University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 1 Kristensen, Line Burholt. Published in: Logos : Audiologopædisk tidsskrift
|
|
- Sidsel Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 1 Kristensen, Line Burholt Published in: Logos : Audiologopædisk tidsskrift Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Kristensen, L. B. (2015). Svært ved grammatikken - del 1. Logos : Audiologopædisk tidsskrift, 75, Download date: 17. Sep. 2016
2 Svært ved grammatikken del 1 Denne artikel er den første af tre artikler om baggrunden for grammatiske vanskeligheder, et emne der behandles af den tværvidenskabelige forskergruppe ProGram. Denne første artikel forklarer hvorfor en teori om grammatik er vigtig i den audiologopædiske praksis. Vi vil præsentere traditionelle bud på hvordan man skelner mellem grammatik og leksikon, og vise hvorfor disse er problematiske og svære at anvende i praksis. Af Line Burholt Kristensen, postdoc ved forskergruppen ProGram, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, Mange forbinder grammatik med noget problematisk og udfordrende. Noget med at kende forskel på nogen eller nogle og vide om der skal -t på pludselig. Den slags grammatiske spidsfindigheder er svære for de fleste. Men visse personer har mere vidtrækkende og helt basale grammatiske vanskeligheder, fx svært ved at skelne mellem nutid og datid. Sådanne grammatiske afvigelser kender vi fra sprogtilegnelse i førsteog andetsprog, fra afasi og fra læse- og skrivevanskeligheder. Når en logopæd skal støtte disse personer i at tale, høre, læse og skrive, er det en udfordring at identificere, beskrive og behandle deres eventuelle grammatiske problemer. Logopæden behøver en klar definition af grammatik, og denne definition skal være praktisk anvendelig ift. udredning og behandling. Fx skal logopæden ud fra sin definition af grammatik kunne undersøge tale fra en person med afasi og kategorisere det enkelte ord i talestrømmen som enten grammatisk eller leksikalsk. Med afsæt i denne kategorisering kan man afgøre om genoptræningen fx skal fokusere på opbygning af leksikon eller af specifikke grammatiske færdigheder. Men klare definitioner af grammatik hænger ikke på træerne. Vi kan have en fornemmelse af at grammatik er noget med endelser, noget med ordstilling, noget med lukkede ordklasser og noget med konstruktioner, men disse definitioner af grammatik er for vage til test og udredning. Det hjælper ikke nødvendigvis at bede en sprogforsker forklare forskellen på grammatik og leksikon. Fx definerer sprogforskeren Matthews (2007: 165) et grammatisk ord eller morfem som One which has grammatical meaning. Og grammatical meaning definerer han som: Any aspect of meaning described as part of the syntax and morphology of a language as distinct from its lexicon. Thus especially the meanings of constructions and inflections, or of words when described similarly. (Matthews, 2007:164). Grammatik er her uklart defineret som noget med syntaks og morfologi. Der er stadig langt til en praktisk anvendelig definition. Hvad er grammatiske vanskeligheder? Logopæder og sprogforskere beskæftiger sig typisk med deskriptiv grammatik. Vi er ikke normative, dvs. vi vurderer ikke om noget er grammatisk korrekt eller forkert. Vi er deskriptive idet vi beskriver den grammatik der bruges, uanset om grammatikken anses for korrekt eller ej. Grammatik kan ses som en social konvention mellem mennesker (Harder, 2010) som retningslinjer for hvordan folk i et sprogsamfund (bevidst eller ubevidst) udtrykker sig og strukturerer deres udsagn. I nogle tilfælde afviger en persons grammatik fra nærmiljøets konvention. En vestjyde blandt københavnere vil afvige ved at sige en 1
3 hus i stedet for et hus. En yngre person blandt ældre vil måske afvige ved at sige fordi at. Sådanne afvigelser er udtryk for variation i grammatikken og kræver næppe logopædisk bistand. Logopæden kommer derimod på banen når vi beskriver og behandler afvigende grammatiske færdigheder, fx hos børn med sprogvanskeligheder eller hos personer med afasi. Når vi beskriver en persons grammatiske færdigheder, vil vi typisk beskrive personens evne til at bearbejde, forstå og producere morfologi og syntaks. Fx kan en person med agrammatisme have vanskeligt med at producere eller bearbejde grammatiske affikser som beog -ede i be-svim-ede, med artikler som en og den i en/den ny trøje, eller med grammatiske hjælpeverber som have og være i han har/er gået. Ligeledes kan børn med Specific Language Impairment (SLI) have vanskeligheder ved at bøje verber i datid (Christensen, 2010). Foruden problemer med affikser, hjælpeverber og artikler kan grammatiske afvigelser vise sig som problemer med syntaks og konstruktioner. Grammatik er ikke noget sprogforskere og tysklærere har fundet på for at ernære sig selv og irritere andre. Grammatik er et virkeligt og væsentligt fænomen: et socialt fænomen der er opstået mellem mennesker, og som letter kommunikation mellem mennesker (Harder, 2010). Grammatikken hjælper med at forankre information og rette opmærksomheden på vigtige elementer. Med forskellen på en ny trøje og den ny trøje kan vi skelne mellem ny viden og kendt viden. Forskellen på køber og købte fortæller om noget foregår i nutiden eller i datiden. Forskellen på Det var Anne der købte trøjen og Det var trøjen Anne købte markerer om modtageren skal rette sin opmærksomhed på Anne eller på trøjen. I samspillet med leksikon har grammatikken en væsentlig rolle. Grammatik er svært at måle Det er vigtigt at kunne udpege og afgrænse en sproglig afvigelse, uanset om afvigelsen relaterer sig til noget leksikalsk eller grammatisk. Grammatikken kommer dog nemt til at stå i skyggen af leksikon når vi skal måle og tælle. Det er væsentligt nemmere at beskrive en persons ordforråd end ens persons grammatiske færdigheder. Fx har vi mange etablerede måder at måle børns ordforråd på. Vi kan få et mål for ordforrådets størrelse ved at tælle antallet af forskellige ord i genfortællingen af en historie eller i gengivelsen af handlingen på et billede. Eller vi kan bruge strukturerede billedbenævnelsesopgaver, billedudpegningstest eller opgaver hvor barnet opremser ord med et bestemt begyndelsesbogstav eller inden for en bestemt semantisk kategori. Det er straks mere krævende at få et mål for personens grammatiske færdigheder. Hvordan opgør man fx antallet af grammatiske elementer i en persons tale? Vi kan ikke nøjes med at bede personen bøje verber (Christensen, 2010), måle forståelsen af syntaktisk komplekse sætninger (Nyvad 2014) eller opgøre antallet af funktionsord i en persons tale som i MASTtesten (Jensen et al. 2004). For selvom disse mål hver for sig giver os nogen information om grammatiske færdigheder og samlet giver os endnu mere, så giver de ikke det fulde billede af en persons grammatiske vanskeligheder. Måske kommer de grammatiske vanskeligheder til udtryk på en anden måde end målt i den specifikke test. Desuden kan der være metodiske problemer ved at elicitere bestemte konstruktioner (fx passiv-konstruktioner) og at optælle antallet af forskelligartede konstruktioner og bruge resultatet som mål for grammatiske færdigheder: Hvem siger at der nødvendigvis skal indgå en passiv-konstruktion i genfortællingen af en historie? Hvem siger at velfungerende sprogbrugere altid veksler mellem forskelligartede konstruktioner når de genfortæller en historie? Endelig har vi den udfordring at udenlandske grammatiktest ikke blot kan oversættes til dansk, for grammatikken varierer i høj grad mellem sprog og selv inden for sprog. Tyrkisk har eksempelvis mange 2
4 endelser, mens kinesisk stort set ingen har. Selv mellem sprog som engelsk, dansk og svensk er der store forskellige mellem de grammatiske systemer og de grammatiske udtryk: Tænk fx på forskelle i verbers bøjningsendelser for dansk og engelsk. Boye & Harder (2012:20) nævner også at det er sprogspecifikt om pronominer skal regnes for grammatiske eller leksikalske. Danske logopæder kan altså ikke stole blindt på oversatte sprogtest. Selvom det er svært at beskrive en persons grammatiske færdigheder, er det nødvendigt at kunne udrede personer med læsevanskeligheder, agrammatisk afasi, autisme m.m. Vi skal kunne afgøre om de har grammatiske vanskeligheder, indkredse vanskelighederne, udvikle grammatiske test, analysere testresultater og foreslå en klinisk indsats. Derfor behøver vi en teori om hvad grammatik er. Problemer med at definere kendetegn for grammatiske elementer Som nævnt vil de fleste kunne enes om at grammatik er noget med morfologi og syntaks og konstruktioner. Men hvad er dette noget præcist? Særligt noget med morfologi -delen er vanskelig, for både grammatiske og leksikalske elementer består af morfemer. Så hvad afgør præcist om et ord eller et morfem er grammatisk? Hvorfor anses har for leksikalsk i han har en puddel (hvor har betyder ejer ), men for grammatisk når har indgår som hjælpeverbum i han har købt en puddel? Boye & Harder (2012:3) opremser en række kendetegn som traditionelt forbindes med grammatiske elementer, men som Boye & Harder selv anser for problematiske: Grammatiske elementer er bundne Grammatiske elemeter er typisk fonologisk reducerede Grammatiske elementer er semantisk afblegede/reducerede Grammatiske elementer tilhører en lukket klasse af udtryk Grammatiske elementer er obligatoriske Kriterierne stemmer fint overens med datidsendelsen -ede, et klokkeklart eksempel på et grammatisk element. Morfemet -ede er morfologisk bundet, for -ede kan ikke stå alene uden en verbalstamme. Samtidig er det obligatorisk: Man kan ikke uden videre udelade -ede i fx Han mærkede varmen -> *Han mærk varmen. Morfemet -ede er også kendetegnet ved typisk at være fonologisk reduceret. Fx kan ordet mærkede udtales med schwa-reduktion af -ede, mens den leksikalske verbalstamme mærk- typisk ikke reduceres. Desuden tilhører -ede en lukket klasse: Regelmæssigt bøjede finitte verber på dansk kan enten have endelsen -ede eller -er. Det kan diskuteres om betydningen af -ede er semantisk afbleget/reduceret, men betydningen er i hvert fald abstrakt. If. kriterierne ovenfor er -ede grammatisk, men ikke alle elementer lader sig klassificere så entydigt. Tag eksempelvis pronominerne ingen og alle de opfylder kun nogle kriterier. På den ene side tilhører ingen og alle en lukket klasse, for der kommer sjældent nye pronominer til. Ud fra det dette kendetegn er de altså grammatiske. Men det er ikke klart om de har de øvrige fire kendetegn for grammatiske elementer. Alle og ingen kan forekomme alene de er ikke morfologisk bundne. Et ord som alle er næppe mere fonologisk reduceret end et klart leksikalsk ord som balle. Hvad angår betydning, kan man igen diskutere om betydningen af ingen og alle er semantisk afbleget/reduceret eller temmelig konkret. Og hvad menes der i grunden med obligatorisk udtrykt? Hvis en person har problemer med brugen af personlige prominer som 3
5 ingen og alle, er det nyttigt at vide om personen har grammatiske eller leksikalske vanskeligheder, men de fem ovennævnte kendetegn kan ikke hjælpe os til at afgøre det. Nogle grammatikere (fx Croft 2003: ) har foreslået at grammatik skal forstås ud fra ideen om prototyper. Et prototypisk grammatisk element (som -ede) udviser samtlige grammatiske kendetegn, og et prototypisk leksikalsk element (som puddelhund) har andre kendetegn. Men ikke alle elementer er enten prototypisk grammatisk eller prototypisk leksikalske. If. prototype-ideen kan et ord betegnes som grammatisk selvom det ikke udviser samtlige grammatiske kendetegn. Prototypeideen har dog sine svagheder. Hvis grammatiske elementer ikke nødvendigvis skal leve op til alle kendetegnene for at opnå mærkatet grammatisk, opstår der en gråzone med ord som ingen og alle og med traditionelt leksikalske elementer der lever op til kriterierne for et grammatisk element. Vi kan tage kendetegnene et for et: Leksikalske ord kan også være bundne: verbet love må anses for bundet op på andre elementer. Det kan altså ikke stå alene uden at nævne det der loves: *Lov! Leksikalske ord kan også være fonologisk reducerede: Studerende på audiologopædi udtaler måske de første to stavelser som [ˈɑwˀdjo] [ˈɑwˀjo] eller [ˈɑˀjo]. Leksikalske ord kan også være semantisk afblegede: Verbet flyve har som kernebetydning at bevæge sig gennem luften vha. vinger, men bruges ofte semantisk afbleget og mere generelt om at bevæge sig hurtigt uden vinger, fx i Eleverne fløj ind i lokalet. Leksikalske ord kan også være obligatorisk udtrykte, fx er æg er en obligatorisk fortsættelse af han har ikke salt til et... Leksikalske ord kan også tilhøre en lukket klasse af udtryk. Der kommer ikke pludselig nye ugedage til, så ugedagene er en lukket klasse. Alligevel indgår et ord som torsdag ikke i danske grammatikbøger. De opstillede kendetegn for grammatik virker i nogle tilfælde (fx -ede) fornuftige, men efterlader os med mange tvivlstilfælde og gråzoner. Selv ord som torsdag, æg og audiologopædi deler træk med grammatiske elementer, og det er svært at afgøre om alle og ingen er en del af grammatikken. Kendetegnene kan altså dårligt anvendes til klart at skelne grammatiske elementer fra leksikalske. Hvorfor en ny teori om grammatik? Listen over typiske kendetegn for grammatiske elementer er også problematisk fordi kendetegnene ikke hjælper os med at forstå hvad grammatik er, eller med at forstå hvad baggrunden er for individuelle forskelle i grammatiske færdigheder. Vi kan ikke nøjes med en liste med typiske kendetegn vi behøver en teori om hvad grammatik er. Teorien er ikke kun vigtig, når man skal optælle hvor mange grammatiske elementer der er i en tekst. Den er også vigtig når man skal vurdere om en grammatisk test faktisk tester grammatiske færdigheder, og når man skal lave nye kliniske tiltag. Uden en sammenhængende teori om grammatik kan vi ikke bedømme om en test tester det vi selv forstår ved grammatik. Vi kan ikke bedømme kvaliteten af en grammatisk test eller af en liste over grammatiske ord, hvis vi ikke selv har en klar ide om hvad grammatik er. En del eksisterende udredningsredskaber skelner mellem funktionsord og indholdsord (fx Saffran et al. 1989) eller forholder sig til ords frekvens. Sådanne værktøjer kan være nyttige til at opdage grammatiske vanskeligheder, for der vil ofte være en korrelation mellem fx evnen til at producere funktionsord og 4
6 grammatiske færdigheder i øvrigt. Men skal vi udrede en persons sprogvanskeligheder og komme med anbefalinger til genoptræning, er det ikke tilstrækkeligt at konstatere at personen har problemer med funktionsord eller visse højfrekvente ord. Problemer med produktion af funktionsord og højfrekvente ord kan sagtens være symptomer på fx agrammatisme, men de er ikke roden til de kommunikative vanskeligheder, og de fortæller os ikke hvordan vi kan behandle det bagvedliggende problem. Det vil således ikke være effektivt at træne person med afasi med fx en liste over funktionsord eller visse højfrekvente ord vi skal mere præcist forstå hvori den grammatiske lidelse består. I et kommende nummer af Logos følger anden del af artikelserien. Artikel nr. 2 vil præsentere en ny teori om forskellen på grammatik og leksikon (Boye & Harder 2012) som kan bruges til at kategorisere sproglige data, fx agrammatisk tale. Litteratur Boye, Kasper & Peter Harder (2012) A usage-based theory of grammatical status and grammaticalization, Language 88 (1), Croft, William A. (2003) Typology and universals. 2. udgave. Cambridge: Cambridge University Press. Christensen, Rikke Vang (2010) Om fællestræk og variation: En undersøgelse af verbers præteritumbøjning hos danske børn med sprogforstyrrelser, Ph.d.-afhandling fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Harder, Peter (2010) Meaning in Mind and Society: A Functional Contribution to the Social Turn in Cognitive Linguistics. Cognitive Linguistics Research, Vol. 41. Berlin: Mouton de Gruyter. Jensen, Lise Randrup, Niels Reinholt Petersen, Charlotte Aagaard & Annelise Petersen (2004) MAST Metode til Analyse af Sammenhængende Tale. Brugervejledning, Frederiksborg Amts Kommunikationscenter. Matthews, Peter H. (2007) Oxford concise dictionary of linguistics. 2. udgave. Oxford: Oxford University Press. Nyvad, Anne Mette (2014) Neurolingvistiske perspektiver på sammenslyngede sætninger. I Ole Togeby, Sten Vikner og Henrik Jørgensen (red.) Problemer og perspektiver i dansk syntaks - Med Kristian Mikkelsen som anledning, Universitets-Jubilæets danske Samfunds skrifter nr. 585, Saffran, Eleanor M., Rita Sloan Berndt & Myrna F. Schwartz (1989) The Quantative Analysis of Agrammatic Production: Procedure and Data, Brain and Language 37,
University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016
university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereKøbenhavns Universitet. Svært ved grammatikken - del 2 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Svært ved grammatikken - del 2 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereCensorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494
Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereDe nye prøveformer sprogsyn og meget mere. Dorte Fristrup Rektor, Århus Statsgymnasium
De nye prøveformer sprogsyn og meget mere Dorte Fristrup Rektor, Århus Statsgymnasium Hvad vil vi egentlig med skriftlige prøver? Tjekke elevernes viden og kunnen ift læreplanernes faglige mål Individuelt
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereFN s børnekonvention og dansk national ret
Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for
Læs mereMålgruppe. Udvidelse til manualen 28-08-2016. Grammatisk Undersøgelse af Dansk som Andetsprog. Åbent hus-arrangement i Sprogin
Grammatisk Undersøgelse af Dansk som Andetsprog. Åbent hus-arrangement i Sprogin Målgruppe Logopæder Sprogpædagoger pædagoger Bønehaveklasseledere Kan anvendes til en ældre målgruppe (med et medfølgende
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereFormål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3
Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereOpsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet
Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Neurologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereBedømmelseskriterier Engelsk
Bedømmelseskriterier Engelsk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse ENGELSK NIVEAU F... 2 ENGELSK NIVEAU E... 5 ENGELSK NIVEAU D... 8 Gældende
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereAarhus byråd onsdag den 8. juni 2016. Sag 14: Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016
Sag 14: Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 Og vi fortsætter på dagsordenen og går videre til sag nummer 14, som kommer fra Sundhed og Omsorg, Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016. Og jeg skal høre, om der
Læs mereCpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat
Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereGRATIS PRØVEPAKKE. Skriftlig dansk før prøven. Skriftlig dansk før prøven. Skriftlig dansk før prøven. Elevvejledninger til
S K R I F T L I G D A N S K F Ø R P R Ø V E N Skriftlig dansk før prøven Opgaveark til afgangsprøveopgaver 2008-2009 BODIL NIELSEN GRATIS PRØVEPAKKE Forlaget UCC Skriftlig dansk før prøven Elevvejledninger
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod
Læs mereEfterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010
Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereWikipedia. Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012
Wikipedia Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikipedia?...4 Find Wikipedia på nettet...4 Omfanget af encyklopædien...4 At arbejde med Wikipedia...5
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs mereAttituden tæller! Tekst og foto: Ole Steen Hansen
Attituden tæller! Greybird Pilot Academy skaber i samarbejde med konsulentfirmaet Pro Pilots en glidende overgang mellem uddannelsen og arbejdet som pilot. Det handler om at gøre fremtidens piloter mere
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereTal, funktioner og grænseværdi
Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereGODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?
GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mereBrune af Håkon Øvreås
Brune af Håkon Øvreås Vinder af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2014 Indholdsbeskrivelse: Om dagen bliver drengen Rune plaget af de store drenge, men om natten bliver han til superhelten Brune,
Læs mereSluttelig vil vi gøre opmærksom på, at det er trygt og lovligt at udlevere CPR-nr., registrerings nr. og konto nr. over telefonen:
15. Betalingsservice Når de strategiske overvejelser er på plads, planerne er afstemt og metoderne er valgt, er det vigtigt at opkræve bidragsyder mest optimalt, så administrationen fylder mindst muligt
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereChristiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1
Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde
Læs mereBilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereOver There Across Time
Selvevaluering Engelsk 8.-9. klasse 2013-14 Over There Across Time Hvordan var det for vores forfædre at rejse ud i verden og bosætte sig i fremmede egne. Hvorfor gjorde de det? Hvad oplevede de? Og hvordan
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereLæseplan for musik Helsingør Privatskole
Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF, analog og digital prøve
Censorvejledning engelsk B, HF, analog og digital prøve Maj 2016 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@stukuvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse... 1 Maj 2016... 1 Det analoge opgavesæt HF
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereVejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN
Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereMulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse
Den 4. marts 2010 Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse I har ønsket en vurdering af mulighederne for at anvende uddannelsesklausuler som sociale klausuler i forbindelse med offentlige
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs merePejling på ledergruppen del 2
Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mere