Indledning... 5 Sammenfatning Indsatser, centralt... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7"

Transkript

1

2 2

3 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Digitaliseringsstrategi... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling Skoletjenesten Skolerne pædagogiske processer Bakkeskolen Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen Ådalskolen

4 Rammer og resultater Antal elever og andel i SFO Klassekvotient Antal spor Elevfravær Aflyste lektioner Karakterer Overgangsfrekvenser Udgifter pr. elev Undervisningsandel Elever pr. lærer Antal planlagte timer Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC Udgifter til kompetenceudvikling Den løbende evaluering Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem-samarbejdet Linjefagskompetencer, dækningsprocent Specialundervisning Ressourcer til specialpædagogisk bistand Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand, Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever og lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere Ressourcer til tosprogede Dansk som andetsprog som supplerende undervisning Modtageklasser Bilag Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav

5 Indledning Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40.a af og Bekendtgørelse nr. 162 af , som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau, - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet, - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. September 2013 Konst. skolechef Birthe Christensen 5

6 Sammenfatning Sammenfatning af de pædagogiske processer. Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og et indsatsområde. Der beskrives mange forskellige indsatsområder, og hver skole tilrettelægger indsatser med hvert sit særpræg, men i lighed med andre år er det overskrifterne inklusion, innovation og læringsledelse, der går igen på flere skoler. Som noget nyt er der i år også en del skoler, der nævner IT, hvilket har god sammenhæng med de nationale og vores kommunes indsatser omkring dette. Når skolerne skal pege på egne styrker, beskriver skolerne ofte, hvordan de får trivsel og faglighed til at gå hånd i hånd. Herunder ligger, at skolerne er inkluderende og har plads til forskellighed både blandt elever og forældre. Det understreges ofte, at medarbejderne er udviklingsorienterede og gode til at samarbejde. Det viser alt i alt, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der stilles til folkeskolen i dag, og som kan siges at handle om at sikre grundlæggende faglighed og trivsel, samtidig med at de udvikler sig fremadrettet. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Udvalgte dele af Rammer og Resultater: Antal elever: Der går elever i kommunens 27 skoler. Der går 91 elever på den mindste skole og 1000 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitlig 20,5, og det højeste gennemsnit for en skole er 23,3. SFO: 80 % går i SFO, og tallet varierer fra 64 % på èn skole og 92 % på andre. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 10,5 dage om året. 6,9 dage pga. sygdom, 0,8 dag pga. ulovligt fravær og 2,8 dage pga. ekstraordinær frihed. Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 2,1 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbygningen. Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler ligger præcist på landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i kristendomskundskab og historie, der ligger henholdsvis 0,5 og 0,4 over landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i samfundsfag (0,8 under) og skriftlig engelsk (0,5 under). Mht. til køn, opnår pigerne alt i alt 0,5 højere karakter end drengene. Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 48 % af eleverne i gang med 10. klasse og 42 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr ,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 40,7 % af deres arbejdstid, og alle skoler ligger på mindst 40 %. Timetal: Alle skoler underviser mere end det vejledende timetal. Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr ,- pr. elev. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr ,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Næsten alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. 6

7 Indsatser, centralt 7

8 Digitaliseringsstrategi for Esbjerg Kommunes folkeskoler I Aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellem KL og Regeringen fremgår det, at anvendelse af IT i folkeskolen skal styrkes, således at IT i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen. På baggrund heraf udarbejdede Skoleadministrationen og kommunens IT-afdeling i fællesskab en strategi for styrkelse af hele IT-området for skolevæsenet, der nu er i gang med at blive gennemført. I strategiplanen er der fokus på syv hovedområder: IT-infrastruktur IT-udstyr Kompetenceudvikling Digitale læremidler Ledelse og styring Elektronisk dokumenthåndtering Digital kommunikation. Egne digitale enheder Med fokus på det, at elevernes og lærernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse netværk, og at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon, er der pr. 1. januar 2013 etableret en stabil og trådløs internetadgang på samtlige skoler. Digitale læremidler Ud af regeringens pulje på 500 mio. kr. blev der i 2012 afsat 50 millioner kr. til fokus på digitale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk. I Esbjerg Kommune blev der nedsat en arbejdsgruppe af lærere, bibliotekarer, IT-vejledere og skoleledere, der endevendte markedet for digitale læremidler indenfor de angivne fag, hvorefter der blev købt ind og gjort tilgængelig via hjemmesiden skoleitesbjerg.dk en hjemmeside, hvor lærere, elever og forældre kan få adgang til og overblik over mulighederne for brug af IT i undervisningen. De indkøbte digitale læremidler har også været omdrejnings-punktet for den IT-kompetenceudvikling, der har foregået rundt om på skolerne, hvor lærere og elever har arbejdet med kommunikation, videndeling og samarbejde med henblik på at kunne integrere IT og digitale læremidler i de enkelte fag. Mange indsatser Der blev, udover indkøb af digitale læremidler, også udarbejdet forslag til bl.a. Opbevaring af elevernes IT-udstyr på skolen Politik for anvendelse af IT på skolen. Lige nu arbejdes der på at få lavet en fælles online platform, der kan tilgås fra alle digitale enheder, med nem adgang til kommunens og skolens egne digitale abonnementer, muligheden for print samt online samarbejde og fildeling. Det hele skal være mobilt, og adgangen fås med uni-login. Hurtigt og nemt! *Hele IT-strategiplanen kan findes her: 8

9 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Forventningsafstemningsmøder mellem skolerne og PPR. I det forløbne skoleår har lederen af PPR afholdt møder med skoleledelserne i de enkelte distrikter. Formålet har været at få afstemt forventningerne til PPRs funktioner og opgaver. Dialogen har været meget konstruktiv og til enhver tid taget afsæt i krydsfeltet mellem skolernes ønsker og den faglige vurdering. Den efterfølgende proces, hvor der specielt inden for psykologområdet skal arbejdes med at implementere nye ydelser og fokuseres på specialisering på udvalgte områder, afsluttes med afholdelse af et fælles møde med deltagelse af skoleledelserne og PPR. I dette møde vil ændringerne blive præsenteret for skolerne. Den overordnede intention er, at PPR fortsat lever op til de politiske beslutninger om øget inklusion både kommunalt og nationalt. Evaluering af de specialpædagogiske undervisningstilbud og udvidelse af AKT-teamet. På baggrund af det politiske ønske om øget inklusion er de specialpædagogiske undervisningstilbud blevet evalueret. En styregruppe, som består af skoleledere, skolechef og kontorchefen fra skoleadministrationen, leder af PU, leder af PPR samt formand og næstformand fra ELF og den lokale formand fra BUPL, har været ansvarlig for gennemførelse af processen, som også har involveret medarbejdere fra hele skolevæsenet i forskellige arbejdsgrupper. De mest markante politiske beslutninger har efterfølgende været, at vi i stedet for syv mindre specialpædagogiske grupper for elever med socio-emotionelle vanskeligheder har fået etableret fire større specialgrupper for samme målgruppe, fordelt geografisk i kommunen. Desuden har PPR fået tilført flere ressourcer til AKT-teamet i form af tre fuldtidsstillinger, og teamet består således fra 1. august 2013 af seks fuldtidsstillinger. I forhold til specialgrupperne er nogle af de væsentligste forskelle fra tidligere, at det pga. tilbuddenes størrelse nu er muligt i selve tilbuddet at tilbyde den lovpligtige fagrække og det vejledende timetal. Ligeledes er der skabt mulighed for, at underviserne kan udvikle en bred vifte af kompetencer, som matcher de udviklingsbehov, som eleverne har. I specialgrupperne vil vi i samarbejde med elevernes hjemskoler arbejde ud fra en fast model for tilbageslusning, som gerne skulle medføre, at eleverne er tilbage i de almindelige fællesskaber efter max. tre år. I det kommende skoleår skal vi have etableret et samarbejde med f.eks. et UC, som vil kunne gå ind i en evaluering af denne helt særlige model for tilbageslusning. Ud over en fordobling af medarbejderne i AKT-teamet er det ligeledes besluttet, at teamet både skal varetage de hidtidige opgaver og nye opgaver. Af nye opgaver kan nævnes et større fokus på behandlingsindsatser i forhold til børn/unge og deres forældre, individuelle træningsforløb med børn med specifikke vanskeligheder og en særlig og omfattende indsats i forhold til skoleforsømmere. Desuden skal teamet kunne indgå i et samarbejde med både andre PPR-medarbejdere og skoler med henblik på om nødvendigt at udvikle klassemiljøet på en hjemskole, hvortil en elev skal tilbage fra en specialgruppe, jf. ovenstående beskrivelse af den særlige tilbageslusningsmodel. Projekter. Projekt FORM. Understøttelse af de skoler, der tidligere har implementeret LP-modellen, er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. LP-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en professionalisering af sagsbehandlingen på de deltagende skoler, men også i forhold til en udvikling af det generelle teamsamarbejde. Samtidig har det systematiske og kontinuerlige samarbejde om LPmodellen mellem skolerne og PPR også afdækket nogle svagheder og mangler ved modellen, hvilket har ført til, at PPR har udviklet en ny pædagogisk analysemodel FORM. Grundtanken er, at FORM i modsætning til LP-modellen skal være mere enkel og lettilgængelig, samtidig med at kvaliteten i analysearbejdet fastholdes. I skoleåret deltog 4 af kommunens skoler i det første år, som er et projektår. I skoleåret implementerer yderligere 6 skoler FORM. Samtidig er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tilknyttet med henblik på at få foretaget en ekstern effektevaluering af FORM. EVA foretager dataindsamlingen på de oprindelige projektskoler. Den endelige evaluering fra EVA foreligger primo

10 Projekt Samskabte processer formaliseret samarbejde om vurdering af 0. klasse elevers motorik. Projektet blev afviklet i skoleår 2012/ folkeskoler og privatskoler havde deltagere på kurset Samskabte processer. Projektet blev ledet af PPR s børnefysioterapeuter og en teamleder fra Sundhedsplejen, Familierådgivning og sundhed. Formålet med projektet var at skabe en model for et samarbejde mellem sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder omkring den motoriske vurdering af 0. klasse elevers motorik. Modellen skulle kvalificere den motoriske vurdering på den måde, at de involverede faggrupper (sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder) var til stede samtidigt under den motoriske vurdering og under efterbehandlingen, således at analysen og de efterfølgende handlinger tog afsæt i samskabte processer. Evalueringen viste stor tilfredshed med at arbejde i modellen omkring de samskabte processer. Projektet er afsluttet i skoleår 2012/ 2013 og eksisterer nu som en arbejdsmetode. Sundhedsplejen ønsker fremover at anvende denne arbejdsmetode i vurderingen af 0. klasse elevers motorik i samarbejde med motorikvejledere og børnehaveklasseledere. Roskilde Kommune påtænker at anvende den arbejdsmetode, som blev udviklet i projektet. Projekt N.O.K. I skoleåret blev projekt N.O.K., som står for Nærvær, Opmærksomhed og Krop, afprøvet i den specialpædagogiske gruppe på Blåbjerggårdskolen igennem 9 uger. Projektet blev ledet af PPRs børnefysioterapeuter og en PPR-psykolog i samarbejde med personalet i gruppen. Det overordnede formål var at øge børnenes vedvarende opmærksomhed i undervisningen. Dette skete gennem forskellige former for daglige kropslige øvelser og dialog omkring kroppens signaler og børnenes følelser og tanker. Evalueringen pegede på områder, hvor der var behov for at udvikle projektet for at kunne opfylde formålet. Børnefysioterapeuterne er i gang med at videreuddanne sig inden for området, og projektets indhold og opbygning revideres med henblik på flere forløb. Helle Bjerre Leder af PPR, ledende psykolog. 10

11 Pædagogisk Udvikling PU s arbejde i tal PU er et konsulentteam, der består af 7 konsulenter og 1 chef. PU s hovedopgave er at understøtte skolerne i deres udvikling. PU vægter at arbejde tæt på kerneydelsen; derfor er det værdifuldt for os, at konsulenterne er med til at skabe forandringer tæt på, hvor kerneydelsen leveres, nemlig ude på skolerne. PU s konsulenter har mødt 1887 personer på skolerne i forbindelse med at skabe skoleudvikling. Konsulenterne har været på skolerne 202 gange i 467 timer. Gennemsnitligt har hver af PU s konsulenter været på skolerne 27 gange i 62 timer. PU har lavet 24 kurser med 590 deltagere. PU har afholdt 41 møder i alt i 10 netværk med 201 personer. Effekter af PU s arbejde I Pædagogisk Udvikling er vi meget optaget af, hvordan fx vores skoleprocesser forankres på skolerne og lever også flere år efter processen startede. Vi er derfor vendt tilbage til et par skoler, hvor vi har startet processer for flere år siden. På Skads Skole blev der i 2011 igangsat en skoleproces om Samarbejde Om Læring, kaldet SOL (ligner Cooperativ Learning), og vi vendte tilbage i 2013, hvor vi lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne. Undersøgelsen viste bl.a., at lærerne havde fået en viden om en bred variation af SOL-strukturer, og at SOL er blevet til daglig praksis. De mindre positive resultater fra spørgeskema-undersøgelsen er bl.a., at omkring en tredjedel af lærerne mener, at det ikke er alle elever, der er engagerede, når SOL anvendes. Formålet med processen var især at bidrage med endnu et værktøj, der vil medføre øget struktur variation. Lærerne var enige i, at formålet var indfriet. SOL bidrager i særlig grad, til at eleverne oplever variation i undervisningen Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Overordnet set er resultaterne meget positive, og som ledelsen gør opmærksom på, får Skads Skole generelt også flotte resultater i undervisningsmiljø-vurderingen termometret. Henrik Andersen, Viceinspektør skriver: Den generelt gode placering sammenlignet med landsgennemsnittet begrunder vi med forskellige tiltag indenfor de senere år, herunder følgende skoleprocesser faciliteret af PU: - Klasserumsledelse - KASA - Samarbejde om læring, SOL PU har samarbejdet med skolerne om følgende skoleprocesser i 2012/13 Læsning Bakkeskolen Vittenbergskolen SOL Bakkevejens Skole Boldesager Skole Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Vestervangskolen Skads Skole Klasseledelse Spangsbjergskolen Vittenbergskolen Vestervangskolen Præstegårdsskolen IT Gredstedbro Skole Udeskole Hjerting Skole Gredstedbro Skole Gørding Skole Mødeledelse Boldesager Skole Teamsamarbejde Hjerting Skole Fourfeldtskolen Evalueringskultur Nørremarkskolen Spørgeteknik Tale-Høre-Centret Spangsbjergskolen TASC Darum Skole 11

12 Skoletjenesten Lærings- og forundringssted for alle Ved Natur & Kulturformidlingscentret Myrthuegård har vi i de sidste 17 år arbejdet med undervisning og formidling af astronomi. Med denne erfaring i rygsækken og den mørke nattehimmel lige uden for døren tog vi springet til at blive et kendt lærings- og forundringssted om universet, da Lida og Oskar Nielsens fond donerede et beløb til denne vision. En af hjørnestenene i dette projekt var opførelsen af et Astrolab, som nu kan indgå i centrets undervisning/formidling for mange målgrupper samt den frivillige gruppe af amatørastronomer, som er tilknyttet centret. Med afsæt i Esbjerg Kommunes Vækststrategi er der blevet udarbejdet en videnstrategi for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Et af formålene er at styrke interessen for naturvidenskab hos børn, unge og studerende. Dette rækker fra daginstitution til universitet, med ønsket om at man i højere grad end i dag udvikler naturvidenskabelige, tekniske og innovative kompetencer. Kompetencer, der er vigtige i fremtidens samfund. Et af indsatsområderne er at skabe eksemplariske læringsmiljøer, der stimulerer nysgerrighed og videbegærlighed. Dette fremmer interessen for natur/teknik, støtter kreativ og innovativ læring med en eksperimenterende og udforskende tilgang. Myrthuegård kan dermed blive et læringsmiljø for astronomi. Birger Nielsen fra Linda og Oskar Nielsens fond holder tale ved rejsegilde på Astrolab Imponeret minister vil gerne på kursus i astronomi Et besøg på Myrthuegård begejstrede Børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Esbjergs radikale folketingsmedlem Lotte Rod samt Børne- og undervisningsminister Christine Antorini trak mandag den 30. oktober i gummistøvler og varmt overtøj sammen med Esbjergs borgmester Johnny Søtrup og besøgte Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård. Lotte Rod havde besøgt Myrthuegård og Skoletjenesten i juni og blev så begejstret for besøget i Esbjerg, at hun havde lokket ministeren til byen for at blive inspireret til den kommende folkeskolereform. Fredagen forinden var udviklingskonsulent Dorte Vind til et udeskolemøde på Fyn, hvor ministeren var tilstede, og her overrakte Dorte Vind hende en kuvert med lidt læsestof og et håndskrevet brev om, at vi glædede os til besøget. Efter en kort gennemgang af de mange læringstilbud, vi har i kommunen, foregik resten af besøget udendørs. Selv om regnen silede ned, blev det til mange solstrålehistorier, f.eks. om Skovbørnehaverne fra Myrthuegård, som arbejder med Mit Vadehav, 9. klasse fra Ådalskolen, som lavede forsøg med 12

13 digebyggeri med materialer hentet fra landskabet i Myrthueområdet og en børnehavegruppe fra Institutionen i Ådalsparken, som var opdagelsesrejsende i området. Antorini fik også mange historier om, hvorfor Esbjerg Kommune havde fået Udeskoleprisen i 2012, og at det var et stærkt samarbejde med Pædagogisk Udvikling og mange andre institutioner, som resulterede i den fornemme pris. Ministeren var tydeligt imponeret over stedet og den måde, man arbejder med læringsbegreber på og noterede sig, at Esbjerg Kommune gjorde præcist det, hun efterlyste fra andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningen på stedet falder i god tråd med reformprojektet Ny Nordisk Skole, som ministeren har søsat. Det er et tværgående forandringsprojekt for hele dagtilbuds- og undervisningssystemet, der med afsæt i danske og nordiske værdier skal nyfortolke den nordiske lærings- og dannelsestradition. Samarbejdet mellem forskellige institutioner og forvaltninger i Esbjerg Kommune bed ministeren særligt mærke i. Til TV-Syd udtalte Antorini, at hun var meget duperet over det store samarbejdsprojekt, vi havde i kommunen. Der er jo en stærk tradition for at arbejde på tværs for at skabe meningsfyldte tilbud til både børn fra 0-6 år og skoleelever. Esbjerg kommunale Skolevæsen, Pædagogisk Udvikling og Skoletjenesten, Dagtilbudsområdet samt Myrthuegård har dybe samarbejdsrelationer og løfter opgaverne i flok. Esbjerg Kommune er kendt for at arbejde bevidst med anderledes læringsrum, som støtter op om udeskole-idéen, f.eks. i udviklingsprojekter med Sydvestjyske Museer, Ribe Vikingecenter og Vadehavscentret. Efter en frokost i det fri, fremstillet af lokale produkter, drog Christine Antorini og Lotte Roed tilbage til Christiansborg med masser af inspiration til den kommende folkeskolereform. TV- syd sendte fra besøget, og her udtrykte Antorini at hun meget gerne ville have et astronomikursus på Myrthuegård. En stjernetæller blev senere personlig overbragt til undervisningsministeren, og nu ligger den i ministerens vindueskarm og venter på at blive benyttet en stjerneklar aften ved Myrthuegård. Skoletjenestemedarbejder Henning Pedersen, med en stjernetæller i hånden, forklarer begejstret om Astronomilæringsforløb på Myrthuegård 13

14 14

15 Skolerne Pædagogiske Processer 15

16 Bakkeskolen Indsatsområde i skoleåret 2012/2013 Indsatsområde IT- fokus. Mål At al den undervisning, der har gavn heraf, foregår elektronisk. At sikre IT-integrationen i undervisningen. At øge brugen af skolens IT-værktøjer (hard- og software). At begrænse skolens papirforbrug. Handleplan - Skolen udlåner PC til alle elever i overbygningen. Udlånet afsluttes ved elevens afgang fra skolen. - Der er IWB i alle lokaler i overbygningen incl. faglokaler. - ipads indfases nedefra og i special- og modtagerklasser. - Skolens IT-vejledere afholder spotkurser. - Kommunens IT-konsulent Jacob Elholm afholder kurser for skolens personale og supporterer skolens IT-vejledere. - Teamet omkring overbygningen gives ekstra tid til at sætte sig ind i brug af IWB og software. Foreløbige resultater - Alle elever og lærere i overbygningen har deres egen udleverede PC. - Der er en markant øget brug af IT i alle fag i overbygningen. o Lærerne videndeler om ny software. o Lærerne udtrykker, at undervisningsdifferentieringen lettes. - Der er frigivet IT-ressourcer til resten af skolen. o Meget mindre pres på skolens EDB-lokaler. o Markant mindre slid på computerne (eleverne passer bedre på deres egen PC). - Elevers og læreres IT-kompetencer er mærkbart øget. Slutevaluering Resultater Blev målene nået? Der er markant øget brug af IT i alle fag i overbygningen, og desuden er elevers og læreres IT-kompetencer mærkbart øget. IT-fokus er ikke afsluttet, da vi forventer, at den øgede brug kontinuerligt vil åbne nye muligheder, som skal udforskes, udvikles og implementeres. 16

17 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2012/2013 Inklusion. Skolen er åben for alle elever. Der satses på faglighed, trivsel og forældresamarbejde, både bredt og på visionsplan, men i høj grad også i forhold til den enkelte elev. Skolen inkluderer mange forskellige elever. Skolen har ingen elever, der er ekskluderede i den daglige undervisning. 100% af eleverne svarer i en undervisningsmiljøundersøgelse, at de er glade for én eller flere lærere, og 0% svarer, at de ikke lærer noget i skolen. Skolen har vejledere i DSA, AKT og skole-hjem-samarbejde. Områderne har gennem år været prioriteret både ift. skolens daglige ressourcer og efteruddannelse. Området er en fortsat prioritering. Skolens vejledere opkvalificeres med et diplommodul i kollegial vejledning. Vidste du at Bakkeskolens elever har rødder i 19 forskellige lande. Andre aktiviteter - Fokus på faglig læsning på klassetrin. - Morgensang en gang om ugen for indskolingens elever. - Egen kantine med sund mad. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 17

18 Bakkevejens Skole Indsatsområde i skoleåret 2012/2013 Indsatsområde Den innovative skole. Mål Handleplan At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning, så rummeligheden øges. I forbindelse med skolens tiltag omkring LP skulle Projekt Den innovative Skole s deltagere placeres, så der var en deltager i hvert LP-team. En form for forstyrrende element. Dette er nu implementeret i en ny teamstruktur på årgangene, hvor både tovholdere og innovationsrepræsentanter indgår. Dette er nu projekt Innovativ skoles 3. år. Deltagerne mødtes i Innovationsgruppen, hvor tiltag for kommende skoleår til at udvikle skolen i retning af det overordnede mål drøftedes. Planlægningen af en alternativ uge tog gruppen op med en idégenerering og et overordnet udgangspunkt for ugen. Dette blev tildelt en styregruppe, som sikrer en koordination mellem faserne på skolen. Innovationsgruppen deltog sammen med deltagerne fra Fredericia i en inspirationsdag med Keld Fredens. Opfølgningen på denne dag var, at gruppen skulle producere de første små videopræsentationer af innovationstiltag. Videoerne er efterfølgende blevet vist i forskellige pædagogiske fora på skolen. Et af de nye tiltag i 2012/13, "Fordybelsesfag", har ført til en ændret tænkning af valgfag og en markant ændring af det kollegiale samarbejde omkring dette. Fordybelsesfag omfatter alle elever i udskolingen. Som tiltag på Fordybelsesfag udvides dette til også at omfatte eleverne i den centrale foranstaltning fra 13/4. Omplacering af personalerummene, som skal føre til et tættere samarbejde mellem indskoling og mellemtrin er gennemført, og der er nu etableret et fælles personalerum for disse to faser. Evalueringsplan Inden for projektgruppen har evalueringen af år 3 vist glæde ved forløbet og nytænkning om egne fag, samarbejde og anderledes muligheder. Dette skal bruges fremadrettet. Foreløbige resultater De små videopræsentationer blev godt modtaget i de pædagogiske fora, og man ser frem til en produktion, der er rettet mod det omgivende samfund. Valgfagsordningen er afløst af "Fordybelsesfag", som omfatter hele udskolingen. Dette blev det konkrete resultat af skoleåret 2011/12, og store dele af personalet indgår i disse "fag", som er delt i tre perioder og samtidigt tre sag-faglig tilgange - naturvidenskabelige, humanistiske og kreative/produktive. Fordybelsesfaget er for 12/13 blevet delevalueret, og strukturen er ændret med virkning fra 13/14. Dette skal selvfølgelig vurderes løbende. Et af de andre innovative tiltag var Håndværk og Design. Faget vil fra skoleåret 14/15 indgå i den ministerielle fagrække, men da vi har været forsøgsskole, kan vi implementere nu. 18

19 Slutevaluering Resultater Blev målene nået? Da dette tiltag er et fireårigt forløb i samarbejde med PU i Esbjerg Kommune, er vi i slutningen af projektperioden. Der vil naturligvis komme en samlet evaluering omkring dette samarbejde for de deltagende skoler. Der vil for Fordybelsesfag blive foretaget en effektmåling. Effektmålingen foretages med hjælp af eksterne parter i kommunen, der har kompetence på dette felt. Denne vil være tilgængelig i kvalitetsrapporten 13/14. For Bakkevejens Skole er GUF (Glæde, Udvikling og Fællesskab) det faste værdisæt. Håbet er, at det er væsentligt forøget med afslutningen på projekt Den Innovative Skole i Hvordan det måles, er naturligvis ikke planlagt endnu. Bakkevejens Skole indviede i maj 2013 en ny skolegård, som fremover vil blive kaldt Bakkegården. Bakkegården er projekteret i et samarbejde mellem 2-4 elever fra 9. klasse og skolens pedeller. I forbindelse med dette projekt valgte JydskeVeskysten og Sydbank at give deres "skulderklap" til 2 af eleverne: Silas Rasmussen 9B og Nikolai Timmerby 9A Andre aktiviteter - Bakkevejens Skole arbejder på at få etableret et udvidet samarbejde mellem skoler og daginstitutioner i Bramming by, bl.a gennem Ny Nordisk Skole - Alle i undervisningsområdet har kendskab til Cooperative Learning og anvender det i undervisningen. - Alle eleverne i mellemtrinnet har faget Håndværk og design, skolen har været med i forsøgsarbejdet. - Der er lektiecafe på mellemtrinnet, struktureret i samarbejde med årgangsteam og forældre. - Skolen har en repræsentant siddende i samarbejdsgruppen med Esbjerg Sport og Event 19

20 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2012/2013 Et af skolens styrkeområder er inklusion. Dette gælder ind i almenområdet, men også ind i de centrale foranstaltninger. Inklusion indtænkes i alle pædagogiske tiltag og er derigennem forankret i skolens værdigrundlag. Elever med særlige behov tilbydes individuelle planer for at sikre inklusion. Alle elever skal undervises så tæt på almenområdet som muligt. Alle elever skal opleve skolen som et trygt sted at være. Elever fra den centrale gruppe begynder udslusningsforløb i almenområdet samt på hjemskoler. Der er arbejdet med en forståelse for forskelligheder på alle niveauer. Eleverne i almenområdet har bl.a. trivselskurser, udarbejdet af AKT-gruppen. Der er venskabsdage med fokus på trivsel aldersgrupperne imellem. Der er legepatrulje. For at sikre inklusions succes mellem almenområdet og de centrale foranstaltninger er der fælles møder i faserne samt fælles fagudvalg. Der er i samarbejde mellem den centrale gruppe og almenområdet udviklet en fælles procedure for udslusning af elever på skolen. Skolen deltager aktivt i inklusionsarbejdet på kommunalt plan. Dette gøres for at sikre ejerskab til inklusionstanken. Skolebestyrelsens Initiativpris 2013 blev overrakt ved skolens Åbent hus dag den 14. marts Prisen gik til 9 piger fra 6. klasse. Prisen gives for den særlige indsats over for elever i indskolingen i forbindelse med igangsættelse af lege og aktiviteter Vidste du at. - Bakkevejens Skole har 38 elever i en Central foranstaltning, kaldet Centralen. - At skolen har haft så stor succes med at undervise på 10. årgang, at vi nu skal etablere. et 10. center i Ribe, under navnet Ribe 10 på Bispegades gamle skole. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 20

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Indledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7

Indledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7 2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling.... 11 Skoletjenesten...

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Valg til skolebestyrelsen pr. 1. august 2015. Vil du have indflydelse på dit barns skolegang!

Valg til skolebestyrelsen pr. 1. august 2015. Vil du have indflydelse på dit barns skolegang! Valg til skolebestyrelsen pr. 1. august Vil du have indflydelse på dit barns skolegang! I skal der vælges medlemmer til skolebestyrelsen. Skolerne og Skolevæsenet ønsker, at forældrene medvirker til at

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere