Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster"

Transkript

1 Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner i teksten 6 Infinitiv-sætninger 7 Knudesætninger 8 det det det 9 Opsamling Sætninger er noget vi har i grammatikken, i sprogsystemet. Dem kan vi analysere i sætningsled (jf kapitel 9), og vi kan se at leddene står i en bestemt rækkefølge (jf kapitel 10 om ledstilling). Men sætninger er også noget vi bruger når vi laver tekster. Tekster er sproget i brug. Og når vi bruger sproget, viser det sig at mening (og sød musik) kan opstå på flere måder. Både i kraft af sammenhængen og fordi sætningsmønstret faktisk betyder noget. Ikke mindst er det vigtigt at sætninger kædes sammen. 1 Hvad skal vi med ledsætninger? Det var jo meget enklere hvis vi kunne nøjes med helsætninger uden besværlige kommaer. Og dog. Halfdan Rasmussen har sagt: 1 Klog er den tosse, som ved, han er dum. Sekvensen som ved, han er dum er en relativ-sætning der er efterled til den tosse. Og i relativ-sætningen har vi en ledsætning (han er dum) som er objekt for ved. Det er nærmest umuligt at omskrive det så det kun består af helsætninger. Vi kan jo prøve: 2 Den tosse er klog. Han ved noget: han er dum. Rent bortset fra at det lyder klodset, så betyder det ikke helt det samme. I eksempel 1 kunne vi erstatte den med enhver uden at ændre betydningen det kan vi mildest talt ikke i eksempel 2: Enhver tosse er klog... Lad os prøve på en anden måde: 3 En tosse er klog hvis han erkender sin egen dumhed. Det betyder det samme som eksempel 1, men jeg har kun opnået at erstatte relativ-sætningen i eksempel 1 med en adverbiel hvissætning (en betingelses-sætning). [At dét kan lade sig gøre, er selvfølgelig også værd at lægge mærke til.] Til gengæld er jeg sluppet af med objekts-sætningen ved at erstatte den med en benævnelse (sin egen dumhed) der godt nok kræver et andet verbum (erkender). Noget lignende kan jeg måske bruge til relativ-sætningen? 4 En sin egen dumhed erkendende tosse er klog.??? Man kan diskutere om det er dansk. Enkelt er det i hvert fald ikke, og godt dansk er det heller ikke. Og slet ikke Halfdansk! 1

2 Opgave 1: Prøv at finde ledsætningerne i følgende: Fogh tilføjede at han har stor respekt for Blair der har vist at han er en mand der tør stå ved sine holdninger. Her kommer et forsøg på omskrivning hvad er der sket? Fogh tilføjede [dette]: Han har stor respekt for Blair. Blair har vist [dette]: Han er en mand. En mand tør stå ved sine holdninger. 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger Først og fremmest er forskellen naturligvis at helsætninger udgør en selvstændig helhed, mens ledsætninger er afhængige, enten som led i en anden sætning (jf kapitel 9, afsnit 7) eller som efterled i en benævnelse (jf kapitel 8, afsnit 5). Mere om det i afsnit 5 nedenfor. Men derudover har vi på dansk en specialitet der gør det muligt at skelne rent grammatisk. Helsætninger har en ledstilling der kan skrives subjekt+verballed+a-led (osv), altså S+V+A, når subjektet rykkes frem i forfeltet (hvilket det oftest gør). Ledsætninger har derimod ledsstillingen S+A+V. Sammenlign: Han bliver tyndere for han spiser ikke meget (SVA : helsætning) fordi han ikke spiser meget (SAV : ledsætning) Eksemplet viser at for sideordner to helsætninger, mens fordi underordner en ledsætning i en helsætning. Eksemplet giver os desuden en test på hvilken slags sætning vi har: Hvis vi placerer et ikke (eller dog eller måske) efter verbet (han spiser ikke: SVA), er det en helsætning; hvis vi placerer et ikke før verbet (han ikke spiser: SAV), er det ledsætning. De bindeord der sideordner, er foruden for fx og, men, eller. De bindeord der underordner, er foruden fordi fx at, hvis, når, da, mens, selvom, eftersom. Testen viser for øvrigt at findes enkelte faste udtryk der består af uafhængige ledsætninger: Som du dog råber! At du ikke skammer dig! Opgave 2: Indsæt et ikke (eller måske) i alle sætningerne i begge eksempler i opgave 1, og sammenlign resultatet: SVA eller SAV? Ekstra: Hvis et andet led end subjektet står i forfeltet, har vi ikke SVA men VSA i helsætninger, fx meget spiser han ikke. Det kan også forekomme i ledsætninger efter at eller fordi, derimod ikke efter fx når eller hvis. Men det er lidt specielt. 3 Nu skal vi spise Peter Vi kommer ikke uden om at snakke om kommaer. I overskriften til dette afsnit er der tale om kannibalisme eller manglende komma. Vi foretrækker det sidste: Nu skal vi spise, Peter! Det komma kaldes pausekomma, men det signalerer ikke nødvendigvis en pause, derimod et skifte i intonationen (tonegangen): Nu skal vi spise Pe ter. Nu skal vi spi se, Peter. 2

3 Den slags kommaer foran et påkalde-udtryk (en vokativ) volder næppe problemer i skrevne tekster, hvor vokativer sjældent forekommer. Det samme gælder foranstillet vokativ: Peter, har du spist? med eller uden komma og spørgsmålstegn. Pausekomma har vi også omkring appositioner, dvs en slags beskrivende eller identificerende efterled i benævnelsen: Her standsede præsidenten, den frie verdens leder, for at kysse en baby. Den slags er mere nyttigt i skrevne tekster. Uden kommaer ville vi nok undre os over hvorfor præsidenten absolut skulle standse den frie verdens leder. Han kunne da bare selv standse og kysse... Lige så nyttige er opremsnings-kommaer: 1 Om aftenen spiser de, tænder for fjernsynet og falder i søvn. 2 Til bøffen skal vi have løg, ærter og grønne bønner. Et opremsnings-komma sættes for at spare et og. I sætning 1 har vi sideordnet tre verbaler, i sætning 2 tre benævnelser. 4 Grammatiske kommaer Det der især giver os problemer, er nok de grammatiske kommaer, dvs dem der afgrænser ledsætninger og helsætninger. Efter reglerne behøver vi kun at huske kommaer mellem helsætninger og efter ledsætninger (det er det jeg bruger). Foran ledsætninger kan man sætte komma hvis man har lyst (men så skal man have lyst hele teksten igennem man må være konsekvent). Her kommer nogle eksempler der kan vise hvorfor kommaet efter ledsætningen er vigtigt: c d e f Det er rart med en god lineal, og hvis man har fået en ny passer man godt på den. Nødder fås med og uden skal. Hvis man køber dem uden skal man regne med at de er dyrere. Vi har en køkkenhave, men de planter vi havde sat i vores bed dyrene toppen af. Et enkelt får kan være hyggeligt, men hvis man har flere får man flere lam. Opgave 3: Find ledsætningerne i ovenstående eksempler og sæt de manglende kommaer. Hvilken ordklasse er det første ord efter ledsætningerne i alle tilfælde? PS: Det hjælper at læse sætningerne op. Her kommer så et eksempel der kan vise hvorfor man har besluttet at vi ikke behøver kommaer foran ledsætninger: De, der kan sætte komma, synes, at de, der ikke kan, er dumme. De, der ikke kan, synes, at de, der kan, spilder deres tid. Hvis vi nøjes med komma efter ledsætningerne, ser det sådan ud: De der kan sætte komma, synes at de der ikke kan, er dumme. De der ikke kan, synes at de der kan, spilder deres tid. Pudsigt nok er der en tendens til at det er kommaerne efter ledsætningerne man glemmer. Det skyldes jo nok at ledsætninger ofte begynder med enten konjunktioner (bindeord), som at, når, hvis, eller fordi, eller med relativ-pronominer, som der eller som. De gør det lettere at se hvor ledsætningen starter. Men netop derfor har læseren mere brug for kommaet efter ledsætningen, jf eksemplerne foran opgave 2 ovenfor. a b Den have som vi gravede i går helt ned til åen. Langs den vej som vi går på hænder der mange ulykker. 3

4 5 Ledsætninger har forskellige funktioner i teksten Vi har tidligere set at (kapitel 9, afsnit 7) at ledsætninger kan være led i sætningen, oftest A-led (jeg kommer når du kalder) eller direkte objekt (jeg ved jeg er dum). For det andet kan de være efterled i benævnelser, i form af relativ-sætninger (en mand der tør stå ved sine holdninger), jf kapitel 8, afsnit 5). For det tredie kan de være efterled i A-grupper, som i dette eksempel fra Halfdan Rasmussen: I Bergen er dagen så regnfuld og grå at solen må vandre med vandstøvler på. Læg mærke til at at-sætningen forudsætter et så foran adjektivet. Et enkelt ekstra eksempel kan måske være på sin plads: Sproget er sværere end man regner med. Her forudsætter end-sætningen en komparativ ('højere grad') i adjektivet, dvs fx sværere eller mere indviklet. For det fjerde kan de være styret af præpositioner (forholdsord), hvor man ellers som oftest finder benævnelser: Dronningen regnede ikke med prinsen Det lyder som en ulykkelig familie. Men hvis vi fortsætter sætningen, bliver det lidt mindre ulykkeligt: Dronningen regnede ikke med prinsen selv kunne finde en kone. Her styrer præpositionen med ikke alene prinsen, men hele den ledsætning han indleder. Det bliver klarere hvis vi indføjer at: regnede ikke med at prinsen... Eller hvis ledsætningen begynder med et pronomen:...regnede ikke med han... Opgave 4: Hvilke typer ledsætninger har vi i følgende? Professor Tribini fra Dyrehavsbakken kan snakke så hurtigt, at håret i nakken gror ud gennem næsen blandt bumser og blister, fordi det vil se, om hans tænder slår gnister. (Halfdan Rasmussen) Undertiden kan det være vanskeligt at se om det er en præposition eller en konjunktion (bindeord) der står foran ledsætningen. Om i sidste linje af opgave 4 er faktisk en konjunktion. Det er værre med en præposition som for: Hun ordnede sagen for mig. Hun ordnede sagen for at jeg kunne være fri. I den sidste sætning sætter de fleste komma foran for. I de fleste andre tilfælde lyder reglen at kommaet skal sættes efter præpositionen. Men hvis man nøjes med komma efter ledsætningen, undgår man det problem. 6 Infinitiv-sætninger Selvom ledsætninger kan have mange funktioner, er der i hovedsagen kun to former: 1 Finitte ledsætninger (det er dem der har et finit verbal, dvs et verbal i enten præsens (nutid) eller præteritum (datid)). 2 Infinitiv-sætninger, hvor verbalet er i infinitiv (navnemåde). Infinitiv-sætninger kan lette en tekst. Fx 4

5 a b c d Dronningen besluttede at (hun ville) lægge en ært i sengen. Prinsen mente at en rejse var bedre end at gifte sig. Kongen blev overrasket over at se en pige foran porten. Tribini begyndte at snakke hurtigere. I det sidste tilfælde kan vi faktisk kun have en infinitiv og ikke en finit ledsætning. Opgave 5: Hvilken funktion har infinitiv-sætningerne i de fire eksempler lige ovenfor? Det der er værd at bemærke, er at infinitiver kan udvides både med objekter og A-led, som i de fire eksempler. Infinitiven kan også være sætningsled alene, som i H.C.Andersens At rejse er at leve. Men også den kan udvides: At rejse med tog er at leve livet. Her er infinitiverne udvidet med henholdsvis et A-led (med tog) og dels et direkte objekt (livet). Analysen ser således ud: At rejse med tog er at leve livet. Verbal A-led Verbal Dir.Obj. Subjekt Verbal Subjektsprædikativ Det vi ser her, er et typisk eksempel på forskellen mellem form og funktion. Helsætningen består af funktionerne S+V+Spiv (Subjekt+Verbal+Subjektsprædikativ). Men når vi går ind i subjektet, opdager vi at dets form igen er sætnings-formen, bestående af Verbal+A-led. Og også subjektsprædikativet har sætningsform, bestående af Verbal+DirekteObjekt. 7 Knudesætninger Lad os begynde med et eksempel: Den pige forventede dronningen ikke at prinsen ville vælge. Det særlige ved knudesætninger er at vi bruger forfeltet til et led der ikke hører til helsætningen, men til en underordnet sætning. Og det viser sig at vi kan have en ret dyb underordning, og alligevel hente et led op i forfeltet fra dybet : Den pige mente dronningen ikke at hun ville bryde sig om at prinsen skulle nægte at gifte sig med. Som regel giver det ikke problemer med forståelsen, men i talesproget kan man komme ud for at skulle omfortolke et udsagn efterhånden som det skrider frem. I ET INTERVIEW med en nyudnævnt biskop spurgte en journalist respektfuldt om ikke man 'blev lidt højtidelig som biskop. Biskoppen svarede, med tankefulde pauser: Det tror jeg nok... at opgaverne gør... at man ikke bliver! Opgave 6: Hvad henviser det til? 5

6 Lad os træffe en hurtig afgørelse. Det foretrækker jeg. Opgave 7: Hvilket led i hvilken sætning er leddet i forfeltet i følgende? Hvad sker der hvis du flytter det hen hvor det hører hjemme? Den pige blev kongen overrasket over at se foran porten. I sengen besluttede dronningen at hun ville lægge en ært. Den ært havde hun nok ikke ventet at der var nogen der kunne mærke. Kongen havde I nok ikke troet selv ville åbne porten. Kommer der ikke mere mad? ser han ud som en der godt kunne have lyst til at sige. (Fra et dyreprogram i TV) 8 det det det Kan man sige det det det uden at stamme? Tja, det er et småord der er uhyre almindeligt selv om det ikke betyder ret meget. Her vil du måske sige: Nå, er det det det drejer sig om! Så det kan man altså. Men du kan selvfølgelig også sige: Nå, er det nu igen det, altså småord, som det drejer sig om. Og det er det altså. Det er et pronomen (et stedord). Det står bare ikke altid i stedet for noget, og selvom det gør, er det ikke altid nemt at se hvad det henviser til. Fx når det (og ikke dem) henviser til småord så mener vi jo nok det (emne) om småord, altså en tilsyneladende skæv henvisning. Og hvis jeg siger: hvorfor så ikke bruge den? Det er jo den hurtige afgørelse jeg foretrækker? Det er jo nok fordi jeg mener det at træffe en hurtig afgørelse. Det henviser altså til en ide eller et forslag, dvs det henviser til noget (et t-ord). MEN UD OVER DETTE OVERFORBRUG af det som pronomen, har vi også to anvendelser af det hvor det er helt tomt for indhold. Hvis du fx kommer ind på motorkontoret og siger: Det drejer sig om et kørekort. så vil du nok blive noget overrasket hvis skrankepaven siger: HVAD drejer sig om et kørekort? Hvad mener du med DET? Det samme gælder det handler om, det banker på døren, det sner, det tordner, det er varmt, det er dejligt vejr, det gælder livet. Og hvad mener vi når vi i telefonen siger Det er mig!?? DEN ANDEN TOMME ANVENDELSE finder vi i spaltesætninger. Se fx 1 Jeg skal vaske op. 2 Det er mig der skal vaske op. Hvorfor sige den længere sætning 2 hvis man kan nøjes med sætning 1? Jo, sætning 2 sætter fokus på at det er mig (og ikke en anden), mens sætning 1 blot fortæller hvad jeg skal lave. Forskellen bliver endnu tydeligere hvis spaltesætningen kombineres med et fokus-adverbium, som ikke eller kun, se fx: 3 Jeg skal kun vaske op. 4 Det er kun mig der skal vaske op. 6

7 I sætning 3 er jeg tilfreds med at jeg kun skal vaske op. I sætning 4 er jeg utilfreds med at jeg skal vaske op alene. Man kan spalte næsten et hvilkensomhelst led ud i en spaltesætning. Se følgende: 5 Vi skal kun læse 5 sider til i dag. a Det er kun os der skal læse 5 sider til i dag. (Subjekt udspaltet) b Det er kun til i dag vi skal læse 5 sider. (A-led udspaltet) c Det er kun 5 sider vi skal læse til i dag. (Objekt udspaltet) Opgave 8: Følgende sætninger er spaltede. Hvilket led er udspaltet? Hvordan ville de lyde uden spaltning? a Det er udlændinge der har den største arbejdsløshed. b Det er rygning der giver den største sygelighed. c Det er pizza jeg ikke kan lide. d Det er sukker man bliver fed af. 9 Opsamling Lad mig begynde med en undskyldning på sprogets vegne. Umiddelbart virker det jo meget tilforladeligt. Sproget består af ord (som godt nok kan have mange forskellige former); og dem sætter vi sammen til benævnelser og sætninger (som består af led der skal stå på bestemte pladser i forhold til hinanden). Men når vi bruger sætninger i tekster, viser det sig at der er mange snedige muligheder for at arrangere og skabe mening. Se, den undskyldning kunne det lige så godt have været dig der gav for det er jo også dit sprog. Men altså: For det første kæder vi sætninger sammen. Helsætninger kan kædes sammen med side-ordnende konjunktioner (bindeord, som og, men, eller). Eller de sættes blot efter hinanden, med punktum imellem. Ledsætninger knyttes til helsætninger, ofte med underordnende konjunktioner (som at, når, hvis, fordi). (De kan også sideordnes med sideordnende konjunktioner. Konjunktionerne er ligeglade med hvad de sideordner.) For det andet er der forskel på ledstillingen i helsætninger (SVA) og ledsætninger (SAV). For det tredie skal vi så sætte komma når vi skriver, fordi vi ikke kan høre sammenhængen, sådan som vi kan når vi taler. Pausekommaer sætter vi omkring påkalde-udtryk (Spis så, Peter), og omkring appositioner (Så slog Ole, vores lærer, i bordet). Også opremsnings-kommaer er en slags pausekommaer. Grammatiske kommaer sætter vi som hovedregel mellem helsætninger og efter ledsætninger. For det fjerde kan ledsætninger have flere slags funktioner. De kan være led i helsætninger (og i hinanden); de kan være efterled i benævnelser; de kan være efterled i A-grupper, og de kan være styret af en præposition. Men selvom de kan have forskellige funktioner, har de i hovedsagen kun to forskellige former: enten er de finitte (og har et verbal i præsens/nutid eller præteritum/datid) eller de er infinitivsætninger (og har et verbal i infinitiv). For det femte kan hel- og led-sætninger flettes ind i hinanden. Dels ved at forfeltet i helsætningen rummer et led fra en ledsætning (som Hende kunne prinsen ikke lide... at sige nej til). Det giver en knudesætning. Og dels ved at vi spalter en sætning så det kommer til at se ud som en helsætning med en relativ-sætning til slut (som Det er prinsen (som) du skal giftes med Du skal giftes med prinsen). En spaltesætning begynder med et tomt det, fulgt af er/var og slutter med en slags relativ-sætning. 7

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Indhold 1 Hvad er en tekst? 2 Hvad er tekstur? 3 Forskellige typer af sammenhæng 4 Tekst og samtale 5 Hvorfor det? 6 Informative, regulative og ekspressive tekster 7 Simple

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Retskrivningsprøve 8. klasse

Retskrivningsprøve 8. klasse Retskrivningsprøve8.klasse Hollywood Elevensnavn: Førstedel a) Selvom b) Derer gaderidenneverden,hvisnavneisigselvklingeraf natteliv, kosmopolitiskjetsetlirog storbyscenografier.sådanengadeersunsetstripilos

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Videre mod dansk repetitionskort

Videre mod dansk repetitionskort Videre mod dansk repetitionskort Generel vejledning Kortene på de følgende sider kan bruges i forbindelse med repetition af grammatik og dialoger tll de forskellige kapitler i bogen. Kortene til det enkelte

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op

Læs mere

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært Præteritum (datid) Præteritum angiver det, der a) hører det forbigangne til: Jeg læste meget, da jeg var barn b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Oversigt over håndvask

Oversigt over håndvask Oversigt over håndvask Timon og Pumba lærte, at for at komme af med bakterier skal man vaske hænder med sæbe og lunkent vand i 20 sekunder. Vask hænderne i det, du tror, er 20 sekunder. Få nogen til at

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155 (Dansk Sprognævns

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

PULS FACITLISTE. Alfabeta DANSK FOR DU 3 TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER. KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse. KAPITEL 2 Indvandring og arbejde i Danmark

PULS FACITLISTE. Alfabeta DANSK FOR DU 3 TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER. KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse. KAPITEL 2 Indvandring og arbejde i Danmark PULS DANSK FOR DU 3 2 FACITLISTE TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer

Læs mere

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe Grammatik paradigmatiske besvarelser Mette Hermann Poul Tornøe Faglige mål Eleverne skal kunne analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Gode karakterer, Tips og tricks osv. Af. Marianne Bentsen & Lars Kristensen

Gode karakterer, Tips og tricks osv. Af. Marianne Bentsen & Lars Kristensen Gode karakterer, Tips og tricks osv. Af. Marianne Bentsen & Lars Kristensen Indholdsfortegnelse HVAD KAN JEG BRUGE DETTE HÆFTE TIL?... 3 SÅDAN BRUGER DU QR KODERNE... 4 CD-ORD, HVAD ER DET?... 5 CD-ORD

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort Side 1 af 74 Vi taler dansk 2 Repetitionskort Forlaget Synope 2015 Side 2 af 74 INDHOLD Generelt om brug af kortene... s. 3 Planer og ønsker for dagen/ugen skal / vil + infinitiv... s. 4 skal + retning.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere