Indledning... 5 Sammenfatning Indsatser, centralt... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7"

Transkript

1

2 2

3 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Digitaliseringsstrategi... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling Skoletjenesten Skolerne pædagogiske processer Bakkeskolen Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen Ådalskolen

4 Rammer og resultater Antal elever og andel i SFO Klassekvotient Antal spor Elevfravær Aflyste lektioner Karakterer Overgangsfrekvenser Udgifter pr. elev Undervisningsandel Elever pr. lærer Antal planlagte timer Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC Udgifter til kompetenceudvikling Den løbende evaluering Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem-samarbejdet Linjefagskompetencer, dækningsprocent Specialundervisning Ressourcer til specialpædagogisk bistand Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand, Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever og lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere Ressourcer til tosprogede Dansk som andetsprog som supplerende undervisning Modtageklasser Bilag Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav

5 Indledning Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40.a af og Bekendtgørelse nr. 162 af , som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau, - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet, - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. September 2013 Konst. skolechef Birthe Christensen 5

6 Sammenfatning Sammenfatning af de pædagogiske processer. Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og et indsatsområde. Der beskrives mange forskellige indsatsområder, og hver skole tilrettelægger indsatser med hvert sit særpræg, men i lighed med andre år er det overskrifterne inklusion, innovation og læringsledelse, der går igen på flere skoler. Som noget nyt er der i år også en del skoler, der nævner IT, hvilket har god sammenhæng med de nationale og vores kommunes indsatser omkring dette. Når skolerne skal pege på egne styrker, beskriver skolerne ofte, hvordan de får trivsel og faglighed til at gå hånd i hånd. Herunder ligger, at skolerne er inkluderende og har plads til forskellighed både blandt elever og forældre. Det understreges ofte, at medarbejderne er udviklingsorienterede og gode til at samarbejde. Det viser alt i alt, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der stilles til folkeskolen i dag, og som kan siges at handle om at sikre grundlæggende faglighed og trivsel, samtidig med at de udvikler sig fremadrettet. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Udvalgte dele af Rammer og Resultater: Antal elever: Der går elever i kommunens 27 skoler. Der går 91 elever på den mindste skole og 1000 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitlig 20,5, og det højeste gennemsnit for en skole er 23,3. SFO: 80 % går i SFO, og tallet varierer fra 64 % på èn skole og 92 % på andre. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 10,5 dage om året. 6,9 dage pga. sygdom, 0,8 dag pga. ulovligt fravær og 2,8 dage pga. ekstraordinær frihed. Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 2,1 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbygningen. Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler ligger præcist på landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i kristendomskundskab og historie, der ligger henholdsvis 0,5 og 0,4 over landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i samfundsfag (0,8 under) og skriftlig engelsk (0,5 under). Mht. til køn, opnår pigerne alt i alt 0,5 højere karakter end drengene. Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 48 % af eleverne i gang med 10. klasse og 42 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr ,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 40,7 % af deres arbejdstid, og alle skoler ligger på mindst 40 %. Timetal: Alle skoler underviser mere end det vejledende timetal. Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr ,- pr. elev. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr ,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Næsten alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. 6

7 Indsatser, centralt 7

8 Digitaliseringsstrategi for Esbjerg Kommunes folkeskoler I Aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellem KL og Regeringen fremgår det, at anvendelse af IT i folkeskolen skal styrkes, således at IT i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen. På baggrund heraf udarbejdede Skoleadministrationen og kommunens IT-afdeling i fællesskab en strategi for styrkelse af hele IT-området for skolevæsenet, der nu er i gang med at blive gennemført. I strategiplanen er der fokus på syv hovedområder: IT-infrastruktur IT-udstyr Kompetenceudvikling Digitale læremidler Ledelse og styring Elektronisk dokumenthåndtering Digital kommunikation. Egne digitale enheder Med fokus på det, at elevernes og lærernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse netværk, og at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon, er der pr. 1. januar 2013 etableret en stabil og trådløs internetadgang på samtlige skoler. Digitale læremidler Ud af regeringens pulje på 500 mio. kr. blev der i 2012 afsat 50 millioner kr. til fokus på digitale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk. I Esbjerg Kommune blev der nedsat en arbejdsgruppe af lærere, bibliotekarer, IT-vejledere og skoleledere, der endevendte markedet for digitale læremidler indenfor de angivne fag, hvorefter der blev købt ind og gjort tilgængelig via hjemmesiden skoleitesbjerg.dk en hjemmeside, hvor lærere, elever og forældre kan få adgang til og overblik over mulighederne for brug af IT i undervisningen. De indkøbte digitale læremidler har også været omdrejnings-punktet for den IT-kompetenceudvikling, der har foregået rundt om på skolerne, hvor lærere og elever har arbejdet med kommunikation, videndeling og samarbejde med henblik på at kunne integrere IT og digitale læremidler i de enkelte fag. Mange indsatser Der blev, udover indkøb af digitale læremidler, også udarbejdet forslag til bl.a. Opbevaring af elevernes IT-udstyr på skolen Politik for anvendelse af IT på skolen. Lige nu arbejdes der på at få lavet en fælles online platform, der kan tilgås fra alle digitale enheder, med nem adgang til kommunens og skolens egne digitale abonnementer, muligheden for print samt online samarbejde og fildeling. Det hele skal være mobilt, og adgangen fås med uni-login. Hurtigt og nemt! *Hele IT-strategiplanen kan findes her: 8

9 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Forventningsafstemningsmøder mellem skolerne og PPR. I det forløbne skoleår har lederen af PPR afholdt møder med skoleledelserne i de enkelte distrikter. Formålet har været at få afstemt forventningerne til PPRs funktioner og opgaver. Dialogen har været meget konstruktiv og til enhver tid taget afsæt i krydsfeltet mellem skolernes ønsker og den faglige vurdering. Den efterfølgende proces, hvor der specielt inden for psykologområdet skal arbejdes med at implementere nye ydelser og fokuseres på specialisering på udvalgte områder, afsluttes med afholdelse af et fælles møde med deltagelse af skoleledelserne og PPR. I dette møde vil ændringerne blive præsenteret for skolerne. Den overordnede intention er, at PPR fortsat lever op til de politiske beslutninger om øget inklusion både kommunalt og nationalt. Evaluering af de specialpædagogiske undervisningstilbud og udvidelse af AKT-teamet. På baggrund af det politiske ønske om øget inklusion er de specialpædagogiske undervisningstilbud blevet evalueret. En styregruppe, som består af skoleledere, skolechef og kontorchefen fra skoleadministrationen, leder af PU, leder af PPR samt formand og næstformand fra ELF og den lokale formand fra BUPL, har været ansvarlig for gennemførelse af processen, som også har involveret medarbejdere fra hele skolevæsenet i forskellige arbejdsgrupper. De mest markante politiske beslutninger har efterfølgende været, at vi i stedet for syv mindre specialpædagogiske grupper for elever med socio-emotionelle vanskeligheder har fået etableret fire større specialgrupper for samme målgruppe, fordelt geografisk i kommunen. Desuden har PPR fået tilført flere ressourcer til AKT-teamet i form af tre fuldtidsstillinger, og teamet består således fra 1. august 2013 af seks fuldtidsstillinger. I forhold til specialgrupperne er nogle af de væsentligste forskelle fra tidligere, at det pga. tilbuddenes størrelse nu er muligt i selve tilbuddet at tilbyde den lovpligtige fagrække og det vejledende timetal. Ligeledes er der skabt mulighed for, at underviserne kan udvikle en bred vifte af kompetencer, som matcher de udviklingsbehov, som eleverne har. I specialgrupperne vil vi i samarbejde med elevernes hjemskoler arbejde ud fra en fast model for tilbageslusning, som gerne skulle medføre, at eleverne er tilbage i de almindelige fællesskaber efter max. tre år. I det kommende skoleår skal vi have etableret et samarbejde med f.eks. et UC, som vil kunne gå ind i en evaluering af denne helt særlige model for tilbageslusning. Ud over en fordobling af medarbejderne i AKT-teamet er det ligeledes besluttet, at teamet både skal varetage de hidtidige opgaver og nye opgaver. Af nye opgaver kan nævnes et større fokus på behandlingsindsatser i forhold til børn/unge og deres forældre, individuelle træningsforløb med børn med specifikke vanskeligheder og en særlig og omfattende indsats i forhold til skoleforsømmere. Desuden skal teamet kunne indgå i et samarbejde med både andre PPR-medarbejdere og skoler med henblik på om nødvendigt at udvikle klassemiljøet på en hjemskole, hvortil en elev skal tilbage fra en specialgruppe, jf. ovenstående beskrivelse af den særlige tilbageslusningsmodel. Projekter. Projekt FORM. Understøttelse af de skoler, der tidligere har implementeret LP-modellen, er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. LP-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en professionalisering af sagsbehandlingen på de deltagende skoler, men også i forhold til en udvikling af det generelle teamsamarbejde. Samtidig har det systematiske og kontinuerlige samarbejde om LPmodellen mellem skolerne og PPR også afdækket nogle svagheder og mangler ved modellen, hvilket har ført til, at PPR har udviklet en ny pædagogisk analysemodel FORM. Grundtanken er, at FORM i modsætning til LP-modellen skal være mere enkel og lettilgængelig, samtidig med at kvaliteten i analysearbejdet fastholdes. I skoleåret deltog 4 af kommunens skoler i det første år, som er et projektår. I skoleåret implementerer yderligere 6 skoler FORM. Samtidig er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tilknyttet med henblik på at få foretaget en ekstern effektevaluering af FORM. EVA foretager dataindsamlingen på de oprindelige projektskoler. Den endelige evaluering fra EVA foreligger primo

10 Projekt Samskabte processer formaliseret samarbejde om vurdering af 0. klasse elevers motorik. Projektet blev afviklet i skoleår 2012/ folkeskoler og privatskoler havde deltagere på kurset Samskabte processer. Projektet blev ledet af PPR s børnefysioterapeuter og en teamleder fra Sundhedsplejen, Familierådgivning og sundhed. Formålet med projektet var at skabe en model for et samarbejde mellem sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder omkring den motoriske vurdering af 0. klasse elevers motorik. Modellen skulle kvalificere den motoriske vurdering på den måde, at de involverede faggrupper (sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder) var til stede samtidigt under den motoriske vurdering og under efterbehandlingen, således at analysen og de efterfølgende handlinger tog afsæt i samskabte processer. Evalueringen viste stor tilfredshed med at arbejde i modellen omkring de samskabte processer. Projektet er afsluttet i skoleår 2012/ 2013 og eksisterer nu som en arbejdsmetode. Sundhedsplejen ønsker fremover at anvende denne arbejdsmetode i vurderingen af 0. klasse elevers motorik i samarbejde med motorikvejledere og børnehaveklasseledere. Roskilde Kommune påtænker at anvende den arbejdsmetode, som blev udviklet i projektet. Projekt N.O.K. I skoleåret blev projekt N.O.K., som står for Nærvær, Opmærksomhed og Krop, afprøvet i den specialpædagogiske gruppe på Blåbjerggårdskolen igennem 9 uger. Projektet blev ledet af PPRs børnefysioterapeuter og en PPR-psykolog i samarbejde med personalet i gruppen. Det overordnede formål var at øge børnenes vedvarende opmærksomhed i undervisningen. Dette skete gennem forskellige former for daglige kropslige øvelser og dialog omkring kroppens signaler og børnenes følelser og tanker. Evalueringen pegede på områder, hvor der var behov for at udvikle projektet for at kunne opfylde formålet. Børnefysioterapeuterne er i gang med at videreuddanne sig inden for området, og projektets indhold og opbygning revideres med henblik på flere forløb. Helle Bjerre Leder af PPR, ledende psykolog. 10

11 Pædagogisk Udvikling PU s arbejde i tal PU er et konsulentteam, der består af 7 konsulenter og 1 chef. PU s hovedopgave er at understøtte skolerne i deres udvikling. PU vægter at arbejde tæt på kerneydelsen; derfor er det værdifuldt for os, at konsulenterne er med til at skabe forandringer tæt på, hvor kerneydelsen leveres, nemlig ude på skolerne. PU s konsulenter har mødt 1887 personer på skolerne i forbindelse med at skabe skoleudvikling. Konsulenterne har været på skolerne 202 gange i 467 timer. Gennemsnitligt har hver af PU s konsulenter været på skolerne 27 gange i 62 timer. PU har lavet 24 kurser med 590 deltagere. PU har afholdt 41 møder i alt i 10 netværk med 201 personer. Effekter af PU s arbejde I Pædagogisk Udvikling er vi meget optaget af, hvordan fx vores skoleprocesser forankres på skolerne og lever også flere år efter processen startede. Vi er derfor vendt tilbage til et par skoler, hvor vi har startet processer for flere år siden. På Skads Skole blev der i 2011 igangsat en skoleproces om Samarbejde Om Læring, kaldet SOL (ligner Cooperativ Learning), og vi vendte tilbage i 2013, hvor vi lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne. Undersøgelsen viste bl.a., at lærerne havde fået en viden om en bred variation af SOL-strukturer, og at SOL er blevet til daglig praksis. De mindre positive resultater fra spørgeskema-undersøgelsen er bl.a., at omkring en tredjedel af lærerne mener, at det ikke er alle elever, der er engagerede, når SOL anvendes. Formålet med processen var især at bidrage med endnu et værktøj, der vil medføre øget struktur variation. Lærerne var enige i, at formålet var indfriet. SOL bidrager i særlig grad, til at eleverne oplever variation i undervisningen Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Overordnet set er resultaterne meget positive, og som ledelsen gør opmærksom på, får Skads Skole generelt også flotte resultater i undervisningsmiljø-vurderingen termometret. Henrik Andersen, Viceinspektør skriver: Den generelt gode placering sammenlignet med landsgennemsnittet begrunder vi med forskellige tiltag indenfor de senere år, herunder følgende skoleprocesser faciliteret af PU: - Klasserumsledelse - KASA - Samarbejde om læring, SOL PU har samarbejdet med skolerne om følgende skoleprocesser i 2012/13 Læsning Bakkeskolen Vittenbergskolen SOL Bakkevejens Skole Boldesager Skole Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Vestervangskolen Skads Skole Klasseledelse Spangsbjergskolen Vittenbergskolen Vestervangskolen Præstegårdsskolen IT Gredstedbro Skole Udeskole Hjerting Skole Gredstedbro Skole Gørding Skole Mødeledelse Boldesager Skole Teamsamarbejde Hjerting Skole Fourfeldtskolen Evalueringskultur Nørremarkskolen Spørgeteknik Tale-Høre-Centret Spangsbjergskolen TASC Darum Skole 11

12 Skoletjenesten Lærings- og forundringssted for alle Ved Natur & Kulturformidlingscentret Myrthuegård har vi i de sidste 17 år arbejdet med undervisning og formidling af astronomi. Med denne erfaring i rygsækken og den mørke nattehimmel lige uden for døren tog vi springet til at blive et kendt lærings- og forundringssted om universet, da Lida og Oskar Nielsens fond donerede et beløb til denne vision. En af hjørnestenene i dette projekt var opførelsen af et Astrolab, som nu kan indgå i centrets undervisning/formidling for mange målgrupper samt den frivillige gruppe af amatørastronomer, som er tilknyttet centret. Med afsæt i Esbjerg Kommunes Vækststrategi er der blevet udarbejdet en videnstrategi for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Et af formålene er at styrke interessen for naturvidenskab hos børn, unge og studerende. Dette rækker fra daginstitution til universitet, med ønsket om at man i højere grad end i dag udvikler naturvidenskabelige, tekniske og innovative kompetencer. Kompetencer, der er vigtige i fremtidens samfund. Et af indsatsområderne er at skabe eksemplariske læringsmiljøer, der stimulerer nysgerrighed og videbegærlighed. Dette fremmer interessen for natur/teknik, støtter kreativ og innovativ læring med en eksperimenterende og udforskende tilgang. Myrthuegård kan dermed blive et læringsmiljø for astronomi. Birger Nielsen fra Linda og Oskar Nielsens fond holder tale ved rejsegilde på Astrolab Imponeret minister vil gerne på kursus i astronomi Et besøg på Myrthuegård begejstrede Børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Esbjergs radikale folketingsmedlem Lotte Rod samt Børne- og undervisningsminister Christine Antorini trak mandag den 30. oktober i gummistøvler og varmt overtøj sammen med Esbjergs borgmester Johnny Søtrup og besøgte Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård. Lotte Rod havde besøgt Myrthuegård og Skoletjenesten i juni og blev så begejstret for besøget i Esbjerg, at hun havde lokket ministeren til byen for at blive inspireret til den kommende folkeskolereform. Fredagen forinden var udviklingskonsulent Dorte Vind til et udeskolemøde på Fyn, hvor ministeren var tilstede, og her overrakte Dorte Vind hende en kuvert med lidt læsestof og et håndskrevet brev om, at vi glædede os til besøget. Efter en kort gennemgang af de mange læringstilbud, vi har i kommunen, foregik resten af besøget udendørs. Selv om regnen silede ned, blev det til mange solstrålehistorier, f.eks. om Skovbørnehaverne fra Myrthuegård, som arbejder med Mit Vadehav, 9. klasse fra Ådalskolen, som lavede forsøg med 12

13 digebyggeri med materialer hentet fra landskabet i Myrthueområdet og en børnehavegruppe fra Institutionen i Ådalsparken, som var opdagelsesrejsende i området. Antorini fik også mange historier om, hvorfor Esbjerg Kommune havde fået Udeskoleprisen i 2012, og at det var et stærkt samarbejde med Pædagogisk Udvikling og mange andre institutioner, som resulterede i den fornemme pris. Ministeren var tydeligt imponeret over stedet og den måde, man arbejder med læringsbegreber på og noterede sig, at Esbjerg Kommune gjorde præcist det, hun efterlyste fra andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningen på stedet falder i god tråd med reformprojektet Ny Nordisk Skole, som ministeren har søsat. Det er et tværgående forandringsprojekt for hele dagtilbuds- og undervisningssystemet, der med afsæt i danske og nordiske værdier skal nyfortolke den nordiske lærings- og dannelsestradition. Samarbejdet mellem forskellige institutioner og forvaltninger i Esbjerg Kommune bed ministeren særligt mærke i. Til TV-Syd udtalte Antorini, at hun var meget duperet over det store samarbejdsprojekt, vi havde i kommunen. Der er jo en stærk tradition for at arbejde på tværs for at skabe meningsfyldte tilbud til både børn fra 0-6 år og skoleelever. Esbjerg kommunale Skolevæsen, Pædagogisk Udvikling og Skoletjenesten, Dagtilbudsområdet samt Myrthuegård har dybe samarbejdsrelationer og løfter opgaverne i flok. Esbjerg Kommune er kendt for at arbejde bevidst med anderledes læringsrum, som støtter op om udeskole-idéen, f.eks. i udviklingsprojekter med Sydvestjyske Museer, Ribe Vikingecenter og Vadehavscentret. Efter en frokost i det fri, fremstillet af lokale produkter, drog Christine Antorini og Lotte Roed tilbage til Christiansborg med masser af inspiration til den kommende folkeskolereform. TV- syd sendte fra besøget, og her udtrykte Antorini at hun meget gerne ville have et astronomikursus på Myrthuegård. En stjernetæller blev senere personlig overbragt til undervisningsministeren, og nu ligger den i ministerens vindueskarm og venter på at blive benyttet en stjerneklar aften ved Myrthuegård. Skoletjenestemedarbejder Henning Pedersen, med en stjernetæller i hånden, forklarer begejstret om Astronomilæringsforløb på Myrthuegård 13

14 14

15 Skolerne Pædagogiske Processer 15

16 Bakkeskolen Indsatsområde i skoleåret 2012/2013 Indsatsområde IT- fokus. Mål At al den undervisning, der har gavn heraf, foregår elektronisk. At sikre IT-integrationen i undervisningen. At øge brugen af skolens IT-værktøjer (hard- og software). At begrænse skolens papirforbrug. Handleplan - Skolen udlåner PC til alle elever i overbygningen. Udlånet afsluttes ved elevens afgang fra skolen. - Der er IWB i alle lokaler i overbygningen incl. faglokaler. - ipads indfases nedefra og i special- og modtagerklasser. - Skolens IT-vejledere afholder spotkurser. - Kommunens IT-konsulent Jacob Elholm afholder kurser for skolens personale og supporterer skolens IT-vejledere. - Teamet omkring overbygningen gives ekstra tid til at sætte sig ind i brug af IWB og software. Foreløbige resultater - Alle elever og lærere i overbygningen har deres egen udleverede PC. - Der er en markant øget brug af IT i alle fag i overbygningen. o Lærerne videndeler om ny software. o Lærerne udtrykker, at undervisningsdifferentieringen lettes. - Der er frigivet IT-ressourcer til resten af skolen. o Meget mindre pres på skolens EDB-lokaler. o Markant mindre slid på computerne (eleverne passer bedre på deres egen PC). - Elevers og læreres IT-kompetencer er mærkbart øget. Slutevaluering Resultater Blev målene nået? Der er markant øget brug af IT i alle fag i overbygningen, og desuden er elevers og læreres IT-kompetencer mærkbart øget. IT-fokus er ikke afsluttet, da vi forventer, at den øgede brug kontinuerligt vil åbne nye muligheder, som skal udforskes, udvikles og implementeres. 16

17 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2012/2013 Inklusion. Skolen er åben for alle elever. Der satses på faglighed, trivsel og forældresamarbejde, både bredt og på visionsplan, men i høj grad også i forhold til den enkelte elev. Skolen inkluderer mange forskellige elever. Skolen har ingen elever, der er ekskluderede i den daglige undervisning. 100% af eleverne svarer i en undervisningsmiljøundersøgelse, at de er glade for én eller flere lærere, og 0% svarer, at de ikke lærer noget i skolen. Skolen har vejledere i DSA, AKT og skole-hjem-samarbejde. Områderne har gennem år været prioriteret både ift. skolens daglige ressourcer og efteruddannelse. Området er en fortsat prioritering. Skolens vejledere opkvalificeres med et diplommodul i kollegial vejledning. Vidste du at Bakkeskolens elever har rødder i 19 forskellige lande. Andre aktiviteter - Fokus på faglig læsning på klassetrin. - Morgensang en gang om ugen for indskolingens elever. - Egen kantine med sund mad. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 17

18 Bakkevejens Skole Indsatsområde i skoleåret 2012/2013 Indsatsområde Den innovative skole. Mål Handleplan At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning, så rummeligheden øges. I forbindelse med skolens tiltag omkring LP skulle Projekt Den innovative Skole s deltagere placeres, så der var en deltager i hvert LP-team. En form for forstyrrende element. Dette er nu implementeret i en ny teamstruktur på årgangene, hvor både tovholdere og innovationsrepræsentanter indgår. Dette er nu projekt Innovativ skoles 3. år. Deltagerne mødtes i Innovationsgruppen, hvor tiltag for kommende skoleår til at udvikle skolen i retning af det overordnede mål drøftedes. Planlægningen af en alternativ uge tog gruppen op med en idégenerering og et overordnet udgangspunkt for ugen. Dette blev tildelt en styregruppe, som sikrer en koordination mellem faserne på skolen. Innovationsgruppen deltog sammen med deltagerne fra Fredericia i en inspirationsdag med Keld Fredens. Opfølgningen på denne dag var, at gruppen skulle producere de første små videopræsentationer af innovationstiltag. Videoerne er efterfølgende blevet vist i forskellige pædagogiske fora på skolen. Et af de nye tiltag i 2012/13, "Fordybelsesfag", har ført til en ændret tænkning af valgfag og en markant ændring af det kollegiale samarbejde omkring dette. Fordybelsesfag omfatter alle elever i udskolingen. Som tiltag på Fordybelsesfag udvides dette til også at omfatte eleverne i den centrale foranstaltning fra 13/4. Omplacering af personalerummene, som skal føre til et tættere samarbejde mellem indskoling og mellemtrin er gennemført, og der er nu etableret et fælles personalerum for disse to faser. Evalueringsplan Inden for projektgruppen har evalueringen af år 3 vist glæde ved forløbet og nytænkning om egne fag, samarbejde og anderledes muligheder. Dette skal bruges fremadrettet. Foreløbige resultater De små videopræsentationer blev godt modtaget i de pædagogiske fora, og man ser frem til en produktion, der er rettet mod det omgivende samfund. Valgfagsordningen er afløst af "Fordybelsesfag", som omfatter hele udskolingen. Dette blev det konkrete resultat af skoleåret 2011/12, og store dele af personalet indgår i disse "fag", som er delt i tre perioder og samtidigt tre sag-faglig tilgange - naturvidenskabelige, humanistiske og kreative/produktive. Fordybelsesfaget er for 12/13 blevet delevalueret, og strukturen er ændret med virkning fra 13/14. Dette skal selvfølgelig vurderes løbende. Et af de andre innovative tiltag var Håndværk og Design. Faget vil fra skoleåret 14/15 indgå i den ministerielle fagrække, men da vi har været forsøgsskole, kan vi implementere nu. 18

19 Slutevaluering Resultater Blev målene nået? Da dette tiltag er et fireårigt forløb i samarbejde med PU i Esbjerg Kommune, er vi i slutningen af projektperioden. Der vil naturligvis komme en samlet evaluering omkring dette samarbejde for de deltagende skoler. Der vil for Fordybelsesfag blive foretaget en effektmåling. Effektmålingen foretages med hjælp af eksterne parter i kommunen, der har kompetence på dette felt. Denne vil være tilgængelig i kvalitetsrapporten 13/14. For Bakkevejens Skole er GUF (Glæde, Udvikling og Fællesskab) det faste værdisæt. Håbet er, at det er væsentligt forøget med afslutningen på projekt Den Innovative Skole i Hvordan det måles, er naturligvis ikke planlagt endnu. Bakkevejens Skole indviede i maj 2013 en ny skolegård, som fremover vil blive kaldt Bakkegården. Bakkegården er projekteret i et samarbejde mellem 2-4 elever fra 9. klasse og skolens pedeller. I forbindelse med dette projekt valgte JydskeVeskysten og Sydbank at give deres "skulderklap" til 2 af eleverne: Silas Rasmussen 9B og Nikolai Timmerby 9A Andre aktiviteter - Bakkevejens Skole arbejder på at få etableret et udvidet samarbejde mellem skoler og daginstitutioner i Bramming by, bl.a gennem Ny Nordisk Skole - Alle i undervisningsområdet har kendskab til Cooperative Learning og anvender det i undervisningen. - Alle eleverne i mellemtrinnet har faget Håndværk og design, skolen har været med i forsøgsarbejdet. - Der er lektiecafe på mellemtrinnet, struktureret i samarbejde med årgangsteam og forældre. - Skolen har en repræsentant siddende i samarbejdsgruppen med Esbjerg Sport og Event 19

20 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2012/2013 Et af skolens styrkeområder er inklusion. Dette gælder ind i almenområdet, men også ind i de centrale foranstaltninger. Inklusion indtænkes i alle pædagogiske tiltag og er derigennem forankret i skolens værdigrundlag. Elever med særlige behov tilbydes individuelle planer for at sikre inklusion. Alle elever skal undervises så tæt på almenområdet som muligt. Alle elever skal opleve skolen som et trygt sted at være. Elever fra den centrale gruppe begynder udslusningsforløb i almenområdet samt på hjemskoler. Der er arbejdet med en forståelse for forskelligheder på alle niveauer. Eleverne i almenområdet har bl.a. trivselskurser, udarbejdet af AKT-gruppen. Der er venskabsdage med fokus på trivsel aldersgrupperne imellem. Der er legepatrulje. For at sikre inklusions succes mellem almenområdet og de centrale foranstaltninger er der fælles møder i faserne samt fælles fagudvalg. Der er i samarbejde mellem den centrale gruppe og almenområdet udviklet en fælles procedure for udslusning af elever på skolen. Skolen deltager aktivt i inklusionsarbejdet på kommunalt plan. Dette gøres for at sikre ejerskab til inklusionstanken. Skolebestyrelsens Initiativpris 2013 blev overrakt ved skolens Åbent hus dag den 14. marts Prisen gik til 9 piger fra 6. klasse. Prisen gives for den særlige indsats over for elever i indskolingen i forbindelse med igangsættelse af lege og aktiviteter Vidste du at. - Bakkevejens Skole har 38 elever i en Central foranstaltning, kaldet Centralen. - At skolen har haft så stor succes med at undervise på 10. årgang, at vi nu skal etablere. et 10. center i Ribe, under navnet Ribe 10 på Bispegades gamle skole. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 20

Indledning... 5 Sammenfatning Indsatser, centralt... 7

Indledning... 5 Sammenfatning Indsatser, centralt... 7 2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Digitaliseringsstrategi... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling... 11 Skoletjenesten.... 12 Skolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009 Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole Indsatser affødt af kvalitetsrapporten I lighed med sidste år: tingene hænger sammen og i den gode gænge som arbejdet med kvalitetsrapporterne er kommet, er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Indsatser, centralt... 9. Skolerne: Pædagogiske processer... 15

Indsatser, centralt... 9. Skolerne: Pædagogiske processer... 15 1 2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 7 Indsatser, centralt... 9 Pædagogisk Udvikling.... 10 Skoletjenesten... 11 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 12 Læsning.... 13 Skolerne: Pædagogiske

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Indledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7

Indledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7 2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling.... 11 Skoletjenesten...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009

Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009 Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009 Sammenfatning af høringssvarene Generelt er kvalitetsrapporten blevet modtaget positivt og konstruktivt i bestyrelserne. Forvaltningen opfordrede

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere