjeldsen, Julie L.L. Kofoed, Kristian D. Raun, Bent Skov, Jens S. Sørensen, Karina B. Henriksen. Yderligere beskrivelse af projektet og flere detaljer om metoden kan findes på sara.er.dtu.dk under RAP-projektet. REFERENCER Bjerg, P.L. (2002a). Hvordan skal vi vurdere risikoen fra en punktkilde? ATV møde. Undersøgelsesstrategier, Schæffergården 21. november Einarson, M.D. & Mackay, D.M. (2001). Predicting Impacts of groundwater contamination. Environmental Science and Technology, 35, 2001, 66A-73A. Feenstra, S., Cherry, J.A., Parker, B.L. (1996) Conceptual Models for the Behaviour of Dense Non-Aqueous Phase Liquids (DNAPLs) in the Subsurface. I: Dense Chlorinated Solvents and other DNAPLs in Groundwater. Pankow, J.F. & Cherry, J.A. (Red), Waterloo Press. 1996, pp Jansen, G. M. (2004). Prioritering af forureningskilder i et grundvandsopland. Eksamensprojekt. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Miljø & Ressourcer. Jørgensen, P.R., Hansen, H.C.L., Hoffmann, M. Nielsen, J.B., Kürstein, J. (2002). Prioriteringsstrategi for pesticidpunktkilder. ATV møde, Undersøgelsesstrategier, Schæffergården, 21. november Kao, C.M. & Wang, Y.S. (2001). Field investigation of the natural attenuation and intrinsic biodegradation rates at an underground storage tank site. Environmental Geology 40 (4-5), 2001, Københavns Amt. (2004). Vejledning til indsatsplaner for Beskyttelse af Grundvandet. Københavns Amt Udgivet af Københavns Amt, januar Soga, K., Page, J.W.E., Illangasekane, T.H. (2004). A review of NAPL source zone remediation efficiency and the mass flux approach. Journal of Hazardous Materials 110, 2004, Spence, L. (2001). RISC 4. User s manual. Spence Engineering and BP Oil ltd. Troldborg, M. & Lemming, G. (2005). Model til risikovurdering af punktkilder på oplandsskala. Eksamensprojekt ved Institut for Miljø og Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs mereEr der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og
Læs mereFORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER
FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereRisikovurdering af punktkilder. Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Risikovurdering af punktkilder Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Titel: Risikovurdering af punktkilder Forfattere: Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning,
Læs mereFormål. Risikovurdering i moræneler er kompleks
Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører
Læs mereDelindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Kærby Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereRISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning
RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,
Læs mere3 120.000 31.000 40.000
6.3 Grundvandskemi Der er foretaget undersøgelser af de grundvandskemiske forhold, dels for det enkelte vandværk og dels for området som helhed. Dette viser overordnet, at der ikke (frem til 2005) har
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereDNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen
DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mereVejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald
Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald Deponeringsanlæg 4. november 2010 2 Træimprægnering - Collstrop 4. november 2010 3 Grundvandskortlægning
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereGRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand
GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.
Læs mereFORURENINGSFORDELING OG VENTILATION I DET KAPILLARBRYDENDE LAG UNDER BEBOELSER
FORURENINGSFORDELING OG VENTILATION I DET KAPILLARBRYDENDE LAG UNDER BEBOELSER Civilingeniør Thomas Fløe Chemnitz NIRAS A/S Fuldmægtig Christian Andersen Videncenter for Jordforurening Civilingeniør Børge
Læs mereAnsøgning Per Aarsleff A/S har d. 23. februar 2016 søgt om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af grundvand på åben mark.
Dato: 15-04-2016 Sagsnr.: 16/4435 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Per Aarsleff A/S Lokesvej 15 8230 Aabyhøj Sendt pr. mail til: sub@aarsleff.com Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning
Læs mereV1 og V2 kortlagte grunde i indvindingsoplandene til Forsynings Helsingør (FH) vandværker og kildepladser
V1 og V2 kortlagte grunde i indvindingsoplandene til Forsynings Helsingør (FH) vandværker og kildepladser December 2015 Center for Teknik, Miljø og Klima, Helsingør Kommune Baggrund Dette notat gennemgår
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE AF ET ERHVERVSKVARTER - EN SAMLET INDSATS
OMRÅDEFORNYELSE AF ET ERHVERVSKVARTER - EN SAMLET INDSATS Civilingeniør Grethe Jensen Afdelingsleder Jesper Raad Petersen Herlev Kommune Geolog Tine Sværdborg Akademiingeniør Inger Asp Fuglsang NIRAS A/S
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereVandressourcen omkring Storkøbenhavn et eksempel på vandforsyningernes håndtering af de grundvandskemiske trusler
Vandressourcen omkring Storkøbenhavn et eksempel på vandforsyningernes håndtering af de grundvandskemiske trusler Foto: Vridsløselille Vandværk, Albertslund Rambøll: Liselotte Clausen, Karoline Jensen,
Læs mereRisikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder
Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereArbejdsPladsVurdering
ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen
Læs mereVandindvindingstilladelse
Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Boderne Vandværk Bodernevej 28 B 3720 Aakirkeby Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 1. januar 2016 J. nr. 13.02.01G01-0028 Vandindvindingstilladelse
Læs mereKLIMAFORANDRINGERNES INDFLYDELSE PÅ RISIKOVURDERING AF LOSSEPLADSER
KLIMAFORANDRINGERNES INDFLYDELSE PÅ RISIKOVURDERING AF LOSSEPLADSER Redaktion: Niels Døssing, Orbicon; Rolf Johnsen, Region Midtjylland Anne T. Sonne, DTU Miljø; Trine Korsgaard, Region Syddanmark Øvrige
Læs mereOverfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S
Overfladevand og risikovurdering EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Disposition Screening af lokaliteter Kriterier og parametre i den automatiske
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs merePå skuldrene af 15 års grundvandskortlægning
På skuldrene af 15 års grundvandskortlægning Resultaterne og fremtiden for grundvandskortlægningen efter 2015 Et stærkere samarbejde Grundvandskortlægningen fortsætter efter 2015, og Naturstyrelsen inviterer
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereÆndring af forslag til Lokalplan 223 - Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål 454030
Pkt.nr. 21 Ændring af forslag Lokalplan 223 Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej erhvervs og offentlige formål 454030 Indsling: Teknisk Forvaltning indsler Teknik og Miljøudvalget at anbefale
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereRevision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER
ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER AGENDA Rammer og formål med opgaven Risikoscreeningens proces Indledende screening Matrixanalyse Partikelbanesimulering
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereHvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening
Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereDansk Vand Konference
Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs merePoul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
Læs mereRegional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening
Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening April 2012 Indhold Jordforurening i Region Syddanmark strategien indtil nu....
Læs mereRegulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereJordforureningsattest
Jordforureningsattest Danmarks Miljøportal er under ombygning. Indholdet i denne attest er derfor ikke opdateret siden 28. december 2012. Danmarks Miljøportal anbefaler derfor at regionen og kommunen kontaktes
Læs mereNyt initiativ på grundvandsområdet
Nyt initiativ på grundvandsområdet ATV, 6. november 2014 - møde nr. 33. Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger Civilingeniør Jens Aabling, Enhed for Jord og Affald Nye måder
Læs mere$ % ( % &!" #& ) *+, -./ 0/' /) ) / #,% 1 / 1 2% -
!" # % &!" #& ) *+, -./ 0/ /) ) / 2 3 4 % #,% / 2% - -. / 0/ + / +.,,..!#3 /,. /, +/- % %, +* / % %. / +., %.,,. /+ )*,% / )* %, 4 )** / /%., / 5. + * * %., % / &!" #& %, + / %, * / 5 6/ *, %,./. % /.,
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mere2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra
Læs merePoul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning
Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier
Læs mereRisikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne
Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?
Læs mereAfstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereSKYGGEDIAGRAMMER VEDR. NY TORSTEDHAL - HORSENS
SKYGGEDIAGRAMMER VEDR. NY TORSTEDHAL - HORSENS JÆVNDØGN ÅRETS LÆNGSTE DAG EKSIST. FORHOLD - 20 MARTS 21 JUNI 21 DECEMBER 21 DECEMBER Diagrammerne illustrerer skyggen af den nye Torstedhal på årets korteste
Læs mereSyddjurs Kommune 3. april 2014
Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 3. april 2014 Morten Hundahl Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Siden sidst 2. Tematilsyn
Læs mereBetragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008
SBi 2010:05 Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Jordskælv 16/12-2008 målt med pendul-magnetometre i Brorfelde og på Rømø 160 90 Rømø-y Brorfelde-y 155 85 Variation i ntesla
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereFacadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereOprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov.
Punkt 4. Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov. 2012-29688. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, At der etableres 15 pladser internt
Læs mereHANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET
HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Fejlagtig praksis for registrering af tidspunkt for indgivelse af ansøgninger om førtidspension er bragt til ophør Når selv simple ting
Læs mereManipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 14 Offentligt Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Birk Nielsen manipulerer i
Læs mere