I 44. årgang I Januar 2014 I 1 I. Skolestart. Tema: Læring med it. Børnehaveklasseforeningen. en del af helheden...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 44. årgang I Januar 2014 I 1 I. Skolestart. Tema: Læring med it. Børnehaveklasseforeningen. en del af helheden..."

Transkript

1 I 44. årgang I Januar 2014 I 1 I Skolestart Tema: Læring med it Børnehaveklasseforeningen en del af helheden... BØRNEHAVEKLASSEN EN DEL AF HELHEDEN

2 Skolestart Børnehaveklasseforeningen Nr Bladudvalg: Ina von Barm (ansv.), Kastaniedal 9 B, 2730 Herlev. Tlf Arbejdsplads: Bagsværd Skole, Gladsaxe Kommune. Ester Lunddal, Stokrosevej 8, 4450 Jyderup. Tlf Arbejdsplads: Ørslev Skole, Høng Kommune. Lene Krogh Larsen, Skolevang 2, 2660 Brøndby Strand. Tlf Arbejdsplads: Ådalens Privatskole, Ishøj Kommune. Grethe Hyldkrog, Mølleåparken 48, 2800 Lyngby. Tlf Arbejdsplads: Pædagogisk vejleder, Hvidovre Kommune. Annie Thousig Møller, Tokkekøbvej 51, 3450 Allerød. Tlf Arbejdsplads: Ingrid Jespersens Gymnasieskole, København Ø. Ingelise Haag, Niels Bohrs Alle 30, 2860 Søborg. Arbejdsplads: Grønnemose Skole, Gladsaxe. Bodil Høeg, Strandgårdsvej 4, 3050 Humlebæk. Tlf Arbejdsplads: Langebjergskolen, Humlebæk. Dorthe Bundgaard Clausen, Vrouevej 8, Vroue, 7800 Skive. Tlf / Arbejdsplads: Vestfjendsskolen, Vridsted. Fra HS: Pia Tine Jessen, Vesterlundvej 107, Nymindegab, 6830 Nr. Nebel. Tlf Henvendelser angående bladet: Redaktør eller bladudvalg: Artikler, læserbreve og anden orientering med interesse for området. Børnehaveklasseforeningens kontor: Kredsenes indkaldelser til møder og generalforsamlinger samt referater fra samme. Annoncer. Henvendelser ang. abonnement. Kontingent 1/ Pr. halvår kr. 397,- Pensionister halv pris. Abonnement 395,- Bladet udkommer i følgende måneder: I slutningen af januar, marts, maj, oktober, november samt i starten af august. Stofindlevering den 15. i måneden før ud givelsesmåned, for august-nummeret dog den 15. juni. Ved udgivelsessvigt rettes henvendelse til eget postkontor. Kontrolleret af: Kontrolleret oplag: ekspl. i perioden 1. januar juni Produktion: Grafikom as Tlf Fax Børnehaveklasseforeningen - ISSN Forsidefoto: Ina von Barm. indhold Leder Af Anette Schack... 3 Er der læring i læringsspil? Af Janus Madsen ipad svaret vi har ventet på? Af Nadia Labuz og Jeppe Bundsgaard... 7 Brug Interaktivt WhiteBoard i indskolingen Af Marianne Borup... 9 Pædagogisk arbejde med ipad værdifuld læring Af Søren Gundelach Kunst på ipads er det (en) kunst? Af Isak Larvad og Johanne Lind ipads i børnehaveklassen Af Marianne Giannini Hvordan kan vi få flest børn til at lære mest muligt? Af Linda Kolling Fra legegrupper til læringsgrupper Af David Garde-Tschertok Digitale boganmeldelser i børnehaveklassen kan man det? Af Heidi Malmros Jeppesen og Tine Mette Andersen Pædagogen ind i fremtidens skole Af Sanni Maria Pedersen Korsgaard Læseinitiativprisen 2013 Af Jan Mejding Bogomtaler HUSK Nyt fra HS/Meddelelser forord Ina von Barm Så blev det år 2014 velkommen til et nyt kalenderår. Et spændende kalenderår, der i hvert fald byder på ny skolereform. Jeg tror, vi er mange, der i disse dage spændt venter på, hvad det kommer til at betyde for børnenes skoledag og vores arbejdsdag. Folkeskolen skal kvalitetsudvikles. Der er ingen tvivl om, at når det er sagt, så bliver der også tænkt it. Men hvor gode er vi til at udnytte det læringspotentiale, som it helt sikkert tilbyder, og hvor gode er vi til at finde vej i den digitale jungle, som it også er? Efter sigende kommer der 10 nye apps på markedet dagligt, så det er ikke så sært, at vi kan miste orienteringssansen, når vi har bevæget os ind på tabletmarkedet, for hvad er godt og hvad er mindre godt? Det kommer nogle af dette temanummers forfattere med bud på. Hvordan vurderer man, om et digitalt læremiddel er godt? Jeg har netop stiftet bekendtskab med sitet vurdigi.dk, som er et værktøj til vurdering af digitale læremidler. Det kunne være, at der er hjælp og inspiration at hente her, så der kan blive tale om reel digital kvalitetsudvikling. Har du en kollega, ven, onkel, forældre, skoleleder el.a., som er interesseret i arbejdet i børnehaveklassen, så fortæl ham/hende, at hele Skolestart 1 kan findes på foreningens hjemmeside kunne jo også blive det år, hvor vi ud over ny skolereform får mange nye medlemmer? Ina von Barm - redaktør

3 leder Anette Schack Godt nytår Nytår betyder ofte et tilbageblik på det år, som er gået men også et kig ind i fremtiden. Tilbageblikket står nok for de fleste af os, der arbejder i folkeskolen, som værende lockouten og (ikke mindst) folkeskolereformen. Disse to ting har været og er stadigvæk forbundet med en masse følelser og frustrationer. Dels i forbindelse med os selv men også i forbindelse med vores faglige stolthed. Hvordan kan vi komme videre? 2014 bliver et spændende udfordrende år set i forhold til implementeringen af folkeskolereformen, som vi ikke har meget indflydelse på med andre ord noget som vi kun kan forholde os, til men ikke kan gøre noget ved. Vi kan derimod bruge vores energi på de forandringer, der vil komme og tage vore positive briller på og tænke, at når vi forlader vores arbejdsplads, så har vi 100% fri. Vi bliver ikke ringet op af forældre og skal ikke ringe til forældre, psykologer eller andet godtfolk. I forhold til teamsamarbejdet, diverse møder vil det positive også være, at det foregår i forlængelse af vores arbejdstid altså ingen delt tjeneste. Med andre ord sæt fokus på det, der er godt/positivt, frem for det, vi ikke synes, er så godt i forbindelse med reformen Tilstedeværelsen på skolen hilses velkommen, også selvom det giver bekymringer om, hvordan det skal gå med at skulle undervise mere, holde møder, skole/ hjem samtaler, forberedelse mv. På den anden side vil skoleledelsen få en øjenåbner og reelt opleve hvor meget forberedelse og andet arbejde, vi hidtil har brugt i forhold til vores arbejde i børnehaveklassen. Jeg håber og tror på, at alting nok skal blive godt når vi får vendt alle de frustrationer, der er i forbindelse med så stor en ændring af vores daglige arbejde og måden, vi hidtil har arbejdet på til positiv energi og forsat have lysten til at arbejde i den danske folkeskole og ikke mindst i børnehaveklassen. I ønskes allesammen et rigtig godt nytår og ser frem til nytåret 2014/15 med et nyt tilbageblik på året, der er gået, hvilke tanker og måske nye tiltag, der har været. Anette Schack SKOLESTART NR

4 Er der læring i læringsspil? Når børn på computeren eller ipad en skyder efter bogstavfrugter, styrer bogstaver ned i bogstavformede huller eller spiller vendespil, hvor to ens bogstaver giver stik, kan det være lige så svært at finde læring i et læringsspil, som at finde rejer i en rejesalat. Af Janus Madsen, indskolingslærer, skolebestyrelsesmedlem, udvikler af læremidler og forælder Rækken af mere eller mindre meningsløse opgaver er lang og leder tankerne hen på en svunden tid, hvor programmeret undervisning og træningsprogrammer med multiple choice-opgaver var comme il faut. Der er en tydelig og kedelig tendens til, at den pædagogiske udvikling ikke har fulgt med de teknologiske landvindinger, som kendetegner de enheder, som læringsprogrammerne optræder i. En stor del af de apps, Børn spejler sig i deres forældre Da børn instinktivt spejler sig i deres forældre og ønsker at kunne det samme som os, er det vigtigt, at vi behandler skriftsproget med samme interesse og kærlighed som talesproget. Hvis vores børn oplever, at vi har nytte af og stor fornøjelse ved det stille sprog, vil de helt automatisk få lyst til at udforske og afprøve det. der findes i App Store og på Android Market kan bedst betegnes som forældet røv-til-bænk -træning tilsat strøm og pakket ind i flot grafik. Forskere i digital læring konkluderede for nylig, at mange af de populære læringsspil, der findes på det danske marked, er tæt på ubrugelige, da den faglige forståelse bag er fragmenteret og usammenhængende for børnene. Mange træningsprogrammer deler det faglige indhold op i så små dele, at det er svært for børnene at bruge det lærte til noget i virkelige situationer. Undersøgelser viser, at mange af disse programmer i særdeleshed går hen over hovederne på de svageste børn, som har svært ved at reflektere over og omsætte det faglige indhold til noget brugbart. Det betyder jo i praksis, at dem, der har mest brug for det, får mindst ud af det. Udover den grafiske krymmel, som strøs udover spillene for at gøre dem mere spiselige, henlægges de også ofte til et fantasifuldt univers langt fra børnenes virkelighed og den kontekst, hvori det lærte skal bruges. Nogle gang kan der gå op til halve timer, før børnene kommer frem til spillets faglige essens. Den flotte indpakning vil i langt de fleste tilfælde fange interessen, men interessen vil i stort set lige så mange tilfælde forstumme, når børnene opdager, at de er ført bag lyset, og spillet ikke giver mening for dem. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg som barn var udsat for min farmors velmenende forsøg på at få mig til at spise blomkål. Hun formede en blomkålsbuket som en kartoffel og skjulte det blandt de andre kartofler på min tallerken. Skuffelsen og bedraget betød, at jeg fik det endnu sværere med blomkål og generelt blev mere på vagt overfor den mad, der blev lagt på min tallerken. I stedet burde min farmor have involveret mig i madlavningen og præsenteret mig for blomkålens fortræffeligheder og mange muligheder. Meningsfuldhed og deltagelse er væsentlige elementer, når børn skal motiveres til at afprøve og lære nye ting. Der er vigtigt, at børnene kan se et formål med det, de skal lave, og at de efterfølgende står med oplevelsen af, at det gav mening. Når børn bruger time efter time på træning af bogstaver og bogstavlyde, kan det være svært at få øje på, hvad det skal føre til. Forklaringen om, at bogstaverne med tiden skal sættes sammen til ord, der skal bruges til at lave sætninger, der kan blive til bøger, som man kan læse, preller nok af på de fleste. Hvorfor ikke fra starten sætte børnene i situationer, hvor de oplever, hvad skriftsproget kan bruges til? Et meningsfuldt indblik i skriftsprogets fantastiske verden vil for de fleste børn give en større og mere holdbar fascination end grafiske lækkerier og fantasifulde universer. Vores mere end 200 år gamle fonetiske tradition for at lære børn at læse ved først at lære dem bogstaverne og de tilhørende lyde for senere at sætte dem sammen til ord og sætninger har vist sig ikke at være tilstrækkelig. 4 SKOLESTART NR

5 Foto: Morten Knudsen. Da internationale læseundersøgelser i 2000 placerede danske børns læsefærdigheder på en 18. plads blandt 33 deltagende OECD-lande, stod politikere og skolefolk i kø for at love bod og bedring. Mange millioner kroner og et utal af læseinitiativer senere, kunne man i 2009 konstatere, at danske børn stadigvæk lå og rodede rundt på 18. pladsen med en samlet score, der faktisk var faldet fra 497 til 495. Der er helt sikkert mange grunde til, at den ønskede fremgang udeblev, men meget tyder på, at behandlingsmetoden, hvor patienten i stor udstrækning fik mere af den fonetiske medicin, som tidligere har vist sig utilstrækkelig, slog fejl. Metoden viser sig at være særdeles udbytterig i et land som Finland (2. plads), hvor der er stor sammenhæng mellem bogstaver og lyd. I Danmark, hvor 45 procent af skriftsproget ikke er lydret, tyder meget på, at der skal noget andet til. Kigger vi på andre landes placeringer, er der en tendens til, at de lande, der har valgt en tilgang til læsning, som stemmer overens med deres sprogs beskaffenheder og udfordringer, klarer sig langt bedre end dem, der ikke gør. Tager vi udgangspunkt i det engelske sprog, som stort set har de samme bogstav-lyd-relationer som det danske og kigger på, hvordan fire engelsksprogede lande klarede sig, tegner der sig et interessant billede. I New Zealand og Australien, hvor læsning primært ses som en kommunikativ og social proces med meningsfuldhed og helheder i centrum, placerede de to lande sig på en 4. og en 6. plads. I USA og Storbritannien, hvor læseindlæring primært tager udgangspunkt i den fonetiske metode, kom landene ind på en 13. og en 19. plads. En anden forskel på de to læringskulturer er forældrenes betydning og rolle i skrift sprogstilegnelsen. I de to lande down under anses forældrene som barnets første og vigtigste lærer også når det gælder læseindlæring. I de to andre lande er læseundervisningen primært forbeholdt specialudannede voksne og planlagt til at starte på et bestemt alderstrin. Med en minimal grad af støtte og erkendelsen af at det at lære at skrive og læse er en eksperimenterende proces, kan vi forældre yde et stort bidrag til vores børns skriftsprogsudvikling. At lære at skrive og læse kan i stor udstrækning sammenlignes med børns talesprogsindlæring. En fascinerende proces hvor børn uden veluddannet pædagogisk personale kan lære sig en af samfundets væsentligste kulturteknikker. Børnene får hurtigt øjnene op for, hvor stor betydning det har, at kunne sige fx mad, når man er sulten eller nej tak, hvis man eksempelvis ikke bryder sig om blomkål. Gennem behovet for at udtrykke sig og ved at observere og lære af andre, kaster børnene sig fordomsfrit ud i forsøg, der modtages med stor glæde og stolthed hos forældrene. Når et barn første gang siger oa, vil moren formentlig med glæde og gråd i stemmen udbryde, hun sagde mor og dermed gentage det ord som SKOLESTART NR

6 barnet er i gang med at lære. Hvis vi med samme selvfølgelighed og begejstring bakkede op omkring børns første skriveforsøg, kunne vi blive en lige stor ressource for deres skriftsprogsudvikling, som vi er for deres talesprogsudvikling. Da børn instinktivt spejler sig i deres forældre og ønsker at kunne det samme som os, er det vigtigt, at vi behandler skriftsproget med samme interesse og kærlighed som talesproget. Hvis vores børn oplever, at vi har nytte af og stor fornøjelse ved det stille sprog, vil de helt automatisk få lyst til at udforske og afprøve det. Det kan gøres ved at inddrage børnene, eksempelvis hvis vi læser noget i avisen eller får en sms, som er relevant for dem. Vi kan også vise dem, hvad det situationsafhængige skriftsprog kan bruges til ved at skrive ting, som vi skal huske på tavlen i køkkenet eller ved at sætte et niks pille skilt på slikposen for at fortælle far, at han ikke må spise indholdet. Da min yngste søn Albert havde luret, hvad skriftsproget kunne bruges til og utallige gange var blevet smidt ud af storebrors værelse, forfattede han på eget initiativ et skilt med teksten oscar må eke var på mit vaolse og hængte det op på sin dør. Janus Madsen er indskolingslærer på Hunde rupskolen i Odense og gennemførte i et udviklingsprojekt med skolens børnehaveklasser om at skrive sig til læsning. Projektet førte blandt andet til udviklingen af app en Skriv og Læs, der i 2013 blev den meste solgte uddannelsesapp i App Store, testvinder i kategorien bedste stave-læseapp i Politiken og nomineret af Uddannelsesministeriet til Årets Innovation. Læs mere om app en på Ved at sætte vores børn i overskuelige situationer, hvor brug af skriftsproget giver mening, kan vi give dem nyttige oplevelser og erfaringer i forbindelse med deres skriftsprogsudvikling. Da Albert nærmede sig sin 6-års fødselsdag, satte jeg ham foran computeren, oprettede en ny meddelelse i mailprogrammet og bad ham om at skrive en ønskeseddel, som vi kunne sende til de nærmeste familiemedlemmer. Da en ønskeseddel er en meget konkret og nærværende opgave, der ofte giver et synligt afkast, kastede Albert sig over opgaven med stor iver. Han skrev: Krs2, sandy, leo ninjao, ntndo ds. For at sikre os, at modtagerne forstod budskabet og for at vise Albert, hvordan vi voksne staver ordene, skrev jeg bagefter: Cars 2, sanddyr, Lego Ninjago, Nintendo DS. Allerede næste dag kom der en mail retur fra farmor, som vi kunne læse højt for Albert. Med simple midler og en lille smule hjælp lykkedes det at skabe en autentisk og meningsfuld kommunikation med skriftsproget i højsædet. En kommunikation, som var til glæde og gavn for Albert og flere af hans familiemedlemmer. Da læring i stor udstrækning sker i interaktion og dialog med andre, er det vigtigt, at vi forældre kommer mere på banen. Jeg ved, at det i en fortravlet hverdag er lettere sagt end gjort. Da Albert forleden sagde til mig Hvorfor er lige om lidt aldrig lige om lidt?, var det endnu en gang tid til at tage mit nærvær - eller mangel på samme - op til revision. Hvem kender ikke alt for godt situationen, hvor ens barn prikker en på skulderen og beder om den adgangskode, der giver mulighed for at købe endnu en app til samlingen. Har barnet fundet en app, der lugter bare lidt af læring, er mange af os tilbøjelige til at tænke Perfekt. For 7 kroner kan jeg købe mig noget tid samtidig med, at mit barn lærer noget en win-winsituation. I stedet for at købe aflad i form af den ene digitale pædagogiske tidsrøver efter den anden, bør vi åbne øjnene for de mange læringsog meningsfulde opgaver, som omgiver os, og alligevel skal gøres. Udover at skrive en ønskeseddel til sin fødselsdag kan børn fra 4-årsalderen også hjælpe med at skrive indkøbssedlen, når der skal handles ind. Børnene kan skrive de bogstaver, de kan høre i ordene eller lave afskrift fra tilbudsaviser og emballage. Børnene kan skrive indkøbssedlen på papir eller taste den på mobiltelefonen, hvis det er den normale rutine i familien. Når det kommer til digitale læringsprogrammer, skal vi forældre også bruge lidt mere tid på at undersøge markedet og ikke bare ukritisk købe de programmer, som har det største markedsføringsbudget, og som vores børn plager os om. Der findes udgivelser til computer og ipad derude, som lever op til den efterlyste interaktion og meningsfuldhed. Det er som oftest små værktøjsprogrammer med en veludviklet og alderstilegnet brugervenlighed, der giver børn mulighed for at lave flotte multi medieproduktioner, som de ef terfølgende kan dele med venner og familie. Værktøjer, som kan gøre børn til stolte forfattere og producenter af flotte bøger, tegneserier, film, spil mv. Her kan vi som forældre og skriftsprogskyndige give vores børn gode råd og vejledning, der gør dem i stand til at videreudvikle og forfine deres tekster og produkter. De folk, der har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvad et godt digitalt læremiddel er, konkluderer blandt andet, at det skal lægge op til flere forskellige måder at arbejde på, og at der bør inddrages både tekst, billeder og lyd. Der skal være tale om en ressource, der gør det muligt for børnene at gå på opdagelse, eksperimentere og søge ny viden. Børn bør sættes i rollen som producenter og opmuntres til at være aktive og kreative. Det er mit håb og min forventning, at der fremover vil blive brugt flere udviklingsmidler på den pædagogiske, og at vi i den nærmeste fremtid vil se en lang række læremidler og læringsværktøjer med fokus på interaktion og meningsfuldhed fremfor grafisk design i fantasifulde spiluniverser. 6 SKOLESTART NR

7 ipad svaret vi har ventet på? Folkeskolen står over for mange udfordringer, og ofte præsenteres nye teknologier som svaret, vi har ventet på. Det gjorde sig gældende, da computeren blev introduceret i undervisningen, og da smartboardet kom frem. For tiden er det så ipad en, der er svaret på... ja, hvilket spørgsmål? Af Nadia Labuz, cand.pæd. i didaktik og lærer og Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d. Undervisningsminister Christina Antorini peger på, at der i den fremtidige skoletaske skal være en tablet som ipad en eller en computer, og flere og flere skoler investerer store summer i indkøbet af dette nye svar. Penge, der går fra indkøbet af nye bogsystemer, opdatering af det eksisterende it på skolen og andre indkøb til undervisningen. Men hvad var spørgsmålet egentlig? Hvad er det for et problem som ipad en løser bedre end andre løsninger? Og hvorfor var det lige ipad en der blev svaret? Vores håb er, at den ikke benyttes for teknologiens skyld men for didaktikkens skyld. Hvad kan ipad en? og hvad kan den ikke? En ipad er lille og kompakt og nem at have i tasken. Den er hurtig til at starte op og har en overskuelig og let tilgængelig brugerflade. Den er nem at have med rundt, og man er ikke bundet til at sidde ved et bord, som man ofte er med en bærbar computer. Det er muligt ret enkelt at lave opgaver, der involverer billeder eller videoer og ende med et godt resultat, uden at der skal bruges komplicerede og svært tilgængelige programmer. Den er god at lave kortere tekster på, og det er en fordel, at den hurtig er klar, når der skal laves et mindre skrivearbejde. Den er baseret på apps, som er overskuelige programmer, der er hurtige at starte op, og som gør det muligt at fokusere på problemløsning af forskellige delaspekter i en større sammenhæng. Disse fordele kan dog også være ipad ens ulempe. Det er let at skrive korte tekster på ipad en, og det at skrive tekster er en vigtig del af undervisningen i skolen. Men ipad en er ikke hensigtsmæssig at skrive længere tekster på. Det vil ikke være Foto: Iben Førby. Det er klart, at det ikke er let at tage velgennemtænkte beslutninger for der er jo et pres et eller andet sted fra for at være med på noderne og forsøge at forbedre uddannelsen af de opvoksende generationer. Og det kan være grund nok til at investere i teknologi. Men er det så ipad en, der er den rette teknologi at investere i og er der ikke behov for andet end denne teknologi? Vi vil give nogle bud på, hvorfor ipad en kan være en god teknologi at anskaffe sig og hvad den ikke er så anvendelig til. SKOLESTART NR

8 ret godt, hvis eleverne ikke møder de udfordringer, der er ved at skulle komponere en længere tankerække og få den til at hænge sammen og være udfoldet, fordi de ikke orker eller har tid til at skrive den på skærmen. Det andet problem består i, at ipad en er baseret på apps og man er afhængig af de apps, der faktisk er udviklet. Så når lærerne har besluttet, hvad eleverne skal lære i et givet forløb, og hvordan de skal arbejde, så oplever lærerne tit, at det er svært at finde apps, der faktisk kan bruges i deres undervisning. Mange af de apps, der er på markedet, er nemlig træningsapps, som er beregnet på at eleverne træner isolerede færdigheder fx grammatisk analyse eller regnestykker i form af en test, der efterfølgende giver en form for belønning. Hvis eleverne er heldige, så er spørgsmålene hverken for svære eller for lette, men til gengæld benyttes de trænede delfærdigheder ikke i forhold til relevante udfordringer, og pointerne er ofte glemt det sekund, en ny app åbnes, eller man går videre til næste trin. Det er langt fra alt der kan reduceres til delproblemstillinger i en større sammenhæng faktisk handler skolen i høj grad om at blive i stand til at håndtere komplekse udfordringer i komplekse situationer. Og det er der ikke mange apps, der er beregnet til. Manglen på apps, der har et fagligt kvalificeret og tilpasset indhold, som giver gode didaktiske muligheder og støtte til læreren, er en af de største udfordringer, der er ved at benytte ipad en. Det bliver op til læreren at gennemtænke alle aspekter af undervisningen og beslutte sig for hvilke faglige begreber og tilgange, eleverne skal tilegne sig, hvorefter hun kan inddrage mere almene apps til at skrive, tegne, optage og redigere video med osv. Det var det undervisningsmaterialer gjorde i gamle dage. Hvis der er en forventning om, at ipad en benyttes, så har lærerne med andre ord en stor udfordring, hvis ikke de vil forfalde til en undervisningsform, vi ellers burde være gået bort fra for længe siden. Lad os starte et andet sted ipad en har gode egenskaber og flere fordele i forhold til de teknologier, som skolerne allerede har, men den har også flere potentielle ulemper. Det afhænger af, hvordan vi bruger den. Så lad os lige holde lidt igen med at svare, før vi har spurgt. Lad os give os tid til at stille spørgsmålene om, hvad udfordringerne er for lærere og elever, hvad eleverne skal lære, og hvordan de bedst lærer det, før vi svarer ipad! Og når vi så har investeret i ipads, lad os så huske, at planlægge undervisningen ud fra de didaktiske spørgsmål om mål, indhold og metode, ikke ud fra hvad der tilfældigvis findes af apps. Leg med sproget og få fod på de 120 hyppige ord Vi har forskellige materialer til en varieret træning af de 120 hyppigst forekommende ord i det danske sprog; materialer der tilgodeser flere læringsstile. 120 ords-tæppet På sporet af ordet, app eller opgaver til spf-pennen På sporet af ordet fang tyven, bog og cd Sækkekort med de 120 hyppigste ord Turbo-ord Besøg vores nye shop med apps og e-bøger Vi har lavet en helt ny shop til apps og e-bøger. De to første apps er til jagten på de 120 hyppige ord og til læse- stavetræning. Du kan hente gratis demoer til Alfa-spil og På sporet af ordet på Se priser og læs mere om hvert materiale på Her kan du også se eksempler, hente gratis vejledninger og opgaver mm. Vi sender gerne til gennemsyn. Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark Herning Tlf Priser excl moms 8 SKOLESTART NR

9 Brug Interaktivt WhiteBoard i indskolingen Af Marianne Borup, læsevejleder, dansklærer og læselærer i indskolingen. Har siden: I denne artikel vil jeg give et indblik i, hvordan jeg arbejder med IWB i indskolingen. Min dagligdag som lærer rummer mange arbejdsopgaver, der alle handler om at lære nogen at læse og/eller skrive, samt at planlægge undervisning med inddragelse af IWB og it i øvrigt. Jeg vil tage udgangspunkt i uddrag af Fælles Mål dels for børnehaveklassen og dels for klasse. Alle målene er herefter skrevet i kursiv. Progressionen i artiklen matcher den stigende sværhedsgrad i danskfaget, progressionen i faget. Alle illustrationer i artiklen er skærmbilleder fra mine tavler. De to BUD I mit arbejde med IWB går jeg gerne ud fra to hovedregler: 1. Vælg noget interaktivt altså noget, som børnene skal flytte med, trykke på (f.eks. for at få læst op) eller tegne forbindelser imellem for at udnytte tavlens muligheder. 2. Lad børnene være de aktive: Tal med dem om hvad der skal ske, og lad dem selv komme til tavlen og gøre det. Figur 1: Den viste opgave kan hentes på Skolekom ved at søge på mit navn. Bogstaver Kendskab til bogstavernes navn, form og lyd. Jeg skanner og indsætter det, som børnene skal arbejde med. Det kan f.eks. være sider af deres engangsmateriale (se figur 1). I eksemplet sættes pil fra b til B-ting, altså ord, der begynder med b. Børnene skriver ovenpå de viste bogstaver med skriveretning. Jeg visker ud mellem hvert barns skrivning. Hvis klassen bruger håndfonemer, indsættes link til at vise konsonanternes tegn. Bagefter laver hvert barn siden i papirudgave. Rim Undervisningen omfatter aktiviteter og lege med rim kan f.eks. kobles med IWB på følgende måde. Vi arbejdede med S, så på tavlen rimede vi med ord, der alle starter med s (fig. 2). Der er billede til hvert ord, og barnet kan trykke på ordet og få det læst op. Der arbejdes altså både visuelt, auditivt samt taktilt, idet barnet trækker ordene hen på plads. Figur 2. Således udnytter denne aktivitet de tre hyppigste måder at lære på via tavlens muligheder. Sætningsdannelse Puslesætninger egner sig godt til at lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse. Jeg finder på forhånd billeder, som børnene laver sætninger til. De skrives på tavlen. Dagen efter har jeg re- SKOLESTART NR

10 Figur 3. vet sætningerne fra hinanden. Nu er det børnenes opgave at trække ordene på plads i rigtig rækkefølge (fig. 3). Ordene kan oplæses ved tryk på dem, aktiviteten er desuden visuel via billedet og taktil ved at ordene trækkes på plads. Udgangspunktet er børnenes eget sprog og erfaringsverden, for at de har ejerskab til aktiviteten, og for at sikre at målet er det rigtige: At de arbejder med sætningsdannelsen. Det skal ikke handle om ord, de eventuelt ikke forstår. Litteraturarbejde Når vi læser bøger, bruger vi meget tid på at tale om dem. I det følgende eksempel arbejdes med tre mål; Gennem klassesamtaler og dialog øver børnene forskellige former for tale- og lytteroller, herunder at føre ordet og at lytte opmærksomt til andre. Samtale om indholdet i tekster tager udgangspunkt i åbne spørgsmål og understøtter børnenes tekstforståelse. Undervisningen giver mulighed for, at der arbejdes med historiers fortællestruktur. Lytte og tale Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen egner sig godt til klassevis læsning p.g.a. dens tema: At være anderledes. Det, at bogen vises på stor-skærm gør, at de TV-vante børn, der ikke er vant til at lytte til oplæsning, også bliver draget ind i bogens univers. Jeg har skannet bogen ind, og læser selv op, mens jeg bladrer. Eller jeg finder filmen, og lader lyden fra filmen køre bag ved bogen. Bogen læses således op af filmstemmen, mens jeg bladrer i tavlen og vi får i tilgift en bunke sjove lydeffekter. Samtalen bagefter tager udgangspunkt i børnenes oplevelse af bogen. Jeg skriver på tavlen, ordret, hvad børnene siger (fig. 4). Børnene ser deres ord på skrift, og de oplever, at alle børns udsagn er lige vigtige. Næste side i tavlen handler om at undres og at finde eksempler på intertekstualitet. Altså, at børnene fortæller, om de undrede sig over noget i bogen, og om bogen mindede dem om noget fra en anden bog eller film. Når man arbejder med disse åbne spørgsmål, er alle svar lige gode. Børnenes oplevelser, følelser og tanker er deres aktive bidrag, som gør, at det, der arbejdes med huskes via det, de i forvejen har i deres hukommelse. Indhold og struktur på teksten Arbejdet med fortællingens struktur kan understøttes med indskannede billeder. Et udvalg af dem sættes ind på en tavleside i tilfældig orden. Opgaven er at pusle dem i kronologisk orden og derefter bruge dem til at genfortælle historien. De samme billeder kan også sættes sammen med en fortælle-haj, eller Hvalen fra berettermodellen og bruges til at identificeres start, handling og slutning i en bog (fig.5). Billederne skal hales hen til den relevante del af hajen/hvalen, så det bliver tydeligt og konkret, hvad der sker hvornår. Figur 5. Skriveskabeloner Når vi arbejder med målet: Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst, kan indskannede billeder også bruges som skriveforlæg. Jeg sætter dem ind i et dokument med linjer ved siden af nu kan børnene selv skrive historien (fig.6). Figur 6. Figur 4: Den viste opgave kan hentes på Skolekom ved at søge på mit navn. Min opgave er at sætte rammerne for, hvor meget de skal gøre ud af det. Hvis skrivelysten er i fokus, så børnestaves der på livet løs som eneste krav. Hvis flydende sprog og 10 SKOLESTART NR

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Stav med professor X Lær de store og små bogstaver.

Stav med professor X Lær de store og små bogstaver. WriteReader Ny ipad- app for børn i alderen 4-10 år, lærer børn at læse gennem skrivning. App en er udviklet og testet af folkeskolelære i samarbejde med ledende danske forskere. WriteReader er en ipad-

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer Tilgængelighed er nøgleordet Af Kirsten Bach, lærer Som lærer i såkaldte specialklasser for børn med særlige behov og it-vejleder for børn med læsevanskeligheder på alle niveauer har jeg gennem to årtier

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2012 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

IntoWords. Dansende bogstaver. Se bogstavlyde. Vokaljagt

IntoWords. Dansende bogstaver. Se bogstavlyde. Vokaljagt IntoWords Læse- og skriveværktøj med oplæsning og ordforslag til dansk og engelsk baseret på teknologien fra det kendte værktøj CD-ORD. Dansende bogstaver Se bogstavlyde Dansende Bogstaver giver barnet

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sådan indstiller du din ipad første gang

Sådan indstiller du din ipad første gang Sådan indstiller du din ipad første gang Betjeningsvejledning - ver. 1.2, Side 1 Rudersdal Ny lærer-ipad Du får udleveret en ipad som lån fra kommunen. Denne vejledning gennemgår i en række skærmbilleder,

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat

UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat PÆDAGOGISKE SPECIAL COMPUTERPROGRAMMER TIL BØRN OG UNGE Apps er ofte billige og let tilgængelige, men computerprogrammer rummer stadig langt flere muligheder for indstilling

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

BRUGERNE BESTEMMER STADIG DET MESTE

BRUGERNE BESTEMMER STADIG DET MESTE NYT SKOLEÅR MED DIT DIGITALE ARBEJDSREDSKAB! Vi håber ipad en har været en stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der har været mange spørgsmål i løbet af den første tid, nogle har

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Kate Sørensen, Naturbørnehaven Klintholm Britta Holst Møller, Grævlingehulen Sanni Vejen Vestergaard, Børnehaven FilurenV 30-4-2013 Hvordan kan

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen?

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? BILAG 1 Ekspertinterviewguide Hvilken betydning har indførelsen ipads haft mht. mediestrategien og dit ansvar som driftsleder? Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? Er der

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere