Energi og Proviantplanlægning:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi og Proviantplanlægning:"

Transkript

1 Side 1/7 Energi og Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig kilojoule (kj) eller kilocalorier (kcal). Omregningsfaktoren er 4.184, hvilket vil sige at 1kcal svarer til kj Det er muligt at udregne, hvor meget energi et menneske behøver om dage. Denne energimængde afhænger af mange forskellige forhold, hvorfor følgende kun skal betragtes som generelt. Fysisk arbejde påvirker energibehovet. Mennesker spiser mindre i varme omgivelser, men i koldt vejr forhøjes energibehovet, da kroppen skal bruge energi til opvarmning. Energi kan fåes fra tre forskellige kategorier af næringsstoffer, nemlig kulhydrat, fedt og protein, hvoraf de to første er essentielle i forhold til energibehovet, idet proteinens primære funktioner er genopbygning af muskelvæv. Kulhydrater: Kulhydrater er opbygget af kulstof (carbon), brint (hydrogen) og ilt (oxygen) Kulhydrater inddeles i mono, di og polysakkarider alt efter polymeseringsgraden Alle former for kulhydrater har deres oprindelse i den simpleste form for sukker, nemlig glucose (druesukker) på formlen C 6 H 12 O 6. Denne simple sukkerform er det direkte resultat af planternes fotosyntese og benyttes i både planter og dyr som råstof for opbygning af andre kemiske forbindelser. Monosakkarider er meget korte kulhydrater, hvilket bevirker at energien optages meget hurtigt. De tre vigtigste monosakkarider er glucose (druesukker), galaktose og fructose (frugtsukker). Monosakkarider er velegnede til undtagelsessituationer med behov for hurtig energi. Disakkarider er mellemkorte kulhydrater. Energien optages stadig forholdvsvis hurtigt. Disakkarider består af to sammenkoblede monosakkarider. Eksempler på disakkarider er sucrose (bordsukker), lactose (mælkesukker) og maltose. Polysakkarider er lange kulhydrater. Disse opdeles i stivelse og cellulose. Mennesker kan ikke optage cellulose, men har alligevel behov for disse fibre i forbindelse med fordøjelsen. Stivelse optages langsomt og benævnes ofte gode eller gavnlige kulhydrater. Ris, havregryn, kartofler, etc er eksempler på stivelsesholdige fødemidler.

2 Side 2/7 Kemisk set er cellulose og stivelse meget ens, eneste forskel er at hver anden glukosebinding omvendes i cellulose. Mindst 55 60% af energien bør ifgl. Levnedsmiddelstyrelsens anbefalinger komme fra kulhydrater, hvor de langsomt omsættelige kulhydrater (polysakkarider) har preference, idet kun ca 10 % af kulhydratenergien bør leveres af hurtigt optagelige sukkerstoffer (monosakkarider). Fedtstoffer: Fedtstoffer er hovedsagligt karakteriseret ved deres manglende opløselighed i vand. De fedtstoffer der har betydning for den mennskelige krop er hovedinddelt i tre grupper: Triglycerider, fosfolipider og kolesterol. Fedt indeholder over dobbelt så meget energi pr. vægtenhed som kulhydrat og anvendes derfor af kroppen som langtids energidepot. Overskud af energi i organismen kan derfor omdannes til fedtforbindelser som lagres i fedtdepoterne. Endvidere fungerer fedtdepoterne som isoleringslag (kendes i udstrakt grad fra bl.a. isbjørne, sæler og visse hvalarter), samt til beskyttelse af sårbare indre organer. Fedtstofferne har endvidere stor betydning for den menneskelige organismes velbefindende, idet fedstofferne indgår i en lang række af cellens vigtige kemiske reaktioner og forbindelser. Fedtstofferne har derudover stor betydning i forhold til tilførsel af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K Mæthedsgraden i en fedtsyre bestemmes af H ionerne. Desto flere H ioner, desto mere mættet er fedtsyren. Fedtsyrer hvor der derimod er dobbeltbindinger mellem kulstof atomerne kaldes for umættede fordi hver af dobbeltbindingerne egentlig tager plads op for en H ion. Mættede fedtsyrer fås normalt gennem animalsk fedt. Mættede fedtsyrer benævnes ofte som de dårlige fedstoffer, idet de har stor betydning for udviklingen af bl.a. hjerte kar sygdomme (blodpropper, hjerteanfald, etc). Kemisk set er mættede fedtsyrer karakteriseret ved fraværet af dobbeltbindinger. Enkeltumættede fedtsyrer har derimod en enkelt dobbeltbinding, hvor to kulstofatomer således mangler to brintatomer. De enkeltumættede fedtsyrer har ved normal indtagelse ikke samme skadelige virkning som de mættede fedtsyrer. Flerumættede (eller polyumættede) fedtsyrer har to eller flere dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne. Flerumættede fedtsyrer betegnes normalt som sunde og gavnlige, idet de har flere forskellige gavnlige virkninger. Visse virker forebyggende på forhøjet kolesterol indhold og

3 Side 3/7 forkalkninger. Det er dog af stor betydning hvor i fedtsyren de vigtige dobbeltbindinger kemisk set er placeret. Ved de fleste af de flerumættede fedtsyrer, som fåes fra landlevende planter, vil der være 9 eller 6 kulstofatomer mellem fedtsyrens ene ende og den første dobbeltbinding, hvorimod der fx. ved fiskeolier fra makrel og sild kun er 3 kulstofatomer mellem fedtsyrens omega ende og den første dobbeltbinding. Levnedsmiddelstyrelsen anbefaler endvidere at højest 30% af energien kommer fra fedtstoffer. En stor del forskningsresultater påviser dog en helbredsmæssig gavnlig effekt ved nedsættelse af fedtindtaget til 5 15%. En dagskost med dette fedtindhold vil dog virke fremmedartet for mange danskere. Fedtindtaget bør i øvrigt være opdelt således at hvovedparten af fedtindtaget stammer fra polyumættede og monoumættede fedtsyrer. Protein: Aminosyrene er livets grundlæggende byggesten. De er de grundliggende komponenter i hele kroppens struktur, de virker som stimulatorer for stofskifteprocesserne, udgør»byggestenene«i musklernes proteiner, fremmer den hormonale aktivitet og er uundværlige for mobiliseringen af fedtstofferne i organismen. Foruden at være musklernes byggesten ligger aminosyrerne også til grund for genernes struktur. Selve navnet protein er afledt af de græske protos som betyder den første. Navnet er valgt fordi man allerede tidligt indså at proteiner var en grundlæggende bestanddel i alle organismer. Proteinerne er sammensat af aminosyrer. Og man kan med en vis ret sige at proteiner er kroppens vigtigste stof. Hvis man forestiller sig, at man fjernede alt vand fra det menneskelige legeme, så ville godt halvdelen af den tiloversblevne tørmasse bestå af aminosyrer. Faktisk er aminosyrerne nødvendige for en hvilken som helst fysiologisk proces, lige fra produktionen af hormoner til nervesystemets funktioner; alle disse processer formes, kontrolleres og fuldføres af tusindvis af forskellige enzymer, alle dannet af aminosyrer. I kroppen foregår der hele tiden opbygning og nedbrydning af kemiske stoffer I løbet af en periode på 6 måneder vil 98% af alle de molekyler der udgør vores organisme være udskiftet! Den menneskelige krop og hovedparten af organismerne i pattedyrsrækken i øvrigt har en forbløffende tilpasningsevne, som muliggør at manglende stoffer i nogen grad kan dannes ud fra andre. Men der er altså mindst 8 aminosyrer som kroppen ikke kan danne selv, de skal tilføres gennem kosten. Disse 8 aminosyrer kaldes for de essentielle aminosyrer. Resten af aminosyrerne kalde for de ikke essentielle. Proteinerne (som er dannet af aminosyrer) kan findes i forskellige fødemidler. Grundlæggende

4 Side 4/7 skelner man mellem animalske eller vegetabilske. Animalske proteiner er proteiner fra kød, fisk, fjerkræ og æg. Vegetabilske proteiner er fra grøntsager, korn og bælgfrugter. (Selv om kød således er opbygget af proteiner betyder det dog ikke at det er rent protein man spiser når man spiser fx. en mager svinekotelet. Hvis svinekoteletten er på 100 gram vil kun omkring 20 gram være aminosyrer (proteiner). Derudover vil der være omkring gram fedt. Med få undtagelser vil resten være vand. Protein indtagelsen bør ifgl. Levnedsmiddelstyrelsen ligge på omkring 10 15% af den daglige energiindtagelse. Det vil normalt ikke forårsage problemer med en lidt mindre indtagelse; hvorimod øget indtagelse i visse forbindelser kan være direkte skadeligt. Energibehov: Energibehov og energiforbrug er meget afhængige af det enkelte menneskes kropsbygning og kondition; men udfra generelle betragtninger kan man opstille følgende: 100Kcal (svarer til ca. en skive rugbrød) giver energi til følgende fysiske udfoldelser: 80 min hvile, 20 min gang i hurtigt tempo, 15 min cykling og 5 min hurtigt løb. Ved beregning af energiindhold benyttelse følgende grundtal: 1 gram kulhydrat giver 4 kcal 1 gram protein giver 4 kcal 1 gram fedt giver 9 kcal Forskellige fødemidlers energiindhold: Havregryn: Energi: Ca. 366 kcal pr 100g, ca. 220kcal pr portion Portionsstørrelse: 2 dl. gryn, hvor 1 dl. vejer 30g. Rugbrød: Energi: Ca. 210 kcal pr 100g, ca. 100kcal pr skive Portionsstørrelse: 1 skive vejer ca 50g. Pålæg, Marmelade: Energi: Ca. 350 kcal pr 100g, ca. 70 kcal pr portion. Portionsstørrelse: Ca. 20 g til een marmelademad. Pålæg, Leverpostej: Energi: Ca. 200 kcal pr 100g, ca. 40 kcal pr portion.

5 Side 5/7 Portionsstørrelse: Ca. 20 g til een leverpostejmad. Pålæg, ost (45%): Energi: Ca. 350 kcal pr 100g, ca. 70 kcal pr portion. Portionsstørrelse: Ca. 20 g til een ostemad. Pålæg, spegepølse: Energi: Ca. 350 kcal pr 100g, ca. 140 kcal pr portion. Portionsstørrelse: Ca. 40 g til een spegepølsemad. Kartofler: Energi: Ca. 82 kcal pr 100g, ca 200kcal pr portion Portionsstørrelse: Ca g svinger meget fra person til person! Ris: Energi: Ca. 365 kcal pr 100g, ca 450kcal pr portion Portionsstørrelse: Ca. 125g svinger meget fra person til person! Pasta, Spaghetti: Energi: Ca. 137 kcal pr 100g, ca 220kcal pr portion Portionsstørrelse: Ca g svinger meget fra person til person! Frikadeller (og andre kødretter): Energi: Ca 230 kcal pr 100g magert (<10%) kød, ca. 92 kcal pr frikadelle. Portionsstørrelse: Een frikadelle vejer ca 40g Kiks, Digestive type: Energi: Ca. 500kcal pr 100g kiks, ca. 70kcal pr kiks Portionsstørrelse: Een kiks vejer ca. 14 g. Rosiner: Energi: Ca 300kcal pr 100g rosiner, ca 120kcal pr pk. Portionsstørrelse: En lille pakke rosiner vejer ca. 40g. Energibehov: Hovedparten af energien bør i de allerfleste situationer komme fra kulhydrater; men også fedt kan benyttes af kroppen som energikilde. Det tager dog forholdvis længere tid at omsætte fedt til energi. Først efter 2 timers middelintenst arbejde vil 50% af energien komme fra fedtforbrænding. Det daglige behov for energi er individuelt og kan bla afhænge af alder, køn og fysisk aktivitet.

6 Side 6/7 Regnet i energibehov pr. kg. legemsvægt har små børn det største energibehov, men alt i alt stiger energibehovet indtil 18 års alderen for både piger og drenge. Mænd har normalt større muskelmasse end kvinder og har derfor også større energibehov. Fysisk aktivitet kræver energi deltagelse i fysisk krævende aktiviteter vil derfor forhøje energibehovet. For at udregne energibehovet skal man først kende personens BMR basal metabolic rate, på dansk kaldet hvilestofskiftet: Formler til udregning af hvilestofskiftet: (V angiver personens vægt målt i kilogram, H angiver personens højde målt i centimeter. A angiver personens alder målt i år. Resultatet (BMR) angives i kcal.) Kvinder: BMR = ( 9.6 x V ) + ( 1.8 x H ) ( 4.7 x A ) Mænd: BMR = 66 + ( 13.7 x V ) + ( 5 x H ) ( 6.8 x A ) Hvilestofskiftet (BMR) er et mål for hvor meget energi de basale kropsfunktioner bruger hos et menneske der holdes helt i hvile. For et normalt menneske udgør hvilestofskiftet ca 2/3 af den totale energiomsætning på et døgn. Energiforbrug ved aktivitet: For at udregne energiforbruget ved forskellige aktivitetsformer skal BMR først divideres med 24, således at vi får energibehovet pr time. Derefter skal BMR/24 ganges med en faktor (som er forskellig fra aktivitet til aktivitet) og derefter ganges med antal timer man har foretaget den pågældende aktivitet. Omsætningsfaktoreren følger af tabellen på næste side:

7 Side 7/7 Omsætningsfaktorer for fysisk aktivitet: (Gang BMR/24 med pågældende faktor og gang med det antal timer aktiviteten er foretaget i) Aktivitet Faktor Aktivitet Faktor Aerobic, almindelig 6 Gang, hurtig op ad trapper 12,2 Aerobic, high impact 7 Hvile, sove 1 Aerobic, low impact 5 Håndbold 8 Arbejde, kontorlignende 1,5 Kampsport 10 Arbejde, butikslignende 2,5 Løb, langsom 5,5 Arbejde, hårdt fysiskt 7 Løb, moderat 7,9 Basketball 5,7 Løb, hurtig 12,2 Børnepasning / leg, let 3 Madlavning 2,5 Børnepasning / leg, moderat 4 Rengøring 3,5 Børnepasning / leg, voldsom 5 Ridning 4 Cykling, fladt niveau, 9km/h 3,6 Roning (20 tag/min) 9,9 Cykling, 20km/h 7,9 Rulleskøjter 7,6 Dans, almindelig 4,5 Save/kløve træ, skovle sne 8 Dans, hurtig 5,5 Sidde stille, afslapning 1,2 Dans, langsom 3 Spise 1,5 Eliteidræt (løb, skiløb, cykling, etc) 14 Svømning, bryst 7 Havearbejde, let (fjerne ukrudt) 4,5 Svømning, crawl 10 Fodbold 8 Tennis 7 Golf 4,5 Volleyball 7 Gymnastik 4,5 Gang, fladt niveau, langsom 2,4 Gang, almindelig 3,6 Gang, hurtig 5,7 Gang med rygsæk, let 8 Gang med rygsæk, tung 10 Kilder for ovenstående tabel: McARDLE, W.D. et al., (2000), Essentials of Exercise Physiology, USA: Lippincott Williams and Wilkins, p Torben Jepsen, (2003), Levensmidler, livsforlængere og motion, DK: Torben Jensen, p Schofield, W.N. (1985). Predicting basal metabolic rate, new standards and review of previous work. Hum. Nutr. Clin. Nutr., 39C (suppl. 1): 5 41.

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Program for Triathleter 2012 Blovstrød Tri- athleten Medlem Frederik Svarre Nielsen. Personlige træningsprogram til: Challenge Copenhagen 2012

Program for Triathleter 2012 Blovstrød Tri- athleten Medlem Frederik Svarre Nielsen. Personlige træningsprogram til: Challenge Copenhagen 2012 Personlige træningsprogram til: Challenge Copenhagen 2012 Table of Contents Formkurve Periodisering Træningsprogram (Begynderniveau 0-1 års træningsalder i en eller flere discipliner) Program for uge

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

BASAL SPORTSERNÆRINGS- KURSUS

BASAL SPORTSERNÆRINGS- KURSUS TEAM DANMARK BASAL SPORTSERNÆRINGS- KURSUS 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Skrevet af Jens Lund, stud.prof.bach i ernæring og sundhed. Ernæring. Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost

Skrevet af Jens Lund, stud.prof.bach i ernæring og sundhed. Ernæring. Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost Ernæring Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Energi... 2 Kulhydrat Brændstof af høj kvalitet... 5 Protein Kroppens byggesten... 8 Fedt Et livsnødvendigt

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kost og løb. Energiindtag. Energiindtag. Energiindhold. Energiforbrug. Kostpyramider 22-09-2010. Hvordan skal man spise?

Kost og løb. Energiindtag. Energiindtag. Energiindhold. Energiforbrug. Kostpyramider 22-09-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og løb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Vitamin indtag/tilskud Energiindtag Energifordeling: Ønsket 10-15 E% fra protein Max

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hobzons diæt. Indledning: Hvordan virker diæten? Copyright 2007 Hobzon (hobzon@gmail.com)

Hobzons diæt. Indledning: Hvordan virker diæten? Copyright 2007 Hobzon (hobzon@gmail.com) Hobzons diæt Indledning: Idéen til denne diæt fik jeg, da jeg læste en bog om kemi i fødevarer, og hvad disse gør ved vores krop. Bogens sigte er ikke at angive en decideret diæt, men at pege på hvad de

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: CHRISTINA NIELSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: CNI@TEAMDANMARK.DK RIKKE SCHWANER ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM E-MAIL:

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse KostCoach Uddannelse KostCoach dag 1 Grundlæggende næringslære, kort repetition Energiforbrug og fødeindtag Forskellen på mænd og kvinder Kosttilskud Måltidssammensætning og planlægning Formål At eleven

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere