Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel"

Transkript

1 Fremtidens regionplan som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel Afgangsprojekt Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2003

2 Fremtidens regionplan - som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Søren Bredal Henriksen Paw Bro Larsen Jacob Winkel Vejledere Lektor, landinspektør ph.d., Michael Tophøj Sørensen Lektor, civilingeniør ph.d., Christian Aunsborg Censor Landsplanchef, landinspektør Lic.agro., Niels Østergaard Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2003

3 Fremtidens regionplan - som et styrket administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan Projektperiode: 3. februar 20. juni 2003 Projektgruppe: L10af-04 Sidetal: 154 Bilag: A E Oplag: 8 Aalborg universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsen Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Øst Omslagsbillederne er fra Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999 Copyright Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel Rapporten eller dele heraf må kun anvendes med kildeangivelse

4 Synopsis Afgangsprojektet undersøger, om og i givet fald hvordan regionplanen kan håndtere en dobbeltrolle som både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Baggrunden for diskussionen af denne dobbeltrolle er, at regionplanlægningen netop nu er underkastet et eftersyn, af det af miljøministeren nedsatte Regionplanudvalg, med henblik på at forenkle og udvikle regionplanlægningen. Afgangsprojektets analyser tager udgangspunkt i problemstillingen: På den ene side udtrykker mange heriblandt Regionplanudvalget ønske om, at regionplanens rolle skal være både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. På den anden side er det uklart hvad der ligger i de to begreber samt om denne dobbeltrolle kan og i givet fald hvordan den skal varetages. Begreberne bestemmes med udgangspunkt i en analyse af, hvilke roller regionplanen skal varetage. Ud fra denne begrebsudvikling gives via eksempler forslag til, hvordan regionplanen kan styrkes som godt administrationsgrundlag henholdsvis strategisk udviklingsplan. Det konkluderes, at fremtidens regionplan tillige kan være kendetegnet ved at opfylde begge begreber og at regionplanen faktisk styrkes herved.

5 Forord Denne rapport er et afgangsprojekt på landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet omhandlende regionplanlægning. Rapporten henvender sig primært til vejleder, censor samt øvrige, som måtte finde rapportens emne omkring regionplanlægning interessant. Det er endvidere vort håb, at rapporten er relevant i det arbejde, Regionplanudvalget i øjeblikket gennemfører vedrørende regionplanens roller som både administrationsgrundlag og strategisk udviklingsplan. En tak skal rettes til Dansk Byplanlaboratorium, fordi vi fik lov at deltage i regionplanseminariet i Korsør i marts En tak skal også rettes til Lars Berg Møller fra Nordjyllands Amt, Steffen Damskier fra Vejle Amt og Jan Engell fra HUR for deres velvillighed til at lade sig interviewe. Ligeledes en tak til vores vejledere, Michael Tophøj Sørensen og Christian Aunsborg, som gennem hele projektforløbet har bidraget konstruktivt til arbejdet med et godt med- og modspil. Kildehenvisninger er angivet med referencen placeret i fodnoter, nummereret fortløbende inden for hvert kapitel. Referencen består af forfatterens efternavn, årstallet for litteraturudgivelsen, samt sidehenvisning. Undtagelsen fra dette er eksempelvis, når der er tale om ministerier, amter, love, internetsider o. lign. Her anføres udgiveren som fx Miljøministeriet, lovens titel eller Flere publikationer udgivet af samme forfatter samme år benævnes med et litra startende med a efter angivelse af publikationens udgivelsesår. Såfremt en reference er gennemgående for et afsnit, er referencen placeret én gang sidst i teksten. Anvendes et direkte citat, er citatet angivet med kursiv i citationstegn. Illustrationerne i rapporten er benævnt figurer, og er nummereret fortløbende i hvert kapitel med to tal, hvor det første tal henfører til kapitlets nummer. Fodnoter vil endvidere fungere som uddybninger eller eksemplifikationer. Aalborg Universitet, juni 2003 Søren Bredal Henriksen Paw Bro Larsen Jacob Winkel

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 PROJEKTETS STRUKTR REGIONPLANUDVALGET OG STRUKTURKOMMISSIONEN FORENKLING OG UDVIKLING AF REGIONPLANLÆGNINGEN Regionplanudvalgets arbejde STRUKTURKOMMISSIONEN BEHOV FOR EN REGIONAL PLANINSTANS OG PLANLÆGNING? Fra regeringens side Fra amternes side Fra kommunernes og interesse organisationernes side SAMMENFATNING PROBLEMAFDÆKNING OPTEGNELSE FRA DISKUSSIONER OM UDFORDRINGER I REGIONPLANLÆG- NINGENS ROLLE FREMTIDIGE UDFORDRINGER I REGIONPLANENS ROLLE Nogle eksempler på udfordringer i regionplanens rolle SAMMENFATNING PROBLEMFORMULERING Operationalisering af problemstillingen AFGRÆNSNING OG SIGTE PROJEKTETS METODE METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 5 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 7 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL 8 OG METODISKE OVERVEJELSER TIL KAPITEL OVERVEJELSER VEDRØRENDE INTERVIEW Respondentudvælgelse Interviewform Spørgsmål REGIONPLANLÆGNING REGIONPLANLÆGNINGENS HISTORISKE BAGGRUND Kommunalreformen Planlovsreformen...38

7 5.1.3 Miljøreformen Reformbølgens muligheder Planloven Regionplanlægningens udvikling i form og indhold GÆLDENDE LOVGRUNDLAG FOR REGIONPLANLÆGNINGEN Regionplanen og Planloven FREMTIDIGE KRAV OG UDFORDRINGER I REGIONPLANLÆGNINGEN DELKONKLUSION REGIONPLANENS ROLLER PLANERS GENERELLE ROLLER REGIONPLANENS FORSKELLIGE ROLLER Landsplanlægning er summen af regionplanerne Regionplanen som amtets arealanvendelsesplan og administrationsgrundlag Regionplanen som ramme for kommune- og lokalplanlægning Regionplanen og VVM planlagt enkeltsagsbehandling OVERBLIK OVER INSTRUMENTER TIL HÅNDTERING AF REGIONPLANENS ROLLER Virkemidler Styringsmidler DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM ADMINISTRATIONSGRUNDLAG EN KARAKTERISTIK KARAKTERISTIK MED UDGANGSPUNKTET I REGIONPLANENS ROLLER REGIONPLANENS BESTANDDELE Krav til retningslinieformulering Kortdelen Redegørelsesdelen GODT ADMINISTRATIONSGRUNDLAG I FORHOLD TIL REGIONPLANENS ROLLER DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM STYRKET ADMINISTRATIONSGRUNDLAG HVORDAN? EN VURDERING AF AMTERNES REGIONPLANER GENERELLE INDTRYK VED VURDERING AF REGIONPLANEN Vage og intetsigende retningslinier Manglende synliggørelse af retlige konsekvenser Utilstrækkelig interesseafvejning DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN EN KARAKTERISTIK TEORETISK BESTEMMELSE AF EN STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN Begrebet strategi Begrebet udviklingsplan...97

8 Indholdsfortegnelse Begrebet strategisk udviklingsplan PRAKTISK BESTEMMELSE AF EN STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN STRATEGISKE ELEMENTER DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM EN STRATEGISK REGIONPLAN HVORDAN? ER REGIONPLANERNE ALLEREDE STRATEGISKE? Hvor er amtet? Hvor vil amtet hen? Hvordan kommer amtet derhen? Nordjyllands Amts regionplan KONKRETE STRATEGISKE TILTAG I REGIONPLANERNE Vejle Amt et eksempel HUR et eksempel Århus Amt et eksempel Sønderjyllands Amt et eksempel Vestsjællands Amt et eksempel DEN STRATEGISKE REGIONPLANS DESIGN DELKONKLUSION REGIONPLANEN SOM BÅDE STYRKET ADMINISTRATIONS- GRUNDLAG OG STRATEGISK REGIONPLAN KAN REGIONPLANEN VARETAGE DOBBELTROLLEN? ET BUD PÅ FREMTIDENS REGIONPLAN Reflektioner over eksemplet KONKLUSION OG VURDERING VURDERING AF RESULTATER OG EGET ARBEJDE LITTERATURLISTE Bilag BILAG A - REFERAT FRA REGIONPLANSEMINAR BILAG B - REFERAT AF INTERVIEW MED LARS BERG MØLLER BILAG C - REFERAT AF INTERVIEW MED JAN ENGELL BILAG D - RERERAT AF INTERVIEW MED STEFFEN DAMSKIER BILAG E - PLANLOVENS KAPITEL 3 OM REGIONPLANLÆGNING

9 Indledning Indledning Regionplanen kendes traditionelt som et planredskab af restriktiv karakter. Regionplanlægningens hovedformål opfattes traditionelt som, at alle regionplanerne tilsammen skal afspejle landsplanlægningen i Danmark, at planerne udgør hvert amts arealanvendelsesplan og administrationsgrundlag, samt at planen udgør rammerne for den kommunale arealanvendelses- og bebyggelsesplanlægning 1. For tiden bliver der imidlertid sat spørgsmål ved regionplanens roller. Skal regionplanen fortsat være et administrativt instrument af restriktiv karakter, eller skal planen gøres mere handlings- og udviklingsorienteret? I så fald kan det så lade sig gøre samtidig med, at den stadigvæk er et godt og operationelt administrationsgrundlag? Netop disse spørgsmål udgør omdrejningspunktet i dette projekt. Regionplanudvalget 2 arbejder for tiden med fornyelse af fremtidens regionplanlægning. Ovenstående spørgsmål er netop ét af de spørgsmål, udvalget beskæftiger sig med og har bragt til debat. På udvalgets hjemmeside er nærmere information om udvalgets kommissorium 3. Også planlæggerne ude i amterne synes at være interesseret i forslaget om regionplanen som bl.a. et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Dette kom til udtryk på regionplanseminariet 4, hvor spørgsmålet flittig blev diskuteret, uden noget dog konkret blev fastslået. En stor udfordring i debatten om regionplanens rolle synes at være, at der tilsyneladende ikke eksisterer konkrete forslag til, hvordan regionplanen kan blive både et godt administrationsgrundlag og en strategisk udviklingsplan. Grunden hertil er formentlig, at det er uklart, hvad begreberne et godt administrationsgrundlag og strategisk udviklingsplan nærmere dækker over i relation til regionplanlægningen. De ovenstående spørgsmål er udgangspunktet for dette projekt. Gennem projektarbejdet er det håbet, at mange af de uklarheder, som synes tilstede i dag, bliver klarlagt og eventuelle problemfelter synliggjort. Det er endvidere håbet, at projektet kan bidrage positivt i den fortsatte regionplandebat. Projektets struktur Nedenstående figur illustrerer projektets struktur på kapitelniveau. Overordnet er projektet inddelt i tre dele. Del 1 består af indledende foranalyser, problemformulering og projektets metode. Del 2 består af de enkelte analyser, der skal give svaret 1 Boeck, Regionplanudvalget blev som et embedsmandsudvalg nedsat af miljøministeren i maj Dansk Byplanlaboratorium afholdt marts 2003 et seminar i Korsør om Regionplanrevision (regionplanseminar) [www.byplanlab.dk (C)] 1

10 på problemstillingen og dermed lede frem til syntesedannelsen og konklusionen. I del 3 dannes syntese mellem projektets analyser fra kapitel 5 til 10. Afslutningsvis konkluderes der på projektets resultater og en vurdering af disse gives. Del I Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Kapitel 1 Problemafdækning Kapitel 2 Problemformulering Kapitel 3 Projektets metode Kapitel 4 Del II Regionplanlægning Kapitel 5 Regionplanens roller Kapitel 6 Regionplanen som administrationsgrundlag - en karakteristik Kapitel 7 Regionplanen som styrket administrationsgrundlag - hvordan Kapitel 8 Regionplanen som strategisk udviklingsplan - en karakteristik Kapitel 9 Regionplanen som strategisk regionplan - hvordan Kapitel 10 Del III Regionplanen som både styrket administrationsgrundlag og strategisk regionplan Kapitel 11 Konklusion og vurdering Kapitel 12 I kapitel 1 ridses baggrunden for Regionplanudvalgets arbejde op, ligesom Regionplanudvalgets opgave vurderes i forhold til den nedsatte strukturkommission. Endvidere indeholder kapitlet en diskussion af behovet for en regional planinstans/planlægning. I kapitel 2 optegnes diskussionen om udfordringen i regionplanens nuværende og fremtidige rolle. Kapitlet afsluttes med eksempler på disse udfordringer. I kapitel 3 udarbejdes, med udgangspunkt i de to foregående kapitler, en problemformulering. Der opstilles en problemstilling samt fire tilhørende underspørgsmål. Underspørgsmålene søges besvaret løbende gennem i de enkelte kapitler og problemstillingen besvares i syntesedelen. Afslutningsvis foretages en problemafgrænsning. 2

11 Indledning I kapitel 4 udvælges, med afsæt i problemformuleringen, de metoder som benyttes gennem det videre projektforløb. Endvidere præsenteres fremgangsmåden for de enkelte kapitler. I kapitel 5 kortlægges den historiske baggrund for regionplanlægningen, herunder hvilke centrale roller regionplanen har spillet. Endvidere fastlægges regionplanens lovgrundlag. I kapitel 6 beskrives, med udgangspunkt i kapitel 5, hvilke overordnede roller gruppen ser som regionplanens vigtigste. Derudover foretages en oversigtlig beskrivelse af, hvilke instrumenter amtet har til deres rådighed. I kapitel 7 klarlægges det, hvilke karakteristika der betegner et godt administrationsgrundlag. I kapitel 8 beskrives, med udgangspunkt i kapitel 7, hvordan regionplanen kan blive et styrket administrationsgrundlag. I kapitel 9 klarlægges det hvilke karakteristika, der betegner en strategisk udviklingsplan. I kapitel 10 skildres, med udgangspunkt i kapitel 9, hvordan regionplanen kan blive en strategisk regionplan. I kapitel 11 dannes syntese mellem projektets analyser med henblik på at fastlægge om, og i givet fald hvordan, regionplanen både kan styrkes som administrationsgrundlag samtidig med, at den bliver en strategisk regionplan. I kapitel 12 konkluderes på projektets problemstilling og en vurdering af projektets resultater foretages. 3

12 4

13 Kapitel 1 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Kapitel 1 Problemafdækning Kapitel 2 Problemformulering Kapitel 3 Projektets metode Kapitel 4 Regionplanlægning Kapitel 5 Regionplanens roller Kapitel 6 Regionplanen som administrationsgrundlag - en karakteristik Regionplanen som styrket administrationsgrundlag - hvordan Regionplanen som strategisk udviklingsplan - en karakteristik Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Regionplanen som strategisk regionplan - hvordan Kapitel 10 Regionplanen som både styrket administrationsgrundlag og strategisk regionplan Kapitel 11 Konklusion og vurdering Kapitel 12

14 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen 1. Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Miljøministeren nedsatte i samarbejde med Amtsrådsforeningen et regionplanudvalg i maj Tilgangen til informationer og viden om udvalget findes navnlig via udvalgets hjemmeside 1 samt via den løbende dialog, der er mellem udvalget og diverse organisationer i form af debatmøder og seminarer. Gruppen har således deltaget i et regionplanseminar i Korsør d marts , hvor Regionplanudvalgets arbejde blev beskrevet, og hvor de fleste af Regionplanudvalgets medlemmer var til stede. Det er disse to informationskilder, der er vores tilgang til viden om Regionplanudvalget i nærværende afgangsprojekt. Af udvalgets hjemmeside fremgår og det er således også, hvad der fortælles officielt og udadtil at baggrunden for nedsættelse af udvalget helt overordnet er, at regionplanlægningen skal forenkles og udvikles. 1.1 Forenkling og udvikling af regionplanlægningen Hvad der nærmere ligger i ønsket om forenkling og udvikling af regionplanlægningen uddybes og kommer til udtryk via angivelser af, hvad formålet med udvalgets arbejde er. Formålet med udvalgets arbejde udtrykkes på flere forskellige måder, som i høj grad overlapper hinanden. Forskellige udtryk, der anvendes, er fx at forenkle processen med at tilvejebringe regionplaner og at styrke regionplanen og at undersøge mulighederne for at forenkle og udvikle regionplanernes indhold, form og tilvejebringelse. Formålsbeskrivelsen udmønter sig i en række fokusområder, som udvalget skal arbejde med og undersøge nærmere, og som udgør udvalgets kommissorium Regionplanen som strategisk udviklingsplan for regionen. 2. Regionplanen som det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af det regionale erhvervsliv, herunder også for landbruget. 3. Regionplanen som grundlag for en sammenfattende, prioriteret planlægning for landbrug, natur og miljø. 4. Planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet. 5. Regionplanen og den digitale forvaltning. 6. Regionplanlægningens tilvejebringelse, herunder vurdering af behov for forenkling og forankring af processen. 7. Regionplanens indhold i forhold til byudvikling og byomdannelse, herunder særlige forhold i Hovedstadsregionen. 1 (A) 2 Seminaret var arrangeret af ALMA, DAVID, Landsplanafdelingen og Dansk Byplanlaboratorium. Referat fra mødet findes i bilag A. 3 (N) 5

15 Kapitel 1 Herudover skal udvalget også vurdere 1) regionplanens sammenhæng til anden statslig, amtslig og kommunal planlægning, 2) sammenhængen mellem regionplanens retningslinier og virkemidler i relation til gennemførelse af retningslinierne, samt 3) regionplanens rolle i VVM-processen. På udvalgets hjemmeside udtrykkes det, at regionplanlægningen skal være en bedre og mere tidssvarende ramme for amternes arbejde med den regionale udvikling. Miljøministeren udtaler således: Vi tager nu fat på anden etape i regeringens arbejde med revision af planloven. Regeringen har gennem lang tid ønsket at få moderniseret regionplanlægningen. Det samme har amterne. Men det er ikke nogen nem opgave. Derfor har Amtsrådsforeningen og jeg nu i fællesskab besluttet at nedsætte et udvalg, som skal se på mulighederne for forenkling og forankring 4. Amtsborgmester i Roskilde Amt og formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard mener, at en modernisering af regionplanlægningen er tiltrængt. "Regional udvikling og infrastruktur hører til amternes kerneområder. Det er jeg glad for, vi er enige med miljøministeren om. Regionplanen er til det formål vores vigtigste redskab. Planlægningen skal gennemføres så enkelt og effektivt som muligt og det kræver en modernisering af hele regionplanlægningen. Det gælder både reglerne for, hvad der skal stå i planerne, og for hvordan de skal gennemføres. Vi ser frem til, at der med det nye udvalg sættes skub i det helt nødvendige arbejde" 5. Ved en screening af alle amternes hjemmesider, er der ikke mange amter, der kommenterer eller på anden måde forholder sig til Regionplanudvalget. Kun Vestsjællands Amt udtrykker, at der i regionplanlægningen er behov for forenkling, hvilket hensigtsmæssigt kan ske ved at vælge ét revisionstema 6. Det er dog ikke sådan, at amterne blot tilbagelænet fra sidelinien sidder og betragter Regionplanudvalget uden nærmere stillingtagen til dets arbejde. Naturligvis er de aktive i debatten, det er jo en del af amtets væsentligste opgaver, som er til debat, og på baggrund af seminaret i Korsør er det da også gruppens opfattelse, at amterne i høj grad hilser Regionplanudvalget og debatten om fremtidens regionplanlægning velkommen. Flere amter gav på regionplanseminariet udtryk for, at processen omkring revisionen af regionplanerne var besværlig, uden dog at problemerne blev nærmere konkretiseret. Desuden gav seminaret efter vores opfattelse også en nærmere indikation af, hvorfor regionplanudvalget blev nedsat. Det blev bekræftet, at det naturligvis først og fremmest skyldes et behov for forenkling og udvikling på visse områder, men at det ikke er enkelte store og akutte praktiske problemer i regionplanlægningen, der er den direkte anledning, men mere en række mindre besværligheder, der tilsammen gør, at der er et behov for forenkling og udvikling, hvilket også fremgår af kommissoriet. 4 (M) 5 (M) 6 (A) 6

16 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen Nogle af besværlighederne, der konkret blev givet udtryk for var 1) at debatten om landsplanredegørelse og mange af høringssvarene havde været præget af et ønske om at lempe reglerne for byggeri i kystnærhedszonen, og derfor har udvalget været meget optaget af kystnærhedszonen indtil nu samt 2) at regionplanerne ikke i tilstrækkelig omfang kan understøtte den regionale erhvervsudvikling. Miljøministeren har da også givet udtryk for, at han på sine rejser rundt til amterne ofte hører, at regionplanlægningen skal gøres bedre til at understøtte den regionale erhvervsudvikling Regionplanudvalgets arbejde Udvalgets arbejde sker gennem de indtil videre 14 udvalgsmøder, der er planlagt frem til maj Indholdet i de enkelte udvalgsmøder er fastlagt i overensstemmelse med de overfor nævnte fokusområder angivet i udvalgets kommissorium. Udvalget skulle oprindeligt komme med anbefalinger til ændringer af den eksisterende lovgivning, og forslag til eventuelle ændringer i Planloven skulle afleveres til miljøministeren umiddelbart efter afholdelse af dialogmøderne i maj 2003 med henblik på endelig vedtagelse af lovforslag i december 2003, således at resultaterne af udvalgets arbejde i videst muligt omfang kunne indgå i regionplanrevision På seminaret i Korsør skitserede Niels Østergaard imidlertid, at udvalgets arbejde nu har et lidt andet tidsperspektiv end oprindeligt 7. Udvalget er i øjeblikket (juni 2003) i fase I, der altovervejende vedrører den fremtidige planlægning i kystnærhedszonen. Dette arbejde gøres færdigt i løbet af foråret/sommeren med henblik på fremsættelse af lovforslag i efteråret, og først derefter tager udvalget fat på fase II, som er udformningen af fremtidens regionplan 8. Udskydelsen af oprindelig deadline for udvalgets arbejde, skal ses i lyset af en erkendelse om, at den af regeringen nedsatte Strukturkommission i høj grad vil påvirke udvalgets arbejde en form for udspil fra Strukturkommissionen skal afventes, inden debatten om fremtidens regionplan kan afsluttes Strukturkommissionen Regeringen nedsatte i oktober 2002 en Strukturkommission, der helt overordnet har til opgave at fokusere på den eksisterende myndighedsstruktur og indretning af den offentlige sektor, således at der tilvejebringes et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver, herunder også muligheden for at reducere antallet af forvaltningsled fra tre til to 10. Kommissionen skal afslutte dens arbejde inden udgangen af Fremgår nu (juni 2003) også af udvalgets hjemmeside: (N) 8 Bilag A 9 (D) 10 (C) 7

17 Kapitel 1 Den fremtidige amtsstruktur har været det mest centrale politiske debatemne i Strukturkommissionens arbejde, og Regionplanudvalgets arbejde bliver således naturligvis i en vis udstrækning løbende påvirket af arbejdet i Strukturkommissionen. I yderste konsekvens er det muligt, at udvalget ligefrem ophører, selvom det på deres hjemmeside tilkendegiver, at arbejdet forventes at fortsætte 11. I lyset heraf kan det være nyttigt at indkredse et bud på en mulig fremtidig amtsstruktur, uden dog at foretage nogen egentlig analyse heraf. Noget tyder på, at amterne ikke bevares i samme antal og størrelse som nu, idet Venstre og Det Konservative Folkeparti, lige siden overtagelsen af regeringsmagten i november 2001, har været optaget af slankekur af overflødige forvaltningsorganer. Det kommer blandt andet til udtryk ved nedlæggelsen af diverse råd og nævn. Regeringen har ikke direkte angivet et fremtidigt antal amter, men kommunalforsker Roger Buch fra Syddansk Universitet i Odense har udtalt i Jyllandsposten, at regeringen principielt har tilkendegivet at antallet bliver fem 12. Skrålæsning af landsplanredegørelse 2003 Et Danmark i balance efterlader et indtryk af, at en optimal regional struktur kunne bestå af syv regioner, altså en region for hvert landsdelcenter Aalborg, Århus, Midt-Vest, Trekantsområdet, Esbjerg, Odense og København. Regeringens rådgivende udvalg på sundhedsområdet anbefaler i rapporten Sundhedsvæsenets organisering på baggrund af lægefaglige vurderinger, at de nuværende 14 amter skæres ned til et antal, der kan læses som mindre end halvdelen og med et befolkningsunderlag på og med en tendens til fortsat stigning, som fx i Storkøbenhavn. Der er god grund til at tro, at en sådan udmelding vil få en vis vægt i Strukturkommissionens arbejde, idet sundhedsbudgettet udgør i retningen af mia. af statens finanser 14 og altså langt mere end budgettet til fysisk planlægning. Uanset usikkerheden om antallet af amter, har amterne selv i hvert fald tilsyneladende en optimistisk tro på deres fremtid. Amternes reaktion da Strukturkommissionen blev nedsat var: Vi er glade for, at strukturkommissionen nedsættes med et bredt kommissorium, der både omfatter en gennemgang af stat, amter og kommuners opgaver. Og at der ikke på forhånd er skrevet en facitliste 15. Kommunerne er naturligvis først og fremmest optaget af Strukturkommissionens arbejde omkring de fremtidige kommunestørrelser, men generelt hilses kommissionens arbejde velkommen 16. Industriens sværvægtere Dansk Industri og CO-industri opfordrer i et fælles debatoplæg til, at amternes helt nedlægges. Argumenterne er, at fremkomsten af IT har gjort, at interaktion og informationsudveksling er blevet meget nemmere, og at 11 (I) 12 Artikel, Jyllandsposten d. 3 marts (F) 16 (A) 8

18 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen kommunerne med et stigende befolkningsgrundlag i stigende grad vil blive økonomiske bæredygtige enheder til at tage nye opgaver op 17. Formanden for Strukturkommissionen Johannes Due udtrykker, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at sige noget om antallet af amter eller regioner, andet end det kræver, at kommunerne bliver større, hvis antallet af amter bliver færre end i dag 18. Udtalelsen er helt i tråd med, hvad formanden for Amtsrådsforeningen Kristian Ebbensgaard gav udtryk for på seminaret i Korsør. Danmark bør fortsat have at regionalt folkevalgt niveau, ellers bliver vi blot en region i Europa, strukturen skal dog ændres, således kommunernes antal halveres og antallet af amter reduceres til 6 9 ( ) I forhold til antallet af amter, vil antallet altid være i en størrelsesorden så magtkoncentrationen ikke bliver for stor 19. Gruppens opfattelse er, at en form for amter eller regioner med stor sandsynlighed vil blive konklusionen på Strukturkommissionens arbejde, uden det dog kan afvises, at hele det regionale niveau forsvinder. 1.3 Behov for en regional planinstans og planlægning? Man kan spørge, om der i fremtiden er behov for en regional planlægning og hvor stort behovet for udvikling og ændring af regionplanlægningen er, hvis amtsstrukturen ændres, eller hvis amternes helt nedlægges. Gruppen mener afgjort at et fortsat behov er til stede. Uanset amternes fremtid og Strukturkommissionens arbejde vil der forsat fremover være et behov for en form for regional planlægning på tilsvarende vis, som vi kender fra regionplanlægningen i dag, og det er også det synspunkt, der træder frem fra alle tre planlægningsniveauer senest fra Miljøministeriets sektoranalyse, som omtales nedenfor. I mange år har der været en vis konsensus om, at staten er for stor og kommunerne for små til at løse opgaven med regionplanlægning 20. Det er uklart, om synspunktet også er rammende for fremtiden, men som det udtrykkes i dokumentet Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005, skal staten i hvert fald ikke være primus motor i den nuværende regionale planlægning. Det hedder, at regeringen vil gerne signalere, at staten træder et skridt tilbage i forhold til styringen og udformningen af den regionale planlægning 21. Den fremtidige opgavefordeling inden for planlægningsområdet behandles ikke videre i projektet her, idet det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sige noget 17 Artikel, Jyllandsposten d. 3 marts Bilag A 20 (E) 21 Miljøministeriet, 2002, s. 3 9

19 Kapitel 1 fornuftigt om de endelige resultater af Strukturkommissionens arbejde. Det er dog oplagt, at kommissionens arbejde får afgørende indflydelse på fremtidens regionplanlægning fx vil en fælleskommunal regional planlægning få en helt anden karakter, end hvis planlægningen bliver udøvet af en selvstændig forvaltningsmyndighed. Det forventes, at Regionplanudvalget når den fremtidige kommunale struktur ligger fast skal komme med en indstilling om varetagelsen af de opgaver, der ligger i regionplanen i dag. I stedet vil det følgende forsøge at argumentere for og synliggøre nødvendigheden af en amtslig/regional/overkommunal planlægningsinstans og planlægning, idet der er visse interessemodsætninger og konflikter, som kommunerne ikke synes i stand til at løse. Ved en første betragtning kan det imidlertid synes vanskeligt at begrunde de regionale opgaver, idet de kan betragtes som en sum af resterende problemer fra det nationale og de lokale niveauer enten som nationale problemer, der kræver en mere lokal administration, eller som kommunale problemer, der kræver samordning på et overkommunalt niveau. Nødvendigheden af en overkommunal planlægningsinstans og planlægning er hele fundamentet og udgangspunktet for vores projekt, hvorfor nødvendigheden må tydeliggøres Fra regeringens side De nationalpolitiske ønsker kommer til udtryk flere steder. I den statslige udmelding til regionplanrevision gør Landsplanafdelingen det klart, at uanset om der bliver tale om ændringer i planindhold med en revision af planloven eller i den administrative struktur, er der ingen tvivl om, at en regional planlægning fortsat vil få en betydelig og fremtrædende plads. Eksempelvis gør kommunernes overtagelse af landzonebestemmelserne, at regionplanens retningslinier for det åbne land bliver endnu vigtigere end før, da de jo fremover skal udgøre en del af kommunernes administrationsgrundlag 23. I det nye forslag til landsplanredegørelse Et Danmark i balance hvad skal der gøres?, som har været i høring fra 12. december 2002 til 14. februar 2003, fremhæves, at landdistriktspolitikken bør ses i en større sammenhæng og på tværs af eksisterende administrative skel, hvilket skaber behov for en form for regional planlægning 24. Behovet for regional planlægning viser sig også inden for erhverv: Ud af de ca. 145 erhvervsklynger 25, der er i Danmark, består 18 af disse af virksomheder i to eller flere amter, og 22 har virksomheder i mindst 5 kommuner. I sådanne tilfælde er det en større opgave at koordinere indsatsen, og det kunne være en amtslig opgave at tage initiativ til, at der bliver aftalt en fysisk planlægning og erhvervsstrategi for sådanne klynger. Herudover fremhæves vigtigheden af at bibeholde regionplanlægningens arealudpegning. En målrettet arealudpegning er vigtig, 22 Benævnes officielt Overblik over statslige interesser i regionplanrevision Miljøministeriet, 2002c, s Miljøministeriet, 2002a, s En erhvervsklynge betegner virksomheder tilhørende samme ressourcedelområde, der ligger i en kommune eller i en geografisk sammenhængende gruppe af kommuner. 10

20 Regionplanudvalget og Strukturkommissionen fordi amternes registreringer på natur- og vandmiljøområdet kan bidrage til at forudse inden for hvilke områder, der kan eller vil opstå konflikter mellem landbrug, beboelse og varetagelse af natur- og miljøhensyn. Arealudpegningerne skal gøre det klart, hvilke former for landbrugsdrift, der er ønskelige og acceptable i forhold til planernes mål 26. Den nyligt offentliggjorte (2. maj 2003) sektoranalyse fra Miljøministeriet indeholder de mest uddybende bidrag og argumenter for fremtidens regionale planlægning 27. Flere forskellige alternativer til amtslig opgavevaretagelse inden for fysisk planlægning kan komme på tale. De alternativer, der behandles i sektoranalysen er: Kommunerne En form for kommunale fællesskaber Central opgavevaretagelse i ministerier/styrelser Angående kommunerne fremhæves det i sektoranalysen, at den generelle vurdering er, at mange af regionplanlægningens opgaver ikke hensigtsmæssigt kan løses af andre typer af forvaltningsmyndigheder. Det skyldes flere forhold: Der er risiko for, at den faglige bæredygtighed ikke er tilstede, at kun de allerstørste kommuner i dag besidder den nødvendige faglige bæredygtighed til at kunne løse disse opgaver. Hvordan skulle en kommune fx vide meget om råstofplanlægning, hvis der ingen råstofgrave er i kommunen? Hvorvidt vidensniveauet i kommunerne generelt er tilstrækkelig eller ej skal være usagt niveauet er naturligvis forskelligt fra kommune til kommune. Gruppen mener, at kommunerne har mindre regionalt overblik end amterne, fx er der risiko for manglende regional interesseafvejning på visse områder. Eksempelvis vil kommunerne, som Lars Berg Møller udtrykker det i interviewet, have svært ved objektivt at se sig selv sammen med andre kommuner. Fx kan 10 kommuner næppe lave en fair aftale om fordeling af udvikling og der kan dermed være risiko for en skæv regional udvikling 28. Et andet eksempel fra sektoranalysen er grundvandsbeskyttelse, hvor den geologiske kortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner stiller så store krav, at det ikke kan opfyldes af kommunerne. Grundvandsbeskyttelsen skal ses i forhold til dels en række forskellige aktiviteter som kan udgøre en risiko for grundvandet (oprydning af affaldsdepoter, landbrug, forurenende virksomheder), dels aktiviteter som kan medvirke til beskyttelsen af grundvandet (naturgenopretning, skovrejsning). Grundvandsbeskyttelsen er således i udpræget grad karakteriseret ved en tværsektoriel tilgang og afvejning, hvorfor idealet om helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse kan blive svært at opfylde for kommunerne. Hertil kommer, at regionplanen 26 Miljøministeriet, 2002a, s Side er grundlaget for de her gengivne argumenter. Sektoranalysen er fx tilgængelig via: (E) 28 Bilag B 11

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme Erhvervsstyrelsen Att. Steen Frederiksen stefre@erst.dk Att. Stine Nylev stinyl@erst.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love Erhvervs- og Vækstministeriet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven

Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven 6. februar 2015 Arkitektforeningen finder det meget positivt, at ministerierne og KL har engageret

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund DEBAT R e g i o n p l a n 2001-2012 TILLÆG 20 Udvidelse af golfbane mellem Tårnborg- parken og Høneklint i Korsør Kommune Projektet og dets baggrund Korsør Kommune og Korsør Golfklub ønsker golfbanen i

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre Lokalplan nr. 46 for opsætning af vindmøller i Elkenøre Indledning...3 Lokalplan nr. 46...3 Redegørelse...3 Baggrund...3 Formål...3 Beliggenhed...3 Eksisterende forhold...3 Omgivende landskab...3 Fremtidige

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan status på råstofområdet og hovedspørgsmål

Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan status på råstofområdet og hovedspørgsmål Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan 2016 - status på råstofområdet og hovedspørgsmål December 2014 Forord Forsyning med råstoffer til byggeri, diger og infrastrukturanlæg

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Planloven: Kommunernes holdning 1 Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Analyse Maj 2016 2 Planloven: Kommunernes holdning Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 7 Bech-Bruun

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Notat 1. februar 2016 J.nr. 16-0025905 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om Refit-evaluering af direktiv 2011/64/EU og

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE

DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE DEN NYE PLANLOV OG VÆRKTØJERNE 8. September 2016 OVERSKRIFTER 32 forslag - KL s ønsker til en ny planlov generelt Ønsker til nye reguleringsmuligheder i det åbne land Hvad kan vi (måske) forvente os af

Læs mere

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Det Danske Spejderkorps strategiramme Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012. Indstilling Til Magistraten Den 6. november 2012 Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Denne indstilling indeholder forslag til tids- og procesplan

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,

Læs mere

Indstilling. Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse

Indstilling. Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. november 2006 Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse af

Læs mere

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Dato: 6. maj 2014 Brevid: 2294917 Udkast Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Råstofplanens og lovens rammer for behandling af ansøgninger

Læs mere

I reguleringen af det åbne land er det ikke alene en udfordring, at cirka halvdelen af opgaverne er nye, men mere specifikt:

I reguleringen af det åbne land er det ikke alene en udfordring, at cirka halvdelen af opgaverne er nye, men mere specifikt: N O T A T Planlægning i det åbne land i en overgangsperiode Dette redskab har til formål at give kommunerne en indsigt i, hvordan Holstebro Kommune med stor succes sideløbende har opbygget deres nye organisation,

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere