Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6 CAP CEN CERF DANDEC DCA DDA DDG DDR EC ECHO EUR ERW FAO GICHD HUM ICBL ICRC IDP IFRC IMAS IMSMA ITF MAG Consolidated Appeal Process European Committee for Standardisation Central Emergency Revolving Fund Danish Demining Centre Danish Church Aid, Folkekirkens Nødhjælp Department for Disarmament Affairs Danish Demining Group Disarmament, Demobilisation, and Rehabilitation European Commission European Commission s Humanitarian Office Euro Explosive Remnants of War, eksplosivstofholdigt krigsaffald Food and Agriculture Organisation Geneva International Centre for Humanitarian Demining Department of Humanitarian Affairs and NGO-Cooperation, Kontoret for Humanitær bistand og NGO-samarbejde International Campaign to Ban Landmines International Committee of the Red Cross, Den international Røde Kors Komité Internally Displaced Person, internt fordreven person International Federation of the Red Cross and Red Crescent Societies, Det internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber International Mine Action Standards Information Management System Mine Action International Trust Fund Mines Advisory Group

7 MDG MRE NGO NPA OCHA PRSP R&D UN UNDP UNHCR UNICEF UNMAS UNOPS UXO VTF WFP WHO Millennium Development Goals, 2015-Målene Mine Risk Education Non Governmental Organisation Norwegian People s Aid Office for the Co-ordination of Humanitarian Affairs Poverty Reduction Strategy Paper, strategi for fattigdomsbekæmpelse Research & Development United Nations, FN United Nations Development Programme United Nations High Commissioner for Refugees United Nations Children s Fund United Nations Mine Action Service United Nations Office for Project Services Unexploded Ordnance, miner og ueksploderet ammunition Voluntary Trust Fund for Assistance in Demining World Food Programme World Health Organisation

8 Miner og ueksploderet ammunition er fortsat en stor trussel for mange mennesker verden over, fortrinsvis i Afrika, Asien, Mellemøsten og Centralamerika, men også i Europa udgør miner fortsat en daglig trussel for mange mennesker. Hvert år bliver mellem til mennesker direkte ofre for minerne. Men det er ikke blot de ramte, der lider, også familierne mærker tabet af arbejdskraft og de øgede udgifter til behandling og genoptræning. På grund af minefaren har familierne heller ikke den indkomst, de plejer at have, da markerne ikke kan dyrkes, og dyrene har færre græsningsmuligheder. Det er ikke kun de direkte konsekvenser af minerne, der rammer samfundene. Frygten begrænser dagliglivet for alle de mennesker, der bor i de berørte områder. Det har enorme økonomiske og sociale konsekvenser, når livet ikke kan gå sin normale gang på grund af efterladte miner og ueksploderet ammunition. Danmark var blandt de første lande, der i 1997 underskrev Ottawa-konventionen og dermed lovede at arbejde for en verden uden fremstilling af og handel med miner. Vi har siden givet mere end 900 mio. kr. til minerydningsaktiviteter og er blandt de 10 største donorer i verden. Vi var også blandt de første, der fik en politik på området. Erfaringer med de danske minerydningsaktiviteter blev evalueret i Anbefalingerne herfra, nytænkning på området og ønsket om så vidt muligt at integrere minerydningsaktiviteterne i vores udviklingsbistand er blevet inddraget i den nye strategi, der her præsenteres. Det er mit håb, at verden vil leve op til de forpligtelser, som vi med vores underskrift af Ottawa-konventionen har givet. Jeg tror, vi i fællesskab kan løse

9 den opgave, der er foran os. Sammen kan vi minimere mineulykkerne og gøre de ramte områder til et bedre sted at leve. Derfor håber jeg, at Danmarks nye strategi for minerydning kan være med til at nå de mål, som vi har sat os som medunderskrivere af Ottawa-konventionen. Ulla Tørnæs Udviklingsminister Oktober 2006

10 Danmark underskrev i 1997 Ottawa-konventionen, der forbyder al produktion, eksport, anvendelse af og handel med personelminer samt kræver, at de oplagrede miner destrueres. I 2001 udkom den første politik, der udstak retningslinjerne for, hvordan minerydningsaktiviteterne skulle indgå i den danske bistand. Den nye strategi udstikker de generelle retningslinjer for, hvordan kommende minerydningsaktiviteter skal prioriteres og gennemføres. Minerydningsaktiviteterne vil fortsat blive koordineret af Kontoret for Humanitær Bistand og NGO-samarbejdet (HUM) i Udenrigsministeriet. Den nye strategi bygger på den tidligere danske politik fra I 2003 blev der gennemført en gennemgribende evaluering af dansk-støttede minerydningsaktiviteter siden På en international workshop i København drøftedes anbefalingerne fra evalueringen. Erfaringerne herfra er indarbejdet i den nye strategi. Den nye strategi, hvor minerydning i langt højere grad end tidligere søges integreret som en del af den samlede udviklingsbistand, søger at sikre kontinuitet og fleksibilitet ved at holde fast i hovedformålet med Danmarks støtte til minerydning: At hjælpe regeringerne i mineramte lande med at afbøde de alvorlige virkninger af miner og ueksploderet ammunition (UXO), inklusive eksplosivstofholdigt krigsaffald, hvor landminer udgør langt det største problem. Ifølge konventionen ligger det øverste ansvar for at fjerne landminer hos regeringen i det ramte område.

11 At støtte regeringerne, så de selv i fremtiden kan varetage det fulde ansvar for minerydningsaktiviteter. Fortsat at støtte minerydning og afsætte de nødvendige midler til det, så længe landminer dræber og lemlæster samt hindrer en økonomisk og social udvikling for de berørte samfund. Der ligger landminer spredt ud over 90 lande og områder, først og fremmest i Afrika, Asien, Centralamerika, Mellemøsten og på Balkan. Man regner med, at mellem og mennesker hvert år er nye ofre for disse miner. Ottawa-konventionen fra 1999 har været en succes. Der har siden været bred opbakning til den internationale kampagne mod landminer (The International Campaign to Ban Landmines (ICBL)). I begyndelsen af 2006 havde over 75 pct. af verdens lande tilsluttet sig. Mange af de vigtige lande, som af forskellige grunde ikke har skrevet under på konventionen, såsom USA, Kina, Rusland, Indien, Pakistan og Finland, har tiltrådt mange af de protokoller, som forbyder salg og overdragelse af personelminer. I slutningen af 2004 blev der holdt en international konference i Nairobi, hvor man gennemgik resultaterne af konventionen. Her blev målene i Ottawa-konventionen fastholdt, og de deltagende lande, deriblandt Danmark, gentog deres støtte til opfyldelse af målene. 1 Der bliver hvert år givet cirka 1,5 mia. kr. (cirka 200 mio. EUR) til minerydning fra forskellige donorer. En stor del af disse penge går til det krævende arbejde med manuelt og/eller mekanisk at rydde områder for miner. Der er et stigende pres fra donorernes side for at sikre, at disse midler bruges så effektivt og omkostningsbevidst som muligt. Minerydning har gennem de seneste 10 år udviklet sig fra at være en humanitær opgave som følge af en konflikt til nu også at dække minerydning i genopbygnings- og udviklingsbistand. Minerydning understøtter det arbejde, Danmark yder for at sikre en bæredygtig udvikling i lande, der har været involveret i konflikter. 1) Konferencen vedtog følgende: We renew our unwavering commitment to achieving the goal of a world free of anti-personnel mines, in witch there will be zero mine victims and we shall persevere until this unique Convention has been universally applied and its aims fully achieved.

12 Hele minerydningssektoren omfatter ikke blot de berørte lande, men også multilaterale og bilaterale donorer, specialafdelinger, internationale organisationer, NGO er og aktører fra den private sektor. Minerydning bør, hvor det er muligt, indgå i en bredere sammenhæng i såvel kriseindsatser, genopbygnings- som udviklingsbistand. For at sikre dette bør minerydning være en del af modtagerlandets fattigdomsstrategi (Poverty Reduction Strategy Paper (PRSP), i de lande, hvor miner udgør et problem for den sociale og økonomiske udvikling. Der er i de senere år sket en betydelig forbedring af den ekspertise, der sikrer styring og gennemførelse af minerydning. Det har medført et højere sikkerhedsniveau og en højere produktivitet. Der er fortsat behov for at videreudvikle ekspertisen f.eks med hensyn til tekniske forbedringer af udstyr, ledelse og procedurer. Det gælder også for standard- og kvalitetsstyringssystemer, der er blevet væsentligt forbedret i takt med, at sektoren har udviklet sig. Dette arbejde styres af United Nations Mine Action Service (UNMAS) sammen med en række aktører, først og fremmest modtagerlandene og deres partnere. En væsentlig del af donorernes støtte er at være med til at opbygge den relevante ekspertise i modtagerlandene, så disse selv kan overtage ansvaret for at rydde minerne. Opbygning af landenes egen kapacitet er allerede veludviklet mange steder. Men der er stadig behov for at udvikle evnen til at styre og lede processerne såvel centralt og decentralt i modtagerlandet som hos de lokale NGO er, der ofte udfører opgaverne. Ønsker man at få overført ansvaret for minerydning til modtagerlandene, er der brug for at koncentrere sig om at opbygge kapacitet i styring og ledelse. Artikel 5 i Ottowa-konventionen slår fast, at alle miner skal være destrueret før Flere donorer taler nu om områder fri for følgerne af miner i stedet for minefrit, da det ikke alle steder anses for realistisk af opnå minefri områder. I det internationale donorsamfund og blandt NGO erne stiller man sig en række spørgsmål, som kan få indflydelse på udviklingen og gennemførelsen af de forskellige politikker og strategier på minerydningsområdet:

13 Bør tiltrædelse af Ottowa-konventionen være en forudsætning for bidrag til minerydning i det pågældende land? FN er af den opfattelse, at al humanitær bistand bør gives uden betingelser. Men man bør dog benytte enhver mulighed for at henstille til lande, der ikke har ratificeret konventionen at gøre det. Danmark tilslutter sig denne holdning. Er det en betingelse for bistand, at modtagerlandet forpligter sig til at inddrage minerydning som en del af landets udvikling? Modtagerregeringen bør yde praktisk og politisk støtte til den internationale indsats og vise politisk vilje ved om muligt at indarbejde minerydning som en del af landets PRSP. Danmark støtter dette. Skal der gives støtte til militær minerydning for at nå udviklingsmål? I princippet er Danmark parat til at betale militæret for at rydde landets miner. Men betingelserne er: a) at opgaven er pålagt af den civile organisation, der er ansvarlig for minerydning i det pågældende land, b) at rydningen lever op til internationale minerydningsstandarder, og c) at den er underkastet uafhængigt tilsyn. På disse betingelser har Danmark bl.a. ydet bistand til den nicaraguanske hærs minerydningsaktioner. Skal donorer give penge til minerydning, når den foretages af private virksomheder? Hidtidige positive erfaringer med samarbejde mellem NGO er og private firmaer skal udnyttes. Skal donorer støtte programmer, der specielt retter sig mod overlevende mineofre? Man kan overveje, om det ikke er bedst, at alle ofre bliver behandlet ens, uanset om de er mineofre, overlevende fra mineulykker eller andre ofre med behov for behandling. Dette kan ske gennem forbedring af det nationale sundhedsvæsen, og man bør derfor snarere, hvor det er hensigtsmæssigt (og hvor det har høj prioritet i lokalsamfundet), fremme udviklingen af sundhedsvæsnet i hele samfundet. Men der er stadig brug for direkte støtte til mineofre i form af f.eks. genoptræning og uddannelse. Hvordan skal donorer håndtere den udfordring, som spontan minerydning eller minerydning foretaget af landsbybeboere giver? I nogle lande rydder lokale beboere selv miner uden nogen form for træning, opsyn eller ordentligt udstyr. Det sker ofte, fordi lokalsamfundet ikke kan vente på formel professionel assistance. Beslutter det formelle minerydnings-

14 samfund at forholde sig positivt til denne virkelighed, bliver man nødt til at tage stilling til de juridiske problemer, som angår ansvar, sikkerhed og kvaliteten af de ryddede områder. Danmark udgav sin første strategi vedrørende minerydning i 2001 med det formål at hjælpe med at afbøde de alvorlige negative konsekvenser af problemet med landminer i mineramte lande med henblik på at fjerne risikoen for civilbefolkningen og barriererne for økonomisk og social udvikling. Danmark yder støtte, hvor behovet er størst, primært i de områder, hvor det har været muligt at opnå synergieffekt med andre bistandsaktiviteter. Det gælder f.eks. på Balkan og i det nordlige Kaukasus samt i forbindelse med længerevarende kriser i Afghanistan, Angola, Den Demokratiske Republik Congo, Sri Lanka, Irak og Sudan. I 2003, to år efter at den første strategi blev sat i værk, blev aktiviteterne for støtte til minerydning grundigt evalueret. På en efterfølgende konference i København var en af anbefalingerne bl.a. at fokusere stærkere på en rettighedsbaseret tilgang som en væsentlig målsætning for de internationale og danske indsatser. Dette blev yderligere understreget i diskussionerne på gennemgangskonferencen i Nairobi i Det internationale samfund, som beskæftiger sig med minerydning, anerkender, at en rettighedsbaseret tilgang fremmer, at græsrødderne får større medindflydelse, hvilket igen kan bevirke en vellykket og på sigt bæredygtig udvikling. Når mineryddere opererer i områder lige efter en konflikt, arbejder de ud fra fattigdoms- og behovsbaserede principper i forsøg på at sikre retten til liv, fri bevægelighed og adgang til ressourcer for de mennesker, som på grund af konflikten lever i udsatte og dårligt fungerende samfund. Men udviklingsorienteret minerydning forstærker behovet for, at de lokale myndigheder inddrages i videst muligt omfang og ansvarliggøres i processen. Dette hensyn tilgodeses ved at lægge større vægt på kapacitetsopbygning. Udtrykket humanitær minerydning anvendes; men det kan være misvisende, fordi humanitær antyder noget om en krisesituation, en hurtig indsats eller situationer efter en konflikt. Minerydning er en langvarig proces. I dette strategipapir anvendes i overensstemmelse med nyeste internationale praksis udtrykket minerydning til at beskrive aktiviteterne i humanitær samt gen-

15 opbygnings- og/eller udviklingsorienteret bistand, og udtrykket miner bruges om alt lige fra personelminer, ueksploderet ammunition til eksplosivstofholdigt krigsaffald. Minerydning omfatter fortalervirksomhed, undervisning i minefare, støtte til mineofre, kortlægning af miner, identificering, afmærkning og indhegning af minerede områder samt rydning og destruktion af miner. Minefri betyder fjernelse af alle miner fra det pågældende land, som det kræves i Ottawa-konventionen. I betragtning af, at flere lande i Europa stadig har ueksploderet ammunition liggende fra de to verdenskrige, taler flere donorer og NGO er om, at et mere hensigtsmæssigt slutmål for den donorstøttede minerydning er fri for følgerne af miner. Det vil sige, at påvirkningen fra landminer og ueksploderet ammunition er blevet reduceret til et niveau, hvor de ikke længere udgør en betydelig livsfare eller er en hindring for udvikling, og hvor landet selv er i stand til at tackle de problemer, der vil vise sig i fremtiden. Teknologiske fremskridt defineres som forbedring af såvel procedurer og processer som udstyr. Når det gælder udstyr, kan det være alt fra forbedrede og sikrere redskaber til mere effektivt minefinderudstyr og udvikling af mere effektive minerydningsmaskiner. Miner og ueksploderet ammunition (UXO) er mekanismer, der indeholder stof, som kan eksplodere. Normalt er de placeret på eller lige under jordoverfladen, og de eksploderer, når de bliver aktiveret. En personelmine er udformet til at blive aktiveret af en person, og en antitankmine (også kaldet en pansermine) er konstrueret til at blive aktiveret af en tank eller et køretøj. Eksplosivstofholdigt krigsaffald (ERW) omfatter ifølge international overenskomst alle eksplosivstofholdige mekanismer, der ligger tilbage efter en konflikt, med undtagelse af miner og visse andre anordninger som f.eks. minefælder. I almindelig sprogbrug skelner man imidlertid ikke mellem disse begreber, men betragter ERW som alle mekanismer, der indeholder stof, som kan eksplodere, og som er efterladt efter en konflikt.

16 Globalt set er Danmark blandt de 10 største bidragydere til minerydning og blandt de fem største donorer i EU. Danmarks hidtidige samlede bidrag til minerydning rundede i mio. kr. (121 mio. EUR). De seneste fem år har Danmarks bidrag i gennemsnit ligget på ca. 96 mio. kr. (13 mio. EUR) om året. De minerydningsaktiviteter, Danmark bidrager til, omfatter fortalervirksomhed, støtte til mineofre, koordinering, lokal kapacitetsopbygning, undervisning i minefare, forskning, kortlægning og fysisk minerydning. EUR (1 EUR = 7,50 kr.) Tabel

17 Danmarks bistand er givet gennem en bred vifte af organisationer, men i væsentligt omfang gennem den lille gruppe af danske NGO er, som er aktive inden for minerydning. Danmark har støttet Internationale Røde Kors (ICRC) i deres minerydningsarbejde. Støtten er givet til mineofre og oplysningskampagner. Endvidere har Danmark støttet fortalervirksomhed gennem International Campaign to Ban Landmines (ICBL), herunder Landmine Monitor, der er det vigtigste kontrolorgan for Ottowa-konventionen, samt Geneva Call. 2 Gennem FN støtter Danmark United Nations Mine Action Service (UNMAS) og Voluntary Trust Fund for Assistance in Mine Action (VTF). Nogle af midlerne er anvendt til specielle minerydningscentre, mens andre midler er gået til særlige aktiviteter under FN s Koordinationskontor for Nødhjælp (OCHA), UNICEF og FN s Udviklingsprogram (UNDP). VTF styres af UNMAS, der kanaliserer midler til særlige minerydningsprojekter, som bliver udført af særskilte FN-organisationer. Men størstedelen af minerydningsaktiviteterne, især i områder med humanitære kriser, gennemføres af NGO er, både lokale og danske. UNMAS koordinerer det globale samarbejde, bl.a. med andre FN-organisationer og NGO er. Danmark har bidraget til minerydning gennem Europa-kommissionens budget. Kommissionen giver bidrag til minerydning i forbindelse med humanitær samt genopbygnings- og udviklingsbistand. Desuden har den givet betydelig økonomisk støtte til forskning, først og fremmest med henblik på udvikling af nye teknologier, som kan opspore miner. Aktiviteterne i forbindelse med udviklingsarbejdet omfatter både uafhængig minerydning og støtte til lokal uddannelse og oplæring af ansatte inden for de nationale minerydningsorganisationer. 2) Geneva Call opfordrer alle ikke-statslige organisationer til at tilslutte sig Deed of Commitment, hvis indhold er det samme som Ottowa-konventionen.

18 Udmøntning af strategien Den danske mineindsats vil, hvor det er relevant, indgå i humanitære indsatser samt genopbygnings- og udviklingsbistand. Der bør i videst muligt omfang skabes synergi med den brede vifte af andre danske indsatser. Midler fra den ekstraordinære humanitære bevilling samt bilaterale midler kan anvendes til minerydningsindsatser, hvor der skønnes behov, og hvor minerydning indgår i PRSP'en eller lignende udviklingsplaner. Støtten til minerydning vil især blive givet til lande, der befinder sig i en overgang mellem en krise og en begyndende genopbygning efter en konflikt, og som er på vej mod at etablere en legitim national regering og en mere stabil økonomi. Men der vil også blive givet midler til programsamarbejdslande, hvor miner stadig er en trussel mod den økonomiske og sociale udvikling. Midlerne til minerydning vil gå til de områder, der har størst behov. Dér, hvor det er hensigtsmæssigt, vil aktiviteterne blive koncentreret i de geografiske områder, hvor der i forvejen er danske aktiviteter, for at skabe synergieffekt.

19 Udenrigsministeriets Kontor for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde (HUM) vil fortsat være ansvarlig for udvikling og koordination af minerydningsaktiviteterne i samarbejde med danske ambassader og landekontorer. Ambassaderne vil fortsat have ansvar for minerydningsaktiviteter i programsamarbejdslandene. Med det nuværende landevalg forventes det, at støtte til minerydning med bilaterale midler i højere grad vil blive givet i forbindelse med overgangsbistand. Den danske indsats vil fortsat blive anvendt til at støtte koordinering af minerydning på landeniveau, herunder at fastholde støtte til egentlige minerydningsoperationer og til nationale koordineringsorganisationer. Den danske indsats vil desuden blive rettet mod koordinering af minerydning med andre sektorer, f.eks. i donorkoordineringsgrupper og nationale fora. Udenrigsministeriet kan reagere på ændrede behov med stor fleksibilitet. Derfor kan beløbene, der anvendes på minerydning, variere fra år til år. Selve gennemførelsen kan ske i samarbejde med internationale organisationer, internationale og danske NGO er og private firmaer. Når de enkelte ansøgninger er vurderet og godkendt, er det muligt at få flerårige bevillinger. Det er dog en betingelse, at modtagerlandet har opnået tilfredsstillende stabilitet, og at myndighederne har tilstrækkeligt med uddannet personel til at kunne deltage i et samarbejdsprogram af en vis længde. Kontoret for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde vil via det internationale netværk sikre kendskab til de danske minerydningsorganisationer, så disse kan inddrages i videre omfang i det internationale arbejde. Den nye strategi ser minerydning som et element i opbygningen af tillid og genopbygning af stabilitet og fred. Desuden er afvæbning, demobilisering og rehabilitering (DDR) en væsentlig del af processen for at normalisere et samfund efter en konflikt, og man kan træne soldater i minerydning som en del af denne proces.

20 Udmøntning af strategien Danske midler bliver kanaliseret gennem organisationer mv., der er udvalgt på baggrund af deres erfaring og kompetence samt kapacitet til at gennemføre opgaven, lokalkendskab til det pågældende land og evne til at opbygge kapacitet på lokalt niveau. Udenrigsministeriet kan etablere partnerskaber, som f.eks. flerårige bevillinger, med udvalgte minerydningsorganisationer. Udmøntning af strategien Det vil fortsat være Udenrigsministeriets Kontor for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde (HUM), der står for koordineringen af minerydningsaktiviteterne. Og Den Humanitære Kontaktgruppe vil fortsat være forum for samarbejde mellem de relevante danske aktører organisationer, private firmaer og lignende. Samarbejdet mellem de danske aktører bliver forankret i undergruppen for minerydning under Den Humanitære Kontaktgruppe. Undergruppen vil fortsat fungere som stedet for udveksling af oplysninger om både løbende og nye danske og internationale initiativer.

21 I mineramte lande, hvor der er en dansk ambassade, kan denne vurdere behovet for minerydning og bedømme, om minerydning vil kunne bidrage til at opfylde målene i landets strategi for fattigdomsbekæmpelse (PRSP). Ambassaden kan desuden føre overordnet tilsyn med enhver støtte til minerydning. Udmøntning af strategien Danmark vil fastholde sin støtte til FN for at styrke FN s kapacitet til at koordinere, især i de lande, hvor de lokale myndigheder endnu ikke er i stand til at gøre det. Danmark anerkender FN s centrale rolle i den globale koordinering af minerydning. Danmark vil derfor bidrage til UNMAS budget for at sikre, at UNMAS fortsat vil spille en vigtig rolle i koordineringsarbejdet. Danmark går ind for, at UNMAS fortsat har et beredskab til hurtig indsats, men opfordrer til, at alle projekter og programmer så hurtigt som muligt bliver overført til et nationalt ejerskab eller til UNDP-kontoret i det pågældende land. UNDP spiller en vigtig rolle i forbindelse med opbygning af kapacitet i de mineramte lande og i forbindelse med rådgivning og styring af minerydning i mange lande. I erkendelse heraf vil Danmark kunne yde begrænset økonomisk støtte til UNDP Mine Action Team i New York og dettes regionale kontorer, så disse bliver i stand til at gøre modtagerlandet i stand til selv at overtage styringen af minerydningen.

22 Udmøntning af strategien Minerydning betalt af danske midler skal være en del af den internationale indsats, og det overordnede ansvar skal ligge i modtagerlandet og/eller i FN. Hvor det er relevant, vil Danmark støtte, at minerydning indarbejdes i modtagerlandets fattigdomsstrategi (PRSP). Danmark vil tilskynde samfinansiering med andre relevante donorer med henblik på at udvikle og udbygge multilaterale mekanismer som et af redskaberne til bedre donorkoordinering. Danmark støtter internationale fora og relevante samarbejdspartnere i deres arbejde med at styrke og koordinere det internationale samarbejde. Udmøntning af strategien Danmark vil arbejde i partnerskaber med modtagerlandene. Planlægning af minerydning bør bygge på landets egen prioritering, og er det muligt, bør prioriteringen følge de rammer, der er fastsat i PRSP en eller lignende udviklingsplaner.

23 Det er vigtigt, at donorernes engagement bliver mødt af et tilsvarende engagement hos modtagerlandets regering. Danmarks forventninger bliver tilpasset fra sag til sag i lande, der har dårlig eller minimal regeringsførelse. Kapaciteten i modtagerlandet afhænger af de tekniske og ledelsesmæssige kompetencer. Danske NGO er har gode resultater med at opbygge national kapacitet, og disse erfaringer bør der bygges videre på. Alle minerydningsaktiviteter skal styrke den tekniske og ledelsesmæssige opbygning af kapacitet hos de lokale samarbejdspartnere. Danmark forventer, at organisationer, der får støtte, bidrager til denne proces centralt og decentralt. I særlige tilfælde, hvor en hurtig indsats kan gennemføres effektivt, kan man dog fravige dette krav. Udmøntning af strategien I alle projekter skal der fastsættes definerede mål, og de nødvendige skridt for at nå målet skal beskrives. Danmark vil regelmæssigt overveje de mål, man ønsker at nå i hvert modtagerland. En passende strategi for, hvordan Danmark kan trække sig ud af projektet, skal udvikles så tidligt i forløbet som muligt.

24 Udmøntning af strategien Da minerydning beskæftiger mange mennesker i det ramte samfund, søger man at involvere både mænd og kvinder i de forskellige minerydningsaktiviteter Danmarks bistand søger at udvikle en kultur i modtagerlandet, hvor åbenhed og gennemsigtighed i administrationen er en selvfølge. Derfor skal alle projekter søge at inddrage alle dele af samfundet i planlægningen og gennemførelsen af projektet og prioriteringen af opgaverne under nationalt lederskab. Det skal øge forståelsen for projektet og gøre forventningerne mere realistiske. Alle projekterne skal sikre, at alle dele af samfundet får ens og fair fordele af minerydningen. Når minerydningsaktiviteterne ses som en del af den samlede genopbygningsog udviklingsbistand, vil aktiviteterne også kunne omfatte spørgsmål om jordrettigheder i forbindelse med frigjort land. Udmøntning af strategien Alle projekter og programmer skal opfylde de internationale minerydningsstandarder. Undtaget er de tilfælde, hvor de eventuelt er ændret af relevante nationale instanser og formelt vedtaget. Danmark vil fortsat give penge til udvikling af standarder. Danmark er parat til at støtte udviklingen af trænings-, ledelses- og styringsredskaber, som kan øge effektiviteten af minerydningsaktiviteterne, helst under nationalt lederskab. Det forventes, at alle partnere deltager i en yderligere udvikling af kompetencer og arbejdsmetoder, som kan øge kvalitet og effektivitet i minerydningsindsatsen. Minerydningsprogrammer, der er betalt af Danmark, bliver evalueret for at drage nytte af de opsamlede erfaringer.

25 Strategien opmuntrer til forskning, afprøvning og anvendelse af brugbare teknikker, der kan mindske risikoen for ulykker. Samtlige aktiviteter betalt af danske midler skal leve op til internationale og nationale standarder for minerydning, når det gælder sundhed, sikkerhed og miljømæssige spørgsmål for programmets medarbejdere, effektiviteten af deres arbejde og den blivende påvirkning af miljøet. Dansk politik lægger vægt på at bevare et godt miljø. Der gennemføres derfor passende vurderinger af forventede effekter på miljøet. Hvor det er nødvendigt dvs. i forbindelse med store mekaniske rydningsprojekter vil der blive udarbejdet en miljøstyringsplan. Udmøntning af strategien Aktiviteter betalt med danske penge vil blive valgt ud fra socio-økonomiske analyser for at finde de områder, hvor minerydning vil give mest for pengene og gøre mest gavn for de ramte befolkninger. Dette bør ske i nationalt regi. Udenrigsministeriet forventer af partnerne, at de deltager i en yderligere udvikling af de socio-økonomiske redskaber, der kan øge kvalitet og effektivitet.

26 Udmøntning af strategien Danmark vil overveje i begrænset omfang at medfinansiere realistiske, målrettede projekter inden for teknologisk fornyelse. Som en generel regel skal den pågældende teknologi være afprøvet og sikker og i stand til at blive testet inden for to år. Danske midler vil også kunne anvendes til forskning i bedre og bæredygtige metoder og processer, som f.eks. metoder til styring af risici og informationshåndtering. Danmark vil satse på samarbejde med internationale donorer og andre organisationer vedrørende eksisterende projekter af fælles interesse. Udmøntning af strategien Som en del af Danmarks politiske og diplomatiske dialog med de lande, der ikke har underskrevet konventionen, vil Danmark opfordre disse til at ratificere og overholde Ottowa-konventionen. Danske midler vil i begrænset omfang blive givet til organisationer, der arbejder med lande, som ikke har ratificeret konventionen. Ikke-statslige aktører udgør en særlig udfordring. Danmark giver blandt andet penge til NGO er, som f.eks. Geneva Call, der arbejder med at overtale ikkestatslige aktører til at underskrive en Deed of Commitment, hvis indhold er det samme som Ottowa-konventionen. Den årlige Landmine Monitor er den vigtigste overvågning af, om Ottowakonventionen blive overholdt. Danmark vil fortsat støtte dette arbejde.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

STRATEGI FOR DANMARKS HUMANITÆRE INDSATS 2010-2015 SÅRBARHED, KLIMAÆNDRINGER OG BESKYTTELSE

STRATEGI FOR DANMARKS HUMANITÆRE INDSATS 2010-2015 SÅRBARHED, KLIMAÆNDRINGER OG BESKYTTELSE ST R S INS 15 SÅRBARHED, KLIMAÆNDRINGER OG BESKYTTELSE ST R S INS 15 INDHOLD 2 ST R S INS 15 Humanitære udfordringer.... 4 Mål for Danmarks humanitære indsats.... 8 Strategiske prioriteter... 12 Sårbarhed...

Læs mere

lynge omber Et effektivt våben mod civile!

lynge omber Et effektivt våben mod civile! I øjeblikket forhandles der om en international aftale, der skal forbyde klyngebomber akkurat som landminer blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance for at sætte en stopper for

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

ADGANGSKRAV FOR INDSAMLINGSORGANISATIONER VED AKUTINDSAMLINGER I DR

ADGANGSKRAV FOR INDSAMLINGSORGANISATIONER VED AKUTINDSAMLINGER I DR DR Medier DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040 www.dr.dk Underdirektør Maria Hald Dato 21. august 2013 ADGANGSKRAV FOR INDSAMLINGSORGANISATIONER VED AKUTINDSAMLINGER I DR For

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Invitation Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Et symposium organiseret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Udenrigsministeriet

Læs mere

Sikkerhed på generalforsamlingen. Kaj Møller Corporate Security Manager, Novo Nordisk

Sikkerhed på generalforsamlingen. Kaj Møller Corporate Security Manager, Novo Nordisk Sikkerhed på generalforsamlingen Kaj Møller Corporate Security Manager, Novo Nordisk Novo Nordisk vurdering af trusselbilledet Kaj Møller Corporate Security Manager Novo Nordisk A/S 3. november 2011 3.

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere