Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster"

Transkript

1 Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner i teksten 6 Infinitiv-sætninger 7 Knudesætninger 8 det det det 9 Opsamling Sætninger er noget vi har i grammatikken, i sprogsystemet. Dem kan vi analysere i sætningsled (jf kapitel 9), og vi kan se at leddene står i en bestemt rækkefølge (jf kapitel 10 om ledstilling). Men sætninger er også noget vi bruger når vi laver tekster. Tekster er sproget i brug. Og når vi bruger sproget, viser det sig at mening (og sød musik) kan opstå på flere måder. Både i kraft af sammenhængen og fordi sætningsmønstret faktisk betyder noget. Ikke mindst er det vigtigt at sætninger kædes sammen. 1 Hvad skal vi med ledsætninger? Det var jo meget enklere hvis vi kunne nøjes med helsætninger uden besværlige kommaer. Og dog. Halfdan Rasmussen har sagt: 1 Klog er den tosse, som ved, han er dum. Sekvensen som ved, han er dum er en relativ-sætning der er efterled til den tosse. Og i relativ-sætningen har vi en ledsætning (han er dum) som er objekt for ved. Det er nærmest umuligt at omskrive det så det kun består af helsætninger. Vi kan jo prøve: 2 Den tosse er klog. Han ved noget: han er dum. Rent bortset fra at det lyder klodset, så betyder det ikke helt det samme. I eksempel 1 kunne vi erstatte den med enhver uden at ændre betydningen det kan vi mildest talt ikke i eksempel 2: Enhver tosse er klog... Lad os prøve på en anden måde: 3 En tosse er klog hvis han erkender sin egen dumhed. Det betyder det samme som eksempel 1, men jeg har kun opnået at erstatte relativ-sætningen i eksempel 1 med en adverbiel hvissætning (en betingelses-sætning). [At dét kan lade sig gøre, er selvfølgelig også værd at lægge mærke til.] Til gengæld er jeg sluppet af med objekts-sætningen ved at erstatte den med en benævnelse (sin egen dumhed) der godt nok kræver et andet verbum (erkender). Noget lignende kan jeg måske bruge til relativ-sætningen? 4 En sin egen dumhed erkendende tosse er klog.??? Man kan diskutere om det er dansk. Enkelt er det i hvert fald ikke, og godt dansk er det heller ikke. Og slet ikke Halfdansk! 1

2 Opgave 1: Prøv at finde ledsætningerne i følgende: Fogh tilføjede at han har stor respekt for Blair der har vist at han er en mand der tør stå ved sine holdninger. Her kommer et forsøg på omskrivning hvad er der sket? Fogh tilføjede [dette]: Han har stor respekt for Blair. Blair har vist [dette]: Han er en mand. En mand tør stå ved sine holdninger. 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger Først og fremmest er forskellen naturligvis at helsætninger udgør en selvstændig helhed, mens ledsætninger er afhængige, enten som led i en anden sætning (jf kapitel 9, afsnit 7) eller som efterled i en benævnelse (jf kapitel 8, afsnit 5). Mere om det i afsnit 5 nedenfor. Men derudover har vi på dansk en specialitet der gør det muligt at skelne rent grammatisk. Helsætninger har en ledstilling der kan skrives subjekt+verballed+a-led (osv), altså S+V+A, når subjektet rykkes frem i forfeltet (hvilket det oftest gør). Ledsætninger har derimod ledsstillingen S+A+V. Sammenlign: Han bliver tyndere for han spiser ikke meget (SVA : helsætning) fordi han ikke spiser meget (SAV : ledsætning) Eksemplet viser at for sideordner to helsætninger, mens fordi underordner en ledsætning i en helsætning. Eksemplet giver os desuden en test på hvilken slags sætning vi har: Hvis vi placerer et ikke (eller dog eller måske) efter verbet (han spiser ikke: SVA), er det en helsætning; hvis vi placerer et ikke før verbet (han ikke spiser: SAV), er det ledsætning. De bindeord der sideordner, er foruden for fx og, men, eller. De bindeord der underordner, er foruden fordi fx at, hvis, når, da, mens, selvom, eftersom. Testen viser for øvrigt at findes enkelte faste udtryk der består af uafhængige ledsætninger: Som du dog råber! At du ikke skammer dig! Opgave 2: Indsæt et ikke (eller måske) i alle sætningerne i begge eksempler i opgave 1, og sammenlign resultatet: SVA eller SAV? Ekstra: Hvis et andet led end subjektet står i forfeltet, har vi ikke SVA men VSA i helsætninger, fx meget spiser han ikke. Det kan også forekomme i ledsætninger efter at eller fordi, derimod ikke efter fx når eller hvis. Men det er lidt specielt. 3 Nu skal vi spise Peter Vi kommer ikke uden om at snakke om kommaer. I overskriften til dette afsnit er der tale om kannibalisme eller manglende komma. Vi foretrækker det sidste: Nu skal vi spise, Peter! Det komma kaldes pausekomma, men det signalerer ikke nødvendigvis en pause, derimod et skifte i intonationen (tonegangen): Nu skal vi spise Pe ter. Nu skal vi spi se, Peter. 2

3 Den slags kommaer foran et påkalde-udtryk (en vokativ) volder næppe problemer i skrevne tekster, hvor vokativer sjældent forekommer. Det samme gælder foranstillet vokativ: Peter, har du spist? med eller uden komma og spørgsmålstegn. Pausekomma har vi også omkring appositioner, dvs en slags beskrivende eller identificerende efterled i benævnelsen: Her standsede præsidenten, den frie verdens leder, for at kysse en baby. Den slags er mere nyttigt i skrevne tekster. Uden kommaer ville vi nok undre os over hvorfor præsidenten absolut skulle standse den frie verdens leder. Han kunne da bare selv standse og kysse... Lige så nyttige er opremsnings-kommaer: 1 Om aftenen spiser de, tænder for fjernsynet og falder i søvn. 2 Til bøffen skal vi have løg, ærter og grønne bønner. Et opremsnings-komma sættes for at spare et og. I sætning 1 har vi sideordnet tre verbaler, i sætning 2 tre benævnelser. 4 Grammatiske kommaer Det der især giver os problemer, er nok de grammatiske kommaer, dvs dem der afgrænser ledsætninger og helsætninger. Efter reglerne behøver vi kun at huske kommaer mellem helsætninger og efter ledsætninger (det er det jeg bruger). Foran ledsætninger kan man sætte komma hvis man har lyst (men så skal man have lyst hele teksten igennem man må være konsekvent). Her kommer nogle eksempler der kan vise hvorfor kommaet efter ledsætningen er vigtigt: c d e f Det er rart med en god lineal, og hvis man har fået en ny passer man godt på den. Nødder fås med og uden skal. Hvis man køber dem uden skal man regne med at de er dyrere. Vi har en køkkenhave, men de planter vi havde sat i vores bed dyrene toppen af. Et enkelt får kan være hyggeligt, men hvis man har flere får man flere lam. Opgave 3: Find ledsætningerne i ovenstående eksempler og sæt de manglende kommaer. Hvilken ordklasse er det første ord efter ledsætningerne i alle tilfælde? PS: Det hjælper at læse sætningerne op. Her kommer så et eksempel der kan vise hvorfor man har besluttet at vi ikke behøver kommaer foran ledsætninger: De, der kan sætte komma, synes, at de, der ikke kan, er dumme. De, der ikke kan, synes, at de, der kan, spilder deres tid. Hvis vi nøjes med komma efter ledsætningerne, ser det sådan ud: De der kan sætte komma, synes at de der ikke kan, er dumme. De der ikke kan, synes at de der kan, spilder deres tid. Pudsigt nok er der en tendens til at det er kommaerne efter ledsætningerne man glemmer. Det skyldes jo nok at ledsætninger ofte begynder med enten konjunktioner (bindeord), som at, når, hvis, eller fordi, eller med relativ-pronominer, som der eller som. De gør det lettere at se hvor ledsætningen starter. Men netop derfor har læseren mere brug for kommaet efter ledsætningen, jf eksemplerne foran opgave 2 ovenfor. a b Den have som vi gravede i går helt ned til åen. Langs den vej som vi går på hænder der mange ulykker. 3

4 5 Ledsætninger har forskellige funktioner i teksten Vi har tidligere set at (kapitel 9, afsnit 7) at ledsætninger kan være led i sætningen, oftest A-led (jeg kommer når du kalder) eller direkte objekt (jeg ved jeg er dum). For det andet kan de være efterled i benævnelser, i form af relativ-sætninger (en mand der tør stå ved sine holdninger), jf kapitel 8, afsnit 5). For det tredie kan de være efterled i A-grupper, som i dette eksempel fra Halfdan Rasmussen: I Bergen er dagen så regnfuld og grå at solen må vandre med vandstøvler på. Læg mærke til at at-sætningen forudsætter et så foran adjektivet. Et enkelt ekstra eksempel kan måske være på sin plads: Sproget er sværere end man regner med. Her forudsætter end-sætningen en komparativ ('højere grad') i adjektivet, dvs fx sværere eller mere indviklet. For det fjerde kan de være styret af præpositioner (forholdsord), hvor man ellers som oftest finder benævnelser: Dronningen regnede ikke med prinsen Det lyder som en ulykkelig familie. Men hvis vi fortsætter sætningen, bliver det lidt mindre ulykkeligt: Dronningen regnede ikke med prinsen selv kunne finde en kone. Her styrer præpositionen med ikke alene prinsen, men hele den ledsætning han indleder. Det bliver klarere hvis vi indføjer at: regnede ikke med at prinsen... Eller hvis ledsætningen begynder med et pronomen:...regnede ikke med han... Opgave 4: Hvilke typer ledsætninger har vi i følgende? Professor Tribini fra Dyrehavsbakken kan snakke så hurtigt, at håret i nakken gror ud gennem næsen blandt bumser og blister, fordi det vil se, om hans tænder slår gnister. (Halfdan Rasmussen) Undertiden kan det være vanskeligt at se om det er en præposition eller en konjunktion (bindeord) der står foran ledsætningen. Om i sidste linje af opgave 4 er faktisk en konjunktion. Det er værre med en præposition som for: Hun ordnede sagen for mig. Hun ordnede sagen for at jeg kunne være fri. I den sidste sætning sætter de fleste komma foran for. I de fleste andre tilfælde lyder reglen at kommaet skal sættes efter præpositionen. Men hvis man nøjes med komma efter ledsætningen, undgår man det problem. 6 Infinitiv-sætninger Selvom ledsætninger kan have mange funktioner, er der i hovedsagen kun to former: 1 Finitte ledsætninger (det er dem der har et finit verbal, dvs et verbal i enten præsens (nutid) eller præteritum (datid)). 2 Infinitiv-sætninger, hvor verbalet er i infinitiv (navnemåde). Infinitiv-sætninger kan lette en tekst. Fx 4

5 a b c d Dronningen besluttede at (hun ville) lægge en ært i sengen. Prinsen mente at en rejse var bedre end at gifte sig. Kongen blev overrasket over at se en pige foran porten. Tribini begyndte at snakke hurtigere. I det sidste tilfælde kan vi faktisk kun have en infinitiv og ikke en finit ledsætning. Opgave 5: Hvilken funktion har infinitiv-sætningerne i de fire eksempler lige ovenfor? Det der er værd at bemærke, er at infinitiver kan udvides både med objekter og A-led, som i de fire eksempler. Infinitiven kan også være sætningsled alene, som i H.C.Andersens At rejse er at leve. Men også den kan udvides: At rejse med tog er at leve livet. Her er infinitiverne udvidet med henholdsvis et A-led (med tog) og dels et direkte objekt (livet). Analysen ser således ud: At rejse med tog er at leve livet. Verbal A-led Verbal Dir.Obj. Subjekt Verbal Subjektsprædikativ Det vi ser her, er et typisk eksempel på forskellen mellem form og funktion. Helsætningen består af funktionerne S+V+Spiv (Subjekt+Verbal+Subjektsprædikativ). Men når vi går ind i subjektet, opdager vi at dets form igen er sætnings-formen, bestående af Verbal+A-led. Og også subjektsprædikativet har sætningsform, bestående af Verbal+DirekteObjekt. 7 Knudesætninger Lad os begynde med et eksempel: Den pige forventede dronningen ikke at prinsen ville vælge. Det særlige ved knudesætninger er at vi bruger forfeltet til et led der ikke hører til helsætningen, men til en underordnet sætning. Og det viser sig at vi kan have en ret dyb underordning, og alligevel hente et led op i forfeltet fra dybet : Den pige mente dronningen ikke at hun ville bryde sig om at prinsen skulle nægte at gifte sig med. Som regel giver det ikke problemer med forståelsen, men i talesproget kan man komme ud for at skulle omfortolke et udsagn efterhånden som det skrider frem. I ET INTERVIEW med en nyudnævnt biskop spurgte en journalist respektfuldt om ikke man 'blev lidt højtidelig som biskop. Biskoppen svarede, med tankefulde pauser: Det tror jeg nok... at opgaverne gør... at man ikke bliver! Opgave 6: Hvad henviser det til? 5

6 Lad os træffe en hurtig afgørelse. Det foretrækker jeg. Opgave 7: Hvilket led i hvilken sætning er leddet i forfeltet i følgende? Hvad sker der hvis du flytter det hen hvor det hører hjemme? Den pige blev kongen overrasket over at se foran porten. I sengen besluttede dronningen at hun ville lægge en ært. Den ært havde hun nok ikke ventet at der var nogen der kunne mærke. Kongen havde I nok ikke troet selv ville åbne porten. Kommer der ikke mere mad? ser han ud som en der godt kunne have lyst til at sige. (Fra et dyreprogram i TV) 8 det det det Kan man sige det det det uden at stamme? Tja, det er et småord der er uhyre almindeligt selv om det ikke betyder ret meget. Her vil du måske sige: Nå, er det det det drejer sig om! Så det kan man altså. Men du kan selvfølgelig også sige: Nå, er det nu igen det, altså småord, som det drejer sig om. Og det er det altså. Det er et pronomen (et stedord). Det står bare ikke altid i stedet for noget, og selvom det gør, er det ikke altid nemt at se hvad det henviser til. Fx når det (og ikke dem) henviser til småord så mener vi jo nok det (emne) om småord, altså en tilsyneladende skæv henvisning. Og hvis jeg siger: hvorfor så ikke bruge den? Det er jo den hurtige afgørelse jeg foretrækker? Det er jo nok fordi jeg mener det at træffe en hurtig afgørelse. Det henviser altså til en ide eller et forslag, dvs det henviser til noget (et t-ord). MEN UD OVER DETTE OVERFORBRUG af det som pronomen, har vi også to anvendelser af det hvor det er helt tomt for indhold. Hvis du fx kommer ind på motorkontoret og siger: Det drejer sig om et kørekort. så vil du nok blive noget overrasket hvis skrankepaven siger: HVAD drejer sig om et kørekort? Hvad mener du med DET? Det samme gælder det handler om, det banker på døren, det sner, det tordner, det er varmt, det er dejligt vejr, det gælder livet. Og hvad mener vi når vi i telefonen siger Det er mig!?? DEN ANDEN TOMME ANVENDELSE finder vi i spaltesætninger. Se fx 1 Jeg skal vaske op. 2 Det er mig der skal vaske op. Hvorfor sige den længere sætning 2 hvis man kan nøjes med sætning 1? Jo, sætning 2 sætter fokus på at det er mig (og ikke en anden), mens sætning 1 blot fortæller hvad jeg skal lave. Forskellen bliver endnu tydeligere hvis spaltesætningen kombineres med et fokus-adverbium, som ikke eller kun, se fx: 3 Jeg skal kun vaske op. 4 Det er kun mig der skal vaske op. 6

7 I sætning 3 er jeg tilfreds med at jeg kun skal vaske op. I sætning 4 er jeg utilfreds med at jeg skal vaske op alene. Man kan spalte næsten et hvilkensomhelst led ud i en spaltesætning. Se følgende: 5 Vi skal kun læse 5 sider til i dag. a Det er kun os der skal læse 5 sider til i dag. (Subjekt udspaltet) b Det er kun til i dag vi skal læse 5 sider. (A-led udspaltet) c Det er kun 5 sider vi skal læse til i dag. (Objekt udspaltet) Opgave 8: Følgende sætninger er spaltede. Hvilket led er udspaltet? Hvordan ville de lyde uden spaltning? a Det er udlændinge der har den største arbejdsløshed. b Det er rygning der giver den største sygelighed. c Det er pizza jeg ikke kan lide. d Det er sukker man bliver fed af. 9 Opsamling Lad mig begynde med en undskyldning på sprogets vegne. Umiddelbart virker det jo meget tilforladeligt. Sproget består af ord (som godt nok kan have mange forskellige former); og dem sætter vi sammen til benævnelser og sætninger (som består af led der skal stå på bestemte pladser i forhold til hinanden). Men når vi bruger sætninger i tekster, viser det sig at der er mange snedige muligheder for at arrangere og skabe mening. Se, den undskyldning kunne det lige så godt have været dig der gav for det er jo også dit sprog. Men altså: For det første kæder vi sætninger sammen. Helsætninger kan kædes sammen med side-ordnende konjunktioner (bindeord, som og, men, eller). Eller de sættes blot efter hinanden, med punktum imellem. Ledsætninger knyttes til helsætninger, ofte med underordnende konjunktioner (som at, når, hvis, fordi). (De kan også sideordnes med sideordnende konjunktioner. Konjunktionerne er ligeglade med hvad de sideordner.) For det andet er der forskel på ledstillingen i helsætninger (SVA) og ledsætninger (SAV). For det tredie skal vi så sætte komma når vi skriver, fordi vi ikke kan høre sammenhængen, sådan som vi kan når vi taler. Pausekommaer sætter vi omkring påkalde-udtryk (Spis så, Peter), og omkring appositioner (Så slog Ole, vores lærer, i bordet). Også opremsnings-kommaer er en slags pausekommaer. Grammatiske kommaer sætter vi som hovedregel mellem helsætninger og efter ledsætninger. For det fjerde kan ledsætninger have flere slags funktioner. De kan være led i helsætninger (og i hinanden); de kan være efterled i benævnelser; de kan være efterled i A-grupper, og de kan være styret af en præposition. Men selvom de kan have forskellige funktioner, har de i hovedsagen kun to forskellige former: enten er de finitte (og har et verbal i præsens/nutid eller præteritum/datid) eller de er infinitivsætninger (og har et verbal i infinitiv). For det femte kan hel- og led-sætninger flettes ind i hinanden. Dels ved at forfeltet i helsætningen rummer et led fra en ledsætning (som Hende kunne prinsen ikke lide... at sige nej til). Det giver en knudesætning. Og dels ved at vi spalter en sætning så det kommer til at se ud som en helsætning med en relativ-sætning til slut (som Det er prinsen (som) du skal giftes med Du skal giftes med prinsen). En spaltesætning begynder med et tomt det, fulgt af er/var og slutter med en slags relativ-sætning. 7

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Indhold 1 Hvad er en tekst? 2 Hvad er tekstur? 3 Forskellige typer af sammenhæng 4 Tekst og samtale 5 Hvorfor det? 6 Informative, regulative og ekspressive tekster 7 Simple

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dagsorden Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dansk grammatik på 0 komma 5 Grundled/Subjekt: Jeg spiser et æble På deres bryllupsdag giver manden

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Retskrivningsprøve 7. klasse

Retskrivningsprøve 7. klasse Høj fart Elevens navn: Første del a) 250 b) Det om jagten på adrenalin. Efter jagt på stabilitet og er vi blevet så trygge, at vi må ud og købe os til at mærke den. Mænd er gået fra at være til at skifte

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Retskrivningsprøve 8. klasse

Retskrivningsprøve 8. klasse Retskrivningsprøve8.klasse Hollywood Elevensnavn: Førstedel a) Selvom b) Derer gaderidenneverden,hvisnavneisigselvklingeraf natteliv, kosmopolitiskjetsetlirog storbyscenografier.sådanengadeersunsetstripilos

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift AVU101-DSAsp/G Tirsdag den 7. december

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene?

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? side 8, Opgave 1 Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? π vandretur sb. substantiv navneord π synes π talent π vicevært π enkelt π sammen π linje π smuk π kødløs π vandre side

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

happy eat EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin Måltidet

happy eat EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin Måltidet EAT på skemaet tema Indhold Intro Tænk og bevæg - mit bedste måltid Rebus Madkultur i Danmark og verden Quiz Bord dæk dig med afstande og geometri Ord på spil Leg - Flaskehalsen peger på Intro Et måltid

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

1. I 1950-erne var et fjernsyn stort og klodset og det havde en meget lille skærm.

1. I 1950-erne var et fjernsyn stort og klodset og det havde en meget lille skærm. Anden del Dobbeltformer Nogle ord kan staves korrekt på mere end én måde. Man kan fx skrive remoulade og remulade. I seks af ordparrene herunder er den ene dobbeltform stavet forkert. Sæt streg under de

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

Oversigt over håndvask

Oversigt over håndvask Oversigt over håndvask Timon og Pumba lærte, at for at komme af med bakterier skal man vaske hænder med sæbe og lunkent vand i 20 sekunder. Vask hænderne i det, du tror, er 20 sekunder. Få nogen til at

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time) MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere