IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE"

Transkript

1 TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer fra samarbejde med kommuner

2 2 Tilgange og redskaber KAPACITET OG PROCESSER Center for Forebyggelse i praksis har samlet en række tilgange og redskaber, der kan bidrage til kommunernes opbygning af implementeringskapacitet og understøtte processen med at implementere sundhed på tværs af forvaltninger. Værtøjerne udspringer af den store indsats, kommuner i hele landet har gjort for at implementere forebyggelsespakkernes vidensbaserede anbefalinger. Vi har i Center for Forebyggelse i praksis understøttet kommunernes implementering, og værktøjskassen er resultatet af erfaringer med, hvilke tilgange og redskaber der har været hjælpsomme for kommunernes arbejde. Værktøjskassen er primært målrettet kommunale ledere og sundhedskoordinatorer med ansvar for implementering af sundhedsfremme og forebyggelse. I denne pjece præsenteres et udsnit af værktøjskassen. Den samlede værktøjskasse med uddybende beskrivelse af vores bud på, hvordan de forskellige tilgange og redskaber kan bruges i praksis, er tilgængelig på Vi håber, I vil have gavn af værktøjskassen i jeres videre arbejde med at skabe sundhed på tværs. Mange hilsener Center for Forebyggelse i praksis

3 Tilgange og redskaber 3

4 4 Tilgange og redskaber Som sundhedskoordinator med ansvar for planlægning og implementering af kommunens samlede sundhedspolitik, kan man bruge implementeringscirklen som en hjælp til at få øje på muligheder og barrierer i implementeringsarbejdet, herunder samarbejdet på tværs af forvaltningsområder. IMPLEMENTERINGS- KAPACITET Implementeringskapacitet handler om, hvilke muligheder og betingelser kommunen har for at sikre vellykket implementering. Implementeringskapacitet er defineret på baggrund af blandt andet ressourcer, opbakning fra politikere og ledelse, et velfungerende tværgående samarbejde og medarbejdere med de rette kompetencer og engagement. Kommunerne er indbyrdes forskellige og har forskellige betingelser for at lykkes med implementering af forebyggelsesindsatser. I implementeringslitteraturen taler man om en række faktorer, der har betydning for vellykket implementering. Center for Forebyggelse i praksis har på den baggrund udarbejdet implementeringscirklen, som er en model, der indkredser de væsentligste faktorer og kan hjælpe de implementeringsansvarlige til at vurdere kommunens implementeringskapacitet.

5 Tilgange og redskaber 5 ANVENDELSE OG OPBYGNING AF KAPACITET Nogle kommuner har god opbakning fra politikerne, hvilket altid er en stor fordel, især hvis der ikke på forhånd er tilstrækkeligt ejerskab til opgaven i alle relevante forvaltningsområder. Andre kommuner har velfungerende samarbejde på tværs, men har måske til gengæld meget få ressourcer. Vurdering af implementeringskapacitet, kan således blandt andet bruges til at finde den bedste vej til implementering givet de betingelser, der eksisterer i kommunen. gode relationer, formulere fælles mål og opbygge en samarbejdende kultur. Baseret på vores erfaringer er der især fire kompetencer, som koordinatoren bør besidde og arbejde på at styrke. Det drejer sig om Tværkontekstuel forståelse, Mod og kreativitet, Tålmodighed og Styrke og Gennemslagskraft. Læs mere om dette i værktøjskassen, hvor der også er links til rapporter og artikler samt slides fra vores temadage om sundhedskoordinatorens roller, om at lede opad, indad, udad og på tværs og om kommunikation. Læs mere i værktøjskassen på centerets hjemmeside om implementeringstilgange og implementeringstaktikker. Vurderingen af kommunens implementeringskapacitet kan også benyttes til at gå i dialog med relevante beslutningstagere om, på hvilke områder kapaciteten kan styrkes. Samtidig er kapacitet også noget, man opbygger, mens man anvender den. Det gælder eksempelvis samarbejdsrelationer og medarbejderkompetencer. Vurderingen af implementeringskapacitet kan altså anvendes som baggrund for på bedste vis at udnytte de muligheder, man har, og styrke kapaciteten der, hvor betingelserne ikke er optimale. Implementeringskapacitet handler derfor også om, hvordan man formår at anvende kapaciteten. I mange kommuner er det sundhedskoordinatoren, der har ansvaret for at drive arbejdet med at implementere kommunens sundhedspolitik. En krævende opgave, der går tværs af forvaltningsstrukturer og blandt andet omfatter at skabe

6 6 Tilgange og redskaber IMPLEMENTERINGS- PROCESSEN Implementering kan defineres som at realisere og gennemføre en plan eller en strategi i praksis. Processen med at implementere er de handlinger, der gennemføres for at ændre en eksisterende praksis fra beslutningen er taget til daglig praksis er ændret. Implementering er sjældent en lineær proces, der let lader sig inddele i afgrænsede faser. Vi har dog i værktøjskassen samlet en række tilgange og redskaber i forhold til forskellige elementer i en samlet proces. Vi håber, elementerne giver mening for jer, og at I kan bruge værktøjerne som de bedst passer ind i jeres arbejde. Læs mere om elementerne i implementeringsprocessen herunder og find konkrete redskaber på vores hjemmeside: Kortlægning og sortering Konkretisering og prioritering Planlægning af indsatser Politisk og ledelsesmæssigt mandat Samarbejde i egen kommune Frontmedarbejdernes rolle Samarbejde med eksterne Opfølgning og dokumentation Kortlægning og sortering Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker indeholder 262 anbefalinger, der griber ind i alle forvaltningsområder i kommunen. For at skabe overblik over den nuværende indsats i kommunen og sammenholde den med anbefalingerne har langt de fleste kommuner valgt at benytte forskellige former for trafiklysmodeller. Det er centerets erfaring, at denne kortlægning fungerer bedst, hvis den foregår i dialog med de forskellige forvaltningsområder og med udgangspunkt i, hvordan de anbefalede indsatser kan medvirke til at styrke kerneopgaverne. Konkretisering og prioritering Der er mange forhold, der gør sig gældende i forhold til, hvilke indsatser, der skal prioriteres, og i hvilken rækkefølge pakkerne og de anbefalede indsatser skal implementeres. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan der prioriteres, og det afhænger dels af kompleksiteten af de enkelte anbefalede indsatser, dels af lokale forhold, herunder borgernes sundhed og kommunens implementeringskapacitet. Det er væsentligt, at prioriteringen tager afsæt i kommunens sundhedspolitik og øvrige retningsgivende dokumenter. Planlægning af indsatser Planlægningen af nye indsatsers implementering kan med fordel baseres på program- og projektledelsesværktøjer. Overordnet kan redskaberne deles i: En overordnet implementeringsplan, der kan bruges til at planlægge den samlede opgave med implementering af den tværgående sundhedspolitik og forebyggelsespakkernes anbefalinger Planer til at implementere den enkelte indsats, herunder oversættelse af anbefalingen til konkret indsats og planer for, hvad der skal være opfyldt, og hvem der skal gøre, hvad hvornår Politisk og ledelsesmæssig mandat For at sikre den nødvendige politiske og ledelsesmæssige opbakning til implementeringen er det nødvendigt løbende at involvere kommunalbestyrelsen, sundhedsudvalget og topledelsen. Der er gode

7 Tilgange og redskaber 7 erfaringer med afholdelse af forskellige typer af temadrøftelser og med at have en tværgående styregruppe. Involvering er mere end blot at informere, og det er væsentligt dels at afklare og være tydelig omkring mål og succeskriterier for aktiviteter, der involverer politikere og ledelse, dels at der tilrettelægges en proces, der understøtter målet. Samarbejde i egen kommune Borgernes sundhed påvirkes af og påvirker indsatsen i alle forvaltningsområder, og alle bør derfor være involveret i implementering af sundhedsfremme og forebyggelse. Det er væsentligt at få skabt en organisering og kultur, der fremmer samarbejde på tværs, både i forbindelsen med prioritering, implementering og opfølgning af indsatser. Det er nødvendigt, at sundhedsområdet forstår, hvor sundhedsfremmeindsatser kan bidrage til at løfte kerneopgaver i andre forvaltningsområder, og hvor der kan være sammenfaldende interesser mellem sundhedsområdet og andre områder. For begge typer af opgaver, vil der ofte være behov for såvel betydelig understøttelse af implementeringsprocessen som sikring af understøttende rammer, udvikling af nye kompetencer og involvering af medarbejderne for at forandre daglig praksis. Samarbejde med eksterne En række indsatser kan med fordel gennemføres i samarbejde med andre parter i kommunen. Det gælder eksempelvis samarbejde med frivillige, foreninger og organisationer, hvor der er fælles interesser, og samarbejde med sygehuse og praktiserende læger om henvisning til kommunens tilbud. Det er væsentligt i samarbejdet at være bevidst om ikke mindst graden af forpligtelse i samarbejdet, om de særlige forhold, der gør sig gældende i samarbejdet med den frivillige verden, og om overordnede aftaler, der sætter rammerne for samarbejdet, fx sundhedsaftalen for samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen. Opfølgning og dokumentation Det er vigtigt løbende at følge op og dokumentere progressionen i indsatserne og sikre, at de implementeres systematisk og med god kvalitet. Fordi anbefalinger på grundniveau i forebyggelsespakkerne bygger på god viden om effekt, er det ikke relevant for den enkelte kommune også at gennemføre evaluering af effekt. Ved implementering af nye, større indsatser uden kendt viden om effekt kan flere kommuner med fordel arbejde sammen og samarbejde med forskningsinstitutioner om effektevaluering. Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet monitorerer implementeringen af forebyggelsespakkerne, hvilket giver kommunerne mulighed for at følge udviklingen. Frontmedarbejdernes rolle Medarbejdere i kommunen, som arbejder med borgerne, er væsentlige for at lykkedes med mange sundhedsfremmeog forebyggelsesindsatser. Frontmedarbejdernes opgaver kan deles i to områder: Sundhedsfremmende tilgang til borgerne - at frontmedarbejderne i deres daglige arbejde med borgerne arbejder aktivt med at fremme trivsel og sunde vaner i hverdagen Tidlig opsporing af risikofaktorer - at frontmedarbejderne er opmærksomme på, om borgeren fx har et problematisk forbrug af alkohol eller dårlig mental sundhed og at de ved, hvordan de skal handle ved en bekymring

8 Sundhed går på tværs af hele kommunen Borgernes sundhed påvirkes af indsatsen i alle kommunale fagområder. Det gælder ikke mindst de rammer, der skabes, og de medarbejdere borgerne møder i daginstitutioner, skoler, jobcentre og ældreområdet. Samtidig gælder det, at borgernes sundhed eksempelvis børnenes trivsel og indlæringsparathed, lediges arbejdsmarkedsparathed og ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje - påvirker opgaveløsningen på tværs af kommunen. Hjælp til implementering af sundhed på tværs Center for Forebyggelse i praksis har samlet en række værktøjer, der dels kan understøtte processen med at implementere sundhed på tværs af forvaltninger, dels kan bidrage til kapacitetsopbygningen i kommunerne. Denne pjece beskriver elementerne i værktøjskassen, og alle værktøjer er at finde på vores hjemmeside. Center for Forebyggelse i praksis understøtter implementeringen Center for Forebyggelse i praksis bidrager til en bedre folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen. Centeret understøtter kommunernes implementering af vidensbaserede indsatser ved at afholde temadage, tilbyde rådgivning, holde oplæg og facilitere processer i kommunerne samt holde oplæg på nationale konferencer. I gennem de sidste 2,5 år har centeret blandt andet afholdt 70 temadage om 20 forskellige emner med deltagelse af ledere og medarbejdere fra alle landets kommuner. Alle kommuner er velkomne til at kontakte centeret, hvis de har brug for rådgivning, sparring, ny viden eller anden bistand. Læs mere på hvor vi løbende informerer om kommende aktiviteter og om erfaringer fra allerede afholdte aktiviteter. Eller kontakt os på KL Weidekampsgade København S Tlf November 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Jespersens Tryk Foto: Center for Forebyggelse i praksis, Colourbox

GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE

GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING

Læs mere

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner

Læs mere

ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG

ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG . DEN 1. MARTS 2017 ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG -HVORDAN KAN KOMMUNEN STYRKE FOREBYGGELSEN? Silkeborg Kommune, den 1.3.2017 Karen Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis,

Læs mere

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Implementering af forebyggelsespakkerne

Implementering af forebyggelsespakkerne Implementering af forebyggelsespakkerne Behov for prioritering Betingelser for implementering Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i Praksis, KL Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Guldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats

Guldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats Guldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats BAGGRUND: Ved deltagelse i KL projektet en helhedsorienteret ungeindsats har Guldborgsund kommune forpligtiget sig at gøre en ekstra indsats

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS SEPTEMBER 2017 INSPIRATION UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER ERFARINGER FRA KOMMUNER OM HVAD POLITIKKERNE INDEHOLDER, OG HVORDAN DE BLIVER UDVIKLET OG IMPLEMENTERET 2 Center

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund. Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet

Læs mere

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011

Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011 Notat 5. december 2012 Sagsbeh: clja01 Dok.nr.: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011

Læs mere

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde

Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling

Læs mere

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1 1 Kommunerne Indledning har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune 2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn

Læs mere

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere

Læs mere

VELKOMMEN TIL IMPLEMENTERING I PRAKSIS

VELKOMMEN TIL IMPLEMENTERING I PRAKSIS VELKOMMEN TIL Kursets formål og tilrettelæggelse Formålet med dagene er at styrke jeres forståelse for, hvordan I bedst kan arbejde for at fremme implementering af sundhedsfremme og forebyggelse i hele

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018 Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen

Læs mere

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016 Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer

Læs mere

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte

Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte - Kan projekterfaringerne bruges? Social ulighed i sundhed succes med rygestop, 27. november 2013 Lisbeth Holm Olsen Social ulighed i

Læs mere

genvej til innovation på arbejdspladsen

genvej til innovation på arbejdspladsen FORNYELSE I FÆLLESSKAB genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET Fornyelse i Fællesskab giver resultater Projekt Fornyelse i Fællesskab har udviklet en række trin og værktøjer, som I

Læs mere

Aftalestyring 2015. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2015

Aftalestyring 2015. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2015 Aftalestyring 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M.

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

w Kommissorium for udarbejdelse af en samlet Ungestrategi for Københavns kommune

w Kommissorium for udarbejdelse af en samlet Ungestrategi for Københavns kommune w Kommissorium for udarbejdelse af en samlet Ungestrategi for Københavns kommune Det fremgår af aftalen om budget 2012, at budgetparterne er enige om, at det er vigtigt, at København har en koordineret

Læs mere

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD 2 Indledning INDLEDNING Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan.

Læs mere

Fritidspolitik Langeland Kommune

Fritidspolitik Langeland Kommune Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Fælles Sprog III implementering

Fælles Sprog III implementering Fælles Sprog III implementering Allerød Kommune I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 har KL tiltrådt de fællesoffentlige strategier Digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Digital velfærd 2013-2017.

Læs mere

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Center for Forebyggelse i praksis Understøtter kommunernes arbejde med at

Læs mere

Skanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013

Skanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013 Skanderborg Kommune Et sundt fællesskab VISION I Skanderborg Kommune er borgerne sunde og raske. Alle borgere er livsduelige, og der er lige muligheder for at leve et langt liv i trivsel. Der er rammer

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes Dok.nr. 14/01741-2/ RI 2/7 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes var tema for de tilsynsbesøg,

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.

Læs mere

Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".

Høring: Evaluering og afrapportering projekt det sammenhængende sundhedsvæsen. Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet

Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013 10.

Læs mere

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier

Læs mere

FOLKESUNDHED I UDVIKLING HVILKE TEMAER HAR VÆRET I FOKUS OG HVOR ER VI PÅ VEJ HEN MED DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE?

FOLKESUNDHED I UDVIKLING HVILKE TEMAER HAR VÆRET I FOKUS OG HVOR ER VI PÅ VEJ HEN MED DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE? HVILKE TEMAER HAR VÆRET I FOKUS OG HVOR ER VI PÅ VEJ HEN MED DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE? Tine Curtis, adj. professor Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Leder af Center for Forebyggelse i praksis,

Læs mere

Indsatsen for børn i familie med et menneske med en sindslidelse. Region Syddanmark og de 22 kommuner 05-11-2007

Indsatsen for børn i familie med et menneske med en sindslidelse. Region Syddanmark og de 22 kommuner 05-11-2007 Indsatsen for børn i familie med et menneske med en sindslidelse 1 Region Syddanmark og de 22 kommuner Aftalens tilblivelse og revision Organisatorisk: Arbejdsgruppen Intensivt tidsforløb Drøftelser og

Læs mere

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet P r o j e k t b e s k r i v e l s e Jobrettet samtale 14. november 2014 J.nr. IMPL Baggrund Et gennemgående træk ved reformerne på beskæftigelsesområdet er fokus på job og uddannelse samt et ønske om,

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Koordinerende sagsbehandlere i Jobcenter København

Koordinerende sagsbehandlere i Jobcenter København Koordinerende sagsbehandlere i Jobcenter København 14. november 2013 Side 1 Hvilke overvejelser har vi gjort os? > Hvad betyder det for jobcentrets rolle? > Er man overhovedet sagsbehandler på et jobcenter?

Læs mere

AALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI. Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021

AALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI. Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 AALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold introduktion 04 del 1 perspektiver på kompetenceudvikling på aau 06 del 2 prioriterede kompetenceudviklingsindsatser

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den

Læs mere

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland Baggrund

Læs mere

Kontakt. Gratis rådgivning

Kontakt. Gratis rådgivning Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk Kontakt Ring og få en uforpligtende snak om dine muligheder for rådgivning med chefkonsulent Anne Smetana på tlf. 2920 1203 eller skriv en mail

Læs mere

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9 Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.

Læs mere

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det

Læs mere

Helle Rasmussen, Sundhedschef Peter Nissen, HR chef

Helle Rasmussen, Sundhedschef Peter Nissen, HR chef Samarbejde mellem HR og sundhedsfremme og forebyggelse om implementeringen af forebyggelsespakkerne Helle Rasmussen, Sundhedschef Peter Nissen, HR chef Implementering af Forebyggelsespakkerne i Udarbejdelse

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder

Læs mere