Forside til hjemmeopgave / synopsis

Transkript

1 Forside til hjemmeopgave / synopsis til opgaver ved Det Humanistiske Fakultet Personlige data Navn KU-mail (fx abc123@alumni.ku.dk) Telefonnummer Institut ENGEROM IKK INSS MEF SAXO ToRS Studieoplysninger Navn på uddannelse Uddannelsesniveau BA BA-tilvalg KA KA-tilvalg Åbent Universitet Oplysninger om eksamen Kursustitel Eksamensaktivitet Eksamenskode Studieordning Eksamenstermin Titel på opgave Normalsider Antal tegn Må opgaven evt. lægges i opgavebiblioteket? (sæt ) Ja Nej Eksaminator Oplysninger ved gruppeopgave Der er i opgaven gjort rede for, hvem der har skrevet hvilke afsnit (sæt ) Ja Nej Medforfatter 1 Navn KU-brugernavn Medforfatter 2 Navn KU-brugernavn Medforfatter 3 Navn KU-brugernavn Tro & love-erklæring Jeg erklærer herved på tro og love, at jeg egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven. Ved gruppeeksamen er det tydeligt angivet, hvem der har skrevet hvilke afsnit i henhold til bestemmelser omkring gruppeopgaver. Alle citater i teksten er markeret som sådanne. Opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Ved elektronisk aflevering i Absalon er håndskrevet underskrift ikke påkrævet. Du kan finde en vejledning om, hvordan du fletter to PDF er på Rev. 8-janiar-2014

2 En undersøgelse af Ma Jians og Ma Yuans fremstilling af Tibet i novellerne Ræk tungen ud og Gangdises tiltrækningskraft. Indholdsfortegnelse Introduktion...1 Præsentation af forfatterne... 2 Den kinesiske avantgarde...3 Er der tale om rejselitteratur?...5 Repræsentationen af Tibet...7 Eksempel på det radikalt anderledes: himmelbegravelser...10 Konklusion Bibliografi Introduktion Denne opgave vil undersøge hvilken forestilling om Tibet som kommer til udtryk i de to lange noveller Ræk tungen ud ( 亮 出 你 的 舌 苔 或 空 空 荡 荡 ) 1 af Ma Jian ( 马 建 ) (1953-) og Gangdises tiltrækningskraft ( 冈 底 斯 的 诱 惑 ) 2 af Ma Yuan ( 马 原 ) (1953-). 3 Disse to noveller er skrevet af Hankinesere der har opholdt sig i Tibet og som begge samtidig skriver i en eksperimenterende stil. Og da de er fra henholdsvis 1987 og 1985 og dermed er skrevet i en tidsperiode der var præget af større kunstnerisk frihed end tidligere, 4 er det interessant af se på, hvorvidt de reproducerer de herskende idealiserede forestilling om Tibet eller om de bevidst undgår at idealisere. Ma Jians Ræk tungen ud er opdelt i fem kapitler der ikke umiddelbart har nogen sammenhæng, ud over at de alle foregår i Tibet. Fire af kapitlerne er skrevet i førsteperson af en kinesisk rejsende, som muligvis er den samme hele vejen igennem. Disse fire kapitler genfortæller hver en historie han har fået fortalt af folk på sin vej. Novellens andet kapitel adskiller sig fra de fire andre ved at være skrevet i tredjeperson og ikke medtage rammefortællingen om den rejsende. Ma 1 Ma Jian Ma Yuan 1997a. 3 Da de to forfattere deler efternavn, vil de blive omtalt med fuldt navn gennem hele opgaven. 4 Chang 201,

3 Yuans Gangdises tiltrækningskraft arbejder med mange lag oven i hinanden, er fragmenteret opbygget og skifter mellem første-, anden- og tredjepersons fortæller. Den følger flere forskellige handlingsspor samtidig hvori vi følger flere personer med forskellig tilknytning til Tibet. Novellen indeholder desuden et metaelement, da fortælleren kommer med kommentarer til fortællingen undervejs. Jeg vil starte med at komme med en kort redegørelse for de to forfattere samt den tradition og genre de indskriver sig i. Derefter vil jeg beskrive forholdet mellem fakta og fiktion i rejselitteraturen og vurdere om disse værker trods deres fiktive status kan betegnes som værende rejselitteratur, da dette kan have en betydning for hvorledes de bidrager til de forestillinger vi har om Tibet. Jeg vil bruge Louisa Scheins begreb om indre orientalisme (internal orientalism) til at undersøge, hvilke dynamikker der skaber disse forestillinger så jeg derigennem kan vurdere, hvorvidt Ma Jian og Ma Yuan lægger sig op af de herskende forestillinger eller ønsker at udfordre disse. Som eksempel på dette vil jeg til sidst komme ind på de to forfatteres beskrivelser af de tibetanske himmelbegravelser ( 天 葬 ). Præsentation af forfatterne Ma Yuan boede i Tibet over en årrække, hvor han arbejdede som redaktør og journalist. Han har fortalt til Herbert J. Batt, at han valgte at flytte til Tibet, fordi det var det mest eksotiske sted der kunne findes indenfor Kinas grænser. 5 Ma Jian nævner næsten samme årsag i Ræk tungen ud, dog med en lidt mere dyster undertone; han valgte at tage til Tibet, fordi det var det længste han kunne komme væk fra de kinesiske autoriteter, som han prøvede at undgå. 6 For Ma Jian var tiden i Tibet afslutningen på en rejse rundt i hele Kina. Straks efter sin hjemkomst til Beijing skrev han Ræk tungen ud med inspiration fra sin tid i Tibet og en del år senere udkom Rødt støv ( 红 尘 ), 7 som omhandlede hele hans rejse rundt i Kina og også genbrugte dele af Ræk tungen ud. Ræk tungen ud blev oprindeligt udgivet i tidsskriftet Folkets litteratur ( 人 民 文 学 ) i 1987, men blev hurtigt mål for en nystartet kampagne imod borgerlig liberalisme ( 资 产 阶 级 自 由 化 ). 8 Ma Jian var inden udgivelsen flyttet til Hong Kong og undslap derfor at blive arresteret, men han har efterfølgende haft svært ved at få udgivet sine ting i Kina. Han siger selv, at han føler sig som et spøgelse fra 5 Batt 2001, Ma Jian 2006, Ma Jian Ma Jian 2006, 86. Nærmere beskrivelse af kampagnen og dens betydning for Folkets litteratur kan findes i Birthe Arendrups People's Literature. 2

4 fortiden når han besøger Kina, og at de Kinesiske autoriteter har fået ham til at forsvinde ved at nægte ham en stemme. 9 Ma Jian bor i dag i London og mener ikke han nogen sinde vil kunne gøre Kina til sit hjem igen, 10 mens Ma Yuan vendte tilbage til Kina efter tiden i Tibet. De fleste af Ma Yuans udgivelser stammer fra Tibet og efter hans hjemkomst gik der omkring 20 år før han igen udgav et værk. Henry Y. H. Zhao spekulerer i sin artikel Ma Yuan the Chinese Fabricator over, hvorvidt dette bratte stop i udgivelser efter Tibet var på grund af skift i den kulturelle atmosfære i Kina i slutningen af firserne, eller om det var fordi hans forfatterskab hang så meget sammen med hans tilstedeværelse i Tibet, at han ikke kunne skrive efter hjemkomsten til Kina. 11 Hans noveller var radikalt anderledes end det man kendte i forvejen, endda i en sådan grad, at kinesiske litteraturkritikere, ifølge Yang Xiaobin, bruger begrebet post-ma Yuan om de forfattere som sidenhen fortsatte det formalistiske projekt som han havde indledt. 12 Gangdises tiltrækningskraft er et eksempel på dette formalistiske projekt; en novelle der blander forskellige fortælleteknikker og bevidst fokuserer på den rolle fortælleren har for historiens troværdighed, hvilket Yang rammende kalder narrative self-suspicion. 13 Den kinesiske avantgarde I midten af 80erne skete der et større skift indenfor kinesisk litteratur, der indtil da primært havde været præget af realistiske værker, der ønskede at fremtvinge en bestemt fortolkning hos læseren. 14 Ifølge Zhao var kinesisk litteratur inde i en krise i 80erne. Politiske implementeringer havde taget regerings-subsidierne fra forlagene, som derfor var nødsaget til primært at udgive populærlitteratur. Læserskaren for litteratur der ikke gik under denne betegnelse var blevet lille og elitær. Men dette førte til en større eksperimenteren med forskellige genrer, som snart fik betegnelsen Ny bølge ( 新 潮 ). 15 Samtidig havde Deng Xiaoping ( ) på den elevte partikongres i december 1978 opfordret forfattere og intellektuelle til at liberalisere deres tanker og havde endvidere løsnet op for politisk kontrol, og dermed skabt en følelse af større kunstnerisk frihed i Kina. 16 I denne optimistiske tid, som går under betegnelsen Den nye æra ( 新 时 期 ) ( ), blev der dannet flere forskellige nye litterære genrer, der overlappede hinanden på forskellig 9 Ma Jian 2006, Ibid. 11 Zhao 1995, Yang 2002, Ibid., Zhao 1993, Ibid., Chang 2010, 647 og Wu 2000,

5 vis, heriblandt avantgarde fiktionen ( 先 锋 小 说 ), som med sine postmoderne elementer satte spørgsmålstegn ved fiktionen selv. 17 Zhao gør os opmærksom på, at avantgarde fiktionen var den eneste af disse nye genrer hvis navn ikke henviste til historiernes tema, men i stedet antydede, at der var tale om noget nyskabende og eksperimenterende. Netop fraværet af fokus på tema i navnet avantgarde gør dette navn særdeles passende, mener Zhao. Det der samler avantgarde litteraturen er nemlig ikke et bestemt fokus eller tema, men derimod en leg med virkemidler og fortælleteknikker. 18 Eller som Zhao skriver i en artikel omhandlende et interview med Ma Yuan: It was not until the mid-1980s, when avantgarde fiction (...) emerged, that Chinese literary circles realized that fiction not only could be fabricated but could also be about fabrication itself. 19 Ma Yuan regnes for en af ophavsmændene til den kinesiske avantgarde, og Gangdises tiltrækningskraft indeholder mange postmodernistiske elementer, som for eksempel når forfatteren taler direkte til læseren og involverer denne i egne overvejelser om, hvad han bør skrive og hvad han bør undlade. Ma Jians Ræk tungen ud er ikke lige så åbenlyst postmoderne, men den indeholder alligevel elementer der adskiller den fra de strengt realistiske værker der kom før, som for eksempel når fortælleren pludselig ved, hvor hans forsvundne nøgler befinder sig, fordi han har drømt om en mus der gemte dem under hans seng, eller når en mand, der fortæller ham en historie fra sin ungdom, påstår, at det foregik for 400 år siden. 20 Samme mands historie indeholder mange overnaturlige fænomener, som fortælleren på forhånd forklarer med, at hans hjerne ikke fungerede optimalt på grund af den tynde luft, og at oversættelsen ikke altid var tydelig. Samtidig påstår han dog, at hans opmærksomhed for detaljer var ekstra skarp, så han ikke kan have digtet det hele op, og siger dermed at nogle af de urealistiske begivenheder må være sande. 21 På den måde leger Ræk tungen ud med grænserne for realisme og kan derfor regnes som et postmoderne værk. Avantgarde genren var kortlivet og holdt ifølge Wu Liang op med at chokere folk efter 1987, og den havde heller ikke nogen større indflydelse på det generelle kulturelle billede i 1980erne, men den står ikke desto mindre tilbage som en af de mest livlige genrer i Kinas litterære historie For sammenhængen mellem postmodernismen og den kinesiske avantgarde, se Wang Nings The Reception of Postmodernism in China. 18 Zhao 1993, Zhao 1995, Ma Jian 1987, Ibid. 22 Wu 2000,

6 Er der tale om rejselitteratur? Både Ma Jians Ræk tungen ud og Ma Yuans Gangdises tiltrækningskraft er fortællinger der har rejsen i Tibet som deres centrale tema, men ingen af de to værker er formelt klassificeret som rejselitteratur, men derimod begge som fiktion. Rejselitteraturen er med til at konstruere det billede vi har af fremmede lande, 23 men kan fiktive tekster som disse to også bidrage til dette billede? Dette afsnit undersøger om de to værker kan betegnes som værende rejselitteratur på trods af deres fiktive indhold. Kigger man på studier af rejselitteraturen, så står det hurtigt klart, at den altid indeholder en vis grad af fiktion. Det kan man blandt andet se hos Debbie Lisle, der skriver, at der findes en indre spænding mellem fakta og fiktion i rejselitteraturen, da den har brug for begge dele for at være levedygtig. 24 Hun siger, at en rejsebog, der er for sand og beskrivende, vil være for kedelig, mens en rejsebog, der er for imaginær og metaforisk, vil være en løgn (og dermed fiktion). 25 Zweder von Martels skriver ligeledes, at fiktion er en af four terms which define important features of this genre. 26 Selv Paul Fussell, som ellers ifølge Carl Thompson er en indflydelsesrig fortaler for en meget smal definition af genren, skriver i Abroad at an active, organic, and, if you will, 'creative' mediation between fact and fiction is exactly the activity of the mind exhibited in the travel book. 27 Det står således klart, at det fiktive indhold i de to tekster ikke i sig selv diskvalificerer dem fra at blive betragtet som rejselitteratur. Fussell skriver om rejselitteratur, at "Criticism has never quite known what to call books like these," 28 og der er da også stor uenighed om hvornår noget kan klassificeres som rejselitteratur. Thompson giver en lang diskussion af mulige definitioner for rejselitteraturen og ender med at konkludere, at der ikke kan gives nogen klar definition, præcis som også Lisle gør det. 29 En interessant pointe som Thompson nævner er dog, at en væsentlig forskel mellem romanen og rejselitteraturen er den kontrakt der er lavet med læseren. Han skriver: the generic contract that exists between the authors and readers of novels is usually significantly different to that which operates between the authors and readers of travel books. Whilst fiction may indeed describe real-life events, the reader understands that the writer is not obliged to recount those events accurately. They may be embellished or adapted or used selectively; interwoven with them, 23 Thompson Lisle 2006, Ibid., Martels 1994, xii. De tre andre termer definerer han som litterær tradition, observation og videnskabelig opdagelse. 27 Thompson 2011, 13 og Fussell 1980, Fussell 1980, Thompson 2011, 26 og Lisle 2006, 29. 5

7 more often than not, will be scenes that are wholly the product of the writer s imagination. In the travel book, however, such embellishments and outright inventions are more problematic. Generally speaking, travel writers do not have the same licence as novelists simply to make things up; to do so is to risk one s narrative being classed as fiction, or worse, as fraudulent. 30 Heraf følger, at hvis en roman godt kan indeholde virkelige hændelser og en rejsebog godt kan have fiktive elementer, så kan man rent hypotetisk godt have to fuldstændig ens bøger, hvoraf den ene klassificeres som roman og den anden som rejselitteratur. Denne lettere absurde idé har Svend Åge Madsen brugt i sin roman Dage med Diam, hvori hovedpersonen udtaler følgende om to bøger han netop har læst: Ord til anden er de identiske. Mens Marel sad og opfandt sin historie, levede Lanson sin. Men selv om deres ord er de samme, så virker de nu ret forskellige når man læser dem. Marels er smuk, flydende, og godt fundet på. Lansons er lidt kedelig og intetsigende. Desuden virker den usandsynlig på sine steder. 31 Om Rødt støv er mere kedelig og intetsigende end Ræk tungen ud skal jeg ikke udtale mig om, men interessant er det i hvert fald, at dele af en, ifølge kontrakten, fiktiv fortælling er brugt som en del af en rejsebog. Skal vi tro Thompson, og dermed også hovedpersonen i Svend Åge Madsens fortælling, vil denne omklassificering af episoder fra Ræk tungen ud altså have betydning for, hvordan læseren modtager historien. Selv om det kan være svært at komme med en klar definition på grænserne for rejselitteratur, så kan der ikke være tvivl om, at Rødt støv, med sin autobiografiske fortæller og udbredte rejsetema, kan defineres som det både Thompson og Fussell kalder The Travel Book. 32 Og hvis vi dermed mener, at den er med til at konstruere det billede vi som læsere får af Tibet, så følger det i forlængelse heraf, at det samme må gælde for Ræk tungen ud - eller i hvert fald for de dele af denne, som også er med i Rødt støv selv om den formelt er klassificeret som fiktion. Det er interessant i denne forbindelse at Ma Jian, på trods at klassifikationen som fiktion, har indsat elementer der skal overbevise læseren om situationernes ægthed, som når fortælleren nævner, at han tager pen og dagbog frem for at skrive notater eller hans kommentar om, at han holder den soldat han overnatter hos anonym Thompson 2011, Madsen 1972, Thompson 2011, Ma Jian 1987,

8 Ma Yuans Gangdises tiltrækningskraft derimod, falder uden for de fleste definitioner af hvad rejselitteratur er. Den kunne passe ind i en meget bred definition som Jan Borms, som mener at alle bøger der har rejsen som hovedtema kan gå under betegnelsen rejseskrivning. 34 Det er med andre ord ikke vigtigt, om det pågældende værk er fiktivt eller autentiskt. Thompson mener, at denne definition måske er så bred, at genren bliver ubrugelig, men at hvis forfatteren har et førstehåndskendskab til de steder værket omhandler, så kan den fiktive rejselitteratur, i lighed med den autentiske, alligevel godt være med til at danne vores indtryk af dette sted. 35 Hvis man lægger denne vinkel på Gangdises tiltrækningskraft, hvilket man godt kan forsvare at gøre, eftersom Ma Yuan har boet så længe i Tibet, at man må formode, at han har fået et vist indtryk af stedet og menneskene der, så vil man godt kunne bruge værket til at sige noget om fremstillingen af Tibet. Matthew Graves skriver at romanen ændrede sig under postmodernismen og rykkede tættere på rejselitteraturen, så der blev skabt en form for hybrid imellem de to genrer, 36 og det lader også til at være gældende for den kinesiske avantgarde. Peter Damgaard skriver om Ma Yuans værker om Tibet, at de er en mellemting mellem eksperimental fiktion og rejsenotater, der dog kan siges at have en vis "dissimilarity from conventional travel writing" idet, at der ikke findes en jeg-fortæller, men derimod flere forskellige mere eller mindre pålidelige fortællere. 37 Denne forskellighed fra konventionel rejselitteratur kommer især til udtryk i Ma Yuans novelle Fiktion ( 虚 构 ), 38 der i udformningen er et stykke rejselitteratur der starter med at introducere ham selv som forfatteren, men som til sidst piller realismen fra hinanden ved at antyde at handlingen er foregået uden at tiden er gået. Repræsentation af Tibet. Ma Jian skriver i sit efterskrift til den engelske oversættelse af Ræk tungen ud i 2006, at han tager til Tibet to escape into a different landscape and culture, and gain a deeper insight into [his] Buddhist faith. 39 Han har altså en idé om, at den sande buddhisme skal findes i Tibet og skriver at han inden sin rejse delte det romantiske syn som mange i vesten har på Tibet. 40 Dette idealiserede syn støder man på igen og igen, når det handler om Tibet, og ofte bruges det mytiske Shangri-La 34 Borm 2004, Thompson 2011, Graves 2003, Damgaard 2012, Ma Yuan 1997b. 39 Ma Jian 2006, Ibid., 89. 7

9 som symbol på dette. 41 Shangri-La er et paradisisk land som er uberørt af verden udenfor og stammer fra James Hiltons roman Lost Horizon, men bygger på en tibetansk myte om landet Shambhala som efter sigende skulle eksistere i den fysiske verden, men kun kan nås af den, der har opnået det rigtige spirituelle stadie. 42 Emnet behandles af P. Christiaan Klieger i artiklen Shangri- La and the Politicization of Tourism in Tibet hvor han blandt andet skriver: In one sense, the Western image of Tibet as an intriguing landscape is as familiar and long-standing as the pre-apollo surface of the moon. Evidently real, yet distant, mysterious, and unknown - these powerfully seductive factors have motivated generations of Western explorers, travel writers, and tourists alike to seek out this isolated region of Inner Asia. No more descriptive appellation exists for this area than Shangri-La: the utopian realm of pious noble savages and god-kings. 43 Ma Jian og Ma Yuan er nogle af de rejsende der er blevet forført af Tibets aura af mystik. Således skriver Damgaard om Ma Yuan, at han bruger en metafor om ilt til at beskrive sit forhold til Tibet. Ved ankomsten føler han en fysisk mangel på ilt, mens han ved sin afsked føler en anderledes mangel på ilt, denne gang kreativ ilt, ifølge Damgaards fortolkning. 44 Denne tolkning passer godt sammen med Zhaos konstatering af, at selv om man må formode, at Ma Yuan har skrevet i det små inden han kom til Tibet, så var det først der han fandt den nødvendige drivkraft. 45 Ma Jian bruger et lignende billede i sit efterskrift, hvor han skriver In the thin mountain air, it was hard to distinguish fact from fantasy. 46 Denne flydende overgang mellem virkelighed og fantasi kommer især til udtryk i andet kapitel af Ræk tungen ud, hvor hovedpersonen leder efter sin familie. Da han endelig finder dem, bliver både vi som læsere og han selv i tvivl om, hvorvidt han virkelig har fundet dem, eller det bare er en drøm. 47 Men hele denne ide om Tibet som et specielt helligt og uspoleret sted der opløser grænserne mellem virkelighed og fantasi, et Shangri-La, gør ifølge Brett Neilson, at vi beholder vores stereotyper om Tibet som et simpelt, ukompliceret land der ikke har eller bør udvikle sig. 48 Eller som Ma Jian siger i førnævnte efterskrift: To idealise them is to deny them their humanity. 49 Deres 41 Shangri-La som repræsentation for Tibet behandles bl.a. i The Myth of Shangri-La af Peter Bishop og i flere af essayene i samlingen Imagining Tibet redigeret af Thierry Dodin og Heinz Räther. 42 Neilson 2000, Klieger 1992, Damgaard 2012, Zhao 1995, Ma Jian 2006, Ma Jian 1987, Neilson 2000, Ma Jian 2006, 89. 8

10 mening synes at være, at hvis man ophøjer en befolkningsgruppe, så fratager man dem samtidig deres menneskelighed og dermed deres mulighed for at udvikle sig. Louisa Schein bruger begrebet indre orientalisme til at beskrive den måde hvorpå den kinesiske Han-majoritet fremstiller de kinesiske minoriteter. 50 Begrebet er en videreudvikling af Edward Saids orientalisme-begreb som omhandler den måde vesten anskuer orienten på. Ifølge Said er orientalisme når man accepterer skellet mellem øst og vest som baggrund for teorier, selv om dette skel i virkeligheden er menneskeskabt. Orienten bliver på denne måde defineret som værende noget andet end vesten, nærmere end som noget i kraft af sig selv; som vestens anden (other). Denne orientalisering er skabt på baggrund af det vestlige imperiale overherredømme over orienten og der eksisterer derfor en ubalance mellem orienten og den idé om orienten der findes i vesten. 51 Det der adskiller Scheins indre orientalisme fra Saids oprindelige term er, at dem der repræsenteres er en del af nationen, samt, at der ikke er tale om en enkelt anden, men derimod flere forskellige andre. 52 Schein forsvarer at bruge Saids orientalisme-begreb på Kinas forhold til minoriteterne ved at argumentere for, at der også her er tale om et kolonialt magtforhold. Hun mener, at den kinesiske stat er imperialister overfor de minoriteter der findes i Kina, og bakkes op af blandt andet Tsering Shakya som også mener, at man kan anse Kinas forhold til Tibet som kolonialistisk. 53 Hvorvidt der er tale om en kolonisering er selvsagt en større diskussion, men under alle omstændigheder, så er magtfordelingen mellem Kina og Tibet skæv, og det kan derfor antages, at nogle af de samme dynamikker gør sig gældende, og at man således kan bruge Scheins begreb om indre orientalisme på forholdet mellem Kina og Tibet. Schein mener, at den indre orientalisme blandt andet kommer til udtryk som en idealisering af de kinesiske minoriteter, og at denne idealisering er med til at definere Han-majoriteten ved at skabe et modbillede til den. 54 Her lægger hun sig tæt op af Said der mente, at vesten fik styrke ved at definere orienten som sin egen modsætning, 55 og bakkes desuden op af Dru C. Gladney der skriver at denne eksotisering er en vigtig bestanddel i konstruktionen af Han-majoritetens identitet, eller som han udtrykker det: the homogenization of the majority at the expense of the exoticization of the minority. 56 Den idealisering finder også sted i sammenligningen af Tibet med det mytiske Shangri-La som dermed bliver en del af denne homogenisering af Han-majoriteten, og selv om Ma 50 Schein Said 2003, Schein 2000, Shakya 2001, xiii. 54 Schein 2000, Said 2003, Gladney 2004, Citat side 54. 9

11 Jian direkte skriver, at det, at idealisere tibetanerne er at fratage dem deres menneskelighed, så er både Ma Jian og Ma Yuan en del af denne idealisering når det kommer til at beskrive Tibet som et land der fremmer deres kreativitet. Men de går også imod idealiseringen af Tibet, hvilket jeg skal komme nærmere ind på i det følgende afsnit om forfatternes fremstilling af himmelbegravelser. Mest udtalt kommer modstanden mod idealiseringen dog til udtryk hos Ma Jian, der generelt beskriver tibetanerne som brutale og seksuelt afvigende. Dette hænger muligvis sammen med, at han gennem sin rejse må indse, at den forestilling han havde om Tibet inden sit besøg ikke stemte overens med virkeligheden, og han må give op i sin søgen efter den ægte buddhisme. Landet er i en dårlig forfatning, hvilket får ham til at lave følgende konklusion: In this sacred land, it seemed that the Buddha couldn't even save himself, so how could I expect him to save me? 57 Dette opgør med myten eller fiktionen om Shangri-La hænger muligvis også sammen med det generelle opgør mod fiktion som ligger i avantgarde-genren. Avantgarde-forfatterne var eksperimenterende og ønskede at gøre læserne opmærksomme på den fabrikation der finder sted når man skriver fiktion. På samme måde ønskede de måske ligeledes at gøre os opmærksomme på den fabrikation der finder sted når myter som den om Shangri-La skabes. Eksempel på det radikalt anderledes: himmelbegravelser. Et fænomen som både Ma Yuan og Ma Jian tager op i deres noveller er tibetansk himmelbegravelse. En himmelbegravelse er en traditionel tibetansk begravelse som foregår ved, at man skærer den døde krop i mindre stykker og fodrer den til rovfugle. På den måde er det muligt at komme af med afdøde kroppe uden at bruge dyrebart brænde eller grave en grav, hvilken kan være svært i Tibets bjerge. Himmelbegravelser er således en praktisk foranstaltning, samtidig med at de passer ind i en buddhistisk filosofi om, at kroppen gives tilbage til naturen, mens sjælen lever videre. Men himmelbegravelser er samtidig også det Damgaard kalder en radical manifestation of otherness, altså en skik der er så fjernt fra det kendte, at den kommer til at tjene som et billede på forskellen mellem tibetanere og Han-kinesere. En forskel der også gjorde, at himmelbegravelser i en periode var forbudt i Kina. 58 Forbuddet kan muligvis have hængt sammen med den lighed himmelbegravelserne har med tidligere tiders kinesiske henrettelsesmetoder, som ikke kun skulle dræbe den skyldige, men også rakte videre ind i dennes næste tilværelse. 59 Himmelbegravelser er 57 Ma Jian 2006, Damgaard 2012, Brook 2008, Damgaard gør opmærksom på denne lighed i en note til side 109 i Visions of Exile. 10

12 altså med andre ord en af de mest eksotiske fænomener i Tibet, og derfor også et yndet emne, når det kommer til at fange læsernes interesse 60 Eller som Klieger skriver: those that are in a position to reveal the secrets of Shangri-La hold their audiences in states of rapt attention despite the fact that their credibility is often based solely on having been 'there'. 61 Set i lyset af dette, er det værd at kigge nærmere på, hvordan Ma Yuan og Ma Jian fremstiller de tibetanske himmelbegravelser. I det første kapitel af Ræk tungen ud ønsker fortælleren (som på baggrund af, at dette kapitel også er en del af Rødt støv, må formodes at skulle være Ma Jian selv) sig brændende at komme til at se en himmelbegravelse. Gennem en soldat som han med ufine metoder får gjort sig venner med (blandt andet ved at love ham ting som vi forstår, at han ikke har tænkt sig at overholde), lykkes det ham at få adgang til en. Det er den unge gravide Mima, med hvem soldaten havde en affære, der skal begraves, og det er hendes to ægtemænd, som selv er brødre, der udfører ritualet. 62 I Gangdises tiltrækningskraft er det de tre unge mænd Lu Gao, Yao Liang og Xiao He, der ønsker at se en himmelbegravelse. De kører rundt i bil for at finde begravelsespladsen og ender med at følge efter en ladvogn som de mener må have liget om bord. Da de finder frem til stedet, sammen med en gruppe af turister der også vil se en begravelse, ender de dog med at blive smidt væk af begravelseslederen som ikke er interesseret i at have turister til begravelsen. Det tætteste vi kommer på den egentlige begravelse i Gangdises tiltrækningskraft er dermed beskrivelsen af en række billeder som Lu Gao engang har set. Disse to fremstillinger af det samme fænomen er meget forskelligt vægtet. Ma Jians fremstilling beskriver minutiøst den fysiske udførelse, mens den spirituelle side af ritualet ikke bliver nævnt med andet end den tilstedeværende lamas udtalelse om, at hendes sjæl er blevet båret til himmelen. Han skriver blandt andet: The brothers turned Myima's body over, stuck the knife into her buttock and pulled it down, opening up her leg all the way to the sole of the foot. The younger brother hacked off a chunk of thigh and sliced it into pieces. Her right leg was soon reduced to bone. With her belly squashed to the ground, sticky fluid began to trickle from between her thighs Af andre der har brugt himmelbegravelser i fiktive fremstillinger af Tibet kan blandt andet nævnes Yang Lian ( 杨 炼 ), Xue Xinran ( 薛 欣 然 ) og Tian Zhuangzhuang ( 田 壯 壯 ). 61 Klieger 1992, Ma Jian 1987, Ma Jian 1987, 103. " 俩 兄 弟 把 米 玛 翻 过 来, 从 臀 部 丰 满 的 位 置 插 进 刀 子, 顺 着 大 腿 把 整 条 肉 一 直 割 到 脚 跟 老 二 把 肉 接 过 用 刀 再 切 成 小 块 她 的 一 条 腿 已 全 是 骨 头 由 于 腹 部 钻 地, 从 她 大 腿 里 又 流 出 些 粘 乎 乎 的 水 Oversat af Flora Drew. 11

13 Herudover deltager fortælleren også selv i ritualet ved at hugge en tommelfinger af liget og kaste den til fuglene, hvilket den yngre bror anerkender med et smil. I Ma Yuans fremstilling er det lige omvendt. Der er kun en meget kort og ublodig beskrivelse af ritualet, fulgt af en spirituel forklaring: Når det første dagslys kommer op over bjergryggen er den døde allerede blevet båret til himlen af kondorene. Det er en højtidelig genfødsels-ceremoni, det er stærk tro på fremtiden, det er lovprisning af livet. 64 Der er desuden ikke tale om en bestemt begravelse, da de unge mænd aldrig opnår at se den, men derimod en beskrivelse af himmelbegravelsen som fænomen. Ma Jian spiller altså på, at himmelbegravelser er noget usædvanligt, noget fremmedartet som skal tryllebinde læseren i rapt attention som i citatet af Klieger herover. Han spiller på læsernes forargelse over, og frastødning af, en skik der er så langt fra det de kender, at den virker barbarisk. Samtidig viser han os også, at denne skik er ganske normal for de involverede ved at afslutte kapitlet med at fortælleren må skynde sig væk fra begravelsen, da soldaten venter på ham, så de kan komme ud at fiske. For Tibetans, death isn't a sad occation, merely a different phase of life, funderer fortælleren senere i novellen. 65 Der er med andre ord tale om en ganske almindelig begivenhed og livet går videre i sin almindelige gænge. I Gangdises tiltrækningskraft er der en helt anden tone. Himmelbegravelsen forherliges som en hellig akt. og vi bliver ikke konfronteret med den fysiske side af ritualet. Ma Yuan vender dog dette på hoved umiddelbart efter, ved at lade Lu Gao brække sig i to dage i træk på grund af billederne af en himmelbegravelse, hvorefter han beslutter, at han også selv vil have denne type begravelse. Han er med andre ord både frastødt og tiltrukket af denne, for ham sære, skik, præcis som man fornemmer at Ma Jian forventer at hans læsere vil være. Både Ma Jians og Ma Yuans fremstillinger af himmelbegravelser må trods deres forskelligheder derfor kunne siges, at bygge på fremmedgørelse af den tibetanske kultur, altså en slags indre orientalisering, men samtidig ligger deres fremstillinger meget langt fra den idealisering af Tibet der er tilstede i myten om Shangri-La, og som Schein mener de kinesisk minoriteter ofte bliver mødt med. Et sted hvor de dog begge lægger sig tæt op af Scheins beskrivelse af hvordan indre orientalisme kan se ud, er når det kommer til erotiseringen af minoritetskvinden. Ifølge Schein fremstilles minoriteten oftest som en erotisk kvinde mens majoriteten repræsenteres af den urbane mandlige Han-kineser. 66 I begge de to historier er der tale om unge mandlige Han-kinesere, som erotiserer de unge minoritetskvinder der skal begraves (omend der i Ma Yuans historie hersker tvivl 64 Ma Yuan 1997a, 65. " 当 第 一 线 曦 光 照 上 山 梁, 死 者 已 经 由 神 鹰 带 上 天 庭 了 这 是 庄 严 的 再 生 仪 式, 是 对 未 来 的 坚 定 信 心, 是 生 命 的 礼 赞 " Egen oversættelse. 65 Ma Jian 1987, 106. " 藏 族 人 对 于 死 不 悲 伤, 只 认 为 是 换 了 个 人 间 " Oversat af Flora Drew. 66 Schein 2000,

14 om den dødes identitet). Ma Jians fortæller beskriver den døde Mima i erotiske detaljer, mens selve opskæringen finder sted, og Lu Gao i Ma Yuans novelle er stærkt betaget af den nu afdøde Yangjin, der er så smuk, at hun bliver til et symbol nærmere end et levende menneske. Man kan altså argumentere for, at Ma Jian og Ma Yuan tager del i at skabe en opdeling mellem majoritet og minoritet, eller indre orientalisering, uanset om det er deres hensigt eller ej. Ma Jians til tider grumme beskrivelse af tibetanerne går nok med vilje imod den idealisering som han skælder ud på i efterskriftet, men på den anden side kommer han også til at idealisere på andre punkter, som når han erotiserer den afdøde Mima og stort set alle andre tibetanske kvinde i novellen. Ma Yuan bruger også en del stereotyper, men man fornemmer, at det måske er en bevidst udstilling af Hankineserens billede af Tibet og det kan derfor ikke afvises, at der i Ma Yuans tilfælde kan være tale om en ironisk kommentar til netop samme orientalisering. Selv om det er tilfældet, vil han dog muligvis stadig være med til at danne dette syn på minoriteterne, for som Thompson siger, så er selv dem der tager afstand fra den herskende diskurs ofte entangled in complex ways with the prevailing discourses of the day. 67 Konklusion På trods af, at Ræk tungen ud og Gangdises tiltrækningskraft har flere ydre ting til fælles, som genre og periode, så står det klart, at der er tale om to meget forskellige noveller. Jeg har kigget på, hvorvidt de kan klassificeres under genren rejselitteratur og er kommet frem til at Ræk tungen ud på grund af sine overlap med Rødt støv, som må siges at være en klassisk rejseroman, må formodes at medvirke til konstruktionen af billedet af Tibet, på lige fod med traditionel rejselitteratur. I hvert fald hvad gælder de dele der også figurerer i Rødt støv. Jeg nåede også frem til at Gangdises tiltrækningskraft kun kan kaldes rejselitteratur, hvis man breder genren rigtig meget ud, men at novellen alligevel er interessant for portrætteringen af Tibet, da Ma Yuan må formodes at have et godt kendskab til regionen. Jeg har endvidere beskrevet hvordan Tibet fremstilles som et Shangri-La, og at disse fremstillinger højst sandsynligt har haft en betydning for de to forfatteres opfattelse af, at det, at være i Tibet, har en positiv indflydelse på deres kreativitet. Ma Jian har haft et ønske om at gå imod idealiseringen af Tibet, men er samtidig kommet til at reproducerer den på visse punkter som for eksempel i sin erotisering af minoritetskvinden. I den forbindelse har jeg taget fat i Scheins teorier for at argumentere for, at der finder en indre orientalisering sted i Kina overfor landets minoriteter, 67 Thompson 2011,

15 og at Ma Jian mod sin vilje tager del i denne. Ma Yuan reproducerer også den herskende fremstilling af Tibet, men det har ikke været muligt at vurdere, om der er tale om en ironisk kommentar eller en ægte orientalisering. Spørgsmålet der hænger tilbage er, om det er vigtigt eller ej, da han, uanset hvad, viderefører nogle måske uhensigtsmæssige fremstillinger. I forbindelse med tvivlen om Ma Yuans hensigter får jeg lyst til at citere Zhao der skriver at Avant-Garde Fiction deliberately denies the reader any clue to a 'correct' interpretation, 68 og dermed lukke for yderligere tankespind omkring Ma Yuans intentioner. Jeg har desuden gjort opmærksom på, at der muligvis er en sammenhæng mellem de to forfatteres ønske om at gøre op med myten om Shangri-La og deres tilknytning til avantgarde-genren. Ræk tungen ud blev censureret under kampagnen mod borgerlig liberalisme mens Gangdises tiltrækningskraft gik ram forbi. I forbindelse med de to værkers fremstilling af himmelbegravelser er jeg kommet ind på at Ma Jians fremstilling er mere direkte og blodig end Ma Yuans, og den slags forskelle kunne formodes at have spillet ind på, hvorfor kun den ene blev censureret, men der kan have været andre og måske vigtigere faktorer. En undersøgelse af disse dynamikker kunne være værd at kigge nærmere på. Det kunne også være interessant at kigge på om samtidig vestlig rejselitteratur, som for eksempel Catriona Bass' Inside the Treasure House fra 1990, deler de forestillinger om Tibet, som kommer til udtryk hos de kinesiske rejsende. 68 Zhao 1993,

16 Bibliografi Arendrup, Birthe "People's Literature: From Piano Pupils and Languorous Youth to Bloodsucking Adulterers and Living Buddhas." Copenhagen papers in East and Southeast Asian studies 2 (1): Bass, Catriona Inside the Treasure House: A Time in Tibet. London: Victor Gollancz. Batt, Herbert J "Going Beyond Reason: An Interview with Ma Yuan." Manoa 7 (2): , red Tales of Tibet: Sky Burials, Prayer Wheels, and Wind Horses. Lanham: Rowman and Littlefield. Bishop, Peter The Myth of Shangri-La: Tibet, Travel Writing and the Western Creation of Sacred Landscape. London: Athlone. Borm, Jan Defining Travel: On the Travel Book, Travel Writing and Terminology. I Perspectives on Travel Writing, red. Glenn Hooper og Tim Youngs Aldershot: Ashgate. Brook, Timothy, Jérôme Bourgon og Gregory Blue Death by a Thousand Cuts. Cambridge, MA: Harvard University Press. Chang, Kang-I Sun og Stephen Owen, red The Cambridge History of Chinese Literature: Volume II; From New York: Cambridge University Press. Damgaard, Peter "Visions in Exile: Inroads to a Counter-System of Contemporary Chinese Literature." Ph.D. afh. Københavns Universitet. Dodin, Thierry og Heinz Räther, red Imagining Tibet: Perceptions, Projections and Fantasies. Boston: Wisdom. Fussell, Paul Abroad: British Literary Traveling Between the wars. New York: Oxford University Press. Gladney, Dru C Dislocating China: Reflections on Muslims, Minorities, and Other Subaltern Subjects. Chicago: University of Chicago Press. Graves, Matthew Nowhere Left to Go?: The Death and Renaissance of the Travel Book. World Literature Today 77 (3-4): Klieger, P. Christiaan "Shangri-La and the Politicization of Tourism in Tibet." Annals of Tourism Research 19 (1): Lisle, Debbie The Global Politics of Contemporary Travel Writing. New York: Cambridge University Press. Ma Jian ( 马 建 ), " 亮 出 你 的 舌 苔 或 空 空 荡 荡 " [Ræk tungen ud]. Folkets litteratur ( 人 民 文 学 ) 1 (2):

17 Red Dust: A Path through China. Overs. Flora Drew. London: Chatto & Windus 红 尘 [Rødt støv]. Hong Kong: Mingchuang ( 明 窗 出 版 社 ) ---, Stick out your tongue. Overs. Flora Drew. London: Chatto & Windus. Ma Yuan ( 马 原 ). 1997a (1985). 岡 底 斯 的 誘 惑 [Gangdises tiltrækningskraft]. I 马 原 文 集 : 卷 一 ; 虚 构 [Ma Yuans samlede værker: Bind 1; Fiktion]. Beijing: Zuojia ( 作 家 出 版 社 ) b. 虚 构 [Fiktion]. I 马 原 文 集 : 卷 一 ; 虚 构 [Ma Yuans samlede værker: Bind 1; Fiktion]. Beijing: Zuojia ( 作 家 出 版 社 ) "Under the Spell of the Gangtise Mountains." Overs. Herbert J. Batt. Manoa 15 (2): Madsen, Svend Åge Dage med Diam eller Livet om natten. København: Gyldendal. Martels, Zweder Von, red Travel Fact and Travel Fiction: Studies on Fiction, Literary Tradition, Scholarly Discovery and Observation in Travel Writing. Leiden: E. J. Brill. Neilson, Brett "Inside Shangri-La/Outside Globalisation: Remapping Orientalist Visions of Tibet" Communal/Plural 8 (1): Said, Edward W (1978). Orientalism. London: Penguin. Schein, Louisa Minority Rules: The Miao and the Feminine in China's Cultural Politics. Durham: Duke University Press. Shakya, Tsering "Language, Literature, and Representation in Tibet. Forord til Tales of Tibet, red. Herbert J. Batt. Thompson, Carl Travel Writing. Oxford: Routledge. Wang Ning "The Reception of Postmodernism in China: The Case of Avant-Garde Fiction." I International Postmodernism: Theory and Literary Pratice, red. Hans Bertens og Douwe Fokkema Amsterdam: John Benjamins. Wu Liang "Re-Membering the Cultural Revolution." I Chinese Literature in the Second Half of a Modern Century: A Critical Survey, red. Pang-Yuan Chi og David Der-Wei Wang Bloomington: Indiana University Press. Yang Xiaobin The Chinese Postmodern: Trauma and Irony in Chinese Avant-garde Fiction. Ann Arbor: University of Michigan Press. Zhao, Henry Y. H "Ma Yuan the Chinese Fabricator." World Literature Today 69 (2): , red The Lost Boat: Avant-Garde Fiction from China. London: Wellsweep. 16

18 Forside til petitum Navn: Astrid Neumann KU-brugernavn: pnf515 Telefon: Uddannelse: Bachelor i Kinastudier Kursets navn: The Literature of the Traveller Prøvens navn: Skriftlig hjemmeopgave Fagelementkode: HKIB00731E Studieordning + år: Studieordning for Asienstudier på BA-niveau, 2010-ordningen Eksamenstermin: Vintereksamen Anvendes sprogkrav sæt X (for religionsstuderende): Sprog: Eksaminator/vejleder: Peter Damgaard Ved skriftlig hjemmeopgave, skriv emne: Litteratur skrevet af kinesiske rejsende til Tibet. Denne forside skal vedlægges det godkendte petitum som sendes til din eksaminator. Behold selv kopi af godkendt petitum.

19 Petitum Literature of the Traveller Astrid Neumann Pnf515 På Engelsk Chang Te-yi [Zhang Deyi] Selections from the Sui-shi jih-chi (Journal of an Embassy Official) of Chang Te-yi, tr. J. D. Frodsham. In Frodsham, The First Chinese Embassy to the West: The Journals of Kuo Sung-T ao, Liu His-Hung and Chang Te-yi. Oxford: Clarendon Press: (12 ns) Deyhim, Mehrbanoo Nasser (trans) An Iranian in Nineteenth Century Europe: The travel Diaries of Hâj Sayyâh. Bethesda, MD: Ibex , , , og (116,5 ns) Guo Songdao [Guo Songtao] Selections from London and Paris Diary, tr. Eva Hung: Renditions, No : (5,5 ns) Jamalzada, Mohammad Ali (1921). What's Sauce for the Goose. In Once Upon a Time. Trans. by. Heshmat Moayyad and Paul Sprachman. New York: Bibliotheca Persica. (12 ns) Ma Jian, 2006 (1987). Stick out your tongue. Trans. by Flora Drew. London: Chatto & Windus. (47 ns) Ma Jian Red Dust: A Path through China. Trans. by Flora Drew. London: Chatto & Windus (285 ns) Ma Yuan. Trans. by J.Q. Sun. Fabrication. In The Lost Boat: Avant-Garde Fiction from China. Ed. Henry Y. H. Zhao. London: Wellsweep (42,5 ns) Pratt, Mary Louise Imperial Eyes: Travel Writing and Transculturation, second ed. London and New York: Routeledge: (11 ns) Said, Edward W (1978). Orientalism. London: Penguin. (386 ns) Thompson, Carl Travel Writing. Oxford: Routledge. (195 ns) Tian, Xiaofei Visionary Journeys: Travel Writings from Early Medieval and Nineteenth-Century China. Cambridge and London: Harvard University Press og (151,9 ns) Zhang Deyi Selections from Strange Tales from Over the Ocean, tr. D. E. Pollard. Renditions, No : (7,5 ns) Zhigang Selections from Record of the First Diplomatic Mission to the West, tr. Sally Church and Susan Daruvala: Renditions, No : (4,5 ns) I alt 1276,4 ns På kinesisk: 马 原 1997 虚 构 北 京 作 家 1-7 (10,6 ns) 马 建 1987 女 人 蓝 人 民 文 学 ( 1-2) (20,1 ns) I alt 30,7 ns