Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen"

Transkript

1 Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik. Men spørgsmålet kræver et længere svar, fordi politik er et omstridt begreb (det er videnskab sådan set også - i hvert fald i forbindelse med politik og andre samfundsmæssige spørgsmål). Politik har bredt sagt at gøre med konflikt og samarbejde i offentlige anliggender, der har betydning for grupper i samfundet eller hele samfundet. Politik handler derfor nok om interessemodsætninger, men også om løsningsmuligheder, og derfor om begrænset magtudøvelse. Med henblik på udkæmpelsen af interessekonflikter og udarbejdelse af fælles løsningsmuligheder findes der en række institutioner i samfundet. Studiet af sådanne institutioner, samt de processer der foregår, og de aktører der er involveret, er en væsentlig del af politologien. Det drejer sig fx om de politiske partiers virksomhed, om valgsystemer, regeringsformer, lovgivning og andre former for beslutningstagning. Men også de holdninger, der ligger bag den politik, der udøves, enten i form af konkrete aktørers meninger og opfattelser eller i form af mere gennemarbejdede politiske ideologier, hører med til det videnskabelige studium af politik. Det samme gælder selvfølgelig den politiske proces' resultater: socialpolitikken, skolepolitikken osv. Hvad det 'videnskabelige' angår, skal det ikke forstås på helt samme måde som i naturvidenskaben. Naturvidenskaben søger at fastlægge årsagssammenhænge - ofte ved hjælp af eksperimenter - med henblik på forklaring og forudsigelse af faktiske fænomener eller begivenheder. Kun få samfundsvidenskabelige teorier gør krav på at kunne forklare alle politiske forhold i et samfund. De fleste teoriers formål er snarere at medvirke til at opnå en højere grad af 'forståelse' gennem diskussion af forskellige fortolkninger af politiske fænomener. Inden for politologien skelnes der ofte mellem forskellige slags teorier: Normative teorier, som vedrører tanker om, hvordan verden 'bør' være indrettet, empiriske teorier, der vedrører beskrivelse og analyse af tingenes faktiske tilstand, og endelig 'præskriptive' eller 'konstruktive' teorier, der anvendes, når man vil anbefale, hvordan tingenes tilstand kan ændres. Almindeligvis opdeles politologien i en række deldiscipliner: Politisk idéhistorie, politisk filosofi og teori, komparativ politik, international politik og offentlig administration samt enkelte landes politik. I linjestudiet Politologi er det Danmark og det danske politiske system, der står i centrum. Ud fra dette fokus diskuteres: Det politiske systems forskellige institutioner, processer og aktører, dansk

2 udenrigspolitik samt Danmarks indplacering i det internationale politiske system og deltagelse i internationale organisationer og samarbejde (fx EU og FN). Diskussionen af ovenstående temaer vil tage udgangspunkt i aktuelle forhold; men der vil blive draget historiske paralleller, når dette er relevant både i forhold til det danske politiske system og i forhold til de politiske teorier, begreber og ideer. Grundkurset Grundkurset består af 4 moduler, der hver især strækker sig over 10 møder: 1. Det videnskabelige studium af politik Politik og videnskab kunne lyde som modsætninger, men også politik kan gøres til genstand for videnskabelige studier. I kurset gennemgås forskellige måder at studere og forstå politik på samt de ideer, opfattelser og teorier, der ligge til grund herfor. Det drejer sig om forskellige politikbegreber, forskellige forståelser af, hvilkne form for aktivitet politik er, hvad politikkens omfang er eller bør være, hvilken karakter og funktion politiske aktører og institutioner har, forholdet mellem national og international politik mv. Der gives endvidere en oversigt over politologiens historie, herunder disciplinens rodfæste og udvikling i dansk sammenhæng. Kurset vil understrege den uenighed, som ikke bare politikkens indhold, men også selve afgrænsningen af politik er kendetegnet af. 2. Politisk idéhistorie og politiske ideologier Igennem tiderne har der været en lang række forskellige politiske forståelser af, hvordan verden er, eller hvordan den skulle indrettes. Man kan vælge at forstå disse som noget, der rummer attraktive ideer, vi også kan bruge i vor nutidige dagligdag, eller man kan se dem som skræmmebilleder. Endelig kan man mene, at de forskellige historiske forståelser kun havde mening i deres eget samfund. Dette vil blive diskuteret løbende i kurset. Uanset hvilken holdning, man har, er det imidlertid kendetegnende, at man i moderne politiske diskussioner genfinder en række af de samme emner, som man ser i de klassiske diskussioner: ledernes rolle, individets frihed, fællesskabets betydning, etableringen af social orden, rettigheder, spørgsmålet om hvordan social forandring kan/bør/skal finde sted. Når vi som politiske aktører således skal finde ud af, hvilke mål vi skal forfølge med hvilke midler, er de klassiske bud ofte både provokerende og forfriskende. I kurset vil vi forfølge disse problemer fra de klassiske tilgange til de moderne.

3 Som grundbog benyttes Eric Liedman: De politiske iddeers historie - fra Platon til kommunismens fald (Gad, 2000). 3. Det politiske system i Danmark: Dansk politik i europæisk og globalt perspektiv En central del af politologien - det videnskabelige studium af politik - omhandler 'det politiske system', som både er en generel måde at studere politik på - med aktører, processer, institutioner og kontekst som centrale elementer - og en specifik måde at strukturere studiet af danske politiske forhold på sammenlignet med andre landes. Undervisningen veksler mellem teoretiske elementer, fx teorier om magt, politik, stat, demokrati mv., og konkrete gennemgange af det danske politiske systems vigtigste aktører og institutioner (vælgere, politiske partier, Folketinget, regering, forvaltningen mv.). Som grundbog benyttes Jørgen Goul Andersen: Politik og samfund i forandring, bind 1-2 (Columbus, 1998, 2. udgave). 4. International politik og dansk udenrigspolitik Med udgangspunkt i studiet af international politik tager kurset fat om nogle af de væsentlige problemstillinger i den verden, der har været under udvikling siden afslutningen af den kolde krig: Hvad er international politik? Den kolde krigs hvad, hvordan og hvorfor? Europa mellem splittelse og enhed efter Fra delingens til helingens Europa: EU's Østudvidelse. EU og USA: partnerskab eller modsætninger? Nye krige og nye globale trusler. Fremtidens internationale system. Krigen mod terror og terrorisme. Kurset afsluttes med en indplacering af Danmark i en usikker verden præget af en høj grad afvkompleksitet og uforudsigelighed: Lange linjer og brud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik efter den kolde krig: hvor er vi på vej hen? Danmark og globaliseringen med fokus på dansk udviklingspolitik. Danmark mellem EU og USA: hvordan opnår vi sikkerhed? Emnekurser I emnekurserne, der strækker sig over 10 møder, tages mere specielle og ret så varierede emner op. Som eksempler på, hvad der i de senere år har været udbudt, kan nævnes: - De globale miljøforhandlinger - Foucaults analyser og deres baggrund

4 - Drømmen om en fredelig verden - Mellemøstens store udfordringer Speciallitteratur vil blive oplyst i forbindelse med de enkelte kurser. Linjeopgave Efter deltagelse i mindst 6 kurser inden for Politologi eller beslægtede linjestudier (evt. også specialkurser om samfundsvidenskabelige emner) kan deltagere, der ønsker det, få mulighed for at afprøve det, de har lært på de foregående kurser, ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis.

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Samarbejdet mellem kommune og fængsel

Samarbejdet mellem kommune og fængsel Indholdsfortegnelse Kap. 1 Læsevejledning... 4 Kap. 2 Indledning... 5 2.1 Problemfelt... 6 Kap. 3 Problemformulering... 7 Kap. 4 Afgrænsning... 8 Kap. 5 Kontekst... 9 5.1 Fængslet Møgelkær... 9 5.2 Randers

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Hallo giv mig lige en chance Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Roskilde Universitetscenter Specialeafhandling, psykologi Efteråret 2004 1 Hallo giv mig lige en chance Unges

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi. Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold

Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi. Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold Publikationen Det unødige bureaukrati sammenhængen med

Læs mere

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Vibeke Schou Tjalve Anders Henriksen Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Regeringen, Folketinget og sikkerhedspolitikken Februar 2008 Dansk Institut for Militære Studier Februar 2008 Abstract Danish

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Kernetekst Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Janne Bisgaard Nielsen, adjunkt i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0005 www I dette afsnit lærer du tre hyppigt brugte samfundsfaglige

Læs mere

En enkel eller mere kompliceret forklaring?

En enkel eller mere kompliceret forklaring? Palle Svensson En enkel eller mere kompliceret forklaring? politica, 45. årg. nr. 1 2013, 28-43 Vi har her at gøre med et meget sobert og solidt arbejde. Det er rigtig flot, at Green-Pedersen på få år

Læs mere

Målgruppen der forsvandt

Målgruppen der forsvandt Målgruppen der forsvandt En analyse af handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og betingelserne for, at ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse Maleri: Suzanne Baadsgaard

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Denne projektrapport er en faglig vinkel på projekt Det gode liv i landområderne udvikling af det mobile bibliotek. Rapporten henvender

Læs mere

Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i

Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i Antologiens brug i undervisningssammenhæng Ved Kasper Vandborg Rasmussen Fiktion og fakta Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i klassisk forstand.

Læs mere

Politisk teori og god statskundskab 1

Politisk teori og god statskundskab 1 Christian F. Rostbøll politica, 43. årg. nr. 1 2011, 110-128 Politisk teori og god statskundskab 1 Politisk teori anses oftest ikke som en nødvendig del af definitionen på god statskundskab. Det er en

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring

Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring Steffen Hartje John Steen Johansen Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring fritid & samfund 1 2 Steffen Hartje John Steen Johansen Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring Fritid & Samfunds Forlag

Læs mere

INSTITUTIONS- ANBRINGELSE AF UNGE I NORDEN

INSTITUTIONS- ANBRINGELSE AF UNGE I NORDEN INSTITUTIONS- ANBRINGELSE AF UNGE I NORDEN En komparativ undersøgelse af lovgrundlag, institutionsformer og udviklingstendenser 09:12 Tea Torbenfeldt Bengtsson Turf Böcker Jakobsen 09:12 INSTITUTIONSANBRINGELSE

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR?

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? Rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur - rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier,

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, forskellige vinkler på magt og etik Michala Schnoor Gitte Haslebo Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, der organiserer coachingen, vil formålet og de anvendte

Læs mere

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark Forord I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Endvidere opstilles nogle udfordringer

Læs mere