Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6 CAP CEN CERF DANDEC DCA DDA DDG DDR EC ECHO EUR ERW FAO GICHD HUM ICBL ICRC IDP IFRC IMAS IMSMA ITF MAG Consolidated Appeal Process European Committee for Standardisation Central Emergency Revolving Fund Danish Demining Centre Danish Church Aid, Folkekirkens Nødhjælp Department for Disarmament Affairs Danish Demining Group Disarmament, Demobilisation, and Rehabilitation European Commission European Commission s Humanitarian Office Euro Explosive Remnants of War, eksplosivstofholdigt krigsaffald Food and Agriculture Organisation Geneva International Centre for Humanitarian Demining Department of Humanitarian Affairs and NGO-Cooperation, Kontoret for Humanitær bistand og NGO-samarbejde International Campaign to Ban Landmines International Committee of the Red Cross, Den international Røde Kors Komité Internally Displaced Person, internt fordreven person International Federation of the Red Cross and Red Crescent Societies, Det internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber International Mine Action Standards Information Management System Mine Action International Trust Fund Mines Advisory Group

7 MDG MRE NGO NPA OCHA PRSP R&D UN UNDP UNHCR UNICEF UNMAS UNOPS UXO VTF WFP WHO Millennium Development Goals, 2015-Målene Mine Risk Education Non Governmental Organisation Norwegian People s Aid Office for the Co-ordination of Humanitarian Affairs Poverty Reduction Strategy Paper, strategi for fattigdomsbekæmpelse Research & Development United Nations, FN United Nations Development Programme United Nations High Commissioner for Refugees United Nations Children s Fund United Nations Mine Action Service United Nations Office for Project Services Unexploded Ordnance, miner og ueksploderet ammunition Voluntary Trust Fund for Assistance in Demining World Food Programme World Health Organisation

8 Miner og ueksploderet ammunition er fortsat en stor trussel for mange mennesker verden over, fortrinsvis i Afrika, Asien, Mellemøsten og Centralamerika, men også i Europa udgør miner fortsat en daglig trussel for mange mennesker. Hvert år bliver mellem til mennesker direkte ofre for minerne. Men det er ikke blot de ramte, der lider, også familierne mærker tabet af arbejdskraft og de øgede udgifter til behandling og genoptræning. På grund af minefaren har familierne heller ikke den indkomst, de plejer at have, da markerne ikke kan dyrkes, og dyrene har færre græsningsmuligheder. Det er ikke kun de direkte konsekvenser af minerne, der rammer samfundene. Frygten begrænser dagliglivet for alle de mennesker, der bor i de berørte områder. Det har enorme økonomiske og sociale konsekvenser, når livet ikke kan gå sin normale gang på grund af efterladte miner og ueksploderet ammunition. Danmark var blandt de første lande, der i 1997 underskrev Ottawa-konventionen og dermed lovede at arbejde for en verden uden fremstilling af og handel med miner. Vi har siden givet mere end 900 mio. kr. til minerydningsaktiviteter og er blandt de 10 største donorer i verden. Vi var også blandt de første, der fik en politik på området. Erfaringer med de danske minerydningsaktiviteter blev evalueret i Anbefalingerne herfra, nytænkning på området og ønsket om så vidt muligt at integrere minerydningsaktiviteterne i vores udviklingsbistand er blevet inddraget i den nye strategi, der her præsenteres. Det er mit håb, at verden vil leve op til de forpligtelser, som vi med vores underskrift af Ottawa-konventionen har givet. Jeg tror, vi i fællesskab kan løse

9 den opgave, der er foran os. Sammen kan vi minimere mineulykkerne og gøre de ramte områder til et bedre sted at leve. Derfor håber jeg, at Danmarks nye strategi for minerydning kan være med til at nå de mål, som vi har sat os som medunderskrivere af Ottawa-konventionen. Ulla Tørnæs Udviklingsminister Oktober 2006

10 Danmark underskrev i 1997 Ottawa-konventionen, der forbyder al produktion, eksport, anvendelse af og handel med personelminer samt kræver, at de oplagrede miner destrueres. I 2001 udkom den første politik, der udstak retningslinjerne for, hvordan minerydningsaktiviteterne skulle indgå i den danske bistand. Den nye strategi udstikker de generelle retningslinjer for, hvordan kommende minerydningsaktiviteter skal prioriteres og gennemføres. Minerydningsaktiviteterne vil fortsat blive koordineret af Kontoret for Humanitær Bistand og NGO-samarbejdet (HUM) i Udenrigsministeriet. Den nye strategi bygger på den tidligere danske politik fra I 2003 blev der gennemført en gennemgribende evaluering af dansk-støttede minerydningsaktiviteter siden På en international workshop i København drøftedes anbefalingerne fra evalueringen. Erfaringerne herfra er indarbejdet i den nye strategi. Den nye strategi, hvor minerydning i langt højere grad end tidligere søges integreret som en del af den samlede udviklingsbistand, søger at sikre kontinuitet og fleksibilitet ved at holde fast i hovedformålet med Danmarks støtte til minerydning: At hjælpe regeringerne i mineramte lande med at afbøde de alvorlige virkninger af miner og ueksploderet ammunition (UXO), inklusive eksplosivstofholdigt krigsaffald, hvor landminer udgør langt det største problem. Ifølge konventionen ligger det øverste ansvar for at fjerne landminer hos regeringen i det ramte område.

11 At støtte regeringerne, så de selv i fremtiden kan varetage det fulde ansvar for minerydningsaktiviteter. Fortsat at støtte minerydning og afsætte de nødvendige midler til det, så længe landminer dræber og lemlæster samt hindrer en økonomisk og social udvikling for de berørte samfund. Der ligger landminer spredt ud over 90 lande og områder, først og fremmest i Afrika, Asien, Centralamerika, Mellemøsten og på Balkan. Man regner med, at mellem og mennesker hvert år er nye ofre for disse miner. Ottawa-konventionen fra 1999 har været en succes. Der har siden været bred opbakning til den internationale kampagne mod landminer (The International Campaign to Ban Landmines (ICBL)). I begyndelsen af 2006 havde over 75 pct. af verdens lande tilsluttet sig. Mange af de vigtige lande, som af forskellige grunde ikke har skrevet under på konventionen, såsom USA, Kina, Rusland, Indien, Pakistan og Finland, har tiltrådt mange af de protokoller, som forbyder salg og overdragelse af personelminer. I slutningen af 2004 blev der holdt en international konference i Nairobi, hvor man gennemgik resultaterne af konventionen. Her blev målene i Ottawa-konventionen fastholdt, og de deltagende lande, deriblandt Danmark, gentog deres støtte til opfyldelse af målene. 1 Der bliver hvert år givet cirka 1,5 mia. kr. (cirka 200 mio. EUR) til minerydning fra forskellige donorer. En stor del af disse penge går til det krævende arbejde med manuelt og/eller mekanisk at rydde områder for miner. Der er et stigende pres fra donorernes side for at sikre, at disse midler bruges så effektivt og omkostningsbevidst som muligt. Minerydning har gennem de seneste 10 år udviklet sig fra at være en humanitær opgave som følge af en konflikt til nu også at dække minerydning i genopbygnings- og udviklingsbistand. Minerydning understøtter det arbejde, Danmark yder for at sikre en bæredygtig udvikling i lande, der har været involveret i konflikter. 1) Konferencen vedtog følgende: We renew our unwavering commitment to achieving the goal of a world free of anti-personnel mines, in witch there will be zero mine victims and we shall persevere until this unique Convention has been universally applied and its aims fully achieved.

12 Hele minerydningssektoren omfatter ikke blot de berørte lande, men også multilaterale og bilaterale donorer, specialafdelinger, internationale organisationer, NGO er og aktører fra den private sektor. Minerydning bør, hvor det er muligt, indgå i en bredere sammenhæng i såvel kriseindsatser, genopbygnings- som udviklingsbistand. For at sikre dette bør minerydning være en del af modtagerlandets fattigdomsstrategi (Poverty Reduction Strategy Paper (PRSP), i de lande, hvor miner udgør et problem for den sociale og økonomiske udvikling. Der er i de senere år sket en betydelig forbedring af den ekspertise, der sikrer styring og gennemførelse af minerydning. Det har medført et højere sikkerhedsniveau og en højere produktivitet. Der er fortsat behov for at videreudvikle ekspertisen f.eks med hensyn til tekniske forbedringer af udstyr, ledelse og procedurer. Det gælder også for standard- og kvalitetsstyringssystemer, der er blevet væsentligt forbedret i takt med, at sektoren har udviklet sig. Dette arbejde styres af United Nations Mine Action Service (UNMAS) sammen med en række aktører, først og fremmest modtagerlandene og deres partnere. En væsentlig del af donorernes støtte er at være med til at opbygge den relevante ekspertise i modtagerlandene, så disse selv kan overtage ansvaret for at rydde minerne. Opbygning af landenes egen kapacitet er allerede veludviklet mange steder. Men der er stadig behov for at udvikle evnen til at styre og lede processerne såvel centralt og decentralt i modtagerlandet som hos de lokale NGO er, der ofte udfører opgaverne. Ønsker man at få overført ansvaret for minerydning til modtagerlandene, er der brug for at koncentrere sig om at opbygge kapacitet i styring og ledelse. Artikel 5 i Ottowa-konventionen slår fast, at alle miner skal være destrueret før Flere donorer taler nu om områder fri for følgerne af miner i stedet for minefrit, da det ikke alle steder anses for realistisk af opnå minefri områder. I det internationale donorsamfund og blandt NGO erne stiller man sig en række spørgsmål, som kan få indflydelse på udviklingen og gennemførelsen af de forskellige politikker og strategier på minerydningsområdet:

13 Bør tiltrædelse af Ottowa-konventionen være en forudsætning for bidrag til minerydning i det pågældende land? FN er af den opfattelse, at al humanitær bistand bør gives uden betingelser. Men man bør dog benytte enhver mulighed for at henstille til lande, der ikke har ratificeret konventionen at gøre det. Danmark tilslutter sig denne holdning. Er det en betingelse for bistand, at modtagerlandet forpligter sig til at inddrage minerydning som en del af landets udvikling? Modtagerregeringen bør yde praktisk og politisk støtte til den internationale indsats og vise politisk vilje ved om muligt at indarbejde minerydning som en del af landets PRSP. Danmark støtter dette. Skal der gives støtte til militær minerydning for at nå udviklingsmål? I princippet er Danmark parat til at betale militæret for at rydde landets miner. Men betingelserne er: a) at opgaven er pålagt af den civile organisation, der er ansvarlig for minerydning i det pågældende land, b) at rydningen lever op til internationale minerydningsstandarder, og c) at den er underkastet uafhængigt tilsyn. På disse betingelser har Danmark bl.a. ydet bistand til den nicaraguanske hærs minerydningsaktioner. Skal donorer give penge til minerydning, når den foretages af private virksomheder? Hidtidige positive erfaringer med samarbejde mellem NGO er og private firmaer skal udnyttes. Skal donorer støtte programmer, der specielt retter sig mod overlevende mineofre? Man kan overveje, om det ikke er bedst, at alle ofre bliver behandlet ens, uanset om de er mineofre, overlevende fra mineulykker eller andre ofre med behov for behandling. Dette kan ske gennem forbedring af det nationale sundhedsvæsen, og man bør derfor snarere, hvor det er hensigtsmæssigt (og hvor det har høj prioritet i lokalsamfundet), fremme udviklingen af sundhedsvæsnet i hele samfundet. Men der er stadig brug for direkte støtte til mineofre i form af f.eks. genoptræning og uddannelse. Hvordan skal donorer håndtere den udfordring, som spontan minerydning eller minerydning foretaget af landsbybeboere giver? I nogle lande rydder lokale beboere selv miner uden nogen form for træning, opsyn eller ordentligt udstyr. Det sker ofte, fordi lokalsamfundet ikke kan vente på formel professionel assistance. Beslutter det formelle minerydnings-

14 samfund at forholde sig positivt til denne virkelighed, bliver man nødt til at tage stilling til de juridiske problemer, som angår ansvar, sikkerhed og kvaliteten af de ryddede områder. Danmark udgav sin første strategi vedrørende minerydning i 2001 med det formål at hjælpe med at afbøde de alvorlige negative konsekvenser af problemet med landminer i mineramte lande med henblik på at fjerne risikoen for civilbefolkningen og barriererne for økonomisk og social udvikling. Danmark yder støtte, hvor behovet er størst, primært i de områder, hvor det har været muligt at opnå synergieffekt med andre bistandsaktiviteter. Det gælder f.eks. på Balkan og i det nordlige Kaukasus samt i forbindelse med længerevarende kriser i Afghanistan, Angola, Den Demokratiske Republik Congo, Sri Lanka, Irak og Sudan. I 2003, to år efter at den første strategi blev sat i værk, blev aktiviteterne for støtte til minerydning grundigt evalueret. På en efterfølgende konference i København var en af anbefalingerne bl.a. at fokusere stærkere på en rettighedsbaseret tilgang som en væsentlig målsætning for de internationale og danske indsatser. Dette blev yderligere understreget i diskussionerne på gennemgangskonferencen i Nairobi i Det internationale samfund, som beskæftiger sig med minerydning, anerkender, at en rettighedsbaseret tilgang fremmer, at græsrødderne får større medindflydelse, hvilket igen kan bevirke en vellykket og på sigt bæredygtig udvikling. Når mineryddere opererer i områder lige efter en konflikt, arbejder de ud fra fattigdoms- og behovsbaserede principper i forsøg på at sikre retten til liv, fri bevægelighed og adgang til ressourcer for de mennesker, som på grund af konflikten lever i udsatte og dårligt fungerende samfund. Men udviklingsorienteret minerydning forstærker behovet for, at de lokale myndigheder inddrages i videst muligt omfang og ansvarliggøres i processen. Dette hensyn tilgodeses ved at lægge større vægt på kapacitetsopbygning. Udtrykket humanitær minerydning anvendes; men det kan være misvisende, fordi humanitær antyder noget om en krisesituation, en hurtig indsats eller situationer efter en konflikt. Minerydning er en langvarig proces. I dette strategipapir anvendes i overensstemmelse med nyeste internationale praksis udtrykket minerydning til at beskrive aktiviteterne i humanitær samt gen-

15 opbygnings- og/eller udviklingsorienteret bistand, og udtrykket miner bruges om alt lige fra personelminer, ueksploderet ammunition til eksplosivstofholdigt krigsaffald. Minerydning omfatter fortalervirksomhed, undervisning i minefare, støtte til mineofre, kortlægning af miner, identificering, afmærkning og indhegning af minerede områder samt rydning og destruktion af miner. Minefri betyder fjernelse af alle miner fra det pågældende land, som det kræves i Ottawa-konventionen. I betragtning af, at flere lande i Europa stadig har ueksploderet ammunition liggende fra de to verdenskrige, taler flere donorer og NGO er om, at et mere hensigtsmæssigt slutmål for den donorstøttede minerydning er fri for følgerne af miner. Det vil sige, at påvirkningen fra landminer og ueksploderet ammunition er blevet reduceret til et niveau, hvor de ikke længere udgør en betydelig livsfare eller er en hindring for udvikling, og hvor landet selv er i stand til at tackle de problemer, der vil vise sig i fremtiden. Teknologiske fremskridt defineres som forbedring af såvel procedurer og processer som udstyr. Når det gælder udstyr, kan det være alt fra forbedrede og sikrere redskaber til mere effektivt minefinderudstyr og udvikling af mere effektive minerydningsmaskiner. Miner og ueksploderet ammunition (UXO) er mekanismer, der indeholder stof, som kan eksplodere. Normalt er de placeret på eller lige under jordoverfladen, og de eksploderer, når de bliver aktiveret. En personelmine er udformet til at blive aktiveret af en person, og en antitankmine (også kaldet en pansermine) er konstrueret til at blive aktiveret af en tank eller et køretøj. Eksplosivstofholdigt krigsaffald (ERW) omfatter ifølge international overenskomst alle eksplosivstofholdige mekanismer, der ligger tilbage efter en konflikt, med undtagelse af miner og visse andre anordninger som f.eks. minefælder. I almindelig sprogbrug skelner man imidlertid ikke mellem disse begreber, men betragter ERW som alle mekanismer, der indeholder stof, som kan eksplodere, og som er efterladt efter en konflikt.

16 Globalt set er Danmark blandt de 10 største bidragydere til minerydning og blandt de fem største donorer i EU. Danmarks hidtidige samlede bidrag til minerydning rundede i mio. kr. (121 mio. EUR). De seneste fem år har Danmarks bidrag i gennemsnit ligget på ca. 96 mio. kr. (13 mio. EUR) om året. De minerydningsaktiviteter, Danmark bidrager til, omfatter fortalervirksomhed, støtte til mineofre, koordinering, lokal kapacitetsopbygning, undervisning i minefare, forskning, kortlægning og fysisk minerydning. EUR (1 EUR = 7,50 kr.) Tabel

17 Danmarks bistand er givet gennem en bred vifte af organisationer, men i væsentligt omfang gennem den lille gruppe af danske NGO er, som er aktive inden for minerydning. Danmark har støttet Internationale Røde Kors (ICRC) i deres minerydningsarbejde. Støtten er givet til mineofre og oplysningskampagner. Endvidere har Danmark støttet fortalervirksomhed gennem International Campaign to Ban Landmines (ICBL), herunder Landmine Monitor, der er det vigtigste kontrolorgan for Ottowa-konventionen, samt Geneva Call. 2 Gennem FN støtter Danmark United Nations Mine Action Service (UNMAS) og Voluntary Trust Fund for Assistance in Mine Action (VTF). Nogle af midlerne er anvendt til specielle minerydningscentre, mens andre midler er gået til særlige aktiviteter under FN s Koordinationskontor for Nødhjælp (OCHA), UNICEF og FN s Udviklingsprogram (UNDP). VTF styres af UNMAS, der kanaliserer midler til særlige minerydningsprojekter, som bliver udført af særskilte FN-organisationer. Men størstedelen af minerydningsaktiviteterne, især i områder med humanitære kriser, gennemføres af NGO er, både lokale og danske. UNMAS koordinerer det globale samarbejde, bl.a. med andre FN-organisationer og NGO er. Danmark har bidraget til minerydning gennem Europa-kommissionens budget. Kommissionen giver bidrag til minerydning i forbindelse med humanitær samt genopbygnings- og udviklingsbistand. Desuden har den givet betydelig økonomisk støtte til forskning, først og fremmest med henblik på udvikling af nye teknologier, som kan opspore miner. Aktiviteterne i forbindelse med udviklingsarbejdet omfatter både uafhængig minerydning og støtte til lokal uddannelse og oplæring af ansatte inden for de nationale minerydningsorganisationer. 2) Geneva Call opfordrer alle ikke-statslige organisationer til at tilslutte sig Deed of Commitment, hvis indhold er det samme som Ottowa-konventionen.

18 Udmøntning af strategien Den danske mineindsats vil, hvor det er relevant, indgå i humanitære indsatser samt genopbygnings- og udviklingsbistand. Der bør i videst muligt omfang skabes synergi med den brede vifte af andre danske indsatser. Midler fra den ekstraordinære humanitære bevilling samt bilaterale midler kan anvendes til minerydningsindsatser, hvor der skønnes behov, og hvor minerydning indgår i PRSP'en eller lignende udviklingsplaner. Støtten til minerydning vil især blive givet til lande, der befinder sig i en overgang mellem en krise og en begyndende genopbygning efter en konflikt, og som er på vej mod at etablere en legitim national regering og en mere stabil økonomi. Men der vil også blive givet midler til programsamarbejdslande, hvor miner stadig er en trussel mod den økonomiske og sociale udvikling. Midlerne til minerydning vil gå til de områder, der har størst behov. Dér, hvor det er hensigtsmæssigt, vil aktiviteterne blive koncentreret i de geografiske områder, hvor der i forvejen er danske aktiviteter, for at skabe synergieffekt.

19 Udenrigsministeriets Kontor for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde (HUM) vil fortsat være ansvarlig for udvikling og koordination af minerydningsaktiviteterne i samarbejde med danske ambassader og landekontorer. Ambassaderne vil fortsat have ansvar for minerydningsaktiviteter i programsamarbejdslandene. Med det nuværende landevalg forventes det, at støtte til minerydning med bilaterale midler i højere grad vil blive givet i forbindelse med overgangsbistand. Den danske indsats vil fortsat blive anvendt til at støtte koordinering af minerydning på landeniveau, herunder at fastholde støtte til egentlige minerydningsoperationer og til nationale koordineringsorganisationer. Den danske indsats vil desuden blive rettet mod koordinering af minerydning med andre sektorer, f.eks. i donorkoordineringsgrupper og nationale fora. Udenrigsministeriet kan reagere på ændrede behov med stor fleksibilitet. Derfor kan beløbene, der anvendes på minerydning, variere fra år til år. Selve gennemførelsen kan ske i samarbejde med internationale organisationer, internationale og danske NGO er og private firmaer. Når de enkelte ansøgninger er vurderet og godkendt, er det muligt at få flerårige bevillinger. Det er dog en betingelse, at modtagerlandet har opnået tilfredsstillende stabilitet, og at myndighederne har tilstrækkeligt med uddannet personel til at kunne deltage i et samarbejdsprogram af en vis længde. Kontoret for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde vil via det internationale netværk sikre kendskab til de danske minerydningsorganisationer, så disse kan inddrages i videre omfang i det internationale arbejde. Den nye strategi ser minerydning som et element i opbygningen af tillid og genopbygning af stabilitet og fred. Desuden er afvæbning, demobilisering og rehabilitering (DDR) en væsentlig del af processen for at normalisere et samfund efter en konflikt, og man kan træne soldater i minerydning som en del af denne proces.

20 Udmøntning af strategien Danske midler bliver kanaliseret gennem organisationer mv., der er udvalgt på baggrund af deres erfaring og kompetence samt kapacitet til at gennemføre opgaven, lokalkendskab til det pågældende land og evne til at opbygge kapacitet på lokalt niveau. Udenrigsministeriet kan etablere partnerskaber, som f.eks. flerårige bevillinger, med udvalgte minerydningsorganisationer. Udmøntning af strategien Det vil fortsat være Udenrigsministeriets Kontor for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde (HUM), der står for koordineringen af minerydningsaktiviteterne. Og Den Humanitære Kontaktgruppe vil fortsat være forum for samarbejde mellem de relevante danske aktører organisationer, private firmaer og lignende. Samarbejdet mellem de danske aktører bliver forankret i undergruppen for minerydning under Den Humanitære Kontaktgruppe. Undergruppen vil fortsat fungere som stedet for udveksling af oplysninger om både løbende og nye danske og internationale initiativer.

21 I mineramte lande, hvor der er en dansk ambassade, kan denne vurdere behovet for minerydning og bedømme, om minerydning vil kunne bidrage til at opfylde målene i landets strategi for fattigdomsbekæmpelse (PRSP). Ambassaden kan desuden føre overordnet tilsyn med enhver støtte til minerydning. Udmøntning af strategien Danmark vil fastholde sin støtte til FN for at styrke FN s kapacitet til at koordinere, især i de lande, hvor de lokale myndigheder endnu ikke er i stand til at gøre det. Danmark anerkender FN s centrale rolle i den globale koordinering af minerydning. Danmark vil derfor bidrage til UNMAS budget for at sikre, at UNMAS fortsat vil spille en vigtig rolle i koordineringsarbejdet. Danmark går ind for, at UNMAS fortsat har et beredskab til hurtig indsats, men opfordrer til, at alle projekter og programmer så hurtigt som muligt bliver overført til et nationalt ejerskab eller til UNDP-kontoret i det pågældende land. UNDP spiller en vigtig rolle i forbindelse med opbygning af kapacitet i de mineramte lande og i forbindelse med rådgivning og styring af minerydning i mange lande. I erkendelse heraf vil Danmark kunne yde begrænset økonomisk støtte til UNDP Mine Action Team i New York og dettes regionale kontorer, så disse bliver i stand til at gøre modtagerlandet i stand til selv at overtage styringen af minerydningen.

22 Udmøntning af strategien Minerydning betalt af danske midler skal være en del af den internationale indsats, og det overordnede ansvar skal ligge i modtagerlandet og/eller i FN. Hvor det er relevant, vil Danmark støtte, at minerydning indarbejdes i modtagerlandets fattigdomsstrategi (PRSP). Danmark vil tilskynde samfinansiering med andre relevante donorer med henblik på at udvikle og udbygge multilaterale mekanismer som et af redskaberne til bedre donorkoordinering. Danmark støtter internationale fora og relevante samarbejdspartnere i deres arbejde med at styrke og koordinere det internationale samarbejde. Udmøntning af strategien Danmark vil arbejde i partnerskaber med modtagerlandene. Planlægning af minerydning bør bygge på landets egen prioritering, og er det muligt, bør prioriteringen følge de rammer, der er fastsat i PRSP en eller lignende udviklingsplaner.

23 Det er vigtigt, at donorernes engagement bliver mødt af et tilsvarende engagement hos modtagerlandets regering. Danmarks forventninger bliver tilpasset fra sag til sag i lande, der har dårlig eller minimal regeringsførelse. Kapaciteten i modtagerlandet afhænger af de tekniske og ledelsesmæssige kompetencer. Danske NGO er har gode resultater med at opbygge national kapacitet, og disse erfaringer bør der bygges videre på. Alle minerydningsaktiviteter skal styrke den tekniske og ledelsesmæssige opbygning af kapacitet hos de lokale samarbejdspartnere. Danmark forventer, at organisationer, der får støtte, bidrager til denne proces centralt og decentralt. I særlige tilfælde, hvor en hurtig indsats kan gennemføres effektivt, kan man dog fravige dette krav. Udmøntning af strategien I alle projekter skal der fastsættes definerede mål, og de nødvendige skridt for at nå målet skal beskrives. Danmark vil regelmæssigt overveje de mål, man ønsker at nå i hvert modtagerland. En passende strategi for, hvordan Danmark kan trække sig ud af projektet, skal udvikles så tidligt i forløbet som muligt.

24 Udmøntning af strategien Da minerydning beskæftiger mange mennesker i det ramte samfund, søger man at involvere både mænd og kvinder i de forskellige minerydningsaktiviteter Danmarks bistand søger at udvikle en kultur i modtagerlandet, hvor åbenhed og gennemsigtighed i administrationen er en selvfølge. Derfor skal alle projekter søge at inddrage alle dele af samfundet i planlægningen og gennemførelsen af projektet og prioriteringen af opgaverne under nationalt lederskab. Det skal øge forståelsen for projektet og gøre forventningerne mere realistiske. Alle projekterne skal sikre, at alle dele af samfundet får ens og fair fordele af minerydningen. Når minerydningsaktiviteterne ses som en del af den samlede genopbygningsog udviklingsbistand, vil aktiviteterne også kunne omfatte spørgsmål om jordrettigheder i forbindelse med frigjort land. Udmøntning af strategien Alle projekter og programmer skal opfylde de internationale minerydningsstandarder. Undtaget er de tilfælde, hvor de eventuelt er ændret af relevante nationale instanser og formelt vedtaget. Danmark vil fortsat give penge til udvikling af standarder. Danmark er parat til at støtte udviklingen af trænings-, ledelses- og styringsredskaber, som kan øge effektiviteten af minerydningsaktiviteterne, helst under nationalt lederskab. Det forventes, at alle partnere deltager i en yderligere udvikling af kompetencer og arbejdsmetoder, som kan øge kvalitet og effektivitet i minerydningsindsatsen. Minerydningsprogrammer, der er betalt af Danmark, bliver evalueret for at drage nytte af de opsamlede erfaringer.

25 Strategien opmuntrer til forskning, afprøvning og anvendelse af brugbare teknikker, der kan mindske risikoen for ulykker. Samtlige aktiviteter betalt af danske midler skal leve op til internationale og nationale standarder for minerydning, når det gælder sundhed, sikkerhed og miljømæssige spørgsmål for programmets medarbejdere, effektiviteten af deres arbejde og den blivende påvirkning af miljøet. Dansk politik lægger vægt på at bevare et godt miljø. Der gennemføres derfor passende vurderinger af forventede effekter på miljøet. Hvor det er nødvendigt dvs. i forbindelse med store mekaniske rydningsprojekter vil der blive udarbejdet en miljøstyringsplan. Udmøntning af strategien Aktiviteter betalt med danske penge vil blive valgt ud fra socio-økonomiske analyser for at finde de områder, hvor minerydning vil give mest for pengene og gøre mest gavn for de ramte befolkninger. Dette bør ske i nationalt regi. Udenrigsministeriet forventer af partnerne, at de deltager i en yderligere udvikling af de socio-økonomiske redskaber, der kan øge kvalitet og effektivitet.

26 Udmøntning af strategien Danmark vil overveje i begrænset omfang at medfinansiere realistiske, målrettede projekter inden for teknologisk fornyelse. Som en generel regel skal den pågældende teknologi være afprøvet og sikker og i stand til at blive testet inden for to år. Danske midler vil også kunne anvendes til forskning i bedre og bæredygtige metoder og processer, som f.eks. metoder til styring af risici og informationshåndtering. Danmark vil satse på samarbejde med internationale donorer og andre organisationer vedrørende eksisterende projekter af fælles interesse. Udmøntning af strategien Som en del af Danmarks politiske og diplomatiske dialog med de lande, der ikke har underskrevet konventionen, vil Danmark opfordre disse til at ratificere og overholde Ottowa-konventionen. Danske midler vil i begrænset omfang blive givet til organisationer, der arbejder med lande, som ikke har ratificeret konventionen. Ikke-statslige aktører udgør en særlig udfordring. Danmark giver blandt andet penge til NGO er, som f.eks. Geneva Call, der arbejder med at overtale ikkestatslige aktører til at underskrive en Deed of Commitment, hvis indhold er det samme som Ottowa-konventionen. Den årlige Landmine Monitor er den vigtigste overvågning af, om Ottowakonventionen blive overholdt. Danmark vil fortsat støtte dette arbejde.

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 73 Offentligt

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 73 Offentligt Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 73 Offentligt CAP CEN CERF DANDEC DCA DDA DDG DDR EC ECHO EUR ERW FAO GICHD HUM ICBL ICRC IDP IFRC IMAS IMSMA ITF MAG Consolidated Appeal Process European Committee

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 5. januar 2005 Til orientering

Læs mere

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS Når et jordskælv rammer, når en tsunami forårsager død og ødelæggelse, når uro og krig driver tusinder på flugt, og når endnu en tørke fører til en akut sultkatastrofe; kort sagt, når en katastrofe rammer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 4. oktober 2005 Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag

Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag Afvæbning, demobilisering og reintegration i Sydsudan Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag Af Håkon Støjko, oberstløjtnant, stabsofficer Disarmament, Demobilization and

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0580 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.11.2005 KOM(2005) 580 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Årsberetning for 2004 (ECHO) {SEK(2005)

Læs mere

MINISTERNOTITS. Den humanitzre situation i og omkring Irak samt Danmarks indsats

MINISTERNOTITS. Den humanitzre situation i og omkring Irak samt Danmarks indsats m - MINISTERNOTITS?i~: Udenrigsministeren J.nr.: 46.Irak.5.b. CC: Jf. gult omslag Biiag: t:~a: Kontoret for humanitzr bistand Dato: 25. februar 2003 "mn': Den humanitzre situation i og omkring Irak samt

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning

Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning Af: Mikkel Nedergaard Fig. 1. Minerydning på bjergskråning ved Kabul, Afghanistan. Foto: Charlotte Østervang Der er i de seneste år kommet et øget

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Samlenotat

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Aktstykke nr. 40 Folketinget Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016.

Aktstykke nr. 40 Folketinget Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. Aktstykke nr. 40 Folketinget 2016-17 40 Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2016 tilføres

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B5-0345/05

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B5-0345/05 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 11.1.2006 B6-0045/2006 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B5-0345/05 jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5 af Luisa

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496.

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 10.10.2012 21012/2026(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-4 Michèle Striffler, (PE496.311v01-00) om EU's strategi for Afrikas Horn (21012/2026(INI)) AM\915399.doc PE497.861v01-00

Læs mere