Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010
|
|
- Elias Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden?
2 Grafik: Girafisk Design og GraFOA Tryk: FOAs Trykkeri, maj
3 Indholdsfortegnelse Side 4 Forord Side 7 1. Styring af sygehusenes aktivitet er alt for svær. Der er brug for en klar sammenhæng mellem politikernes ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed. Side Generelle produktivitetskrav understøtter ikke effektiviseringer til gavn for patienterne. Der er brug for bedre balance mellem kvalitets- og produktionskrav. Side Medarbejderne bliver klemt mellem produktions- og kvalitetskrav. Der er brug for entydige succesmål, der rækker helt ud på den enkelte afdeling. Side Styringssystemerne tilgodeser nogle områder men svigter andre. Der skal være bedre muligheder for prioritering af udsatte grupper såsom de medicinske patienter og de psykiatriske patienter. Side Supersygehuse er den rigtige vej at gå men patienternes tryghed og medarbejdernes arbejdsvilkår skal sikres i overgangsperioden. 3
4 Forord» flere ansatte på sygehusene siden 2001«. Sådan lyder regeringens budskab, når de seneste måneders fyringer på landets sygehuse skal forklares i offentligheden. Men det er ikke hele historien. I dag udfører 77 ansatte på hospitalerne det samme arbejde, som 100 gjorde i Hver eneste ansat bidrager dermed til at behandle langt flere patienter end tidligere. Aktiviteten er de seneste otte år vokset med omkring 50 procent. Samtidig er antallet af ansatte kun vokset med 15 procent. Alene sidste år steg aktiviteten med 10 procent. Den fremgang kan de færreste private virksomheder måle sig med. Regeringen og regionerne har år efter år indgået aftaler, som kun hænger sammen, fordi personalet gør en ekstra indsats. Desuden er personalet siden januar 2010 blevet mødt med fyringer, forflyttelser og ansættelsesstop. Frem til april måned 2010 er 500 medarbejdere fyret, og op mod stillinger er nedlagt. Meget tyder på, at denne negative spiral ikke er stoppet. Og det på trods af at efterspørgslen på behandling og pleje vil fortsætte med at stige de kommende år. Som repræsentanter for de ansatte på sygehusene kan vi ikke acceptere disse forhold. Nedskæringer og fyringer skaber utryghed og urimelige arbejdsvilkår. Manglen på politisk mod og vilje til prioritering kan i sidste ende gå ud over kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet og dermed undergrave indsatsen for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er baggrunden for, at de sygehusansattes organisationer sammen har bedt regeringen og regionerne om at rette op på forholdene, så vi kan få stabile arbejdsvilkår. Men for at det kan lade sig gøre, må vi først forstå, hvad der ligger bag den aktuelle krise. 4
5 Derfor har Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal bedt Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om at kortlægge styringsmekanismerne i sygehusvæsenet. Denne debatpjece tager udgangspunkt i de vigtigste konklusioner fra DSI s rapport»økonomi og styring i sygehusvæsenet«, maj 2010, og den præsenterer organisationernes fælles bud på, hvad der bør gøres. Grete Christensen Sundhedskartellet Erik Kristensen Foreningen af Speciallæger Lisbeth Lintz Yngre Læger Dennis Kristensen FOA Fag og Arbejde Bodil Otto HK / Kommunal 5
6 Fem hovedanbefalinger til bedre styr på sundhedsvæsenet En ny optimal behandlingsgaranti med kort ventetid for alvorlige sygdomme og lidt længere for mindre alvorlige sygdomme. Det bidrager til fleksibilitet og effektivitet, og at de mest syge behandles først. Der gennemføres nu og her time out i de årlige produktivitetskrav fra regeringen. Intet produktivitetskrav til sygehusene i Realistiske forudsætninger for aktivitetsvækst og økonomi i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen skal sikre større fleksibilitet og frihed til planlægning og styring af sygehusaktiviteten og -økonomien. Fokus på patientgrupper, der ikke er blevet prioriteret gennem en årrække, bl.a. inden for det medicinske og psykiatriske område. Folketinget bør i et bredt flerårigt politisk forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 6
7 1. Styring og prioritering Styring af sygehusenes aktivitet er alt for svær. Der er brug for en klar sammenhæng mellem politikernes ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. Regeringen har indført et system, hvor borgerne i princippet kan få den behandling, de ønsker, inden for meget kort tid. Men selv om der er indført behandlingsgarantier og udvidet frit valg, får personalet på sygehusene ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at levere ydelserne. Det skyldes, at regeringen samtidig har givet regionerne stramme økonomiske rammer at arbejde inden for. Der følger ikke penge med til at imødekomme alle patienters efterspørgsel efter hurtig behandling. Derfor står de ansatte på hospitalerne nu i den paradoksale situation, at der skal fyres folk, fordi de har forsøgt at opfylde politikernes ønske om kortere ventelister og behandling af flere patienter. Før i tiden fik sygehusene og afdelingerne en pose penge til at løse opgaverne. Rakte pengene ikke, måtte patienterne vente længere. Det kaldes rammestyring. Sådan er det heldigvis ikke længere. Gennem de sidste to årtier er der indført stadig flere patientrettigheder. Det er et oplagt gode for patienterne, men det sætter budgetstyringen under pres. Sygehusene betales til en vis grad, når de øger aktiviteten, men kun til en vis grænse, for den overordnede økonomiske ramme ligger fast. Det betyder, at sygehusene risikerer at blive straffet økonomisk, hvis der melder sig for mange patienter med ret til hurtig behandling. Den model stiller store krav til styringen af sygehusenes aktivitet, hvis budgetterne skal balancere. 7
8 Alle er enige om, at den akutte behandling skal oprustes. Det skærper presset på budgetterne, for hvis afdelingerne skal klare stadig flere akutte patienter på kortest mulig tid, er det nødvendigt med stor kapacitet. En kapacitet, som ikke altid udnyttes fuldt ud, fordi man ikke ved, hvornår patienterne kommer, og hvor komplicerede lidelser de har. Tidligere havde sygehusene en række»håndtag«, som de kunne bruge til at tilstræbe både høj aktivitet og budgetoverholdelse. F.eks. var det muligt at have korte ventelister på nogle områder og længere ventelister på andre. Samtidig var der færre lov- og aftalemæssige bindinger på såvel økonomi som aktivitet. DSI s analyse peger på en række paradokser i de vilkår, som sygehusene arbejder under. Bl.a. er vilkårene for styring af sygehusenes produktion og økonomi blevet vanskeligere. Dels er der voksende efterspørgsel på behandling kombineret med begrænsede ressourcer f.eks. på personaleområdet. Dels er der en række styringsmekanismer udstukket fra centralt hold, der begrænser sygehusenes råderum. Dertil kommer, at sygehusene i den nuværende finansieringsmodel»straffes«, hvis de producerer over eller under den forudsatte basisproduktion. Producerer de for lidt, straffes de med, at budgettet for det indeværende år bliver mindre i form af en reduktion af betalingen eller pålægges at indhente efterslæbet året efter. Har de produceret for meget, indregnes det i forventningerne til aktivitetskravet i efterfølgende år, uden at bevillingerne hæves. 8
9 Eksempler på hvad der bidrager til at reducere fleksibiliteten på sygehusene Udvidet frit valg og én måneds ventetidsgaranti stiller høje krav til kapaciteten, samtidig med at sygehusene har mindre mulighed for at planlægge aktiviteten optimalt. Flere lov- og aftalemæssige bindinger, der om end de sætter behandling af f.eks. kræft og hjertesygdomme i centrum har den uheldige følgevirkning, at de nedsætter det lokale råderum og dermed fleksibiliteten i systemet. Produktivitetskrav såvel nationale som regionale der ikke altid tager hensyn til forskellige lokale vilkår, f.eks. hvad angår geografi, fysiske rammer, specialesammensætning osv. Nødvendige informationer om aktivitet og indtægter fra de statslige myndigheder er ofte forsinkede eller i værste fald ikke tilgængelige på de rigtige tidspunkter. Det kan f.eks. betyde, at sygehusene først sent opdager, at de er på vej mod underskud i regnskaberne. Hyppige omstruktureringer skaber usikkerhed i styring af økonomien. Det er sværere at bevare overblikket over budget og aktivitetskrav, når man befinder sig i en fusionsproces. Samtidig risikerer man større utryghed blandt personalet en utryghed der skærpes af problemer med budgetstyringen. 9
10 Samlet set betyder det, at vilkårene er blevet så komplekse og modsætningsfyldte, at det svækker mulighederne for styring af sygehusenes produktion og økonomi. Derfor er der behov for at se på, hvordan der kan skabes mere optimale rammer om styringen af sygehusene, som samtidig sikrer, at alle patienter får den nødvendige behandling og pleje. 10
11 Derfor anbefaler vi: Regeringen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem politiske ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. Der er behov for politisk prioritering. Der skal fokus på optimal styringspraksis, hvor regioner/sygehuse får bedre mulighed for lokalt at finde det optimale valg mellem kvalitet, service, ventetider, økonomi etc. inden for nationalt fastsatte rammer. En ny optimal behandlingsgaranti med kort ventetid for alvorlige sygdomme og lidt længere for mindre alvorlige sygdomme. Det bidrager til fleksibilitet og effektivitet, og de mest syge behandles først. Minimumskrav til informationer om økonomi. En sygehusafdeling skal kende sit budget inden budgetårets start og ikke fire måneder inde i året, som det ofte er tilfældet. Stat og regioner er ansvarlige for forsyningssikkerheden for tal og informationer. Realistiske forudsætninger for aktivitetsvækst og økonomi i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen skal sikre større fleksibilitet og frihed til planlægning og styring af sygehusaktivitet og -økonomi. Folketinget bør i et bredt flerårigt forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 11
12 2. Produktivitetskrav Generelle produktivitetskrav understøtter ikke effektiviseringer til gavn for patienterne. Der er brug for bedre balance mellem kvalitets- og produktionskrav. Siden årtusindeskiftet har regionerne og amterne været underlagt et krav om at øge produktiviteten med mellem 1,5 pct. og 2,0 pct. om året i de årlige økonomiaftaler. På ti år er det blevet til næsten 20 pct. mere effektiv sygehusdrift. Tabel 1. Produktivitetskrav i budgetaftaler med regeringen og amterne/regionerne Produktivitetskrav (pct.) ,5 1,5 1,5 1, ,5 2,0 1,5 1, Akk Herudover fastsætter de enkelte regioner lokale produktivitetskrav. Disse er typisk højere end 2 pct., men kan også i enkelte regioner være lavere. I praksis betyder det, at der på halvdelen af landets sygehuse skal leveres 3-4 pct. flere operationer, ambulante besøg og udskrivninger årligt for de samme penge som sidste år. Til sammenligning har produktiviteten i hele den private sektor i Danmark fra 2001 År 12
13 til 2008 i gennemsnit ligget på 0,3-0,4 pct. per år. (Økonomisk Redegørelse, dec. 2009), altså langt under sygehusenes. Sygehusene skal over en bred kam leve op til disse produktivitetskrav år efter år, uden at der nødvendigvis skeles til akutfunktioner eller andre forhold, der kan påvirke mulighederne for at opfylde kravene. Samtidig mangler regionerne fokus på at finde årsagerne til forskelle i produktivitet, herunder systematisere indsamling af viden herom. Det betyder f.eks., at man ikke i tilstrækkelig grad undersøger, om forskelle i produktivitet skyldes personalets arbejdsindsats eller andre forhold, f.eks. forskellige arbejdsgange eller forskelle i sygehusstruktur og patientgrundlag, som kan være geografisk eller demografisk betinget. DSI peger bl.a. på, at det er vanskeligt at blive ved med at nå de årlige produktivitetskrav. Og det er ekstra svært for de sygehuse, hvis omkostningsstrukturer af forskellige årsager gør, at de producerer dyrere end gennemsnittet. F.eks. er akutområdet præget af stor uforudsigelighed i sygdomskompleksitet, behandlingsbehov og patientflow. Sygehuset skal naturligvis have akutberedskab klart, uanset om der er patienter eller ej. Det gør det vanskeligt at rette aktivitet og omkostninger ind efter produktivitetskrav. Det bliver i stigende grad klart, at produktivitetsmålene ikke kan stå alene. De må ses i sammenhæng med mange andre faktorer, især kvalitet, patientbehandling og -pleje, geografiske-, socioøkonomiske- og demografiske forhold mv. Til trods herfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner i en arbejdsgruppe i 2009 anbefalet, at»udbredelsen af omkostningseffektive be- 13
14 handlinger bør understøttes ved at pålægge sygehuse med mindre god omkostningseffektivitet et større produktivitetskrav end de omkostningseffektive sygehuse«(ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Effektiv Styring på Sygehusområdet, juni 2009). Derfor anbefaler vi: Der gennemføres nu og her time out i de årlige produktivitetskrav fra regeringen. Intet produktivitetskrav til sygehusene i Eventuelle fremtidige produktivitetskrav skal tilpasses lokale forhold og begrundes i omlægninger til smartere arbejdsgange og uden tab af kvalitet. Der bør være tilskyndelse til at foretage effektiviseringer for sygehuset, afdelingerne og den enkelte medarbejder. Men hvem siger, at de»mindre omkostningseffektive sygehuse«overhovedet er i stand til at øge produktiviteten på kort sigt, hvis det f.eks. skyldes gamle bygninger med ringe mulighed for effektive arbejdsgange. Så er der kun én løsning på kort sigt: At medarbejderne løber endnu stærkere. Det er uholdbart. 14
15 3. Arbejdsvilkår Medarbejderne bliver klemt mellem produktions- og kvalitetskrav. Der er brug for entydige succesmål, der rækker helt ud på den enkelte afdeling. Medarbejderne på landets hospitaler behandler og plejer flere og flere patienter. Aktiviteten er vokset med 10 procent alene i Men når ledelsen på sygehusene og i regionerne ikke kan styre aktivitet og økonomi, er det medarbejderne, der betaler prisen i form af fyringer og nedskæringer. Der er de seneste år ansat flere medarbejdere, men der er ikke tale om jobfest. Tværtimod er aktiviteten øget langt mere end antallet af ansatte. Som det fremgår af figur 1 er aktiviteten de sidste otte år vokset med næsten 50 procent, mens antallet af ansatte er steget med knap 15 procent. Den høje aktivitetsvækst svarer populært sagt til, at hver gang der i 2001 var 100 fuldtidsbeskæftigede, der udførte behandling og pleje af patienter, er der kun 77 fuldtidsbeskæftigede til at udføre de samme opgaver i Det er sket bl.a. takket været den teknologiske og medicinske udvikling, men det skyldes også, at den enkelte medarbejder skal løse flere opgaver i 2009 end i
16 Figur 1. Aktivitets- og beskæftigelsesvækst , indeks (2001=100) Aktivitet Beskæftigede Note: Aktivitetsopgørelsen er den samlede produktion i året opgjort i DRG-værdi. Aktivitetsvækst for 2009 er baseret på skøn fra Danske Regioner. Der er forudsat en vækst på 11 pct. fra 2007 til Kilde: Tallene er fra Danske Regioner på baggrund af Landspatientregistret samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (på baggrund af tal fra FLD og Sundhedsstyrelsens Løn- og beskæftigelsesregister). Regionerne har siden januar 2010 nedlagt op mod stillinger på sygehusene. Der er fyret omkring 500 medarbejdere. Det skaber urimelige arbejdsvilkår, utryghed og dårligt arbejdsmiljø. I sidste ende kan den udvikling forringe kvaliteten i sundhedsvæsenet. Det giver sig selv, at færre ansatte vil gøre det sværere at 16
17 imødekomme såvel befolkningens som politikernes ønske om bedre behandling til stadig flere patienter. Men det giver også sig selv, at nedskæringerne vil medføre et helt urimeligt pres på arbejdsmiljøet. De ansatte har i flere år fået at vide, at de skal yde mere. Alligevel risikerer de at blive fyret. Det giver en grundlæggende mistillid til systemet. Og det bliver svært igen at tro på, at det nytter at levere en ekstra indsats, når regeringen igen beder om det. Derfor skal der rettes op på tillidsforholdet mellem de ansatte og politikerne. Derfor anbefaler vi: Ikke flere fyringer. Regering og regioner skal sikre bedre styring af sygehusenes økonomi uden»stop-go«politik med ansættelses- og fyringsrunder lige efter hinanden. Medarbejdersiden skal have en større indsigt i beslutningsprocesserne på sygehusene gennem MED-systemet. 17
18 4. Lige behandling Styringssystemerne tilgodeser i dag områder som planlagt kirurgi, hjertesygdomme og kræft, men ikke de medicinske og psykiatriske patienter. Der skal være bedre muligheder for prioritering af udsatte grupper. Sundhedsvæsenet har fået tilført mange penge siden Sundhedsvæsenets andel af bruttonationalproduktet (BNP, værdien af samfundets samlede produktion) er steget fra 6,7 pct. i 2001 til 7,8 pct. i Det skyldes såvel befolkningens som politikernes ønske om flere og bedre sundhedsydelser. En tilsvarende udvikling ses i landende omkring os. Pengene er bl.a. brugt til at sikre borgerne flere rettigheder i sundhedsvæsenet, bl.a. frit valg af behandling på privathospitaler, når ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen overskrider en vis tidsfrist (udvidet frit sygehusvalg). Hjerte- og kræftpakker medvirker også til stigende udgifter. Til gengæld er der en restgruppe af patienter på sygehusene, der ikke har fået del i denne vækst. Det gælder bl.a. ældre medicinske patienter og mennesker med psykiske sygdomme. Det medicinske og psykiatriske område kommer under pres, fordi disse områder prioriteres lavt, når bevillingerne skal fordeles, og når regningen for budgetoverskridelser skal betales. Det sker ikke tilsigtet, men for at få alle ender til at hænge sammen må regionerne og sygehusene vælge indsatsområder. I den proces er man 1 Sundhedsudgifter eksklusive udgifter til plejehjem og hjemmepleje. DSI,»Økonomi og styring i sygehusvæsenet«, p
19 tvunget til at prioritere de særlige politiske indsatsområder højest. Derudover er der behov for at afsætte penge til at håndtere ventetidsgarantien på én måned og følgeudgifter til privat behandling. Alle disse forhold skal håndteres inden for sygehusenes økonomi, og hvis ikke der er særskilt fokus på den medicinske eller den psykiatriske patient, kan patienter og medarbejdere komme i klemme. Dertil kommer, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bidrager til ulighed i sundhed ved kun at komme personer med tilknytning til arbejdsmarkedet til gavn. Statsstøtten i form af skattefritagelse er forkert, idet den derved gør finansieringen af disse forsikringer til et anliggende for hele samfundet, mens forsikringerne kun kommer en mindre gruppe til gode. Som DSI påpeger, er der alternative omkostninger ved hvert nyt styringstiltag fra centralt hold. Det vil sige, at de ressourcer, sygehuset bruger på at efterleve et krav, ikke kan bruges andetsteds. F.eks. giver det udvidede frie sygehusvalg patienterne valgfrihed, men gør planlægningen af produktionen på sygehusene vanskeligere. Ligeledes har de penge, der er fulgt med de kirurgiske patienter, som har benyttet sig af valgfrihed, været med til at nedbringe ventelisterne. Til gengæld er de medicinske patienter i stigende grad kommet under pres. Derfor er det helt afgørende, at der kommer fornyet fokus på at etablere bedre sundhedstilbud og mere sammenhæng for de medicinske og psykiatriske patienter. 19
20 Derfor anbefaler vi: Fokus på patientgrupper, der ikke er blevet prioriteret gennem en årrække, bl.a. inden for det medicinske og psykiatriske område. Sundhedstilbuddene til de medicinske patienter skal opprioriteres. Det handler bl.a. om at styrke de sammenhængende patientforløb. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne opruster deres sundhedstilbud, således at kommunerne har den fornødne kapacitet til at tage imod færdigbehandlede patienter og forebygger, at de fremover bliver svingdørspatienter. 20
21 5. Modernisering af sygehusene De nye supersygehuse er den rigtige vej at gå. Men patienternes tryghed og medarbejdernes arbejdsvilkår skal sikres i overgangsperioden. Sundhedsvæsenet står ikke stille. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Danskernes levetid skal hæves med tre år frem til Det er truffet beslutning om en specialeplan, der medfører betydelige ændringer i den nuværende sygehusstruktur. Og endelig er der sat en proces i gang med sygehusbyggeri for 40 mia. kr., hvoraf 25 mia. kr. kommer fra regeringens kvalitetsfond og 15 mia. kr. fra regionernes budgetter. Omlægningerne skal bidrage til at løse de mange udfordringer, som vi ser i dag. Men det er vigtigt at sikre, at denne proces hen imod bl.a. nye supersygehuse ikke fører til tab af kvalitet i overgangsperioden. Omlægning til nye supersygehuse kombineret med specialeplanen kræver, at f.eks. personale og udstyr skal rykkes rundt i et hidtil uset omfang. Erfaringerne fra politireformen viser med al tydelighed, at store omlægninger koster. Men i modsætning til andre sektorer kan sundhedsvæsenet ikke skrue ned for produktionen i en periode. Og erfaringerne fra sygehusplanerne i hovedstaden viser, at det er vanskeligt at fastholde produktiviteten under store omlægninger. Vi skal lære af disse erfaringer og tage de nødvendige forholdsregler, inden flere sygehuse kaster sig ud i lignende eksperimenter. Desuden øger omstruktureringer alt andet lige usikkerheden og utrygheden i hverdagen, samtidig med at kvaliteten kommer under pres, fordi de vante arbejds- 21
22 gange ændres. Det er en erfaring, personalet i regionerne allerede i dag kender alt for godt fra talrige omstruktureringer. Derfor er der brug for, at regeringen og regionerne tager ansvaret på sig og sikrer, at der er afsat de nødvendige ressourcer, så sygehusene kan drives på en forsvarlig måde under omstillingsprocessen. Folketinget bør vedtage et bredt flerårigt politisk forlig, som sikrer rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. Og som kan skabe rammerne for tryghed og arbejdsro for sundhedsvæsenet i de kommende år. Derfor anbefaler vi: Omlægningen skal sikre borgerne kvalitet og tilgængelighed i de sundhedstilbud, der gives, samtidig med at medarbejderne får ordentlige arbejdsvilkår. Der tilføres ekstra midler i overgangsperioden, hvor de nye supersygehuse etableres, så problemer med at opretholde effektivitet og kvalitet undgås. Strukturelle gevinster skal ikke indregnes, før de er realiseret. Folketinget bør i et bredt flerårigt politisk forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 22
23 23
24
Et stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereSundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1
F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereNøgletal for sundhed Juni 2007
Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereSamrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereDato: 30. januar Brevid:
Dato: 30. januar 2018 Brevid: 3484099 Opsamling af hidtidige drøftelser omkring Regionsrådets strategi 2018-2021 1. Strategiens formål Strategiens formål vil omfatte: De områder, hvor der er brug for en
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereIndledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.
N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs merePå vej mod.. en ny styring
Centerchef, Center for styring, økonomi og sammenhæng Naja Warrer Iversen Danske Regioner På vej mod.. en ny styring Ny styringsmodel fra stat til regioner Aftale om regionernes økonomi for 2018 Regeringen
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets
Læs mereTALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereDET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER
En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse
Læs merePrivathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,
Læs mereBilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020
Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereVidereudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn
Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et
Læs mereNOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger
Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20
Læs mereKort om privathospitaler. December 2016
Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKlik for at redigere i master. Kort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereKapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit
Læs mere1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen
7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereEt sundhedsvæsen i verdensklasse
09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereSpareplaner for sygehusene i 2017
3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereEn stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at
N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereEn nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
KKL 14. september Fuglsangcenteret, Fredericia En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk 2018: Varsler ny sundhedsreform
Læs mereTal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet
Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt
Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet
Læs mereKort om privathospitaler. September 2018
Kort om privathospitaler September 2018 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen
Læs mereKort om privathospitaler. Juli 2017
Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen
Læs mereFinanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger
- liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Aftale om regionernes økonomi 2012: I skyggen af nulvæksten.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Aftale om regionernes økonomi 2012: I skyggen
Læs mereERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereNye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet
N O T A T 01-03-2013 Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereKlik for at redigere i master. Kort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereLægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)
Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereNOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres
Læs mereEN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017
EN RØD OG GRØN REGION Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 VIDSTE DU, AT enlige med lav indkomst og kort uddannelse har størst risiko for at dø efter en hjerneblødning.
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs merePATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende
PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus
Læs mereEksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger
Sygehuse Sygehusvæsenet er amternes absolut tungeste udgiftspost og derfor også et område, der konstant underlægges kritisk analyse. Typiske analyseområder er sammenhængen mellem økonomi og kvalitet, samspil
Læs mere$%" &!! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ !$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" $-!-. " ###" 82(!"
$%" &!! '(!)&!" ###" *"+,!"' -./"("."!/" )"-"-".!$! /"01()"$/"%1!"$'-! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ /"$)%,","2,(!"!!$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" )"/"%$(!$')! -!-."$/"-. $-!-. " -!1"$'-."$0-. /"'!3!$"$/"$0&
Læs mereForslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.
Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereBudget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer
KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereKommunale og regionale budgetter 2009
07-1617 LIBA/JKRO - 14.11.2008 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 Kommunale og regionale budgetter 2009 Kommuner og regioner er underlagt meget stramme økonomiaftaler med regeringen
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereStrukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri
Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereNordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereOplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet
Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020
Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ
Læs mereSundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor
Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mere