Vi gør gode medarbejdere bedre! GODE HISTORIER Gode historier om Netværkslokomotivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi gør gode medarbejdere bedre! GODE HISTORIER Gode historier om Netværkslokomotivet"

Transkript

1 Vi gør gode medarbejdere bedre! GODE HISTORIER Gode historier om Netværkslokomotivet

2 2 Plejehjemmet Elim Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April 2011 Indhold Side 2-3 Livskvalitet som jeg ikke har oplevet før April 2011 Side 4 Alle Arla s medarbejdere på fællesoverenskomsten tilbydes nu ordblindekurser samt kurser i dansk og matematik Juni 2011 Side 5 Kampagne skal motivere ufaglærte September 2011 Side 6 Ufaglærte ældre nyder stor succes med tilbud om sen uddannelse September 2011 Martin Junker, Plejehjem Elim Side 7-8 Frivillig danskundervisning i nærområdet er et hit i Kolding Oktober 2011 Side 9 Brygger på en kogebog December 2011 Livskvalitet som jeg ikke har oplevet før Side 10 OK til rummelighed og social ansvarlighed Februar 2012 Side 11 Dystre udsigter for nydanskere: Mange sidder i usikre job Februar 2012 Side 12 Evaluering 2012 Side Flere og flere apps gør livet lettere April 2013 Side 14 Vil gerne gentage succes en Juni 2013 Side 15 Uddannelsespiloter i forsvaret Juni 2013 Af journalist Sisse Valnert Martin Junkers største ønske var at stave bare lidt bedre. Men et tilbud om at starte på et nyt kursus fik ham til at tænke på nye nederlag. Heldigvis gik det helt anderledes. Jeg kan tydelig se, at de tre medarbejdere, der har været på kursus, har fået meget større lyst til at skrive, fortæller leder af plejehjemmet Elim i Vamdrup, Rita Juhl Schmidt. De tre medarbejdere har hver tirsdag eftermiddag i 15 uger arbejdet med det svære, danske sprog. Kurset er foregået her på plejehjemmet. Jeg tror, det har haft stor betydning, at undervisningen foregik i trygge rammer, og at der kun var tre kursister på holdet, siger plejehjemslederen. Den største selvtillid Jeg har altid haft svært ved at læse og skrive, og har derfor altid taget imod det ekstra hjælp, jeg kunne få. Ikke altid med god succes. Ofte har jeg ikke lært noget, mest fordi vi var flere på holdet, og undervisningen ikke var individuelt tilpasset, skriver Mette Hansen, da hun midtvejs i forløbet bliver bedt om at fortælle, hvad hun får ud af kurset. Martin Junker skriver i sin evaluering af forløbet: Mine første tanker, da jeg blev tilbudt at komme på dette kursus,var: Hvilket nederlag skal jeg nu ha? Dette er en følelse, som jeg altid oplever hver gang, jeg har skulle af sted til alle de kurser jeg har i og efter folkeskolen. Og nu er kurset over halvvejs, jeg er gået fra at have følt mig pinlig og led, til at have den største selvtillid der findes på denne jord.

3 Plejehjemmet Elim Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April Første dag var med ondt i maven og tanker hvad skal det ende med?. Men lige da jeg kom ind af døren, følte jeg for første gang i mange år, en anden tro. Kun efter en time fandt jeg ud af jeg var i samme båd som mine andre kolleger som var med på dette kursus Martin Junker Mette Hansen, Plejehjem Elim Skriver meget bedre Kurset er kommet i stand via et samarbejde mellem plejehjemmet Elim og Netværkslokomotivet. De tre medarbejdere har allerede givet udtryk for, at de gerne vil på et nyt kursus, og jeg tror også, der er andre medarbejdere her i huset, der har fået mod på at starte, fortæller Rita Juhl Schmidt, der altid hilser udvikling på arbejdspladsen velkommen. Medarbejderne skriver blandt andet i de elektroniske journaler, som andre medarbejdere også ser og som vores beboere jo kan få aktindsigt i. Derfor betyder det meget, at der ikke er for mange stavefejl. Her efter kurset kan jeg se, at de tre medarbejdere skriver meget, meget bedre end før, og at de er mere tilfredse med deres eget arbejde. Hjælp på usb Martin Junker skriver i sin vurdering af kurset: Jeg har lært at stave en del ord, som jeg aldrig har kunnet før. Jeg har fået et hjælpemiddel, der hjælper mig i mit arbejde, så jeg ikke længere oplever følelsen led og pinlig over for mine kolleger. Hjælpemidlet er et program CD-ORD som ligger på et usb-stik, der kan bruges i alle pc ere. Programmet kan blandt andet læse tekster op og hjælpe med stavning, når medarbejderen selv skriver en tekst. Det er kursisternes hjemkommuner, der har bevilget de tre små usb-stik med den store betydning. Jeg vil sige at før lå jeg bogligt i skrivning og stavning på ca. 35 procent, og dette er steget til mindst 80 procent. Det er livskvalitet, som jeg ikke har oplevet før, skriver Martin Junker. Helt vildt v. Martin Junker, Plejehjem Elim Første dag var med ondt i maven og tanker hvad skal det ende med?. Men lige da jeg kom ind af døren, følte jeg for første gang i mange år, en anden tro. Kun efter en time fandt jeg ud af jeg var i samme båd som mine andre kolleger som var med på dette kursus. Den dag da jeg kom hjem, tænkte jeg for første gang, hvad skal jeg håbe på og ønske, mit største ønske var at kunne komme til at stave bare lidt bedre. I mit arbejde skal der skrives en del dokumentation, mange læser det jeg skriver, og før kom nogen tit, og spurgte hvad står der?. Det var bare så ledt og pinligt for mig. Vi fik udleveret pc er til undervisning, læreren kom til arbejdspladsen, hvor vi fik de bedste muligheder for at få den bedste undervisning. De opgaver jeg fik udleveret svarede helt til mine behov, og at jeg bare kunne klare det her, var helt vildt. Det er første gang i mange år, jeg har afsluttet den opgave jeg var begyndt på. En lærer, der også er et menneske v. Mette Hansen, Plejehjem Elim Da jeg hørte, at jeg kunne få lidt undervisning på mit arbejde, tog jeg chancen, for hvad har man at miste. Jeg blev dog hurtigt positivt overrasket. Vi fik en lærer, der satte sig ind i vores situation, og fandt ud af, hvad vi havde brug for hver især. Og vi har også haft lidt indflydelse på, hvad vi ville lave, og hvordan. Så denne gang har jeg både lært en masse og fået mod til at lære mere, for det kan jeg. Denne gang har jeg nemlig fået en lærer, der også er et menneske

4 4 Arla Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni 2011 Lene Bilgrav Pedersen fra Arla s ostepakkeri i Fredericia. Alle Arla s medarbejdere på fællesoverenskomsten tilbydes nu ordblindekurser samt kurser i dansk og matematik Af journalist Sisse Valnert Jeg har selv været igennem både test og undervisning, og jeg kan kun opfordre andre til at lade sig teste og undervise. Der er ikke noget at være bange for, siger Lene Bilgrav Pedersen fra Arla s ostepakkeri i Fredericia. Hun var selv meget nervøs, da hun fik at vide, at hun skulle testes. Jeg staver dårligt, så jeg tænkte: Nu skal jeg ydmyges igen. Men sådan var det slet ikke. Det var faktisk en god oplevelse. Jane Hansen, formand for Netværkslokomotivet og fællestillidsrepræsentant på Arla Food s Korsvej Mejeri i Fredericia, er begejstret for den ordning, som nu bevirker, at ca af Arla s medarbejdere kan blive testet og få ordblindeundervisning eller undervisning i dansk og matematik. Det er en storstilet indsats, vi er i gang med, mener Jane Hansen. Det har virkelig rykket I forbindelse med overenskomsten i 2008 blev Mejeribrugets Uddannelsesfond oprettet. Formålet med fonden er at støtte efter- og videreuddannelse. De penge, Arla lægger i fonden, skal bruges på Arla s medarbejdere. I koncernuddannelsesudvalget besluttede vi blandt andet, at der på hvert driftssted skal være to personer, der klædes på fagligt, så de kan virke som motiverende ambassadører for ordningen. For der er rigtig mange af vores medarbejdere, der har dårlige oplevelser fra skoletiden, og det gør, at de ikke er særlig motiverede for at starte på skolebænken igen, forklarer Jane Hansen. Men der er stor forskel på datidens folkeskole og på nutidens små hold, hvor alle har de samme problemer. Det betød virkelig meget, at jeg ikke var den eneste på holdet, der havde svært ved at stave. Vi var alle sammen i samme båd, og det betød, at man ikke sad og skammede sig. Gid jeg var kommet på sådan et kursus før. For det har virkelig rykket, siger Lene Bilgrav Pedersen. Større selvtillid Jeg er blevet meget bedre til at stave. Men jeg har også fået mere selvtillid. Før sad jeg altid og puttede mig, når der var møde og sagde ingenting. Nu kan jeg godt stå over for en større forsamling og fortælle, hvad jeg har fået ud af kurset. Og mit budskab til andre er: Tag imod tilbuddet med kyshånd. En dag om ugen i otte uger fik Lene Bilgrav Pedersen og hendes kolleger undervisning i dansk og matematik. Undervisningen foregik i arbejdstiden på VUC. Det var rart, at det var ens kolleger, der var på holdet, siger Lene Bilgrav Pedersen. Kursisterne fik blandt andet udleveret et program til computeren, så det, de skriver, bliver læst op. På den måde fanger programmet eventuelle stavefejl. Nu kan resten af Arla s medarbejdere, der har behov for FVU- undervisning, se frem til et forløb, der virkelig rykker. Jeg har spurgt Jane, om ikke jeg kan komme på et nyt kursus. For nu ved jeg, at jeg kan blive endnu bedre til at stave, siger Lene Bilgrav Pedersen.

5 Nørremarkens specialiteter Netværkslokomotivets nyhedsbrev. December Brygger på en kogebog Danskundervisning kombineres med viden om sundhed Øjenhøjde En gruppe af kursisterne og deres lærer Hanne Kodahl har allerede kreeret de første retter til kogebogen. Af journalist Sisse Valnert Beboerhuset på Nørremarken i Vejle danner ramme om et FVU-forløb, der støttes med midler fra Netværkslokomotivet. Hver onsdag eftermiddag mødes en lille snes etniske kvinder med underviser Hanne Kodahl for at blive klogere på det svære danske sprog, samtidig med at de får en masse viden om sund livsstil. Undervisningen i dansk tager konsekvent udgangspunkt i sundhedsrelaterede emner som for eksempel den sunde madpakke, de otte kostråd og motion. Undervejs kommer vi ind på en mængde andre sundhedsspørgsmål, for kvinderne er meget videbegærlige, fortæller Hanne Kodahl, der er ansat ved VUC Vejle. Nørremarkens specialiteter Hvad betyder ordet kostråd, spørger en af kvinderne. Hanne Kodahl forklarer ordets betydning. Og når der er otte kostråd, så er det jo fordi vi ikke kun skal spise gulerødder dagen lang. Vi skal huske at spise varieret. Projektet omfatter også produktion af en lækker kogebog Nørremarkens specialiteter med kvindernes egne opskrifter. De har opskrifterne inde i hovedet, og nu skal vi så i gang med at få opskrifterne ned på papiret. Vi låner Finlandsparkens store køkken, og går i gang med at måle og veje ingredienserne, så vi til sidst kan skrive opskrifterne ned. Hver opskrift følges af en lille fortælling om den enkelte kvinde. Hvornår kom hun til Danmark hvordan og hvorfor? Fortællingerne skriver kvinderne selv. Kogebogen præsenteres sammen med smagsprøver ved en informationsevent i foråret, når undervisningen afsluttes. Denne event vil forhåbentlig inspirere endnu flere til at starte på FVU. Motion og grin At undervisningen foregår på Nørremarken, hvor kvinderne bor, og ikke i VUC s lokaler nede i byen, er helt bevidst. Det er nemt, praktisk og trygt for dem her, og de kan tage deres børn med, hvis de ikke lige har pasningsmuligheder. Udover at de lærer dansk og også har sundhed på skemaet, så skulle undervisningen her gerne betyde, at de får lyst til at dygtiggøre sig endnu mere, fortæller Hanne Kodahl. Før pausen skal kvinderne dele forskellige ord i stavelser. De fleste klarer opgaven uden problemer. Når vi så holder pause, er det ikke noget med bare at sidde og hænge i en stol. Nej, vi laver en gang hurtig pausegymnastik, så pulsen kommer lidt op. Sund livsstil handler jo også om motion. Dét er et hit, og jeg skal lige love for, at der bliver grint godt og grundigt igennem, når vi står der og flagrer med arme og ben i takt til musikken.

