Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel
|
|
- Sven Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel Afgangsprojekt Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2003
2 Fremtidens regionplan - som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Søren Bredal Henriksen Paw Bro Larsen Jacob Winkel Vejledere Lektor, landinspektør ph.d., Michael Tophøj Sørensen Lektor, civilingeniør ph.d., Christian Aunsborg Censor Landsplanchef, landinspektør Lic.agro., Niels Østergaard Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2003
3 Fremtidens regionplan - som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Projektperiode: 3. februar 20. juni 2003 Projektgruppe: L10af-04 Sidetal: 154 Bilag: A E Oplag: 8 Aalborg universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsen Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Øst Omslagsbillederne er fra Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999 Copyright Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel Rapporten eller dele heraf må kun anvendes med kildeangivelse
4 Synopsis Afgangsprojektet undersøger, om og i givet fald hvordan regionplanen kan håndtere en dobbeltrolle som både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Baggrunden for diskussionen af denne dobbeltrolle er, at regionplanlægningen netop nu er underkastet et eftersyn, af det af miljøministeren nedsatte Regionplanudvalg, med henblik på at forenkle og udvikle regionplanlægningen. Afgangsprojektets analyser tager udgangspunkt i problemstillingen: På den ene side udtrykker mange heriblandt Regionplanudvalget ønske om, at regionplanens rolle skal være både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. På den anden side er det uklart hvad der ligger i de to begreber samt om denne dobbeltrolle kan og i givet fald hvordan den skal varetages. Begreberne bestemmes med udgangspunkt i en analyse af, hvilke roller regionplanen skal varetage. Ud fra denne begrebsudvikling gives via eksempler forslag til, hvordan regionplanen kan styrkes som godt administrationsgrundlag henholdsvis strategisk udviklingsplan. Det konkluderes, at fremtidens regionplan tillige kan være kendetegnet ved at opfylde begge begreber og at regionplanen faktisk styrkes herved.
5 Forord Denne rapport er et afgangsprojekt på landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet omhandlende regionplanlægning. Rapporten henvender sig primært til vejleder, censor samt øvrige, som måtte finde rapportens emne omkring regionplanlægning interessant. Det er endvidere vort håb, at rapporten er relevant i det arbejde, Regionplanudvalget i øjeblikket gennemfører vedrørende regionplanens roller som både administrationsgrundlag og strategisk udviklingsplan. En tak skal rettes til Dansk Byplanlaboratorium, fordi vi fik lov at deltage i regionplanseminariet i Korsør i marts En tak skal også rettes til Lars Berg Møller fra Nordjyllands Amt, Steffen Damskier fra Vejle Amt og Jan Engell fra HUR for deres velvillighed til at lade sig interviewe. Ligeledes en tak til vores vejledere, Michael Tophøj Sørensen og Christian Aunsborg, som gennem hele projektforløbet har bidraget konstruktivt til arbejdet med et godt med- og modspil. Kildehenvisninger er angivet med referencen placeret i fodnoter, nummereret fortløbende inden for hvert kapitel. Referencen består af forfatterens efternavn, årstallet for litteraturudgivelsen, samt sidehenvisning. Undtagelsen fra dette er eksempelvis, når der er tale om ministerier, amter, love, internetsider o. lign. Her anføres udgiveren som fx Miljøministeriet, lovens titel eller Flere publikationer udgivet af samme forfatter samme år benævnes med et litra startende med a efter angivelse af publikationens udgivelsesår. Såfremt en reference er gennemgående for et afsnit, er referencen placeret én gang sidst i teksten. Anvendes et direkte citat, er citatet angivet med kursiv i citationstegn. Illustrationerne i rapporten er benævnt figurer, og er nummereret fortløbende i hvert kapitel med to tal, hvor det første tal henfører til kapitlets nummer. Fodnoter vil endvidere fungere som uddybninger eller eksemplifikationer. Aalborg Universitet, juni 2003 Søren Bredal Henriksen Paw Bro Larsen Jacob Winkel
6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 PROJEKTETS STRUKTR REGIONPLANUDVALGET OG STRUKTURKOMMISSIONEN FORENKLING OG UDVIKLING AF REGIONPLANLÆGNINGEN Regionplanudvalgets arbejde STRUKTURKOMMISSIONEN BEHOV FOR EN REGIONAL PLANINSTANS OG PLANLÆGNING? Fra regeringens side Fra amternes side Fra kommunernes og interesse organisationernes side SAMMENFATNING PROBLEMAFDÆKNING OPTEGNELSE FRA DISKUSSIONER OM UDFORDRINGER I REGIONPLANLÆG- NINGENS ROLLE FREMTIDIGE UDFORDRINGER I REGIONPLANENS ROLLE Nogle eksempler på udfordringer i regionplanens rolle SAMMENFATNING PROBLEMFORMULERING Operationalisering af problemstillingen AFGRÆNSNING OG SIGTE PROJEKTETS METODE METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 5 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 7 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 8 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL OVERVEJELSER VEDRØRENDE INTERVIEW Respondentudvælgelse Interviewform Spørgsmål REGIONPLANLÆGNING REGIONPLANLÆGNINGENS HISTORISKE BAGGRUND Kommunalreformen Planlovsreformen...38
7 5.1.3 Miljøreformen Reformbølgens muligheder Planloven Regionplanlægningens udvikling i form og indhold GÆLDENDE LOVGRUNDLAG FOR REGIONPLANLÆGNINGEN Regionplanen og Planloven FREMTIDIGE KRAV OG UDFORDRINGER I REGIONPLANLÆGNINGEN DELKONKLUSION REGIONPLANENS ROLLER PLANERS GENERELLE ROLLER REGIONPLANENS FORSKELLIGE ROLLER Landsplanlægning er summen af regionplanerne Regionplanen som amtets arealanvendelsesplan og administrationsgrundlag Regionplanen som ramme for kommune- og lokalplanlægning Regionplanen og VVM planlagt enkeltsagsbehandling OVERBLIK OVER INSTRUMENTER TIL HÅNDTERING AF REGIONPLANENS ROLLER Virkemidler Styringsmidler DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM ADMINISTRATIONSGRUNDLAG EN KARAKTERISTIK KARAKTERISTIK MED UDGANGSPUNKTET I REGIONPLANENS ROLLER REGIONPLANENS BESTANDDELE Krav til retningslinieformulering Kortdelen Redegørelsesdelen GODT ADMINISTRATIONSGRUNDLAG I FORHOLD TIL REGIONPLANENS ROLLER DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM STYRKET ADMINISTRATIONSGRUNDLAG HVORDAN? EN VURDERING AF AMTERNES REGIONPLANER GENERELLE INDTRYK VED VURDERING AF REGIONPLANEN Vage og intetsigende retningslinier Manglende synliggørelse af retlige konsekvenser Utilstrækkelig interesseafvejning DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN EN KARAKTERISTIK TEORETISK BESTEMMELSE AF EN STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN Begrebet strategi Begrebet udviklingsplan...97
8 Indholdsfortegnelse Begrebet strategisk udviklingsplan PRAKTISK BESTEMMELSE AF EN STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN STRATEGISKE ELEMENTER DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM EN STRATEGISK REGIONPLAN HVORDAN? ER REGIONPLANERNE ALLEREDE STRATEGISKE? Hvor er amtet? Hvor vil amtet hen? Hvordan kommer amtet derhen? Nordjyllands Amts regionplan KONKRETE STRATEGISKE TILTAG I REGIONPLANERNE Vejle Amt et eksempel HUR et eksempel Århus Amt et eksempel Sønderjyllands Amt et eksempel Vestsjællands Amt et eksempel DEN STRATEGISKE REGIONPLANS DESIGN DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM BÅDE STYRKET ADMINISTRATIONS- GRUNDLAG OG STRATEGISK REGIONPLAN KAN REGIONPLANEN VARETAGE DOBBELTROLLEN? ET BUD PÅ FREMTIDENS REGIONPLAN Reflektioner over eksemplet KONKLUSION OG VURDERING VURDERING AF RESULTATER OG EGET ARBEJDE LITTERATURLISTE Bilag BILAG A - REFERAT FRA REGIONPLANSEMINAR BILAG B - REFERAT AF INTERVIEW MED LARS BERG MØLLER BILAG C - REFERAT AF INTERVIEW MED JAN ENGELL BILAG D - RERERAT AF INTERVIEW MED STEFFEN DAMSKIER BILAG E - PLANLOVENS KAPITEL 3 OM REGIONPLANLÆGNING
9 Indledning Indledning Regionplanen kendes traditionelt som et planredskab af restriktiv karakter. Regionplanlægningens hovedformål opfattes traditionelt som, at alle regionplanerne tilsammen skal afspejle landsplanlægningen i Danmark, at planerne udgør hvert amts arealanvendelsesplan og administrationsgrundlag, samt at planen udgør rammerne for den kommunale arealanvendelses- og bebyggelsesplanlægning 1. For tiden bliver der imidlertid sat spørgsmål ved regionplanens roller. Skal regionplanen fortsat være et administrativt instrument af restriktiv karakter, eller skal planen gøres mere handlings- og udviklingsorienteret? I så fald kan det så lade sig gøre samtidig med, at den stadigvæk er et godt og operationelt administrationsgrundlag? Netop disse spørgsmål udgør omdrejningspunktet i dette projekt. Regionplanudvalget 2 arbejder for tiden med fornyelse af fremtidens regionplanlægning. Ovenstående spørgsmål er netop ét af de spørgsmål, udvalget beskæftiger sig med og har bragt til debat. På udvalgets hjemmeside er nærmere information om udvalgets kommissorium 3. Også planlæggerne ude i amterne synes at være interesseret i forslaget om regionplanen som bl.a. et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Dette kom til udtryk på regionplanseminariet 4, hvor spørgsmålet flittig blev diskuteret, uden noget dog konkret blev fastslået. En stor udfordring i debatten om regionplanens rolle synes at være, at der tilsyneladende ikke eksisterer konkrete forslag til, hvordan regionplanen kan blive både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Grunden hertil er formentlig, at det er uklart, hvad begreberne et godt administrationsgrundlag og strategisk udviklingsplan nærmere dækker over i relation til regionplanlægningen. De ovenstående spørgsmål er udgangspunktet for dette projekt. Gennem projektarbejdet er det håbet, at mange af de uklarheder, som synes tilstede i dag, bliver klarlagt og eventuelle problemfelter synliggjort. Det er endvidere håbet, at projektet kan bidrage positivt i den fortsatte regionplandebat. Projektets struktur Nedenstående figur illustrerer projektets struktur på kapitelniveau. Overordnet er projektet inddelt i tre dele. Del 1 består af indledende foranalyser, problemformulering og projektets metode. Del 2 består af de enkelte analyser, der skal give svaret 1 Boeck, Regionplanudvalget blev som et embedsmandsudvalg nedsat af miljøministeren i maj Dansk Byplanlaboratorium afholdt marts 2003 et seminar i Korsør om Regionplanrevision (regionplanseminar) [ (C)] 1
10 på problemstillingen og dermed lede frem til syntesedannelsen og konklusionen. I del 3 dannes syntese mellem projektets analyser fra kapitel 5 til 10. Afslutningsvis konkluderes der på projektets resultater og en vurdering af disse gives. Del I Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Kapitel 1 Problemafdækning Kapitel 2 Problemformulering Kapitel 3 Projektets metode Kapitel 4 Del II Regionplanlægning Kapitel 5 Regionplanens roller Kapitel 6 Regionplanen som administrationsgrundlag - en karakteristik Kapitel 7 Regionplanen som styrket administrationsgrundlag - hvordan Kapitel 8 Regionplanen som strategisk udviklingsplan - en karakteristik Kapitel 9 Regionplanen som strategisk regionplan - hvordan Kapitel 10 Del III Regionplanen som både styrket administrationsgrundlag og strategisk regionplan Kapitel 11 Konklusion og vurdering Kapitel 12 I kapitel 1 ridses baggrunden for Regionplanudvalgets arbejde op, ligesom Regionplanudvalgets opgave vurderes i forhold til den nedsatte strukturkommission. Endvidere indeholder kapitlet en diskussion af behovet for en regional planinstans/planlægning. I kapitel 2 optegnes diskussionen om udfordringen i regionplanens nuværende og fremtidige rolle. Kapitlet afsluttes med eksempler på disse udfordringer. I kapitel 3 udarbejdes, med udgangspunkt i de to foregående kapitler, en problemformulering. Der opstilles en problemstilling samt fire tilhørende underspørgsmål. Underspørgsmålene søges besvaret løbende gennem i de enkelte kapitler og problemstillingen besvares i syntesedelen. Afslutningsvis foretages en problemafgrænsning. 2
11 Indledning I kapitel 4 udvælges, med afsæt i problemformuleringen, de metoder som benyttes gennem det videre projektforløb. Endvidere præsenteres fremgangsmåden for de enkelte kapitler. I kapitel 5 kortlægges den historiske baggrund for regionplanlægningen, herunder hvilke centrale roller regionplanen har spillet. Endvidere fastlægges regionplanens lovgrundlag. I kapitel 6 beskrives, med udgangspunkt i kapitel 5, hvilke overordnede roller gruppen ser som regionplanens vigtigste. Derudover foretages en oversigtlig beskrivelse af, hvilke instrumenter amtet har til deres rådighed. I kapitel 7 klarlægges det, hvilke karakteristika der betegner et godt administrationsgrundlag. I kapitel 8 beskrives, med udgangspunkt i kapitel 7, hvordan regionplanen kan blive et styrket administrationsgrundlag. I kapitel 9 klarlægges det hvilke karakteristika, der betegner en strategisk udviklingsplan. I kapitel 10 skildres, med udgangspunkt i kapitel 9, hvordan regionplanen kan blive en strategisk regionplan. I kapitel 11 dannes syntese mellem projektets analyser med henblik på at fastlægge om, og i givet fald hvordan, regionplanen både kan styrkes som administrationsgrundlag samtidig med, at den bliver en strategisk regionplan. I kapitel 12 konkluderes på projektets problemstilling og en vurdering af projektets resultater foretages. 3
12 4
13 Kapitel 1 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Kapitel 1 Problemafdækning Kapitel 2 Problemformulering Kapitel 3 Projektets metode Kapitel 4 Regionplanlægning Kapitel 5 Regionplanens roller Kapitel 6 Regionplanen som administrationsgrundlag - en karakteristik Regionplanen som styrket administrationsgrundlag - hvordan Regionplanen som strategisk udviklingsplan - en karakteristik Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Regionplanen som strategisk regionplan - hvordan Kapitel 10 Regionplanen som både styrket administrationsgrundlag og strategisk regionplan Kapitel 11 Konklusion og vurdering Kapitel 12
14 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen 1. Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Miljøministeren nedsatte i samarbejde med Amtsrådsforeningen et regionplanudvalg i maj Tilgangen til informationer og viden om udvalget findes navnlig via udvalgets hjemmeside 1 samt via den løbende dialog, der er mellem udvalget og diverse organisationer i form af debatmøder og seminarer. Gruppen har således deltaget i et regionplanseminar i Korsør d marts , hvor Regionplanudvalgets arbejde blev beskrevet, og hvor de fleste af Regionplanudvalgets medlemmer var til stede. Det er disse to informationskilder, der er vores tilgang til viden om Regionplanudvalget i nærværende afgangsprojekt. Af udvalgets hjemmeside fremgår og det er således også, hvad der fortælles officielt og udadtil at baggrunden for nedsættelse af udvalget helt overordnet er, at regionplanlægningen skal forenkles og udvikles. 1.1 Forenkling og udvikling af regionplanlægningen Hvad der nærmere ligger i ønsket om forenkling og udvikling af regionplanlægningen uddybes og kommer til udtryk via angivelser af, hvad formålet med udvalgets arbejde er. Formålet med udvalgets arbejde udtrykkes på flere forskellige måder, som i høj grad overlapper hinanden. Forskellige udtryk, der anvendes, er fx at forenkle processen med at tilvejebringe regionplaner og at styrke regionplanen og at undersøge mulighederne for at forenkle og udvikle regionplanernes indhold, form og tilvejebringelse. Formålsbeskrivelsen udmønter sig i en række fokusområder, som udvalget skal arbejde med og undersøge nærmere, og som udgør udvalgets kommissorium Regionplanen som strategisk udviklingsplan for regionen. 2. Regionplanen som det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af det regionale erhvervsliv, herunder også for landbruget. 3. Regionplanen som grundlag for en sammenfattende, prioriteret planlægning for landbrug, natur og miljø. 4. Planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet. 5. Regionplanen og den digitale forvaltning. 6. Regionplanlægningens tilvejebringelse, herunder vurdering af behov for forenkling og forankring af processen. 7. Regionplanens indhold i forhold til byudvikling og byomdannelse, herunder særlige forhold i Hovedstadsregionen. 1 (A) 2 Seminaret var arrangeret af ALMA, DAVID, Landsplanafdelingen og Dansk Byplanlaboratorium. Referat fra mødet findes i bilag A. 3 (N) 5
15 Kapitel 1 Herudover skal udvalget også vurdere 1) regionplanens sammenhæng til anden statslig, amtslig og kommunal planlægning, 2) sammenhængen mellem regionplanens retningslinier og virkemidler i relation til gennemførelse af retningslinierne, samt 3) regionplanens rolle i VVM-processen. På udvalgets hjemmeside udtrykkes det, at regionplanlægningen skal være en bedre og mere tidssvarende ramme for amternes arbejde med den regionale udvikling. Miljøministeren udtaler således: Vi tager nu fat på anden etape i regeringens arbejde med revision af planloven. Regeringen har gennem lang tid ønsket at få moderniseret regionplanlægningen. Det samme har amterne. Men det er ikke nogen nem opgave. Derfor har Amtsrådsforeningen og jeg nu i fællesskab besluttet at nedsætte et udvalg, som skal se på mulighederne for forenkling og forankring 4. Amtsborgmester i Roskilde Amt og formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard mener, at en modernisering af regionplanlægningen er tiltrængt. "Regional udvikling og infrastruktur hører til amternes kerneområder. Det er jeg glad for, vi er enige med miljøministeren om. Regionplanen er til det formål vores vigtigste redskab. Planlægningen skal gennemføres så enkelt og effektivt som muligt og det kræver en modernisering af hele regionplanlægningen. Det gælder både reglerne for, hvad der skal stå i planerne, og for hvordan de skal gennemføres. Vi ser frem til, at der med det nye udvalg sættes skub i det helt nødvendige arbejde" 5. Ved en screening af alle amternes hjemmesider, er der ikke mange amter, der kommenterer eller på anden måde forholder sig til Regionplanudvalget. Kun Vestsjællands Amt udtrykker, at der i regionplanlægningen er behov for forenkling, hvilket hensigtsmæssigt kan ske ved at vælge ét revisionstema 6. Det er dog ikke sådan, at amterne blot tilbagelænet fra sidelinien sidder og betragter Regionplanudvalget uden nærmere stillingtagen til dets arbejde. Naturligvis er de aktive i debatten, det er jo en del af amtets væsentligste opgaver, som er til debat, og på baggrund af seminaret i Korsør er det da også gruppens opfattelse, at amterne i høj grad hilser Regionplanudvalget og debatten om fremtidens regionplanlægning velkommen. Flere amter gav på regionplanseminariet udtryk for, at processen omkring revisionen af regionplanerne var besværlig, uden dog at problemerne blev nærmere konkretiseret. Desuden gav seminaret efter vores opfattelse også en nærmere indikation af, hvorfor regionplanudvalget blev nedsat. Det blev bekræftet, at det naturligvis først og fremmest skyldes et behov for forenkling og udvikling på visse områder, men at det ikke er enkelte store og akutte praktiske problemer i regionplanlægningen, der er den direkte anledning, men mere en række mindre besværligheder, der tilsammen gør, at der er et behov for forenkling og udvikling, hvilket også fremgår af kommissoriet. 4 (M) 5 (M) 6 (A) 6
16 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Nogle af besværlighederne, der konkret blev givet udtryk for var 1) at debatten om landsplanredegørelse og mange af høringssvarene havde været præget af et ønske om at lempe reglerne for byggeri i kystnærhedszonen, og derfor har udvalget været meget optaget af kystnærhedszonen indtil nu samt 2) at regionplanerne ikke i tilstrækkelig omfang kan understøtte den regionale erhvervsudvikling. Miljøministeren har da også givet udtryk for, at han på sine rejser rundt til amterne ofte hører, at regionplanlægningen skal gøres bedre til at understøtte den regionale erhvervsudvikling Regionplanudvalgets arbejde Udvalgets arbejde sker gennem de indtil videre 14 udvalgsmøder, der er planlagt frem til maj Indholdet i de enkelte udvalgsmøder er fastlagt i overensstemmelse med de overfor nævnte fokusområder angivet i udvalgets kommissorium. Udvalget skulle oprindeligt komme med anbefalinger til ændringer af den eksisterende lovgivning, og forslag til eventuelle ændringer i Planloven skulle afleveres til miljøministeren umiddelbart efter afholdelse af dialogmøderne i maj 2003 med henblik på endelig vedtagelse af lovforslag i december 2003, således at resultaterne af udvalgets arbejde i videst muligt omfang kunne indgå i regionplanrevision På seminaret i Korsør skitserede Niels Østergaard imidlertid, at udvalgets arbejde nu har et lidt andet tidsperspektiv end oprindeligt 7. Udvalget er i øjeblikket (juni 2003) i fase I, der altovervejende vedrører den fremtidige planlægning i kystnærhedszonen. Dette arbejde gøres færdigt i løbet af foråret/sommeren med henblik på fremsættelse af lovforslag i efteråret, og først derefter tager udvalget fat på fase II, som er udformningen af fremtidens regionplan 8. Udskydelsen af oprindelig deadline for udvalgets arbejde, skal ses i lyset af en erkendelse om, at den af regeringen nedsatte Strukturkommission i høj grad vil påvirke udvalgets arbejde en form for udspil fra Strukturkommissionen skal afventes, inden debatten om fremtidens regionplan kan afsluttes Strukturkommissionen Regeringen nedsatte i oktober 2002 en Strukturkommission, der helt overordnet har til opgave at fokusere på den eksisterende myndighedsstruktur og indretning af den offentlige sektor, således at der tilvejebringes et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver, herunder også muligheden for at reducere antallet af forvaltningsled fra tre til to 10. Kommissionen skal afslutte dens arbejde inden udgangen af Fremgår nu (juni 2003) også af udvalgets hjemmeside: (N) 8 Bilag A 9 (D) 10 (C) 7
17 Kapitel 1 Den fremtidige amtsstruktur har været det mest centrale politiske debatemne i Strukturkommissionens arbejde, og Regionplanudvalgets arbejde bliver således naturligvis i en vis udstrækning løbende påvirket af arbejdet i Strukturkommissionen. I yderste konsekvens er det muligt, at udvalget ligefrem ophører, selvom det på deres hjemmeside tilkendegiver, at arbejdet forventes at fortsætte 11. I lyset heraf kan det være nyttigt at indkredse et bud på en mulig fremtidig amtsstruktur, uden dog at foretage nogen egentlig analyse heraf. Noget tyder på, at amterne ikke bevares i samme antal og størrelse som nu, idet Venstre og Det Konservative Folkeparti, lige siden overtagelsen af regeringsmagten i november 2001, har været optaget af slankekur af overflødige forvaltningsorganer. Det kommer blandt andet til udtryk ved nedlæggelsen af diverse råd og nævn. Regeringen har ikke direkte angivet et fremtidigt antal amter, men kommunalforsker Roger Buch fra Syddansk Universitet i Odense har udtalt i Jyllandsposten, at regeringen principielt har tilkendegivet at antallet bliver fem 12. Skrålæsning af landsplanredegørelse 2003 Et Danmark i balance efterlader et indtryk af, at en optimal regional struktur kunne bestå af syv regioner, altså en region for hvert landsdelcenter Aalborg, Århus, Midt-Vest, Trekantsområdet, Esbjerg, Odense og København. Regeringens rådgivende udvalg på sundhedsområdet anbefaler i rapporten Sundhedsvæsenets organisering på baggrund af lægefaglige vurderinger, at de nuværende 14 amter skæres ned til et antal, der kan læses som mindre end halvdelen og med et befolkningsunderlag på og med en tendens til fortsat stigning, som fx i Storkøbenhavn. Der er god grund til at tro, at en sådan udmelding vil få en vis vægt i Strukturkommissionens arbejde, idet sundhedsbudgettet udgør i retningen af mia. af statens finanser 14 og altså langt mere end budgettet til fysisk planlægning. Uanset usikkerheden om antallet af amter, har amterne selv i hvert fald tilsyneladende en optimistisk tro på deres fremtid. Amternes reaktion da Strukturkommissionen blev nedsat var: Vi er glade for, at strukturkommissionen nedsættes med et bredt kommissorium, der både omfatter en gennemgang af stat, amter og kommuners opgaver. Og at der ikke på forhånd er skrevet en facitliste 15. Kommunerne er naturligvis først og fremmest optaget af Strukturkommissionens arbejde omkring de fremtidige kommunestørrelser, men generelt hilses kommissionens arbejde velkommen 16. Industriens sværvægtere Dansk Industri og CO-industri opfordrer i et fælles debatoplæg til, at amternes helt nedlægges. Argumenterne er, at fremkomsten af IT har gjort, at interaktion og informationsudveksling er blevet meget nemmere, og at 11 (I) 12 Artikel, Jyllandsposten d. 3 marts (F) 16 (A) 8
18 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen kommunerne med et stigende befolkningsgrundlag i stigende grad vil blive økonomiske bæredygtige enheder til at tage nye opgaver op 17. Formanden for Strukturkommissionen Johannes Due udtrykker, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at sige noget om antallet af amter eller regioner, andet end det kræver, at kommunerne bliver større, hvis antallet af amter bliver færre end i dag 18. Udtalelsen er helt i tråd med, hvad formanden for Amtsrådsforeningen Kristian Ebbensgaard gav udtryk for på seminaret i Korsør. Danmark bør fortsat have at regionalt folkevalgt niveau, ellers bliver vi blot en region i Europa, strukturen skal dog ændres, således kommunernes antal halveres og antallet af amter reduceres til 6 9 ( ) I forhold til antallet af amter, vil antallet altid være i en størrelsesorden så magtkoncentrationen ikke bliver for stor 19. Gruppens opfattelse er, at en form for amter eller regioner med stor sandsynlighed vil blive konklusionen på Strukturkommissionens arbejde, uden det dog kan afvises, at hele det regionale niveau forsvinder. 1.3 Behov for en regional planinstans og planlægning? Man kan spørge, om der i fremtiden er behov for en regional planlægning og hvor stort behovet for udvikling og ændring af regionplanlægningen er, hvis amtsstrukturen ændres, eller hvis amternes helt nedlægges. Gruppen mener afgjort at et fortsat behov er til stede. Uanset amternes fremtid og Strukturkommissionens arbejde vil der forsat fremover være et behov for en form for regional planlægning på tilsvarende vis, som vi kender fra regionplanlægningen i dag, og det er også det synspunkt, der træder frem fra alle tre planlægningsniveauer senest fra Miljøministeriets sektoranalyse, som omtales nedenfor. I mange år har der været en vis konsensus om, at staten er for stor og kommunerne for små til at løse opgaven med regionplanlægning 20. Det er uklart, om synspunktet også er rammende for fremtiden, men som det udtrykkes i dokumentet Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005, skal staten i hvert fald ikke være primus motor i den nuværende regionale planlægning. Det hedder, at regeringen vil gerne signalere, at staten træder et skridt tilbage i forhold til styringen og udformningen af den regionale planlægning 21. Den fremtidige opgavefordeling inden for planlægningsområdet behandles ikke videre i projektet her, idet det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sige noget 17 Artikel, Jyllandsposten d. 3 marts Bilag A 20 (E) 21 Miljøministeriet, 2002, s. 3 9
19 Kapitel 1 fornuftigt om de endelige resultater af Strukturkommissionens arbejde. Det er dog oplagt, at kommissionens arbejde får afgørende indflydelse på fremtidens regionplanlægning fx vil en fælleskommunal regional planlægning få en helt anden karakter, end hvis planlægningen bliver udøvet af en selvstændig forvaltningsmyndighed. Det forventes, at Regionplanudvalget når den fremtidige kommunale struktur ligger fast skal komme med en indstilling om varetagelsen af de opgaver, der ligger i regionplanen i dag. I stedet vil det følgende forsøge at argumentere for og synliggøre nødvendigheden af en amtslig/regional/overkommunal planlægningsinstans og planlægning, idet der er visse interessemodsætninger og konflikter, som kommunerne ikke synes i stand til at løse. Ved en første betragtning kan det imidlertid synes vanskeligt at begrunde de regionale opgaver, idet de kan betragtes som en sum af resterende problemer fra det nationale og de lokale niveauer enten som nationale problemer, der kræver en mere lokal administration, eller som kommunale problemer, der kræver samordning på et overkommunalt niveau. Nødvendigheden af en overkommunal planlægningsinstans og planlægning er hele fundamentet og udgangspunktet for vores projekt, hvorfor nødvendigheden må tydeliggøres Fra regeringens side De nationalpolitiske ønsker kommer til udtryk flere steder. I den statslige udmelding til regionplanrevision gør Landsplanafdelingen det klart, at uanset om der bliver tale om ændringer i planindhold med en revision af planloven eller i den administrative struktur, er der ingen tvivl om, at en regional planlægning fortsat vil få en betydelig og fremtrædende plads. Eksempelvis gør kommunernes overtagelse af landzonebestemmelserne, at regionplanens retningslinier for det åbne land bliver endnu vigtigere end før, da de jo fremover skal udgøre en del af kommunernes administrationsgrundlag 23. I det nye forslag til landsplanredegørelse Et Danmark i balance hvad skal der gøres?, som har været i høring fra 12. december 2002 til 14. februar 2003, fremhæves, at landdistriktspolitikken bør ses i en større sammenhæng og på tværs af eksisterende administrative skel, hvilket skaber behov for en form for regional planlægning 24. Behovet for regional planlægning viser sig også inden for erhverv: Ud af de ca. 145 erhvervsklynger 25, der er i Danmark, består 18 af disse af virksomheder i to eller flere amter, og 22 har virksomheder i mindst 5 kommuner. I sådanne tilfælde er det en større opgave at koordinere indsatsen, og det kunne være en amtslig opgave at tage initiativ til, at der bliver aftalt en fysisk planlægning og erhvervsstrategi for sådanne klynger. Herudover fremhæves vigtigheden af at bibeholde regionplanlægningens arealudpegning. En målrettet arealudpegning er vigtig, 22 Benævnes officielt Overblik over statslige interesser i regionplanrevision Miljøministeriet, 2002c, s Miljøministeriet, 2002a, s En erhvervsklynge betegner virksomheder tilhørende samme ressourcedelområde, der ligger i en kommune eller i en geografisk sammenhængende gruppe af kommuner. 10
20 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen fordi amternes registreringer på natur- og vandmiljøområdet kan bidrage til at forudse inden for hvilke områder, der kan eller vil opstå konflikter mellem landbrug, beboelse og varetagelse af natur- og miljøhensyn. Arealudpegningerne skal gøre det klart, hvilke former for landbrugsdrift, der er ønskelige og acceptable i forhold til planernes mål 26. Den nyligt offentliggjorte (2. maj 2003) sektoranalyse fra Miljøministeriet indeholder de mest uddybende bidrag og argumenter for fremtidens regionale planlægning 27. Flere forskellige alternativer til amtslig opgavevaretagelse inden for fysisk planlægning kan komme på tale. De alternativer, der behandles i sektoranalysen er: Kommunerne En form for kommunale fællesskaber Central opgavevaretagelse i ministerier/styrelser Angående kommunerne fremhæves det i sektoranalysen, at den generelle vurdering er, at mange af regionplanlægningens opgaver ikke hensigtsmæssigt kan løses af andre typer af forvaltningsmyndigheder. Det skyldes flere forhold: Der er risiko for, at den faglige bæredygtighed ikke er tilstede, at kun de allerstørste kommuner i dag besidder den nødvendige faglige bæredygtighed til at kunne løse disse opgaver. Hvordan skulle en kommune fx vide meget om råstofplanlægning, hvis der ingen råstofgrave er i kommunen? Hvorvidt vidensniveauet i kommunerne generelt er tilstrækkelig eller ej skal være usagt niveauet er naturligvis forskelligt fra kommune til kommune. Gruppen mener, at kommunerne har mindre regionalt overblik end amterne, fx er der risiko for manglende regional interesseafvejning på visse områder. Eksempelvis vil kommunerne, som Lars Berg Møller udtrykker det i interviewet, have svært ved objektivt at se sig selv sammen med andre kommuner. Fx kan 10 kommuner næppe lave en fair aftale om fordeling af udvikling og der kan dermed være risiko for en skæv regional udvikling 28. Et andet eksempel fra sektoranalysen er grundvandsbeskyttelse, hvor den geologiske kortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner stiller så store krav, at det ikke kan opfyldes af kommunerne. Grundvandsbeskyttelsen skal ses i forhold til dels en række forskellige aktiviteter som kan udgøre en risiko for grundvandet (oprydning af affaldsdepoter, landbrug, forurenende virksomheder), dels aktiviteter som kan medvirke til beskyttelsen af grundvandet (naturgenopretning, skovrejsning). Grundvandsbeskyttelsen er således i udpræget grad karakteriseret ved en tværsektoriel tilgang og afvejning, hvorfor idealet om helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse kan blive svært at opfylde for kommunerne. Hertil kommer, at regionplanen 26 Miljøministeriet, 2002a, s Side er grundlaget for de her gengivne argumenter. Sektoranalysen er fx tilgængelig via: (E) 28 Bilag B 11
Fremtidens regionplan
Fremtidens regionplan - som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Søren Bredal Henriksen Paw Bro Larsen Jacob Winkel Vejledere Lektor, landinspektør ph.d., Michael Tophøj Sørensen
Læs mereKommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by
Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan
university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document
Læs mereAfgangsprojekt Humanøkologi 2002
Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereDen regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728
Læs mereKalundborg Kommune - Vision og udvikling
http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereTurisme som udviklingsstrategi. Velkommen
Turisme som udviklingsstrategi Velkommen Dagens program 9.40 Planloven, kyster og turisme. Ellen Højgaard Jensen, Byplanlaboratoriet 10.10 Stedbunden turismeudvikling. Lea H. Laursen og Ida G. Lange, AAU
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereEndvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler
Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme
Erhvervsstyrelsen Att. Steen Frederiksen stefre@erst.dk Att. Stine Nylev stinyl@erst.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love Erhvervs- og Vækstministeriet
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereEvaluering af kommunalreformen
N O T A T 26-02-2013 Evaluering af kommunalreformen Regeringen har i overensstemmelse med sit regeringsgrundlag iværksat en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner,
Læs mereNotat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed Side 1 af 6
NOTAT Notat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed 08-04-2019 Side 1 af 6 J.nr. NIR 11.7.20.2-02 Notatet uddyber Dansk Affaldsforenings høringsbrev (J. Nr.: NIR
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mere10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen
Åbent punkt 10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen 01.02.05P16-0168 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Økonomi- og Planudvalget 20-06-2017 10 Hvem beslutter Økonomi-
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mereDEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund
DEBAT R e g i o n p l a n 2001-2012 TILLÆG 20 Udvidelse af golfbane mellem Tårnborg- parken og Høneklint i Korsør Kommune Projektet og dets baggrund Korsør Kommune og Korsør Golfklub ønsker golfbanen i
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDet er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Læs mereTil Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven
Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven 6. februar 2015 Arkitektforeningen finder det meget positivt, at ministerierne og KL har engageret
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereLokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre
Lokalplan nr. 46 for opsætning af vindmøller i Elkenøre Indledning...3 Lokalplan nr. 46...3 Redegørelse...3 Baggrund...3 Formål...3 Beliggenhed...3 Eksisterende forhold...3 Omgivende landskab...3 Fremtidige
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereJordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs mereDe regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007
De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereDen danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen
Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -
Læs mereForberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl
DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm
Læs mereUdenrigsministeriet Ligestillingsafdelingen Asiatisk plads København K. Att.: og
Udenrigsministeriet Ligestillingsafdelingen Asiatisk plads 2 1448 København K Att.: lige@um.dk og emmhol@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereForoffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan status på råstofområdet og hovedspørgsmål
Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan 2016 - status på råstofområdet og hovedspørgsmål December 2014 Forord Forsyning med råstoffer til byggeri, diger og infrastrukturanlæg
Læs mereHEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen
HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereKommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Læs mereForudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs merePlanlægning for og med landbrug
Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereDrejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013
Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune
Læs mere5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet
5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de
Læs mereFart på it-sundhedsudviklingen?
April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereFremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005
Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereT E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T
D AG SORDEN 2011 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : 06-10-2011 Tidspunkt: Skriftlig høring Sted: KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereNotat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst
Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereH Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.
H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mere+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.2 5. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.1 21. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mere1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning
Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereBedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs mereGRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER
HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Notat 1. februar 2016 J.nr. 16-0025905 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om Refit-evaluering af direktiv 2011/64/EU og
Læs mereBue Grunnet Viborg Sparkærvej 3, 8800 Viborg Sagsnr.: 13/ Vdr.: Ansøgning om husstandsvindmølle på Sparkærvej 3, 8800 Viborg
Bue Grunnet Viborg 28.05.2013 Sparkærvej 3, 8800 Viborg Sagsnr.: 13/23432 Til Viborg Kommune Klima- og Miljøudvalget Vdr.: Ansøgning om husstandsvindmølle på Sparkærvej 3, 8800 Viborg Sagsnr.: 13/23432
Læs mere