Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk -fakta eller en myte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk -fakta eller en myte?"

Transkript

1 Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk -fakta eller en myte? Udarbejdet af Arash Frank Skelberg Master i Soc.Pæd./ socialkonsulent December 2013

2 Forord Viden er kilden til al innovation og udvikling Jeg føler mig beriget med den viden og det overblik, jeg har erhvervet mig i den periode, hvor jeg har beskæftiget med denne undersøgelse. Jeg takker Den Sociale Udviklingsfond, som har stillet midler til rådighed via udviklingspuljen, så undersøgelsen blev til en realitet og ikke forblev ved en undren og en hypotese. Jeg takker samtidig mine kolleger i BOAS Mentor for deres uvurderlige støtte og opbakning under hele forløbet og deres engagement og lyst til, at jeg skulle gennemføre denne undersøgelse og forhåbentlig i fremtiden implementere det i vores daglige arbejde. Jeg takker Inge Bryderup fra Aalborg Universitet for at agere som mentor under forløbet og for at have læst og givet feedback på rapporten. Også en tak til Christina Sommer fra Psykologisk Ressource Center, som har været mig behjælpelig med at etablere kontakter ter rundt omkring og til Sarah Kudsk- Iversen fra danske Handicaporganisationer oner for videreformidling af danske undersøgelser på handicapområdet som jeg præsenterer erer og gennemgår i rapporten. Sidst men ikke mindst en stort tak til alle de mennesker, esker, der bidrog med deres viden og erfaring til denne undersøgelse.

3

4 Tak til: 1. Center for Autisme: Sara Parlar & Vibe Neidhardt 2. Inge Bryderup, Professor ved Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. Landsforeningen Autisme: Heidi Thamestrup 4. Høje Tåstrup Kommune: Maria Mathiesen & Lene Juul Hylleberg 5. Århus Kommune: Lone Christiansen & Vibeke Dunker 6. Ishøj Kommune Handicap afdelingen Anne Mette 7. Greve kommune: Doris Hallgreen 8. Contra A/S: Anne Mette Poulsen 9. Incita: Britta Stallknecht 10.BOAS Specialisterne: Mary-Ann Bendix 11.BOAS Valby: Christina Hartmeyer 12.BOAS Frederiksberg: Krista Naver 13.BOAS Nørrebro : Eva Hvasøe Garde 14.BOAS Mentor: Vickie Dalgaard aard 15.Autisme Center Vestsjælland: Helen Meng 16.Sofieskolen: Soc.råd.Kirsten Kokborg, Leder Bente Lausten & psykolog Susanne Stampe. 17.Egebakken skoletilbud til unge autister i Aalborg: Hanne Christensen & Kenneth Vestergaard a 18.Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium: Psykiatrisk overlæge Charlotte Greysen 19.Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg: er Psykiatrisk overlæge Lene Wadland & psykolog Vivi Rasmussen 20.Psykiatrisk Center Glostrup Børne- og Ungdoms amolatorium: Anne Wending 21.Skaarupskolen: Forstander Birthe Sørensen 22.Freja skolen: Skoleleder er Lone Beyer 23.Hans Knudsens s Instituttet: Karsten Bendix Pedersen erse 24.Kasperskolen: en: Stefan Lindeberg 25.Fensmarkskolen: s e Heine Jørgensen 26.Asgaard ard i Nr. Aaby: Gitte Petersen 27.Efterskolen Østergård: Stefan Svensson 28.Karise Efterskole: Lena Christensen 29.Waldemarsbo Efterskole: Forstanderen Tina Kjøller 30.Ulbølle Idrætsefterskole: Janne Kierans 31.Østerskov Efterskole: Krista Kudsk- Glavend 32.Høje-Taastrup gymnasium: Tom 33.Midtfyns Gymnasium(Ringe): Lotte Kirkemoe 34.Paderup gymnasium (Randers): Helle Boelskifte 35.Aalborg Katedralskole: Elisabeth Faber & Karin Olesen 36.Herning HF og VUC: Karin Andreasen & Jona Bysskov 37.ASPIT: Frederikberg: Hanne Jepsen, Vejle: Bodil Hylleberg 38.Autismecenter Nordbo (Aalborg): Viceforstander Flemming Jeppesen 39.CSU Egedammen (ved Hillerød): Viceforstander Bjarne Møller 40.CSU Roskilde: Helle 41. Erhvervsskolen Søbæk 42. Glostrup Produktionshøjskole: STU-koordinator Lise Nøhr

5 43. Danske Regioner: Charlotte Strøger, Nina Suensen & Henriette Engell Hansen 44. SORAS: Charlotte 45. Kileparken, Århus kommunenstilbud: Leder Susane Qvist 46. Tornhuset i Odense: Forstander Jes Andersen 47. RABU, Esbjerg kommunes tilbudleder Margit De Place 48. Virkelyst i Herning: Leder Susanne 49. Elsehus i Karslunde: Alex Krohn 50. Skolen ved Stadion i Haderslev: Linda Hjortlund & skoleleder Tine Poulsen 51. Fristedet Bov: Marianne Bønlykke Andersen 52. Folketingets Socialudvalg: Udvalgssekretær Christina Diekhöner Harbeck 53. Spurvetoften i Vejle: Centerleder Hanne Sørensen 54. Psykolog Basim Osman 55. Danske Handicaporganisationer: Konsulent Sara Kudsk-Iversen 56.LOS: Sekretæren 57.Specialisterne: Susanne Seidelin, HR chef & Johnnie Kragh 58.Harløse skole i Hillerød: Anja Nielsen 59.Handicapcenter apce cent nter København: Solvejg Rosenberg erg & Heide Holm 60.Bo-institutionen itutionen Bakkehuset i Glostrup: Lotte Sigvertsen 61.Tolk Asli Kivana 62.Stolkeholtbuen ltbuen i Herlev: ev: Viceforstander Helle 63..Utterslev Skole/uiu: Anette te Walbom 64..Socialstyrelsen: Lars Ege, Mona Rosenberg og Charlotte Holm. 65.Lindekolligiet i Herning: Elin Kristensen s n 66.Mosaikken og Thrigesvej i Herning 67.Bihuset i Odense: forstanderen 68.Psykologisk sk Ressource Center: Christina ina Sommer 69.Frie Fagskoler: Christian Legar 70.So Sorø husholdningsskole: hold ngsskole: Anja Madsen

6 Indholdsfortegnelse Kapital 1: Præsentation 1.1 Indledning side Undersøgelsens baggrund side Metodevalg og undersøgelsesdesign side Hvordan kommer jeg i gang? side Undersøgelsens kundskabsmæssige formål side Eksplorative/problemidentificerende/ diagnosticerende undersøgelser - også kaldet sonderende undersøgelser side Rapportens opbygning side 6 Kapital 2: Anskuelse af autisme, mennesker med anden etnisk baggrund g end dansk, kultur, etnicitet, interkulturel viden og kompetence 2.1 Hvad er autisme? side Hvad er autismespektret? side Hvad er årsagen til autisme? side Kan man have andre tilstande og sygdomme me sammen med autisme? side Hvor mange mennesker nesker har autisme i henholdsvis Danmark og i verden? side Mennesker med anden etnisk baggrund end dansk - hvem er de? side Relevante fakta a omkring mennesker esker med anden etnisk baggrund grund end dansk fra Danmarks Statistik tist ik side Forskellen på indvandrere, drere, flygtninge nge og familiesammenførte side Socioøkonomiske forhold side Kultur og etnicitet hvordan skal det forstås? side Hvordan skal kultur anskues? side Kultur og etnicitets betydning i socialt arbejde side Interkulturel viden og kompetence side Interkulturel kompetence i socialt arbejde side Sammenfatning side 25 Kapital 3: Undersøgelsesdata & øvrige undersøgelser 3.1 Indsamling af empiri side Analyse af data via spørgeskemaundersøgelsen side Tolkning af data side 29

7 3.4 Analyse af kvalitative interviews side Tolk, etiske overvejelser og konsekvenser af brugen af tolk side Internationale undersøgelser side Autism, ethnicity and maternal immigration side Accessing Services for Immigrant families with Children with ASD side Autism Spectrum Disorders: Racial Disparities and treatment side Ethnic Differences in autism Eligibility in the United States Public Schools side Migration and autism spectrum disorder: Population-based study side Underdiagnosis and Referral Bias of Autism in Ethnic Minorities side Opsummering side Nationale undersøgelser side Handicappede med anden etnisk baggrund side Taler vi om det samme? side Handicaporganisationer a nisa er også for etniske minoriteter side Opsummering side 56 Kapital 4: Afslutning 4.1 Konklusion side Perspektivering ering side 62 Litteraturliste e Kilder Bilag

8 Kapital Indledning I mit daglige virke som socialpædagog arbejder jeg som socialkonsulent i BOAS Mentor, som er et socialpædagogisk tilbud til unge med ASF 1 og komorbide 2 problemstillinger. Forudsætningen for indskrivningen er, at den unge enten bor i egen bolig eller kan låne en af vores lejligheder. BOAS Mentor er på landsplan en af de 20 afdelinger af Den Sociale Udviklingsfond og én ud af de 4 afdelinger i BOAS Hovedstaden. Den Sociale Udviklingsfond (SUF) blev stiftet i 1991 som en erhvervsdrivende fond registreret i (og underlagt tilsyn fra) Civilstyrelsen samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Målgruppen i BOAS Mentor er som udgangspunkt unge med en ASF, som, i de fleste tilfælde, har komorbide problemstillinger. Vi yder socialpædagogisk støtte i deres egen bolig, hvis de stadig bor hjemme. Støtten består, blandt andet, af hjælp til strukturering af hverdagen og de praktiske gøremål, vejlede og rådgive i forbindelse med arbejdsmarkedet og/eller e uddannelsessystemet samt at drage omsorg i den nære relation. Derudover består støtten tten i at skabe en relation, hvori den unge føler sig tryg til i fælleskab at skabe et fundament og en grobund for udvikling Undersøgelsesbaggrund elsesb sbag grund Undersøgelsen blev iværksat, da jeg undrede mig over, hvorfor vi ikke har indskrevet et unge med anden etnisk baggrund grun end dansk i vores afdelinger i BOAS Hovedstaden. Det første spørgsmål, der umiddelbart d dukkede op på baggrund af konstatering teri af problemstillingen, var, at når man arbejder i det socialpædagogiske arbejdsfelt med unge med ASF og andre komorbide vanskeligheder, der af forskellige årsager har behov for støtte i dagligdagen, er der så nogle særlige forhold, der gør sig gældende, når den unge og dens familie har en anden etnisk baggrund end dansk? Mig bekendt er der ikke foretaget en lignende dansk undersøgelse med de fokuspunkter, som jeg har valgt. Hypotesen har derfor været, hvorvidt etnicitet, religiøs og kulturel baggrund kan have indflydelse på, om unge med anden etnisk baggrund end dansk med en ASF og komorbiditet er repræsenteret i modtagelsen af socialpædagogiske udviklingsog støttetilbud. Denne hypotese har dannet rammen omkring undersøgelsen, som 1 ASF er forkortelse for Autisme Spektrum Forstyrrelse. 2 Komobiriditet handler om, at der er mere end en diagnose på spil. f.eks. Asperger & ADHD.

9 jeg ønskede at foretage for at kunne afdække, hvor omfattende problemet er, og hvor de unge så befinder sig henne. Modtager de nogen form for støtte, og er der et behov for en specialiseret indsats på området? Jeg har præsenteret problemstillingen i vores organisation og fik tildelt udviklingspuljemidler for at kunne kaste lys over denne problemstilling. Der blev bevilliget 1 arbejdsdag om ugen i perioden og frem til , der ville støtte mig i mit undersøgelsesforløb og indsamling af data. De efterfølgende tre måneder har jeg udarbejdet rapporten. Da jeg fik ideen, blev jeg nysgerrig på, om der er nogen andre, der har beskæftiget sig med denne problemstilling. Det viste sig hurtigt, at det er et uundersøgt område, der i den grad trænger til at blive set efter i sømmene. Undersøgelsen vil med udgangspunkt i gældende lovgivning, interkulturelle fokuspunkter u kter og vidensindsamling blandt fagfolk, der beskæftiger sig med målgruppen, belyse, hvorvidt etnicitet itet kan have en betydning i kendskab til/opfattelse t af handicap og udviklingsforstyrrelser, sagsbehandling og modtagelse af socialpædagogiske tilbud. Da jeg påbegyndte e min undersøgelse, fandt jeg denne avisartikel, artikel, som bekræftede mig i min problemstilling i og min hypotese om underdiagnosticering d blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk: 2 Joi Bay fra ABA Forum redaktionen, netværk for tidlig ig og intensiv behandling af autisme, skrev følgende artikel den : Politiken misinformerer merer om ASF blandt indvandrere dr 3 Dagbladet Politiken skrev den 9. februar 2009 om ventelister på tilbud til børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Kommunerne kan ikke følge med stigningen i antallet af børn, der diagnosticeres og er berettigede til et relevant tilbud. Diagnoserne af børn og unge med autismespekterforstyrrelser er på landsplan tredoblet siden 1995, men i København er udviklingen seksdoblet. Politiken citerer formanden for Landsforeningen Autisme, Morten Carlsson, for en forklaring om, at det dels skyldes, at København er foran med diagnosticeringen af psykisk handikappede, og dels at København huser store grupper med anden etnisk baggrund, hvor en større procentdel lider af udviklingsforstyrrelser. Men der findes slet ikke grundlag for at hævde, at der blandt personer med anden etnisk baggrund er en større andel med udviklingsforstyrrelser. 3 Kilde:

10 Der findes ingen danske undersøgelser, der sammenligner udbredelsen af udviklingsforstyrrelser blandt etniske danske og etniske minoriteter. Den undersøgelse, der kommer nærmest, belyser sammenhænge mellem social baggrund (belyst via mødres uddannelsesniveau og forældres indkomst) og hyppigheden af autismespektrumdiagnoser. Der har i Danmark ikke kunnet konstateres en sådan sammenhæng (Larsson et al., 2005). Derimod er der en del forskning i udlandet, som viser, at der er en meget tydelig negativ sammenhæng mellem andelen af børn med autismespektrumforstyrrelser og etnisk baggrund. Det fremgår bl.a. af en helt ny hollandsk undersøgelse. Her viste det sig, at børn med ASF-diagnoser og med indvandrerbaggrund var underrepræsenteret og at børnelæger hyppigere henviste børn af etnisk hollandsk baggrund til udredning for mistanke om autisme end børn af anden etnisk baggrund (Begeer, Bouk, Boussaid, Terwogt, & Koot, 2009). Dvs. at denne udenlandske forskning tyder på, at der sker en underdiagnosticering af autisme og andre udviklingsforstyrrelser rrelse r hos etniske minoriteter. Det skyldes, at højtfungerende autisme ofte er et usynligt handicap, hvorfor forældre kan have svært ved at opdage og erkende handicappet. Men sandsynligvis også at sundhedspersonale e og pædagogisk personale ofte vil have en tilbøjelighed til at forstå milde autistiske symptomer som tegn på manglende opdragelse eller et resultat af etniske opdragelsesmønstre, hvorfor disse børn med anden etnisk baggrund ikke så hyppigt pigt henvises til udredning. 3 Der er som sagt ingen, der ved om der eksisterer en tilsvarende underdiagnosticering ri ng i Danmark. Men hvis man skal komme med en forklaring på, hvorfor antallet af børn og unge med autisme vokser hurtigere i København end i resten en af landet, så kunne ne en rimelig forklaring ring være, at der i København n er flere højtuddannede dann og ressourcestærke stær familier, som har den nødvendige viden til tidligt at opdage udviklingsforstyrrelser og som presser på for at få en udredning og diagnose. Denne artikel fra ABA Forum redaktionen, netværk for tidlig og intensiv behandling af autisme, understreger, at der ikke findes danske undersøgelser, der sammenligner udbredelsen af udviklingsforstyrrelser heriblandt ASF blandt mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg konstaterer derfor, at mine observationer af problemstillingen ikke var forkerte og at min undersøgelse er den første med de konkrete fokuspunkter, der kan belyse problemstillingen og skabe en opmærksomhed. Jeg ønsker, at undersøgelsen skal være med til, både socialpolitisk og socialpædagogisk, at sætte fokus på en mere målrettet optimering af indsatsen.

11 1.3. Metodevalg og undersøgelsesdesign Jeg vil i forbindelse med denne undersøgelse benytte mig af en metodetriangulering ved at kombinere kvantative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Jeg vil ved hjælp af udformning af spørgeskema (se bilag 2, 3 & 4) og en interviewguide (se bilag 5), indsamle data/empiri til viderebehandling. Jeg udformede et spørgeskema, som blev fulgt op af semistrukturerede kvalitative interviews. Jeg kontaktede vidt og bredt blandt skoler, beskæftigelsestilbud, STU, bosteder, UU-vejledere, psykologer, psykiatere, PPR, fagskoler, gymnasier, som modtager unge med Asperger syndrom, efterskoler, Psykologisk Ressource Center, Landsforeningen Autisme, Center for Autisme, Kennedy Instituttet, Danske Handicaporganisationer, kommunale visitatorer, Aspit og politikkere. Da jeg ikke kunne komme til samtlige eksisterende tilbud på landsplan, har jeg valgt at gennemføre interview med et tilfældigt antal respondenter på området, for at skabe validitet af undersøgelsen. Derudover udfyldte en del andre respondenter spørgeskemaet s emaet og en del kom udover spørgeskemaet med yderligere input ved at besvare mine spørgsmål i min interviewguide, ide, som jeg brugte til at gennemføre mine interviews, og besvarelserne modtog jeg pr. mail. Jeg kommer primært til at få subjektive e opfattelser/oplevelser, o levelser, da min egen faglige baggrund og interessen en for undersøgelsesemnet e emnet ikke ke kan bagatelliseres. Den vigtigste pointe vil være at holde fokus på ikke at lade mine egne erfaringer og viden styre undersøgelsen. se n. Bourdieu skriver netop om dette dilemma, How can we claim to engage in the scientific investigation of presuppositions if we do not work to gain knowledge (science). ce). We can do principally ip by striving to make reflexive use of the finding of social science ce to control the effects f of the survey itself and to engage in the process of questioning ing with a commond m of the inevitable effects of that process (Bourdieu, u, 1999:608). 9: Hvordan kommer jeg i gang? Ifølge Hansen & Andersen (Hansen & Andersen, 2000:31) skal forskeren i den indledende fase eksplicitere sin egen baggrund for at beskæftige sig med forskningsfeltet. Derfor mener Hansen & Andersen, at det vil være nyttigt at skelne mellem undersøgelsesforudsætninger og antagelser. Dette skal ske for at undgå den fælde, at ens virkelighedsopfattelse uden en grundig problemformuleringsfase risikerer ureflekteret og implicit at tage disse forhåndsforestillinger for givne. Dermed risikerer undersøgelsens resultater at blive præget af mere eller mindre uerkendte påvirkninger fra forskerens egne fordomme og værdier.