6 6 Netværkslokomotivet og Herningsholm Erhvervsskole Herning Folkeblad. Lørdag den 10. september 2011 Nogle vil måske spørge, hvorfor der overhovedet er grund til at uddanne folk, der i forvejen arbejder, og her spiller den teknologiske udvikling en rolle. Der sker hele tiden en teknisk udvikling inden for håndværket for eksempel med computerstyrede maskiner. På et tidspunkt er det ikke nok blot at kunne bruge hænderne Hans Kærgaard Kampagne skal motivere ufaglærte Mangel på faglært arbejdskraft danner grobund for ny kampagne. Målet er at omskole ufaglærte til uddannede snedkere Af Snorre Brandt Kærgaard Ufaglærte medarbejdere i træindustrien skal have papir på deres evner. I hvert fald hvis det står til Netværkslokomotivet og HerningsHolm Erhvervsskole. De har netop indledt et samarbejde og en kampagne, der har til formål at vække de ufaglærtes i interesse for at få sig en uddannelse en såkaldt Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). Det er manglen på faglært arbejdskraft inden for snedkerfaget, der har sat projektet i gang. Kampagnen, der blev indledt i denne uge og kaldes Fra ufaglært til faglært, består af virkomhedsbesøg, og de kommende måneder vil en repræsentant fra Netværkslokomotivet og HerningsHolm Erhvervsskole aktivt opsøge arbejdspladser med potentielle nye, aldrende studerende. Indtil videre er virksomhederne åbne over for ideen, når vi besøger dem, siger Hans Kærgaard, der er fra Netværkslokomotivet og en af dem, der tager rundt og opsøger virksomhederne. Han peger på, at det handler om at motivere de ufaglærte til uddannelse samt fjerne frygten for skolebænken. For mange kan det være en barriere, da det måske er mange år siden, de sidst befandt sig i uddannelsesland. Merit for kunnen Ufaglærte har ofte en fordel i forhold til helt grønne snedkeraspiranter. De kan nemlig få merit for den del af faget, de allerede har lært på virksomheden. Der laves en grundig afdækning af, hvad den enkelte medarbejder kan, og derefter udformes en uddannelsesplan, der kan afkorte uddannelsen væsentligt. Nogle vil måske spørge, hvorfor der overhovedet er grund til at uddanne folk, der i forvejen arbejder, og her spiller den teknologiske udvikling en rolle. Der sker hele tiden en teknisk udvikling inden for håndværket for eksempel med computerstyrede maskiner. På et tidspunkt er det ikke nok blot at kunne bruge hænderne, siger Hans Kærgaard. Får mod For nogle er frygten for uddannelse så stor, at skridtet til skolebænken kan virke alt for langt. De har dog muligheden for at påbegynde på Forberedende Voksenundervisning (FVU) i dansk og regning. Forløbet skræddersys til den enkelte, og undervisningen kan derfor indeholde emner, der skal bruges i en senere uddannelse som for eksempel maskinsnedker. Hans Kærgaard peger på, at erfaringerne fra Netværkslokomotivet er, at en stor del af dem, som har været på kursus i FVU, får lyst til at påtage sig nye opgaver og får mod på efteruddannelse. Netværkslokomotivet har omkring 400 medlemsvirksomheder og indtil videre har cirka 30 sagt god for et kampagnebesøg. Vi håber på, at flere vil melde sig, understreger Hans Kærgaard.

7 HTH, Ølgod Herning Folkeblad. Lørdag den 10. september Ufaglærte ældre nyder stor succes med tilbud om sen uddannelse. Det samme gør virksomhederne, der ansætter dem Af Snorre Brandt Kærgaard En maskinsnedkerelev behøver ikke nødvendigvis at være en knægt i slutningen af teenageårene med Facebook, ipod og mobiltelefon til langt op over ørerne. 44-årige Preben Kristensen og Preben Jakobsen har taget kampen op mod en tilværelse uden uddannelse og er begyndt på GVU-ordningen. Det står for grundlæggende voksenuddannelse og giver personer over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring mulighed for at få en erhvervsuddannelse. Brug for hovedet nu Jeg har altid fortrudt, at jeg ikke fik taget en uddannelse. Der har altid været brug for hænder, men nu kan jeg mærke, at det lige så meget er hovedet, der er brug for, siger Preben Kristensen. De to herrer skifter mellem at sidde på skolebænken på HerningsHolm Erhvervsskole og være snedkerelever i køkkenfirmaet HTH i Ølgod. For virksomhederne kan det være både anderledes og positivt at ansætte en elev, som er lidt ældre og har en solid portion erfaring med i rygsækken. Lugten i bageriet Hans Graversen, driftsleder på HTH i Ølgod er rigtig glad for ordningen og ser mange goder ved at ansætte GVU-elever. De her medarbejdere har prøvet lugten i et andet bageri, de vil have en uddannelse, og de har et formål med at være her. Jeg tror på, at det er til vores medarbejderes fordel, at vi får kvalificeret og dygtig faglig arbejdskraft, siger han om GVU-eleverne. Preben Kristensen og navnebroren Preben Jacobsen startede i januar 2010 og forventer af kunne kalde sig udlærte maskinsnedkere til næste sommer. De har det begge fint med den afveksling, skolebænken giver, og den uddannelses-kasket, de i sidste ende kan tage på. Jeg har en søn på 14 år derhjemme, og jeg vil gerne vise ham, at det aldrig er for sent at tage en uddannelse. Og så er det da en personlig tilfredsstillelse for mig at få den uddannelse, fortæller Preben Kristensen. Guld værd Preben Jakobsen er også positiv: Det kan være strengt for os gamle at sidde stille i længere tid ad gangen, men ellers synes jeg, det er skægt, at de yngre elever kommer og spørger os til råds, fortæller han. Deres tilstedeværelse i undervisningslokalet hjælper andre end dem selv. Deres arbejdsgivers lytten på skole-vandrørene bringer i hvert fald positive strøminger med sig. Jeg hører ofte fra lærerne oppe på Herningsholm Erhvervsskole, at det giver en helt anden ro, når der er GVU-elever i en klasse. De får som regel gode karakterer, og de er guld værd for både skolen og for deres virksomheder, i og med at de ved, hvordan man gebærder sig, de ved, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af os andre. Det hele glider bare lidt bedre, vurderer Hans Graversen. Netop derfor har den garvede driftsleder på HTH konstant fem GVU- elever på fabrikken i Ølgod. Tror på fremtid Hvis man er uddannet maskinsnedker, er der lige nu jobgaranti på landsplan. Preben Kristensen og Preben Jakobsen glæder sig til næste sommer, hvor de efter al sandsynlighed afslutter GVU-uddannelsen, og de drømmer hver især om at fortsætte deres karriere på HTH som faglærte snedkere. Der er flere steder på fabrikken, hvor jeg godt kunne tænke mig at arbejde, når jeg er uddannet, men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil lave noget manuelt arbejde, fortæller Preben Kristensen. Det samme er tilfældet med Preben Jakobsen, som også nyder at tage fat. Hvis nogen skulle stå og overveje at tage en uddannelse i en sen alder, er de to GVU-elever ikke i tvivl om, hvad rådet er: Man skal bare springe ud i det.

8 8 Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og ByLivKolding Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Oktober 2011 Frivillig danskundervisning i nærområdet er et hit i Kolding Netværkslokomotivet er gået sammen med Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og det boligsociale sekretariat ByLivKolding om at tilbyde frivillig danskundervisning i to boligområder. Indtil videre er projektet en stor succes. Fra venstre mod højre er Jamal, Pashtana, underviser Sanne Seidelin, Fartun, Leide, Nermina og Mohamed samlet i Skovparken. Af Thomas Gam Nielsen, ByLivKolding Syv elever fra tre kontinenter retter blikket skarpt mod Vibeke Thomsens mund. Og så kommer sætningen, de venter på. Han købte en ny stol, udtaler hun tydeligt og gentager. Han købte en ny stol. Straks vender de blikket ned mod papirerne foran dem på bordet, mens kuglepennen staver sig igennem ordet s-t-o-l. Der bliver smagt på det stemte s rundt om bordet: Ssss, stol, lyder det fra Ismet Hadzic. Sammen med andre beboere i boligområdet Munkebo møder Ismet Hadzic hver mandag op til frivillig danskundervisning. Denne mandag står den på diktat, og det er derfor der troligt bliver lyttet efter lærerens sætninger. Undervisningen er frivillig og foregår i ByLivKoldings lokaler. Ismets kone Azemina Hadzic er også med til danskundervisningen, og ægteparret med rødder i Bosnien-Herzegovina er glade for den frivillige undervisning i deres nærområde. Stedet er fint, fordi det er tæt på, hvor vi bor, fortæller Azemina Hadzic. Ægteparret kommer både for at skrive bedre dansk og blive bedre til hverdagssamtaler. Underviser Vibeke Thomsen fra Lærdansk Kolding understreger, at samtalen naturligt opstår mellem kursisterne, når de mødes til undervisning. På den måde lærer de nye ord og får samtidig noget socialt ud af det, fortæller hun. Mange forskellige niveauer Blot to kilometer fra Munkebo tager et andet hold fat om de danske gloser og vaner, når der om tirsdagen er undervisning i Skovparken. Her

9 Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og ByLivKolding Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Oktober Vi har blandt andet talt om Folketinget, kongehuset, skolesystemet og madkultur. Det er vigtigt at få nogle redskaber til at forstå det samfund, man er en del af og de mennesker, man nu lever iblandt Sanne Iversen Seidelin parken, så der er ikke langt til undervisningen, og ens sidekammerat til undervisningen er også ens nabo, så der bliver skabt gode relationer. Samtidig gør Sanne Seidelin meget ud af, at de fælles kan lære dele af den danske kultur at kende. Vi har blandt andet talt om Folketinget, kongehuset, skolesystemet og madkultur. Det er vigtigt at få nogle redskaber til at forstå det samfund, man er en del af og de mennesker, man nu lever iblandt, fremhæver Sanne Iversen Seidelin. Det gode samarbejde Netværkslokomotivet har skabt kontakten mellem Kolding HF & VUC, hos ByLivKolding, Jeanette Gade, og tilføjer: Vi har lokalerne og laver opslag til beboerne, og på den måde skaffer vi deltagere til undervisningen, mens lærerne tager sig af det faglige indhold, siger Jeanette Gade. Selve undervisningen er statsfinansieret, fordi kurset er af typen, der bliver kaldt forberedende voksenundervisning. Kan nå det efter arbejde Tilbage i Munkebo kommer den 32-årig dansksomalier Habibo Omar denne mandag lidt senere end de andre. Hun gør rent på et plejehjem, og hun når undervisningen, inden hun skal hjem og lave mad. Fordi det er tæt på mit hjem, så har jeg tid til at komme og lære noget, siger Habibo Omar, der især øver sig på at blive bedre til at skrive dansk. Sanne Seidelin og Pashtana kommer mellem deltagere hver gang, og underviser Sanne Iversen Seidelin fortæller, at folk har forskellige danskkundskaber. Nogle kan meget lidt dansk, andre kan begå sig, mens en gruppe klarer sig rigtigt fint. Nogle er pensionister, nogle går i skole og er på vej til at påbegynde uddannelse, mens andre arbejder, siger hun. Deltagerne bor alle i Skov- Lærdansk Kolding på den ene side, og det boligsociale sekretariat ByLivKolding på den anden side. Det her er et fantastisk samarbejde. Vi mødes en gang hver halve år og ser på, hvad vi hver især kan bidrage med, og så får vi tingene til at lykkedes, siger sekretariatsleder

10 10 OK Snacks A/S Brande Bladet, 1. sektion, side Februar 2012 OK til rummelighed og social ansvarlighed Rummelighed, initiativpligt og social ansvarlighed er tre vigtige begreber, der bliver taget alvorligt hos OK Snacks A/S i Ejstrupholm Af Erik Lauritzen Produkterne fra OK Snacks i Ejstrupholm er kendt og værdsat viden om for kvalitet og den gode smag. Bag denne succes står en ledelse og en stab af medarbejdere, der tager deres job alvorligt uanset hvor i kæden man befinder sig. Men det er også vigtigt, hvis virksomheden skal udbygge sin position og fortsat udvikle nye produkter. Det stiller krav til stor flexibilitet både hos medarbejderne og virksomheden. Desuden er det vigtigt, at hver enkelt medarbejder er klar over sin betydning for, at tingene lykkes, siger Preben Funch, fabrikschef hos OK Snacks A/S. Krav til den enkelte Hans og virksomhedens filosofi bygger på rummelighed. Her skal være plads til alle, men samtidig stilles der krav til den enkelte. Det giver nemlig grobund for udvikling, og netop kravet til udvikling bliver større og større. Heri ligger de helt store udfordringer og for at kunne klare dem, kræver det en optimering og en uddannelse af medarbejderne. Denne opgave er vi gået i gang med i samarbejde med VUC og Netværkslokomotivet i Horsens. Så hver torsdag og fredag formiddag står den på dansk- og IT-kurser. Ingen tabuer Inden da blev alle medarbejdere, undtagen direktøren, screenet i dansk og regning, hvilket afslørede ordblindhed hos 25 procent. Det er ikke alarmerende, sådan er det bare på vores type arbejdsplads, konstaterer Preben Funch. Ordblindhed er ikke noget tabu i vores virksomhed men en virkelighed, som vi ønsker at forholde os til på en positiv og konstruktiv måde. Det giver tryghed og er med til at nedbryde andre tabuer, forklarer han. Stor ros til medarbejderne Preben Funch har stor ros til medarbejderne for deres gå på mod og motivation for at lære. Den usikkerhed og frygt, der måtte have været hos den enkelte for at blive afsløret er væk. Det hænger blandt andet sammen med, at medarbejderne oplever at få et løft og at uddannelse rækker ud over livet på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvorfor vi afholder disse kurser og at det er en lang men vigtig proces, som alle skal bidrage til, for vi skal jo fremad. Vi uddanner ikke for at spare penge, men for at udvikle både medarbejdere og virksomheden, forklarer Preben Funch, der ikke lægger skjul på, at han er stolt af sine medarbejdere. En øjenåbner Uddannelsesprojektet har på mange måder været en øjenåbner. Blandt andet var mange af medarbejderne ikke klar over, hvilken betydning de har for, at hele produktionsforløbet fungerer. Det har de nu, hvilket er særdeles vigtigt. Desuden var medarbejderne ikke altid lige trygge ved, at der kom praktikanter i virksomheden. De kunne jo stjæle mit job. Sådan er det ikke mere, nu ser man det mere som en naturlig del af virksomhedens udvikling. Vi har initiativpligten Preben Funch ser hele projektet omkring uddannelse af medarbejderne som en naturlig del af det, han kalder initiativpligten. Vi skal tage initiativer, der både udvikler vore medarbejdere og virksomheden - de to ting hænger meget nøje sammen. Det handler om holdninger og om at kunne se et perspektiv i at have nogle tilfredse medarbejdere, der kan se en mening med tilværelsen på og udenfor arbejdspladsen. I bund og grund er det jo medarbejderne, der skal drive virksomheden. Vi vil det her. Vi har ganske enkelt påtaget os et forpligtende ansvar, fastslår Preben Funch. Virksomheden holdes økonomisk skadesløs via Kompetencefonden, som de selv indbetaler til.

11 Total Pak Pressemeddelelse. Februar Dystre udsigter for nydanskere: Mange sidder i usikre job Når nydanskere finder arbejde, er det ofte i den type job, der skæres væk som de første, når virksomheder fyrer. Det viser en undersøgelse fra Vinsa og CABI. Har medarbejderne samtidig en udfordring med sproget, er chancen for at klare sig gennem prikkerunden ikke stor. Produktion, kantine og rengøring er områder, hvor nydanskere ofte finder arbejde. Det viser en undersøgelse, som CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har foretaget blandt 382 ud af ca. 2.1virksomheder i netværket Vinsa Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar. Virksomhederne i dette netværk har social ansvarlighed til fælles, og langt over halvdelen har da også personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund ansat. Men selv i disse ansvarlige virksomheder sidder de nydanske medarbejdere i usikre jobs. Af de virksomheder, som har ansat personer med indvandrerbaggrund, har 64 procent nydanskere ansat i kerneproduktion, knap 30 procent i kantine, rengøring ol., mens kun 13 procent har lederfunktioner. Sproget er en hjørnesten De funktioner, som de fleste nydanskere er ansat i, er samtidig de mest udsatte i forbindelse med nedskæringer, forklarer Mette Fenger, ekspert hos CABI i mangfoldighedsledelse og integration af nydanskere. Vi ved, at det ofte er inden for produktion og support, at virksomhederne skærer ned. Og er der medarbejdere med synlige udfordringer så som problemer med sproget, står de ofte først for, når de, som bedst kan undværes, bliver peget ud. Nydanskerne sidder med andre ord i meget udsatte job, siger Mette Fenger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i 2011 en analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og den bakker Mette Fengers vurdering op: Tallene i analysen viser, at beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 til 2010 faldt 12,8 procent blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet 5,3 procent blandt danskere. Starten på en ond cirkel Mette Fenger forklarer, at sprogvanskeligheder er en af årsagerne til, at nydanskere er mere udsatte end andre. Blandt de socialt ansvarlige virksomheder i CABI s undersøgelse vurderer hele 43 procent sproget som udfordring. Sådan så man også tidligere på det hos Frugt & Grønt Total Pak i Harndrup på Vestfyn. En virksomhed med ca. 40 fastansatte medarbejdere, heraf 15 med anden etnisk baggrund end dansk: Det var svært at give instruktioner, fordi en del af vores medarbejdere ikke talte dansk eller misforstod, hvad der blev sagt. Samtidig følte nogle af vores danske medarbejdere sig udenfor, når de fx arbejdede sammen med to polakker, som talte sammen på deres modersmål, siger Finn Jørgensen, direktør for Total Pak. Total Pak løste udfordringen, da de efter en henvendelse fra virksomhedsnetværket Netværkslokomotivet fik lavet danskundervisning af Lær Dansk i Middelfart for deres udenlandske medarbejdere. Den tilgang er netop det, der skal til ifølge Mette Fenger. Ellers er der overhængende fare for, at det bliver starten på en ond cirkel, hvis nydanskeren mister jobbet: Har man først mistet jobbet og har sproglige udfordringer oven i, så kan det i den nuværende konjunktur være meget svært at finde et nyt job. Og sprogproblemerne kan også gøre det svært at finde et relevant opkvalificeringstilbud. Dermed er der stor fare for, at man er fanget i en næsten umulig situation, slutter hun. Netop Total Pak er et eksempel på, at danskkundskaber er indgangen til yderligere opkvalificering. Her tog en rumænsk medarbejder et truckkursus for at få et andet job i virksomheden. Det kursus kunne han kun bestå, fordi han forinden havde fået danskundervisning. Om Total Pak og danskundervisning Frugt & Grønt Total Pak er en virksomhed på Vestfyn med ca. 40 fastansatte medarbejdere, heraf 15 med anden etnisk baggrund end dansk. Virksomheden leverer frugt og grønt til Coop s butikker. Total Pak har i ca. halvandet år haft danskundervisning for virksomhedens udenlandske ansatte. Det foregår i samarbejde med Netværkslokomotivet og Lær Dansk i Middelfart. Undervisningen foregår i virksomheden to gange om ugen og hver lektion varer halvanden time. En halv time af hver undervisningsgang er en del af arbejdstiden, mens medarbejderne skal bruge en time af deres fritid pr. gang. Fire medarbejdere har afsluttet deres danskkursus, mens 10 stadig får undervisning.

12 12 Evaluering 2012 Evaluering Ledige og jobrotation anden aktør jobcenter I 2011 har Netværkslokomotivet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne haft særlig fokus på Jobrotation, og vi har som netværk blandt andet medvirket til, at få FVU og OBU integreret i jobrotationsprojekter indenfor 3 områder i Horsens Kommune. De 3 områder er Pædagoger, Social- og Sundhed samt Rengøring. I hele vores dækningsområde har der i årets løb været mange forskellige tiltag og arrangementer, for at få de private virksomheder til at interessere sig for Jobrotation, og selvom de forskellige initiativer blev støttet af Beskæftigelsesregionerne, de lokale LBR, VEU Centre og andre, har det desværre ikke haft den store effekt. Det er stor set kun det offentlige område der har iværksat Jobrotation. Hver 5. dansker har utilstrækkelige danskfærdigheder, som gør at de ikke matcher de krav som arbejdsmarkedet stiller i dag Kilde: OECD Case: Jobrotation for Ældreplejen Horsens Kommune har iværksat et Jobrotationsprojekt for Ældreplejen. I projektet indgår ca. 900 af de fastansatte medarbejdere. Projektet er et godt eksempel på, at de lokale aktører i Horsens og omegn kan samarbejde. Projektet startede i 2011, og forventes afsluttet i FVU udbydere deles om at løse opgaven med FVU afklaring, tilbagemelding og undervisning i FVU, OBU og Sprogundervisning. Jobcentret og en anden aktør rekrutterer de ledige, der skal indgå i projektet. Social- og Sundhedsskolen varetager undervisningen i de relevante faglige AMU kurser. Biblioteket holder midt i forløbet på SOSU skolen, et 2 timers kursus i NEM-ID og brug af E-boks. Netværkslokomotivet udlåner bærbare computere til kursisterne. I planlægning af Jobrotationsprojektet, har det fra starten været et ønske, at alle de deltagende medarbejdere blev FVU afklaret, og dem der er i målgruppen, blev tilbudt FVU og OBU undervisning, inden starten på kurset på SOSU Skolen. Pr. 1. februar er der blevet FVU afklaret 249 personer, og heraf er 64% - eller 159 personer i målgruppen for FVU, OBU og sprogundervisning. Se i øvrigt den nedenstående lagkage, som skematisk viser den foreløbige opgørelse af FVU afklaringen. FVU og OBU kurserne afvikles som heldagsundervisning over 2 uger, med 28 lektioner om ugen. Ældreplejen Horsens 2011 august, september, november og december - UVM målgruppe. Kan evt. tilbydes mere vidtgående undervisning end FVU i dansk 36% 32% + UVM målgruppe. Bør henvises til test for ordblindhed / sprog skole 13% 19% + UVM målgruppe. FVU dansk kan være umiddelbart til gavn og glæde for denne gruppe, der bør tilbydes FVU dansk + UVM målgruppe. Svage til bogstavering habile læsere. Kan deltage i FVU dansk med udbytte, men med fokus på bogstavering.

13 Arrangementer om hjælpemidler Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April Flere og flere apps gør livet lettere Stor interesse for Netværkslokomotivets arrangementer om hjælpemidler Af journalist Sisse Valnert De seneste års teknologiske udvikling betyder, at ordblinde og mennesker med læse- og stavevanskeligheder efterhånden har et bredt udvalg af apps til smartphones og tablets, der i dagligdagen giver øget adgang til tekstbaseret kommunikation.. Men det kan være svært at finde rundt i apps-junglen, og det kan være vanskeligt at finde apps, der kan arbejde sammen. Netværkslokomotivet har holdt et par temaaftener, hvor der var hjælp at hente til at finde vej i junglen. Kæmpe fordel Christian Bock, der sidder i Netværkslokomotivets styregruppe og selv er stærkt ordblind, fortalte de fremmødte, hvordan han selv bruger forskellige apps. Jeg bruger Google s kalender til at holde styr på mine aftaler. Kalenderen er koblet sammen med et program, hvor teksten for eksempel Husk tandlægen klokken 14 bliver læst højt for mig, fortæller Christian Bock. Han har sit eget rådgivningsfirma, c.bock, der tager hånd om ordblindes behov for hjælpemidler. Firmaet guider både private og virksomheder til at finde den optimale hjælpemiddel-løsning. Det er en kæmpe fordel, at jeg kan bruge de forskellige apps på min smartphone, som jeg jo altid har ved hånden. Tidligere lå hjælpeprogrammerne på computeren, og den har man jo ikke altid lige ved siden af sig. Men nu kan jeg simpelthen diktere en sms eller en mail, og via et tale-tiltekst-program kan jeg sende sms en eller mailen uanset, hvor jeg befinder mig. Udover tale-til-tekst-programmer og oplæsningsprogrammer kan man blandt andet også finde programmer, hvor teksten bliver læst op, når man har affotograferet en tekst. Mange gratis programmer Jan Hoedt, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, fortæller, at mange af de programmer, der hjælper mennesker med læse- og stavevanskeligheder, er gratis. Problemet med de mange programmer, både de gratis og dem, man skal betale for, er, at det kan være svært at finde de helt rigtige, der passer til ens behov. Mængden af apps vokser eksplosivt, og mange er udenlandske. Det er en jungle at finde rundt i. Et andet problem er, at det ikke er alle apps, der kan snakke sammen, siger Jan Hoedt. På de to temaaftener blev der også snakket om, hvor man kan søge støtte til de hjælpeprogrammer, man har behov for. Det kan nemlig også være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen. Men som grundregel er det sådan, at hvis man har behov for hjælpemidler i forbindelse med sit arbejde, så skal man søge i jobcenteret. Er man under uddannelse, søger man via skolen, og er det i privatsfæren, man har behov for sit hjælpemiddel, så går man til kommunen. Der er dog undtagelser fra grundreglen, forklarer Jan Hoedt og tilføjer: Men her på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi tilbyder vi gerne kurser og specialdesignede forløb i anvendelsen af apps som støtte til mennesker med stave- og læsevanskeligheder. Både når det handler om valg og anvendelse af apps, og om hvor man kan søge støtte til sine hjælpemidler.

14 14 Promens A/S Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni 2013 Pilotprojekt Antallet af interesserede 60 ved hvert apps-arrangement indikerer, at der er behov for oplysning om de mange nye hjælpemidler. Der er rigtig mange, der simpelthen ikke ved, at disse nye apps kan bruges, hvis man har svært ved at læse eller stave, fortæller Christian Bock. Ja, det er synd og skam, siger Jan Hoedt. Og derfor vil Netværkslokomotivet og CKHM i fællesskab lave et pilotprojekt, hvor vi vil henvende os til mere specifikke målgrupper. Det kan eksempelvis være et arrangement for forældre til børn, der har problemer med læsning og stavning eller et arrangement for medarbejderne på en virksomhed. Vil gerne gentage succes en Medarbejdere, der havde svært ved at læse og stave, fik tilbud om kompetenceløft Af journalist Sisse Valnert Det er en længere proces, emballagevirksomheden Promens A/S i Stilling har været igennem, for at få to hold medarbejdere på kurser, der gjorde dem bedre til at stave og læse. Men det har været det hele værd, mener HR manager Rikke Justenborg. Fortrolig test Samtlige 90 medarbejdere timelønnede og funktionærer blev screenet. Det var en fortrolig test. Som virksomhed fik vi at vide, hvor mange, der havde brug for et kompetenceløft, men vi fik ingen navne. Medarbejderne skulle hver i sær selv tage stilling til, om de ville på et kursus. To hold på henholdsvis seks og syv medarbejdere har nu været af sted på et 14 dage langt kursus. Frist pust AOF Midt Horsens Hedensted arrangerede undervisningen og lejede sig ind i nogle lokaler tæt på virksomheden. Kurserne foregik i arbejdstiden, og vi mente, det ville være godt for de involverede medarbejdere at komme væk fra hverdagen på fabrikken. Der er da også flere, der har givet udtryk for, at det var et dejligt, friskt pust at undervisningen foregik et andet sted, fortæller HR manageren. Ledige ind som vikarer For at erstatte de medarbejdere, der skulle af sted på kursus, ansatte Promens fem, der havde været ledige i mere end tre måneder. De startede med jobtræning i fire uger. Dén ordning er gratis for virksomheden. Senere blev de så vikarer, hvor vi fik en jobrotationsydelse, så hele ordningen har faktisk ikke kostet virksomheden noget. Bortset selvfølgelig fra den tid, vi har lagt i projektet, forklarer Rikke Justenborg. Win-win-win Projektet er, hvad man på nudansk kalder for en win-win-situation. De faste medarbejdere har fået et kompetenceløft, og nogle ledige har fået en håndsrækning. Måske kan man endda kalde projektet for en win-win-win-situation, for Promens har også i dag gavn af de ledige, der var med i rotationsordningen. Vi har stadig tilknytning til nogle af de ledige, som vi fortsat bruger som vikarer. Stabile vikarer, der kender til virksomheden, er guld værd, siger Rikke Justenborg. En befriende lettelse Men forløbet har også været guld værd for de medarbejdere, der har taget kurset. Der var en, der sagde, at han følte en befriende lettelse, fordi der nu er en åbenhed omkring det at være ordblind, husker Rikke Justenborg. På Promens vil man gerne gentage succes en. Fra screeningen ved vi, at der er flere, der kan få gavn af at komme på kursus. Derfor håber vi meget på, at vi snart kan gå i gang med endnu et eller to hold.

15 HOK Hærens operativ kommando Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni Uddannelsespiloter i forsvaret Alle, fra yngste mand til chefen, skal gennem en screening i dansk og regning Af journalist Sisse Valnert Netværkslokomotivet har haft en koordinerende rolle i projektet Uddannelsespiloter og almen kvalificering, fortæller major Glenn Press-Hansen, Flyvestation Karup. 62 personer, der nyder anseelse blandt kolleger og chefer, er nu blevet uddannelsespiloter, efter et fem dages kursus, hvor blandt andet den svære samtale stod på skemaet. De 62 skal understøtte den proces, der nu er startet, forklarer majoren. Sparer op til uddannelse Forsvaret har forholdsvis mange ansatte, der er ufaglærte. Efter 33 måneders ansættelse får de ansatte en uges betalt uddannelse om måneden. Ordningen er tænkt sådan, at den ansatte hos os kan spare sammen til en hel uddannelse som for eksempel murer eller tømrer, når kontrakten med os udløber. Mange har kun en kontrakt med forsvaret indtil de er 35 år, og så har de altså mulighed for at starte en uddannelse, siger Glenn Press-Hansen. Men vi oplever, at omkring halvdelen ikke gør brug af deres opsparede uddannelseuger. Kompetenceløft En af grundene til, at så mange fravælger deres ret til uddannelse, kan være, at de har haft dårlige erfaringer i folkeskolen. De har måske haft svært ved at læse og skrive og måske også svært ved at regne. En del har problemer med ordblindhed. Nu går vi så i gang med at screene alle. Fra den yngste mand og helt op på chefniveau. Så er der ikke rigtig nogen, der kan undslå sig, fortæller Glenn Press-Hansen. Når screeningen er gennemført, får cheferne en tilbagemelding om, hvor mange, der har behov for et kompetenceløft. Vi har haft stor gavn af Netværkslokomotivets erfaringer og viden i den her proces, fortæller majoren fra Karup. Problemerne kan knækkes Netværkslokomotivet har gennem mange år arbejdet målrettet med kompetenceløft til medarbejdere, der har vanskeligheder med de grundlæggende færdigheder i dansk og regning. Har man problemer med for eksempel at skrive, så er man ikke særlig motiveret for at starte på en uddannelse. Man forventer en gentagelse fra folkeskolen med det ene nederlag efter det andet. Men sådan behøver det ikke at være. I Netværkslokomotivets regi tilrettelægges undervisningen i dansk og regning, så den enkelte tilgodeses. Og med forskellige computerprogrammer kan mange læse- og regneproblemer knækkes. På rette vej Når vi har fået afklaret, hvor mange af vores ansatte, der har behov for et kompetenceløft, tilrettelægger vi et undervisningsforløb, der tager hånd om den enkeltes behov, siger Glenn Press-Hansen. Undervisningsforløbet, der starter efter sommerferien, tilrettelægges i samarbejde med Netværkslokomotivet, AMU Nordjylland og AMU Fyn. Vores ambition er, at langt flere ansatte vil gøre brug af deres optjente uddannelsesuger, og med projektet Uddannelsespiloter og almen kvalificering tror jeg, vi er på rette vej, slutter major Glenn Press-Hansen. Netværkslokomotivet er involveret i flere lignende projekter i samarbejde med statslige institutioner. MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

16 Kontakt os for inspiration og uvildig rådgivning Netværkslokomotivets Ide- og formidlingscenter er for alle Jonna Bach Konsulent ASK Hans Gaardmann Per Andersen Mogens Schmidt Arbejdsskadeteam fordelt på kommuner Vejle, Fredericia og Vestfyn (Middelfart) Mobil Konsulent Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg og Silkeborg Mobil Konsulent Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg og Silkeborg Mobil Konsulent Vejle, Kolding og Vejen Mobil Som noget nyt har Netværkslokomotivet mulighed for at informere landsdækkende om de erfaringer og værktøjer som virker for Netværkslokomotivet. Derfor er alle velkomne til at henvende sig og få inspiration og uvildig rådgivning af konsulenterne i Netværkslokomotivet. Christian Team 6 Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Netværkslokomotivet er finansieret af statens satspulje samt deltagerbetaling fra de kommuner netværket dækker geografisk. Hans Kærgaard Thisted Konsulent Jammerbugt Ann Tørnæs Tychsen Aalborg Kontorassistent Herning, Ikast-Brande og Konsulent Mobil Holstebro Mobil Rebild Mobil Morsø Vesthimmerland Lemvig Struer Holstebro Herning Gregers Hartmann-Petersen Skive Viborg Silkeborg Mariagerfjord Favrskov Randers Århus Brønderslev-Dronninglund Tine Bruhn Sørensen Assistent Mobil Syddjurs Norddjurs Medlemskab af Netværkslokomotivet Allerød I løbet af året inviteres medlemmer på temadage, Furesø konferencer og årsmøde. Egedal Greve interesse for opkvalifice- Hørsholm Rudersdal Nyhedsbrev udkommer fire gange årligt, Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre Medlemskab af København Høje Tåstrup Brøndby Netværkslokomotivet er gratis, Hvidovre Vallensbæk men fordrer at virksomheden Ishøj Tårnby har opmærksomhed og ring / efteruddannelse. Dragør Skanderborg Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Varde Billund Ikast-Brande Vejle Horsens Hedensted Odder Samsø Kalundborg Odsherred Holbæk Halsnæs Hillerød Scan koden og få flere informationer på Egedal vores Frederikssund hjemmeside. Høje Tåstrup Lejre Roskilde Greve Fredensborg Vejen Federic r ia Kolding Middelfart Nordfyns Kerteminde Sorø Ringsted Solrød Køge Fanø Esbjerg Haderslev Assens Odense Faaborg-Midtfyn Nyborg Slagelse Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Netværkslokomotivet. Vestre Engvej 56, 7100 Vejle. Robert Holms Vej 1, 8700 Horsens. Tlf Sønderborg Langeland Ærø Lolland S1 Guldborgsund

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Vi gør gode medarbejdere bedre!

Vi gør gode medarbejdere bedre! Hver 5. dansker har utilstrækkelige danskfærdigheder, som gør at de ikke matcher de krav som arbejdsmarkedet stiller i dag Kilde: OECD Vi gør gode medarbejdere bedre! Netværkslokomotivet er med til at

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 NATIONALE TAL MÅNED BESØG PÅ WEB APP DOWNLOADS DOWNLOADS WEB + PC / MAC WEB + PC / MAC BIBZOOM RADIO LYTNINGER * BIBZOOM RADIO BRUGERE * PODCASTS WEB + PC /

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Forældre får lektiehjælp

Forældre får lektiehjælp Nyhedsbrev Marts 2010 nr. 25 Forældre får lektiehjælp Brøker, ligninger, gangestykker og procent volder far og mor problemer, når de forsøger at hjælpe børnene med at holde styr på tallene i regnebogen.

Læs mere