socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer"

Transkript

1 socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer

2 Socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer Juli 2009 Udgivet af: Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Toldbodgade 19B, Postboks 69, 1003 København K Eftertryk med kildeangivelse tilladt. Rapporten kan hentes gratis på

3 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Forord ved formand Mads Samsing 2 2 Sammenfatning og anbefalinger 3 3 Om undersøgelsen 6 4 Uddannelsen og de studerende 9 5 Dimittend- og aftagerundersøgelser 14 6 Undervisningens indhold og tilrettelæggelse 16 7 Praktik 22 8 Studiemiljø 26 9 Afslutning Litteratur- og kildehenvisninger 30 1

4 forord ved formand mads samsing 1 Forord ved formand Mads Samsing Det er glædeligt på baggrund af denne undersøgelse, at kunne konstatere, at langt de fleste socialrådgiverstuderende alt i alt er tilfredse med deres uddannelse, og føler sig godt rustede til deres fremtidige professionsudøvelse. Det kommer nu ikke bag på mig, for socialrådgiveruddannelsen er en god, udfordrende og udviklende uddannelse. Men selv en god uddannelse som socialrådgiveruddannelsen kan have skønhedspletter og der er da også en række forhold, det er vigtigt at få gjort noget ved. Først og fremmest er der behov for en ekstern evaluering af uddannelsen i stil med den, Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte i Evalueringen førte til en række fornuftige ændringer i uddannelsesbekendtgørelsen, men det tyder desværre på, at bekendtgørelsen ikke er implementeret som den var hensigten, og at effekten ikke har været som tilsigtet. Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til en akkreditering af socialrådgiveruddannelsen før tidligst i 2012, og til den tid vil der være gået mere end 10 år siden den seneste eksterne evaluering af uddannelsen! At der siden evalueringen i 2001 er sket store ændringer i rammerne omkring socialrådgiveruddannelsen, og i rammerne om socialrådgivernes arbejde, kan ingen være i tvivl om. Derfor er det nødvendigt, at uddannelsen følger med. Ikke for at give køb på arvesølvet i en uddannelse, der på mange måder er god og tidssvarende, men for at udnytte de nye rammer, og for at sikre, at uddannelsen fortsat er attraktiv for studerende og aftagere. En ekstern evaluering eller en akkreditering med et udviklingssigte er nødvendig. Rapporten peger på en række forhold, det er nødvendigt, at være opmærksomme på og få rettet op på. Flere af de afgivne anbefalinger kræver ikke ændringer i bekendtgørelsen eller bedre økonomi men en politisk og økonomisk prioritering er påkrævet for, at vi for alvor kan højne kvaliteten i socialrådgiveruddannelsen og de øvrige velfærdsuddannelser. Det er nødvendigt for at sikre gode sociale og faglige studiemiljøer, og det er nødvendigt for at sikre, at undervisningsformerne vælges af hensyn til de studerendes faglige udbytte, og ikke af hensyn til økonomi og effektiviseringspotentialer. Rigtig god læselyst, Mads Samsing, Formand for SDS 2

5 sammenfatning og anbefalinger 2 Sammenfatning og anbefalinger De socialrådgiverstuderende er alt i alt tilfredse med socialrådgiveruddannelsen, og de fleste studerende føler, at uddannelsen ruster dem godt til deres fremtidige professionsudøvelse. Dog føler mange studerende, at de mangler praksiserfaring. Socialrådgiveruddannelsen blev senest evalueret i 2001, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte en evaluering af socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne. Evalueringen førte til en række anbefalinger til ændringer i socialrådgiveruddannelsen, hvoraf flere blev implementeret i den gældende uddannelsesbekendtgørelse fra Det indebar bl.a. en omlægning af fagområdestrukturen samt en omlægning af praktikken på uddannelsen. Formålet var at skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis, og at imødekomme den kritik, der blev udtrykt fra aftager- og dimittendside. Kritikken gik på, at de nyuddannede ikke var rustet til de mange administrative opgaver, og ikke formåede at agere i en politisk styret organisation. Aftagere og dimittender peger på noget tilsvarende i dag, hvilket dels skyldes, at kravene til socialrådgivernes forvaltningsmæssige kompetencer er skærpet, og dels, at den gældende uddannelsesbekendtgørelse fra 2002 ikke er implementeret som det var hensigten, og ikke har haft den tilsigtede effekt. F.eks. oplever de studerende ikke, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad koordinerer deres undervisning, og flere end 1/3 mener ikke, at underviserne er gode til at relatere den teoretiske undervisning til praksis. De studerendes faglige udbytte af praksisstudiet er meget afhængigt af, hvor de er i praksisstudie, og en væsentlig andel af de studerende har ikke et tilfredsstillende fagligt udbytte af forløbet, der er et direkte resultat af evalueringen fra Endeligt kunne det faglige udbytte af de tværprofessionelle forløb være bedre. De tværprofessionelle forløb gennemføres typisk med studerende fra pædagoguddannelsen, og kun i mindre omfang med studerende fra andre uddannelsesretninger, hvilket gør forløbene for fagligt snævre i forhold til socialrådgivernes praksisfelt. De studerende efterspørger bedre muligheder for fordybelse, hvilket dels er et udtryk for, at de ønsker bedre muligheder for at tilegne sig mere specialiserede kompetencer indenfor deres interesseområder, dels et udtryk for, at uddannelsen på visse tidspunkter i studieforløbet er meget presset, og desuden afspejler et ønske fra de studerendes side om bedre indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Der er indlagt i alt 4 måneders uddannelsespraktik på socialrådgiveruddannelsen i dag, og flere studerende, dimittender og aftagere finder, at det er for lidt. Dette afspejler sig også i, at mange studerende føler, de mangler praksiserfaring. Uddannelsespraktikken har dels til formål at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og dels at øge den studerendes umiddelbare arbejdsmarkedsparathed. At uddannelsespraktikken er arbejdsmarkedsforberedende synes ofte at være begrundelsen for efterspørgslen på mere praktik, og flere henviser til, at der er mere praktik i f.eks. lærer- og pædagoguddannelserne. 3

6 sammenfatning og anbefalinger Dog giver både lærer- og pædagogstuderende ofte udtryk for en tilsvarende kritik, og vi advarer imod at reducere spørgsmålet om bedre sammenhæng mellem teori, praksis og praktik til et strukturelt spørgsmål om mængden af uddannelsespraktik. Det er i højere grad en pædagogisk udfordring for såvel undervisere som praktikvejledere. De studerendes vurdering af det sociale studiemiljø lader meget tilbage at ønske. Kun halvdelen af de studerende mener, at der er et godt socialt fællesskab på deres uddannelsessted. De studerendes oplevelse af det sociale studiemiljø er meget afhængigt af, hvordan deres stamhold fungerer socialt, hvilket gør det skrøbeligt. De studerendes vurdering af det faglige studiemiljø er bedre, dog uden at være tilfredsstillende. De studerendes vurdering af studiemiljøet har betydning for deres eventuelle overvejelser om afbrud. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 36% af de socialrådgiverstuderende på et tidspunkt i løbet af deres studie, har overvejet at afbryde deres uddannelsesforløb, hvilket er et vigtigt opmærksomhedspunkt. På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at der tages inititativer til at øge sammenhængen mellem teori og praksis, styrke praksisstudiet, sikre bedre og bredere tværprofessionelle forløb, give de studerende mere indflydelse og bedre fordybelsesmuligheder, styrke de faglige og sociale studiemiljøer. Anbefalingerne er uddybet på de følgende sider. Endeligt anbefales det, at der gennemføres en ekstern evaluering af socialrådgiveruddannelsen i stil med evalueringen fra Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til, at uddannelsen skal akkrediteres før tidligst i 2012, og der vil til den tid være gået mere end 10 år, siden den seneste eksterne evaluering. Der er tilmed lagt op til, at uddannelsesbekendtgørelsen skal revideres inden for en overskuelig fremtid, og det vil være hensigtsmæssigt at lade evalueringsresultatet indgå i dette arbejde. 4

7 sammenfatning og anbefalinger Pædagogiske tiltag skal øge sammenhængen mellem teori og praksis I det sidste års tid er der fremsat en række forslag om mere praktik, andre former for praktik og kombination af job og uddannelse med henblik på at øge sammenhængen mellem teori og praksis. SDS advarer mod at reducere dette til et strukturelt spørgsmål, og anbefaler, at sammenhængen øges med pædagogiske tiltag. Der bør desuden undervises i studieteknik med henblik på at øge de studerendes forståelse for, hvordan de tilegner sig praktiske færdigheder ift. f.eks. journalskrivning, opslag i lovkompleks etc., gennem såvel undervisning som forberedelse til undervisning. Desuden henvises til anbefalingerne i praktikundersøgelsen Pulsen på praktikken fra Et bedre praksisstudie De studerendes faglige udbytte af praksisstudiet er meget afhængigt af, hvor de er i praksisstudie. Der er således behov for at uddannelsesinstitutioner såvel som kommunerne prioriterer praksisstudiet højt med henblik på at øge de studerendes forståelse for den kommunale forvaltning som politisk, økonomisk og juridisk ramme om socialt arbejde. Bedre og bredere tværprofessionelle forløb Etableringen af professionshøjskolerne rummer mulighed for, at der kan tilrettelægges bedre og ikke mindst bredere tværprofessionelle forløb med andre uddannelsesretninger. Oftest tilrettelægges disse forløb alene med pædagoguddannelsen, hvilket er for snævert i forhold til socialrådgivernes praksisfelt. Større indflydelse og bedre fordybelsesmuligheder De studerende skal have mere indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt bedre mulighed for fordybelse, for derigennem at tilegne sig mere specialiserede kompetencer indenfor deres interesseområder. Bedre fordybelsesmuligheder kan med fordel kombineres med valgfri tværprofessionelle forløb samt feltstudier. Stærkere sociale og faglige studiemiljøer Ledelserne skal prioritere de sociale og faglige studiemiljøer på uddannelsesstederne. Det er vigtigt at understøtte initiativer fra studerende og undervisere, men et godt socialt og fagligt studiemiljø skal ikke være afhængigt af ildsjæle. Hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige varierer fra uddannelsessted til uddannelsessted, men må nødvendigvis afspejle sig i målrettede prioriteringer, herunder økonomiske prioriteringer, samt i undervisernes arbejdstidsaftaler. 5

8 3 Om undersøgelsen Undersøgelsens baggrund og formål Det blev på Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderendes (SDS) årsmøde i november 2008 besluttet, at SDS i 2009 skal have fokus på kvalitet og udvikling i socialrådgiveruddannelsen. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at elev- og studenterorganisationerne var gået sammen om at komme med et fælles bud på en uddannelsesfinanslov, der skulle udarbejdes på baggrund af de studerendes vurdering af kvalitet i uddannelserne, og at FTF, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Professionshøjskolens Rektorforening var gået sammen om, at udarbejde en national strategi for velfærdsuddannelserne, der blev præsenteret på en konference den 30. april SDS' landsbestyrelse besluttede på sit møde i december 2008 at tilrettelægge arbejdet med indsatsområdet som ét projekt med to faser: 1. fase forløber i perioden fra januar-juli 2009, hvor der er fokus på kvaliteten i uddannelsen, mens 2. fase forløber i perioden fra maj-november 2009 med fokus på de centrale udfordringer for socialrådgiveruddannelsen frem mod 2012 set i relation til de strategiske mål i socialrådgivernes professionsstrategi. Projektet afsluttes i forbindelse med SDS' årsmøde den 6-8. november Landsbestyrelsen besluttede på sit møde i december desuden, at der som led i fase 1 skulle gennemføres en undersøgelse af de studerendes vurdering af uddannelsens kvalitet. Formålet med undersøgelsen har således været, at 1. belyse de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt studiemiljøet på uddannelsesstederne, med henblik på at komme med anbefalinger til uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, samt 2. kvalificere arbejdet med at identificere de centrale udfordringer og udviklingsperspektiver for socialrådgiveruddannelsen frem mod Undersøgelsens tilrettelæggelse Projektet om kvalitet og udvikling i socialrådgiveruddannelsen er tilrettelagt som ét projekt med SDS' formand Mads Samsing som projektleder gennem hele projektet. Derudover er de to faser i projektet tilrettelagt forskelligt. I forbindelse med undersøgelsen har SDS' uddannelsespolitiske udvalg fungeret som følgegruppe, og har løbende haft mulighed for at kommentere på undersøgelsens resultater, og har desuden haft rapportudkast til gennemsyn og kommentering. Desuden er SDS' landsbestyrelse blevet præsenteret for de foreløbige konklusioner af undersøgelsen på mødet den maj 2009, og fik dermed lejlighed til at kommentere på resultaterne inden arbejdet med rapportskrivningen blev påbegyndt. Rapporten er endeligt godkendt af SDS' forretningsudvalg på mødet den 28. juni

9 om undersøgelsen Undersøgelsen er tilrettelagt ved, at Landsbestyrelsen på sit møde i december 2008 drøftede relevante undersøgelsesemner. Der blev i januar 2009 nedsat to kvalitetspaneler på hver 4 studerende. De studerende blev anmodet om at melde sig til kvalitetspanelerne via SDS' gruppe på det sociale netværk Facebook. Dette gav dog desværre ikke nogen resultater, hvorfor forretningsudvalget nedsatte de to paneler ved at tage kontakt til studerende, vi på forhånd havde et overfladisk kendskab til, men som ikke på daværende tidspunkt varetog tillidsposter i SDS' landsbestyrelse eller uddannelsespolitiske udvalg. Der blev desuden taget hensyn til de studerendes uddannelsessted og alder. Desværre har kun i alt 5 af de 8 studerende i kvalitetspanelerne haft mulighed for at deltage i de i alt tre interviews, der er gennemført. Det f'ørste interview blev gennemført den 11. februar 2009, hvor begge kvalitetspaneler deltog med henblik på udarbejdelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaet er således udarbejdet på baggrund af Landsbestyrelsens drøftelse på mødet i december 2008 samt interviewet med de to kvalitetspaneler i februar. Spørgeskemaet indeholdt i alt 147 spørgsmål, og respondenterne har desuden haft mulighed for at komme med yderligere kommentarer til sidst. Den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse er gennemført i perioden fra den 20. marts 2009 til den 10. april 2009 ved at de studerende har modtaget en mail med et link til undersøgelsen, og der har desuden været opslag på enkelte af uddannelsesstedernes intranet/studienet. 646 studerende har påbegyndt besvarelsen af spørgeskemaet, mens 454 respondenter har gennemført besvarelsen. Det svarer til godt 13% af de socialrådgiverstuderende. Respondentfordelingen er i god overensstemmelse med uddannelsesstatistikker, og resultaterne i god overensstemmelse med en række andre undersøgelser, herunder AKF's undersøgelse om de studerendes vurdering og gennemførsel af professionsbacheloruddannelserne fra november 2008, og må på den baggrund vurderes at være repræsentativ. Efterfølgende er der igen gennemført interviews med de to kvalitetspaneler, henholdsvis den 13. april og den 15. april, med henblik på at få kommenteret og uddybet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. De to interviews er gennemført af Mads Samsing og optaget elektronisk. De to kvalitetspaneler har desuden haft rapportudkast til gennemsyn. 7

10 om undersøgelsen Rapportens opbygning I rapportens afsnit 4 beskrives socialrådgiveruddannelsen i hovedtræk, og der redegøres for udviklingen i søgning til og optag på uddannelsen i de senere år, og herunder hvad der får de studerende til at vælge socialrådgiveruddannelsen. Dertil kommer en redegørelse for de studerendes overvejelser om afbrud af uddannelsen. Afsnit 5 indeholder en sammenligning af dimittendundersøgelser og aftagerundersøgelser fra 2001 og I afsnit 6 redegøres for de studerendes vurdering af undervisningens indhold og tilrettelæggelse, herunder også de tværprofessionelle elementer. I afsnit 7 redegøres for de studerendes vurdering af praksisstudie og uddannelsespraktik. Afsnittet afsluttes med en diskussion af spørgsmålet om mere praktik i uddannelsen, som flere studerende o.a. efterspørger. I afsnit 8 redegøres for de studerendes vurdering af det sociale og faglige studiemiljø samt uddannelsesstedernes faciliteter, og endeligt afsluttes rapporten i afsnit 9 med en kort gennemgang af en række af de studeredens udsagn om uddannelsen. Hovedkonklusioner og anbefalinger findes i afsnit 2. 8

11 uddannelsen og de studerende 4 Uddannelsen og de studerende Uddannelsen og udbud Socialrådgiveruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Den studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i målgruppernes og miljøernes situation, og derved opnå forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning i både offentligt og privat regi. Socialrådgiveruddannelsen er en vekseluddannelse med både teori og praktik. Praktikken har et omfang af i alt 6 måneder svarende til 36 ECTS point, heraf er de to måneder tilrettelagt som et feltstudie i en kommunal forvaltning (praksisstudiet) og de fire måneder som en egentlig uddannelsespraktik. Undervisningen er fordelt på fire fagområder: Fagområdet Socialt arbejde (FO1), det psykologiske og psykiatriske fagområde (FO2), det juridiske fagområde (FO3) samt det samfundsvidenskabelig fagområde (FO4). Der er i alt 14 snart 15 udbud af socialrådgiveruddannelsen. Bag de 14 eksisterende udbud står 5 professionshøjskoler samt Aalborg Universitet. Udbuddene er som følger: Professionshøjskolen Metropol udbyder den klassiske linie samt en international/interkulturel linie i København. Dertil kommer et udbud af socialrådgiveruddannelsen med fokus på arbejdsmarkedsforhold, der udbydes i Rønne. University College Sjælland udbyder den klassiske linie i Nykøbing Falster. Per 1. september 2009 udbydes uddannelsen desuden i Roskilde. University College Lillebælt udbyder den klassiske linie i Odense. Desuden udbydes uddannelsen som fjernundervisningen med fokus på arbejdsmarkedsforhold. University College Vest udbyder den klassiske linie i Esbjerg og Aabenraa, et udbud tilrettelagt som fjernstudie samt et udbud som åben uddannelse. VIA University College udbyder den klassiske linie i Århus og Holstebro. Desuden udbydes en international linie i Århus. Aalborg Universitet udbyder den klassiske linie. Uddannelsesbekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen er forholdsvis udetaljeret. Det betyder, at de enkelte uddannelsessteder har gode muligheder for at tilrettelægge uddannelsen, som de ønsker det, hvilket kommer til udtryk i meget forskellige studieordninger. 9

12 uddannelsen og de studerende Søgning og optag Som en række af de øvrige professionsbacheloruddannelser, herunder lærer- og pædagoguddannelserne, har der været et fald i søgningen til socialrådgiveruddannelsen gennem de senere år. Udviklingen fremgår af tabel 1: Ansøgninger i alt 1. prioritet Optagne inkl. standby Tabel 1. Tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Som det fremgår af tabellen er søgningen til uddannelsen fra faldet med ca. 20%. Antallet af 1. prioritetsansøgninger er faldet med 14%. Optaget er dog øget med 13%, hvilket skyldes, at antallet af studiepladser og udbudssteder er øget betragteligt i perioden. Kvote 2-ansøgningerne faldt i 2007 og 2008, så der i 2008 var 643 kvote 2-ansøgninger. Den seneste opgørelse af kvote 2-ansøgningerne fra 2009 viste en fremgang på 8% fra 2008 til 2009 til i alt 695 kvote 2-ansøgninger. Langt de fleste socialrådgiverstuderende er kvinder. I 2007 var andelen af mænd 11,5%, hvilket var samme andel som i Andelen af studerende af udenlandsk herkomst er steget fra 7,4% i 2002 til 11% i Endeligt er de studerendes gennemsnitsalder i perioden fra faldet en smule. Som det fremgår af tabel 2 er der kommet flere studerende i alderen år og år, mens andelen af studerende i øvrige aldersgrupper er faldet. Det største fald har været i gruppen af studerende over 40 år: år år år år ,8 % 28 % 11,7 % 9,9 % 14,1 % ,4 % 26,6 % 13,5 % 8,6 % 12,3 % Tabel 2. Tal fra Undervisningsministeriets statistikbank De studerendes uddannelsesvalg En stor del af de studerende har gennemført eller afbrudt en anden uddannelse, inden de er startet på socialrådgiveruddannelsen. 25% af de studerende har studeret på en lang videregående uddannelse og 26% på en mellemlang videregående uddannelse. 40% af de studerende har et forløb på en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. Hele 64% af de studerende overvejede at påbegynde en lang videregående uddannelse i stedet for socialrådgiveruddannelsen. 25% overvejede pædagoguddannelsen, der er den professionsbacheloruddannelse, som de fleste socialrådgiverstuderende overvejede som alternativ. 10

13 uddannelsen og de studerende De studerende tillægger primært de fremtidige beskæftigelsesmuligheder stor betydning for deres valg af socialrådgiveruddannelsen. Således tillægger hele 92% det stor betydning, at uddannelsen fører til et fremtidigt spændende arbejdsliv, og 81% af de studerende tillægger det stor betydning, at der er mange forskellige beskæftigelsesmuligheder. Desuden tillægger en stor del af de studerende det stor betydning, at uddannelsen giver gode muligheder for videreuddannelse (73%), og at uddannelsen indeholder både teori og praktik (69%). 22% af de studerende tillægger egne positive erfaringer med socialrådgiverprofessionen stor betydning for deres uddannelsesvalg, mens 16% tillægger deres egne negative erfaringer med professionen stor betydning for valget. Næsten 8 ud af 10 giver udtryk for, at socialrådgiveruddannelsen var den uddannelse, de helst ville have. 14% ville ikke helst studere til socialrådgiver og 9% ved det ikke. Ingen af de 5 interviewpersoner i kvalitetspanelerne havde noget større kendskab til socialrådgiveruddannelsen, da de søgte ind. Det afspejler sig også i, at socialrådgiveruddannelsens omdømme samt venner og bekendtes omtale af uddannelsen ikke tillægges nogen større betydning for de studerendes valg af socialrådgiveruddannelsen. De 3 af interviewpersonerne har alle oplevet, at betegnelsen Den sociale Højskole forbindes med socialog sundhedsuddannelserne, og er glade for, at der er kommet mere fokus på uddannelsen frem for institutionen i brandingen af studiet: Rigtig fedt, at der nu siges socialrådgiveruddannelsen. Der er meget mere pondus i det. ( ) Der er mere karakter over det 4. semesterstuderende fra Århus Det der navn 'Den Sociale Højskole', det er godt nok Eccosko og rygsæk 2. semesterstuderende fra København Flere af informanterne har været til åbent hus-arrangementer, og er dér blevet overbevist om, at de skulle vælge at søge ind på socialrådgiveruddannelsen. Gennemførsel og overvejelser om afbrud Tal fra Undervisningsministeriets statistikbank viser, at gennemførslen i 2002 var på 78% og i %. I den mellemliggende periode har gennemførselsprocenten ikke været højere end 80%. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hele 36% af de socialrådgiverstuderende på et tidspunkt har overvejet at afbryde uddannelsen. Det svarer til tallet fra AKF's undersøgelse om de studerendes motivation for at gennemføre en professionsbacheloruddannelse, der viste, at 35% af de socialrådgiverstuderende havde overvejet afbrud (Jensen m.fl. 2008). 11

14 uddannelsen og de studerende Andelen af socialrådgiverstuderende, der har overvejet at afbryde uddannelsen er lidt mindre end andelen af lærerstuderende (38%), men højere end de studerende ved professionsbacheloruddannelserne generelt (Jensen m.fl. 2008:73). Det er primært de yngre studerende, der har overvejet afbrud. 50% af dem er i aldersgruppen år. Desuden har hovedparten af de, der har overvejet afbrud en studentereksamen (stx) som adgangsgrundlag. Det er altså først og fremmest de unge med fuld adgangsgivende eksamen, der går med overvejelser om afbrud. Ikke overraskende er der væsentligt færre af de, der har overvejet at afbryde uddannelsen, for hvem det gælder, at socialrådgiveruddannelsen var den uddannelse, de helst ville have (64%), end de, der ikke har overvejet at afbryde uddannelsen (85%). De væsentligste forskelle i de studerendes vurderinger af uddannelsens enkeltelementer og studiemiljøet på uddannelsesstedet i forhold til de, der har overvejet afbrud af uddannelsen, og de, der ikke har overvejet afbrud, fremgår af tabel 3: Andel af studerende, der Overvejet afbrud Ikke overvejet afbrud Forskel er utilfredse med undervisernes evne til at gøre stoffet vedkommende og interessant mener der er et godt fagligt fællesskab på uddannelsesstedet mange gange eller flere gange har oplevet, at undervisning er aflyst uden erstatningsundervisning Tabel 3. Tallene er angivet i procent. Af øvrige væsentlige forskelle kan nævnes, at de studerende, der overvejer at afbryde uddannelsen er markant mere utilfredse med deres indflydelse på undervisningens indhold, klarer sig fagligt, personligt og socialt dårligere og en væsentligt større andel efterspørger, at underviserne og de studerende bliver bedre til at afstemme forventninger til hinanden. Årsagerne til frafald på socialrådgiveruddannelsen er mere indgående behandlet i AKF undersøgelsen om de studerendes motivation for at gennemføre en professionsbacheloruddannelse fra Af den fremgår det bl.a. at manglende personlige tilbagemeldinger fra underviserne, og at det faglige indhold ikke svarer til det forventede er signifikante årsager til, at socialrådgiverstuderende afbryder uddannelsen. 12

15 uddannelsen og de studerende De studerendes levevilkår 76% af de socialrådgiverstuderende modtager SU og 32% modtager studielån. Andelen af studerende der modtager SU lån svarer til det generelle billede af, hvor mange studerende ved de videregående uddannelser, der har studielån (Erichsen 2008). 37% angiver lønindkomst som deres forsørgelsesgrundlag, 16% angiver partners indkomst som forsørgelsesgrundlag og 18% er på revalideringsydelse. 32% af de studerende har hjemmeboende børn. 10% af de studerende er enlige forsørgere. Fritidsarbejde og frivilligt socialt arbejde 57% af de socialrådgiverstuderende har et lønnet fritidsarbejde ved siden af studierne. Det tal er knap 17 procentpoint lavere end resultatet af den undersøgelse af de socialrådgiverstuderendes lønnede fritidsarbejde, som SDS gennemførte i efteråret En del af forklaringen på denne forskel kan være statistiske usikkerheder i begge undersøgelser. Dertil kommer, at den økonomiske krise kan have gjort det vanskeligt at finde studiejobs, og indenfor nogle brancher, eks. hotel- og restaurationsbranchen, er det ofte studerende, der mister deres job. 71% af de, der har et lønnet fritidsarbejde, arbejder mellem 5 og 15 timer om ugen. 68% finder, at deres lønnede fritidsarbejde i høj grad er økonomisk nødvendigt, og 52% finder, at deres lønnede fritidsarbejde i høj grad eller i nogen grad er studierelevant. Det er godt og vel det samme som i undersøgelsen fra efteråret % af de studerende laver frivilligt socialt arbejde ved siden af studierne. For de flestes vedkommende (86%) i færre end 5 timer ugentligt og for 11% mellem 5 og 9 timer ugentligt, hvilket er meget typisk for tidsforbruget på frivilligt socialt arbejde. 13

16 dimittend- og aftagerundersøgelser 5 Dimittend- og aftagerundersøgelser Socialrådgiveruddannelsen blev senest evalueret af en ekstern aktør, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerede socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne i I den forbindelse blev der gennemført en aftager- og en dimittendundersøgelse. Siden er der kun gennemført et begrænset antal dimittend- og aftagerundersøgelser, der siger noget om aftagernes og dimittendernes vurdering af uddannelsen og de nyuddannedes kompetencer i forhold til at udføre socialrådgiverarbejdet. Evalueringen fra 2001 ledte til en række ændringer i bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen fra 2002 (den gældende bekendgørelse). Flere af ændringerne skulle imødekomme den kritik, der blev udtrykt i evalueringen fra aftager- og dimittendside. Det førte bl.a. til en omlægning af fagområdestrukturen, en omlægning af praktikken, hvormed der blev indført et feltstudie i en kommunal forvaltning (praksisstudiet) m.m. Dimittendundersøgelser I 2001 pegede dimittenderne på faglig utilstrækkelighed i forhold til at udføre det administrative arbejde, og de oplevede manglen på administrative kompetencer, herunder it kompetencer, journalskrivning og systematik i sagsbehandlingen som en barriere i forhold til at leve op til de krav, der stilles i arbejdslivet (EVA 2001b). Dimittenderne pegede på det samme i Af dimittendundersøgelsen fra UCL fremgår det at 62% af dimittenderne føler sig godt rustet til socialrådgiverarbejde, men 77% af dem finder den forvaltningsmæssige/administrative overgang fra uddannelse til job meget svær eller svær. De største forskelle i forhold til, hvilke kompetencer, de oplever at have med fra uddannelsen, og hvad der efterspørges i arbejdslivet er i nævnte rækkefølge at anvende it, at strukturere arbejdet, planlægning af tid samt videreformidling af informationer og afgørelser til borgerne (Klitmøller og Kristensen 2008). Af pilotundersøgelsen om socialrådgivernes fremtidige kvalifikations- og kompetencebehov fra Aalborg Universitet fremgår det, at dimittenderne beskriver uddannelsen som værende idealistisk i forhold til den kommunale virkelighed, og at de ønsker, at der i uddannelsen blev lagt mere vægt på specifikke færdigheder samt kumulative og assimilative læreprocesser (Nissen m.fl. 2008). 14

17 dimittend- og aftagerundersøgelser Aftagerundersøgelser I 2001 erklærede 66% af aftagerne sig alt i alt tilfredse med de nyuddannede socialrådgiveres faglige og personlige kompetencer, mens 24% hverken var tilfredse eller utilfredse. Af den aftagerundersøgelse, som SDS gennemførte i forbindelse med praktikundersøgelsen (Pulsen på praktikken) fra 2008 fremgik det, at henholdsvis 27% og 21% mente, at de nyuddannede kun i ringe grad eller slet ikke var personligt og fagligt rustede til at varetage jobbet som socialrådgiver. De to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, men gruppen af utilfredse blandt aftagerne er blevet større. I 2001 vurderede 57% af aftagerne, at der var centrale arbejdsopgaver, som de nyuddannede ikke i tilstrækkelig grad var rustet til at varetage. Vurderingen fra aftagernes side var, at dimittenderne kun i ringe grad eller slet ikke var i stand til at udføre de administrative opgaver (44%), besad faglig indsigt, hvad angår de politiske og organisatoriske rammer for socialt arbejde (39%), var i stand til at fungere i en politisk styret organisation (29%), besad evnen til at planlægge deres tid (29%) (EVA 2001a). Billedet var i vid udstrækning det samme i 2008-undersøgelsen fra SDS, hvor 30% af aftagerne erklærede sig uenige i, at de nyuddannede socialrådgivere har en god organisationsforståelse, og 24% erklærede sig uenige i, at de nyuddannede socialrådgivere kan dokumentere og evaluere deres arbejde. I de åbne kommentarer pegede flere desuden på, at de nyuddannede ikke var rustet til at varetage de mange administrative opgaver. Kommentar Udviklingen i rammerne om socialrådgivernes arbejde i den kommunale forvaltning i perioden fra har været præget af en fortsat rationalisering af den offentlige sektor, og en fortsat implementering af mål- og rammestyring, der har medført stigende krav til dokumentation og øget brug af evalueringer etc. Dertil kommer, at der stilles stadig større krav til de økonomiske hensyn i sagsbehandlingen. Udviklingen har ikke medført ændrede krav til socialrådgivernes forvaltningsmæssige kvalifikationer og kompetencer, men kravene er skærpet. Det kan være en forklaring på, at gruppen af aftagere, der erklærer sig utilfredse med de nyuddannedes personlige og faglige kompetencer er større i 2008, end det var tilfældet i

18 undervisningens indhold og tilrettelæggelse 6 Undervisningens indhold og tilrettelæggelse Fagområdestrukturen Som følge af evalueringen af socialrådgiveruddannelsen i 2001 blev fagområdestrukturen i uddannelsen omlagt med 2002-bekendtgørelsen. Omlægningen betyder, at uddannelsen i henhold til bekendtgørelsens 8 stk. 3 skal tilrettelægges således, at alle fagområder relaterer den specifikke viden og de specifikke færdigheder til socialt arbejde, samt at fagområdet Socialt arbejde integrerer viden og færdigheder fra de tre øvrige fagområder. Formålet med omlægningen af fagområdestrukturen var blandt andet at skabe en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. FO1 FO2 FO3 FO bekendtgørelsen bekendtgørelsen Tabel 4. Procentvis fordeling ift. den normerede undervisning. Tabel 4 viser fagområdefordelingen i henhold til henholdsvis 1996-bekendtgørelsen og den nuværende bekendtgørelse fra I 1996-bekendtgørelsen blev der arbejdet med intervaller, hvilket ikke er tilfældet i den gældende bekendtgørelse. Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne har vide rammer for tilrettelæggelsen af uddannelsen grundet bekendgørelsens relativt lave detaljeringsgrad. Derfor er den følgende gennemgang af fagområdefordelingen vejledende. Fagområdet Socialt arbejde (FO1) har fået mere formel fylde i uddannelsen, hvilket også var sigtet med omlægningen af fagområdestrukturen. Med omlægningen er FO1 tilført en fællesmængde fra de øvrige tre fagområder, der isoleret set udgør en mindre del af den normerede undervisning i dag end med 1996-bekendtgørelsen. Eksempelvis udgør det samfundsvidenskabelige fagområde (FO4) i dag det samme som minimumskravet i henhold til 1996-bekendtgørelsen. Konstruktionen betegnes dog af flere undervisere som kunstig, og hele 75% af de studerende efterspørger en bedre koordinering mellem fagene. Koordinering mellem underviserne. Det er et kæmpe problem. Det er så stort et problem, så underviserne faktisk selv nogle gange står og siger 'Vi snakker ikke sammen. Vi har hvert vores område, og det er synd for jer 2. semesterstuderende fra København Hele 47% af respondenterne mener, at det juridiske fagområde fylder for lidt i uddannelsen. 42% mener, at det psykologiske og psykiatriske fagområde fylder for lidt. 1 I 1996-bekendtgørelsen opereres med procentvis fordeling af den normerede undervisning ekskl. praktikforløb, mens fordelingen i 2002-bekendtgørelsen er opgjort på ECTS point inkl. praktik. I tabellen er tallene fra 2002-bekendtgørelsen renset for de 36 ECTS point, der er tildelt de to praktikforløb, og ECTS fordelingen er omregnet til procentvis fordeling i forhold til den normerede undervisning. 16

19 undervisningens indhold og tilrettelæggelse Undervisningsformer Uddannelsen skal tilrettelægges med anvendelse af varierede undervisningsformer og kombination mellem teori og praktik. Tabel 5 viser en oversigt over de studerendes vurdering af udbytte af de enkelte undervisningsformer, samt deres vurdering af, hvorvidt den enkelte undervisnings-/læringsform anvendes for meget eller for lidt. I begge søjler (Udbyttegrad og Mængde) er gennemsnittet 3. Jo højere værdi i udbyttesøjlen, desto bedre vurderer de studerende, at deres udbytte er, mens en værdi under 3 i mængdesøjlen betyder, at de studerende ønsker at formen anvendes mere. Ligger værdien over 3 vurderer de studerende, at undervisningsformen anvendes for meget. Undervisningsform Udbyttegrad Mængde Forelæsninger/storholdsundervisning 3,00 3,24 Holdundervisning 3,97 2,51 Gruppearbejde 3,44 3,30 Projektarbejde 3,78 2,86 Arbejde i læsegrupper/studiegrupper 3,41 2,99 Selvstændig opgaveskrivning 3,81 2,36 Praktik 4,44 1,96 Andre læringssituationer 3,25 2,71 Tabel 5. De studerende har generelt et godt udbytte af alle undervisningsformer, hvilket også afspejler, at alle undervisningsformer har deres berettigelse, hvis form og indhold passer sammen. De studerende vurderer, at de særligt har stort udbytte af praktik, holdundervisning og selvstændig opgaveskrivning. Mindst udbytte har de af forelæsninger. De studerende efterspørger således også mere praktik, mere holdundervisning, mere selvstændig opgaveskrivning samt færre forelæsninger. Desuden efterspørges flere andre undervisningsformer, der ikke er nærmere udspecificeret. Det kan tænkes, at respondenterne her tænker på forskellige former for praktiske opgaver og lignende. De studerende har generelt et pænt udbytte af gruppearbejde, men efterspørger mindre gruppearbejde. Flere af informanterne i de to kvalitetspaneler deler det synspunkt. Vi har alt for mange undervisningstimer, hvor underviseren bare sætter os til at lave gruppearbejde 3. semesterstuderende fra Århus 17

20 undervisningens indhold og tilrettelæggelse Mængden af undervisning og litteratur De socialrådgiverstuderende er generelt tilfredse med mængden af skemalagt undervisning. Der er dog en gruppe på godt 1/3 af de studerende, der ikke er tilfredse med mængden af skemalagt undervisning; enten fordi de mener, at der er for meget skemalagt undervisning, eller fordi de mener, der er for lidt. Dertil kommer, at 56% af de studerende ikke er tilfredse med mængden af litteratur i forhold til mængden af undervisning. For mig handler det ikke om mængden af undervisning, eller mængden af læsestof. Det handler om, om det er interessant, om det fanger mig 4. semesterstuderende fra Århus 53% af respondenterne har mange gange eller flere gange oplevet, at skemalagt undervisning er blevet aflyst, uden at der er blevet indlagt erstatningsundervisning. Særligt har det været et problem i Århus, hvor der har været mange sygemeldinger blandt underviserne. Det forekommer dog ikke kun i Århus, men også på flere af de øvrige udbudssteder. Undervisningens indhold og undervisernes kompetencer De studerende er generelt tilfredse med undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Dog er næsten 1/3 af de studerende utilfredse med undervisernes komptencer i forhold til vejledning i forbindelse med projektarbejde, og netop projektarbejde og selvstændig opgaveskrivning er undervisningsformer de studerende ønsker mere anvendt. Jeg synes det er lidt træls. Det virker som om, vi bare skal bæres gennem det her studie ( ) De bliver helt overraskede, hvis vi er forberedte. 3. semesterstuderende fra Århus Særligt er de studerende tilfredse med undervisernes pædagogiske og faglige kompetencer i forhold til holdundervisning. Dog påpeger flere, som den 3. semesterstuderende fra Århus, der er citeret ovenfor, at der ofte undervises efter laveste fællesnævner. Meget af det vi læser nogle gange så står de jo bare, og egentlig repeterer det, vi har læst. Der kan jeg godt mærke nogle gange, at jeg tænker 'det bliver en lang dag, det her, hvis ikke de kommer med noget nyt 4. semesterstuderende fra Odense 63% af respondenterne mener, der er behov for, at underviserne og de studerende bliver bedre til at afstemme deres forventninger til hinanden. 27% af respondenterne er ikke tilfredse med undervisernes evne til at gøre stoffet interessant og vedkommende, og 31% er ikke tilfredse med undervisernes evne til at foklare svære ting. 18

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

SDS eksamensundersøgelse

SDS eksamensundersøgelse 2016 SDS eksamensundersøgelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Toldbodgade 19B 1253 København k sds@sdsnet.dk www.sdsnet.dk SDS Eksamensundersøgelse Indhold Forord og introduktion...

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse August 2014 Indholdsfortegnelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse...

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

SDS eksamensundersøgelse

SDS eksamensundersøgelse 2016 SDS eksamensundersøgelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Toldbodgade 19B 1253 København k sds@sdsnet.dk www.sdsnet.dk SDS Eksamensundersøgelse Indhold Forord og introduktion...

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

SOCIALRÅDGIVER. Almen Linje. Den 3½-årige socialrådgiveruddannelse for dig, der har lyst til at arbejde med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng

SOCIALRÅDGIVER. Almen Linje. Den 3½-årige socialrådgiveruddannelse for dig, der har lyst til at arbejde med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng SOCIALRÅDGIVER Almen Linje www.viauc.dk Den 3½-årige socialrådgiveruddannelse for dig, der har lyst til at arbejde med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng Socialrådgiveruddannelsen i Århus Jens Chr.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Evalueringen er udsendt med Survey Xact i juni 12. Der er sendt ud til 134 dimittender og modtaget 23 fulde

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud 5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud De studerende besvarer i det følgende spørgsmål vedrørende deres deltagelse under åben uddannelse i foråret 2001. Desuden giver de deres bud på, hvilke fremtidige

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - December 12 Svarprocent: 44% (27/62) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhold 1 Indledning... 3 Formål og fokus... 3 Design og indhold... 3 Distribution af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens population

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Psykologi

Evaluering af undervisningen i Psykologi Evaluering af undervisningen i Psykologi Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 1 0,5% I nogen grad 24 12,4% I mindre grad 92 47,7% Slet ikke 73 37,8% Ved

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Mission, Vision og uddannelsesfaglig strategi for Administrationsbacheloruddannelsen University College Lillebælt - Den sociale Højskole Mission At uddanne kommende administrationsbachelorer til at udføre

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 321 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål AK: Hvilke initiativer vil ministrene

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-92/MSN

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet

Læs mere

S o c i a l r å d g i v e r

S o c i a l r å d g i v e r Socialrådgiver Kan du have mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket? Interesserer du dig for mennesker og deres sociale eksistens og vilkår? Interesserer du dig for samfundsforhold? Har

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere