Vi gør gode medarbejdere bedre! GODE HISTORIER Gode historier om Netværkslokomotivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi gør gode medarbejdere bedre! GODE HISTORIER Gode historier om Netværkslokomotivet"

Transkript

1 Vi gør gode medarbejdere bedre! GODE HISTORIER Gode historier om Netværkslokomotivet

2 2 Plejehjemmet Elim Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April 2011 Indhold Side 2-3 Livskvalitet som jeg ikke har oplevet før April 2011 Side 4 Alle Arla s medarbejdere på fællesoverenskomsten tilbydes nu ordblindekurser samt kurser i dansk og matematik Juni 2011 Side 5 Kampagne skal motivere ufaglærte September 2011 Side 6 Ufaglærte ældre nyder stor succes med tilbud om sen uddannelse September 2011 Martin Junker, Plejehjem Elim Side 7-8 Frivillig danskundervisning i nærområdet er et hit i Kolding Oktober 2011 Side 9 Brygger på en kogebog December 2011 Livskvalitet som jeg ikke har oplevet før Side 10 OK til rummelighed og social ansvarlighed Februar 2012 Side 11 Dystre udsigter for nydanskere: Mange sidder i usikre job Februar 2012 Side 12 Evaluering 2012 Side Flere og flere apps gør livet lettere April 2013 Side 14 Vil gerne gentage succes en Juni 2013 Side 15 Uddannelsespiloter i forsvaret Juni 2013 Af journalist Sisse Valnert Martin Junkers største ønske var at stave bare lidt bedre. Men et tilbud om at starte på et nyt kursus fik ham til at tænke på nye nederlag. Heldigvis gik det helt anderledes. Jeg kan tydelig se, at de tre medarbejdere, der har været på kursus, har fået meget større lyst til at skrive, fortæller leder af plejehjemmet Elim i Vamdrup, Rita Juhl Schmidt. De tre medarbejdere har hver tirsdag eftermiddag i 15 uger arbejdet med det svære, danske sprog. Kurset er foregået her på plejehjemmet. Jeg tror, det har haft stor betydning, at undervisningen foregik i trygge rammer, og at der kun var tre kursister på holdet, siger plejehjemslederen. Den største selvtillid Jeg har altid haft svært ved at læse og skrive, og har derfor altid taget imod det ekstra hjælp, jeg kunne få. Ikke altid med god succes. Ofte har jeg ikke lært noget, mest fordi vi var flere på holdet, og undervisningen ikke var individuelt tilpasset, skriver Mette Hansen, da hun midtvejs i forløbet bliver bedt om at fortælle, hvad hun får ud af kurset. Martin Junker skriver i sin evaluering af forløbet: Mine første tanker, da jeg blev tilbudt at komme på dette kursus,var: Hvilket nederlag skal jeg nu ha? Dette er en følelse, som jeg altid oplever hver gang, jeg har skulle af sted til alle de kurser jeg har i og efter folkeskolen. Og nu er kurset over halvvejs, jeg er gået fra at have følt mig pinlig og led, til at have den største selvtillid der findes på denne jord.

3 Plejehjemmet Elim Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April Første dag var med ondt i maven og tanker hvad skal det ende med?. Men lige da jeg kom ind af døren, følte jeg for første gang i mange år, en anden tro. Kun efter en time fandt jeg ud af jeg var i samme båd som mine andre kolleger som var med på dette kursus Martin Junker Mette Hansen, Plejehjem Elim Skriver meget bedre Kurset er kommet i stand via et samarbejde mellem plejehjemmet Elim og Netværkslokomotivet. De tre medarbejdere har allerede givet udtryk for, at de gerne vil på et nyt kursus, og jeg tror også, der er andre medarbejdere her i huset, der har fået mod på at starte, fortæller Rita Juhl Schmidt, der altid hilser udvikling på arbejdspladsen velkommen. Medarbejderne skriver blandt andet i de elektroniske journaler, som andre medarbejdere også ser og som vores beboere jo kan få aktindsigt i. Derfor betyder det meget, at der ikke er for mange stavefejl. Her efter kurset kan jeg se, at de tre medarbejdere skriver meget, meget bedre end før, og at de er mere tilfredse med deres eget arbejde. Hjælp på usb Martin Junker skriver i sin vurdering af kurset: Jeg har lært at stave en del ord, som jeg aldrig har kunnet før. Jeg har fået et hjælpemiddel, der hjælper mig i mit arbejde, så jeg ikke længere oplever følelsen led og pinlig over for mine kolleger. Hjælpemidlet er et program CD-ORD som ligger på et usb-stik, der kan bruges i alle pc ere. Programmet kan blandt andet læse tekster op og hjælpe med stavning, når medarbejderen selv skriver en tekst. Det er kursisternes hjemkommuner, der har bevilget de tre små usb-stik med den store betydning. Jeg vil sige at før lå jeg bogligt i skrivning og stavning på ca. 35 procent, og dette er steget til mindst 80 procent. Det er livskvalitet, som jeg ikke har oplevet før, skriver Martin Junker. Helt vildt v. Martin Junker, Plejehjem Elim Første dag var med ondt i maven og tanker hvad skal det ende med?. Men lige da jeg kom ind af døren, følte jeg for første gang i mange år, en anden tro. Kun efter en time fandt jeg ud af jeg var i samme båd som mine andre kolleger som var med på dette kursus. Den dag da jeg kom hjem, tænkte jeg for første gang, hvad skal jeg håbe på og ønske, mit største ønske var at kunne komme til at stave bare lidt bedre. I mit arbejde skal der skrives en del dokumentation, mange læser det jeg skriver, og før kom nogen tit, og spurgte hvad står der?. Det var bare så ledt og pinligt for mig. Vi fik udleveret pc er til undervisning, læreren kom til arbejdspladsen, hvor vi fik de bedste muligheder for at få den bedste undervisning. De opgaver jeg fik udleveret svarede helt til mine behov, og at jeg bare kunne klare det her, var helt vildt. Det er første gang i mange år, jeg har afsluttet den opgave jeg var begyndt på. En lærer, der også er et menneske v. Mette Hansen, Plejehjem Elim Da jeg hørte, at jeg kunne få lidt undervisning på mit arbejde, tog jeg chancen, for hvad har man at miste. Jeg blev dog hurtigt positivt overrasket. Vi fik en lærer, der satte sig ind i vores situation, og fandt ud af, hvad vi havde brug for hver især. Og vi har også haft lidt indflydelse på, hvad vi ville lave, og hvordan. Så denne gang har jeg både lært en masse og fået mod til at lære mere, for det kan jeg. Denne gang har jeg nemlig fået en lærer, der også er et menneske

4 4 Arla Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni 2011 Lene Bilgrav Pedersen fra Arla s ostepakkeri i Fredericia. Alle Arla s medarbejdere på fællesoverenskomsten tilbydes nu ordblindekurser samt kurser i dansk og matematik Af journalist Sisse Valnert Jeg har selv været igennem både test og undervisning, og jeg kan kun opfordre andre til at lade sig teste og undervise. Der er ikke noget at være bange for, siger Lene Bilgrav Pedersen fra Arla s ostepakkeri i Fredericia. Hun var selv meget nervøs, da hun fik at vide, at hun skulle testes. Jeg staver dårligt, så jeg tænkte: Nu skal jeg ydmyges igen. Men sådan var det slet ikke. Det var faktisk en god oplevelse. Jane Hansen, formand for Netværkslokomotivet og fællestillidsrepræsentant på Arla Food s Korsvej Mejeri i Fredericia, er begejstret for den ordning, som nu bevirker, at ca af Arla s medarbejdere kan blive testet og få ordblindeundervisning eller undervisning i dansk og matematik. Det er en storstilet indsats, vi er i gang med, mener Jane Hansen. Det har virkelig rykket I forbindelse med overenskomsten i 2008 blev Mejeribrugets Uddannelsesfond oprettet. Formålet med fonden er at støtte efter- og videreuddannelse. De penge, Arla lægger i fonden, skal bruges på Arla s medarbejdere. I koncernuddannelsesudvalget besluttede vi blandt andet, at der på hvert driftssted skal være to personer, der klædes på fagligt, så de kan virke som motiverende ambassadører for ordningen. For der er rigtig mange af vores medarbejdere, der har dårlige oplevelser fra skoletiden, og det gør, at de ikke er særlig motiverede for at starte på skolebænken igen, forklarer Jane Hansen. Men der er stor forskel på datidens folkeskole og på nutidens små hold, hvor alle har de samme problemer. Det betød virkelig meget, at jeg ikke var den eneste på holdet, der havde svært ved at stave. Vi var alle sammen i samme båd, og det betød, at man ikke sad og skammede sig. Gid jeg var kommet på sådan et kursus før. For det har virkelig rykket, siger Lene Bilgrav Pedersen. Større selvtillid Jeg er blevet meget bedre til at stave. Men jeg har også fået mere selvtillid. Før sad jeg altid og puttede mig, når der var møde og sagde ingenting. Nu kan jeg godt stå over for en større forsamling og fortælle, hvad jeg har fået ud af kurset. Og mit budskab til andre er: Tag imod tilbuddet med kyshånd. En dag om ugen i otte uger fik Lene Bilgrav Pedersen og hendes kolleger undervisning i dansk og matematik. Undervisningen foregik i arbejdstiden på VUC. Det var rart, at det var ens kolleger, der var på holdet, siger Lene Bilgrav Pedersen. Kursisterne fik blandt andet udleveret et program til computeren, så det, de skriver, bliver læst op. På den måde fanger programmet eventuelle stavefejl. Nu kan resten af Arla s medarbejdere, der har behov for FVU- undervisning, se frem til et forløb, der virkelig rykker. Jeg har spurgt Jane, om ikke jeg kan komme på et nyt kursus. For nu ved jeg, at jeg kan blive endnu bedre til at stave, siger Lene Bilgrav Pedersen.

5 Nørremarkens specialiteter Netværkslokomotivets nyhedsbrev. December Brygger på en kogebog Danskundervisning kombineres med viden om sundhed Øjenhøjde En gruppe af kursisterne og deres lærer Hanne Kodahl har allerede kreeret de første retter til kogebogen. Af journalist Sisse Valnert Beboerhuset på Nørremarken i Vejle danner ramme om et FVU-forløb, der støttes med midler fra Netværkslokomotivet. Hver onsdag eftermiddag mødes en lille snes etniske kvinder med underviser Hanne Kodahl for at blive klogere på det svære danske sprog, samtidig med at de får en masse viden om sund livsstil. Undervisningen i dansk tager konsekvent udgangspunkt i sundhedsrelaterede emner som for eksempel den sunde madpakke, de otte kostråd og motion. Undervejs kommer vi ind på en mængde andre sundhedsspørgsmål, for kvinderne er meget videbegærlige, fortæller Hanne Kodahl, der er ansat ved VUC Vejle. Nørremarkens specialiteter Hvad betyder ordet kostråd, spørger en af kvinderne. Hanne Kodahl forklarer ordets betydning. Og når der er otte kostråd, så er det jo fordi vi ikke kun skal spise gulerødder dagen lang. Vi skal huske at spise varieret. Projektet omfatter også produktion af en lækker kogebog Nørremarkens specialiteter med kvindernes egne opskrifter. De har opskrifterne inde i hovedet, og nu skal vi så i gang med at få opskrifterne ned på papiret. Vi låner Finlandsparkens store køkken, og går i gang med at måle og veje ingredienserne, så vi til sidst kan skrive opskrifterne ned. Hver opskrift følges af en lille fortælling om den enkelte kvinde. Hvornår kom hun til Danmark hvordan og hvorfor? Fortællingerne skriver kvinderne selv. Kogebogen præsenteres sammen med smagsprøver ved en informationsevent i foråret, når undervisningen afsluttes. Denne event vil forhåbentlig inspirere endnu flere til at starte på FVU. Motion og grin At undervisningen foregår på Nørremarken, hvor kvinderne bor, og ikke i VUC s lokaler nede i byen, er helt bevidst. Det er nemt, praktisk og trygt for dem her, og de kan tage deres børn med, hvis de ikke lige har pasningsmuligheder. Udover at de lærer dansk og også har sundhed på skemaet, så skulle undervisningen her gerne betyde, at de får lyst til at dygtiggøre sig endnu mere, fortæller Hanne Kodahl. Før pausen skal kvinderne dele forskellige ord i stavelser. De fleste klarer opgaven uden problemer. Når vi så holder pause, er det ikke noget med bare at sidde og hænge i en stol. Nej, vi laver en gang hurtig pausegymnastik, så pulsen kommer lidt op. Sund livsstil handler jo også om motion. Dét er et hit, og jeg skal lige love for, at der bliver grint godt og grundigt igennem, når vi står der og flagrer med arme og ben i takt til musikken.

6 6 Netværkslokomotivet og Herningsholm Erhvervsskole Herning Folkeblad. Lørdag den 10. september 2011 Nogle vil måske spørge, hvorfor der overhovedet er grund til at uddanne folk, der i forvejen arbejder, og her spiller den teknologiske udvikling en rolle. Der sker hele tiden en teknisk udvikling inden for håndværket for eksempel med computerstyrede maskiner. På et tidspunkt er det ikke nok blot at kunne bruge hænderne Hans Kærgaard Kampagne skal motivere ufaglærte Mangel på faglært arbejdskraft danner grobund for ny kampagne. Målet er at omskole ufaglærte til uddannede snedkere Af Snorre Brandt Kærgaard sbk@herningfolkeblad.dk Ufaglærte medarbejdere i træindustrien skal have papir på deres evner. I hvert fald hvis det står til Netværkslokomotivet og HerningsHolm Erhvervsskole. De har netop indledt et samarbejde og en kampagne, der har til formål at vække de ufaglærtes i interesse for at få sig en uddannelse en såkaldt Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). Det er manglen på faglært arbejdskraft inden for snedkerfaget, der har sat projektet i gang. Kampagnen, der blev indledt i denne uge og kaldes Fra ufaglært til faglært, består af virkomhedsbesøg, og de kommende måneder vil en repræsentant fra Netværkslokomotivet og HerningsHolm Erhvervsskole aktivt opsøge arbejdspladser med potentielle nye, aldrende studerende. Indtil videre er virksomhederne åbne over for ideen, når vi besøger dem, siger Hans Kærgaard, der er fra Netværkslokomotivet og en af dem, der tager rundt og opsøger virksomhederne. Han peger på, at det handler om at motivere de ufaglærte til uddannelse samt fjerne frygten for skolebænken. For mange kan det være en barriere, da det måske er mange år siden, de sidst befandt sig i uddannelsesland. Merit for kunnen Ufaglærte har ofte en fordel i forhold til helt grønne snedkeraspiranter. De kan nemlig få merit for den del af faget, de allerede har lært på virksomheden. Der laves en grundig afdækning af, hvad den enkelte medarbejder kan, og derefter udformes en uddannelsesplan, der kan afkorte uddannelsen væsentligt. Nogle vil måske spørge, hvorfor der overhovedet er grund til at uddanne folk, der i forvejen arbejder, og her spiller den teknologiske udvikling en rolle. Der sker hele tiden en teknisk udvikling inden for håndværket for eksempel med computerstyrede maskiner. På et tidspunkt er det ikke nok blot at kunne bruge hænderne, siger Hans Kærgaard. Får mod For nogle er frygten for uddannelse så stor, at skridtet til skolebænken kan virke alt for langt. De har dog muligheden for at påbegynde på Forberedende Voksenundervisning (FVU) i dansk og regning. Forløbet skræddersys til den enkelte, og undervisningen kan derfor indeholde emner, der skal bruges i en senere uddannelse som for eksempel maskinsnedker. Hans Kærgaard peger på, at erfaringerne fra Netværkslokomotivet er, at en stor del af dem, som har været på kursus i FVU, får lyst til at påtage sig nye opgaver og får mod på efteruddannelse. Netværkslokomotivet har omkring 400 medlemsvirksomheder og indtil videre har cirka 30 sagt god for et kampagnebesøg. Vi håber på, at flere vil melde sig, understreger Hans Kærgaard.

7 HTH, Ølgod Herning Folkeblad. Lørdag den 10. september Ufaglærte ældre nyder stor succes med tilbud om sen uddannelse. Det samme gør virksomhederne, der ansætter dem Af Snorre Brandt Kærgaard sbk@herningfolkeblad.dk En maskinsnedkerelev behøver ikke nødvendigvis at være en knægt i slutningen af teenageårene med Facebook, ipod og mobiltelefon til langt op over ørerne. 44-årige Preben Kristensen og Preben Jakobsen har taget kampen op mod en tilværelse uden uddannelse og er begyndt på GVU-ordningen. Det står for grundlæggende voksenuddannelse og giver personer over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring mulighed for at få en erhvervsuddannelse. Brug for hovedet nu Jeg har altid fortrudt, at jeg ikke fik taget en uddannelse. Der har altid været brug for hænder, men nu kan jeg mærke, at det lige så meget er hovedet, der er brug for, siger Preben Kristensen. De to herrer skifter mellem at sidde på skolebænken på HerningsHolm Erhvervsskole og være snedkerelever i køkkenfirmaet HTH i Ølgod. For virksomhederne kan det være både anderledes og positivt at ansætte en elev, som er lidt ældre og har en solid portion erfaring med i rygsækken. Lugten i bageriet Hans Graversen, driftsleder på HTH i Ølgod er rigtig glad for ordningen og ser mange goder ved at ansætte GVU-elever. De her medarbejdere har prøvet lugten i et andet bageri, de vil have en uddannelse, og de har et formål med at være her. Jeg tror på, at det er til vores medarbejderes fordel, at vi får kvalificeret og dygtig faglig arbejdskraft, siger han om GVU-eleverne. Preben Kristensen og navnebroren Preben Jacobsen startede i januar 2010 og forventer af kunne kalde sig udlærte maskinsnedkere til næste sommer. De har det begge fint med den afveksling, skolebænken giver, og den uddannelses-kasket, de i sidste ende kan tage på. Jeg har en søn på 14 år derhjemme, og jeg vil gerne vise ham, at det aldrig er for sent at tage en uddannelse. Og så er det da en personlig tilfredsstillelse for mig at få den uddannelse, fortæller Preben Kristensen. Guld værd Preben Jakobsen er også positiv: Det kan være strengt for os gamle at sidde stille i længere tid ad gangen, men ellers synes jeg, det er skægt, at de yngre elever kommer og spørger os til råds, fortæller han. Deres tilstedeværelse i undervisningslokalet hjælper andre end dem selv. Deres arbejdsgivers lytten på skole-vandrørene bringer i hvert fald positive strøminger med sig. Jeg hører ofte fra lærerne oppe på Herningsholm Erhvervsskole, at det giver en helt anden ro, når der er GVU-elever i en klasse. De får som regel gode karakterer, og de er guld værd for både skolen og for deres virksomheder, i og med at de ved, hvordan man gebærder sig, de ved, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af os andre. Det hele glider bare lidt bedre, vurderer Hans Graversen. Netop derfor har den garvede driftsleder på HTH konstant fem GVU- elever på fabrikken i Ølgod. Tror på fremtid Hvis man er uddannet maskinsnedker, er der lige nu jobgaranti på landsplan. Preben Kristensen og Preben Jakobsen glæder sig til næste sommer, hvor de efter al sandsynlighed afslutter GVU-uddannelsen, og de drømmer hver især om at fortsætte deres karriere på HTH som faglærte snedkere. Der er flere steder på fabrikken, hvor jeg godt kunne tænke mig at arbejde, når jeg er uddannet, men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil lave noget manuelt arbejde, fortæller Preben Kristensen. Det samme er tilfældet med Preben Jakobsen, som også nyder at tage fat. Hvis nogen skulle stå og overveje at tage en uddannelse i en sen alder, er de to GVU-elever ikke i tvivl om, hvad rådet er: Man skal bare springe ud i det.

8 8 Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og ByLivKolding Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Oktober 2011 Frivillig danskundervisning i nærområdet er et hit i Kolding Netværkslokomotivet er gået sammen med Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og det boligsociale sekretariat ByLivKolding om at tilbyde frivillig danskundervisning i to boligområder. Indtil videre er projektet en stor succes. Fra venstre mod højre er Jamal, Pashtana, underviser Sanne Seidelin, Fartun, Leide, Nermina og Mohamed samlet i Skovparken. Af Thomas Gam Nielsen, ByLivKolding Syv elever fra tre kontinenter retter blikket skarpt mod Vibeke Thomsens mund. Og så kommer sætningen, de venter på. Han købte en ny stol, udtaler hun tydeligt og gentager. Han købte en ny stol. Straks vender de blikket ned mod papirerne foran dem på bordet, mens kuglepennen staver sig igennem ordet s-t-o-l. Der bliver smagt på det stemte s rundt om bordet: Ssss, stol, lyder det fra Ismet Hadzic. Sammen med andre beboere i boligområdet Munkebo møder Ismet Hadzic hver mandag op til frivillig danskundervisning. Denne mandag står den på diktat, og det er derfor der troligt bliver lyttet efter lærerens sætninger. Undervisningen er frivillig og foregår i ByLivKoldings lokaler. Ismets kone Azemina Hadzic er også med til danskundervisningen, og ægteparret med rødder i Bosnien-Herzegovina er glade for den frivillige undervisning i deres nærområde. Stedet er fint, fordi det er tæt på, hvor vi bor, fortæller Azemina Hadzic. Ægteparret kommer både for at skrive bedre dansk og blive bedre til hverdagssamtaler. Underviser Vibeke Thomsen fra Lærdansk Kolding understreger, at samtalen naturligt opstår mellem kursisterne, når de mødes til undervisning. På den måde lærer de nye ord og får samtidig noget socialt ud af det, fortæller hun. Mange forskellige niveauer Blot to kilometer fra Munkebo tager et andet hold fat om de danske gloser og vaner, når der om tirsdagen er undervisning i Skovparken. Her

9 Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og ByLivKolding Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Oktober Vi har blandt andet talt om Folketinget, kongehuset, skolesystemet og madkultur. Det er vigtigt at få nogle redskaber til at forstå det samfund, man er en del af og de mennesker, man nu lever iblandt Sanne Iversen Seidelin parken, så der er ikke langt til undervisningen, og ens sidekammerat til undervisningen er også ens nabo, så der bliver skabt gode relationer. Samtidig gør Sanne Seidelin meget ud af, at de fælles kan lære dele af den danske kultur at kende. Vi har blandt andet talt om Folketinget, kongehuset, skolesystemet og madkultur. Det er vigtigt at få nogle redskaber til at forstå det samfund, man er en del af og de mennesker, man nu lever iblandt, fremhæver Sanne Iversen Seidelin. Det gode samarbejde Netværkslokomotivet har skabt kontakten mellem Kolding HF & VUC, hos ByLivKolding, Jeanette Gade, og tilføjer: Vi har lokalerne og laver opslag til beboerne, og på den måde skaffer vi deltagere til undervisningen, mens lærerne tager sig af det faglige indhold, siger Jeanette Gade. Selve undervisningen er statsfinansieret, fordi kurset er af typen, der bliver kaldt forberedende voksenundervisning. Kan nå det efter arbejde Tilbage i Munkebo kommer den 32-årig dansksomalier Habibo Omar denne mandag lidt senere end de andre. Hun gør rent på et plejehjem, og hun når undervisningen, inden hun skal hjem og lave mad. Fordi det er tæt på mit hjem, så har jeg tid til at komme og lære noget, siger Habibo Omar, der især øver sig på at blive bedre til at skrive dansk. Sanne Seidelin og Pashtana kommer mellem deltagere hver gang, og underviser Sanne Iversen Seidelin fortæller, at folk har forskellige danskkundskaber. Nogle kan meget lidt dansk, andre kan begå sig, mens en gruppe klarer sig rigtigt fint. Nogle er pensionister, nogle går i skole og er på vej til at påbegynde uddannelse, mens andre arbejder, siger hun. Deltagerne bor alle i Skov- Lærdansk Kolding på den ene side, og det boligsociale sekretariat ByLivKolding på den anden side. Det her er et fantastisk samarbejde. Vi mødes en gang hver halve år og ser på, hvad vi hver især kan bidrage med, og så får vi tingene til at lykkedes, siger sekretariatsleder

10 10 OK Snacks A/S Brande Bladet, 1. sektion, side Februar 2012 OK til rummelighed og social ansvarlighed Rummelighed, initiativpligt og social ansvarlighed er tre vigtige begreber, der bliver taget alvorligt hos OK Snacks A/S i Ejstrupholm Af Erik Lauritzen Produkterne fra OK Snacks i Ejstrupholm er kendt og værdsat viden om for kvalitet og den gode smag. Bag denne succes står en ledelse og en stab af medarbejdere, der tager deres job alvorligt uanset hvor i kæden man befinder sig. Men det er også vigtigt, hvis virksomheden skal udbygge sin position og fortsat udvikle nye produkter. Det stiller krav til stor flexibilitet både hos medarbejderne og virksomheden. Desuden er det vigtigt, at hver enkelt medarbejder er klar over sin betydning for, at tingene lykkes, siger Preben Funch, fabrikschef hos OK Snacks A/S. Krav til den enkelte Hans og virksomhedens filosofi bygger på rummelighed. Her skal være plads til alle, men samtidig stilles der krav til den enkelte. Det giver nemlig grobund for udvikling, og netop kravet til udvikling bliver større og større. Heri ligger de helt store udfordringer og for at kunne klare dem, kræver det en optimering og en uddannelse af medarbejderne. Denne opgave er vi gået i gang med i samarbejde med VUC og Netværkslokomotivet i Horsens. Så hver torsdag og fredag formiddag står den på dansk- og IT-kurser. Ingen tabuer Inden da blev alle medarbejdere, undtagen direktøren, screenet i dansk og regning, hvilket afslørede ordblindhed hos 25 procent. Det er ikke alarmerende, sådan er det bare på vores type arbejdsplads, konstaterer Preben Funch. Ordblindhed er ikke noget tabu i vores virksomhed men en virkelighed, som vi ønsker at forholde os til på en positiv og konstruktiv måde. Det giver tryghed og er med til at nedbryde andre tabuer, forklarer han. Stor ros til medarbejderne Preben Funch har stor ros til medarbejderne for deres gå på mod og motivation for at lære. Den usikkerhed og frygt, der måtte have været hos den enkelte for at blive afsløret er væk. Det hænger blandt andet sammen med, at medarbejderne oplever at få et løft og at uddannelse rækker ud over livet på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvorfor vi afholder disse kurser og at det er en lang men vigtig proces, som alle skal bidrage til, for vi skal jo fremad. Vi uddanner ikke for at spare penge, men for at udvikle både medarbejdere og virksomheden, forklarer Preben Funch, der ikke lægger skjul på, at han er stolt af sine medarbejdere. En øjenåbner Uddannelsesprojektet har på mange måder været en øjenåbner. Blandt andet var mange af medarbejderne ikke klar over, hvilken betydning de har for, at hele produktionsforløbet fungerer. Det har de nu, hvilket er særdeles vigtigt. Desuden var medarbejderne ikke altid lige trygge ved, at der kom praktikanter i virksomheden. De kunne jo stjæle mit job. Sådan er det ikke mere, nu ser man det mere som en naturlig del af virksomhedens udvikling. Vi har initiativpligten Preben Funch ser hele projektet omkring uddannelse af medarbejderne som en naturlig del af det, han kalder initiativpligten. Vi skal tage initiativer, der både udvikler vore medarbejdere og virksomheden - de to ting hænger meget nøje sammen. Det handler om holdninger og om at kunne se et perspektiv i at have nogle tilfredse medarbejdere, der kan se en mening med tilværelsen på og udenfor arbejdspladsen. I bund og grund er det jo medarbejderne, der skal drive virksomheden. Vi vil det her. Vi har ganske enkelt påtaget os et forpligtende ansvar, fastslår Preben Funch. Virksomheden holdes økonomisk skadesløs via Kompetencefonden, som de selv indbetaler til.

11 Total Pak Pressemeddelelse. Februar Dystre udsigter for nydanskere: Mange sidder i usikre job Når nydanskere finder arbejde, er det ofte i den type job, der skæres væk som de første, når virksomheder fyrer. Det viser en undersøgelse fra Vinsa og CABI. Har medarbejderne samtidig en udfordring med sproget, er chancen for at klare sig gennem prikkerunden ikke stor. Produktion, kantine og rengøring er områder, hvor nydanskere ofte finder arbejde. Det viser en undersøgelse, som CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har foretaget blandt 382 ud af ca. 2.1virksomheder i netværket Vinsa Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar. Virksomhederne i dette netværk har social ansvarlighed til fælles, og langt over halvdelen har da også personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund ansat. Men selv i disse ansvarlige virksomheder sidder de nydanske medarbejdere i usikre jobs. Af de virksomheder, som har ansat personer med indvandrerbaggrund, har 64 procent nydanskere ansat i kerneproduktion, knap 30 procent i kantine, rengøring ol., mens kun 13 procent har lederfunktioner. Sproget er en hjørnesten De funktioner, som de fleste nydanskere er ansat i, er samtidig de mest udsatte i forbindelse med nedskæringer, forklarer Mette Fenger, ekspert hos CABI i mangfoldighedsledelse og integration af nydanskere. Vi ved, at det ofte er inden for produktion og support, at virksomhederne skærer ned. Og er der medarbejdere med synlige udfordringer så som problemer med sproget, står de ofte først for, når de, som bedst kan undværes, bliver peget ud. Nydanskerne sidder med andre ord i meget udsatte job, siger Mette Fenger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i 2011 en analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og den bakker Mette Fengers vurdering op: Tallene i analysen viser, at beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 til 2010 faldt 12,8 procent blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet 5,3 procent blandt danskere. Starten på en ond cirkel Mette Fenger forklarer, at sprogvanskeligheder er en af årsagerne til, at nydanskere er mere udsatte end andre. Blandt de socialt ansvarlige virksomheder i CABI s undersøgelse vurderer hele 43 procent sproget som udfordring. Sådan så man også tidligere på det hos Frugt & Grønt Total Pak i Harndrup på Vestfyn. En virksomhed med ca. 40 fastansatte medarbejdere, heraf 15 med anden etnisk baggrund end dansk: Det var svært at give instruktioner, fordi en del af vores medarbejdere ikke talte dansk eller misforstod, hvad der blev sagt. Samtidig følte nogle af vores danske medarbejdere sig udenfor, når de fx arbejdede sammen med to polakker, som talte sammen på deres modersmål, siger Finn Jørgensen, direktør for Total Pak. Total Pak løste udfordringen, da de efter en henvendelse fra virksomhedsnetværket Netværkslokomotivet fik lavet danskundervisning af Lær Dansk i Middelfart for deres udenlandske medarbejdere. Den tilgang er netop det, der skal til ifølge Mette Fenger. Ellers er der overhængende fare for, at det bliver starten på en ond cirkel, hvis nydanskeren mister jobbet: Har man først mistet jobbet og har sproglige udfordringer oven i, så kan det i den nuværende konjunktur være meget svært at finde et nyt job. Og sprogproblemerne kan også gøre det svært at finde et relevant opkvalificeringstilbud. Dermed er der stor fare for, at man er fanget i en næsten umulig situation, slutter hun. Netop Total Pak er et eksempel på, at danskkundskaber er indgangen til yderligere opkvalificering. Her tog en rumænsk medarbejder et truckkursus for at få et andet job i virksomheden. Det kursus kunne han kun bestå, fordi han forinden havde fået danskundervisning. Om Total Pak og danskundervisning Frugt & Grønt Total Pak er en virksomhed på Vestfyn med ca. 40 fastansatte medarbejdere, heraf 15 med anden etnisk baggrund end dansk. Virksomheden leverer frugt og grønt til Coop s butikker. Total Pak har i ca. halvandet år haft danskundervisning for virksomhedens udenlandske ansatte. Det foregår i samarbejde med Netværkslokomotivet og Lær Dansk i Middelfart. Undervisningen foregår i virksomheden to gange om ugen og hver lektion varer halvanden time. En halv time af hver undervisningsgang er en del af arbejdstiden, mens medarbejderne skal bruge en time af deres fritid pr. gang. Fire medarbejdere har afsluttet deres danskkursus, mens 10 stadig får undervisning.

12 12 Evaluering 2012 Evaluering Ledige og jobrotation anden aktør jobcenter I 2011 har Netværkslokomotivet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne haft særlig fokus på Jobrotation, og vi har som netværk blandt andet medvirket til, at få FVU og OBU integreret i jobrotationsprojekter indenfor 3 områder i Horsens Kommune. De 3 områder er Pædagoger, Social- og Sundhed samt Rengøring. I hele vores dækningsområde har der i årets løb været mange forskellige tiltag og arrangementer, for at få de private virksomheder til at interessere sig for Jobrotation, og selvom de forskellige initiativer blev støttet af Beskæftigelsesregionerne, de lokale LBR, VEU Centre og andre, har det desværre ikke haft den store effekt. Det er stor set kun det offentlige område der har iværksat Jobrotation. Hver 5. dansker har utilstrækkelige danskfærdigheder, som gør at de ikke matcher de krav som arbejdsmarkedet stiller i dag Kilde: OECD Case: Jobrotation for Ældreplejen Horsens Kommune har iværksat et Jobrotationsprojekt for Ældreplejen. I projektet indgår ca. 900 af de fastansatte medarbejdere. Projektet er et godt eksempel på, at de lokale aktører i Horsens og omegn kan samarbejde. Projektet startede i 2011, og forventes afsluttet i FVU udbydere deles om at løse opgaven med FVU afklaring, tilbagemelding og undervisning i FVU, OBU og Sprogundervisning. Jobcentret og en anden aktør rekrutterer de ledige, der skal indgå i projektet. Social- og Sundhedsskolen varetager undervisningen i de relevante faglige AMU kurser. Biblioteket holder midt i forløbet på SOSU skolen, et 2 timers kursus i NEM-ID og brug af E-boks. Netværkslokomotivet udlåner bærbare computere til kursisterne. I planlægning af Jobrotationsprojektet, har det fra starten været et ønske, at alle de deltagende medarbejdere blev FVU afklaret, og dem der er i målgruppen, blev tilbudt FVU og OBU undervisning, inden starten på kurset på SOSU Skolen. Pr. 1. februar er der blevet FVU afklaret 249 personer, og heraf er 64% - eller 159 personer i målgruppen for FVU, OBU og sprogundervisning. Se i øvrigt den nedenstående lagkage, som skematisk viser den foreløbige opgørelse af FVU afklaringen. FVU og OBU kurserne afvikles som heldagsundervisning over 2 uger, med 28 lektioner om ugen. Ældreplejen Horsens 2011 august, september, november og december - UVM målgruppe. Kan evt. tilbydes mere vidtgående undervisning end FVU i dansk 36% 32% + UVM målgruppe. Bør henvises til test for ordblindhed / sprog skole 13% 19% + UVM målgruppe. FVU dansk kan være umiddelbart til gavn og glæde for denne gruppe, der bør tilbydes FVU dansk + UVM målgruppe. Svage til bogstavering habile læsere. Kan deltage i FVU dansk med udbytte, men med fokus på bogstavering.

13 Arrangementer om hjælpemidler Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April Flere og flere apps gør livet lettere Stor interesse for Netværkslokomotivets arrangementer om hjælpemidler Af journalist Sisse Valnert De seneste års teknologiske udvikling betyder, at ordblinde og mennesker med læse- og stavevanskeligheder efterhånden har et bredt udvalg af apps til smartphones og tablets, der i dagligdagen giver øget adgang til tekstbaseret kommunikation.. Men det kan være svært at finde rundt i apps-junglen, og det kan være vanskeligt at finde apps, der kan arbejde sammen. Netværkslokomotivet har holdt et par temaaftener, hvor der var hjælp at hente til at finde vej i junglen. Kæmpe fordel Christian Bock, der sidder i Netværkslokomotivets styregruppe og selv er stærkt ordblind, fortalte de fremmødte, hvordan han selv bruger forskellige apps. Jeg bruger Google s kalender til at holde styr på mine aftaler. Kalenderen er koblet sammen med et program, hvor teksten for eksempel Husk tandlægen klokken 14 bliver læst højt for mig, fortæller Christian Bock. Han har sit eget rådgivningsfirma, c.bock, der tager hånd om ordblindes behov for hjælpemidler. Firmaet guider både private og virksomheder til at finde den optimale hjælpemiddel-løsning. Det er en kæmpe fordel, at jeg kan bruge de forskellige apps på min smartphone, som jeg jo altid har ved hånden. Tidligere lå hjælpeprogrammerne på computeren, og den har man jo ikke altid lige ved siden af sig. Men nu kan jeg simpelthen diktere en sms eller en mail, og via et tale-tiltekst-program kan jeg sende sms en eller mailen uanset, hvor jeg befinder mig. Udover tale-til-tekst-programmer og oplæsningsprogrammer kan man blandt andet også finde programmer, hvor teksten bliver læst op, når man har affotograferet en tekst. Mange gratis programmer Jan Hoedt, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, fortæller, at mange af de programmer, der hjælper mennesker med læse- og stavevanskeligheder, er gratis. Problemet med de mange programmer, både de gratis og dem, man skal betale for, er, at det kan være svært at finde de helt rigtige, der passer til ens behov. Mængden af apps vokser eksplosivt, og mange er udenlandske. Det er en jungle at finde rundt i. Et andet problem er, at det ikke er alle apps, der kan snakke sammen, siger Jan Hoedt. På de to temaaftener blev der også snakket om, hvor man kan søge støtte til de hjælpeprogrammer, man har behov for. Det kan nemlig også være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen. Men som grundregel er det sådan, at hvis man har behov for hjælpemidler i forbindelse med sit arbejde, så skal man søge i jobcenteret. Er man under uddannelse, søger man via skolen, og er det i privatsfæren, man har behov for sit hjælpemiddel, så går man til kommunen. Der er dog undtagelser fra grundreglen, forklarer Jan Hoedt og tilføjer: Men her på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi tilbyder vi gerne kurser og specialdesignede forløb i anvendelsen af apps som støtte til mennesker med stave- og læsevanskeligheder. Både når det handler om valg og anvendelse af apps, og om hvor man kan søge støtte til sine hjælpemidler.

14 14 Promens A/S Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni 2013 Pilotprojekt Antallet af interesserede 60 ved hvert apps-arrangement indikerer, at der er behov for oplysning om de mange nye hjælpemidler. Der er rigtig mange, der simpelthen ikke ved, at disse nye apps kan bruges, hvis man har svært ved at læse eller stave, fortæller Christian Bock. Ja, det er synd og skam, siger Jan Hoedt. Og derfor vil Netværkslokomotivet og CKHM i fællesskab lave et pilotprojekt, hvor vi vil henvende os til mere specifikke målgrupper. Det kan eksempelvis være et arrangement for forældre til børn, der har problemer med læsning og stavning eller et arrangement for medarbejderne på en virksomhed. Vil gerne gentage succes en Medarbejdere, der havde svært ved at læse og stave, fik tilbud om kompetenceløft Af journalist Sisse Valnert Det er en længere proces, emballagevirksomheden Promens A/S i Stilling har været igennem, for at få to hold medarbejdere på kurser, der gjorde dem bedre til at stave og læse. Men det har været det hele værd, mener HR manager Rikke Justenborg. Fortrolig test Samtlige 90 medarbejdere timelønnede og funktionærer blev screenet. Det var en fortrolig test. Som virksomhed fik vi at vide, hvor mange, der havde brug for et kompetenceløft, men vi fik ingen navne. Medarbejderne skulle hver i sær selv tage stilling til, om de ville på et kursus. To hold på henholdsvis seks og syv medarbejdere har nu været af sted på et 14 dage langt kursus. Frist pust AOF Midt Horsens Hedensted arrangerede undervisningen og lejede sig ind i nogle lokaler tæt på virksomheden. Kurserne foregik i arbejdstiden, og vi mente, det ville være godt for de involverede medarbejdere at komme væk fra hverdagen på fabrikken. Der er da også flere, der har givet udtryk for, at det var et dejligt, friskt pust at undervisningen foregik et andet sted, fortæller HR manageren. Ledige ind som vikarer For at erstatte de medarbejdere, der skulle af sted på kursus, ansatte Promens fem, der havde været ledige i mere end tre måneder. De startede med jobtræning i fire uger. Dén ordning er gratis for virksomheden. Senere blev de så vikarer, hvor vi fik en jobrotationsydelse, så hele ordningen har faktisk ikke kostet virksomheden noget. Bortset selvfølgelig fra den tid, vi har lagt i projektet, forklarer Rikke Justenborg. Win-win-win Projektet er, hvad man på nudansk kalder for en win-win-situation. De faste medarbejdere har fået et kompetenceløft, og nogle ledige har fået en håndsrækning. Måske kan man endda kalde projektet for en win-win-win-situation, for Promens har også i dag gavn af de ledige, der var med i rotationsordningen. Vi har stadig tilknytning til nogle af de ledige, som vi fortsat bruger som vikarer. Stabile vikarer, der kender til virksomheden, er guld værd, siger Rikke Justenborg. En befriende lettelse Men forløbet har også været guld værd for de medarbejdere, der har taget kurset. Der var en, der sagde, at han følte en befriende lettelse, fordi der nu er en åbenhed omkring det at være ordblind, husker Rikke Justenborg. På Promens vil man gerne gentage succes en. Fra screeningen ved vi, at der er flere, der kan få gavn af at komme på kursus. Derfor håber vi meget på, at vi snart kan gå i gang med endnu et eller to hold.

15 HOK Hærens operativ kommando Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni Uddannelsespiloter i forsvaret Alle, fra yngste mand til chefen, skal gennem en screening i dansk og regning Af journalist Sisse Valnert Netværkslokomotivet har haft en koordinerende rolle i projektet Uddannelsespiloter og almen kvalificering, fortæller major Glenn Press-Hansen, Flyvestation Karup. 62 personer, der nyder anseelse blandt kolleger og chefer, er nu blevet uddannelsespiloter, efter et fem dages kursus, hvor blandt andet den svære samtale stod på skemaet. De 62 skal understøtte den proces, der nu er startet, forklarer majoren. Sparer op til uddannelse Forsvaret har forholdsvis mange ansatte, der er ufaglærte. Efter 33 måneders ansættelse får de ansatte en uges betalt uddannelse om måneden. Ordningen er tænkt sådan, at den ansatte hos os kan spare sammen til en hel uddannelse som for eksempel murer eller tømrer, når kontrakten med os udløber. Mange har kun en kontrakt med forsvaret indtil de er 35 år, og så har de altså mulighed for at starte en uddannelse, siger Glenn Press-Hansen. Men vi oplever, at omkring halvdelen ikke gør brug af deres opsparede uddannelseuger. Kompetenceløft En af grundene til, at så mange fravælger deres ret til uddannelse, kan være, at de har haft dårlige erfaringer i folkeskolen. De har måske haft svært ved at læse og skrive og måske også svært ved at regne. En del har problemer med ordblindhed. Nu går vi så i gang med at screene alle. Fra den yngste mand og helt op på chefniveau. Så er der ikke rigtig nogen, der kan undslå sig, fortæller Glenn Press-Hansen. Når screeningen er gennemført, får cheferne en tilbagemelding om, hvor mange, der har behov for et kompetenceløft. Vi har haft stor gavn af Netværkslokomotivets erfaringer og viden i den her proces, fortæller majoren fra Karup. Problemerne kan knækkes Netværkslokomotivet har gennem mange år arbejdet målrettet med kompetenceløft til medarbejdere, der har vanskeligheder med de grundlæggende færdigheder i dansk og regning. Har man problemer med for eksempel at skrive, så er man ikke særlig motiveret for at starte på en uddannelse. Man forventer en gentagelse fra folkeskolen med det ene nederlag efter det andet. Men sådan behøver det ikke at være. I Netværkslokomotivets regi tilrettelægges undervisningen i dansk og regning, så den enkelte tilgodeses. Og med forskellige computerprogrammer kan mange læse- og regneproblemer knækkes. På rette vej Når vi har fået afklaret, hvor mange af vores ansatte, der har behov for et kompetenceløft, tilrettelægger vi et undervisningsforløb, der tager hånd om den enkeltes behov, siger Glenn Press-Hansen. Undervisningsforløbet, der starter efter sommerferien, tilrettelægges i samarbejde med Netværkslokomotivet, AMU Nordjylland og AMU Fyn. Vores ambition er, at langt flere ansatte vil gøre brug af deres optjente uddannelsesuger, og med projektet Uddannelsespiloter og almen kvalificering tror jeg, vi er på rette vej, slutter major Glenn Press-Hansen. Netværkslokomotivet er involveret i flere lignende projekter i samarbejde med statslige institutioner. MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

16 Kontakt os for inspiration og uvildig rådgivning Netværkslokomotivets Ide- og formidlingscenter er for alle Jonna Bach Konsulent ASK Hans Gaardmann Per Andersen Mogens Schmidt Arbejdsskadeteam fordelt på kommuner Vejle, Fredericia og Vestfyn (Middelfart) Mobil jonba@vejle.dk Konsulent Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg og Silkeborg Mobil haeha@vejle.dk Konsulent Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg og Silkeborg Mobil pande@vejle.dk Konsulent Vejle, Kolding og Vejen Mobil mogsc@vejle.dk Som noget nyt har Netværkslokomotivet mulighed for at informere landsdækkende om de erfaringer og værktøjer som virker for Netværkslokomotivet. Derfor er alle velkomne til at henvende sig og få inspiration og uvildig rådgivning af konsulenterne i Netværkslokomotivet. Christian Team 6 Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Netværkslokomotivet er finansieret af statens satspulje samt deltagerbetaling fra de kommuner netværket dækker geografisk. Hans Kærgaard Thisted Konsulent Jammerbugt Ann Tørnæs Tychsen Aalborg Kontorassistent Herning, Ikast-Brande og Konsulent Mobil Holstebro Mobil antty@vejle.dk Rebild Mobil grhar@vejle.dk Morsø Vesthimmerland hkerg@vejle.dk Lemvig Struer Holstebro Herning Gregers Hartmann-Petersen Skive Viborg Silkeborg Mariagerfjord Favrskov Randers Århus Brønderslev-Dronninglund Tine Bruhn Sørensen Assistent Mobil tssen@vejle.dk Syddjurs Norddjurs Medlemskab af Netværkslokomotivet Allerød I løbet af året inviteres medlemmer på temadage, Furesø konferencer og årsmøde. Egedal Greve interesse for opkvalifice- Hørsholm Rudersdal Nyhedsbrev udkommer fire gange årligt, Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre Medlemskab af København Høje Tåstrup Brøndby Netværkslokomotivet er gratis, Hvidovre Vallensbæk men fordrer at virksomheden Ishøj Tårnby har opmærksomhed og ring / efteruddannelse. Dragør Skanderborg Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Varde Billund Ikast-Brande Vejle Horsens Hedensted Odder Samsø Kalundborg Odsherred Holbæk Halsnæs Hillerød Scan koden og få flere informationer på Egedal vores Frederikssund hjemmeside. Høje Tåstrup Lejre Roskilde Greve Fredensborg Vejen Federic r ia Kolding Middelfart Nordfyns Kerteminde Sorø Ringsted Solrød Køge Fanø Esbjerg Haderslev Assens Odense Faaborg-Midtfyn Nyborg Slagelse Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Netværkslokomotivet. Vestre Engvej 56, 7100 Vejle. Robert Holms Vej 1, 8700 Horsens. Tlf Sønderborg Langeland Ærø Lolland S1 Guldborgsund

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013 nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 174.639 227.252 279.758 333.495

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 aug13 nov13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 174.639 227.252

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner

Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner UVM, januar 2017 Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner Der findes ikke en eksakt opgørelse over fordelingen af målgruppen for FGU, herunder de samlede udgifter til de eksisterende forberedende tilbud

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere