socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer"

Transkript

1 socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer

2 Socialrådgiveruddannelsen de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt de faglige og sociale miljøer Juli 2009 Udgivet af: Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Toldbodgade 19B, Postboks 69, 1003 København K Eftertryk med kildeangivelse tilladt. Rapporten kan hentes gratis på

3 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Forord ved formand Mads Samsing 2 2 Sammenfatning og anbefalinger 3 3 Om undersøgelsen 6 4 Uddannelsen og de studerende 9 5 Dimittend- og aftagerundersøgelser 14 6 Undervisningens indhold og tilrettelæggelse 16 7 Praktik 22 8 Studiemiljø 26 9 Afslutning Litteratur- og kildehenvisninger 30 1

4 forord ved formand mads samsing 1 Forord ved formand Mads Samsing Det er glædeligt på baggrund af denne undersøgelse, at kunne konstatere, at langt de fleste socialrådgiverstuderende alt i alt er tilfredse med deres uddannelse, og føler sig godt rustede til deres fremtidige professionsudøvelse. Det kommer nu ikke bag på mig, for socialrådgiveruddannelsen er en god, udfordrende og udviklende uddannelse. Men selv en god uddannelse som socialrådgiveruddannelsen kan have skønhedspletter og der er da også en række forhold, det er vigtigt at få gjort noget ved. Først og fremmest er der behov for en ekstern evaluering af uddannelsen i stil med den, Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte i Evalueringen førte til en række fornuftige ændringer i uddannelsesbekendtgørelsen, men det tyder desværre på, at bekendtgørelsen ikke er implementeret som den var hensigten, og at effekten ikke har været som tilsigtet. Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til en akkreditering af socialrådgiveruddannelsen før tidligst i 2012, og til den tid vil der være gået mere end 10 år siden den seneste eksterne evaluering af uddannelsen! At der siden evalueringen i 2001 er sket store ændringer i rammerne omkring socialrådgiveruddannelsen, og i rammerne om socialrådgivernes arbejde, kan ingen være i tvivl om. Derfor er det nødvendigt, at uddannelsen følger med. Ikke for at give køb på arvesølvet i en uddannelse, der på mange måder er god og tidssvarende, men for at udnytte de nye rammer, og for at sikre, at uddannelsen fortsat er attraktiv for studerende og aftagere. En ekstern evaluering eller en akkreditering med et udviklingssigte er nødvendig. Rapporten peger på en række forhold, det er nødvendigt, at være opmærksomme på og få rettet op på. Flere af de afgivne anbefalinger kræver ikke ændringer i bekendtgørelsen eller bedre økonomi men en politisk og økonomisk prioritering er påkrævet for, at vi for alvor kan højne kvaliteten i socialrådgiveruddannelsen og de øvrige velfærdsuddannelser. Det er nødvendigt for at sikre gode sociale og faglige studiemiljøer, og det er nødvendigt for at sikre, at undervisningsformerne vælges af hensyn til de studerendes faglige udbytte, og ikke af hensyn til økonomi og effektiviseringspotentialer. Rigtig god læselyst, Mads Samsing, Formand for SDS 2

5 sammenfatning og anbefalinger 2 Sammenfatning og anbefalinger De socialrådgiverstuderende er alt i alt tilfredse med socialrådgiveruddannelsen, og de fleste studerende føler, at uddannelsen ruster dem godt til deres fremtidige professionsudøvelse. Dog føler mange studerende, at de mangler praksiserfaring. Socialrådgiveruddannelsen blev senest evalueret i 2001, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte en evaluering af socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne. Evalueringen førte til en række anbefalinger til ændringer i socialrådgiveruddannelsen, hvoraf flere blev implementeret i den gældende uddannelsesbekendtgørelse fra Det indebar bl.a. en omlægning af fagområdestrukturen samt en omlægning af praktikken på uddannelsen. Formålet var at skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis, og at imødekomme den kritik, der blev udtrykt fra aftager- og dimittendside. Kritikken gik på, at de nyuddannede ikke var rustet til de mange administrative opgaver, og ikke formåede at agere i en politisk styret organisation. Aftagere og dimittender peger på noget tilsvarende i dag, hvilket dels skyldes, at kravene til socialrådgivernes forvaltningsmæssige kompetencer er skærpet, og dels, at den gældende uddannelsesbekendtgørelse fra 2002 ikke er implementeret som det var hensigten, og ikke har haft den tilsigtede effekt. F.eks. oplever de studerende ikke, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad koordinerer deres undervisning, og flere end 1/3 mener ikke, at underviserne er gode til at relatere den teoretiske undervisning til praksis. De studerendes faglige udbytte af praksisstudiet er meget afhængigt af, hvor de er i praksisstudie, og en væsentlig andel af de studerende har ikke et tilfredsstillende fagligt udbytte af forløbet, der er et direkte resultat af evalueringen fra Endeligt kunne det faglige udbytte af de tværprofessionelle forløb være bedre. De tværprofessionelle forløb gennemføres typisk med studerende fra pædagoguddannelsen, og kun i mindre omfang med studerende fra andre uddannelsesretninger, hvilket gør forløbene for fagligt snævre i forhold til socialrådgivernes praksisfelt. De studerende efterspørger bedre muligheder for fordybelse, hvilket dels er et udtryk for, at de ønsker bedre muligheder for at tilegne sig mere specialiserede kompetencer indenfor deres interesseområder, dels et udtryk for, at uddannelsen på visse tidspunkter i studieforløbet er meget presset, og desuden afspejler et ønske fra de studerendes side om bedre indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Der er indlagt i alt 4 måneders uddannelsespraktik på socialrådgiveruddannelsen i dag, og flere studerende, dimittender og aftagere finder, at det er for lidt. Dette afspejler sig også i, at mange studerende føler, de mangler praksiserfaring. Uddannelsespraktikken har dels til formål at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og dels at øge den studerendes umiddelbare arbejdsmarkedsparathed. At uddannelsespraktikken er arbejdsmarkedsforberedende synes ofte at være begrundelsen for efterspørgslen på mere praktik, og flere henviser til, at der er mere praktik i f.eks. lærer- og pædagoguddannelserne. 3

6 sammenfatning og anbefalinger Dog giver både lærer- og pædagogstuderende ofte udtryk for en tilsvarende kritik, og vi advarer imod at reducere spørgsmålet om bedre sammenhæng mellem teori, praksis og praktik til et strukturelt spørgsmål om mængden af uddannelsespraktik. Det er i højere grad en pædagogisk udfordring for såvel undervisere som praktikvejledere. De studerendes vurdering af det sociale studiemiljø lader meget tilbage at ønske. Kun halvdelen af de studerende mener, at der er et godt socialt fællesskab på deres uddannelsessted. De studerendes oplevelse af det sociale studiemiljø er meget afhængigt af, hvordan deres stamhold fungerer socialt, hvilket gør det skrøbeligt. De studerendes vurdering af det faglige studiemiljø er bedre, dog uden at være tilfredsstillende. De studerendes vurdering af studiemiljøet har betydning for deres eventuelle overvejelser om afbrud. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 36% af de socialrådgiverstuderende på et tidspunkt i løbet af deres studie, har overvejet at afbryde deres uddannelsesforløb, hvilket er et vigtigt opmærksomhedspunkt. På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at der tages inititativer til at øge sammenhængen mellem teori og praksis, styrke praksisstudiet, sikre bedre og bredere tværprofessionelle forløb, give de studerende mere indflydelse og bedre fordybelsesmuligheder, styrke de faglige og sociale studiemiljøer. Anbefalingerne er uddybet på de følgende sider. Endeligt anbefales det, at der gennemføres en ekstern evaluering af socialrådgiveruddannelsen i stil med evalueringen fra Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til, at uddannelsen skal akkrediteres før tidligst i 2012, og der vil til den tid være gået mere end 10 år, siden den seneste eksterne evaluering. Der er tilmed lagt op til, at uddannelsesbekendtgørelsen skal revideres inden for en overskuelig fremtid, og det vil være hensigtsmæssigt at lade evalueringsresultatet indgå i dette arbejde. 4

7 sammenfatning og anbefalinger Pædagogiske tiltag skal øge sammenhængen mellem teori og praksis I det sidste års tid er der fremsat en række forslag om mere praktik, andre former for praktik og kombination af job og uddannelse med henblik på at øge sammenhængen mellem teori og praksis. SDS advarer mod at reducere dette til et strukturelt spørgsmål, og anbefaler, at sammenhængen øges med pædagogiske tiltag. Der bør desuden undervises i studieteknik med henblik på at øge de studerendes forståelse for, hvordan de tilegner sig praktiske færdigheder ift. f.eks. journalskrivning, opslag i lovkompleks etc., gennem såvel undervisning som forberedelse til undervisning. Desuden henvises til anbefalingerne i praktikundersøgelsen Pulsen på praktikken fra Et bedre praksisstudie De studerendes faglige udbytte af praksisstudiet er meget afhængigt af, hvor de er i praksisstudie. Der er således behov for at uddannelsesinstitutioner såvel som kommunerne prioriterer praksisstudiet højt med henblik på at øge de studerendes forståelse for den kommunale forvaltning som politisk, økonomisk og juridisk ramme om socialt arbejde. Bedre og bredere tværprofessionelle forløb Etableringen af professionshøjskolerne rummer mulighed for, at der kan tilrettelægges bedre og ikke mindst bredere tværprofessionelle forløb med andre uddannelsesretninger. Oftest tilrettelægges disse forløb alene med pædagoguddannelsen, hvilket er for snævert i forhold til socialrådgivernes praksisfelt. Større indflydelse og bedre fordybelsesmuligheder De studerende skal have mere indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt bedre mulighed for fordybelse, for derigennem at tilegne sig mere specialiserede kompetencer indenfor deres interesseområder. Bedre fordybelsesmuligheder kan med fordel kombineres med valgfri tværprofessionelle forløb samt feltstudier. Stærkere sociale og faglige studiemiljøer Ledelserne skal prioritere de sociale og faglige studiemiljøer på uddannelsesstederne. Det er vigtigt at understøtte initiativer fra studerende og undervisere, men et godt socialt og fagligt studiemiljø skal ikke være afhængigt af ildsjæle. Hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige varierer fra uddannelsessted til uddannelsessted, men må nødvendigvis afspejle sig i målrettede prioriteringer, herunder økonomiske prioriteringer, samt i undervisernes arbejdstidsaftaler. 5

8 3 Om undersøgelsen Undersøgelsens baggrund og formål Det blev på Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderendes (SDS) årsmøde i november 2008 besluttet, at SDS i 2009 skal have fokus på kvalitet og udvikling i socialrådgiveruddannelsen. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at elev- og studenterorganisationerne var gået sammen om at komme med et fælles bud på en uddannelsesfinanslov, der skulle udarbejdes på baggrund af de studerendes vurdering af kvalitet i uddannelserne, og at FTF, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Professionshøjskolens Rektorforening var gået sammen om, at udarbejde en national strategi for velfærdsuddannelserne, der blev præsenteret på en konference den 30. april SDS' landsbestyrelse besluttede på sit møde i december 2008 at tilrettelægge arbejdet med indsatsområdet som ét projekt med to faser: 1. fase forløber i perioden fra januar-juli 2009, hvor der er fokus på kvaliteten i uddannelsen, mens 2. fase forløber i perioden fra maj-november 2009 med fokus på de centrale udfordringer for socialrådgiveruddannelsen frem mod 2012 set i relation til de strategiske mål i socialrådgivernes professionsstrategi. Projektet afsluttes i forbindelse med SDS' årsmøde den 6-8. november Landsbestyrelsen besluttede på sit møde i december desuden, at der som led i fase 1 skulle gennemføres en undersøgelse af de studerendes vurdering af uddannelsens kvalitet. Formålet med undersøgelsen har således været, at 1. belyse de studerendes vurdering af uddannelsens enkeltelementer, uddannelsen som helhed samt studiemiljøet på uddannelsesstederne, med henblik på at komme med anbefalinger til uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, samt 2. kvalificere arbejdet med at identificere de centrale udfordringer og udviklingsperspektiver for socialrådgiveruddannelsen frem mod Undersøgelsens tilrettelæggelse Projektet om kvalitet og udvikling i socialrådgiveruddannelsen er tilrettelagt som ét projekt med SDS' formand Mads Samsing som projektleder gennem hele projektet. Derudover er de to faser i projektet tilrettelagt forskelligt. I forbindelse med undersøgelsen har SDS' uddannelsespolitiske udvalg fungeret som følgegruppe, og har løbende haft mulighed for at kommentere på undersøgelsens resultater, og har desuden haft rapportudkast til gennemsyn og kommentering. Desuden er SDS' landsbestyrelse blevet præsenteret for de foreløbige konklusioner af undersøgelsen på mødet den maj 2009, og fik dermed lejlighed til at kommentere på resultaterne inden arbejdet med rapportskrivningen blev påbegyndt. Rapporten er endeligt godkendt af SDS' forretningsudvalg på mødet den 28. juni

9 om undersøgelsen Undersøgelsen er tilrettelagt ved, at Landsbestyrelsen på sit møde i december 2008 drøftede relevante undersøgelsesemner. Der blev i januar 2009 nedsat to kvalitetspaneler på hver 4 studerende. De studerende blev anmodet om at melde sig til kvalitetspanelerne via SDS' gruppe på det sociale netværk Facebook. Dette gav dog desværre ikke nogen resultater, hvorfor forretningsudvalget nedsatte de to paneler ved at tage kontakt til studerende, vi på forhånd havde et overfladisk kendskab til, men som ikke på daværende tidspunkt varetog tillidsposter i SDS' landsbestyrelse eller uddannelsespolitiske udvalg. Der blev desuden taget hensyn til de studerendes uddannelsessted og alder. Desværre har kun i alt 5 af de 8 studerende i kvalitetspanelerne haft mulighed for at deltage i de i alt tre interviews, der er gennemført. Det f'ørste interview blev gennemført den 11. februar 2009, hvor begge kvalitetspaneler deltog med henblik på udarbejdelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaet er således udarbejdet på baggrund af Landsbestyrelsens drøftelse på mødet i december 2008 samt interviewet med de to kvalitetspaneler i februar. Spørgeskemaet indeholdt i alt 147 spørgsmål, og respondenterne har desuden haft mulighed for at komme med yderligere kommentarer til sidst. Den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse er gennemført i perioden fra den 20. marts 2009 til den 10. april 2009 ved at de studerende har modtaget en mail med et link til undersøgelsen, og der har desuden været opslag på enkelte af uddannelsesstedernes intranet/studienet. 646 studerende har påbegyndt besvarelsen af spørgeskemaet, mens 454 respondenter har gennemført besvarelsen. Det svarer til godt 13% af de socialrådgiverstuderende. Respondentfordelingen er i god overensstemmelse med uddannelsesstatistikker, og resultaterne i god overensstemmelse med en række andre undersøgelser, herunder AKF's undersøgelse om de studerendes vurdering og gennemførsel af professionsbacheloruddannelserne fra november 2008, og må på den baggrund vurderes at være repræsentativ. Efterfølgende er der igen gennemført interviews med de to kvalitetspaneler, henholdsvis den 13. april og den 15. april, med henblik på at få kommenteret og uddybet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. De to interviews er gennemført af Mads Samsing og optaget elektronisk. De to kvalitetspaneler har desuden haft rapportudkast til gennemsyn. 7

10 om undersøgelsen Rapportens opbygning I rapportens afsnit 4 beskrives socialrådgiveruddannelsen i hovedtræk, og der redegøres for udviklingen i søgning til og optag på uddannelsen i de senere år, og herunder hvad der får de studerende til at vælge socialrådgiveruddannelsen. Dertil kommer en redegørelse for de studerendes overvejelser om afbrud af uddannelsen. Afsnit 5 indeholder en sammenligning af dimittendundersøgelser og aftagerundersøgelser fra 2001 og I afsnit 6 redegøres for de studerendes vurdering af undervisningens indhold og tilrettelæggelse, herunder også de tværprofessionelle elementer. I afsnit 7 redegøres for de studerendes vurdering af praksisstudie og uddannelsespraktik. Afsnittet afsluttes med en diskussion af spørgsmålet om mere praktik i uddannelsen, som flere studerende o.a. efterspørger. I afsnit 8 redegøres for de studerendes vurdering af det sociale og faglige studiemiljø samt uddannelsesstedernes faciliteter, og endeligt afsluttes rapporten i afsnit 9 med en kort gennemgang af en række af de studeredens udsagn om uddannelsen. Hovedkonklusioner og anbefalinger findes i afsnit 2. 8

11 uddannelsen og de studerende 4 Uddannelsen og de studerende Uddannelsen og udbud Socialrådgiveruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Den studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i målgruppernes og miljøernes situation, og derved opnå forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning i både offentligt og privat regi. Socialrådgiveruddannelsen er en vekseluddannelse med både teori og praktik. Praktikken har et omfang af i alt 6 måneder svarende til 36 ECTS point, heraf er de to måneder tilrettelagt som et feltstudie i en kommunal forvaltning (praksisstudiet) og de fire måneder som en egentlig uddannelsespraktik. Undervisningen er fordelt på fire fagområder: Fagområdet Socialt arbejde (FO1), det psykologiske og psykiatriske fagområde (FO2), det juridiske fagområde (FO3) samt det samfundsvidenskabelig fagområde (FO4). Der er i alt 14 snart 15 udbud af socialrådgiveruddannelsen. Bag de 14 eksisterende udbud står 5 professionshøjskoler samt Aalborg Universitet. Udbuddene er som følger: Professionshøjskolen Metropol udbyder den klassiske linie samt en international/interkulturel linie i København. Dertil kommer et udbud af socialrådgiveruddannelsen med fokus på arbejdsmarkedsforhold, der udbydes i Rønne. University College Sjælland udbyder den klassiske linie i Nykøbing Falster. Per 1. september 2009 udbydes uddannelsen desuden i Roskilde. University College Lillebælt udbyder den klassiske linie i Odense. Desuden udbydes uddannelsen som fjernundervisningen med fokus på arbejdsmarkedsforhold. University College Vest udbyder den klassiske linie i Esbjerg og Aabenraa, et udbud tilrettelagt som fjernstudie samt et udbud som åben uddannelse. VIA University College udbyder den klassiske linie i Århus og Holstebro. Desuden udbydes en international linie i Århus. Aalborg Universitet udbyder den klassiske linie. Uddannelsesbekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen er forholdsvis udetaljeret. Det betyder, at de enkelte uddannelsessteder har gode muligheder for at tilrettelægge uddannelsen, som de ønsker det, hvilket kommer til udtryk i meget forskellige studieordninger. 9

12 uddannelsen og de studerende Søgning og optag Som en række af de øvrige professionsbacheloruddannelser, herunder lærer- og pædagoguddannelserne, har der været et fald i søgningen til socialrådgiveruddannelsen gennem de senere år. Udviklingen fremgår af tabel 1: Ansøgninger i alt 1. prioritet Optagne inkl. standby Tabel 1. Tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Som det fremgår af tabellen er søgningen til uddannelsen fra faldet med ca. 20%. Antallet af 1. prioritetsansøgninger er faldet med 14%. Optaget er dog øget med 13%, hvilket skyldes, at antallet af studiepladser og udbudssteder er øget betragteligt i perioden. Kvote 2-ansøgningerne faldt i 2007 og 2008, så der i 2008 var 643 kvote 2-ansøgninger. Den seneste opgørelse af kvote 2-ansøgningerne fra 2009 viste en fremgang på 8% fra 2008 til 2009 til i alt 695 kvote 2-ansøgninger. Langt de fleste socialrådgiverstuderende er kvinder. I 2007 var andelen af mænd 11,5%, hvilket var samme andel som i Andelen af studerende af udenlandsk herkomst er steget fra 7,4% i 2002 til 11% i Endeligt er de studerendes gennemsnitsalder i perioden fra faldet en smule. Som det fremgår af tabel 2 er der kommet flere studerende i alderen år og år, mens andelen af studerende i øvrige aldersgrupper er faldet. Det største fald har været i gruppen af studerende over 40 år: år år år år ,8 % 28 % 11,7 % 9,9 % 14,1 % ,4 % 26,6 % 13,5 % 8,6 % 12,3 % Tabel 2. Tal fra Undervisningsministeriets statistikbank De studerendes uddannelsesvalg En stor del af de studerende har gennemført eller afbrudt en anden uddannelse, inden de er startet på socialrådgiveruddannelsen. 25% af de studerende har studeret på en lang videregående uddannelse og 26% på en mellemlang videregående uddannelse. 40% af de studerende har et forløb på en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. Hele 64% af de studerende overvejede at påbegynde en lang videregående uddannelse i stedet for socialrådgiveruddannelsen. 25% overvejede pædagoguddannelsen, der er den professionsbacheloruddannelse, som de fleste socialrådgiverstuderende overvejede som alternativ. 10

