Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010"

Transkript

1 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden?

2 Grafik: Girafisk Design og GraFOA Tryk: FOAs Trykkeri, maj

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Forord Side 7 1. Styring af sygehusenes aktivitet er alt for svær. Der er brug for en klar sammenhæng mellem politikernes ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed. Side Generelle produktivitetskrav understøtter ikke effektiviseringer til gavn for patienterne. Der er brug for bedre balance mellem kvalitets- og produktionskrav. Side Medarbejderne bliver klemt mellem produktions- og kvalitetskrav. Der er brug for entydige succesmål, der rækker helt ud på den enkelte afdeling. Side Styringssystemerne tilgodeser nogle områder men svigter andre. Der skal være bedre muligheder for prioritering af udsatte grupper såsom de medicinske patienter og de psykiatriske patienter. Side Supersygehuse er den rigtige vej at gå men patienternes tryghed og medarbejdernes arbejdsvilkår skal sikres i overgangsperioden. 3

4 Forord» flere ansatte på sygehusene siden 2001«. Sådan lyder regeringens budskab, når de seneste måneders fyringer på landets sygehuse skal forklares i offentligheden. Men det er ikke hele historien. I dag udfører 77 ansatte på hospitalerne det samme arbejde, som 100 gjorde i Hver eneste ansat bidrager dermed til at behandle langt flere patienter end tidligere. Aktiviteten er de seneste otte år vokset med omkring 50 procent. Samtidig er antallet af ansatte kun vokset med 15 procent. Alene sidste år steg aktiviteten med 10 procent. Den fremgang kan de færreste private virksomheder måle sig med. Regeringen og regionerne har år efter år indgået aftaler, som kun hænger sammen, fordi personalet gør en ekstra indsats. Desuden er personalet siden januar 2010 blevet mødt med fyringer, forflyttelser og ansættelsesstop. Frem til april måned 2010 er 500 medarbejdere fyret, og op mod stillinger er nedlagt. Meget tyder på, at denne negative spiral ikke er stoppet. Og det på trods af at efterspørgslen på behandling og pleje vil fortsætte med at stige de kommende år. Som repræsentanter for de ansatte på sygehusene kan vi ikke acceptere disse forhold. Nedskæringer og fyringer skaber utryghed og urimelige arbejdsvilkår. Manglen på politisk mod og vilje til prioritering kan i sidste ende gå ud over kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet og dermed undergrave indsatsen for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er baggrunden for, at de sygehusansattes organisationer sammen har bedt regeringen og regionerne om at rette op på forholdene, så vi kan få stabile arbejdsvilkår. Men for at det kan lade sig gøre, må vi først forstå, hvad der ligger bag den aktuelle krise. 4

5 Derfor har Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal bedt Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om at kortlægge styringsmekanismerne i sygehusvæsenet. Denne debatpjece tager udgangspunkt i de vigtigste konklusioner fra DSI s rapport»økonomi og styring i sygehusvæsenet«, maj 2010, og den præsenterer organisationernes fælles bud på, hvad der bør gøres. Grete Christensen Sundhedskartellet Erik Kristensen Foreningen af Speciallæger Lisbeth Lintz Yngre Læger Dennis Kristensen FOA Fag og Arbejde Bodil Otto HK / Kommunal 5

6 Fem hovedanbefalinger til bedre styr på sundhedsvæsenet En ny optimal behandlingsgaranti med kort ventetid for alvorlige sygdomme og lidt længere for mindre alvorlige sygdomme. Det bidrager til fleksibilitet og effektivitet, og at de mest syge behandles først. Der gennemføres nu og her time out i de årlige produktivitetskrav fra regeringen. Intet produktivitetskrav til sygehusene i Realistiske forudsætninger for aktivitetsvækst og økonomi i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen skal sikre større fleksibilitet og frihed til planlægning og styring af sygehusaktiviteten og -økonomien. Fokus på patientgrupper, der ikke er blevet prioriteret gennem en årrække, bl.a. inden for det medicinske og psykiatriske område. Folketinget bør i et bredt flerårigt politisk forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 6

7 1. Styring og prioritering Styring af sygehusenes aktivitet er alt for svær. Der er brug for en klar sammenhæng mellem politikernes ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. Regeringen har indført et system, hvor borgerne i princippet kan få den behandling, de ønsker, inden for meget kort tid. Men selv om der er indført behandlingsgarantier og udvidet frit valg, får personalet på sygehusene ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at levere ydelserne. Det skyldes, at regeringen samtidig har givet regionerne stramme økonomiske rammer at arbejde inden for. Der følger ikke penge med til at imødekomme alle patienters efterspørgsel efter hurtig behandling. Derfor står de ansatte på hospitalerne nu i den paradoksale situation, at der skal fyres folk, fordi de har forsøgt at opfylde politikernes ønske om kortere ventelister og behandling af flere patienter. Før i tiden fik sygehusene og afdelingerne en pose penge til at løse opgaverne. Rakte pengene ikke, måtte patienterne vente længere. Det kaldes rammestyring. Sådan er det heldigvis ikke længere. Gennem de sidste to årtier er der indført stadig flere patientrettigheder. Det er et oplagt gode for patienterne, men det sætter budgetstyringen under pres. Sygehusene betales til en vis grad, når de øger aktiviteten, men kun til en vis grænse, for den overordnede økonomiske ramme ligger fast. Det betyder, at sygehusene risikerer at blive straffet økonomisk, hvis der melder sig for mange patienter med ret til hurtig behandling. Den model stiller store krav til styringen af sygehusenes aktivitet, hvis budgetterne skal balancere. 7

8 Alle er enige om, at den akutte behandling skal oprustes. Det skærper presset på budgetterne, for hvis afdelingerne skal klare stadig flere akutte patienter på kortest mulig tid, er det nødvendigt med stor kapacitet. En kapacitet, som ikke altid udnyttes fuldt ud, fordi man ikke ved, hvornår patienterne kommer, og hvor komplicerede lidelser de har. Tidligere havde sygehusene en række»håndtag«, som de kunne bruge til at tilstræbe både høj aktivitet og budgetoverholdelse. F.eks. var det muligt at have korte ventelister på nogle områder og længere ventelister på andre. Samtidig var der færre lov- og aftalemæssige bindinger på såvel økonomi som aktivitet. DSI s analyse peger på en række paradokser i de vilkår, som sygehusene arbejder under. Bl.a. er vilkårene for styring af sygehusenes produktion og økonomi blevet vanskeligere. Dels er der voksende efterspørgsel på behandling kombineret med begrænsede ressourcer f.eks. på personaleområdet. Dels er der en række styringsmekanismer udstukket fra centralt hold, der begrænser sygehusenes råderum. Dertil kommer, at sygehusene i den nuværende finansieringsmodel»straffes«, hvis de producerer over eller under den forudsatte basisproduktion. Producerer de for lidt, straffes de med, at budgettet for det indeværende år bliver mindre i form af en reduktion af betalingen eller pålægges at indhente efterslæbet året efter. Har de produceret for meget, indregnes det i forventningerne til aktivitetskravet i efterfølgende år, uden at bevillingerne hæves. 8

9 Eksempler på hvad der bidrager til at reducere fleksibiliteten på sygehusene Udvidet frit valg og én måneds ventetidsgaranti stiller høje krav til kapaciteten, samtidig med at sygehusene har mindre mulighed for at planlægge aktiviteten optimalt. Flere lov- og aftalemæssige bindinger, der om end de sætter behandling af f.eks. kræft og hjertesygdomme i centrum har den uheldige følgevirkning, at de nedsætter det lokale råderum og dermed fleksibiliteten i systemet. Produktivitetskrav såvel nationale som regionale der ikke altid tager hensyn til forskellige lokale vilkår, f.eks. hvad angår geografi, fysiske rammer, specialesammensætning osv. Nødvendige informationer om aktivitet og indtægter fra de statslige myndigheder er ofte forsinkede eller i værste fald ikke tilgængelige på de rigtige tidspunkter. Det kan f.eks. betyde, at sygehusene først sent opdager, at de er på vej mod underskud i regnskaberne. Hyppige omstruktureringer skaber usikkerhed i styring af økonomien. Det er sværere at bevare overblikket over budget og aktivitetskrav, når man befinder sig i en fusionsproces. Samtidig risikerer man større utryghed blandt personalet en utryghed der skærpes af problemer med budgetstyringen. 9

10 Samlet set betyder det, at vilkårene er blevet så komplekse og modsætningsfyldte, at det svækker mulighederne for styring af sygehusenes produktion og økonomi. Derfor er der behov for at se på, hvordan der kan skabes mere optimale rammer om styringen af sygehusene, som samtidig sikrer, at alle patienter får den nødvendige behandling og pleje. 10

11 Derfor anbefaler vi: Regeringen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem politiske ønsker til sygehusene og de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. Der er behov for politisk prioritering. Der skal fokus på optimal styringspraksis, hvor regioner/sygehuse får bedre mulighed for lokalt at finde det optimale valg mellem kvalitet, service, ventetider, økonomi etc. inden for nationalt fastsatte rammer. En ny optimal behandlingsgaranti med kort ventetid for alvorlige sygdomme og lidt længere for mindre alvorlige sygdomme. Det bidrager til fleksibilitet og effektivitet, og de mest syge behandles først. Minimumskrav til informationer om økonomi. En sygehusafdeling skal kende sit budget inden budgetårets start og ikke fire måneder inde i året, som det ofte er tilfældet. Stat og regioner er ansvarlige for forsyningssikkerheden for tal og informationer. Realistiske forudsætninger for aktivitetsvækst og økonomi i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen skal sikre større fleksibilitet og frihed til planlægning og styring af sygehusaktivitet og -økonomi. Folketinget bør i et bredt flerårigt forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 11

12 2. Produktivitetskrav Generelle produktivitetskrav understøtter ikke effektiviseringer til gavn for patienterne. Der er brug for bedre balance mellem kvalitets- og produktionskrav. Siden årtusindeskiftet har regionerne og amterne været underlagt et krav om at øge produktiviteten med mellem 1,5 pct. og 2,0 pct. om året i de årlige økonomiaftaler. På ti år er det blevet til næsten 20 pct. mere effektiv sygehusdrift. Tabel 1. Produktivitetskrav i budgetaftaler med regeringen og amterne/regionerne Produktivitetskrav (pct.) ,5 1,5 1,5 1, ,5 2,0 1,5 1, Akk Herudover fastsætter de enkelte regioner lokale produktivitetskrav. Disse er typisk højere end 2 pct., men kan også i enkelte regioner være lavere. I praksis betyder det, at der på halvdelen af landets sygehuse skal leveres 3-4 pct. flere operationer, ambulante besøg og udskrivninger årligt for de samme penge som sidste år. Til sammenligning har produktiviteten i hele den private sektor i Danmark fra 2001 År 12

13 til 2008 i gennemsnit ligget på 0,3-0,4 pct. per år. (Økonomisk Redegørelse, dec. 2009), altså langt under sygehusenes. Sygehusene skal over en bred kam leve op til disse produktivitetskrav år efter år, uden at der nødvendigvis skeles til akutfunktioner eller andre forhold, der kan påvirke mulighederne for at opfylde kravene. Samtidig mangler regionerne fokus på at finde årsagerne til forskelle i produktivitet, herunder systematisere indsamling af viden herom. Det betyder f.eks., at man ikke i tilstrækkelig grad undersøger, om forskelle i produktivitet skyldes personalets arbejdsindsats eller andre forhold, f.eks. forskellige arbejdsgange eller forskelle i sygehusstruktur og patientgrundlag, som kan være geografisk eller demografisk betinget. DSI peger bl.a. på, at det er vanskeligt at blive ved med at nå de årlige produktivitetskrav. Og det er ekstra svært for de sygehuse, hvis omkostningsstrukturer af forskellige årsager gør, at de producerer dyrere end gennemsnittet. F.eks. er akutområdet præget af stor uforudsigelighed i sygdomskompleksitet, behandlingsbehov og patientflow. Sygehuset skal naturligvis have akutberedskab klart, uanset om der er patienter eller ej. Det gør det vanskeligt at rette aktivitet og omkostninger ind efter produktivitetskrav. Det bliver i stigende grad klart, at produktivitetsmålene ikke kan stå alene. De må ses i sammenhæng med mange andre faktorer, især kvalitet, patientbehandling og -pleje, geografiske-, socioøkonomiske- og demografiske forhold mv. Til trods herfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner i en arbejdsgruppe i 2009 anbefalet, at»udbredelsen af omkostningseffektive be- 13

14 handlinger bør understøttes ved at pålægge sygehuse med mindre god omkostningseffektivitet et større produktivitetskrav end de omkostningseffektive sygehuse«(ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Effektiv Styring på Sygehusområdet, juni 2009). Derfor anbefaler vi: Der gennemføres nu og her time out i de årlige produktivitetskrav fra regeringen. Intet produktivitetskrav til sygehusene i Eventuelle fremtidige produktivitetskrav skal tilpasses lokale forhold og begrundes i omlægninger til smartere arbejdsgange og uden tab af kvalitet. Der bør være tilskyndelse til at foretage effektiviseringer for sygehuset, afdelingerne og den enkelte medarbejder. Men hvem siger, at de»mindre omkostningseffektive sygehuse«overhovedet er i stand til at øge produktiviteten på kort sigt, hvis det f.eks. skyldes gamle bygninger med ringe mulighed for effektive arbejdsgange. Så er der kun én løsning på kort sigt: At medarbejderne løber endnu stærkere. Det er uholdbart. 14

15 3. Arbejdsvilkår Medarbejderne bliver klemt mellem produktions- og kvalitetskrav. Der er brug for entydige succesmål, der rækker helt ud på den enkelte afdeling. Medarbejderne på landets hospitaler behandler og plejer flere og flere patienter. Aktiviteten er vokset med 10 procent alene i Men når ledelsen på sygehusene og i regionerne ikke kan styre aktivitet og økonomi, er det medarbejderne, der betaler prisen i form af fyringer og nedskæringer. Der er de seneste år ansat flere medarbejdere, men der er ikke tale om jobfest. Tværtimod er aktiviteten øget langt mere end antallet af ansatte. Som det fremgår af figur 1 er aktiviteten de sidste otte år vokset med næsten 50 procent, mens antallet af ansatte er steget med knap 15 procent. Den høje aktivitetsvækst svarer populært sagt til, at hver gang der i 2001 var 100 fuldtidsbeskæftigede, der udførte behandling og pleje af patienter, er der kun 77 fuldtidsbeskæftigede til at udføre de samme opgaver i Det er sket bl.a. takket været den teknologiske og medicinske udvikling, men det skyldes også, at den enkelte medarbejder skal løse flere opgaver i 2009 end i

16 Figur 1. Aktivitets- og beskæftigelsesvækst , indeks (2001=100) Aktivitet Beskæftigede Note: Aktivitetsopgørelsen er den samlede produktion i året opgjort i DRG-værdi. Aktivitetsvækst for 2009 er baseret på skøn fra Danske Regioner. Der er forudsat en vækst på 11 pct. fra 2007 til Kilde: Tallene er fra Danske Regioner på baggrund af Landspatientregistret samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (på baggrund af tal fra FLD og Sundhedsstyrelsens Løn- og beskæftigelsesregister). Regionerne har siden januar 2010 nedlagt op mod stillinger på sygehusene. Der er fyret omkring 500 medarbejdere. Det skaber urimelige arbejdsvilkår, utryghed og dårligt arbejdsmiljø. I sidste ende kan den udvikling forringe kvaliteten i sundhedsvæsenet. Det giver sig selv, at færre ansatte vil gøre det sværere at 16

17 imødekomme såvel befolkningens som politikernes ønske om bedre behandling til stadig flere patienter. Men det giver også sig selv, at nedskæringerne vil medføre et helt urimeligt pres på arbejdsmiljøet. De ansatte har i flere år fået at vide, at de skal yde mere. Alligevel risikerer de at blive fyret. Det giver en grundlæggende mistillid til systemet. Og det bliver svært igen at tro på, at det nytter at levere en ekstra indsats, når regeringen igen beder om det. Derfor skal der rettes op på tillidsforholdet mellem de ansatte og politikerne. Derfor anbefaler vi: Ikke flere fyringer. Regering og regioner skal sikre bedre styring af sygehusenes økonomi uden»stop-go«politik med ansættelses- og fyringsrunder lige efter hinanden. Medarbejdersiden skal have en større indsigt i beslutningsprocesserne på sygehusene gennem MED-systemet. 17

18 4. Lige behandling Styringssystemerne tilgodeser i dag områder som planlagt kirurgi, hjertesygdomme og kræft, men ikke de medicinske og psykiatriske patienter. Der skal være bedre muligheder for prioritering af udsatte grupper. Sundhedsvæsenet har fået tilført mange penge siden Sundhedsvæsenets andel af bruttonationalproduktet (BNP, værdien af samfundets samlede produktion) er steget fra 6,7 pct. i 2001 til 7,8 pct. i Det skyldes såvel befolkningens som politikernes ønske om flere og bedre sundhedsydelser. En tilsvarende udvikling ses i landende omkring os. Pengene er bl.a. brugt til at sikre borgerne flere rettigheder i sundhedsvæsenet, bl.a. frit valg af behandling på privathospitaler, når ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen overskrider en vis tidsfrist (udvidet frit sygehusvalg). Hjerte- og kræftpakker medvirker også til stigende udgifter. Til gengæld er der en restgruppe af patienter på sygehusene, der ikke har fået del i denne vækst. Det gælder bl.a. ældre medicinske patienter og mennesker med psykiske sygdomme. Det medicinske og psykiatriske område kommer under pres, fordi disse områder prioriteres lavt, når bevillingerne skal fordeles, og når regningen for budgetoverskridelser skal betales. Det sker ikke tilsigtet, men for at få alle ender til at hænge sammen må regionerne og sygehusene vælge indsatsområder. I den proces er man 1 Sundhedsudgifter eksklusive udgifter til plejehjem og hjemmepleje. DSI,»Økonomi og styring i sygehusvæsenet«, p

19 tvunget til at prioritere de særlige politiske indsatsområder højest. Derudover er der behov for at afsætte penge til at håndtere ventetidsgarantien på én måned og følgeudgifter til privat behandling. Alle disse forhold skal håndteres inden for sygehusenes økonomi, og hvis ikke der er særskilt fokus på den medicinske eller den psykiatriske patient, kan patienter og medarbejdere komme i klemme. Dertil kommer, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bidrager til ulighed i sundhed ved kun at komme personer med tilknytning til arbejdsmarkedet til gavn. Statsstøtten i form af skattefritagelse er forkert, idet den derved gør finansieringen af disse forsikringer til et anliggende for hele samfundet, mens forsikringerne kun kommer en mindre gruppe til gode. Som DSI påpeger, er der alternative omkostninger ved hvert nyt styringstiltag fra centralt hold. Det vil sige, at de ressourcer, sygehuset bruger på at efterleve et krav, ikke kan bruges andetsteds. F.eks. giver det udvidede frie sygehusvalg patienterne valgfrihed, men gør planlægningen af produktionen på sygehusene vanskeligere. Ligeledes har de penge, der er fulgt med de kirurgiske patienter, som har benyttet sig af valgfrihed, været med til at nedbringe ventelisterne. Til gengæld er de medicinske patienter i stigende grad kommet under pres. Derfor er det helt afgørende, at der kommer fornyet fokus på at etablere bedre sundhedstilbud og mere sammenhæng for de medicinske og psykiatriske patienter. 19

20 Derfor anbefaler vi: Fokus på patientgrupper, der ikke er blevet prioriteret gennem en årrække, bl.a. inden for det medicinske og psykiatriske område. Sundhedstilbuddene til de medicinske patienter skal opprioriteres. Det handler bl.a. om at styrke de sammenhængende patientforløb. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne opruster deres sundhedstilbud, således at kommunerne har den fornødne kapacitet til at tage imod færdigbehandlede patienter og forebygger, at de fremover bliver svingdørspatienter. 20

21 5. Modernisering af sygehusene De nye supersygehuse er den rigtige vej at gå. Men patienternes tryghed og medarbejdernes arbejdsvilkår skal sikres i overgangsperioden. Sundhedsvæsenet står ikke stille. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Danskernes levetid skal hæves med tre år frem til Det er truffet beslutning om en specialeplan, der medfører betydelige ændringer i den nuværende sygehusstruktur. Og endelig er der sat en proces i gang med sygehusbyggeri for 40 mia. kr., hvoraf 25 mia. kr. kommer fra regeringens kvalitetsfond og 15 mia. kr. fra regionernes budgetter. Omlægningerne skal bidrage til at løse de mange udfordringer, som vi ser i dag. Men det er vigtigt at sikre, at denne proces hen imod bl.a. nye supersygehuse ikke fører til tab af kvalitet i overgangsperioden. Omlægning til nye supersygehuse kombineret med specialeplanen kræver, at f.eks. personale og udstyr skal rykkes rundt i et hidtil uset omfang. Erfaringerne fra politireformen viser med al tydelighed, at store omlægninger koster. Men i modsætning til andre sektorer kan sundhedsvæsenet ikke skrue ned for produktionen i en periode. Og erfaringerne fra sygehusplanerne i hovedstaden viser, at det er vanskeligt at fastholde produktiviteten under store omlægninger. Vi skal lære af disse erfaringer og tage de nødvendige forholdsregler, inden flere sygehuse kaster sig ud i lignende eksperimenter. Desuden øger omstruktureringer alt andet lige usikkerheden og utrygheden i hverdagen, samtidig med at kvaliteten kommer under pres, fordi de vante arbejds- 21

22 gange ændres. Det er en erfaring, personalet i regionerne allerede i dag kender alt for godt fra talrige omstruktureringer. Derfor er der brug for, at regeringen og regionerne tager ansvaret på sig og sikrer, at der er afsat de nødvendige ressourcer, så sygehusene kan drives på en forsvarlig måde under omstillingsprocessen. Folketinget bør vedtage et bredt flerårigt politisk forlig, som sikrer rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. Og som kan skabe rammerne for tryghed og arbejdsro for sundhedsvæsenet i de kommende år. Derfor anbefaler vi: Omlægningen skal sikre borgerne kvalitet og tilgængelighed i de sundhedstilbud, der gives, samtidig med at medarbejderne får ordentlige arbejdsvilkår. Der tilføres ekstra midler i overgangsperioden, hvor de nye supersygehuse etableres, så problemer med at opretholde effektivitet og kvalitet undgås. Strukturelle gevinster skal ikke indregnes, før de er realiseret. Folketinget bør i et bredt flerårigt politisk forlig sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for borgerne og patienterne. 22

23 23

24

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Aftale om regionernes økonomi 2012: I skyggen af nulvæksten.

KRITISKE ANALYSER. Aftale om regionernes økonomi 2012: I skyggen af nulvæksten. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Aftale om regionernes økonomi 2012: I skyggen

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

$%" &!! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ !$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" $-!-. " ###" 82(!"

$% &!! -.2!1! 0 $'-!-.$-. 1! !!$'!$-!$ !$-! ))!, -!!,!$1!*+,!! $-!-.  ### 82(! $%" &!! '(!)&!" ###" *"+,!"' -./"("."!/" )"-"-".!$! /"01()"$/"%1!"$'-! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ /"$)%,","2,(!"!!$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" )"/"%$(!$')! -!-."$/"-. $-!-. " -!1"$'-."$0-. /"'!3!$"$/"$0&

Læs mere

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet N O T A T 01-03-2013 Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Økonomi og styring i sygehusvæsenet

Økonomi og styring i sygehusvæsenet Økonomi og styring i sygehusvæsenet Notat udarbejdet for Foreningen af Speciallæger, FOA Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger Lone Bilde Anne Rytter Hansen Jes Søgaard

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Resultatet af økonomiaftalen 2010.

Resultatet af økonomiaftalen 2010. Resultatet af økonomiaftalen 2010. Bo Johansen www.regionmidtjylland.dk Økonomiaftalen 2010 Driftsbudget 2010: Regulering 2009 forudsætninger RM Realvækst 2010 forudsætninger RM Sammenfatning 2010 og handlemuligheder.

Læs mere

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Eksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger

Eksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger Sygehuse Sygehusvæsenet er amternes absolut tungeste udgiftspost og derfor også et område, der konstant underlægges kritisk analyse. Typiske analyseområder er sammenhængen mellem økonomi og kvalitet, samspil

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

De store besparelser vil kunne betyde afskedigelser. Disse afskedigelser kan være omfattet af lov om kollektive afskedigelser (masseafskedigelser).

De store besparelser vil kunne betyde afskedigelser. Disse afskedigelser kan være omfattet af lov om kollektive afskedigelser (masseafskedigelser). NOTAT 14. september 2015 Spareplaner og afskedigelser i regionerne Regionernes budgetter skal i år vedtages inden 15. oktober. I alle regionerne er der lagt op til store besparelser, men ikke alle steder

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere