Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2012

Transkript

1 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2012 Generelt: Generalforsamlingen er foreningens mulighed for at gøre status, dels over den seneste periode, og dels drøfte planer for fremtiden, både på kort og langt sigt. I år har vi, bestyrelsen, valgt at gøre det sammen med Dansk biavlskonference i Odense. Biavlskonferencen er jo den årlige begivenhed, hvor mange af Danmarks biavlere mødes for at høre nyt fra hele verden, og for at drøfte gode ideer. i synes i bestyrelsen at det kunne være et naturligt sted for Dronnigavlerne at mødes, så vi spurgte Danmarks Biavlerforening om der kunne blive plads os, og ja nu er vi her, så det var der altså. Vi vil i årets beretning kigge mere på fremtiden, planer og ideer til nye aktiviteter; men vi skal naturligvis også gøre status på den forløbne sæson. Sæsonen: Den seneste bisæson vil gå over i historien som en meget ringe sæson. Det er nok det som rigtig mange biavlere vil betegne den som. Et tørt forår, som betød at rapsen for mange ikke gav noget udbytte og da regnen så endelig kom, blev det så koldt at der heller ikke rigtigt var noget nektar at hente for vore bier. Det medførte da også, at for rigtig mange biavlere blev der kun en beskeden honninghøst, som hovedsagelig bestod af forårshonning. Generelt lå honningudbyttet på omkring % af en normalhøst. Den regnfulde sommer betød dog at lyngen gav et flot udbytte, mange lyngbiavlere fik således en rigtig flot lynghøst. Som nævnt blev årets honningudbytte kun omkring halvdelen af et normal år udbytte og det er måske ikke så ringe endda, som det vist hedder på jysk. Den ringe honninghøst har formentlig medført, at den honningpukkel som var oparbejdet hos vore grossister og nogle af vore erhvervsbiavlere, nu er væk og vi begynder at se en svag stigning på honningprisen. Det er altid grund til en vis optimisme i biavlen, når prisen på honning stiger hos vore grossister og optimisme er altid dejligt. Avlsarbejdet: For avlsarbejdet skabte den svingende sommer naturligvis også på en del problemer for vore dronningavlere, det kunne således være vanskeligt at få larverne antage i perioder, ligesom parringerne også blev påvirket af det dårlige vejr, vi havde i lange perioder. For vore parringsstationer betød et da også at vi kun fik tilført 550 dronninger til parring, hvilket er en lille stigning på 10% i forhold til forrige sæson. Selvom årets tilførsel er bedre en det foregående år, er det dog under halvdelen af det antal dronninger vi fik på vore parringsstationer i , hvor vi lå på omkring 1200 tilførte dronninger. Ren parringerne på vore parringsstationer er vores vigtigste indtægtskilde og det er derfor alt afgørende for vores forening, at vi har et stort antal kunder i butikken. Vi har i den forbindelse nok behov for at øge reklameindsatsen og måske har vi også behov for at drøfte om prisen for en renparring på en af vore parringsstationer er rigtig. 1

2 Medlemsarrangementer: Vi må desværre konstatere at kræfterne, i den forløbne periode, ikke rakte til at få lavet vore tidligere så velbesøgte medlemsarrangementer i efteråret, det er ikke tilfredsstillende, og jeg må som formand naturligvis påtage mig min del af ansvaret for dette. Jeg vil også senere i beretningen gøre rede for vore planer for at ændre på dette i den kommende sæson. Kurser: Vi har tidligere afholdt nogle velbesøgte dronningavlskurser rundt omkring i landet, desværre blev det ikke til noget kursus i den forløbne periode. Vi har i bestyrelsen drøftet vigtigheden af disse kurser og er enige om, at vi bør tilstræbe at afholde kurser for nye dronningavlere løbende og vi må derfor se hvordan vi kan få det til at lykkes i fremtiden. Foreløbig har vi besluttet, at vi vil holde et kursus i dronningavl i det midtjyske, i den kommende sæson. Kurset vil blive annonceret i næste udgave af Dronningavleren. Hjemmesiden: Vores hjemmeside er vores ansigt udad og vedligeholdelsen af den er vigtig. Carl har lovet at han fortsat gerne vil vedligeholde den for os, selvom han nu har besluttet at trække sig som kasserer. Vi mener i bestyrelsen at det er et vigtigt kommunikationsmiddel og tror også at den i fremtiden skal være vores ansigt ud til vores omverden. Mange specielt fra den yngre generation bruger internettet som den vigtigste informationskilde og det er derfor vigtigt at de kan finde relevant information på vores forenings hjemmeside. Vi bør nok også her bruge nogle ressourcer på at få lagt noget mere information om vores avlsarbejde på siden, således at vi kan tilfredsstille den yngre generation. Parrringsstationerne: Parringsstationerne er vores vigtigste aktiv, og der gøres et kæmpe arbejde for at holde dem i drift. Igen i år skal der lyde en stor tak til vore stationsledere og de der bidrager med avlsmateriel til stationerne. Vi kan ikke på nogen måde aflønne vore stationsledere for deres indsats og derfor er der al mulig grund til, at vi er dem taknemmelig for den store indsats de gør i den forbindelse. Jeg har kun selv været med på sidelinjen i en af avlsgrupperne, som arbejder med at lave avlsmateriale til en af vore stationer. Jeg kan se, at det er et kæmpe arbejde som involverer mange bifamilier og mange timers arbejde, både mens stationen er i drift; men sandelig også mellem sæsonerne. Det er nok en af de ting vi skal lave nogle artikler om til Tidsskrift for Biavl, så flere af vore biavlere kan få en forståelse for hvorfor, det skal koste penge at få en dronning renparret på en af vore parringsstationer. 2

3 Binævnet: Der har ikke været afholdt møder i binævnet siden sidste generalforsamling, idet et planlagt møde i januar, er blevet udsat til 22. marts i år. Det betyder imidlertid ikke at der ikke har været afholdt møder i forbindelse med tidligere iværksatte tiltag i nævnet. Således har de 5 formænd og senere en arbejdsgruppe bestående af formændene og en repræsentant for hver af organisationerne, arbejdet med et oplæg og senere med mere konkrete detaljer i en ny biavlsuddannelse, som nu er ved at være endelig beskrevet og klar til at blive udbudt til biavlere med mindst 3 års erfaring. En del af møderne er foregået her på Dalum Landbrugsskole, idet uddannelsesafdelingen her har påtaget sig sammen med Naturerhvervsstyrelsen af lave den nødvendige uddannelsesbeskrivelse, således at uddannelsen kan sættes i værk, forhåbentlig i løbet af i år; men senest til næste år. Midlerne til dette arbejde kommer fra Grøn Vækst puljen og vi er meget tilfredse med, at vi fik mulighed for at få del i disse midler. Desværre er denne pulje som mange andre også blevet reduceret væsentligt i forbindelse med regeringens spareplaner. Af andre ændringer som er sket i forbindelse med Binævnet og det arbejde som foregår her, kan nævnes en ændring af skadegørerbekendtgørelsen, som nu har fået tilføjet Europæisk Bipest som er anmeldelses- og behandlingspligtig, på samme måde som ondartet bipest, det er desuden besluttet at inficerede bifamilier tilintetgøres i stedet for at blive omsat. Økonomi: Jeg skal ikke her gøre rede for regnskabet, som senere vil blive gennemgået af vores kasserer, men jeg vil blot konstatere, at vi også i år har et ret beskedent overskud, som bl.a. skyldes det forholdsvise lille antal tilførte dronninger til vore parringsstationer. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende og vi vil derfor i bestyrelsen forsøge at lave nogle tiltag, som kan forbedre vort økonomiske resultat, således at der kan blive råd til at lave nogle flere af de aktiviteter som vi finder relevante for vores forening. Fremtiden: Der er næppe nogen tvivl om at vi lever i en tid hvor tingene går hurtigt og hvor kravene til de forskellige aktører på alle fronter skærpes. Biavlsorganisationerne er her ingen undtagelse og vi mærker da også kravene til en mere aktiv indsats for at blive hørt i det samfund som vi trods vores måske lidt specielle erhverv eller hobby er en del af. Der er meget fokus på honningbier og biavl i øjeblikket, ikke mindst i Europa er der endelig kommet fokus på behovet for bestøvning af vore kulturafgrøder og Europakommissionen kom for nogen tid siden med en rapport til Europaparlamentet om honningbiernes sundhedstilstand i Europa. En rapport som nu begynder at skabe aktiviteter i hele Europa, senest med et nyt reference laboratorium i nærheden af Nice i Italien. 3

4 Laboratoriet skal bl.a. bruges til en masse målinger i forbindelse med diverse analyser af biernes sundhedstilstand i Europa. Hvilken betydning har dette for vores forening. Der er næppe nogen tvivl om at avlsarbejdet i Danmark generelt er af en meget høj standard. Det kan man bl.a. se på antallet af sygdomstilfælde, her tænker jeg på antallet af tilfælde af ondartet bipest som i 2011 lå på 34 anmeldte tilfælde. Når man fortæller det ude omkring i verden så tror mange at vi lyver; men det er jo én af konsekvenserne ved de seneste års intensive brug af udrensningstest blandt vore dronningavlere. Det samme gør sig gældende for nosema, som vi jo kan konstatere at vore bier er mere tolerant overfor, det er senest påvist ved et forsøg i Tyskland, hvor man har tilsat Danske droner til nosema smittede bifamilier og her har kunnet konstatere, at de Danske drone blev mindre påvirket end de Tyske. Begge dele er resultatet af et dygtigt og målrettet avlsarbejde, som jeg er helt overbevist kommer os til gode i en tid med nye og mere aggressive skadegører, her tænker jeg på nosema cerana. Jeg tror vi kan blive endnu bedre og jeg tror vi kan få en stor fordel af at arbejde systematisk med avlsarbejdet. Her tænker jeg på det som blev introduceret på sidste års generalforsamling, nemlig et kvalitetsstyringssystem for dronningavlere, således at man kan vælge at lade sig certificere som dronningavler og dermed få et ISO-9001certifikat som dronningavler Vi har fremlagt idéen i Binævnet og sammen med Erhvervsbiavlerne har vi nu påtaget os at komme med et oplæg til hvordan vi kunne tænke det gennemført i praksis. Et andet tiltag vi har drøftet i bestyrelsen, er et tættere samarbejde med avlsgrupperne, som tidligere nævnt spiller avlsgrupperne en meget stor rolle i driften af vore parringsstationer; men ud over dette er de naturligvis nogle meget vigtig drivkræfter i hele udviklimngen af avlsarbejdet i Danmark. Som avlsorganisation må vi naturligvis prøve at fremme dette arbejde for at sikre en fortsat fremdrift i avlsarbejdet. Det er også en af de opgaver vil tage fat på i den kommende sæson. I relation til dette, har vi besluttet at starte et projekt med toleranceavl mod varroatolerance. Det er Kristian Møller som bliver initiativtager til dette projekt og som I har kunnet se af programmet for Biavlskonferencen, så har Kristian et indlæg om emnet på konferencen. Vi har desuden lavet en aftale med Ralph Büchler fra Biinstituttet i Kirchein om at medvirke ved en temadag om emnet d. 2. juni Det er vores ide, at vi med denne temadag, kan få sat gang i et avlsprojekt mod varroatolerante bier. En af de store udfordringer i et sådan projekt er, at finde en sikker og overkommelig metode til at måle antallet at varroamider i vore bifamilier. En metode som skal anvendes til at finde de avlsfamilier som har færrest mider, således at vi kan avle videre på dem. Det er formentlig et langvarigt projekt; men når vi begynder at se de første resultater kan vi formentlig få hjælp til at accelerere processen af vore forskere. Det er vores plan at gennemføre projektet i samarbejde med Danmarks Biavlerforenig. 4

5 I det seneste nummer af Tidsskrift for Biavl, kan man læse at det er Vagn Kildsigs opfattelse, at vi i Danmark kun bør have én Biavlsorganisation, som så vil kunne tale med én stemme overfor såvel biavlere som overfor myndighederne. Bestyrelsen drøftet emnet med Vagn Kildsig og Steen Fogde og langt hen af vejen er vi enige med dem i deres opfattelse af de fordele der vil være ved kun af have én organisation. Ser vi historisk på det, så havde vi jo tidligere en repræsentant i vores bestyrelse fra Danmarks Biavlerforenings bestyrelse, så et tættere samarbejde vil slet ikke være fremmed for os. Vi har jo desuden allerede et godt samarbejde, bl.a. i forbindelse med Dansk Biavlskonference og i forbindelse med test af Brugsdronninger, som jo hvert år gennemføres af en konsulent fra Danmarks Biavlerforening. Vi samarbejder også i Binævnet, hvor formændene for de 5 biavlsorganisationer mødes forud for de ordinære møder for at drøfte og afklare de 5 foreningers holdning til de emner som er på agendaen til det kommende møde. Et samarbejde som i den senere tid har fungeret rigtig godt. Vi er ikke altid helt enige; men vi har respekt for vore forskellige holdninger og der hvor uenigheden er størst, undlader vi blot at træffe fælles beslutninger. Et resultat af samarbejdet, kan bl.a. ses af vores uddannelsesprojekt som nu er ved at nærme sig sin afslutning. Det er helt klart, at uden en fælles indstilling til Naturerhvervsstyrelsen fra de 5 foreninger, så havde vi ikke fået bevilliget pengene fra Grøn Vækst midlerne til dette projekt. Det samme vil kunne komme til at gøre sig gældende, når der skal søges penge fra Honningfondsmidlerne, hver 3. år. Hvis de 5 foreninger kan blive enige om at lave én fælles ansøgning, så vil vi kunne få en langt større andel af midlerne til gavn for Biavlen. Vi er derfor enige i bestyrelsen om at et tættere samarbejde med de 5 Biavlsorganisationer kun vil kunne blive til gavn for Biavlen og vi vil derfor anbefale at vi får generalforsamlingens opbakning til at fortsætte drøftelserne med Danmarks Biavlerforening om en samarbejdsmodel I et sådant samarbejde er det naturligvis en forudsætning at de aktiviteter som er vores forenings har i sit formål, fortsat kan drives med min det niveau som det gøres på nuværende tidspunkt. På baggrund af de uenigheder, som trods alt stadig er i imellem de landsdækkende biavlsorganisationer, ser vi nok en brancheorganisation som den mest farbare vej på nuværende tidspunkt. Efter en periode vil de så være muligt at biavlsorganisationer smelter mere eller mindre sammen til én organisation. 5