13 uddannelsen og de studerende De studerende tillægger primært de fremtidige beskæftigelsesmuligheder stor betydning for deres valg af socialrådgiveruddannelsen. Således tillægger hele 92% det stor betydning, at uddannelsen fører til et fremtidigt spændende arbejdsliv, og 81% af de studerende tillægger det stor betydning, at der er mange forskellige beskæftigelsesmuligheder. Desuden tillægger en stor del af de studerende det stor betydning, at uddannelsen giver gode muligheder for videreuddannelse (73%), og at uddannelsen indeholder både teori og praktik (69%). 22% af de studerende tillægger egne positive erfaringer med socialrådgiverprofessionen stor betydning for deres uddannelsesvalg, mens 16% tillægger deres egne negative erfaringer med professionen stor betydning for valget. Næsten 8 ud af 10 giver udtryk for, at socialrådgiveruddannelsen var den uddannelse, de helst ville have. 14% ville ikke helst studere til socialrådgiver og 9% ved det ikke. Ingen af de 5 interviewpersoner i kvalitetspanelerne havde noget større kendskab til socialrådgiveruddannelsen, da de søgte ind. Det afspejler sig også i, at socialrådgiveruddannelsens omdømme samt venner og bekendtes omtale af uddannelsen ikke tillægges nogen større betydning for de studerendes valg af socialrådgiveruddannelsen. De 3 af interviewpersonerne har alle oplevet, at betegnelsen Den sociale Højskole forbindes med socialog sundhedsuddannelserne, og er glade for, at der er kommet mere fokus på uddannelsen frem for institutionen i brandingen af studiet: Rigtig fedt, at der nu siges socialrådgiveruddannelsen. Der er meget mere pondus i det. ( ) Der er mere karakter over det 4. semesterstuderende fra Århus Det der navn 'Den Sociale Højskole', det er godt nok Eccosko og rygsæk 2. semesterstuderende fra København Flere af informanterne har været til åbent hus-arrangementer, og er dér blevet overbevist om, at de skulle vælge at søge ind på socialrådgiveruddannelsen. Gennemførsel og overvejelser om afbrud Tal fra Undervisningsministeriets statistikbank viser, at gennemførslen i 2002 var på 78% og i %. I den mellemliggende periode har gennemførselsprocenten ikke været højere end 80%. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hele 36% af de socialrådgiverstuderende på et tidspunkt har overvejet at afbryde uddannelsen. Det svarer til tallet fra AKF's undersøgelse om de studerendes motivation for at gennemføre en professionsbacheloruddannelse, der viste, at 35% af de socialrådgiverstuderende havde overvejet afbrud (Jensen m.fl. 2008). 11

14 uddannelsen og de studerende Andelen af socialrådgiverstuderende, der har overvejet at afbryde uddannelsen er lidt mindre end andelen af lærerstuderende (38%), men højere end de studerende ved professionsbacheloruddannelserne generelt (Jensen m.fl. 2008:73). Det er primært de yngre studerende, der har overvejet afbrud. 50% af dem er i aldersgruppen år. Desuden har hovedparten af de, der har overvejet afbrud en studentereksamen (stx) som adgangsgrundlag. Det er altså først og fremmest de unge med fuld adgangsgivende eksamen, der går med overvejelser om afbrud. Ikke overraskende er der væsentligt færre af de, der har overvejet at afbryde uddannelsen, for hvem det gælder, at socialrådgiveruddannelsen var den uddannelse, de helst ville have (64%), end de, der ikke har overvejet at afbryde uddannelsen (85%). De væsentligste forskelle i de studerendes vurderinger af uddannelsens enkeltelementer og studiemiljøet på uddannelsesstedet i forhold til de, der har overvejet afbrud af uddannelsen, og de, der ikke har overvejet afbrud, fremgår af tabel 3: Andel af studerende, der Overvejet afbrud Ikke overvejet afbrud Forskel er utilfredse med undervisernes evne til at gøre stoffet vedkommende og interessant mener der er et godt fagligt fællesskab på uddannelsesstedet mange gange eller flere gange har oplevet, at undervisning er aflyst uden erstatningsundervisning Tabel 3. Tallene er angivet i procent. Af øvrige væsentlige forskelle kan nævnes, at de studerende, der overvejer at afbryde uddannelsen er markant mere utilfredse med deres indflydelse på undervisningens indhold, klarer sig fagligt, personligt og socialt dårligere og en væsentligt større andel efterspørger, at underviserne og de studerende bliver bedre til at afstemme forventninger til hinanden. Årsagerne til frafald på socialrådgiveruddannelsen er mere indgående behandlet i AKF undersøgelsen om de studerendes motivation for at gennemføre en professionsbacheloruddannelse fra Af den fremgår det bl.a. at manglende personlige tilbagemeldinger fra underviserne, og at det faglige indhold ikke svarer til det forventede er signifikante årsager til, at socialrådgiverstuderende afbryder uddannelsen. 12

15 uddannelsen og de studerende De studerendes levevilkår 76% af de socialrådgiverstuderende modtager SU og 32% modtager studielån. Andelen af studerende der modtager SU lån svarer til det generelle billede af, hvor mange studerende ved de videregående uddannelser, der har studielån (Erichsen 2008). 37% angiver lønindkomst som deres forsørgelsesgrundlag, 16% angiver partners indkomst som forsørgelsesgrundlag og 18% er på revalideringsydelse. 32% af de studerende har hjemmeboende børn. 10% af de studerende er enlige forsørgere. Fritidsarbejde og frivilligt socialt arbejde 57% af de socialrådgiverstuderende har et lønnet fritidsarbejde ved siden af studierne. Det tal er knap 17 procentpoint lavere end resultatet af den undersøgelse af de socialrådgiverstuderendes lønnede fritidsarbejde, som SDS gennemførte i efteråret En del af forklaringen på denne forskel kan være statistiske usikkerheder i begge undersøgelser. Dertil kommer, at den økonomiske krise kan have gjort det vanskeligt at finde studiejobs, og indenfor nogle brancher, eks. hotel- og restaurationsbranchen, er det ofte studerende, der mister deres job. 71% af de, der har et lønnet fritidsarbejde, arbejder mellem 5 og 15 timer om ugen. 68% finder, at deres lønnede fritidsarbejde i høj grad er økonomisk nødvendigt, og 52% finder, at deres lønnede fritidsarbejde i høj grad eller i nogen grad er studierelevant. Det er godt og vel det samme som i undersøgelsen fra efteråret % af de studerende laver frivilligt socialt arbejde ved siden af studierne. For de flestes vedkommende (86%) i færre end 5 timer ugentligt og for 11% mellem 5 og 9 timer ugentligt, hvilket er meget typisk for tidsforbruget på frivilligt socialt arbejde. 13

16 dimittend- og aftagerundersøgelser 5 Dimittend- og aftagerundersøgelser Socialrådgiveruddannelsen blev senest evalueret af en ekstern aktør, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerede socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne i I den forbindelse blev der gennemført en aftager- og en dimittendundersøgelse. Siden er der kun gennemført et begrænset antal dimittend- og aftagerundersøgelser, der siger noget om aftagernes og dimittendernes vurdering af uddannelsen og de nyuddannedes kompetencer i forhold til at udføre socialrådgiverarbejdet. Evalueringen fra 2001 ledte til en række ændringer i bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen fra 2002 (den gældende bekendgørelse). Flere af ændringerne skulle imødekomme den kritik, der blev udtrykt i evalueringen fra aftager- og dimittendside. Det førte bl.a. til en omlægning af fagområdestrukturen, en omlægning af praktikken, hvormed der blev indført et feltstudie i en kommunal forvaltning (praksisstudiet) m.m. Dimittendundersøgelser I 2001 pegede dimittenderne på faglig utilstrækkelighed i forhold til at udføre det administrative arbejde, og de oplevede manglen på administrative kompetencer, herunder it kompetencer, journalskrivning og systematik i sagsbehandlingen som en barriere i forhold til at leve op til de krav, der stilles i arbejdslivet (EVA 2001b). Dimittenderne pegede på det samme i Af dimittendundersøgelsen fra UCL fremgår det at 62% af dimittenderne føler sig godt rustet til socialrådgiverarbejde, men 77% af dem finder den forvaltningsmæssige/administrative overgang fra uddannelse til job meget svær eller svær. De største forskelle i forhold til, hvilke kompetencer, de oplever at have med fra uddannelsen, og hvad der efterspørges i arbejdslivet er i nævnte rækkefølge at anvende it, at strukturere arbejdet, planlægning af tid samt videreformidling af informationer og afgørelser til borgerne (Klitmøller og Kristensen 2008). Af pilotundersøgelsen om socialrådgivernes fremtidige kvalifikations- og kompetencebehov fra Aalborg Universitet fremgår det, at dimittenderne beskriver uddannelsen som værende idealistisk i forhold til den kommunale virkelighed, og at de ønsker, at der i uddannelsen blev lagt mere vægt på specifikke færdigheder samt kumulative og assimilative læreprocesser (Nissen m.fl. 2008). 14

17 dimittend- og aftagerundersøgelser Aftagerundersøgelser I 2001 erklærede 66% af aftagerne sig alt i alt tilfredse med de nyuddannede socialrådgiveres faglige og personlige kompetencer, mens 24% hverken var tilfredse eller utilfredse. Af den aftagerundersøgelse, som SDS gennemførte i forbindelse med praktikundersøgelsen (Pulsen på praktikken) fra 2008 fremgik det, at henholdsvis 27% og 21% mente, at de nyuddannede kun i ringe grad eller slet ikke var personligt og fagligt rustede til at varetage jobbet som socialrådgiver. De to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, men gruppen af utilfredse blandt aftagerne er blevet større. I 2001 vurderede 57% af aftagerne, at der var centrale arbejdsopgaver, som de nyuddannede ikke i tilstrækkelig grad var rustet til at varetage. Vurderingen fra aftagernes side var, at dimittenderne kun i ringe grad eller slet ikke var i stand til at udføre de administrative opgaver (44%), besad faglig indsigt, hvad angår de politiske og organisatoriske rammer for socialt arbejde (39%), var i stand til at fungere i en politisk styret organisation (29%), besad evnen til at planlægge deres tid (29%) (EVA 2001a). Billedet var i vid udstrækning det samme i 2008-undersøgelsen fra SDS, hvor 30% af aftagerne erklærede sig uenige i, at de nyuddannede socialrådgivere har en god organisationsforståelse, og 24% erklærede sig uenige i, at de nyuddannede socialrådgivere kan dokumentere og evaluere deres arbejde. I de åbne kommentarer pegede flere desuden på, at de nyuddannede ikke var rustet til at varetage de mange administrative opgaver. Kommentar Udviklingen i rammerne om socialrådgivernes arbejde i den kommunale forvaltning i perioden fra har været præget af en fortsat rationalisering af den offentlige sektor, og en fortsat implementering af mål- og rammestyring, der har medført stigende krav til dokumentation og øget brug af evalueringer etc. Dertil kommer, at der stilles stadig større krav til de økonomiske hensyn i sagsbehandlingen. Udviklingen har ikke medført ændrede krav til socialrådgivernes forvaltningsmæssige kvalifikationer og kompetencer, men kravene er skærpet. Det kan være en forklaring på, at gruppen af aftagere, der erklærer sig utilfredse med de nyuddannedes personlige og faglige kompetencer er større i 2008, end det var tilfældet i

18 undervisningens indhold og tilrettelæggelse 6 Undervisningens indhold og tilrettelæggelse Fagområdestrukturen Som følge af evalueringen af socialrådgiveruddannelsen i 2001 blev fagområdestrukturen i uddannelsen omlagt med 2002-bekendtgørelsen. Omlægningen betyder, at uddannelsen i henhold til bekendtgørelsens 8 stk. 3 skal tilrettelægges således, at alle fagområder relaterer den specifikke viden og de specifikke færdigheder til socialt arbejde, samt at fagområdet Socialt arbejde integrerer viden og færdigheder fra de tre øvrige fagområder. Formålet med omlægningen af fagområdestrukturen var blandt andet at skabe en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. FO1 FO2 FO3 FO bekendtgørelsen bekendtgørelsen Tabel 4. Procentvis fordeling ift. den normerede undervisning. Tabel 4 viser fagområdefordelingen i henhold til henholdsvis 1996-bekendtgørelsen og den nuværende bekendtgørelse fra I 1996-bekendtgørelsen blev der arbejdet med intervaller, hvilket ikke er tilfældet i den gældende bekendtgørelse. Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne har vide rammer for tilrettelæggelsen af uddannelsen grundet bekendgørelsens relativt lave detaljeringsgrad. Derfor er den følgende gennemgang af fagområdefordelingen vejledende. Fagområdet Socialt arbejde (FO1) har fået mere formel fylde i uddannelsen, hvilket også var sigtet med omlægningen af fagområdestrukturen. Med omlægningen er FO1 tilført en fællesmængde fra de øvrige tre fagområder, der isoleret set udgør en mindre del af den normerede undervisning i dag end med 1996-bekendtgørelsen. Eksempelvis udgør det samfundsvidenskabelige fagområde (FO4) i dag det samme som minimumskravet i henhold til 1996-bekendtgørelsen. Konstruktionen betegnes dog af flere undervisere som kunstig, og hele 75% af de studerende efterspørger en bedre koordinering mellem fagene. Koordinering mellem underviserne. Det er et kæmpe problem. Det er så stort et problem, så underviserne faktisk selv nogle gange står og siger 'Vi snakker ikke sammen. Vi har hvert vores område, og det er synd for jer 2. semesterstuderende fra København Hele 47% af respondenterne mener, at det juridiske fagområde fylder for lidt i uddannelsen. 42% mener, at det psykologiske og psykiatriske fagområde fylder for lidt. 1 I 1996-bekendtgørelsen opereres med procentvis fordeling af den normerede undervisning ekskl. praktikforløb, mens fordelingen i 2002-bekendtgørelsen er opgjort på ECTS point inkl. praktik. I tabellen er tallene fra 2002-bekendtgørelsen renset for de 36 ECTS point, der er tildelt de to praktikforløb, og ECTS fordelingen er omregnet til procentvis fordeling i forhold til den normerede undervisning. 16

19 undervisningens indhold og tilrettelæggelse Undervisningsformer Uddannelsen skal tilrettelægges med anvendelse af varierede undervisningsformer og kombination mellem teori og praktik. Tabel 5 viser en oversigt over de studerendes vurdering af udbytte af de enkelte undervisningsformer, samt deres vurdering af, hvorvidt den enkelte undervisnings-/læringsform anvendes for meget eller for lidt. I begge søjler (Udbyttegrad og Mængde) er gennemsnittet 3. Jo højere værdi i udbyttesøjlen, desto bedre vurderer de studerende, at deres udbytte er, mens en værdi under 3 i mængdesøjlen betyder, at de studerende ønsker at formen anvendes mere. Ligger værdien over 3 vurderer de studerende, at undervisningsformen anvendes for meget. Undervisningsform Udbyttegrad Mængde Forelæsninger/storholdsundervisning 3,00 3,24 Holdundervisning 3,97 2,51 Gruppearbejde 3,44 3,30 Projektarbejde 3,78 2,86 Arbejde i læsegrupper/studiegrupper 3,41 2,99 Selvstændig opgaveskrivning 3,81 2,36 Praktik 4,44 1,96 Andre læringssituationer 3,25 2,71 Tabel 5. De studerende har generelt et godt udbytte af alle undervisningsformer, hvilket også afspejler, at alle undervisningsformer har deres berettigelse, hvis form og indhold passer sammen. De studerende vurderer, at de særligt har stort udbytte af praktik, holdundervisning og selvstændig opgaveskrivning. Mindst udbytte har de af forelæsninger. De studerende efterspørger således også mere praktik, mere holdundervisning, mere selvstændig opgaveskrivning samt færre forelæsninger. Desuden efterspørges flere andre undervisningsformer, der ikke er nærmere udspecificeret. Det kan tænkes, at respondenterne her tænker på forskellige former for praktiske opgaver og lignende. De studerende har generelt et pænt udbytte af gruppearbejde, men efterspørger mindre gruppearbejde. Flere af informanterne i de to kvalitetspaneler deler det synspunkt. Vi har alt for mange undervisningstimer, hvor underviseren bare sætter os til at lave gruppearbejde 3. semesterstuderende fra Århus 17

20 undervisningens indhold og tilrettelæggelse Mængden af undervisning og litteratur De socialrådgiverstuderende er generelt tilfredse med mængden af skemalagt undervisning. Der er dog en gruppe på godt 1/3 af de studerende, der ikke er tilfredse med mængden af skemalagt undervisning; enten fordi de mener, at der er for meget skemalagt undervisning, eller fordi de mener, der er for lidt. Dertil kommer, at 56% af de studerende ikke er tilfredse med mængden af litteratur i forhold til mængden af undervisning. For mig handler det ikke om mængden af undervisning, eller mængden af læsestof. Det handler om, om det er interessant, om det fanger mig 4. semesterstuderende fra Århus 53% af respondenterne har mange gange eller flere gange oplevet, at skemalagt undervisning er blevet aflyst, uden at der er blevet indlagt erstatningsundervisning. Særligt har det været et problem i Århus, hvor der har været mange sygemeldinger blandt underviserne. Det forekommer dog ikke kun i Århus, men også på flere af de øvrige udbudssteder. Undervisningens indhold og undervisernes kompetencer De studerende er generelt tilfredse med undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Dog er næsten 1/3 af de studerende utilfredse med undervisernes komptencer i forhold til vejledning i forbindelse med projektarbejde, og netop projektarbejde og selvstændig opgaveskrivning er undervisningsformer de studerende ønsker mere anvendt. Jeg synes det er lidt træls. Det virker som om, vi bare skal bæres gennem det her studie ( ) De bliver helt overraskede, hvis vi er forberedte. 3. semesterstuderende fra Århus Særligt er de studerende tilfredse med undervisernes pædagogiske og faglige kompetencer i forhold til holdundervisning. Dog påpeger flere, som den 3. semesterstuderende fra Århus, der er citeret ovenfor, at der ofte undervises efter laveste fællesnævner. Meget af det vi læser nogle gange så står de jo bare, og egentlig repeterer det, vi har læst. Der kan jeg godt mærke nogle gange, at jeg tænker 'det bliver en lang dag, det her, hvis ikke de kommer med noget nyt 4. semesterstuderende fra Odense 63% af respondenterne mener, der er behov for, at underviserne og de studerende bliver bedre til at afstemme deres forventninger til hinanden. 27% af respondenterne er ikke tilfredse med undervisernes evne til at gøre stoffet interessant og vedkommende, og 31% er ikke tilfredse med undervisernes evne til at foklare svære ting. 18

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Mission, Vision og uddannelsesfaglig strategi for Administrationsbacheloruddannelsen University College Lillebælt - Den sociale Højskole Mission At uddanne kommende administrationsbachelorer til at udføre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

resultater & nye mål Landsbestyrelsens skriftlige beretning for 2009.

resultater & nye mål Landsbestyrelsens skriftlige beretning for 2009. resultater & nye mål Landsbestyrelsens skriftlige beretning for 2009. RESULTATER & NYE MÅL Landsbestyrelsens skriftlige beretning for 2009 Redigeringen er afsluttet den 12. oktober 2009. Beretningen kan

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard,

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard, Mødeforum: Uddannelsesudvalget Socialrådgiveruddannelsen Dato: 30. september 2009 Tid: Kl. 12.00 15.30 Sted: Lokale 1484/232 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Torben Rugholm Trine Quist, Søren Jul

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen

Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen Indledning Den offentlige forvaltning undergår i disse år væsentlige og dybtgående forandringer. Der er sket en række tiltag inden for arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Trivselsundersøgelse n n og e-designer: Landskronagade 6-7 København Ø T 6 6 F 6 6 99 Indholdsfortegnelse Indledning... Metode... Trivselsanalyse for design... 7 Styrker og indsatsområder... 9 Hold. gang...

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse Bilag 2 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen 1.a) Angiv det budgetterede forbrug af lærerarbejdstimer/tap-timer for 1998 ved den pædagogiske diplomuddannelse (inklusiv forberedelse). Arbejdstimer

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Vest Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-544/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Uddan dig til pædagog. Pædagoguddannelsen Jydsk i århus

Uddan dig til pædagog. Pædagoguddannelsen Jydsk i århus Uddan dig til pædagog Pædagoguddannelsen Jydsk i århus www.viauc.dk/jydsk Pædagoguddannelsen Jydsk Du får varierede arbejds- og karrieremuligheder. Du bliver uddannet som professionel pædagog med et væld

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Deltagelse i Studiepraktik

Deltagelse i Studiepraktik Studiepraktik 2013: Evaluering Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Professionshøjskolen Metropol Att.: Stine Vinten-Johansen Sendt pr. e-mail: stvi@dsh-k.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere