Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk -fakta eller en myte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk -fakta eller en myte?"

Transkript

1 Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk -fakta eller en myte? Udarbejdet af Arash Frank Skelberg Master i Soc.Pæd./ socialkonsulent December 2013

2 Forord Viden er kilden til al innovation og udvikling Jeg føler mig beriget med den viden og det overblik, jeg har erhvervet mig i den periode, hvor jeg har beskæftiget med denne undersøgelse. Jeg takker Den Sociale Udviklingsfond, som har stillet midler til rådighed via udviklingspuljen, så undersøgelsen blev til en realitet og ikke forblev ved en undren og en hypotese. Jeg takker samtidig mine kolleger i BOAS Mentor for deres uvurderlige støtte og opbakning under hele forløbet og deres engagement og lyst til, at jeg skulle gennemføre denne undersøgelse og forhåbentlig i fremtiden implementere det i vores daglige arbejde. Jeg takker Inge Bryderup fra Aalborg Universitet for at agere som mentor under forløbet og for at have læst og givet feedback på rapporten. Også en tak til Christina Sommer fra Psykologisk Ressource Center, som har været mig behjælpelig med at etablere kontakter ter rundt omkring og til Sarah Kudsk- Iversen fra danske Handicaporganisationer oner for videreformidling af danske undersøgelser på handicapområdet som jeg præsenterer erer og gennemgår i rapporten. Sidst men ikke mindst en stort tak til alle de mennesker, esker, der bidrog med deres viden og erfaring til denne undersøgelse.

3

4 Tak til: 1. Center for Autisme: Sara Parlar & Vibe Neidhardt 2. Inge Bryderup, Professor ved Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. Landsforeningen Autisme: Heidi Thamestrup 4. Høje Tåstrup Kommune: Maria Mathiesen & Lene Juul Hylleberg 5. Århus Kommune: Lone Christiansen & Vibeke Dunker 6. Ishøj Kommune Handicap afdelingen Anne Mette 7. Greve kommune: Doris Hallgreen 8. Contra A/S: Anne Mette Poulsen 9. Incita: Britta Stallknecht 10.BOAS Specialisterne: Mary-Ann Bendix 11.BOAS Valby: Christina Hartmeyer 12.BOAS Frederiksberg: Krista Naver 13.BOAS Nørrebro : Eva Hvasøe Garde 14.BOAS Mentor: Vickie Dalgaard aard 15.Autisme Center Vestsjælland: Helen Meng 16.Sofieskolen: Soc.råd.Kirsten Kokborg, Leder Bente Lausten & psykolog Susanne Stampe. 17.Egebakken skoletilbud til unge autister i Aalborg: Hanne Christensen & Kenneth Vestergaard a 18.Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium: Psykiatrisk overlæge Charlotte Greysen 19.Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg: er Psykiatrisk overlæge Lene Wadland & psykolog Vivi Rasmussen 20.Psykiatrisk Center Glostrup Børne- og Ungdoms amolatorium: Anne Wending 21.Skaarupskolen: Forstander Birthe Sørensen 22.Freja skolen: Skoleleder er Lone Beyer 23.Hans Knudsens s Instituttet: Karsten Bendix Pedersen erse 24.Kasperskolen: en: Stefan Lindeberg 25.Fensmarkskolen: s e Heine Jørgensen 26.Asgaard ard i Nr. Aaby: Gitte Petersen 27.Efterskolen Østergård: Stefan Svensson 28.Karise Efterskole: Lena Christensen 29.Waldemarsbo Efterskole: Forstanderen Tina Kjøller 30.Ulbølle Idrætsefterskole: Janne Kierans 31.Østerskov Efterskole: Krista Kudsk- Glavend 32.Høje-Taastrup gymnasium: Tom 33.Midtfyns Gymnasium(Ringe): Lotte Kirkemoe 34.Paderup gymnasium (Randers): Helle Boelskifte 35.Aalborg Katedralskole: Elisabeth Faber & Karin Olesen 36.Herning HF og VUC: Karin Andreasen & Jona Bysskov 37.ASPIT: Frederikberg: Hanne Jepsen, Vejle: Bodil Hylleberg 38.Autismecenter Nordbo (Aalborg): Viceforstander Flemming Jeppesen 39.CSU Egedammen (ved Hillerød): Viceforstander Bjarne Møller 40.CSU Roskilde: Helle 41. Erhvervsskolen Søbæk 42. Glostrup Produktionshøjskole: STU-koordinator Lise Nøhr

5 43. Danske Regioner: Charlotte Strøger, Nina Suensen & Henriette Engell Hansen 44. SORAS: Charlotte 45. Kileparken, Århus kommunenstilbud: Leder Susane Qvist 46. Tornhuset i Odense: Forstander Jes Andersen 47. RABU, Esbjerg kommunes tilbudleder Margit De Place 48. Virkelyst i Herning: Leder Susanne 49. Elsehus i Karslunde: Alex Krohn 50. Skolen ved Stadion i Haderslev: Linda Hjortlund & skoleleder Tine Poulsen 51. Fristedet Bov: Marianne Bønlykke Andersen 52. Folketingets Socialudvalg: Udvalgssekretær Christina Diekhöner Harbeck 53. Spurvetoften i Vejle: Centerleder Hanne Sørensen 54. Psykolog Basim Osman 55. Danske Handicaporganisationer: Konsulent Sara Kudsk-Iversen 56.LOS: Sekretæren 57.Specialisterne: Susanne Seidelin, HR chef & Johnnie Kragh 58.Harløse skole i Hillerød: Anja Nielsen 59.Handicapcenter apce cent nter København: Solvejg Rosenberg erg & Heide Holm 60.Bo-institutionen itutionen Bakkehuset i Glostrup: Lotte Sigvertsen 61.Tolk Asli Kivana 62.Stolkeholtbuen ltbuen i Herlev: ev: Viceforstander Helle 63..Utterslev Skole/uiu: Anette te Walbom 64..Socialstyrelsen: Lars Ege, Mona Rosenberg og Charlotte Holm. 65.Lindekolligiet i Herning: Elin Kristensen s n 66.Mosaikken og Thrigesvej i Herning 67.Bihuset i Odense: forstanderen 68.Psykologisk sk Ressource Center: Christina ina Sommer 69.Frie Fagskoler: Christian Legar 70.So Sorø husholdningsskole: hold ngsskole: Anja Madsen

6 Indholdsfortegnelse Kapital 1: Præsentation 1.1 Indledning side Undersøgelsens baggrund side Metodevalg og undersøgelsesdesign side Hvordan kommer jeg i gang? side Undersøgelsens kundskabsmæssige formål side Eksplorative/problemidentificerende/ diagnosticerende undersøgelser - også kaldet sonderende undersøgelser side Rapportens opbygning side 6 Kapital 2: Anskuelse af autisme, mennesker med anden etnisk baggrund g end dansk, kultur, etnicitet, interkulturel viden og kompetence 2.1 Hvad er autisme? side Hvad er autismespektret? side Hvad er årsagen til autisme? side Kan man have andre tilstande og sygdomme me sammen med autisme? side Hvor mange mennesker nesker har autisme i henholdsvis Danmark og i verden? side Mennesker med anden etnisk baggrund end dansk - hvem er de? side Relevante fakta a omkring mennesker esker med anden etnisk baggrund grund end dansk fra Danmarks Statistik tist ik side Forskellen på indvandrere, drere, flygtninge nge og familiesammenførte side Socioøkonomiske forhold side Kultur og etnicitet hvordan skal det forstås? side Hvordan skal kultur anskues? side Kultur og etnicitets betydning i socialt arbejde side Interkulturel viden og kompetence side Interkulturel kompetence i socialt arbejde side Sammenfatning side 25 Kapital 3: Undersøgelsesdata & øvrige undersøgelser 3.1 Indsamling af empiri side Analyse af data via spørgeskemaundersøgelsen side Tolkning af data side 29

7 3.4 Analyse af kvalitative interviews side Tolk, etiske overvejelser og konsekvenser af brugen af tolk side Internationale undersøgelser side Autism, ethnicity and maternal immigration side Accessing Services for Immigrant families with Children with ASD side Autism Spectrum Disorders: Racial Disparities and treatment side Ethnic Differences in autism Eligibility in the United States Public Schools side Migration and autism spectrum disorder: Population-based study side Underdiagnosis and Referral Bias of Autism in Ethnic Minorities side Opsummering side Nationale undersøgelser side Handicappede med anden etnisk baggrund side Taler vi om det samme? side Handicaporganisationer a nisa er også for etniske minoriteter side Opsummering side 56 Kapital 4: Afslutning 4.1 Konklusion side Perspektivering ering side 62 Litteraturliste e Kilder Bilag

8 Kapital Indledning I mit daglige virke som socialpædagog arbejder jeg som socialkonsulent i BOAS Mentor, som er et socialpædagogisk tilbud til unge med ASF 1 og komorbide 2 problemstillinger. Forudsætningen for indskrivningen er, at den unge enten bor i egen bolig eller kan låne en af vores lejligheder. BOAS Mentor er på landsplan en af de 20 afdelinger af Den Sociale Udviklingsfond og én ud af de 4 afdelinger i BOAS Hovedstaden. Den Sociale Udviklingsfond (SUF) blev stiftet i 1991 som en erhvervsdrivende fond registreret i (og underlagt tilsyn fra) Civilstyrelsen samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Målgruppen i BOAS Mentor er som udgangspunkt unge med en ASF, som, i de fleste tilfælde, har komorbide problemstillinger. Vi yder socialpædagogisk støtte i deres egen bolig, hvis de stadig bor hjemme. Støtten består, blandt andet, af hjælp til strukturering af hverdagen og de praktiske gøremål, vejlede og rådgive i forbindelse med arbejdsmarkedet og/eller e uddannelsessystemet samt at drage omsorg i den nære relation. Derudover består støtten tten i at skabe en relation, hvori den unge føler sig tryg til i fælleskab at skabe et fundament og en grobund for udvikling Undersøgelsesbaggrund elsesb sbag grund Undersøgelsen blev iværksat, da jeg undrede mig over, hvorfor vi ikke har indskrevet et unge med anden etnisk baggrund grun end dansk i vores afdelinger i BOAS Hovedstaden. Det første spørgsmål, der umiddelbart d dukkede op på baggrund af konstatering teri af problemstillingen, var, at når man arbejder i det socialpædagogiske arbejdsfelt med unge med ASF og andre komorbide vanskeligheder, der af forskellige årsager har behov for støtte i dagligdagen, er der så nogle særlige forhold, der gør sig gældende, når den unge og dens familie har en anden etnisk baggrund end dansk? Mig bekendt er der ikke foretaget en lignende dansk undersøgelse med de fokuspunkter, som jeg har valgt. Hypotesen har derfor været, hvorvidt etnicitet, religiøs og kulturel baggrund kan have indflydelse på, om unge med anden etnisk baggrund end dansk med en ASF og komorbiditet er repræsenteret i modtagelsen af socialpædagogiske udviklingsog støttetilbud. Denne hypotese har dannet rammen omkring undersøgelsen, som 1 ASF er forkortelse for Autisme Spektrum Forstyrrelse. 2 Komobiriditet handler om, at der er mere end en diagnose på spil. f.eks. Asperger & ADHD.

9 jeg ønskede at foretage for at kunne afdække, hvor omfattende problemet er, og hvor de unge så befinder sig henne. Modtager de nogen form for støtte, og er der et behov for en specialiseret indsats på området? Jeg har præsenteret problemstillingen i vores organisation og fik tildelt udviklingspuljemidler for at kunne kaste lys over denne problemstilling. Der blev bevilliget 1 arbejdsdag om ugen i perioden og frem til , der ville støtte mig i mit undersøgelsesforløb og indsamling af data. De efterfølgende tre måneder har jeg udarbejdet rapporten. Da jeg fik ideen, blev jeg nysgerrig på, om der er nogen andre, der har beskæftiget sig med denne problemstilling. Det viste sig hurtigt, at det er et uundersøgt område, der i den grad trænger til at blive set efter i sømmene. Undersøgelsen vil med udgangspunkt i gældende lovgivning, interkulturelle fokuspunkter u kter og vidensindsamling blandt fagfolk, der beskæftiger sig med målgruppen, belyse, hvorvidt etnicitet itet kan have en betydning i kendskab til/opfattelse t af handicap og udviklingsforstyrrelser, sagsbehandling og modtagelse af socialpædagogiske tilbud. Da jeg påbegyndte e min undersøgelse, fandt jeg denne avisartikel, artikel, som bekræftede mig i min problemstilling i og min hypotese om underdiagnosticering d blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk: 2 Joi Bay fra ABA Forum redaktionen, netværk for tidlig ig og intensiv behandling af autisme, skrev følgende artikel den : Politiken misinformerer merer om ASF blandt indvandrere dr 3 Dagbladet Politiken skrev den 9. februar 2009 om ventelister på tilbud til børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Kommunerne kan ikke følge med stigningen i antallet af børn, der diagnosticeres og er berettigede til et relevant tilbud. Diagnoserne af børn og unge med autismespekterforstyrrelser er på landsplan tredoblet siden 1995, men i København er udviklingen seksdoblet. Politiken citerer formanden for Landsforeningen Autisme, Morten Carlsson, for en forklaring om, at det dels skyldes, at København er foran med diagnosticeringen af psykisk handikappede, og dels at København huser store grupper med anden etnisk baggrund, hvor en større procentdel lider af udviklingsforstyrrelser. Men der findes slet ikke grundlag for at hævde, at der blandt personer med anden etnisk baggrund er en større andel med udviklingsforstyrrelser. 3 Kilde:

10 Der findes ingen danske undersøgelser, der sammenligner udbredelsen af udviklingsforstyrrelser blandt etniske danske og etniske minoriteter. Den undersøgelse, der kommer nærmest, belyser sammenhænge mellem social baggrund (belyst via mødres uddannelsesniveau og forældres indkomst) og hyppigheden af autismespektrumdiagnoser. Der har i Danmark ikke kunnet konstateres en sådan sammenhæng (Larsson et al., 2005). Derimod er der en del forskning i udlandet, som viser, at der er en meget tydelig negativ sammenhæng mellem andelen af børn med autismespektrumforstyrrelser og etnisk baggrund. Det fremgår bl.a. af en helt ny hollandsk undersøgelse. Her viste det sig, at børn med ASF-diagnoser og med indvandrerbaggrund var underrepræsenteret og at børnelæger hyppigere henviste børn af etnisk hollandsk baggrund til udredning for mistanke om autisme end børn af anden etnisk baggrund (Begeer, Bouk, Boussaid, Terwogt, & Koot, 2009). Dvs. at denne udenlandske forskning tyder på, at der sker en underdiagnosticering af autisme og andre udviklingsforstyrrelser rrelse r hos etniske minoriteter. Det skyldes, at højtfungerende autisme ofte er et usynligt handicap, hvorfor forældre kan have svært ved at opdage og erkende handicappet. Men sandsynligvis også at sundhedspersonale e og pædagogisk personale ofte vil have en tilbøjelighed til at forstå milde autistiske symptomer som tegn på manglende opdragelse eller et resultat af etniske opdragelsesmønstre, hvorfor disse børn med anden etnisk baggrund ikke så hyppigt pigt henvises til udredning. 3 Der er som sagt ingen, der ved om der eksisterer en tilsvarende underdiagnosticering ri ng i Danmark. Men hvis man skal komme med en forklaring på, hvorfor antallet af børn og unge med autisme vokser hurtigere i København end i resten en af landet, så kunne ne en rimelig forklaring ring være, at der i København n er flere højtuddannede dann og ressourcestærke stær familier, som har den nødvendige viden til tidligt at opdage udviklingsforstyrrelser og som presser på for at få en udredning og diagnose. Denne artikel fra ABA Forum redaktionen, netværk for tidlig og intensiv behandling af autisme, understreger, at der ikke findes danske undersøgelser, der sammenligner udbredelsen af udviklingsforstyrrelser heriblandt ASF blandt mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg konstaterer derfor, at mine observationer af problemstillingen ikke var forkerte og at min undersøgelse er den første med de konkrete fokuspunkter, der kan belyse problemstillingen og skabe en opmærksomhed. Jeg ønsker, at undersøgelsen skal være med til, både socialpolitisk og socialpædagogisk, at sætte fokus på en mere målrettet optimering af indsatsen.

11 1.3. Metodevalg og undersøgelsesdesign Jeg vil i forbindelse med denne undersøgelse benytte mig af en metodetriangulering ved at kombinere kvantative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Jeg vil ved hjælp af udformning af spørgeskema (se bilag 2, 3 & 4) og en interviewguide (se bilag 5), indsamle data/empiri til viderebehandling. Jeg udformede et spørgeskema, som blev fulgt op af semistrukturerede kvalitative interviews. Jeg kontaktede vidt og bredt blandt skoler, beskæftigelsestilbud, STU, bosteder, UU-vejledere, psykologer, psykiatere, PPR, fagskoler, gymnasier, som modtager unge med Asperger syndrom, efterskoler, Psykologisk Ressource Center, Landsforeningen Autisme, Center for Autisme, Kennedy Instituttet, Danske Handicaporganisationer, kommunale visitatorer, Aspit og politikkere. Da jeg ikke kunne komme til samtlige eksisterende tilbud på landsplan, har jeg valgt at gennemføre interview med et tilfældigt antal respondenter på området, for at skabe validitet af undersøgelsen. Derudover udfyldte en del andre respondenter spørgeskemaet s emaet og en del kom udover spørgeskemaet med yderligere input ved at besvare mine spørgsmål i min interviewguide, ide, som jeg brugte til at gennemføre mine interviews, og besvarelserne modtog jeg pr. mail. Jeg kommer primært til at få subjektive e opfattelser/oplevelser, o levelser, da min egen faglige baggrund og interessen en for undersøgelsesemnet e emnet ikke ke kan bagatelliseres. Den vigtigste pointe vil være at holde fokus på ikke at lade mine egne erfaringer og viden styre undersøgelsen. se n. Bourdieu skriver netop om dette dilemma, How can we claim to engage in the scientific investigation of presuppositions if we do not work to gain knowledge (science). ce). We can do principally ip by striving to make reflexive use of the finding of social science ce to control the effects f of the survey itself and to engage in the process of questioning ing with a commond m of the inevitable effects of that process (Bourdieu, u, 1999:608). 9: Hvordan kommer jeg i gang? Ifølge Hansen & Andersen (Hansen & Andersen, 2000:31) skal forskeren i den indledende fase eksplicitere sin egen baggrund for at beskæftige sig med forskningsfeltet. Derfor mener Hansen & Andersen, at det vil være nyttigt at skelne mellem undersøgelsesforudsætninger og antagelser. Dette skal ske for at undgå den fælde, at ens virkelighedsopfattelse uden en grundig problemformuleringsfase risikerer ureflekteret og implicit at tage disse forhåndsforestillinger for givne. Dermed risikerer undersøgelsens resultater at blive præget af mere eller mindre uerkendte påvirkninger fra forskerens egne fordomme og værdier.

12 Hansen & Andersen (Hansen & Andersen, 2000:32) skriver ligeledes, at forskeren må gøre op med sig selv, hvilken form for viden en undersøgelse skal bidrage med. Dette indebærer bl.a. en beslutning om, hvorvidt man primært er interesseret i at beskrive et fænomen, eller om man vil prøve at forklare det pågældende fænomen. En undersøgelses forudsætninger er ifølge Hansen & Andersen, at det er nødvendigt, at undersøgelsens empiriske forudsætninger er velunderbyggede. Jo mere underbelyst et fænomen er, jo større er behovet for indledende empiriske kortlægninger af fænomenet, inden man kan koncentrere sig om undersøgelsens forklarende, teoriudviklende fase. Hansen & Andersen vurderer ligeledes, at alle data, som forskellige former for kvantitative undersøgelser indsamler og bearbejder, som nævnt kan være nyttige og interessante, essante, men i langt de fleste tilfælde vil man uvilkårligt føle trang til at gå videre: Hvad er disse fordelinger af tabeller egentlig udtryk for? Hvad fortæller de om den sociale virkelighed ed (Hansen & Andersen, 2000:32)? Af samme m årsag antager jeg, at man i sin forskning/undersøgelse i det socialpædagogiske arbejdsfelt ikke alene kan benytte sig af kvantitative metoder. Man skal bestræbe sig på at komme bag tal og tabeller l med forklaringer ved at benytte sig af kvalitative tive metoder eksempelvis interviews. Denne metodetriangulering antager jeg som en nødvendighed nd d i al undersøgelse og forskningsarbejde, når man har med problemstillinger, ling der har med mennesker, deres velbefindende og velfærd at gøre Undersøgelsens el sens kundskabsmæssige sige formål Når vi skal producere viden, er det ifølge Andersen (Andersen, 2003:22-28) afgørende, e at vi gør os klart, hvad vi vil anvende denne ne viden til. En undersøgelses kundskabsmæssige formål må have afgørende indflydelse på, hvad vi undersøger, hvordan og hvorfor vi undersøger det. Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg benytte mig af eksplorative/ problemidentificerende/ diagnosticerende undersøgelser - også kaldet sonderende undersøgelser.

13 Eksplorative/ problemidentificerende/ diagnosticerende undersøgelser - også kaldet sonderende undersøgelser: Sådanne undersøgelser har til formål at udforske forholdet eller fænomener, som er mindre kendte eller måske helt ukendte. Den viden, vi har om fænomenet, er ringe eller ikke eksisterende. Hensigten med eksplorative undersøgelser kan være at frembringe interessante spørgsmål til nærmere undersøgelse nu eller i fremtiden. En eksplorativ undersøgelse kan også indgå som et forarbejde til en forklarende eller forstående undersøgelse. Det bliver således en form for forundersøgelse, der har til opgave at opstille hypoteser/ antagelser, som vi senere kan gøre til genstand for afprøvning/ testning/ sandsynliggørelse (Andersen, 2003:22-28) Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i 4 kapitler: Kapital 1: Præsentation I dette kapital vil jeg præsentere jer for undersøgelsesbaggrund, metodevalg og undersøgelsesdesign samt en beskrivelse af, hvor jeg anvender disse i praksis i rapporten. Kapital 2: Anskuelse af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, kultur, etnicitet, interkulturel viden og kompetence I dette kapital vil jeg fremlægge nogle facts omkring autisme, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, kultur og etnicitet og interkulturel viden og kompetence. ence. Dette gør jeg for at illustrere e kompleksiteten i forhold til den samlede betegnelse egne mennesker nesk e med anden etnisk baggrund end dansk, da denne ne betegnelse i virkeligheden ighe indeholder tre forskellige kategorier. Hver kategori præsenterer rer nogle udfordringer ring og problemstillinger llinge udover de generelle problemstillinger, der er gældende for disse kategorier. For at anskue den specifikke problemstilling i denne rapport antager jeg, at det er vigtigt at stifte bekendtskab med de generelle levevilkår og socioøkonomiske udfordringer, der kan have en indflydelse på de tendenser, jeg nævner i rapporten. Derudover vil jeg komme med en gennemgang af kultur, etnicitet og interkulturel viden og kompetence. 6 Kapital 3: Undersøgelsesdata & øvrige undersøgelser I dette kapital vil jeg præsentere min fremgangsmåde i indsamlingen af empiri, analyse og tolkning af spørgeskemaundersøgelsen samt analyse af de kvalitative interviews i forbindelse med denne undersøgelse.

14 Jeg vil underbygge, sammenligne og viderebygge min undersøgelse ved hjælp af en række nationale og internationale undersøgelser. Kapital 4: Afrunding og afslutning I dette kapital vil jeg prøve at opsummere rapporten og fremhæve de væsentlige elementer samt drage konklusioner, perspektivere og komme med forslag til en række tiltag, der kan være med til at optimere forholdene. Skriveteknisk vil jeg gøre opmærksom på følgende: Jeg har valgt at understrege de sætninger, som jeg finder vigtige. Citaterne t skrives i kursiv med kildeangivelse. Mine respondenters citater fra interviewmaterialerne står skrevet i bokse. 7

15 Kapital 2 Anskuelse af autisme, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, kultur, etnicitet, interkulturel viden og kompetence Jeg vil i dette kapital kort og overordnet gennemgå facts i forhold til autisme, nuancerne i forhold til mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, definitionen af begrebet kultur, fakta og nøgletal fra Danmarks Statistik, socioøkonomiske forhold, etnicitet og kulturens betydning i socialt arbejde. Jeg har valgt at skrive om ovenstående emner, da jeg mener, at alle disse parametre har en betydning for den kompleksitet, der ligger i problemstillingen omkring ASF blandt unge med anden etnisk bagrund end dansk Hvad er autisme 4? Socialstyrelsen giver et entydigt og generelt billede om autisme. Ifølge Socialstyrelsen er autisme den betegnelse man bruger, når et menneske har så store vanskeligheder med socialt samspil, at det kan være nødvendigt at stille en medicinsk diagnose. Fra et medicinsk og biologisk ogisk perspektiv er autisme ifølge Socialstyrelsen en medfødt, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der blandt andet påvirker evnen til at kommunikere socialt. Fra et psykologisk perspektiv påvirker autisme først og fremmest den enkeltes evne til socialt samspil, forestillingsevnen ings evnen og opmærksomhed. Hvis et barn har autisme, bliver hans eller ler hendes udvikling påvirket men den går ikke ke i stå. En autismediagnose agno se kan, fra et socialt perspektiv, ektiv, opfattes som et øjebliksbillede, bill lled ede, e der siger noget om den enkeltes eltes behov for hjælp og støtte tte lige nu og her. 8 Man har ifølge Socialstyrelsen kun diagnosen, så længe man opfylder kriterierne for den, og et menneske, der fik en autismediagnose som barn, kan udvikle sig på en måde, så han eller hun ikke længere opfylder kriterierne, når han/hun er blevet voksen. 4 Kilde:

16 Hvad er autismespektret 5? Ifølge Socialstyrelsen findes der flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand. For nemheds skyld anvender vi dog kort og godt ordet autisme. Ifølge WHO's diagnosekriterier skal man have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden: Vanskeligheder ved socialt samspil Vanskeligheder ved social kommunikation Manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne Kriterierne ierne for diagnosen autisme er ifølge Socialstyrelsen ved at blive ændret. Det betyder blandt andet, at Asperger syndrom er på vej ud af diagnosemanualen DSM. Det påvirker den måde, man vil udvikle ICD, det diagnosesystem, vi anvender i Danmark. ark. I stedet et for at dele autismediagnosen op, vil man ifølge Socialstyrelsen i stedet have en samlet betegnelse for autisme, nemlig autisme spektrum forstyrrelse. Som det ser ud nu, er de fire diagnoser inden for autismespektret som følger: Infantil autisme Aspergers syndrom Atypisk autisme Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, relse, uspecificeret e et Hvad er årsagen til autisme 6? Ifølge Socialstyrelsen lsen er det umuligt ul at tale om blot en enkelt årsag til autisme. Forskningen n viser, at der er mange faktorer, der spiller sammen. Autisme er ifølge Socialstyrelsen primært biologisk betinget, men en række psykologiske faktorer, samt faktorer i omgivelserne, kan spille ind i forhold til, hvordan autismen påvirker den enkelte. Udviklingen af autisme er ifølge Socialstyrelsen betinget af flere gener, og risikoen for at få et barn med autisme bliver større, hvis begge forældre er bærere af generne. Hjernens udvikling er på nogle områder anderledes på grund af et komplekst samspil mellem gener og omgivelser. 5 Kilde: 6 Kilde:

17 Hjernen er plastisk og påvirkelig, og derfor er det vigtigt at sætte ind tidligt. Udviklingen vil til enhver tid være præget af autismen, på godt og ondt Kan man have andre tilstande og sygdomme sammen med autisme 7? Ifølge Socialstyrelsen kaldes det komorbiditet, når der optræder andre sygdomme, forstyrrelser og tilstande sammen med, men uafhængige af autismen. Der er endnu ikke lavet klare undersøgelser, der viser hvilke sygdomme, der optræder i forbindelse med autisme, men det er påvist, at mennesker med autisme har en højere procentdel af bl.a. følgende sygdomme, forstyrrelser og tilstande end andre mennesker: Mental retardering Epilepsi ADHD Depression OCD (tvangstanker/tvangshandlinger) n er) Tourettes syndrom Spiseforstyrrelser relser Søvnforstyrrelser Sensoriske handicap (nedsat hørelse eller syn) Fragilt X-syndrom Downs syndrom Hvor mange mennesker eske har autisme i henholdsvis Danmark ark og i verden? e Ifølge Socialstyrelsen viser internationale forekomstundersøgelser, ersøgelser, at ca. 1 ud af 110 har autisme, og det antages at være det samme i Danmark 8. Ifølge rapporten Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter fremgår det, at alene i Danmark formodes der at være ca mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og autisme spektrum forstyrrelser (B.M.Kristensen,2009:29). 7 Kilde: 8 Kilde:

18 2.2. Mennesker med anden etnisk baggrund end dansk- hvem er de? Jeg vil i dette afsnit søge at danne et billede af, hvem denne gruppe af mennesker er ved hjælp af nøgletal og fakta fra Danmarks Statistik og nærmere beskrivelser og definitioner af forskellige grupper, som indgår i en samlet betegnelse som mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg antager, at dette vil skitsere kompleksiteten af problemstillingen og en konstatering af, at en endelig kategorisering af en række problemstillinger og udfordringer i mødet med disse befolkningsgrupper, kun kan bruges som et overordnet udgangspunkt, men absolut ikke som noget endegyldigt, da hvert menneske og hver familie udover forskellige vilkår og livhistorier, har noget unikt omkring sig, som hverken kan repræsentere en bestemt kultur, tradition eller religion, da disse elementer kan tolkes forskelligt fra verdensdel til verdensdel, landsdel til landsdel, og klan til klan og helt ned på individplan. Hver kategori af befolkningsgrupper gr p r præsenterer nogle særlige udfordringer og problemstillinger, som kræver en opmærksomhed udover de generelle problemstillinger, der gør sig gældende for alle disse kategorier. For at anskue den specifikke k problemstilling i denne rapport, r antager jeg, det er vigtigt at stifte bekendtskab med de generelle levevilkår, sociale og økonomiske udfordringer, der kan have en endelig indflydelse på de tendenser, jeg nævner i rapporten Relevante fakta omkring mennesker med anden etnisk baggrund end dansk fra Danmarks Statistik 9 Danmarks ar befolkning bestod 1. januar af personer. er. Heraf havde 89,6 pct. dansk oprindelse, mens 7,9 og 2,5 pct. var henholdsvis hold indvandrere og efterkommere mere (Klintefelt et al.:2012:13). 13). Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst 1. januar januar 2012 I alt Indvandrere Vestlige lande Ikke-vestlige lande Efterkommere Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Indvandrere i Danmark 2012.

19 Blandt indvandrerne i Danmark kom 59 pct. fra et ikke-vestligt land. For efterkommerne var andelen med ikke-vestlig oprindelse 86 pct. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere og efterkommere pr. 1. januar ,4 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere var 7,9 pct. og blandt dem var 59 pct. fra ikke-vestlige lande. Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere næsten seksdoblet (Klintefelt et al.:2012:9). Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den årige befolkning, er deres andel af årige på offentlig forsørgelse 10 pct. Deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere (Klintefelt et al.:2012:10). Beskæftigelsesfrekvensen for årige ikke-vestlige indvandrere steg kraftigt i perioden fra 1997 til Både personer med dansk oprindelse og indvandrere er herefter blevet ramt af en nedgang i antallet af de beskæftigede. Med beskæftigelsesfrekvenser e frekvenser på henholdsvis 52 pct. for mændene og 43 pct. for kvinderne i 2011 er niveauerne for de ikke-vestlige indvandrere drere fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse, som var 75 pct. for mændene og 72 pct. for kvinderne (Klintefelt et al.:2012:31). Blandt alle årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16. pct. blandt vestlige indvandrere (Klintefelt et al.:2012:55). 12 Samlet set forventes es personer med dansk oprindelse at udgøre en mindre andel af den danske befolkning ng i fremtiden sammenlignet menligne ne med i dag. Ved begyndelsen en af 2012 havde 90 pct. af den danske befolkning dansk oprindelse. Denne andel forventes at falde gradvist til 84 pct. i 2050 (Klintefelt elt et al.:2012:25) Forskellen på indvandrere, flygtninge og familiesammenførte I forskningsoversigten Anbragte børn med minoritetsbaggrund definerer Hammen & Jensen og adskiller de forskellige befolkningsgrupper således: Personer med etnisk minoritetsbaggrund dækker over en bred gruppe mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og indvandringshistorier og kan derfor ikke skæres over én kam. I denne forbindelse er en vigtig skelnen i forhold til indvandringssituationen fx, om man er familiesammenført eller flygtning. Familiesammenførte indvandrere og flygtninge har forskellige livsvilkår, som kan indebære forskellige former for marginalisering. Flygtninge er i væsentlig højere grad i risiko for at være udsatte, fx i forhold til helbred (Hammen & Jensen, 2010:15).

20 Hammen & Jensen (Hammen & Jensen, 2010:15) fremhæver endnu en væsentlig pointe, der handler om en skelnen, der går på indvandrere og efterkommere. Hammen & Jensen citerer ligeledes i forhold til betegnelsen af forældre med anden etnisk baggrund end dansk generelt som indvandrere og deres børn som efterkommere. Forfatterne bruger dette citat for at skitsere og gøre opmærksomme på den forskel, der ligger i definitionerne, der handler om, om man er indvandret til eller født i Danmark. Hammen & Jensen hævder, at disse to generationer således også har forskellige vilkår for at begå sig i det danske samfund. For eksempel kan forældrenes manglende uddannelse, arbejdsløshed, ringe kendskab til dansk sprog, kultur og det danske samfund have negativ effekt på børnenes fremtidsmuligheder (Hammen & Jensen, 2010:15). Ifølge Hammen & Jensen kan forældrene samtidig have forventninger, som børnene har svært ved at indfri, både hvad angår uddannelse dannelse og arbejde og på sigt familiens videreførelse i Danmark, hvilket kan komme til udtryk i konflikter mellem de to generationer (Hammen & Jensen, 2010:15).. Hammen & Jensen med henvisning til en række forskellige e forskningsmaterialer påpeger, peger, at flygtninge og indvandrere r kan have forskellige motiver til at flygte/migrere til Danmark. Flygtninge ge har ofte krigsoplevelser, traumer og tab som grundlag for at flygte, hvilket i ikke gælder indvandrere generelt (Hammen & Jensen, 2010:15 ) Socioøkonomiske forhold Jeg antager, at i generelle træk, er der forskellige levevilkår mellem minoritet og majoritetsgruppen. Jeg finder det relevant at efterspore e de sociologiske ske aspekter i denne sammenhæng ng for at skitsere de forhold, old, der kan gøre sig gældende som overordnede ordnede problemstillinger, llin inge r, der i sidste ste ende kan have en indflydelse på, hvorfor tendenserne ense i min undersøgelse else ser ud, som de gør. I forskningsoversigten Anbragte børn med minoritetsbaggrund har Hammen & Jensen følgende betragtning: Personer med etnisk minoritetsbaggrund, der kommer til Danmark, skal etablere sig ud fra varierende socioøkonomiske vilkår, som kan have betydning for, hvordan integrationsprocessen forløber (Hammen & Jensen, 2010:17). Hammen & Jensen understreger, at det er forskelligt fra person til person, hvor længe en integrationsproces varer. Det afhænger af den enkeltes baggrund, ressourcer og motiver for at søge ophold i Danmark samt de krav, perspektiver og muligheder, som den enkelte bliver mødt med efter ankomsten (Hammen & Jensen, 2010:17). Ifølge Hammen & Jensen foreskriver Integrationsloven i Danmark, at den enkelte migrant, der ikke er selvforsørgende, hurtigt efter ankomsten skal i gang med sprogkurser, aktivering osv. Kommunerne har i henhold til integrationsloven

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt

anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt Af Ida Hammen og Tina Gudrun Jensen Udgivet af Servicestyrelsen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik INVITATION TIL KONFERENCE LØRDAG D. 12 SEPTEMBER 20 KL. 8.00-14. Aalborg Kongres- og Kultur Center Europa Plads 4. 9000 Aalborg Arrangører: VODSKOV SKOLE. EGEBAKKEN. ØSTER UTTRUP SKOLE GODTHÅBSKOLEN. HOSPITALSUNDERVISNINGEN

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne LANDSFORENINGEN AUTISME Aspergers syndrom hos voksne Landsforeningen Autisme April 2011 Aspergers syndrom hos voksne Aspergers syndrom (AS) er en ret ny diagnose, der blev taget i brug i Danmark i 1994,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013 psykisk sårbare unge, både viden og værktøjer til at løfte denne vigtige, men også udfordrende opgave. I oplægget vil Bjarke M. Jensen præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, som kan inspirere lærer,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Landsforeningen Autisme April 2012 Hvad er ASF? Autisme Spektrum

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23 Alice Ilona Jensen Jobkonsulent E-mail: aij@silkeborg.dk 89 70 47 23 Anders Pedersen Socialrådgiver/Jobkonsulent E-mail: ape@silkeborg.dk 89 70 47 49 Anette Riis Anette Ulrik Psykolog E-mail: arn@silkeborg.dk

Læs mere