12 Hansen & Andersen (Hansen & Andersen, 2000:32) skriver ligeledes, at forskeren må gøre op med sig selv, hvilken form for viden en undersøgelse skal bidrage med. Dette indebærer bl.a. en beslutning om, hvorvidt man primært er interesseret i at beskrive et fænomen, eller om man vil prøve at forklare det pågældende fænomen. En undersøgelses forudsætninger er ifølge Hansen & Andersen, at det er nødvendigt, at undersøgelsens empiriske forudsætninger er velunderbyggede. Jo mere underbelyst et fænomen er, jo større er behovet for indledende empiriske kortlægninger af fænomenet, inden man kan koncentrere sig om undersøgelsens forklarende, teoriudviklende fase. Hansen & Andersen vurderer ligeledes, at alle data, som forskellige former for kvantitative undersøgelser indsamler og bearbejder, som nævnt kan være nyttige og interessante, essante, men i langt de fleste tilfælde vil man uvilkårligt føle trang til at gå videre: Hvad er disse fordelinger af tabeller egentlig udtryk for? Hvad fortæller de om den sociale virkelighed ed (Hansen & Andersen, 2000:32)? Af samme m årsag antager jeg, at man i sin forskning/undersøgelse i det socialpædagogiske arbejdsfelt ikke alene kan benytte sig af kvantitative metoder. Man skal bestræbe sig på at komme bag tal og tabeller l med forklaringer ved at benytte sig af kvalitative tive metoder eksempelvis interviews. Denne metodetriangulering antager jeg som en nødvendighed nd d i al undersøgelse og forskningsarbejde, når man har med problemstillinger, ling der har med mennesker, deres velbefindende og velfærd at gøre Undersøgelsens el sens kundskabsmæssige sige formål Når vi skal producere viden, er det ifølge Andersen (Andersen, 2003:22-28) afgørende, e at vi gør os klart, hvad vi vil anvende denne ne viden til. En undersøgelses kundskabsmæssige formål må have afgørende indflydelse på, hvad vi undersøger, hvordan og hvorfor vi undersøger det. Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg benytte mig af eksplorative/ problemidentificerende/ diagnosticerende undersøgelser - også kaldet sonderende undersøgelser.

13 Eksplorative/ problemidentificerende/ diagnosticerende undersøgelser - også kaldet sonderende undersøgelser: Sådanne undersøgelser har til formål at udforske forholdet eller fænomener, som er mindre kendte eller måske helt ukendte. Den viden, vi har om fænomenet, er ringe eller ikke eksisterende. Hensigten med eksplorative undersøgelser kan være at frembringe interessante spørgsmål til nærmere undersøgelse nu eller i fremtiden. En eksplorativ undersøgelse kan også indgå som et forarbejde til en forklarende eller forstående undersøgelse. Det bliver således en form for forundersøgelse, der har til opgave at opstille hypoteser/ antagelser, som vi senere kan gøre til genstand for afprøvning/ testning/ sandsynliggørelse (Andersen, 2003:22-28) Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i 4 kapitler: Kapital 1: Præsentation I dette kapital vil jeg præsentere jer for undersøgelsesbaggrund, metodevalg og undersøgelsesdesign samt en beskrivelse af, hvor jeg anvender disse i praksis i rapporten. Kapital 2: Anskuelse af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, kultur, etnicitet, interkulturel viden og kompetence I dette kapital vil jeg fremlægge nogle facts omkring autisme, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, kultur og etnicitet og interkulturel viden og kompetence. ence. Dette gør jeg for at illustrere e kompleksiteten i forhold til den samlede betegnelse egne mennesker nesk e med anden etnisk baggrund end dansk, da denne ne betegnelse i virkeligheden ighe indeholder tre forskellige kategorier. Hver kategori præsenterer rer nogle udfordringer ring og problemstillinger llinge udover de generelle problemstillinger, der er gældende for disse kategorier. For at anskue den specifikke problemstilling i denne rapport antager jeg, at det er vigtigt at stifte bekendtskab med de generelle levevilkår og socioøkonomiske udfordringer, der kan have en indflydelse på de tendenser, jeg nævner i rapporten. Derudover vil jeg komme med en gennemgang af kultur, etnicitet og interkulturel viden og kompetence. 6 Kapital 3: Undersøgelsesdata & øvrige undersøgelser I dette kapital vil jeg præsentere min fremgangsmåde i indsamlingen af empiri, analyse og tolkning af spørgeskemaundersøgelsen samt analyse af de kvalitative interviews i forbindelse med denne undersøgelse.

14 Jeg vil underbygge, sammenligne og viderebygge min undersøgelse ved hjælp af en række nationale og internationale undersøgelser. Kapital 4: Afrunding og afslutning I dette kapital vil jeg prøve at opsummere rapporten og fremhæve de væsentlige elementer samt drage konklusioner, perspektivere og komme med forslag til en række tiltag, der kan være med til at optimere forholdene. Skriveteknisk vil jeg gøre opmærksom på følgende: Jeg har valgt at understrege de sætninger, som jeg finder vigtige. Citaterne t skrives i kursiv med kildeangivelse. Mine respondenters citater fra interviewmaterialerne står skrevet i bokse. 7

15 Kapital 2 Anskuelse af autisme, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, kultur, etnicitet, interkulturel viden og kompetence Jeg vil i dette kapital kort og overordnet gennemgå facts i forhold til autisme, nuancerne i forhold til mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, definitionen af begrebet kultur, fakta og nøgletal fra Danmarks Statistik, socioøkonomiske forhold, etnicitet og kulturens betydning i socialt arbejde. Jeg har valgt at skrive om ovenstående emner, da jeg mener, at alle disse parametre har en betydning for den kompleksitet, der ligger i problemstillingen omkring ASF blandt unge med anden etnisk bagrund end dansk Hvad er autisme 4? Socialstyrelsen giver et entydigt og generelt billede om autisme. Ifølge Socialstyrelsen er autisme den betegnelse man bruger, når et menneske har så store vanskeligheder med socialt samspil, at det kan være nødvendigt at stille en medicinsk diagnose. Fra et medicinsk og biologisk ogisk perspektiv er autisme ifølge Socialstyrelsen en medfødt, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der blandt andet påvirker evnen til at kommunikere socialt. Fra et psykologisk perspektiv påvirker autisme først og fremmest den enkeltes evne til socialt samspil, forestillingsevnen ings evnen og opmærksomhed. Hvis et barn har autisme, bliver hans eller ler hendes udvikling påvirket men den går ikke ke i stå. En autismediagnose agno se kan, fra et socialt perspektiv, ektiv, opfattes som et øjebliksbillede, bill lled ede, e der siger noget om den enkeltes eltes behov for hjælp og støtte tte lige nu og her. 8 Man har ifølge Socialstyrelsen kun diagnosen, så længe man opfylder kriterierne for den, og et menneske, der fik en autismediagnose som barn, kan udvikle sig på en måde, så han eller hun ikke længere opfylder kriterierne, når han/hun er blevet voksen. 4 Kilde:

16 Hvad er autismespektret 5? Ifølge Socialstyrelsen findes der flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand. For nemheds skyld anvender vi dog kort og godt ordet autisme. Ifølge WHO's diagnosekriterier skal man have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden: Vanskeligheder ved socialt samspil Vanskeligheder ved social kommunikation Manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne Kriterierne ierne for diagnosen autisme er ifølge Socialstyrelsen ved at blive ændret. Det betyder blandt andet, at Asperger syndrom er på vej ud af diagnosemanualen DSM. Det påvirker den måde, man vil udvikle ICD, det diagnosesystem, vi anvender i Danmark. ark. I stedet et for at dele autismediagnosen op, vil man ifølge Socialstyrelsen i stedet have en samlet betegnelse for autisme, nemlig autisme spektrum forstyrrelse. Som det ser ud nu, er de fire diagnoser inden for autismespektret som følger: Infantil autisme Aspergers syndrom Atypisk autisme Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, relse, uspecificeret e et Hvad er årsagen til autisme 6? Ifølge Socialstyrelsen lsen er det umuligt ul at tale om blot en enkelt årsag til autisme. Forskningen n viser, at der er mange faktorer, der spiller sammen. Autisme er ifølge Socialstyrelsen primært biologisk betinget, men en række psykologiske faktorer, samt faktorer i omgivelserne, kan spille ind i forhold til, hvordan autismen påvirker den enkelte. Udviklingen af autisme er ifølge Socialstyrelsen betinget af flere gener, og risikoen for at få et barn med autisme bliver større, hvis begge forældre er bærere af generne. Hjernens udvikling er på nogle områder anderledes på grund af et komplekst samspil mellem gener og omgivelser. 5 Kilde: 6 Kilde:

17 Hjernen er plastisk og påvirkelig, og derfor er det vigtigt at sætte ind tidligt. Udviklingen vil til enhver tid være præget af autismen, på godt og ondt Kan man have andre tilstande og sygdomme sammen med autisme 7? Ifølge Socialstyrelsen kaldes det komorbiditet, når der optræder andre sygdomme, forstyrrelser og tilstande sammen med, men uafhængige af autismen. Der er endnu ikke lavet klare undersøgelser, der viser hvilke sygdomme, der optræder i forbindelse med autisme, men det er påvist, at mennesker med autisme har en højere procentdel af bl.a. følgende sygdomme, forstyrrelser og tilstande end andre mennesker: Mental retardering Epilepsi ADHD Depression OCD (tvangstanker/tvangshandlinger) n er) Tourettes syndrom Spiseforstyrrelser relser Søvnforstyrrelser Sensoriske handicap (nedsat hørelse eller syn) Fragilt X-syndrom Downs syndrom Hvor mange mennesker eske har autisme i henholdsvis Danmark ark og i verden? e Ifølge Socialstyrelsen viser internationale forekomstundersøgelser, ersøgelser, at ca. 1 ud af 110 har autisme, og det antages at være det samme i Danmark 8. Ifølge rapporten Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter fremgår det, at alene i Danmark formodes der at være ca mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og autisme spektrum forstyrrelser (B.M.Kristensen,2009:29). 7 Kilde: 8 Kilde:

18 2.2. Mennesker med anden etnisk baggrund end dansk- hvem er de? Jeg vil i dette afsnit søge at danne et billede af, hvem denne gruppe af mennesker er ved hjælp af nøgletal og fakta fra Danmarks Statistik og nærmere beskrivelser og definitioner af forskellige grupper, som indgår i en samlet betegnelse som mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg antager, at dette vil skitsere kompleksiteten af problemstillingen og en konstatering af, at en endelig kategorisering af en række problemstillinger og udfordringer i mødet med disse befolkningsgrupper, kun kan bruges som et overordnet udgangspunkt, men absolut ikke som noget endegyldigt, da hvert menneske og hver familie udover forskellige vilkår og livhistorier, har noget unikt omkring sig, som hverken kan repræsentere en bestemt kultur, tradition eller religion, da disse elementer kan tolkes forskelligt fra verdensdel til verdensdel, landsdel til landsdel, og klan til klan og helt ned på individplan. Hver kategori af befolkningsgrupper gr p r præsenterer nogle særlige udfordringer og problemstillinger, som kræver en opmærksomhed udover de generelle problemstillinger, der gør sig gældende for alle disse kategorier. For at anskue den specifikke k problemstilling i denne rapport, r antager jeg, det er vigtigt at stifte bekendtskab med de generelle levevilkår, sociale og økonomiske udfordringer, der kan have en endelig indflydelse på de tendenser, jeg nævner i rapporten Relevante fakta omkring mennesker med anden etnisk baggrund end dansk fra Danmarks Statistik 9 Danmarks ar befolkning bestod 1. januar af personer. er. Heraf havde 89,6 pct. dansk oprindelse, mens 7,9 og 2,5 pct. var henholdsvis hold indvandrere og efterkommere mere (Klintefelt et al.:2012:13). 13). Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst 1. januar januar 2012 I alt Indvandrere Vestlige lande Ikke-vestlige lande Efterkommere Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Indvandrere i Danmark 2012.

19 Blandt indvandrerne i Danmark kom 59 pct. fra et ikke-vestligt land. For efterkommerne var andelen med ikke-vestlig oprindelse 86 pct. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere og efterkommere pr. 1. januar ,4 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere var 7,9 pct. og blandt dem var 59 pct. fra ikke-vestlige lande. Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere næsten seksdoblet (Klintefelt et al.:2012:9). Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den årige befolkning, er deres andel af årige på offentlig forsørgelse 10 pct. Deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere (Klintefelt et al.:2012:10). Beskæftigelsesfrekvensen for årige ikke-vestlige indvandrere steg kraftigt i perioden fra 1997 til Både personer med dansk oprindelse og indvandrere er herefter blevet ramt af en nedgang i antallet af de beskæftigede. Med beskæftigelsesfrekvenser e frekvenser på henholdsvis 52 pct. for mændene og 43 pct. for kvinderne i 2011 er niveauerne for de ikke-vestlige indvandrere drere fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse, som var 75 pct. for mændene og 72 pct. for kvinderne (Klintefelt et al.:2012:31). Blandt alle årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16. pct. blandt vestlige indvandrere (Klintefelt et al.:2012:55). 12 Samlet set forventes es personer med dansk oprindelse at udgøre en mindre andel af den danske befolkning ng i fremtiden sammenlignet menligne ne med i dag. Ved begyndelsen en af 2012 havde 90 pct. af den danske befolkning dansk oprindelse. Denne andel forventes at falde gradvist til 84 pct. i 2050 (Klintefelt elt et al.:2012:25) Forskellen på indvandrere, flygtninge og familiesammenførte I forskningsoversigten Anbragte børn med minoritetsbaggrund definerer Hammen & Jensen og adskiller de forskellige befolkningsgrupper således: Personer med etnisk minoritetsbaggrund dækker over en bred gruppe mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og indvandringshistorier og kan derfor ikke skæres over én kam. I denne forbindelse er en vigtig skelnen i forhold til indvandringssituationen fx, om man er familiesammenført eller flygtning. Familiesammenførte indvandrere og flygtninge har forskellige livsvilkår, som kan indebære forskellige former for marginalisering. Flygtninge er i væsentlig højere grad i risiko for at være udsatte, fx i forhold til helbred (Hammen & Jensen, 2010:15).

20 Hammen & Jensen (Hammen & Jensen, 2010:15) fremhæver endnu en væsentlig pointe, der handler om en skelnen, der går på indvandrere og efterkommere. Hammen & Jensen citerer ligeledes i forhold til betegnelsen af forældre med anden etnisk baggrund end dansk generelt som indvandrere og deres børn som efterkommere. Forfatterne bruger dette citat for at skitsere og gøre opmærksomme på den forskel, der ligger i definitionerne, der handler om, om man er indvandret til eller født i Danmark. Hammen & Jensen hævder, at disse to generationer således også har forskellige vilkår for at begå sig i det danske samfund. For eksempel kan forældrenes manglende uddannelse, arbejdsløshed, ringe kendskab til dansk sprog, kultur og det danske samfund have negativ effekt på børnenes fremtidsmuligheder (Hammen & Jensen, 2010:15). Ifølge Hammen & Jensen kan forældrene samtidig have forventninger, som børnene har svært ved at indfri, både hvad angår uddannelse dannelse og arbejde og på sigt familiens videreførelse i Danmark, hvilket kan komme til udtryk i konflikter mellem de to generationer (Hammen & Jensen, 2010:15).. Hammen & Jensen med henvisning til en række forskellige e forskningsmaterialer påpeger, peger, at flygtninge og indvandrere r kan have forskellige motiver til at flygte/migrere til Danmark. Flygtninge ge har ofte krigsoplevelser, traumer og tab som grundlag for at flygte, hvilket i ikke gælder indvandrere generelt (Hammen & Jensen, 2010:15 ) Socioøkonomiske forhold Jeg antager, at i generelle træk, er der forskellige levevilkår mellem minoritet og majoritetsgruppen. Jeg finder det relevant at efterspore e de sociologiske ske aspekter i denne sammenhæng ng for at skitsere de forhold, old, der kan gøre sig gældende som overordnede ordnede problemstillinger, llin inge r, der i sidste ste ende kan have en indflydelse på, hvorfor tendenserne ense i min undersøgelse else ser ud, som de gør. I forskningsoversigten Anbragte børn med minoritetsbaggrund har Hammen & Jensen følgende betragtning: Personer med etnisk minoritetsbaggrund, der kommer til Danmark, skal etablere sig ud fra varierende socioøkonomiske vilkår, som kan have betydning for, hvordan integrationsprocessen forløber (Hammen & Jensen, 2010:17). Hammen & Jensen understreger, at det er forskelligt fra person til person, hvor længe en integrationsproces varer. Det afhænger af den enkeltes baggrund, ressourcer og motiver for at søge ophold i Danmark samt de krav, perspektiver og muligheder, som den enkelte bliver mødt med efter ankomsten (Hammen & Jensen, 2010:17). Ifølge Hammen & Jensen foreskriver Integrationsloven i Danmark, at den enkelte migrant, der ikke er selvforsørgende, hurtigt efter ankomsten skal i gang med sprogkurser, aktivering osv. Kommunerne har i henhold til integrationsloven

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

EUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl. 08.00-16.00.

EUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl. 08.00-16.00. Komplekse autismetilstande: Når autismeperspektiv og autismepædagogik ikke rækker - en temadag om Gua-diagnosen og andre blandingstilstande ved autismespektrum forstyrrelser Niels Bilenberg Niels Bilenberg

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Godt nok er jeg født her, men i mange situationer

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309

Læs mere

anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt

anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt Af Ida Hammen og Tina Gudrun Jensen Udgivet af Servicestyrelsen

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Health literacy. Dagens program

Health literacy. Dagens program Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hjælp, mit barn fylder 18!

Hjælp, mit barn fylder 18! Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med arrangementet Oplæg ved: Hjælp, mit barn fylder 18! Lørdag d. 3. oktober 2015 kl. 10-15.45 Taastrup Kulturcenter A-salen Poppel Allé 12 2630 Taastrup Sputnik Kollegiet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier

Læs mere