FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012"

Transkript

1 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering af stedfæstede informationer Heste Heste i trafikken Træn din hest Gode råd Der er en række gode råd, du skal følge, for at du og din hest kan færdes sikkert i trafikken. En hest skal trænes til at blive trafiksikker. Det er ikke noget, den er af sig selv. Det drejer sig især om biler og andre køretøjer, som hesten skal vænne sig til. Hvis du har en gårdsplads, kan du fx få en person til at køre langsomt forbi dig og hesten på gårdspladsen. Du kan også træne på privat vej eller grusvej, hvor der ikke er megen trafik. De første gange du skal ud i trafikken, er det godt at have en erfaren rytter med en rolig hest med. Den erfarne hest skal gå tættest på trafikken. Rådet for trafiksikkerhed har følgende gode råd, du skal følge for, at du og din hest kan færdes sikkert i trafikken: 1. Du må ikke køre/ride på cykel- og gangstier. Kør/rid i højre side af vejen, medmindre der er en særskilt køre-/ridesti 2. Husk altid hjelm 3. Kør/rid én og én i højre side af vejen 4. Kør/rid aldrig for løse tøjler 5. Giv tegn i god tid, så de andre trafikanter er forberedt på, hvad du vil gøre 6. Kryds vejen samtidig og hold samling på gruppen. Lad aldrig heste vente på hinanden på hver side af vejen, da heste er flokdyr 7. Kryds altid vejen, hvor der er godt overblik 8. Færdes du på vejen, når det er mørkt, skal du have en lygte på venstre ben. Lygten skal lyse hvidt fremad, rødt bagud og være synlig på mindst 150 meters afstand. Hesten skal have refleksbånd på alle fire ben, og de skal være mindst fem cm brede. For at være mere synlig kan du tage en refleks- eller diodevest på og give hesten et lyst dækken på med påsyede refleksbånd. Lygtetændingstiden defineres i lovgivningen som tiden fra solnedgang til

2 solopgang, eller i øvrigt når anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet. Fodgængere skal altid passeres i skridt. Hvis en cyklist ønsker at overhale så tag ned i skridt. Markbrug Stubharvning er oftest ikke nødvendig Reglerne for stubharvning og jordbearbejdning i efteråret Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Det er kun i forhold til bekæmpelse af gold hejre og spildkorn, at det giver mening at stubharve efter høst. For de resterende græsukrudtsarter, vi har problemer med, sker den største nedbrydning af frø ved blot, at de henligger på jordoverfladen og rådner. Stubharvning kan således i forhold til generel græsukrudtsbekæmpelse ikke anbefales - kun hvis man har massive problemer med gold hejre, kan der foretages en øverlig stubharvning i max. 5 cm dybde. Det er forbudt at jordbearbejde forud for forårssåede afgrøder. Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt og frem til den 1. november 2012 på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar 2013 på sandjord (JB 1-4). Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er tilladt fra den 1. oktober 2012 (omtalt ovenfor). Arealer, hvor der etableres efterafgrøder er undtaget fra forbuddet i den forstand, at du må udså dine efterafgrøder med såmaskine eller stubharve. Arealer, hvor der har været dyrket roer i 2012, er ligeledes undtaget fra forbuddet. Hvis der den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler på arealet, må autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler foretage jordbearbejdning fra den 1. november (uanset jordtypen). Hvis der har været dyrket kartofler på arealet i 2012, må der jordbearbejdes fra den 1. november. Nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd betragtes ikke som jordbearbejdning. Arealer, hvor der i 2012 har været dyrket visse gartneriafgrøder, er fritaget fra forbuddet om jordbearbejdning. Arealer, hvor der ifølge skriftlig aftale med offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler, er ikke omfattet af reglerne. Arealer med flerårige vedplanter i 2012, eller hvor der i 2013 skal dyrkes flerårige vedplanter, er ikke omfattet af reglerne. Arealer med kolbe- eller kernemajs i 2012 er ikke omfattet af reglerne. Dette betyder, at i de marker, hvor du skal have vårsæd i 2013, må du ikke foretage jordbearbejdning efter høst 2012 før de angivne datoer. Det gælder alle former for jordbearbejdning - også nedmuldning af halm, overfladiske harvninger mv. Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning. Du kan læse mere i følgende pjece: Regler for jordbearbejdning.

3 Hvornår får vi noget for stubharvning? Omlægning af fodergræs Dyrker du vintersæd, må du gøre, som du plejer. Du bør kun stubharve efter høst og forud for vintersæd, hvis du ønsker at: nedmulde halm, lave falsk såbed (pløjefri dyrkning), eller fremprovokere spiring af visse græsukrudtsarter (gold hejre) og spildkorn som omtalt ovenfor. Husk her, som også omtalt ovenfor, de særlige omstændigheder ved mellemafgrøder i marken. Reglerne for omlægning af fodergræs i efteråret er følgende: Omlægning af fodergræs til en anden afgrøde må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni til den 1. februar. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog pløjes fra den. 1. november, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Fodergræs må omlægges til fodergræs eller grønkorn med græsudlæg indtil den 15. august. På ejendomme omfattet af undtagelsen for 2,3 DE pr. ha må græs i omdrift kun ompløjes i perioden 1. marts til 1. juni. Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din planteavlsrådgiver. Kvikbekæmpelse efter høst Kvik skal have 3 blade Bekæmpelse af gråbynke, følfod og tidsler Pletsprøjtninger mod rodukrudt Afstand til pløjning Ved kvikbekæmpelse efter høst SKAL kvikken have min. 3 blade, ellers er der ingen transport ned i kvikkens rødder. Det er helt afgørende med denne transport af Glyphosat ned i rødderne for at få en bekæmpelse af kvikkens udløbere. Mange oplever, at kvikken fint visner ned, men kommer igen næste år, hvis de har sprøjtet for tidligt. Derfor, hav tålmodighed. Mange har gråbynke, følfod og tidsler i deres marker. Efter høst er det muligt at foretage en ganske effektiv bekæmpelse mod netop disse arter, når deres størrelse er ca cm. Her efter høst genskyder de, og har derfor en fin grøn bladmasse at påføre Glyphosat. Det er muligt her efter høst at udpege og finde pletterne med netop rodukrudt og dermed kun sprøjte pletterne. Det er dog straks sværere med kvik, hvor man skal passe på med kun at sprøjte pletter det snyder ofte med flere skud fordelt over hele marken end først antaget. Agerpadderokke kan ikke bekæmpes med Glyphosat, men skriv op eller optegn pletterne med agerpadderokke, så den kan bekæmpes med MCPA i næste års kornafgrøde. For at opnå størst mulig effekt skal du først pløje eller lave anden form for jordbearbejdning et vist antal dage efter sprøjtningen: Tidligt på efteråret: 7-10 dage efter sprøjtning med Glyphosat. Sent på efteråret: dage efter sprøjtning med Glyphosat. BEMÆRK: Lovgivning for nedvisning forud for vårsæd Skal du have vintersæd i marken, må du agere, som du plejer med hensyn til nedvisning af kvik og rodukrudt dog ikke hvis du benytter mellemafgrøde som alternativ til pligtige efterafgrøder (først efter 20. september). Skal du derimod have vårsæd i marken, må der ikke foretages en kemisk nedvisning med Glyphosat i marken mod kvik og rodukrudt før efter 1. oktober. Husk, er der pligtig efterafgrøde i marken, må denne ikke nedvisnes før 20. oktober.

4 Rådgivning og mere viden Foder Lav protein i meget grovfoder Tag evt. et sent slæt Foderurea en mulighed Husk HACCP Med hensyn til mængder og midler på de enkelte arealer, kontakt din planteavlsrådgiver. Høj pris på protein og hvad så? Prisen på især soja er i disse dage på himmelflugt. Det betyder samtidig, at prisen på øvrige proteinfodermidler følger med op. Samtidig er proteinindholdet i 1. slæt mange steder meget lavt. Bortset fra at man bør kende indholdet af grovfoderet ved hjælp af en analyse hvilke muligheder har man så? Sandheden er nok den, at man ikke kan gøre særlig meget ud over at spare, der hvor man kan, men der er dog nogle muligheder. Hvis der er græs til overs til fx et slæt i september, er der her mulighed for at høste lidt ekstra protein, da proteinindholdet ofte er højt i de(t) sidste slæt. Det kræver, at man har græs til overs til formålet og ikke mindst, at det er praktisk muligt at opfodre fx 2 slags ensilage. En anden mulighed til drøvtyggerne er at bruge en vis mængde foderurea i foderplanen. Urea er jo egentlig gødning (kvælstof), som kunne bruges på marken, men drøvtyggerne er i deres vom i stand til at omdanne en vis mængede kvælstof til protein. 100 g urea kan groft taget erstatte 1 FE sojaskrå. Jeg skriver groft taget, da urea jo ikke indeholder energi altså ingen FE, men proteinet er heller ikke helt af samme kvalitet. Derfor kan urea kun i noget omfang erstatte planteprotein eller indkøbt protein. Hvis man ønsker at anvende fx urea i sin fodring, bør man lave en foderplan, så man kender den mængde, som skal bruges. Til fx ammekøer skal der sjældent bruges mere end g. Til får og geder meget mindre! Bruger man ren urea, skal man HACCP registreres (se Flexnyt nr. 16). Det er muligt, at købe urea tilsat foderkridt, så HACCP-registreringen undgås, men det er ikke nødvendigvis den billigste løsning. Kan dog være aktuel i mindre besætninger. Hjælp at hente Kan du finde området med flyvehavre igen? Gem oplysningen på din iphone iphone-apps til håndtering af stedfæstede informationer Ofte er der behov for at stedfæste informationer fx pletter med flyvehavre; en sten; et defekt hegn eller hydranter. Dette kan håndteres ved brug af iphone og en app, der sammenkæder GPS placering med den information, som brugeren lægger ind. Måske kan den erfarne huske det hele, men at videregive sådanne informationer til nye medarbejdere er problematisk. Her er der hjælp at hente ved brug af din smartphone. Der eksisterer apps, der ved brug af GPS, kan tilknytte informationer til en specifik geografisk position. Ingen af disse apps er lavet specielt målrettet landmandens behov, men udvalget omtalt herunder er dog værd at overveje. De omtalte er til brug på iphone/ipad - se tilsvarende liste for android smartphones. Du kan se en beskrivelse af de forskellige apps på Videncentret for Landbrugs hjemmeside.

5 Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, kontakt Markedschef Jesper Klintebjerg Fuglsang, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August

Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Nyt fra bagkontoret august 2017 Af Peter Gradischnig Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Brak og MFO-brak Braklagte arealer skal slås minimum én gang om året i perioden 1. august

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017 Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge

Læs mere

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Indhold Ridning i naturen Høst af grønbyg Undgå at påkøre vildt under høstarbejdet Nye regler for Salmonella Dublin fra 15. juli 2013

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag BEK nr 1056 af 01/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. august 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000011 Senere

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Nyt fra bagkontoret nr. 13

Nyt fra bagkontoret nr. 13 Nyt fra bagkontoret nr. 13 august 2016 Af Majbritt Christensen og Peter Gradischnig Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Brak og MFO-brak Braklagte arealer skal slås minimum én gang

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 15. september 2003 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. JHN 2489 Reduceret

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder UDKAST af udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Er dit hestepas i orden? Mineralblandingerne skifter udseende Regler for udbringning af fast

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Bestemmelser for fremavl af korn

Bestemmelser for fremavl af korn Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Løgnyt 10-2010 AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG. 26. juli 2010

Løgnyt 10-2010 AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG. 26. juli 2010 Løgnyt 10-2010 26. juli 2010 Sommerudflugt Ca. 50 personer deltog i Avlerforeningens sommerudflugt til Lammefjorden d.29. juni. Tak til Ivan Brendstrup, for sponsoreringen af frokosten og til værterne

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Situationen i marken. Plantenyt nr. 20 den 23. juli Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail:

Situationen i marken. Plantenyt nr. 20 den 23. juli Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Situationen i marken Det er på høje tid med Roundup før høst! Så raps tidligt i august. Ingen svampe- eller luseangreb af betydning i roerne. Plantenyt nr. 20 den 23. juli 2015 - Situationen i marken -

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Årsager til opformering af rodukrudt Hormonmidler begrænset i deres anvendelse Ukrudtssprøjtninger udføres tidligt Stubbehandling er

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække BEK nr 804 af 18/07/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 16. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, J.nr.: 12-0116-000003 Senere ændringer

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Landbrugets Rådgivningscenter Opformering af rodukrudt

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere