Indledning... 5 Sammenfatning Indsatser, centralt... 7

Transkript

1

2 2

3 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Digitaliseringsstrategi... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling Skoletjenesten Skolerne pædagogiske processer Bakkeskolen Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen Ådalskolen

4 Rammer og resultater Antal elever og andel i SFO Klassekvotient Antal spor Elevfravær Aflyste lektioner Karakterer Overgangsfrekvenser Udgifter pr. elev Undervisningsandel Elever pr. lærer Antal planlagte timer Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC Udgifter til kompetenceudvikling Den løbende evaluering Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem-samarbejdet Linjefagskompetencer, dækningsprocent Specialundervisning Ressourcer til specialpædagogisk bistand Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand, Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever og lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere Ressourcer til tosprogede Dansk som andetsprog som supplerende undervisning Modtageklasser Bilag Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav

5 Indledning Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40.a af og Bekendtgørelse nr. 162 af , som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau, - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet, - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. September 2013 Konst. skolechef Birthe Christensen 5

6 Sammenfatning Sammenfatning af de pædagogiske processer. Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og et indsatsområde. Der beskrives mange forskellige indsatsområder, og hver skole tilrettelægger indsatser med hvert sit særpræg, men i lighed med andre år er det overskrifterne inklusion, innovation og læringsledelse, der går igen på flere skoler. Som noget nyt er der i år også en del skoler, der nævner IT, hvilket har god sammenhæng med de nationale og vores kommunes indsatser omkring dette. Når skolerne skal pege på egne styrker, beskriver skolerne ofte, hvordan de får trivsel og faglighed til at gå hånd i hånd. Herunder ligger, at skolerne er inkluderende og har plads til forskellighed både blandt elever og forældre. Det understreges ofte, at medarbejderne er udviklingsorienterede og gode til at samarbejde. Det viser alt i alt, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der stilles til folkeskolen i dag, og som kan siges at handle om at sikre grundlæggende faglighed og trivsel, samtidig med at de udvikler sig fremadrettet. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Udvalgte dele af Rammer og Resultater: Antal elever: Der går elever i kommunens 27 skoler. Der går 91 elever på den mindste skole og 1000 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitlig 20,5, og det højeste gennemsnit for en skole er 23,3. SFO: 80 % går i SFO, og tallet varierer fra 64 % på èn skole og 92 % på andre. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 10,5 dage om året. 6,9 dage pga. sygdom, 0,8 dag pga. ulovligt fravær og 2,8 dage pga. ekstraordinær frihed. Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 2,1 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbygningen. Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler ligger præcist på landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i kristendomskundskab og historie, der ligger henholdsvis 0,5 og 0,4 over landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i samfundsfag (0,8 under) og skriftlig engelsk (0,5 under). Mht. til køn, opnår pigerne alt i alt 0,5 højere karakter end drengene. Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 48 % af eleverne i gang med 10. klasse og 42 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr ,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 40,7 % af deres arbejdstid, og alle skoler ligger på mindst 40 %. Timetal: Alle skoler underviser mere end det vejledende timetal. Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr ,- pr. elev. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr ,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Næsten alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. 6

7 Indsatser, centralt 7

8 Digitaliseringsstrategi for Esbjerg Kommunes folkeskoler I Aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellem KL og Regeringen fremgår det, at anvendelse af IT i folkeskolen skal styrkes, således at IT i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen. På baggrund heraf udarbejdede Skoleadministrationen og kommunens IT-afdeling i fællesskab en strategi for styrkelse af hele IT-området for skolevæsenet, der nu er i gang med at blive gennemført. I strategiplanen er der fokus på syv hovedområder: IT-infrastruktur IT-udstyr Kompetenceudvikling Digitale læremidler Ledelse og styring Elektronisk dokumenthåndtering Digital kommunikation. Egne digitale enheder Med fokus på det, at elevernes og lærernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse netværk, og at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon, er der pr. 1. januar 2013 etableret en stabil og trådløs internetadgang på samtlige skoler. Digitale læremidler Ud af regeringens pulje på 500 mio. kr. blev der i 2012 afsat 50 millioner kr. til fokus på digitale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk. I Esbjerg Kommune blev der nedsat en arbejdsgruppe af lærere, bibliotekarer, IT-vejledere og skoleledere, der endevendte markedet for digitale læremidler indenfor de angivne fag, hvorefter der blev købt ind og gjort tilgængelig via hjemmesiden skoleitesbjerg.dk en hjemmeside, hvor lærere, elever og forældre kan få adgang til og overblik over mulighederne for brug af IT i undervisningen. De indkøbte digitale læremidler har også været omdrejnings-punktet for den IT-kompetenceudvikling, der har foregået rundt om på skolerne, hvor lærere og elever har arbejdet med kommunikation, videndeling og samarbejde med henblik på at kunne integrere IT og digitale læremidler i de enkelte fag. Mange indsatser Der blev, udover indkøb af digitale læremidler, også udarbejdet forslag til bl.a. Opbevaring af elevernes IT-udstyr på skolen Politik for anvendelse af IT på skolen. Lige nu arbejdes der på at få lavet en fælles online platform, der kan tilgås fra alle digitale enheder, med nem adgang til kommunens og skolens egne digitale abonnementer, muligheden for print samt online samarbejde og fildeling. Det hele skal være mobilt, og adgangen fås med uni-login. Hurtigt og nemt! *Hele IT-strategiplanen kan findes her: 8

9 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Forventningsafstemningsmøder mellem skolerne og PPR. I det forløbne skoleår har lederen af PPR afholdt møder med skoleledelserne i de enkelte distrikter. Formålet har været at få afstemt forventningerne til PPRs funktioner og opgaver. Dialogen har været meget konstruktiv og til enhver tid taget afsæt i krydsfeltet mellem skolernes ønsker og den faglige vurdering. Den efterfølgende proces, hvor der specielt inden for psykologområdet skal arbejdes med at implementere nye ydelser og fokuseres på specialisering på udvalgte områder, afsluttes med afholdelse af et fælles møde med deltagelse af skoleledelserne og PPR. I dette møde vil ændringerne blive præsenteret for skolerne. Den overordnede intention er, at PPR fortsat lever op til de politiske beslutninger om øget inklusion både kommunalt og nationalt. Evaluering af de specialpædagogiske undervisningstilbud og udvidelse af AKT-teamet. På baggrund af det politiske ønske om øget inklusion er de specialpædagogiske undervisningstilbud blevet evalueret. En styregruppe, som består af skoleledere, skolechef og kontorchefen fra skoleadministrationen, leder af PU, leder af PPR samt formand og næstformand fra ELF og den lokale formand fra BUPL, har været ansvarlig for gennemførelse af processen, som også har involveret medarbejdere fra hele skolevæsenet i forskellige arbejdsgrupper. De mest markante politiske beslutninger har efterfølgende været, at vi i stedet for syv mindre specialpædagogiske grupper for elever med socio-emotionelle vanskeligheder har fået etableret fire større specialgrupper for samme målgruppe, fordelt geografisk i kommunen. Desuden har PPR fået tilført flere ressourcer til AKT-teamet i form af tre fuldtidsstillinger, og teamet består således fra 1. august 2013 af seks fuldtidsstillinger. I forhold til specialgrupperne er nogle af de væsentligste forskelle fra tidligere, at det pga. tilbuddenes størrelse nu er muligt i selve tilbuddet at tilbyde den lovpligtige fagrække og det vejledende timetal. Ligeledes er der skabt mulighed for, at underviserne kan udvikle en bred vifte af kompetencer, som matcher de udviklingsbehov, som eleverne har. I specialgrupperne vil vi i samarbejde med elevernes hjemskoler arbejde ud fra en fast model for tilbageslusning, som gerne skulle medføre, at eleverne er tilbage i de almindelige fællesskaber efter max. tre år. I det kommende skoleår skal vi have etableret et samarbejde med f.eks. et UC, som vil kunne gå ind i en evaluering af denne helt særlige model for tilbageslusning. Ud over en fordobling af medarbejderne i AKT-teamet er det ligeledes besluttet, at teamet både skal varetage de hidtidige opgaver og nye opgaver. Af nye opgaver kan nævnes et større fokus på behandlingsindsatser i forhold til børn/unge og deres forældre, individuelle træningsforløb med børn med specifikke vanskeligheder og en særlig og omfattende indsats i forhold til skoleforsømmere. Desuden skal teamet kunne indgå i et samarbejde med både andre PPR-medarbejdere og skoler med henblik på om nødvendigt at udvikle klassemiljøet på en hjemskole, hvortil en elev skal tilbage fra en specialgruppe, jf. ovenstående beskrivelse af den særlige tilbageslusningsmodel. Projekter. Projekt FORM. Understøttelse af de skoler, der tidligere har implementeret LP-modellen, er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. LP-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en professionalisering af sagsbehandlingen på de deltagende skoler, men også i forhold til en udvikling af det generelle teamsamarbejde. Samtidig har det systematiske og kontinuerlige samarbejde om LPmodellen mellem skolerne og PPR også afdækket nogle svagheder og mangler ved modellen, hvilket har ført til, at PPR har udviklet en ny pædagogisk analysemodel FORM. Grundtanken er, at FORM i modsætning til LP-modellen skal være mere enkel og lettilgængelig, samtidig med at kvaliteten i analysearbejdet fastholdes. I skoleåret deltog 4 af kommunens skoler i det første år, som er et projektår. I skoleåret implementerer yderligere 6 skoler FORM. Samtidig er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tilknyttet med henblik på at få foretaget en ekstern effektevaluering af FORM. EVA foretager dataindsamlingen på de oprindelige projektskoler. Den endelige evaluering fra EVA foreligger primo

10 Projekt Samskabte processer formaliseret samarbejde om vurdering af 0. klasse elevers motorik. Projektet blev afviklet i skoleår 2012/ folkeskoler og privatskoler havde deltagere på kurset Samskabte processer. Projektet blev ledet af PPR s børnefysioterapeuter og en teamleder fra Sundhedsplejen, Familierådgivning og sundhed. Formålet med projektet var at skabe en model for et samarbejde mellem sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder omkring den motoriske vurdering af 0. klasse elevers motorik. Modellen skulle kvalificere den motoriske vurdering på den måde, at de involverede faggrupper (sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder) var til stede samtidigt under den motoriske vurdering og under efterbehandlingen, således at analysen og de efterfølgende handlinger tog afsæt i samskabte processer. Evalueringen viste stor tilfredshed med at arbejde i modellen omkring de samskabte processer. Projektet er afsluttet i skoleår 2012/ 2013 og eksisterer nu som en arbejdsmetode. Sundhedsplejen ønsker fremover at anvende denne arbejdsmetode i vurderingen af 0. klasse elevers motorik i samarbejde med motorikvejledere og børnehaveklasseledere. Roskilde Kommune påtænker at anvende den arbejdsmetode, som blev udviklet i projektet. Projekt N.O.K. I skoleåret blev projekt N.O.K., som står for Nærvær, Opmærksomhed og Krop, afprøvet i den specialpædagogiske gruppe på Blåbjerggårdskolen igennem 9 uger. Projektet blev ledet af PPRs børnefysioterapeuter og en PPR-psykolog i samarbejde med personalet i gruppen. Det overordnede formål var at øge børnenes vedvarende opmærksomhed i undervisningen. Dette skete gennem forskellige former for daglige kropslige øvelser og dialog omkring kroppens signaler og børnenes følelser og tanker. Evalueringen pegede på områder, hvor der var behov for at udvikle projektet for at kunne opfylde formålet. Børnefysioterapeuterne er i gang med at videreuddanne sig inden for området, og projektets indhold og opbygning revideres med henblik på flere forløb. Helle Bjerre Leder af PPR, ledende psykolog. 10

11 Pædagogisk Udvikling PU s arbejde i tal PU er et konsulentteam, der består af 7 konsulenter og 1 chef. PU s hovedopgave er at understøtte skolerne i deres udvikling. PU vægter at arbejde tæt på kerneydelsen; derfor er det værdifuldt for os, at konsulenterne er med til at skabe forandringer tæt på, hvor kerneydelsen leveres, nemlig ude på skolerne. PU s konsulenter har mødt 1887 personer på skolerne i forbindelse med at skabe skoleudvikling. Konsulenterne har været på skolerne 202 gange i 467 timer. Gennemsnitligt har hver af PU s konsulenter været på skolerne 27 gange i 62 timer. PU har lavet 24 kurser med 590 deltagere. PU har afholdt 41 møder i alt i 10 netværk med 201 personer. Effekter af PU s arbejde I Pædagogisk Udvikling er vi meget optaget af, hvordan fx vores skoleprocesser forankres på skolerne og lever også flere år efter processen startede. Vi er derfor vendt tilbage til et par skoler, hvor vi har startet processer for flere år siden. På Skads Skole blev der i 2011 igangsat en skoleproces om Samarbejde Om Læring, kaldet SOL (ligner Cooperativ Learning), og vi vendte tilbage i 2013, hvor vi lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne. Undersøgelsen viste bl.a., at lærerne havde fået en viden om en bred variation af SOL-strukturer, og at SOL er blevet til daglig praksis. De mindre positive resultater fra spørgeskema-undersøgelsen er bl.a., at omkring en tredjedel af lærerne mener, at det ikke er alle elever, der er engagerede, når SOL anvendes. Formålet med processen var især at bidrage med endnu et værktøj, der vil medføre øget struktur variation. Lærerne var enige i, at formålet var indfriet. SOL bidrager i særlig grad, til at eleverne oplever variation i undervisningen Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Overordnet set er resultaterne meget positive, og som ledelsen gør opmærksom på, får Skads Skole generelt også flotte resultater i undervisningsmiljø-vurderingen termometret. Henrik Andersen, Viceinspektør skriver: Den generelt gode placering sammenlignet med landsgennemsnittet begrunder vi med forskellige tiltag indenfor de senere år, herunder følgende skoleprocesser faciliteret af PU: - Klasserumsledelse - KASA - Samarbejde om læring, SOL PU har samarbejdet med skolerne om følgende skoleprocesser i 2012/13 Læsning Bakkeskolen Vittenbergskolen SOL Bakkevejens Skole Boldesager Skole Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Vestervangskolen Skads Skole Klasseledelse Spangsbjergskolen Vittenbergskolen Vestervangskolen Præstegårdsskolen IT Gredstedbro Skole Udeskole Hjerting Skole Gredstedbro Skole Gørding Skole Mødeledelse Boldesager Skole Teamsamarbejde Hjerting Skole Fourfeldtskolen Evalueringskultur Nørremarkskolen Spørgeteknik Tale-Høre-Centret Spangsbjergskolen TASC Darum Skole 11

12 Skoletjenesten Lærings- og forundringssted for alle Ved Natur & Kulturformidlingscentret Myrthuegård har vi i de sidste 17 år arbejdet med undervisning og formidling af astronomi. Med denne erfaring i rygsækken og den mørke nattehimmel lige uden for døren tog vi springet til at blive et kendt lærings- og forundringssted om universet, da Lida og Oskar Nielsens fond donerede et beløb til denne vision. En af hjørnestenene i dette projekt var opførelsen af et Astrolab, som nu kan indgå i centrets undervisning/formidling for mange målgrupper samt den frivillige gruppe af amatørastronomer, som er tilknyttet centret. Med afsæt i Esbjerg Kommunes Vækststrategi er der blevet udarbejdet en videnstrategi for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Et af formålene er at styrke interessen for naturvidenskab hos børn, unge og studerende. Dette rækker fra daginstitution til universitet, med ønsket om at man i højere grad end i dag udvikler naturvidenskabelige, tekniske og innovative kompetencer. Kompetencer, der er vigtige i fremtidens samfund. Et af indsatsområderne er at skabe eksemplariske læringsmiljøer, der stimulerer nysgerrighed og videbegærlighed. Dette fremmer interessen for natur/teknik, støtter kreativ og innovativ læring med en eksperimenterende og udforskende tilgang. Myrthuegård kan dermed blive et læringsmiljø for astronomi. Birger Nielsen fra Linda og Oskar Nielsens fond holder tale ved rejsegilde på Astrolab Imponeret minister vil gerne på kursus i astronomi Et besøg på Myrthuegård begejstrede Børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Esbjergs radikale folketingsmedlem Lotte Rod samt Børne- og undervisningsminister Christine Antorini trak mandag den 30. oktober i gummistøvler og varmt overtøj sammen med Esbjergs borgmester Johnny Søtrup og besøgte Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård. Lotte Rod havde besøgt Myrthuegård og Skoletjenesten i juni og blev så begejstret for besøget i Esbjerg, at hun havde lokket ministeren til byen for at blive inspireret til den kommende folkeskolereform. Fredagen forinden var udviklingskonsulent Dorte Vind til et udeskolemøde på Fyn, hvor ministeren var tilstede, og her overrakte Dorte Vind hende en kuvert med lidt læsestof og et håndskrevet brev om, at vi glædede os til besøget. Efter en kort gennemgang af de mange læringstilbud, vi har i kommunen, foregik resten af besøget udendørs. Selv om regnen silede ned, blev det til mange solstrålehistorier, f.eks. om Skovbørnehaverne fra Myrthuegård, som arbejder med Mit Vadehav, 9. klasse fra Ådalskolen, som lavede forsøg med 12

13 digebyggeri med materialer hentet fra landskabet i Myrthueområdet og en børnehavegruppe fra Institutionen i Ådalsparken, som var opdagelsesrejsende i området. Antorini fik også mange historier om, hvorfor Esbjerg Kommune havde fået Udeskoleprisen i 2012, og at det var et stærkt samarbejde med Pædagogisk Udvikling og mange andre institutioner, som resulterede i den fornemme pris. Ministeren var tydeligt imponeret over stedet og den måde, man arbejder med læringsbegreber på og noterede sig, at Esbjerg Kommune gjorde præcist det, hun efterlyste fra andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningen på stedet falder i god tråd med reformprojektet Ny Nordisk Skole, som ministeren har søsat. Det er et tværgående forandringsprojekt for hele dagtilbuds- og undervisningssystemet, der med afsæt i danske og nordiske værdier skal nyfortolke den nordiske lærings- og dannelsestradition. Samarbejdet mellem forskellige institutioner og forvaltninger i Esbjerg Kommune bed ministeren særligt mærke i. Til TV-Syd udtalte Antorini, at hun var meget duperet over det store samarbejdsprojekt, vi havde i kommunen. Der er jo en stærk tradition for at arbejde på tværs for at skabe meningsfyldte tilbud til både børn fra 0-6 år og skoleelever. Esbjerg kommunale Skolevæsen, Pædagogisk Udvikling og Skoletjenesten, Dagtilbudsområdet samt Myrthuegård har dybe samarbejdsrelationer og løfter opgaverne i flok. Esbjerg Kommune er kendt for at arbejde bevidst med anderledes læringsrum, som støtter op om udeskole-idéen, f.eks. i udviklingsprojekter med Sydvestjyske Museer, Ribe Vikingecenter og Vadehavscentret. Efter en frokost i det fri, fremstillet af lokale produkter, drog Christine Antorini og Lotte Roed tilbage til Christiansborg med masser af inspiration til den kommende folkeskolereform. TV- syd sendte fra besøget, og her udtrykte Antorini at hun meget gerne ville have et astronomikursus på Myrthuegård. En stjernetæller blev senere personlig overbragt til undervisningsministeren, og nu ligger den i ministerens vindueskarm og venter på at blive benyttet en stjerneklar aften ved Myrthuegård. Skoletjenestemedarbejder Henning Pedersen, med en stjernetæller i hånden, forklarer begejstret om Astronomilæringsforløb på Myrthuegård 13

14 14

15 Skolerne Pædagogiske Processer 15

16 Bakkeskolen Indsatsområde i skoleåret 2012/2013 Indsatsområde IT- fokus. Mål At al den undervisning, der har gavn heraf, foregår elektronisk. At sikre IT-integrationen i undervisningen. At øge brugen af skolens IT-værktøjer (hard- og software). At begrænse skolens papirforbrug. Handleplan - Skolen udlåner PC til alle elever i overbygningen. Udlånet afsluttes ved elevens afgang fra skolen. - Der er IWB i alle lokaler i overbygningen incl. faglokaler. - ipads indfases nedefra og i special- og modtagerklasser. - Skolens IT-vejledere afholder spotkurser. - Kommunens IT-konsulent Jacob Elholm afholder kurser for skolens personale og supporterer skolens IT-vejledere. - Teamet omkring overbygningen gives ekstra tid til at sætte sig ind i brug af IWB og software. Foreløbige resultater - Alle elever og lærere i overbygningen har deres egen udleverede PC. - Der er en markant øget brug af IT i alle fag i overbygningen. o Lærerne videndeler om ny software. o Lærerne udtrykker, at undervisningsdifferentieringen lettes. - Der er frigivet IT-ressourcer til resten af skolen. o Meget mindre pres på skolens EDB-lokaler. o Markant mindre slid på computerne (eleverne passer bedre på deres egen PC). - Elevers og læreres IT-kompetencer er mærkbart øget. Slutevaluering Resultater Blev målene nået? Der er markant øget brug af IT i alle fag i overbygningen, og desuden er elevers og læreres IT-kompetencer mærkbart øget. IT-fokus er ikke afsluttet, da vi forventer, at den øgede brug kontinuerligt vil åbne nye muligheder, som skal udforskes, udvikles og implementeres. 16

17 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2012/2013 Inklusion. Skolen er åben for alle elever. Der satses på faglighed, trivsel og forældresamarbejde, både bredt og på visionsplan, men i høj grad også i forhold til den enkelte elev. Skolen inkluderer mange forskellige elever. Skolen har ingen elever, der er ekskluderede i den daglige undervisning. 100% af eleverne svarer i en undervisningsmiljøundersøgelse, at de er glade for én eller flere lærere, og 0% svarer, at de ikke lærer noget i skolen. Skolen har vejledere i DSA, AKT og skole-hjem-samarbejde. Områderne har gennem år været prioriteret både ift. skolens daglige ressourcer og efteruddannelse. Området er en fortsat prioritering. Skolens vejledere opkvalificeres med et diplommodul i kollegial vejledning. Vidste du at Bakkeskolens elever har rødder i 19 forskellige lande. Andre aktiviteter - Fokus på faglig læsning på klassetrin. - Morgensang en gang om ugen for indskolingens elever. - Egen kantine med sund mad. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 17

18 Bakkevejens Skole Indsatsområde i skoleåret 2012/2013 Indsatsområde Den innovative skole. Mål Handleplan At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning, så rummeligheden øges. I forbindelse med skolens tiltag omkring LP skulle Projekt Den innovative Skole s deltagere placeres, så der var en deltager i hvert LP-team. En form for forstyrrende element. Dette er nu implementeret i en ny teamstruktur på årgangene, hvor både tovholdere og innovationsrepræsentanter indgår. Dette er nu projekt Innovativ skoles 3. år. Deltagerne mødtes i Innovationsgruppen, hvor tiltag for kommende skoleår til at udvikle skolen i retning af det overordnede mål drøftedes. Planlægningen af en alternativ uge tog gruppen op med en idégenerering og et overordnet udgangspunkt for ugen. Dette blev tildelt en styregruppe, som sikrer en koordination mellem faserne på skolen. Innovationsgruppen deltog sammen med deltagerne fra Fredericia i en inspirationsdag med Keld Fredens. Opfølgningen på denne dag var, at gruppen skulle producere de første små videopræsentationer af innovationstiltag. Videoerne er efterfølgende blevet vist i forskellige pædagogiske fora på skolen. Et af de nye tiltag i 2012/13, "Fordybelsesfag", har ført til en ændret tænkning af valgfag og en markant ændring af det kollegiale samarbejde omkring dette. Fordybelsesfag omfatter alle elever i udskolingen. Som tiltag på Fordybelsesfag udvides dette til også at omfatte eleverne i den centrale foranstaltning fra 13/4. Omplacering af personalerummene, som skal føre til et tættere samarbejde mellem indskoling og mellemtrin er gennemført, og der er nu etableret et fælles personalerum for disse to faser. Evalueringsplan Inden for projektgruppen har evalueringen af år 3 vist glæde ved forløbet og nytænkning om egne fag, samarbejde og anderledes muligheder. Dette skal bruges fremadrettet. Foreløbige resultater De små videopræsentationer blev godt modtaget i de pædagogiske fora, og man ser frem til en produktion, der er rettet mod det omgivende samfund. Valgfagsordningen er afløst af "Fordybelsesfag", som omfatter hele udskolingen. Dette blev det konkrete resultat af skoleåret 2011/12, og store dele af personalet indgår i disse "fag", som er delt i tre perioder og samtidigt tre sag-faglig tilgange - naturvidenskabelige, humanistiske og kreative/produktive. Fordybelsesfaget er for 12/13 blevet delevalueret, og strukturen er ændret med virkning fra 13/14. Dette skal selvfølgelig vurderes løbende. Et af de andre innovative tiltag var Håndværk og Design. Faget vil fra skoleåret 14/15 indgå i den ministerielle fagrække, men da vi har været forsøgsskole, kan vi implementere nu. 18

19 Slutevaluering Resultater Blev målene nået? Da dette tiltag er et fireårigt forløb i samarbejde med PU i Esbjerg Kommune, er vi i slutningen af projektperioden. Der vil naturligvis komme en samlet evaluering omkring dette samarbejde for de deltagende skoler. Der vil for Fordybelsesfag blive foretaget en effektmåling. Effektmålingen foretages med hjælp af eksterne parter i kommunen, der har kompetence på dette felt. Denne vil være tilgængelig i kvalitetsrapporten 13/14. For Bakkevejens Skole er GUF (Glæde, Udvikling og Fællesskab) det faste værdisæt. Håbet er, at det er væsentligt forøget med afslutningen på projekt Den Innovative Skole i Hvordan det måles, er naturligvis ikke planlagt endnu. Bakkevejens Skole indviede i maj 2013 en ny skolegård, som fremover vil blive kaldt Bakkegården. Bakkegården er projekteret i et samarbejde mellem 2-4 elever fra 9. klasse og skolens pedeller. I forbindelse med dette projekt valgte JydskeVeskysten og Sydbank at give deres "skulderklap" til 2 af eleverne: Silas Rasmussen 9B og Nikolai Timmerby 9A Andre aktiviteter - Bakkevejens Skole arbejder på at få etableret et udvidet samarbejde mellem skoler og daginstitutioner i Bramming by, bl.a gennem Ny Nordisk Skole - Alle i undervisningsområdet har kendskab til Cooperative Learning og anvender det i undervisningen. - Alle eleverne i mellemtrinnet har faget Håndværk og design, skolen har været med i forsøgsarbejdet. - Der er lektiecafe på mellemtrinnet, struktureret i samarbejde med årgangsteam og forældre. - Skolen har en repræsentant siddende i samarbejdsgruppen med Esbjerg Sport og Event 19

20 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2012/2013 Et af skolens styrkeområder er inklusion. Dette gælder ind i almenområdet, men også ind i de centrale foranstaltninger. Inklusion indtænkes i alle pædagogiske tiltag og er derigennem forankret i skolens værdigrundlag. Elever med særlige behov tilbydes individuelle planer for at sikre inklusion. Alle elever skal undervises så tæt på almenområdet som muligt. Alle elever skal opleve skolen som et trygt sted at være. Elever fra den centrale gruppe begynder udslusningsforløb i almenområdet samt på hjemskoler. Der er arbejdet med en forståelse for forskelligheder på alle niveauer. Eleverne i almenområdet har bl.a. trivselskurser, udarbejdet af AKT-gruppen. Der er venskabsdage med fokus på trivsel aldersgrupperne imellem. Der er legepatrulje. For at sikre inklusions succes mellem almenområdet og de centrale foranstaltninger er der fælles møder i faserne samt fælles fagudvalg. Der er i samarbejde mellem den centrale gruppe og almenområdet udviklet en fælles procedure for udslusning af elever på skolen. Skolen deltager aktivt i inklusionsarbejdet på kommunalt plan. Dette gøres for at sikre ejerskab til inklusionstanken. Skolebestyrelsens Initiativpris 2013 blev overrakt ved skolens Åbent hus dag den 14. marts Prisen gik til 9 piger fra 6. klasse. Prisen gives for den særlige indsats over for elever i indskolingen i forbindelse med igangsættelse af lege og aktiviteter Vidste du at. - Bakkevejens Skole har 38 elever i en Central foranstaltning, kaldet Centralen. - At skolen har haft så stor succes med at undervise på 10. årgang, at vi nu skal etablere. et 10. center i Ribe, under navnet Ribe 10 på Bispegades gamle skole. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 20