Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel"

Transkript

1 Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel Afgangsprojekt Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2003

2 Fremtidens regionplan - som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Søren Bredal Henriksen Paw Bro Larsen Jacob Winkel Vejledere Lektor, landinspektør ph.d., Michael Tophøj Sørensen Lektor, civilingeniør ph.d., Christian Aunsborg Censor Landsplanchef, landinspektør Lic.agro., Niels Østergaard Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2003

3 Fremtidens regionplan - som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Projektperiode: 3. februar 20. juni 2003 Projektgruppe: L10af-04 Sidetal: 154 Bilag: A E Oplag: 8 Aalborg universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsen Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Øst Omslagsbillederne er fra Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999 Copyright Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel Rapporten eller dele heraf må kun anvendes med kildeangivelse

4 Synopsis Afgangsprojektet undersøger, om og i givet fald hvordan regionplanen kan håndtere en dobbeltrolle som både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Baggrunden for diskussionen af denne dobbeltrolle er, at regionplanlægningen netop nu er underkastet et eftersyn, af det af miljøministeren nedsatte Regionplanudvalg, med henblik på at forenkle og udvikle regionplanlægningen. Afgangsprojektets analyser tager udgangspunkt i problemstillingen: På den ene side udtrykker mange heriblandt Regionplanudvalget ønske om, at regionplanens rolle skal være både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. På den anden side er det uklart hvad der ligger i de to begreber samt om denne dobbeltrolle kan og i givet fald hvordan den skal varetages. Begreberne bestemmes med udgangspunkt i en analyse af, hvilke roller regionplanen skal varetage. Ud fra denne begrebsudvikling gives via eksempler forslag til, hvordan regionplanen kan styrkes som godt administrationsgrundlag henholdsvis strategisk udviklingsplan. Det konkluderes, at fremtidens regionplan tillige kan være kendetegnet ved at opfylde begge begreber og at regionplanen faktisk styrkes herved.

5 Forord Denne rapport er et afgangsprojekt på landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet omhandlende regionplanlægning. Rapporten henvender sig primært til vejleder, censor samt øvrige, som måtte finde rapportens emne omkring regionplanlægning interessant. Det er endvidere vort håb, at rapporten er relevant i det arbejde, Regionplanudvalget i øjeblikket gennemfører vedrørende regionplanens roller som både administrationsgrundlag og strategisk udviklingsplan. En tak skal rettes til Dansk Byplanlaboratorium, fordi vi fik lov at deltage i regionplanseminariet i Korsør i marts En tak skal også rettes til Lars Berg Møller fra Nordjyllands Amt, Steffen Damskier fra Vejle Amt og Jan Engell fra HUR for deres velvillighed til at lade sig interviewe. Ligeledes en tak til vores vejledere, Michael Tophøj Sørensen og Christian Aunsborg, som gennem hele projektforløbet har bidraget konstruktivt til arbejdet med et godt med- og modspil. Kildehenvisninger er angivet med referencen placeret i fodnoter, nummereret fortløbende inden for hvert kapitel. Referencen består af forfatterens efternavn, årstallet for litteraturudgivelsen, samt sidehenvisning. Undtagelsen fra dette er eksempelvis, når der er tale om ministerier, amter, love, internetsider o. lign. Her anføres udgiveren som fx Miljøministeriet, lovens titel eller Flere publikationer udgivet af samme forfatter samme år benævnes med et litra startende med a efter angivelse af publikationens udgivelsesår. Såfremt en reference er gennemgående for et afsnit, er referencen placeret én gang sidst i teksten. Anvendes et direkte citat, er citatet angivet med kursiv i citationstegn. Illustrationerne i rapporten er benævnt figurer, og er nummereret fortløbende i hvert kapitel med to tal, hvor det første tal henfører til kapitlets nummer. Fodnoter vil endvidere fungere som uddybninger eller eksemplifikationer. Aalborg Universitet, juni 2003 Søren Bredal Henriksen Paw Bro Larsen Jacob Winkel

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 PROJEKTETS STRUKTR REGIONPLANUDVALGET OG STRUKTURKOMMISSIONEN FORENKLING OG UDVIKLING AF REGIONPLANLÆGNINGEN Regionplanudvalgets arbejde STRUKTURKOMMISSIONEN BEHOV FOR EN REGIONAL PLANINSTANS OG PLANLÆGNING? Fra regeringens side Fra amternes side Fra kommunernes og interesse organisationernes side SAMMENFATNING PROBLEMAFDÆKNING OPTEGNELSE FRA DISKUSSIONER OM UDFORDRINGER I REGIONPLANLÆG- NINGENS ROLLE FREMTIDIGE UDFORDRINGER I REGIONPLANENS ROLLE Nogle eksempler på udfordringer i regionplanens rolle SAMMENFATNING PROBLEMFORMULERING Operationalisering af problemstillingen AFGRÆNSNING OG SIGTE PROJEKTETS METODE METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 5 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 7 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 8 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL OVERVEJELSER VEDRØRENDE INTERVIEW Respondentudvælgelse Interviewform Spørgsmål REGIONPLANLÆGNING REGIONPLANLÆGNINGENS HISTORISKE BAGGRUND Kommunalreformen Planlovsreformen...38

7 5.1.3 Miljøreformen Reformbølgens muligheder Planloven Regionplanlægningens udvikling i form og indhold GÆLDENDE LOVGRUNDLAG FOR REGIONPLANLÆGNINGEN Regionplanen og Planloven FREMTIDIGE KRAV OG UDFORDRINGER I REGIONPLANLÆGNINGEN DELKONKLUSION REGIONPLANENS ROLLER PLANERS GENERELLE ROLLER REGIONPLANENS FORSKELLIGE ROLLER Landsplanlægning er summen af regionplanerne Regionplanen som amtets arealanvendelsesplan og administrationsgrundlag Regionplanen som ramme for kommune- og lokalplanlægning Regionplanen og VVM planlagt enkeltsagsbehandling OVERBLIK OVER INSTRUMENTER TIL HÅNDTERING AF REGIONPLANENS ROLLER Virkemidler Styringsmidler DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM ADMINISTRATIONSGRUNDLAG EN KARAKTERISTIK KARAKTERISTIK MED UDGANGSPUNKTET I REGIONPLANENS ROLLER REGIONPLANENS BESTANDDELE Krav til retningslinieformulering Kortdelen Redegørelsesdelen GODT ADMINISTRATIONSGRUNDLAG I FORHOLD TIL REGIONPLANENS ROLLER DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM STYRKET ADMINISTRATIONSGRUNDLAG HVORDAN? EN VURDERING AF AMTERNES REGIONPLANER GENERELLE INDTRYK VED VURDERING AF REGIONPLANEN Vage og intetsigende retningslinier Manglende synliggørelse af retlige konsekvenser Utilstrækkelig interesseafvejning DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN EN KARAKTERISTIK TEORETISK BESTEMMELSE AF EN STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN Begrebet strategi Begrebet udviklingsplan...97

8 Indholdsfortegnelse Begrebet strategisk udviklingsplan PRAKTISK BESTEMMELSE AF EN STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN STRATEGISKE ELEMENTER DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM EN STRATEGISK REGIONPLAN HVORDAN? ER REGIONPLANERNE ALLEREDE STRATEGISKE? Hvor er amtet? Hvor vil amtet hen? Hvordan kommer amtet derhen? Nordjyllands Amts regionplan KONKRETE STRATEGISKE TILTAG I REGIONPLANERNE Vejle Amt et eksempel HUR et eksempel Århus Amt et eksempel Sønderjyllands Amt et eksempel Vestsjællands Amt et eksempel DEN STRATEGISKE REGIONPLANS DESIGN DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM BÅDE STYRKET ADMINISTRATIONS- GRUNDLAG OG STRATEGISK REGIONPLAN KAN REGIONPLANEN VARETAGE DOBBELTROLLEN? ET BUD PÅ FREMTIDENS REGIONPLAN Reflektioner over eksemplet KONKLUSION OG VURDERING VURDERING AF RESULTATER OG EGET ARBEJDE LITTERATURLISTE Bilag BILAG A - REFERAT FRA REGIONPLANSEMINAR BILAG B - REFERAT AF INTERVIEW MED LARS BERG MØLLER BILAG C - REFERAT AF INTERVIEW MED JAN ENGELL BILAG D - RERERAT AF INTERVIEW MED STEFFEN DAMSKIER BILAG E - PLANLOVENS KAPITEL 3 OM REGIONPLANLÆGNING

9 Indledning Indledning Regionplanen kendes traditionelt som et planredskab af restriktiv karakter. Regionplanlægningens hovedformål opfattes traditionelt som, at alle regionplanerne tilsammen skal afspejle landsplanlægningen i Danmark, at planerne udgør hvert amts arealanvendelsesplan og administrationsgrundlag, samt at planen udgør rammerne for den kommunale arealanvendelses- og bebyggelsesplanlægning 1. For tiden bliver der imidlertid sat spørgsmål ved regionplanens roller. Skal regionplanen fortsat være et administrativt instrument af restriktiv karakter, eller skal planen gøres mere handlings- og udviklingsorienteret? I så fald kan det så lade sig gøre samtidig med, at den stadigvæk er et godt og operationelt administrationsgrundlag? Netop disse spørgsmål udgør omdrejningspunktet i dette projekt. Regionplanudvalget 2 arbejder for tiden med fornyelse af fremtidens regionplanlægning. Ovenstående spørgsmål er netop ét af de spørgsmål, udvalget beskæftiger sig med og har bragt til debat. På udvalgets hjemmeside er nærmere information om udvalgets kommissorium 3. Også planlæggerne ude i amterne synes at være interesseret i forslaget om regionplanen som bl.a. et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Dette kom til udtryk på regionplanseminariet 4, hvor spørgsmålet flittig blev diskuteret, uden noget dog konkret blev fastslået. En stor udfordring i debatten om regionplanens rolle synes at være, at der tilsyneladende ikke eksisterer konkrete forslag til, hvordan regionplanen kan blive både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Grunden hertil er formentlig, at det er uklart, hvad begreberne et godt administrationsgrundlag og strategisk udviklingsplan nærmere dækker over i relation til regionplanlægningen. De ovenstående spørgsmål er udgangspunktet for dette projekt. Gennem projektarbejdet er det håbet, at mange af de uklarheder, som synes tilstede i dag, bliver klarlagt og eventuelle problemfelter synliggjort. Det er endvidere håbet, at projektet kan bidrage positivt i den fortsatte regionplandebat. Projektets struktur Nedenstående figur illustrerer projektets struktur på kapitelniveau. Overordnet er projektet inddelt i tre dele. Del 1 består af indledende foranalyser, problemformulering og projektets metode. Del 2 består af de enkelte analyser, der skal give svaret 1 Boeck, Regionplanudvalget blev som et embedsmandsudvalg nedsat af miljøministeren i maj Dansk Byplanlaboratorium afholdt marts 2003 et seminar i Korsør om Regionplanrevision (regionplanseminar) [www.byplanlab.dk (C)] 1

10 på problemstillingen og dermed lede frem til syntesedannelsen og konklusionen. I del 3 dannes syntese mellem projektets analyser fra kapitel 5 til 10. Afslutningsvis konkluderes der på projektets resultater og en vurdering af disse gives. Del I Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Kapitel 1 Problemafdækning Kapitel 2 Problemformulering Kapitel 3 Projektets metode Kapitel 4 Del II Regionplanlægning Kapitel 5 Regionplanens roller Kapitel 6 Regionplanen som administrationsgrundlag - en karakteristik Kapitel 7 Regionplanen som styrket administrationsgrundlag - hvordan Kapitel 8 Regionplanen som strategisk udviklingsplan - en karakteristik Kapitel 9 Regionplanen som strategisk regionplan - hvordan Kapitel 10 Del III Regionplanen som både styrket administrationsgrundlag og strategisk regionplan Kapitel 11 Konklusion og vurdering Kapitel 12 I kapitel 1 ridses baggrunden for Regionplanudvalgets arbejde op, ligesom Regionplanudvalgets opgave vurderes i forhold til den nedsatte strukturkommission. Endvidere indeholder kapitlet en diskussion af behovet for en regional planinstans/planlægning. I kapitel 2 optegnes diskussionen om udfordringen i regionplanens nuværende og fremtidige rolle. Kapitlet afsluttes med eksempler på disse udfordringer. I kapitel 3 udarbejdes, med udgangspunkt i de to foregående kapitler, en problemformulering. Der opstilles en problemstilling samt fire tilhørende underspørgsmål. Underspørgsmålene søges besvaret løbende gennem i de enkelte kapitler og problemstillingen besvares i syntesedelen. Afslutningsvis foretages en problemafgrænsning. 2

11 Indledning I kapitel 4 udvælges, med afsæt i problemformuleringen, de metoder som benyttes gennem det videre projektforløb. Endvidere præsenteres fremgangsmåden for de enkelte kapitler. I kapitel 5 kortlægges den historiske baggrund for regionplanlægningen, herunder hvilke centrale roller regionplanen har spillet. Endvidere fastlægges regionplanens lovgrundlag. I kapitel 6 beskrives, med udgangspunkt i kapitel 5, hvilke overordnede roller gruppen ser som regionplanens vigtigste. Derudover foretages en oversigtlig beskrivelse af, hvilke instrumenter amtet har til deres rådighed. I kapitel 7 klarlægges det, hvilke karakteristika der betegner et godt administrationsgrundlag. I kapitel 8 beskrives, med udgangspunkt i kapitel 7, hvordan regionplanen kan blive et styrket administrationsgrundlag. I kapitel 9 klarlægges det hvilke karakteristika, der betegner en strategisk udviklingsplan. I kapitel 10 skildres, med udgangspunkt i kapitel 9, hvordan regionplanen kan blive en strategisk regionplan. I kapitel 11 dannes syntese mellem projektets analyser med henblik på at fastlægge om, og i givet fald hvordan, regionplanen både kan styrkes som administrationsgrundlag samtidig med, at den bliver en strategisk regionplan. I kapitel 12 konkluderes på projektets problemstilling og en vurdering af projektets resultater foretages. 3

12 4

13 Kapitel 1 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Kapitel 1 Problemafdækning Kapitel 2 Problemformulering Kapitel 3 Projektets metode Kapitel 4 Regionplanlægning Kapitel 5 Regionplanens roller Kapitel 6 Regionplanen som administrationsgrundlag - en karakteristik Regionplanen som styrket administrationsgrundlag - hvordan Regionplanen som strategisk udviklingsplan - en karakteristik Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Regionplanen som strategisk regionplan - hvordan Kapitel 10 Regionplanen som både styrket administrationsgrundlag og strategisk regionplan Kapitel 11 Konklusion og vurdering Kapitel 12

14 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen 1. Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Miljøministeren nedsatte i samarbejde med Amtsrådsforeningen et regionplanudvalg i maj Tilgangen til informationer og viden om udvalget findes navnlig via udvalgets hjemmeside 1 samt via den løbende dialog, der er mellem udvalget og diverse organisationer i form af debatmøder og seminarer. Gruppen har således deltaget i et regionplanseminar i Korsør d marts , hvor Regionplanudvalgets arbejde blev beskrevet, og hvor de fleste af Regionplanudvalgets medlemmer var til stede. Det er disse to informationskilder, der er vores tilgang til viden om Regionplanudvalget i nærværende afgangsprojekt. Af udvalgets hjemmeside fremgår og det er således også, hvad der fortælles officielt og udadtil at baggrunden for nedsættelse af udvalget helt overordnet er, at regionplanlægningen skal forenkles og udvikles. 1.1 Forenkling og udvikling af regionplanlægningen Hvad der nærmere ligger i ønsket om forenkling og udvikling af regionplanlægningen uddybes og kommer til udtryk via angivelser af, hvad formålet med udvalgets arbejde er. Formålet med udvalgets arbejde udtrykkes på flere forskellige måder, som i høj grad overlapper hinanden. Forskellige udtryk, der anvendes, er fx at forenkle processen med at tilvejebringe regionplaner og at styrke regionplanen og at undersøge mulighederne for at forenkle og udvikle regionplanernes indhold, form og tilvejebringelse. Formålsbeskrivelsen udmønter sig i en række fokusområder, som udvalget skal arbejde med og undersøge nærmere, og som udgør udvalgets kommissorium Regionplanen som strategisk udviklingsplan for regionen. 2. Regionplanen som det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af det regionale erhvervsliv, herunder også for landbruget. 3. Regionplanen som grundlag for en sammenfattende, prioriteret planlægning for landbrug, natur og miljø. 4. Planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet. 5. Regionplanen og den digitale forvaltning. 6. Regionplanlægningens tilvejebringelse, herunder vurdering af behov for forenkling og forankring af processen. 7. Regionplanens indhold i forhold til byudvikling og byomdannelse, herunder særlige forhold i Hovedstadsregionen. 1 (A) 2 Seminaret var arrangeret af ALMA, DAVID, Landsplanafdelingen og Dansk Byplanlaboratorium. Referat fra mødet findes i bilag A. 3 (N) 5

15 Kapitel 1 Herudover skal udvalget også vurdere 1) regionplanens sammenhæng til anden statslig, amtslig og kommunal planlægning, 2) sammenhængen mellem regionplanens retningslinier og virkemidler i relation til gennemførelse af retningslinierne, samt 3) regionplanens rolle i VVM-processen. På udvalgets hjemmeside udtrykkes det, at regionplanlægningen skal være en bedre og mere tidssvarende ramme for amternes arbejde med den regionale udvikling. Miljøministeren udtaler således: Vi tager nu fat på anden etape i regeringens arbejde med revision af planloven. Regeringen har gennem lang tid ønsket at få moderniseret regionplanlægningen. Det samme har amterne. Men det er ikke nogen nem opgave. Derfor har Amtsrådsforeningen og jeg nu i fællesskab besluttet at nedsætte et udvalg, som skal se på mulighederne for forenkling og forankring 4. Amtsborgmester i Roskilde Amt og formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard mener, at en modernisering af regionplanlægningen er tiltrængt. "Regional udvikling og infrastruktur hører til amternes kerneområder. Det er jeg glad for, vi er enige med miljøministeren om. Regionplanen er til det formål vores vigtigste redskab. Planlægningen skal gennemføres så enkelt og effektivt som muligt og det kræver en modernisering af hele regionplanlægningen. Det gælder både reglerne for, hvad der skal stå i planerne, og for hvordan de skal gennemføres. Vi ser frem til, at der med det nye udvalg sættes skub i det helt nødvendige arbejde" 5. Ved en screening af alle amternes hjemmesider, er der ikke mange amter, der kommenterer eller på anden måde forholder sig til Regionplanudvalget. Kun Vestsjællands Amt udtrykker, at der i regionplanlægningen er behov for forenkling, hvilket hensigtsmæssigt kan ske ved at vælge ét revisionstema 6. Det er dog ikke sådan, at amterne blot tilbagelænet fra sidelinien sidder og betragter Regionplanudvalget uden nærmere stillingtagen til dets arbejde. Naturligvis er de aktive i debatten, det er jo en del af amtets væsentligste opgaver, som er til debat, og på baggrund af seminaret i Korsør er det da også gruppens opfattelse, at amterne i høj grad hilser Regionplanudvalget og debatten om fremtidens regionplanlægning velkommen. Flere amter gav på regionplanseminariet udtryk for, at processen omkring revisionen af regionplanerne var besværlig, uden dog at problemerne blev nærmere konkretiseret. Desuden gav seminaret efter vores opfattelse også en nærmere indikation af, hvorfor regionplanudvalget blev nedsat. Det blev bekræftet, at det naturligvis først og fremmest skyldes et behov for forenkling og udvikling på visse områder, men at det ikke er enkelte store og akutte praktiske problemer i regionplanlægningen, der er den direkte anledning, men mere en række mindre besværligheder, der tilsammen gør, at der er et behov for forenkling og udvikling, hvilket også fremgår af kommissoriet. 4 (M) 5 (M) 6 (A) 6

16 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Nogle af besværlighederne, der konkret blev givet udtryk for var 1) at debatten om landsplanredegørelse og mange af høringssvarene havde været præget af et ønske om at lempe reglerne for byggeri i kystnærhedszonen, og derfor har udvalget været meget optaget af kystnærhedszonen indtil nu samt 2) at regionplanerne ikke i tilstrækkelig omfang kan understøtte den regionale erhvervsudvikling. Miljøministeren har da også givet udtryk for, at han på sine rejser rundt til amterne ofte hører, at regionplanlægningen skal gøres bedre til at understøtte den regionale erhvervsudvikling Regionplanudvalgets arbejde Udvalgets arbejde sker gennem de indtil videre 14 udvalgsmøder, der er planlagt frem til maj Indholdet i de enkelte udvalgsmøder er fastlagt i overensstemmelse med de overfor nævnte fokusområder angivet i udvalgets kommissorium. Udvalget skulle oprindeligt komme med anbefalinger til ændringer af den eksisterende lovgivning, og forslag til eventuelle ændringer i Planloven skulle afleveres til miljøministeren umiddelbart efter afholdelse af dialogmøderne i maj 2003 med henblik på endelig vedtagelse af lovforslag i december 2003, således at resultaterne af udvalgets arbejde i videst muligt omfang kunne indgå i regionplanrevision På seminaret i Korsør skitserede Niels Østergaard imidlertid, at udvalgets arbejde nu har et lidt andet tidsperspektiv end oprindeligt 7. Udvalget er i øjeblikket (juni 2003) i fase I, der altovervejende vedrører den fremtidige planlægning i kystnærhedszonen. Dette arbejde gøres færdigt i løbet af foråret/sommeren med henblik på fremsættelse af lovforslag i efteråret, og først derefter tager udvalget fat på fase II, som er udformningen af fremtidens regionplan 8. Udskydelsen af oprindelig deadline for udvalgets arbejde, skal ses i lyset af en erkendelse om, at den af regeringen nedsatte Strukturkommission i høj grad vil påvirke udvalgets arbejde en form for udspil fra Strukturkommissionen skal afventes, inden debatten om fremtidens regionplan kan afsluttes Strukturkommissionen Regeringen nedsatte i oktober 2002 en Strukturkommission, der helt overordnet har til opgave at fokusere på den eksisterende myndighedsstruktur og indretning af den offentlige sektor, således at der tilvejebringes et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver, herunder også muligheden for at reducere antallet af forvaltningsled fra tre til to 10. Kommissionen skal afslutte dens arbejde inden udgangen af Fremgår nu (juni 2003) også af udvalgets hjemmeside: (N) 8 Bilag A 9 (D) 10 (C) 7

17 Kapitel 1 Den fremtidige amtsstruktur har været det mest centrale politiske debatemne i Strukturkommissionens arbejde, og Regionplanudvalgets arbejde bliver således naturligvis i en vis udstrækning løbende påvirket af arbejdet i Strukturkommissionen. I yderste konsekvens er det muligt, at udvalget ligefrem ophører, selvom det på deres hjemmeside tilkendegiver, at arbejdet forventes at fortsætte 11. I lyset heraf kan det være nyttigt at indkredse et bud på en mulig fremtidig amtsstruktur, uden dog at foretage nogen egentlig analyse heraf. Noget tyder på, at amterne ikke bevares i samme antal og størrelse som nu, idet Venstre og Det Konservative Folkeparti, lige siden overtagelsen af regeringsmagten i november 2001, har været optaget af slankekur af overflødige forvaltningsorganer. Det kommer blandt andet til udtryk ved nedlæggelsen af diverse råd og nævn. Regeringen har ikke direkte angivet et fremtidigt antal amter, men kommunalforsker Roger Buch fra Syddansk Universitet i Odense har udtalt i Jyllandsposten, at regeringen principielt har tilkendegivet at antallet bliver fem 12. Skrålæsning af landsplanredegørelse 2003 Et Danmark i balance efterlader et indtryk af, at en optimal regional struktur kunne bestå af syv regioner, altså en region for hvert landsdelcenter Aalborg, Århus, Midt-Vest, Trekantsområdet, Esbjerg, Odense og København. Regeringens rådgivende udvalg på sundhedsområdet anbefaler i rapporten Sundhedsvæsenets organisering på baggrund af lægefaglige vurderinger, at de nuværende 14 amter skæres ned til et antal, der kan læses som mindre end halvdelen og med et befolkningsunderlag på og med en tendens til fortsat stigning, som fx i Storkøbenhavn. Der er god grund til at tro, at en sådan udmelding vil få en vis vægt i Strukturkommissionens arbejde, idet sundhedsbudgettet udgør i retningen af mia. af statens finanser 14 og altså langt mere end budgettet til fysisk planlægning. Uanset usikkerheden om antallet af amter, har amterne selv i hvert fald tilsyneladende en optimistisk tro på deres fremtid. Amternes reaktion da Strukturkommissionen blev nedsat var: Vi er glade for, at strukturkommissionen nedsættes med et bredt kommissorium, der både omfatter en gennemgang af stat, amter og kommuners opgaver. Og at der ikke på forhånd er skrevet en facitliste 15. Kommunerne er naturligvis først og fremmest optaget af Strukturkommissionens arbejde omkring de fremtidige kommunestørrelser, men generelt hilses kommissionens arbejde velkommen 16. Industriens sværvægtere Dansk Industri og CO-industri opfordrer i et fælles debatoplæg til, at amternes helt nedlægges. Argumenterne er, at fremkomsten af IT har gjort, at interaktion og informationsudveksling er blevet meget nemmere, og at 11 (I) 12 Artikel, Jyllandsposten d. 3 marts (F) 16 (A) 8

18 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen kommunerne med et stigende befolkningsgrundlag i stigende grad vil blive økonomiske bæredygtige enheder til at tage nye opgaver op 17. Formanden for Strukturkommissionen Johannes Due udtrykker, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at sige noget om antallet af amter eller regioner, andet end det kræver, at kommunerne bliver større, hvis antallet af amter bliver færre end i dag 18. Udtalelsen er helt i tråd med, hvad formanden for Amtsrådsforeningen Kristian Ebbensgaard gav udtryk for på seminaret i Korsør. Danmark bør fortsat have at regionalt folkevalgt niveau, ellers bliver vi blot en region i Europa, strukturen skal dog ændres, således kommunernes antal halveres og antallet af amter reduceres til 6 9 ( ) I forhold til antallet af amter, vil antallet altid være i en størrelsesorden så magtkoncentrationen ikke bliver for stor 19. Gruppens opfattelse er, at en form for amter eller regioner med stor sandsynlighed vil blive konklusionen på Strukturkommissionens arbejde, uden det dog kan afvises, at hele det regionale niveau forsvinder. 1.3 Behov for en regional planinstans og planlægning? Man kan spørge, om der i fremtiden er behov for en regional planlægning og hvor stort behovet for udvikling og ændring af regionplanlægningen er, hvis amtsstrukturen ændres, eller hvis amternes helt nedlægges. Gruppen mener afgjort at et fortsat behov er til stede. Uanset amternes fremtid og Strukturkommissionens arbejde vil der forsat fremover være et behov for en form for regional planlægning på tilsvarende vis, som vi kender fra regionplanlægningen i dag, og det er også det synspunkt, der træder frem fra alle tre planlægningsniveauer senest fra Miljøministeriets sektoranalyse, som omtales nedenfor. I mange år har der været en vis konsensus om, at staten er for stor og kommunerne for små til at løse opgaven med regionplanlægning 20. Det er uklart, om synspunktet også er rammende for fremtiden, men som det udtrykkes i dokumentet Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005, skal staten i hvert fald ikke være primus motor i den nuværende regionale planlægning. Det hedder, at regeringen vil gerne signalere, at staten træder et skridt tilbage i forhold til styringen og udformningen af den regionale planlægning 21. Den fremtidige opgavefordeling inden for planlægningsområdet behandles ikke videre i projektet her, idet det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sige noget 17 Artikel, Jyllandsposten d. 3 marts Bilag A 20 (E) 21 Miljøministeriet, 2002, s. 3 9

19 Kapitel 1 fornuftigt om de endelige resultater af Strukturkommissionens arbejde. Det er dog oplagt, at kommissionens arbejde får afgørende indflydelse på fremtidens regionplanlægning fx vil en fælleskommunal regional planlægning få en helt anden karakter, end hvis planlægningen bliver udøvet af en selvstændig forvaltningsmyndighed. Det forventes, at Regionplanudvalget når den fremtidige kommunale struktur ligger fast skal komme med en indstilling om varetagelsen af de opgaver, der ligger i regionplanen i dag. I stedet vil det følgende forsøge at argumentere for og synliggøre nødvendigheden af en amtslig/regional/overkommunal planlægningsinstans og planlægning, idet der er visse interessemodsætninger og konflikter, som kommunerne ikke synes i stand til at løse. Ved en første betragtning kan det imidlertid synes vanskeligt at begrunde de regionale opgaver, idet de kan betragtes som en sum af resterende problemer fra det nationale og de lokale niveauer enten som nationale problemer, der kræver en mere lokal administration, eller som kommunale problemer, der kræver samordning på et overkommunalt niveau. Nødvendigheden af en overkommunal planlægningsinstans og planlægning er hele fundamentet og udgangspunktet for vores projekt, hvorfor nødvendigheden må tydeliggøres Fra regeringens side De nationalpolitiske ønsker kommer til udtryk flere steder. I den statslige udmelding til regionplanrevision gør Landsplanafdelingen det klart, at uanset om der bliver tale om ændringer i planindhold med en revision af planloven eller i den administrative struktur, er der ingen tvivl om, at en regional planlægning fortsat vil få en betydelig og fremtrædende plads. Eksempelvis gør kommunernes overtagelse af landzonebestemmelserne, at regionplanens retningslinier for det åbne land bliver endnu vigtigere end før, da de jo fremover skal udgøre en del af kommunernes administrationsgrundlag 23. I det nye forslag til landsplanredegørelse Et Danmark i balance hvad skal der gøres?, som har været i høring fra 12. december 2002 til 14. februar 2003, fremhæves, at landdistriktspolitikken bør ses i en større sammenhæng og på tværs af eksisterende administrative skel, hvilket skaber behov for en form for regional planlægning 24. Behovet for regional planlægning viser sig også inden for erhverv: Ud af de ca. 145 erhvervsklynger 25, der er i Danmark, består 18 af disse af virksomheder i to eller flere amter, og 22 har virksomheder i mindst 5 kommuner. I sådanne tilfælde er det en større opgave at koordinere indsatsen, og det kunne være en amtslig opgave at tage initiativ til, at der bliver aftalt en fysisk planlægning og erhvervsstrategi for sådanne klynger. Herudover fremhæves vigtigheden af at bibeholde regionplanlægningens arealudpegning. En målrettet arealudpegning er vigtig, 22 Benævnes officielt Overblik over statslige interesser i regionplanrevision Miljøministeriet, 2002c, s Miljøministeriet, 2002a, s En erhvervsklynge betegner virksomheder tilhørende samme ressourcedelområde, der ligger i en kommune eller i en geografisk sammenhængende gruppe af kommuner. 10

20 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen fordi amternes registreringer på natur- og vandmiljøområdet kan bidrage til at forudse inden for hvilke områder, der kan eller vil opstå konflikter mellem landbrug, beboelse og varetagelse af natur- og miljøhensyn. Arealudpegningerne skal gøre det klart, hvilke former for landbrugsdrift, der er ønskelige og acceptable i forhold til planernes mål 26. Den nyligt offentliggjorte (2. maj 2003) sektoranalyse fra Miljøministeriet indeholder de mest uddybende bidrag og argumenter for fremtidens regionale planlægning 27. Flere forskellige alternativer til amtslig opgavevaretagelse inden for fysisk planlægning kan komme på tale. De alternativer, der behandles i sektoranalysen er: Kommunerne En form for kommunale fællesskaber Central opgavevaretagelse i ministerier/styrelser Angående kommunerne fremhæves det i sektoranalysen, at den generelle vurdering er, at mange af regionplanlægningens opgaver ikke hensigtsmæssigt kan løses af andre typer af forvaltningsmyndigheder. Det skyldes flere forhold: Der er risiko for, at den faglige bæredygtighed ikke er tilstede, at kun de allerstørste kommuner i dag besidder den nødvendige faglige bæredygtighed til at kunne løse disse opgaver. Hvordan skulle en kommune fx vide meget om råstofplanlægning, hvis der ingen råstofgrave er i kommunen? Hvorvidt vidensniveauet i kommunerne generelt er tilstrækkelig eller ej skal være usagt niveauet er naturligvis forskelligt fra kommune til kommune. Gruppen mener, at kommunerne har mindre regionalt overblik end amterne, fx er der risiko for manglende regional interesseafvejning på visse områder. Eksempelvis vil kommunerne, som Lars Berg Møller udtrykker det i interviewet, have svært ved objektivt at se sig selv sammen med andre kommuner. Fx kan 10 kommuner næppe lave en fair aftale om fordeling af udvikling og der kan dermed være risiko for en skæv regional udvikling 28. Et andet eksempel fra sektoranalysen er grundvandsbeskyttelse, hvor den geologiske kortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner stiller så store krav, at det ikke kan opfyldes af kommunerne. Grundvandsbeskyttelsen skal ses i forhold til dels en række forskellige aktiviteter som kan udgøre en risiko for grundvandet (oprydning af affaldsdepoter, landbrug, forurenende virksomheder), dels aktiviteter som kan medvirke til beskyttelsen af grundvandet (naturgenopretning, skovrejsning). Grundvandsbeskyttelsen er således i udpræget grad karakteriseret ved en tværsektoriel tilgang og afvejning, hvorfor idealet om helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse kan blive svært at opfylde for kommunerne. Hertil kommer, at regionplanen 26 Miljøministeriet, 2002a, s Side er grundlaget for de her gengivne argumenter. Sektoranalysen er fx tilgængelig via: (E) 28 Bilag B 11

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet. H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning

Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning Vingsted Centret den 30. oktober 2014 Erfaringer fra vandrådsarbejde: Danmarks Naturfredningsforening v/søren Eller, formand for DN s Tønder afdeling

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Afgørelsen blev alene sendt til Eltra a.m.b.a. med klagevejledning.

Afgørelsen blev alene sendt til Eltra a.m.b.a. med klagevejledning. Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Vedr. klage fra Århus Amt af 15. juli 2005 over Energistyrelsens afgørelse af 7. marts 2001 om 400 kv forbindelse mellem Aalborg og Århus med tilhørende

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere