Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010"

Transkript

1 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden?

2 Grafik: Girafisk Design og GraFOA Tryk: FOAs Trykkeri, maj

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Forord Side 7 1. Styring af sygehusenes aktivitet er alt for svær. Der er brug for en klar sammenhæng mellem politikernes ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed. Side Generelle produktivitetskrav understøtter ikke effektiviseringer til gavn for patienterne. Der er brug for bedre balance mellem kvalitets- og produktionskrav. Side Medarbejderne bliver klemt mellem produktions- og kvalitetskrav. Der er brug for entydige succesmål, der rækker helt ud på den enkelte afdeling. Side Styringssystemerne tilgodeser nogle områder men svigter andre. Der skal være bedre muligheder for prioritering af udsatte grupper såsom de medicinske patienter og de psykiatriske patienter. Side Supersygehuse er den rigtige vej at gå men patienternes tryghed og medarbejdernes arbejdsvilkår skal sikres i overgangsperioden. 3

4 Forord» flere ansatte på sygehusene siden 2001«. Sådan lyder regeringens budskab, når de seneste måneders fyringer på landets sygehuse skal forklares i offentligheden. Men det er ikke hele historien. I dag udfører 77 ansatte på hospitalerne det samme arbejde, som 100 gjorde i Hver eneste ansat bidrager dermed til at behandle langt flere patienter end tidligere. Aktiviteten er de seneste otte år vokset med omkring 50 procent. Samtidig er antallet af ansatte kun vokset med 15 procent. Alene sidste år steg aktiviteten med 10 procent. Den fremgang kan de færreste private virksomheder måle sig med. Regeringen og regionerne har år efter år indgået aftaler, som kun hænger sammen, fordi personalet gør en ekstra indsats. Desuden er personalet siden januar 2010 blevet mødt med fyringer, forflyttelser og ansættelsesstop. Frem til april måned 2010 er 500 medarbejdere fyret, og op mod stillinger er nedlagt. Meget tyder på, at denne negative spiral ikke er stoppet. Og det på trods af at efterspørgslen på behandling og pleje vil fortsætte med at stige de kommende år. Som repræsentanter for de ansatte på sygehusene kan vi ikke acceptere disse forhold. Nedskæringer og fyringer skaber utryghed og urimelige arbejdsvilkår. Manglen på politisk mod og vilje til prioritering kan i sidste ende gå ud over kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet og dermed undergrave indsatsen for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er baggrunden for, at de sygehusansattes organisationer sammen har bedt regeringen og regionerne om at rette op på forholdene, så vi kan få stabile arbejdsvilkår. Men for at det kan lade sig gøre, må vi først forstå, hvad der ligger bag den aktuelle krise. 4

5 Derfor har Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal bedt Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om at kortlægge styringsmekanismerne i sygehusvæsenet. Denne debatpjece tager udgangspunkt i de vigtigste konklusioner fra DSI s rapport»økonomi og styring i sygehusvæsenet«, maj 2010, og den præsenterer organisationernes fælles bud på, hvad der bør gøres. Grete Christensen Sundhedskartellet Erik Kristensen Foreningen af Speciallæger Lisbeth Lintz Yngre Læger Dennis Kristensen FOA Fag og Arbejde Bodil Otto HK / Kommunal 5

6 Fem hovedanbefalinger til bedre styr på sundhedsvæsenet En ny optimal behandlingsgaranti med kort ventetid for alvorlige sygdomme og lidt længere for mindre alvorlige sygdomme. Det bidrager til fleksibilitet og effektivitet, og at de mest syge behandles først. Der gennemføres nu og her time out i de årlige produktivitetskrav fra regeringen. Intet produktivitetskrav til sygehusene i Realistiske forudsætninger for aktivitetsvækst og økonomi i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen skal sikre større fleksibilitet og frihed til planlægning og styring af sygehusaktiviteten og -økonomien. Fokus på patientgrupper, der ikke er blevet prioriteret gennem en årrække, bl.a. inden for det medicinske og psykiatriske område. Folketinget bør i et bredt flerårigt politisk forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 6

7 1. Styring og prioritering Styring af sygehusenes aktivitet er alt for svær. Der er brug for en klar sammenhæng mellem politikernes ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. Regeringen har indført et system, hvor borgerne i princippet kan få den behandling, de ønsker, inden for meget kort tid. Men selv om der er indført behandlingsgarantier og udvidet frit valg, får personalet på sygehusene ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at levere ydelserne. Det skyldes, at regeringen samtidig har givet regionerne stramme økonomiske rammer at arbejde inden for. Der følger ikke penge med til at imødekomme alle patienters efterspørgsel efter hurtig behandling. Derfor står de ansatte på hospitalerne nu i den paradoksale situation, at der skal fyres folk, fordi de har forsøgt at opfylde politikernes ønske om kortere ventelister og behandling af flere patienter. Før i tiden fik sygehusene og afdelingerne en pose penge til at løse opgaverne. Rakte pengene ikke, måtte patienterne vente længere. Det kaldes rammestyring. Sådan er det heldigvis ikke længere. Gennem de sidste to årtier er der indført stadig flere patientrettigheder. Det er et oplagt gode for patienterne, men det sætter budgetstyringen under pres. Sygehusene betales til en vis grad, når de øger aktiviteten, men kun til en vis grænse, for den overordnede økonomiske ramme ligger fast. Det betyder, at sygehusene risikerer at blive straffet økonomisk, hvis der melder sig for mange patienter med ret til hurtig behandling. Den model stiller store krav til styringen af sygehusenes aktivitet, hvis budgetterne skal balancere. 7

8 Alle er enige om, at den akutte behandling skal oprustes. Det skærper presset på budgetterne, for hvis afdelingerne skal klare stadig flere akutte patienter på kortest mulig tid, er det nødvendigt med stor kapacitet. En kapacitet, som ikke altid udnyttes fuldt ud, fordi man ikke ved, hvornår patienterne kommer, og hvor komplicerede lidelser de har. Tidligere havde sygehusene en række»håndtag«, som de kunne bruge til at tilstræbe både høj aktivitet og budgetoverholdelse. F.eks. var det muligt at have korte ventelister på nogle områder og længere ventelister på andre. Samtidig var der færre lov- og aftalemæssige bindinger på såvel økonomi som aktivitet. DSI s analyse peger på en række paradokser i de vilkår, som sygehusene arbejder under. Bl.a. er vilkårene for styring af sygehusenes produktion og økonomi blevet vanskeligere. Dels er der voksende efterspørgsel på behandling kombineret med begrænsede ressourcer f.eks. på personaleområdet. Dels er der en række styringsmekanismer udstukket fra centralt hold, der begrænser sygehusenes råderum. Dertil kommer, at sygehusene i den nuværende finansieringsmodel»straffes«, hvis de producerer over eller under den forudsatte basisproduktion. Producerer de for lidt, straffes de med, at budgettet for det indeværende år bliver mindre i form af en reduktion af betalingen eller pålægges at indhente efterslæbet året efter. Har de produceret for meget, indregnes det i forventningerne til aktivitetskravet i efterfølgende år, uden at bevillingerne hæves. 8

9 Eksempler på hvad der bidrager til at reducere fleksibiliteten på sygehusene Udvidet frit valg og én måneds ventetidsgaranti stiller høje krav til kapaciteten, samtidig med at sygehusene har mindre mulighed for at planlægge aktiviteten optimalt. Flere lov- og aftalemæssige bindinger, der om end de sætter behandling af f.eks. kræft og hjertesygdomme i centrum har den uheldige følgevirkning, at de nedsætter det lokale råderum og dermed fleksibiliteten i systemet. Produktivitetskrav såvel nationale som regionale der ikke altid tager hensyn til forskellige lokale vilkår, f.eks. hvad angår geografi, fysiske rammer, specialesammensætning osv. Nødvendige informationer om aktivitet og indtægter fra de statslige myndigheder er ofte forsinkede eller i værste fald ikke tilgængelige på de rigtige tidspunkter. Det kan f.eks. betyde, at sygehusene først sent opdager, at de er på vej mod underskud i regnskaberne. Hyppige omstruktureringer skaber usikkerhed i styring af økonomien. Det er sværere at bevare overblikket over budget og aktivitetskrav, når man befinder sig i en fusionsproces. Samtidig risikerer man større utryghed blandt personalet en utryghed der skærpes af problemer med budgetstyringen. 9

10 Samlet set betyder det, at vilkårene er blevet så komplekse og modsætningsfyldte, at det svækker mulighederne for styring af sygehusenes produktion og økonomi. Derfor er der behov for at se på, hvordan der kan skabes mere optimale rammer om styringen af sygehusene, som samtidig sikrer, at alle patienter får den nødvendige behandling og pleje. 10

11 Derfor anbefaler vi: Regeringen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem politiske ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. Der er behov for politisk prioritering. Der skal fokus på optimal styringspraksis, hvor regioner/sygehuse får bedre mulighed for lokalt at finde det optimale valg mellem kvalitet, service, ventetider, økonomi etc. inden for nationalt fastsatte rammer. En ny optimal behandlingsgaranti med kort ventetid for alvorlige sygdomme og lidt længere for mindre alvorlige sygdomme. Det bidrager til fleksibilitet og effektivitet, og de mest syge behandles først. Minimumskrav til informationer om økonomi. En sygehusafdeling skal kende sit budget inden budgetårets start og ikke fire måneder inde i året, som det ofte er tilfældet. Stat og regioner er ansvarlige for forsyningssikkerheden for tal og informationer. Realistiske forudsætninger for aktivitetsvækst og økonomi i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen skal sikre større fleksibilitet og frihed til planlægning og styring af sygehusaktivitet og -økonomi. Folketinget bør i et bredt flerårigt forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 11

12 2. Produktivitetskrav Generelle produktivitetskrav understøtter ikke effektiviseringer til gavn for patienterne. Der er brug for bedre balance mellem kvalitets- og produktionskrav. Siden årtusindeskiftet har regionerne og amterne været underlagt et krav om at øge produktiviteten med mellem 1,5 pct. og 2,0 pct. om året i de årlige økonomiaftaler. På ti år er det blevet til næsten 20 pct. mere effektiv sygehusdrift. Tabel 1. Produktivitetskrav i budgetaftaler med regeringen og amterne/regionerne Produktivitetskrav (pct.) ,5 1,5 1,5 1, ,5 2,0 1,5 1, Akk Herudover fastsætter de enkelte regioner lokale produktivitetskrav. Disse er typisk højere end 2 pct., men kan også i enkelte regioner være lavere. I praksis betyder det, at der på halvdelen af landets sygehuse skal leveres 3-4 pct. flere operationer, ambulante besøg og udskrivninger årligt for de samme penge som sidste år. Til sammenligning har produktiviteten i hele den private sektor i Danmark fra 2001 År 12

13 til 2008 i gennemsnit ligget på 0,3-0,4 pct. per år. (Økonomisk Redegørelse, dec. 2009), altså langt under sygehusenes. Sygehusene skal over en bred kam leve op til disse produktivitetskrav år efter år, uden at der nødvendigvis skeles til akutfunktioner eller andre forhold, der kan påvirke mulighederne for at opfylde kravene. Samtidig mangler regionerne fokus på at finde årsagerne til forskelle i produktivitet, herunder systematisere indsamling af viden herom. Det betyder f.eks., at man ikke i tilstrækkelig grad undersøger, om forskelle i produktivitet skyldes personalets arbejdsindsats eller andre forhold, f.eks. forskellige arbejdsgange eller forskelle i sygehusstruktur og patientgrundlag, som kan være geografisk eller demografisk betinget. DSI peger bl.a. på, at det er vanskeligt at blive ved med at nå de årlige produktivitetskrav. Og det er ekstra svært for de sygehuse, hvis omkostningsstrukturer af forskellige årsager gør, at de producerer dyrere end gennemsnittet. F.eks. er akutområdet præget af stor uforudsigelighed i sygdomskompleksitet, behandlingsbehov og patientflow. Sygehuset skal naturligvis have akutberedskab klart, uanset om der er patienter eller ej. Det gør det vanskeligt at rette aktivitet og omkostninger ind efter produktivitetskrav. Det bliver i stigende grad klart, at produktivitetsmålene ikke kan stå alene. De må ses i sammenhæng med mange andre faktorer, især kvalitet, patientbehandling og -pleje, geografiske-, socioøkonomiske- og demografiske forhold mv. Til trods herfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner i en arbejdsgruppe i 2009 anbefalet, at»udbredelsen af omkostningseffektive be- 13

14 handlinger bør understøttes ved at pålægge sygehuse med mindre god omkostningseffektivitet et større produktivitetskrav end de omkostningseffektive sygehuse«(ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Effektiv Styring på Sygehusområdet, juni 2009). Derfor anbefaler vi: Der gennemføres nu og her time out i de årlige produktivitetskrav fra regeringen. Intet produktivitetskrav til sygehusene i Eventuelle fremtidige produktivitetskrav skal tilpasses lokale forhold og begrundes i omlægninger til smartere arbejdsgange og uden tab af kvalitet. Der bør være tilskyndelse til at foretage effektiviseringer for sygehuset, afdelingerne og den enkelte medarbejder. Men hvem siger, at de»mindre omkostningseffektive sygehuse«overhovedet er i stand til at øge produktiviteten på kort sigt, hvis det f.eks. skyldes gamle bygninger med ringe mulighed for effektive arbejdsgange. Så er der kun én løsning på kort sigt: At medarbejderne løber endnu stærkere. Det er uholdbart. 14

15 3. Arbejdsvilkår Medarbejderne bliver klemt mellem produktions- og kvalitetskrav. Der er brug for entydige succesmål, der rækker helt ud på den enkelte afdeling. Medarbejderne på landets hospitaler behandler og plejer flere og flere patienter. Aktiviteten er vokset med 10 procent alene i Men når ledelsen på sygehusene og i regionerne ikke kan styre aktivitet og økonomi, er det medarbejderne, der betaler prisen i form af fyringer og nedskæringer. Der er de seneste år ansat flere medarbejdere, men der er ikke tale om jobfest. Tværtimod er aktiviteten øget langt mere end antallet af ansatte. Som det fremgår af figur 1 er aktiviteten de sidste otte år vokset med næsten 50 procent, mens antallet af ansatte er steget med knap 15 procent. Den høje aktivitetsvækst svarer populært sagt til, at hver gang der i 2001 var 100 fuldtidsbeskæftigede, der udførte behandling og pleje af patienter, er der kun 77 fuldtidsbeskæftigede til at udføre de samme opgaver i Det er sket bl.a. takket været den teknologiske og medicinske udvikling, men det skyldes også, at den enkelte medarbejder skal løse flere opgaver i 2009 end i

16 Figur 1. Aktivitets- og beskæftigelsesvækst , indeks (2001=100) Aktivitet Beskæftigede Note: Aktivitetsopgørelsen er den samlede produktion i året opgjort i DRG-værdi. Aktivitetsvækst for 2009 er baseret på skøn fra Danske Regioner. Der er forudsat en vækst på 11 pct. fra 2007 til Kilde: Tallene er fra Danske Regioner på baggrund af Landspatientregistret samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (på baggrund af tal fra FLD og Sundhedsstyrelsens Løn- og beskæftigelsesregister). Regionerne har siden januar 2010 nedlagt op mod stillinger på sygehusene. Der er fyret omkring 500 medarbejdere. Det skaber urimelige arbejdsvilkår, utryghed og dårligt arbejdsmiljø. I sidste ende kan den udvikling forringe kvaliteten i sundhedsvæsenet. Det giver sig selv, at færre ansatte vil gøre det sværere at 16

17 imødekomme såvel befolkningens som politikernes ønske om bedre behandling til stadig flere patienter. Men det giver også sig selv, at nedskæringerne vil medføre et helt urimeligt pres på arbejdsmiljøet. De ansatte har i flere år fået at vide, at de skal yde mere. Alligevel risikerer de at blive fyret. Det giver en grundlæggende mistillid til systemet. Og det bliver svært igen at tro på, at det nytter at levere en ekstra indsats, når regeringen igen beder om det. Derfor skal der rettes op på tillidsforholdet mellem de ansatte og politikerne. Derfor anbefaler vi: Ikke flere fyringer. Regering og regioner skal sikre bedre styring af sygehusenes økonomi uden»stop-go«politik med ansættelses- og fyringsrunder lige efter hinanden. Medarbejdersiden skal have en større indsigt i beslutningsprocesserne på sygehusene gennem MED-systemet. 17

18 4. Lige behandling Styringssystemerne tilgodeser i dag områder som planlagt kirurgi, hjertesygdomme og kræft, men ikke de medicinske og psykiatriske patienter. Der skal være bedre muligheder for prioritering af udsatte grupper. Sundhedsvæsenet har fået tilført mange penge siden Sundhedsvæsenets andel af bruttonationalproduktet (BNP, værdien af samfundets samlede produktion) er steget fra 6,7 pct. i 2001 til 7,8 pct. i Det skyldes såvel befolkningens som politikernes ønske om flere og bedre sundhedsydelser. En tilsvarende udvikling ses i landende omkring os. Pengene er bl.a. brugt til at sikre borgerne flere rettigheder i sundhedsvæsenet, bl.a. frit valg af behandling på privathospitaler, når ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen overskrider en vis tidsfrist (udvidet frit sygehusvalg). Hjerte- og kræftpakker medvirker også til stigende udgifter. Til gengæld er der en restgruppe af patienter på sygehusene, der ikke har fået del i denne vækst. Det gælder bl.a. ældre medicinske patienter og mennesker med psykiske sygdomme. Det medicinske og psykiatriske område kommer under pres, fordi disse områder prioriteres lavt, når bevillingerne skal fordeles, og når regningen for budgetoverskridelser skal betales. Det sker ikke tilsigtet, men for at få alle ender til at hænge sammen må regionerne og sygehusene vælge indsatsområder. I den proces er man 1 Sundhedsudgifter eksklusive udgifter til plejehjem og hjemmepleje. DSI,»Økonomi og styring i sygehusvæsenet«, p

19 tvunget til at prioritere de særlige politiske indsatsområder højest. Derudover er der behov for at afsætte penge til at håndtere ventetidsgarantien på én måned og følgeudgifter til privat behandling. Alle disse forhold skal håndteres inden for sygehusenes økonomi, og hvis ikke der er særskilt fokus på den medicinske eller den psykiatriske patient, kan patienter og medarbejdere komme i klemme. Dertil kommer, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bidrager til ulighed i sundhed ved kun at komme personer med tilknytning til arbejdsmarkedet til gavn. Statsstøtten i form af skattefritagelse er forkert, idet den derved gør finansieringen af disse forsikringer til et anliggende for hele samfundet, mens forsikringerne kun kommer en mindre gruppe til gode. Som DSI påpeger, er der alternative omkostninger ved hvert nyt styringstiltag fra centralt hold. Det vil sige, at de ressourcer, sygehuset bruger på at efterleve et krav, ikke kan bruges andetsteds. F.eks. giver det udvidede frie sygehusvalg patienterne valgfrihed, men gør planlægningen af produktionen på sygehusene vanskeligere. Ligeledes har de penge, der er fulgt med de kirurgiske patienter, som har benyttet sig af valgfrihed, været med til at nedbringe ventelisterne. Til gengæld er de medicinske patienter i stigende grad kommet under pres. Derfor er det helt afgørende, at der kommer fornyet fokus på at etablere bedre sundhedstilbud og mere sammenhæng for de medicinske og psykiatriske patienter. 19

20 Derfor anbefaler vi: Fokus på patientgrupper, der ikke er blevet prioriteret gennem en årrække, bl.a. inden for det medicinske og psykiatriske område. Sundhedstilbuddene til de medicinske patienter skal opprioriteres. Det handler bl.a. om at styrke de sammenhængende patientforløb. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne opruster deres sundhedstilbud, således at kommunerne har den fornødne kapacitet til at tage imod færdigbehandlede patienter og forebygger, at de fremover bliver svingdørspatienter. 20

21 5. Modernisering af sygehusene De nye supersygehuse er den rigtige vej at gå. Men patienternes tryghed og medarbejdernes arbejdsvilkår skal sikres i overgangsperioden. Sundhedsvæsenet står ikke stille. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Danskernes levetid skal hæves med tre år frem til Det er truffet beslutning om en specialeplan, der medfører betydelige ændringer i den nuværende sygehusstruktur. Og endelig er der sat en proces i gang med sygehusbyggeri for 40 mia. kr., hvoraf 25 mia. kr. kommer fra regeringens kvalitetsfond og 15 mia. kr. fra regionernes budgetter. Omlægningerne skal bidrage til at løse de mange udfordringer, som vi ser i dag. Men det er vigtigt at sikre, at denne proces hen imod bl.a. nye supersygehuse ikke fører til tab af kvalitet i overgangsperioden. Omlægning til nye supersygehuse kombineret med specialeplanen kræver, at f.eks. personale og udstyr skal rykkes rundt i et hidtil uset omfang. Erfaringerne fra politireformen viser med al tydelighed, at store omlægninger koster. Men i modsætning til andre sektorer kan sundhedsvæsenet ikke skrue ned for produktionen i en periode. Og erfaringerne fra sygehusplanerne i hovedstaden viser, at det er vanskeligt at fastholde produktiviteten under store omlægninger. Vi skal lære af disse erfaringer og tage de nødvendige forholdsregler, inden flere sygehuse kaster sig ud i lignende eksperimenter. Desuden øger omstruktureringer alt andet lige usikkerheden og utrygheden i hverdagen, samtidig med at kvaliteten kommer under pres, fordi de vante arbejds- 21

22 gange ændres. Det er en erfaring, personalet i regionerne allerede i dag kender alt for godt fra talrige omstruktureringer. Derfor er der brug for, at regeringen og regionerne tager ansvaret på sig og sikrer, at der er afsat de nødvendige ressourcer, så sygehusene kan drives på en forsvarlig måde under omstillingsprocessen. Folketinget bør vedtage et bredt flerårigt politisk forlig, som sikrer rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. Og som kan skabe rammerne for tryghed og arbejdsro for sundhedsvæsenet i de kommende år. Derfor anbefaler vi: Omlægningen skal sikre borgerne kvalitet og tilgængelighed i de sundhedstilbud, der gives, samtidig med at medarbejderne får ordentlige arbejdsvilkår. Der tilføres ekstra midler i overgangsperioden, hvor de nye supersygehuse etableres, så problemer med at opretholde effektivitet og kvalitet undgås. Strukturelle gevinster skal ikke indregnes, før de er realiseret. Folketinget bør i et bredt flerårigt politisk forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 22

23 23

24

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Økonomi og styring i sygehusvæsenet

Økonomi og styring i sygehusvæsenet Økonomi og styring i sygehusvæsenet Notat udarbejdet for Foreningen af Speciallæger, FOA Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger Lone Bilde Anne Rytter Hansen Jes Søgaard

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland

Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland Viborg, 10. september 2007 Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland Mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, Dansk

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk N O T A T Produktiviteten i den regionale sektor Produktivitetskommissionen har tilbudt Danske Regioner at bidrage med bud på drivkræfter og barrierer mv. for produktivitetsudviklingen i den offentlige

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Regeringens hilsen ved Danske Regioners. generalforsamling 2012

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Regeringens hilsen ved Danske Regioners. generalforsamling 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Regeringens hilsen ved Danske Regioners generalforsamling 2012 Tid og sted: 12. april 2012 kl. 10.00-10.25 på

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor

F O A F A G O G A R B E J D E. Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor F O A F A G O G A R B E J D E Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefoto baggrund: Mike Kollöffel Forsidefoto forgrund: FOA Layout indhold:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Den gamle historie (indtil ca. 2009)

Den gamle historie (indtil ca. 2009) Hvor er behandlingspsykiatrien på vej hen? Psykiatrien på vej mod ligestilling med det øvrige sundhedsområde DRG konference Herning, 3. oktober 2013 www.regionmidtjylland.dk Den gamle historie (indtil

Læs mere

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige Men vi har måttet sande, at samfundet ændrer sig, og behovet for behandling bliver større og større. Gabet vokser mellem danskernes efterspørgsel

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sundhedspakke 2009. Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Regeringen.

Sundhedspakke 2009. Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Regeringen. Sundhedspakke 2009 Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre Oktober 2009 Regeringen Sundhedspakke 2009 Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere