1. Godkendelse af dagsordenen / budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg /29981 SSU - 2. budgetopfølgning Drift...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Godkendelse af dagsordenen...2. 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 - Anlæg...2. 3. 14/29981 SSU - 2. budgetopfølgning 2015 - Drift..."

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 17. august kl. 12:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen / budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg /29981 SSU - 2. budgetopfølgning Drift /29981 BUU - 2. budgetopfølgning Drift /29981 ØK - 2. budgetopfølgning Drift /29981 ØK - 2. budgetopfølgning Finans /30114 Borgermøde vedrørende budget /15524 Ansøgning om kommunegaranti til Tommerup Fjernvarme I/S /18375 Åbningstider i Jobcentret /10917 Fagudvalgshøring af Økonomiudvalget vedrørende udkast til Planstrategi 2015 (Lukket sag) /11652 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 4 for et offentligt område i Glamsbjerg /17138 Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger /2289 Anmodning om ekstrabevilling - 360* Havn og Bælt - Realdania, Stedet Tæller /31952 Godkendelse af takstblad for "tømning af husspildevandstanke", "samletanke" samt for Assens Rensning A/S /12518 Ny genbrugspladsstruktur /3626 Temadrøftelse om aktivt medborgerskab i fagudvalg...27 Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 1 af 36

2 17. 15/17367 Takster for udlejning af Bågø Naturcenter /30116 Forslag til prioriteret udmøntning af den Sammenhængende Vejledningsstrategi /15156 Socialdemokratiet anmoder om beslutning ang. køb af flybilletter mhp. at undgå social dumping /6823 Orientering om Arbejdsglædefest Orientering /19688 Assens Kommunes forsikringer (Lukket sag) /27099 Fremtidig placering af Jobcentret og Job- og Kompetencecentret (Lukket sag) /8813 Boligplacering af flygtninge (Lukket sag) /16074 Salg af kommunalt areal (Lukket sag) /12323 Lindebjergbyggeriet (Lukket sag) Godkendelse af dagsordenen Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Dagsordenen godkendt med bemærkning om, at punkt 18 udgår / budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg Indstilling: Direktionen indstiller: at 2. budgetopfølgning 2015 anlæg tages til efterretning at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt på følgende områder: 1. IT og velfærdsteknologi kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4. Kultur og fritid kr. 5. Familie, unge og uddannelse kr. 6. Sundhed kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. 8. Køb af jord og byggemodning kr. at der indarbejdes i budgetmaterialet til budget kr. til 2016 og kr. til At der fremrykkes anlægsarbejder for kr. fra 2016 til 2015: 1. Udendørs sport- og fritidsfaciliteter kr. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 2 af 36

3 2. Asfaltarbejde på landevej 504 og kr. Beslutningstema: 2. budgetopfølgning 2015 for anlæg samt anbefaling af fremrykning af anlægsmidler fra 2016 til 2015 til godkendelse i Byrådet. Sagsfremstilling: Samlet set viser 2. budgetopfølgning 2015 på anlæg, at der forventes et merforbrug på kr. og et mindre forbrug på kr. svarende til et netto mindre forbrug på kr. Heraf indarbejdes i budgetmaterialet til budget netto kr. i 2016 og kr. i Herudover finansieres kr. af driften samt kr. fra kassen. 2. budgetopfølgning 2015 for anlæg er forelagt fagudvalgene til orientering. 2. budgetopfølgning giver mulighed for at fremrykke anlægsmidler fra 2016 til Der foreslås overførsel af 3 anlægsprojekter jf. bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Resultatet på de enkelte områder samt anbefaling af fremrykning af 3 anlægsprojekter fra 2016 til 2015 fremgår af vedlagte bilag. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat 2. budgetopfølgning Anlæg Forslag til fremrykning af anlægsprojekter fra 2016 til 2015 Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler at 2. budgetopfølgning 2015 anlæg tages til efterretning at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt på følgende områder: 1. IT og velfærdsteknologi kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4. Kultur og fritid kr. 5. Familie, unge og uddannelse kr. 6. Sundhed kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. 8. Køb af jord og byggemodning kr. at der indarbejdes i budgetmaterialet til budget kr. til 2016 og kr. til Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 3 af 36

4 at der fremrykkes anlægsarbejder for kr. fra 2016 til 2015: 1. Udendørs sport- og fritidsfaciliteter kr. 2. Asfaltarbejde på landevej 504 og kr /29981 SSU - 2. budgetopfølgning Drift Indstilling: Direktionen indstiller, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Økonomiudvalget: At der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Social- og Sundhedsudvalget tager 2. budgetopfølgning til efterretning og følgende indstilles til Økonomiudvalget: At der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 drift på Social- og Sundhedsudvalget forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen, at der forventes et merforbrug på kr. Der er et merforbrug på kr. som ligger inden for servicerammen og et mindreforbrug på kr. som ligger uden for servicerammen. Resultatet er uddybet i vedlagte bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Social og Sundhed (minus=mindreforbrug) Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: 7) SSU Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 4 af 36

5 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 12. august 2015 Social- og Sundhedsudvalget tager 2. budgetopfølgning til efterretning og følgende indstilles til Økonomiudvalget: At der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Anbefalingen indarbejdes i protokollat under dagsordenens punkt 5 og fremsendes med denne sag til Byrådets møde den 26. august /29981 BUU - 2. budgetopfølgning Drift Indstilling: Direktionen indstiller, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Økonomiudvalget: at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til renovering af taget på tandklinikken i Tommerup. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm Projektet. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Økonomiudvalget: at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til renovering af taget på tandklinikken i Tommerup. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm Projektet. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 drift på Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget er fordelt med et mindreforbrug på kr. inden for servicerammen og kr. udenfor servicerammen. Resultatet er uddybet i vedlagte bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 5 af 36

6 budget Børn og Uddannelse (minus=mindreforbrug) Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: BUU Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12. august 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Økonomiudvalget: at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til renovering af taget på tandklinikken i Tommerup. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm Projektet. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Fraværende: Lars Kristian Pedersen. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til renovering af taget på tandklinikken i Tommerup. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm Projektet. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Anbefalingen indarbejdes i protokollat under dagsordenens punkt 5 og fremsendes med denne sag til Byrådets møde den 26. august /29981 ØK - 2. budgetopfølgning Drift Indstilling: Direktionen indstiller, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Byrådet: Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 6 af 36

7 At der gives en negativ tillægsbevilling på kr. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på Økonomiudvalget under finansiering. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 drift på økonomiudvalget forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget ligger inden for servicerammen. Resultatet er uddybet i vedlagte bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40 Økonomi: (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Økonomiudvalg (minus=mindreforbrug) Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: 1) ØKU Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget bemærker, at 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 for driften viser et forventet merforbrug på kr. Servicerammen forventes at blive overskredet med kr. forudsat, at der ikke overføres midler mellem 2015 og 2016 Økonomiudvalget finder det bekymrende, at budgetopfølgningen viser et betragteligt merforbrug og anmoder derfor udvalgene i overensstemmelse med Byrådets økonomiske politik om på relevante politikområder at igangsætte genopretningsplaner, som sikrer at aktiviteten på områderne kan holdes inden for de afsatte bevillinger. Økonomiudvalget henstiller i øvrigt til udvalgene om at have fokus på aktiviteter, som kan modvirke overskridelse af servicerammen. Økonomiudvalget anbefaler, at der inden for Social- og Sundhedsudvalgets område gives en negativ tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 7 af 36

8 der inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets område gives en negativ tillægsbevilling på kr. til renovering af taget på tandklinikken i Tommerup. Beløbet finansierer tilsvarende tillægsbevilling på anlæg der inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets område gives en negativ tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm Projektet. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg der inden for Økonomiudvalgets område gives en negativ tillægsbevilling på kr. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på Økonomiudvalget under finansiering den samlede budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 i øvrigt tages til efterretning Økonomiudvalget bemærker, at udvalget har behandlet fagudvalgenes indstillinger til 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 samlet, hvorfor sagen om budgetopfølgning fremsendes samlet til Byrådet /29981 ØK - 2. budgetopfølgning Finans Indstilling: Direktionen indstiller, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Byrådet: At der gives en negativ tillægsbevilling på kr. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på Økonomiudvalget under finansiering. Bilag: Finansiering - ØKU Samlenotat Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning og at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på Økonomiudvalget under finansiering /30114 Borgermøde vedrørende budget Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at borgermødet den 10. september 2015 afholdes som digitalt borgermøde via kommunens facebook-side samt at deltagerkredsen fastlægges af Økonomiudvalget. Beslutningstema: Det skal besluttes i hvilken form borgermødet den 10. september 2015 skal afholdes. Sagsfremstilling: I henhold til Økonomiudvalgets behandling af årshjulet for budgetproces for , på sit møde den 19. januar 2015, skal formen for afholdelse af borgermøde den 10. september 2015 fastlægges. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 8 af 36

9 Borgermødet giver borgerne mulighed for at komme i direkte dialog med politikerne, stille spørgsmål og få svar med det samme. Fremmødet til fysiske borgermøder har ofte været begrænset, mens de senere års erfaringer med afholdelse af borgermødet på kommunens facebook-side har givet god respons og forholdsmæssig stor tilslutning. Der er udarbejdet en evaluering af sidste års digitale borgermøde. Evalueringen beskriver gennemførelse af det digitale borgermøde og forslag til forbedringer som overvejes i forbindelse med tilrettelæggelsen af borgermødet den 10. september Lovgrundlag: Styrelsesloven Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: Evaluering af digitalt borgermøde den 11. september 2014 Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget godkender, at borgermødet den 10. september 2015 afholdes som digitalt borgermøde via kommunens facebook-side og udvalgsformænd og gruppeformænd deltager. Byrådets øvrige medlemmer indbydes tillige til at deltage i borgermødet fra rådhuset. Borgermødet evalueres efterfølgende i Økonomiudvalget /15524 Ansøgning om kommunegaranti til Tommerup Fjernvarme I/S Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at ansøgning fra Tommerup Fjernevarme I/S om kommunegaranti for et lån på 32,0 mio. kr. til solfangeranlæg godkendes, mens anmodning om garantistillelse for jordkøb på 3,35 mio. kr. afslås. Beslutningstema: Ansøgning fra Tommerup Fjernvarme I/S om kommunegaranti for et lån på 32,0 mio. kr. samt 3,35 mio. kr. forelægges til politisk stillingtagen Sagsfremstilling: Der foreligger en ansøgning fra Tommerup Fjernvarme I/S om kommunegaranti for et lån på 32,0 mio. kr. samt et lån på 3,35 mio. kr. Lånet på de 32,0 mio. kr. omhandler etableringsudgifterne til et solfangeranlæg, som etableres af Tommerup Fjernvarme I/S på vegne af interessenterne Tommerup St. Varmeforsyning A.M.B.A. og Tommerup By Fjernvarmeforsyning A.M.B.A Solfangeranlæggets etablering forventes opstartet ultimo 2015 med idriftsættelse primo Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 9 af 36

10 Lånet på de 3,35 mio. kr. omhandler finansiering af jordkøb til solfangeranlægget. I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier anbefales, at der gives garanti til anskaffelse af solfangeranlægget. Derimod vil en garantistillelse til jordkøb påvirke kommunens låneramme, og medfører en deponering af tilsvarende beløb. Assens Kommune har ikke disponibel låneramme, som kan dække deponeringsudgiften, og på baggrund heraf anbefales det, at der gives afslag på anmodning om kommunegaranti omhandlende jordkøb. De 32,0 mio. kr. gives som en byggekredit på 1. år, og herefter hjemtages det endelige lån i forhold til anlægssummen. Der er automatisk låneadgang til forsyningsvirksomhed og en garantistillelse vil ikke påvirke Assens Kommunes låneramme. Der ønskes optaget et 25 årigt lån. Lokalplanen for projektet er godkendt af Byrådet den 25. marts 2015 Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse 41, lovbekendtgørelse om kommunernes lånoptagelse og garantistillelse 12 Økonomi: I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft. I henhold til Byrådets vedtagelse opkræves der et gebyr for garantistillelsen på 1 % af lånebeløbet. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning fra Tommerup Fjernevarme I/S om kommunegaranti for et lån på 32,0 mio. kr. til solfangeranlæg godkendes, mens anmodning om garantistillelse for jordkøb på 3,35 mio. kr. afslås. Økonomiudvalget bemærker, at der skal opkræves gebyr for garantistillelsen på 1 % af lånebeløbet /18375 Åbningstider i Jobcentret Indstilling: Direktionen indstiller, at åbningstiderne i Jobcentret ændres fra kl til kl , men at åbningstiderne i Virksomhedsservice fastholdes til kl og at der fortsat kan aftales møder med borgere fra kl Beslutningstema: Økonomiudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt åbningstiderne i Jobcentret skal ændres. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 10 af 36

11 Sagsfremstilling: Jobcentret åbner kl om morgenen både fysisk og i telefonomstillingen. Dette er en time tidligere end Rådhuset, hvor dørene og telefonomstillingen først åbner kl Det ønskes, at ensarte åbningstiderne i Jobcentret med resten af administrationen, da dette vil medføre en række fordele: Højnet effektivitet: Effektiviteten højnes, idet medarbejdere i receptionen kan løse andre opgaver i denne time og ikke er bundet af telefonbemanding i et tidsrum, hvor telefonen erfaringsmæssigt sjældent ringer. Forbedret flow i opgavevaretagelsen: Det vil frigive ressourcer i Jobcentrets reception og medføre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og møder, da der i denne time ikke vil være behov telefon- og receptionbemanding. Ensartethed på tværs af administrationen: Slutteligt vil en ændring af åbningstiderne i Jobcentret skabe ensartethed og signalere sammenhæng på tværs af den samlede administration. Det vurderes ikke, at ændrede åbningstider vil være til gene for borgerne: Størstedelen af telefonopkaldene til Jobcentret i tiden kl opleves, at være fra borgere, som skal tale med deres ydelsessagsbehandler. Når de ikke kan komme igennem til Borgerservice ringer de i stedet til Jobcentret. Medarbejdere på Jobcentret kan dog ikke hjælpe dem med spørgsmål vedr. ydelse, hvorfor borgerne oplever at have ringet forgæves og ikke få den hjælp de har efterspurgt. Ændrede åbningstider i omstillingen vil ikke ændre på, at borgere stadig kan ringe direkte til deres sagsbehandler fra kl om morgenen. Ligeledes kan borgere stadig møde til samtale med deres sagsbehandler fra kl efter aftale. De ændrede åbningstider påvirker ikke serviceringen af virksomheder, da der er et direkte tlf.nr. for virksomheder. Dette tlf.nr. vil fortsat være bemandet fra kl Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget godkender, at åbningstiderne i Jobcentret ændres fra kl til kl , men at åbningstiderne i Virksomhedsservice fastholdes til kl og at der fortsat kan aftales møder med borgere fra kl /10917 Fagudvalgshøring af Økonomiudvalget vedrørende udkast til Planstrategi 2015 (Lukket sag) /11652 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 4 for et offentligt område i Glamsbjerg Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) vedtages Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 11 af 36

12 forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 sendes i 8 ugers offentlig høring. Beslutningstema: Det skal besluttes at sende tillæg til lokalplan for et område ved Glamsbjergskolen i 8 ugers offentlig høring. Lokalplantillægget giver mulighed for, at der kan opføres bebyggelse i tilknytning til Erhvervsskolen, Søndergade 57, som muliggør etablering af ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Sagsfremstilling: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget har på deres møder henholdsvis 5. marts 2015 og 9. marts 2015 besluttet at igangsætte en proces med henblik på placering af et Ungdomskulturhus i tilknytning til erhvervsskolens bygning på Søndergade 57 i Glamsbjerg. Det pågældende areal, hvor man ønsker at placere Ungdomskulturhus, er omfattet af Lokalplan nr. 4 for et område til offentlige formål ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen). I lokalplanen er arealet udlagt til parkering og det er ikke muligt at opføre bebyggelse. For at give mulighed for at der kan bygges ungdomskulturhus i tilknytning til Erhvervsskolen, skal den gældende lokalplan ændres. Der er derfor udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 4. Indholdet i tillægget er: At der udlægges et byggefelt ved erhvervsskolen. Ændringen foretages på lokalplanens kortbilag. (Byggefeltet ses på illustrationen nedenfor). At anvendelsesbestemmelse 3.1 anvendelse ændres til: Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner og lignende for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. At det tilføjes til anvendelsesbestemmelse 3.2 bebyggelse: I byggefelt 2, jf. kortbilag L2, kan der opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 12 af 36

13 De gældende formålsbestemmelser i Lokalplan nr. 4 giver mulighed for etablering af Ungdomskulturhus. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser er imidlertid formuleret mere indskrænkende til institutioner og undervisningsformål. Det tilføjes derfor til anvendelsesbestemmelse 3.2 at bebyggelsen indenfor det nye byggefelt kan anvendes til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. Til anvendelsesbestemmelse 3.1 tilføjes og lignende, således der heller ikke i forhold til denne bestemmelse kan opstå tvivl om muligheden for Ungdomskulturhus. Konsekvensen af ændringen af lokalplanen er, at det udlagte areal til parkering reduceres. Der er stort pres på parkeringen i området omkring Glamsbjergskolen, Vestfyns Gymnasium og Handelsgymnasiet. Det er observeret, at der på visse tidspunkter parkeres på vejene i området. Det er således hensigtsmæssigt, at der er mulighed for, at der kan etableres yderligere parkeringspladser i området. Afgrænsningen af det udlagte byggefelt, følger de terrænmæssige forhold på Erhvervsskolegrunden. Dette efterlader et areal mellem det nye byggefelt og den eksisterende parkeringsplads, hvor det er muligt at etablere et antal parkeringspladser. Det nye byggefelt udlægges i tilknytning til en eksisterende bebyggelse, som allerede i dag anvendes til aktiviteter for børn og unge. Funktionerne i de tilstødende områder er parkering, skole, grønt område og dagligvarebutik. Byggefeltet placeres i god afstand fra boliger. Der vurderes således ikke, at der vil være gener forbundet med udlæg af det nye byggefelt eller den mulige anvendelse. Lovgrundlag: Planloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 13 af 36

14 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 10. august 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: At forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) vedtages At forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 sendes i 8 ugers offentlig høring. Fraværende: Lone Akselsen Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling om, at forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) vedtages forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 sendes i 8 ugers offentlig høring /17138 Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Byrådet godkender Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger. Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger indarbejdes i Kommuneplanrevision V og O tilkendegiver, at opstilling af master på kommunale arealer skal ske vederlagsfrit. Charlotte V. Petersen (A) og B tog forbehold. Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger tages til efterretning. Beslutningstema: Det fremlægges til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at tage beslutning om at anbefale Byrådet, at godkende Fælles retningslinjer for behandling af ansøgninger i forbindelse med opstilling af telemaster i Assens Kommune, og at disse efterfølgende indarbejdes i Kommuneplan rev Sagsfremstilling: Kommunerne bag Byregion Fyn samarbejdet er enige om, at der er behov for en bedre bredbånds- og mobildækning end den nuværende på Fyn. Kommunerne vedtog i den sammenhæng, at der skulle udarbejdes et forslag til fælles retningslinjer for behandling af masteansøgninger fra teleselskaberne. Hensigten med dette er at etablere en ensartet, effektiv behandling af ansøgninger overalt på Fyn, så kommunerne i videst mulig omfang bidrager til, at nødvendige telemaster kan opstilles. Der foreligger nu et forslag til sådanne retningslinjer. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 14 af 36

15 Forslaget indeholder overordnet tre hovedpunkter: 1. En vejledning om ansøgningsproceduren i forbindelse med opstilling af master eller antenner. Der er en række forudsætninger for, at en ansøgning kan behandles endeligt i den kommunale administration. Vejledningen konkretiserer, hvad en ansøgning skal indeholde og have taget stilling til inden, den indsendes. Målet er at mindske sagsbehandlingstiden ved at ansøger i videst mulig omfang på forhånd er klar over vilkårene for ansøgning. 2. En vejledning om, hvilke vilkår og forudsætninger der ligger til grund for kommunernes sagsbehandling i forbindelse med en ansøgning. En række love og bestemmelser sætter grænser for, hvor og under hvilke vilkår der kan opstilles telemaster. Det gælder i såvel by- som landområder. Disse love og bestemmelser ligger til grund for kommunernes vurdering af muligheden for at imødekomme en konkret ansøgning. Vejledningen redegør for disse love og bestemmelser samt kommunernes fælles administrative praksis i forhold til at anvende dem. 3. En vejledning om, hvordan kommunerne, såfremt masten ønskes opstillet på kommunal grund, fastsætter en lejepris. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Erhvervsstyrelsen, erfaringer fra Ringsted Kommune samt på anbefaling af teleselskaberne. Prisfastsættelse af lejen sker i den foreslåede model ud fra en vurdering af markedsværdien af det stykke jord, hvor masten ønskes opstillet. Hensigten er, at modellen sikrer en fair pris for at leje et stykke jord mv. til opstilling af en mast. Modellen er kun gældende for kommunal jord og kan selvsagt ikke pålægges andre at anvende. Forslaget er udarbejdet i løbet af foråret 2015 af medarbejdere fra kommunerne, medarbejdere fra Byregion Fyn sekretariatet og i dialog med teleselskaberne. Forslaget har i perioden 20. april - 6. maj været i høring internt i kommunerne og ved teleselskaberne. Det er efterfølgende blevet behandlet af det fynske borgmesterforum, der anbefaler kommunerne at vedtage forslaget, og at Fælles fynske retningslinjer indarbejdes i kommuneplanerne. Lovgrundlag: Planloven og Byggeloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til fælles retningslinjer for masteansøgninger. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 15 af 36

16 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 10. august 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: At Byrådet godkender Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger. At Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger indarbejdes i Kommuneplanrevision V og O tilkendegiver, at opstilling af master på kommunale arealer skal ske vederlagsfrit. Charlotte V. Petersen (A) og B tog forbehold. Fraværende: Lone Akselsen Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler, at Assens Kommune tiltræder de fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger samt at retningslinjer for masteansøgninger indarbejdes i Kommuneplanrevision Et flertal af Økonomiudvalget V, F og O anbefaler dog en ændring af retningslinjerne, hvorved, at opstilling af master på kommunale arealer skal ske vederlagsfrit /2289 Anmodning om ekstrabevilling - 360* Havn og Bælt - Realdania, Stedet Tæller Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller at 360* Havn og Bælt molehovedet i Assens Havn tilføres en ekstrabevilling på 1,5 mio. kr. til reparation af molehovedet. Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om tilføres ekstra anlægsmidler, kr. 1,5 mio., til projekt 360* Havn og Bælt molehovedet i Assens Havn. Midlerne anvendes til reparation af molehovedet, så molehovedets bæreevne sikres til etablering af udsigtsplatform på denne. Sagsfremstilling: Projekt 360* Havn og Bælt er blevet bevilliget 3,3 mio. kr. fra Realdania, som led i kampagnen Stedet Tæller under fokusområdet Kvalitet i kysternes turistbyer, svarende til 70 % af anlægsudgifterne. Den kommunale medfinansiering på 1,45 mio. kr. blev bevilliget af byrådet den 29. oktober Projektets grundidé er at etablere en udsigtsplatform på selve molehovedet, samt at etablere en adgangsbro/forbindelse til denne, langs læmolen. Siden bevillingen er molehovedets tilstand blevet undersøgt, og molehovedets bæreevne er forsøgt dokumenteret. Molehovedet er desuden blevet påsejlet og beskadiget under uddybning af indsejlingen. Alt i alt må følgende konkluderes: Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 16 af 36

17 Molehovedet, fra 1969, fremstår nedslidt og må forventes at skulle renoveres i nær fremtid. Molehovedets bæreevne kan ikke dokumenteres, da der ikke kan fremskaffes tegningsmateriale eller anden dokumentation af molehovedets pæledybde. Af hensyn til folks sikkerhed, bør molehovedet renoveres, så udsigtsplatformen er beskyttet ved en eventuel påsejling. Det vurderes at reparation af molehovedet, og dermed sikring af dettes bæreevne, er en nødvendighed for at gennemføre projekt 360* Havn og Bælt. Det vurderes desuden at der vil være mange positive mereffekter, både økonomisk og æstetisk, ved at projektere, udbyde og udføre reparation af molehovedet sammen med projekt 360* Havn og Bælt. Realdania betragter ikke renoveringen af molehovedet som en del af det støttede projekt, og midlerne hertil skal derfor findes som en ekstrabevilling fra Assens Kommune. Adspurgt om et uforpligtende overslag på reparation af molehovedet, anslår rådgivende ingeniør på 360* Havn og Bælt en pris på op imod 1,5 mio. kr. Overslaget er baseret på et tilbud fra marts 2015 på fornyelse af et molehoved i nogenlunde tilsvarende størrelse mv., i forbindelse med et andet af Orbicons projekter. Følges tidsplanen for 360* Havn og Bælt, forventes anlægsentreprisen at blive udbudt i december, og selve anlægsarbejdet vil blive udført i Økonomi: Den samlede projektøkonomi bliver, med godkendelse af ekstrabevillingen, således: Tilskud fra Realdania (360* Havn og Bælt) = 3,3 mio. kr. Kommunal medfinansiering (360* Havn og Bælt) = 1,45 mio. kr. Ekstrabevilling til reparation af molehoved = 1,5 mio. kr. Samlet total anlægssum, inkl. reparation af molehoved = 6,25 mio. kr. Samlet kommunal medfinansiering = 2,95 mio. kr. Ny kommunal andel af den samlede bevilling = 47,2 % Økonomistabens bemærkninger Der resterer en bevilling på mio. kr. ex tilskud fra Real Dania på 3,3 mio. kr. Ekstrabevilling til molehoved på 1,5 mio. kr. vil derfor være en ny bevilling der forslås finansieret ved omprioritering af anlægsbeløb i 2015 som ikke anvendes i år. Omprioriteringen forelægges i forbindelse med 3. budgetopfølgning. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 11. august 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller at 360* Havn og Bælt molehovedet i Assens Havn tilføres en ekstrabevilling på 1,5 mio. kr. til reparation af molehovedet. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 17 af 36

18 Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalget indstilling om, at 360* Havn og Bælt molehovedet i Assens Havn tilføres en ekstrabevilling på 1,5 mio. kr. til reparation af molehovedet med bemærkning om, at ekstrabevillingen finansieres af ikke-forbrugte midler på anlægsbudget 2015 at rammen for anlægsbudget 2016 reduceres med 1,5 mio. kr /31952 Godkendelse af takstblad for "tømning af husspildevandstanke", "samletanke" samt for Assens Rensning A/S Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller at Assens Forsyning A/S takstblad for tømning af husspildevandstanke, samletanke samt for Assens Rensning A/S godkendes. Beslutningstema: Der skal tages stilling til, om Assens Spildevand A/S takstblad for tømning af husspildevandstanke, samletanke samt for Assens Rensning A/S kan godkendes. Sagsfremstilling: En gang årligt fastsættes taksterne for spildevand af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af deres bestyrelse. Efterfølgende skal taksterne godkendes af Byrådet. Taksterne skal holdes inden for det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). Bestyrelsen for Assens Forsyning A/S har godkendt takstblad for tømningsordning for husspildevandstanke, samletanke og for Assens Rensning A/S for Assens Forsyning A/S har nu fremsendt takstbladet til myndighedsgodkendelse i Assens Kommune (vedlagt som bilag). Fastsættelse af disse takster har afventet et udbud og godkendes derfor først nu. Byrådets godkendelse er en såkaldt legalitetsgodkendelse i henhold til lovgivningen. Kommunen skal ved sin godkendelse tilse, at de af Forsyningssekretariatet udmeldte principper for takstfastsættelse er overholdt og, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven. Taksten for en ordinær tømning af husspildevandstank er 431,25 kr. i 2015 mod 600 kr. i 2014 (svarende til et prisfald på ca. 40 %). Taksten for forgæves kørsel stiger fra 250 kr. i 2014 til 312,50 i 2015 (svarende til en prisstigning på 25 %). Prisen for at aflevere spildevand fra samletanke til et af Assens Forsynings renseanlæg er prisfremskrevet med 1,5 % i henhold til Forsyningssekretariatets prisfremskrivning. Vedrørende takster for Assens Rensning A/S så omhandler det udelukkende betaling for rensning af spildevand på et af spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg. Dvs. i de tilfælde, hvor en forbruger afleder spildevand direkte til et renseanlæg uden brug af spildevandsforsyningsselskabets ledningsanlæg. Lovgrundlag: Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskabet m.v. (LBK nr. 633 af 7. juni 2010). Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 18 af 36

19 Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskabet m.v. (LOV nr. 902 af 4. juli 2013). Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (LOV nr. 469 af 12. juni 2009). Økonomi: Intet. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Takster tømningsordning mv. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 11. august 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Assens Forsyning A/S takstblad for tømning af husspildevandstanke, samletanke samt for Assens Rensning A/S godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling om, at Assens Forsyning A/S takstblad for tømning af husspildevandstanke, samletanke samt for Assens Rensning A/S godkendes /12518 Ny genbrugspladsstruktur Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget anbefaler en fremadrettet løsning således: 1) At der etableres 3 supergenbrugscentre, 3 minigenbrugscentre og 2 døgngenbrugscentre (forslag 4). 2) At Vissenbjerg genbrugsplads flyttes til ny lokalitet, og at der arbejdes videre med lokalisering. 3) At åbningstiderne for både borgere og virksomheder udvides således: Supergenbrugscentre Hverdage Lørdage 9-17 Søndag lukket Minigenbugscentre 2 hverdage Lørdag 9-17 Søn- og helligdage lukket Døgnåbent på døgngenbrugscentre. Der ønskes mulighed aflevering af haveaffald også uden for åbningstiderne alle steder. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 19 af 36

20 4) Virksomheder får adgang til supergenbrugscentrene Rie Nielsen (V) tog forbehold, idet hun ønsker søndagsåbent på supergenbrugspladser. Beslutningstema: Ny genbrugspladsstruktur skal vedtages tillige med udvidede åbningstider og ny placering af Vissenbjerg genbrugsplads. Sagsfremstilling: Nyt siden sidst Forslaget til ny struktur for genbrugspladserne blev behandlet på Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. juni Miljø- og Teknikudvalget vedtog: at der laves yderligere beregninger på etablering af 3 supergenbrugscentre (Assens, Haarby og Vissenbjerg), døgngenbrugscentre (Barløse og på Helnæs) og minicentre i (Aarup, Glamsbjerg og Tommerup) forinden der træffes beslutning i sagen. Bestyrelsen for Assens Forsyning A/S har på deres bestyrelsesmøde den 10. juni 2015 behandlet det nye forslag nr. 4. De har også set på andre forslag og bestyrelsens anbefaling er vedlagt som notat. Oprindeligt dagsordenpunkt med tilføjelse af nyt forslag Forslaget til nyt koncept for genbrugsplads fremsendes fra Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug til Byrådets beslutning. Bestyrelsen for Assens Forsyning A/S har valgt ikke at pege på en enkelt løsning, men at lægge det åbent op til politikerne ved kommunen for hvilken model, der skal arbejdes videre med. Miljø- og Teknikudvalget har sammen med Assens Forsyning A/S bestyrelse den 2. juni 2015 drøftet forslagene til ny genbrugspladsstruktur. I Affaldshåndteringsplanen , som Assens Byråd godkendte i marts 2015, er et af initiativerne ny struktur for genbrugspladserne: Genbrugspladserne skal forbedres, så der tages yderligere hensyn til brugervenlighed. Den nye struktur bør omfatte udvidede åbningstider (borger ønske), mulighed for døgnåbent, tage hensyn til manglende udvidelsesmuligheder for de enkelte pladser og give bedre arbejdsforhold for genbrugsmedarbejderne. En ny struktur for genbrugspladserne skal også tage højde for, at lovgivningen vil komme med yderligere krav til opdeling i flere fraktioner, f.eks. bygningsaffald med og uden PCB, som er meget pladskrævende. Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug har derfor set på flere modeller for et nyt koncept for genbrugspladserne, hvor nogle pladser kan rumme alle affaldsfraktioner, andre pladser de hyppigste affaldsfraktioner og en ny type pladser med døgnåbent. I modellerne er der tillige tænkt på anden placering af Vissenbjerg genbrugsplads, da den eksisterende plads ikke kan udvides og dermed rumme flere fraktioner. Endvidere har Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug tænkt på muligheden for selv at have areal til at kunne finsortere nogle affaldsfraktioner. Her ved kan opnås bedre afsætningspriser og minimeres på mængderne til forbrænding og deponi. Status De fleste genbrugspladser er i dag nedslidte både med hensyn til maskinel, belægning og bygninger. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 20 af 36

21 Den sidste etape af renoveringen af Assens Genbrugsplads vil være færdig i 2015, hvor der vil blive taget højde for større sorteringskrav. Pladserne i Assens, Vissenbjerg og Haarby er mest belastet med 76 % af besøg og affaldsmængder. Haveaffald er den affaldsfraktion, som der kommer mest ind af. Genbrugspladsen i Vissenbjerg kan vanskeligt udvides på den nuværende lokalitet. Pladsen ligger i umiddelbar nærhed til boliger i et område planlagt til Blandet bolig og erhverv. Ved udvidede åbningstider vil der komme mere støj fra både transport til og fra pladsen samt fra håndtering af affaldet på pladsen. Hvilket det vil blive vanskeligt, at opnå miljøgodkendelse til, da al støjen ikke kan ind skærmes. Forslag 1: 3 supergenbrugscentre og 3 minigenbrugscentre (Nuværende struktur) Vil kræve ny plads i Vissenbjerg, renoveret plads i Haarby og tilpasning på de øvrige. Bygningsfaciliteterne i Aarup og Glamsbjerg kan udnyttes til egen finsortering for nogle af affaldsfraktionerne. Forslag 2: 2 supergenbrugscentre, 2 maxigenbrugscentre og 2 døgngenbrugscentre Vil kræve ny plads i Vissenbjerg, renoveret plads i Haarby og tilpasning på de øvrige. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 21 af 36

22 Bygningsfaciliteterne i Aarup og Glamsbjerg kan udnyttes til egen finsortering for nogle af affaldsfraktionerne. Forslag 3: 3 supergenbrugscentre og 4-6 døgngenbrugscentre Vil kræve ny plads i Vissenbjerg, Helnæs og Barløse, renoveret plads i Haarby og tilpasning på de øvrige. Bygningsfaciliteterne i Aarup og Glamsbjerg kan udnyttes til egen finsortering for nogle af affaldsfraktionerne. Forslag 4: 3 supergenbrugscentre, 3 minigenbrugscentre og 2 døgngenbrugscentre. Nyt forslag Vil kræve ny plads i Vissenbjerg, Helnæs og Barløse, renoveret plads i Haarby og tilpasning på de øvrige. Bygningsfaciliteterne i Aarup og Glamsbjerg kan udnyttes til egen finsortering for nogle af affaldsfraktionerne. Ny Vissenbjerg genbrugsplads Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 22 af 36

23 Den nye placering for Vissenbjerg genbrugsplads kan være i erhvervsområdet ved Energivej. Matriklen er kommunal udstykning med barmarks-projekt. Grundarealet er ca m 2 og er derfor fremtidssikret. Pladsen kan indrettes med ny viden og teknologi, og der kan opnås miljøgodkendelse til udvidede åbningstider. Økonomi overslag Forslag Driftsudgifter [mio. kr./år] Afskrivninger [mio. kr./år] Årlig udgift [mio. kr./år] Takst per husstand [kr. inkl. moms] Forslag Forslag Forslag Forslag 4 nyt Genbrugspladstyper Beskrivelser af de enkelte typer genbrugspladser følger her. For større overblik er vedlagt et sammenligningsskema. Supergenbrugscenter Supergenbrugscentre vil komme til at omfatte genbrugspladserne i Assens, Vissenbjerg og Haarby afhængig af forslag. Stillepladser for medarbejderne. Centrale pladser med alle affaldsfraktioner herunder farligt affald, asbest og PCB bygningsaffald. Adgang for virksomheder. Indrettes med omklædning og mødefacilitet efter behov. Informationscenter for private og virksomheder. Åbningstider: Mandag fredag ( virk. ) Lørdag Søndag Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 23 af 36

24 Kan indrettes med aflevering af haveaffald uden for åbningstiderne. Maxigenbrugscenter Maxigenbrugscentre vil komme til at omfatte genbrugspladserne i Tommerup og Haarby afhængig af forslag. Centrale pladser med mange affaldsfraktioner. Dog ikke asbest, PCB bygningsaffald og andet problemaffald. Adgang for virksomheder. Indrettes med mindre omklædning og mødefacilitet efter behov (ikke fast mødested). Informationscenter for private og virksomheder. Åbningstider: Mandag fredag ( virk. ) Lørdag Søndag Kan indrettes med aflevering af haveaffald uden for åbningstiderne. Minigenbrugscenter Minigenbrugscentre vil komme til at omfatte genbrugspladserne i Tommerup, Glamsbjerg og Aarup afhængig af forslag. Håndtering af affald fra lokalområdet med begrænset bemanding. Informationscenter for private. Åbningstider: 2 hverdage Lørdag Søndag Kan indrettes med aflevering af haveaffald uden for åbningstiderne. Døgngenbrugscenter Døgngenbrugscentre vil komme til at omfatte genbrugspladserne i Tommerup, Glamsbjerg og Aarup. Og nye pladser i Barløse-området og på Helnæs. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 24 af 36

25 Håndtering af affald fra lokalområdet uden fast bemanding. Døgnåbent. Aflevering af haveaffald. Indrettes som nærgenbrugsplads med delvis nedgravede affaldsbeholdere til de mindre fraktioner. Udvidet åbningstider Søndag for alle brugere og pladser på nær døgngenbrugscentre. Hverdage for alle bruger og pladser på nær døgngenbrugscentre. Døgnåbent på døgngenbrugscentre for alle brugere med bom for høje lastbiler Mandag - fredag for virksomheder på supergenbrugscentre og maxigenbrugscentre med bom og kort som adgangskontrol. Lovgrundlag: Affaldsbekendtgørelsen nr af 18. december Økonomi: Genbrugspladserne er gebyrfinansieret. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Notat fra Assens Forsynings bestyrelse Skema over genbrugspladstyper.pdf Udvikling i renovation Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 11. august 2015 Miljø- og Teknikudvalget anbefaler en fremadrettet løsning således: 1) At der etableres 3 supergenbrugscentre, 3 minigenbrugscentre og 2 døgngenbrugscentre (forslag 4). 2) At Vissenbjerg genbrugsplads flyttes til ny lokalitet, og at der arbejdes videre med lokalisering. 3) At åbningstiderne for både borgere og virksomheder udvides således: Supergenbrugscentre Hverdage Lørdage 9-17 Søndag lukket Minigenbugscentre 2 hverdage Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 25 af 36

26 Lørdag 9-17 Søn- og helligdage lukket Døgnåbent på døgngenbrugscentre. Der ønskes mulighed aflevering af haveaffald også uden for åbningstiderne alle steder. 4) Virksomheder får adgang til supergenbrugscentrene Rie Nielsen (V) tog forbehold, idet hun ønsker søndagsåbent på supergenbrugspladser. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalgt anbefaler Miljø- og teknikudvalgets indstilling med følgende præciseringer: 1. Der etableres 3 supergenbrugscentre, 3 minigenbrugscentre og 2 døgngenbrugscentre, således: At supergenbrugscentrene placeres i Assens og Haarby på nuværende adresser og i Vissenbjerg på en ny lokalitet, der endnu ikke er udpeget. Supergenbrugscentrene håndterer alle affaldsfraktioner, herunder farligt affald, asbest og PCB bygningsaffald. At minigenbrugscentrene placeres i Aarup, Glamsbjerg og Tommerup på nuværende adresser og håndterer de fleste typer affald fra lokalområdet, dog ikke farligt affald, asbest og PCB-bygningsaffald. Minigebrugscentrene er med begrænset bemanding. At døgngenbrugspladserne placeres i Barløse-området og på Helnæs på lokaliteter, der endnu ikke er udpeget, og håndterer haveaffald fra lokalområdet uden fast bemanding. Derudover indrettes de som nærgenbrugsplads med nedgravede beholdere til de mindre emballagefraktioner etc. 2. Der fastlægges følgende åbningstider: Supergenbrugscentre Hverdage Lørdage 9-17 Søndag lukket Minigenbrugscentre 2 hverdage Lørdage 9-17 Søn- og helligdage lukket Døgngenbrugscentrene Er ubemandede og derfor åbent hele døgnet 3. Særlige bemærkninger Der ønskes mulighed for aflevering af haveaffald på alle typer af genbrugscentre, som således holder døgnåbent alle ugens dage Virksomheder får adgang til de 3 supergenbrugscentrene Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 26 af 36

27 Assens Affald & Genbrug skønner at denne løsning kræver investeringer for mio. og giver en årligt driftsudgift inkl. afskrivninger på ca. kr mio. eller kr ,- pr. husstand pr. år /3626 Temadrøftelse om aktivt medborgerskab i fagudvalg Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Økonomiudvalget tager orientering vedr. temadrøftelser om det aktive medborgerskab i henholdsvis Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, Miljø- og teknikudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og fritidsudvalget og Social- og sundhedsudvalget til efterretning. Beslutningstema: Sagen forelægges Økonomiudvalget til orientering. Sagsfremstilling: Innovations- og Medborgerskabsudvalget igangsatte i foråret en proces ift. at formulere en ny sammenhængende politik for det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Idet aktive medborgere ses som en ressource indenfor samtlige politikområder vil de enkelte fagudvalg afholde temadrøftelser om det aktive medborgerskab i forbindelse med deres ordinære udvalgsmøder i august. Temadrøftelsernes overordnede spørgsmål er: Hvordan kan vores udvalg bruge aktive medborgere til at understøtte vores politiske mål? Temadrøftelserne i de enkelte fagudvalg vil være medvirkende til at kvalificere den endelige politik, ligesom drøftelserne også skal være medvirkende til at sikre, at de enkelte fagudvalg indtænker samspillet med aktive medborgere på deres respektive fagområder Efter fagudvalgenes temadrøftelser, vil den videre politiske proces for udviklingen og implementeringen af en ny politik for det aktive medborgerskab være som følger: Dato 26.august 26.september (lørdag, kl ) November December Primo 2016 Handling Temamøde for byrådet om Aktivt Medborgerskab (som forberedelse til workshop med borgere) Workshop med 40 aktive medborgere på Gl. Brydegård Drøftelse af 1.udkast til ny politik i fagudvalg Vedtagelse af ny politik i Byrådet Indarbejdelse i fagudvalgenes politikker og efterfølgende handlinger Sideløbende med den politiske proces sættes der også i den kommunale organisation fokus på det aktive medborgerskab og medarbejdernes samskabelse med borgerne. Blandt andet er det omdrejningspunkt for den årlige temadag for alle ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Assens Kommune i slutningen af oktober. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 27 af 36

28 Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Til orientering /17367 Takster for udlejning af Bågø Naturcenter Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at det vedhæftede takstblad for Bågø Naturcenter godkendes. Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at det vedhæftede takstblad for Bågø Naturcenter godkendes. Det anbefales, at kommunens egne institutioner bidrager til klargøring af stedet inden afrejse. Der udarbejdes en instruktion herom. Beslutningstema: Kultur og Fritidsudvalget skal tage stilling til udlejningstakster for Naturcenteret på Bågø. Sagsfremstilling: Naturcenteret på Bågø står nu færdigbygget og den gamle del af skolen er blevet renoveret, så skolen er klar til at blive taget i brug. Den 30. august er der officiel indvielse af centeret, men allerede nu er der interesse for at leje centeret. Centeret kan bookes af kommunens egne institutioner, som kan bruge centeret uden en særskilt betaling. Derudover kan andre kommuners institutioner, private grupper etc. leje huset. Bookningen kommer til at ske elektronisk via kommunens hjemmeside, ligesom der etableres elektronisk styring af varme og nøglekoder. Der skal i forbindelse med udlejningen fastsættes et prisniveau, der afspejler de faciliteter og muligheder som Naturcenteret har i dag. I første omgang foreslås besluttet et prisniveau gældende for resten af Taksterne for 2016 vil blive indarbejdet i det generelle takstblad for kommunen. Når der er forløbet ca. et år vil udvalget blive forelagt en status for omfanget af udlejningen, samt indtægter og udgifter i forbindelse med Naturcenteret. På grundlag heraf kan der evt. ske en justering af taksterne. Som noget nyt er der indrettet 4 værelser, som også kan lejes ud enkeltvis til private. Der er mulighed for at sove op til 6 personer i disse rum, hvilket f.eks. kan udnyttes, når der lejes ud til to skoleklasser på en gang. Men benyttes værelserne af private anbefales max 4 personer per værelse. I forbindelse med etableringen af denne mulighed har der været en forespørgsel hos Erhvervsstyrelsen i 2012, som gav en vejledende udtalelse om at det om at der kan etableres overnatningsmuligheder af denne karakter ved en udlejningspris på 450 kr./døgn. Derudover vil der naturligvis som hidtil være mulighed for at leje hele skolen samlet eller kun at leje spisesal og køkken til dagsarrangementer. Den gamle del af Naturcenteret, som er dårligt isoleret, foreslås kun udlejet i sommerhalvåret, idet det vil være forholdsvis dyrt at skulle sætte fuld varme på denne del for få dages brug. Den øvrige del kan naturligvis lejes hele året. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 28 af 36

29 Naturcenteret fremstår efter renoveringen pænt og præsentabelt. For at fastholde dette niveau foreslås at skolen og dele af den fremover kun lejes ud med obligatorisk slutrengøring. Prisen for denne del er fastlagt ved vores rengøringsfagfolk. Opgaven ventes udført i forbindelse med etablering af en deltidsstilling som pedel/rengøringsassistent. Med hensyn til Bågø beboeres brug af Naturcenteret foreslås det, at der i dialog med beboerforeningen på Bågø udarbejdes en ny aftale for det nye Naturcenter som erstatning for den tidligere aftale fra 2001 omkring udlån af Naturskolen på Bågø til øens beboere. Denne aftale foreligges udvalget inden endelig ikrafttræden. Økonomi: Indtægten fra udlejning af Naturcenteret skal bidrage til finansiering af Naturskolens drift, dvs. forbrugsafgifter og vedligehold. Betalingen for rengøring skal hvile i sig selv og derfor præcist dække rengøringsudgiften. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Bilag 2 - Oversigtsplan Bågø Naturcenter Bilag 1 - takstblad Bågø Naturcenter Billeder af Bågø Naturcenter Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 13. august 2015 Kultur- og Fritidsudvalget indstiller at det vedhæftede takstblad for Bågø Naturcenter godkendes. Det anbefales, at kommunens egne institutioner bidrager til klargøring af stedet inden afrejse. Der udarbejdes en instruktion herom. Lars Kr. Pedersen var fraværende. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget anbefaler Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at det vedhæftede takstblad for Bågø Naturcenter godkendes og at kommunens egne institutioner bidrager til klargøring af stedet inden afrejse. Der udarbejdes en instruktion herom /30116 Forslag til prioriteret udmøntning af den Sammenhængende Vejledningsstrategi Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at prioriteret forslag til konkret udmøntning af Vejledningsstrategien indstilles til godkendelse det samlede oplæg til Sammenhængende Vejledningsstrategi indstilles til godkendelse. indsatserne igangsættes som projekter indenfor den eksisterende budgetramme Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 29 af 36

30 Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at prioriteret forslag til konkret udmøntning af Vejledningsstrategi godkendes at det samlede oplæg til Sammenhængende Vejledningsstrategi godkendes at indsatserne igangsættes som projekter indenfor den eksisterende budgetramme Beslutningstema: Styregruppe og projektgruppe fremsender oplæg til Sammenhængende vejledningsstrategi for børn i folkeskolen samt for unge op til 30 år til godkendelse. Der er samtidig udarbejdet forslag til konkret udmøntning af Vejledningsstrategien. Sagsfremstilling: I Assens Kommune er det besluttet at udarbejde en Sammenhængende Vejledningsstrategi for børn fra folkeskolen ind i ungdomsuddannelserne. På møde i Børne- og Uddannelsesudvalget i maj blev orientering om proces og nuværende status for udarbejdelse af vejledningsstrategi taget til efterretning. På møde i udvalget i juni blev oplæg til Sammenhængende Vejledningsstrategi for børn i folkeskolen samt for unge op til 30 år behandlet. Udvalget drøftede sagen, og det blev besluttet at anmode administrationen om til mødet i august at udarbejde et forslag til konkret udmøntning af Vejledningsstrategien indenfor budgetrammen og med udgangspunkt i oplæggets beskrivelse af mulige indsatser. Styregruppe og projektgruppe fremsender nu revideret oplæg til Sammenhængende Vejledningsstrategi til godkendelse. Oplægget indeholder forslag til konkret udmøntning af Vejledningsstrategien. Strategiens indhold: Den sammenhængende vejledningsstrategi skal sikre, at alle unge udvikler deres valgkompetencer, påbegynder og gennemfører en uddannelse og efterfølgende bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet. Strategien tager afsæt i Assens Kommunes visioner og politikker samt de nye reformer, der vedrører vejledningsopgaven. Det drejer sig om Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen, Vejledningsreformen, Kontanthjælpsreformen og Beskæftigelsesreformen. Samtidig er strategien bygget op omkring etablering af Ungeenheden og et nyt tilbud for 10. klasses elever - EUD 10. Omdrejningspunkterne i vejledningsstrategien er - ud over visioner, politikker og reformer - bl.a.: Fokuspunkter i en Sammenhængende Vejledningsstrategi Udfordringer i det nye fokus - det som strategien skal bidrage til Anbefalinger i Vejledningsstrategien. Udmøntning af Vejledningsstrategien: Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 30 af 36

31 I oplægget peges på følgende initiativer, som kan understøtte en sammenhængende vejledningsstrategi: Erhvervslivet ind i skolen - koordineret indsat - etableres i samspil med Virksomhedsservice og Pædagogiske Læringscentre - udgift kr. pr. år i 2 år Pædagogiske Læringscentre (PLC) som kraftcentre for vejledning - A) Kernemedarbejdere i PLC - Pædagogiske læringscentre i partnerområder - B) Erhvervsuddannelserne ind i udskolingen - c) Tidlig screening - samlet udgift kr. pr. år Pulje til unge med særlige behov - udgift kr. pr. år i 2 år Fremskudt og opsøgende indsatser - udskoling, UUO og Ungeenheden - udgiftsneutral Øget fokus på unge- og forældreansvaret i samarbejdet - udgiftsneutral Overgangs- og fastholdelsesindsats udgiftsneutral. i kr Indsats 1 Erhvervslivet ind i skolen Indsats 2 Pædagogiske læringscentre Indsats 3 Pulje til unge med særlige behov Det anbefales, at strategiens indsatser - herunder projektforløb - evalueres ved inddragelse af relevante samarbejdspartnere inden projektperiodens udløb. Sammenhængende Vejledningsstrategi vedlægges sammen med dokument, der udelukkende indeholder afsnittet Anbefalinger i Vejledningsstrategien. Lovgrundlag: Folkeskoleloven, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om erhvervsuddannelser, Serviceloven samt Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Økonomi: I budget 2015 er der vedtaget et budget på området for uddannelsesvejledning på 3,4 mio. kr. - heraf anvendes ca. 2,6 mio. kr. til UUO. Assens Kommune har, som en overgangsordning for 2014/2015, i forbindelse med indfasning af vejledningsreformen tilkøbt vejledningsydelser ved UUO, der sikrer muligheden for samme vejledningsniveau fra 1. januar-30. juni 2015, som inden reformens ikrafttræden. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Sammenhængende vejledningsstrategi.pdf Anbefalinger i Vejledningsstrategien.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12. august 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter: Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 31 af 36

32 at prioriteret forslag til konkret udmøntning af Vejledningsstrategi godkendes. at det samlede oplæg til Sammenhængende Vejledningsstrategi godkendes. at indsatserne igangsættes som projekter indenfor den eksisterende budgetramme. Fraværende: Lars Kristian Pedersen. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Udgår /15156 Socialdemokratiet anmoder om beslutning ang. køb af flybilletter mhp. at undgå social dumping Sagsfremstilling: Socialdemokraterne forslår, at Økonomiudvalget træffer beslutning om følgende: I forlængelse af Byrådets tidligere beslutning om arbejdsklausuler, for at hindre social dumping besluttes det, at Assens kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber, der opererer i Danmark, hvis de pågældende selskaber har indgået dansk overenskomst eller har løn- og ansættelsesforhold der svarer hertil. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Beslutning Økonomiudvalget den 15. juni 2015 Udsættes Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Økonomiudvalget vedtog, at Assens kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber som for personale ansat i Danmark har indgået dansk overenskomst eller har løn- og ansættelsesforhold for deres ansatte til sædvanlige danske forhold /6823 Orientering om Arbejdsglædefest Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget tager orientering om Arbejdsglædefesten til efterretning. Beslutningstema: Orientering om afholdelse af arbejdsglædefest i Assens Kommune. Sagsfremstilling: I forbindelse med budget 2013 afsatte Byrådet kr. årligt til en Arbejdsglædepulje. Hovedudvalget har nedsat et Sundhed- og Trivselsudvalg, der bl.a. har til opgave, at udmønte puljen til arrangementer, der skaber arbejdsglæde på kommunens arbejdspladser. I de tidligere år er puljen udmøntet med udgangspunkt i en ansøgningsrunde, hvor de enkelte arbejdspladser har søgt om midler til arrangementer, der understøtter arbejdsglæde hos dem. Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 32 af 36

33 For 2015 besluttede Sundhed- og Trivselsudvalget, at årets midler skulle anvendes til en fælles arbejdsglædefest for alle ansatte i Assens Kommune. Der har vist sig overvældende tilslutning til festen. Næsten medarbejdere fra alle dele af organisationen er tilmeldt festen. Arbejdsglædesfesten afholdes den 4. september 2015 i Glamsbjerg Fritidscenter, og indledes med buffet kl , hvorefter der er underholdning inden der spilles op til dans. Festen slutter kl , og der er arrangeret gratis busser til Odense ad 2 forskellige ruter samt til Assens. Økonomi: Arbejdsglædepulje på kr. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Til orientering. 21. Orientering Sagsfremstilling: 1. Ledelsesinformation til Økonomiudvalget august 2. Orientering om ansættelse af tjenestemandspensionister 3. Aktiviteter omkring påbud fra Arbejdstilsynet 4. Status på budget Bilag: Ledelsesinformation august 2 Lukket Aktiviteter omkring påbud fra Arbejdstilsynet - oversigt august 2015 Beslutning Økonomiudvalget den 17. august 2015 Til orientering, herunder Orientering om henvendelse til forsvarsministeren om mulighed for at søværnets behov for nyanskaffelser/reparationer ikke skal i EU-udbud. Udflytning af statslige styrelser, herunder eventuel fælles fynsk udmelding Orientering om den tid, som medgår til klargøring af ejendomme til nedrivning i medfør af nedrivningspuljen fra beslutning er truffet til nedrivning gennemføres Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 33 af 36

34 Orienteringsmøde efter seneste udbud af indkøb af biler. Status på kontrakt på skinnecykler Status på garantiforhold for Haarby Hallerne Orientering om henvendelse fra Kristiansdal vedrørende alment boligbyggeri Brylle. Status på campingpladsen i Assens by Status på salg af Assens Sundhedscenter Mogens Mulle Johansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt /19688 Assens Kommunes forsikringer (Lukket sag) /27099 Fremtidig placering af Jobcentret og Job- og Kompetencecentret (Lukket sag) /8813 Boligplacering af flygtninge (Lukket sag) /16074 Salg af kommunalt areal (Lukket sag) Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 34 af 36

35 26. 12/12323 Lindebjergbyggeriet (Lukket sag) Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 35 af 36

36 Underskriftsside Søren Steen Andersen Charlotte Vincent Petersen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Ole Knudsen Finn Viberg Brunse Mogens Mulle Johansen Dan Gørtz Møde i Økonomiudvalget den 17. august Kl. 12:00 Assens Kommune, 36 af 36

37 Bilag: 2.1. Samlenotat 2. budgetopfølgning Anlæg Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

38 Samlenotat for anlæg 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindre forbrug på i alt kr., som primært skyldes overførsler til 2016 og På nuværende tidspunkt søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. i Overførsler til 2016 på kr. og 2017 på kr. indarbejdes i budgetmaterialet til budget Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Det bemærkes at budgetopfølgningen er baseret på forbruget de første 6 måneder af 2015 og er forbundet med en vis usikkerhed for resten af året. Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation IT og velfærdsteknologi Miljø og natur Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, unge og uddannelse Dagtilbud Skole Sundhed Plejecentre, bosteder og aktivitet Anlæg i alt Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

39 2. IT og velfærdsteknologi (I kr.) IT og velfærdsteknologi Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling IT-Fællesadministration Digitalisering - Fællesadministration Lync & Unified Communication - telefoniløsning Ny server- og storageinstallation Digital infrastruktur Velfærdsteknologi Anlæg i alt Digital infrastruktur Der søges om en tillægsbevilling på kr. fordelt med kr. til mobildækning, kr. til hotspots og kr. til bredbånd/fiber. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under IT-Fællesadministration Konsekvens for budget 2016: Ingen Velfærdsteknologi: Der søges om overførsel af kr. fra 2015 til 2016, da tre af projekterne ikke gennemføres, som forventet, i henhold til planen drøftet i IMU i februar. Det drejer sig om følgende projekter: 1-3 projekter i Fællesoffentlige strategi for digital velfærd I strategien står der, at der hvert år vil komme 1-3 nye projekter (afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger), som ligger ud over de allerede beskrevne projekter. Dette er dog ikke sket endnu i indeværende år, og derfor forventes de afsatte midler på kr. ikke at blive anvendt. Robotrengøring af servicearealerne Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at implementere robotrengøring af servicearealerne som først planlagt. Det skyldes, at den nødvendige teknologi ikke findes eller at den eksisterende teknologi ikke er moden nok til at indgå i en drift. Derfor bliver de afsatte midler på kr. ikke anvendt i Handlingsplan for velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv (Sundhedsstrategisk Forum) Arbejdet med den fælleskommunale strategi for de syddanske kommuner er i marts 2015 blevet sat standby, hvorfor Assens Kommunes deltagelse i referencegrupperne for forflytning og lægemiddelhåndtering pt. ikke er i gang. Så vidt det vides, arbejder Sundhedsstrategisk Forum på et nyt koncept for arbejdet med velfærdsteknologi. Indtil videre anvendes de kr. til projektet derfor ikke. Konsekvens for budget 2016: Budget 2016 forøges med kr.

40 3. Miljø og natur (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Miljø og natur Vandløbsområdet Vand og naturplaner Bassinarealer ved Assens Natur og friluftsstrategi Særlig indsats for lystfiskeri - Helnæs Grundvandssikring (2014 skovrejsning) Klimatilpasning LIFE70 EU-tilskud (Del af Vand & Naturplaner) Anlæg i alt Vand og naturplaner Til egenfinansiering af projektet LIFE70, søges overført kr. fra Natur- og vandplaner. Konsekvens for budget 2016: Ingen 4. Veje, grønne områder og kollektiv trafik (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Veje, grønne områder og kollektiv trafik Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Opdatering af bymidter Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & tidligere entreprenørgård Asfalt, efterslæb og opgradering Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Renovering og udskiftning af broer Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Cykelstier og kantbaner Forbedret fremkommelighed P-pladser ved skoler og haller Ny adgangsvej til sommerhusområdet Asnæs Stianlæg vest om campingpladsen på Asnæs Fortov ved Lindebjerg plus kørestolsrampe grader Havn og Bælt, Stedet Tæller Realdania

41 Oprensning af sejlrende ved Assens Havn Anlæg i alt Pulje trafiksikkerhed m.v. Restbevillingen på kr. søges overført til projekt Cykelstier og kantbaner. Følgende strækninger forventes udført i 2015: Glamsbjerg-Køng og Tommerup-Brylle. Konsekvens for budget 2016: Ingen Opdatering bymidter Der er af denne bevilling tidligere overført kr. til Den Grønne Platform. For at færdiggøre Grøn strøm i Algade, Haarby søges kr. fremrykket fra 2016 til Konsekvens for budget 2016: Reduceres med kr. (Projektet er i 2016 omdøbt til: Byudvikling: Udvikling af bymidter, byfornyelse, byfortætning og byomdannelse). Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Restbevillingen søges overført med kr. til budget 2016, da hele projektet ikke igangsættes i Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & Entrepr. Projektet er sat i bero og restbevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Ny adgangsvej til sommerhusområdet Asnæs Afventer beslutning angående campingpladsen og bevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Stianlæg vest om campingpladsen på Asnæs Afventer beslutning angående campingpladsen og bevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr grader Havn og Bælt, Stedet Tæller Realdania Restbevillingen på kr. anvendes ikke i 2015 og søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr.

42 5. Vedligeholdelse kommunale bygninger (I kr.) Vedligeholdelse kommunale bygninger Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Bygningsvedligeholdelse (fra drift) Energimærkning af kommunale bygninger Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud Indsatspuljen Nedrivning af faldefærdige ejendomme Fortsat områdefornyelse Landsbypulje Opdatering kommunale udlejningsejendomme/tomme bygninger Byfornyelse Pulje til bygningsbevaring Anlæg i alt Bygningsvedligeholdelse (fra drift) Der søges en tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm projektet, som modsvares af en tillægsbevilling på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen Energimærkning af kommunale bygninger Projektet kan ikke færdiggøres i 2015 og restbevillingen søges overført med kr. til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Fortsat områdefornyelse Der foreligger pt. ikke konkrete projekter for resten af 2015 og restbevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr.

43 6. Kultur og fritid (I kr.) Kultur og fritid Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Museum Vestfyn Naturskolen Baagø Ungdomskulturhus Glamsbjerg Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Terrariet i Vissenbjerg Pulje til forsamlingshuse & klubhuse Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. halstrategi Aaruphal - udvidelse Danmarks Fugle Zoo Udendørsanlæg ved Arena Assens Netball, Linjen 2, Haarby Skydelokaler Fyrtårn Tommerup Den grønne platform (Skole+) Anlæg i alt Ungdomskulturhus Glamsbjerg Projektet forventes ikke igangsat i 2015, bevillingen søges overført med kr. til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Haarby haludvidelse og svømmehal Lånetilsagn modtaget fra kreditforening. Hermed samlet tilsagn på kr. Der er dog stadig en række betingelser som skal forhandles mellem HaarbyHallerne og kreditforening. Den samlede finansiering forventes at udgøre kr. som ikke er endelig på plads. Det vil medføre en ny fordeling af nuværende bevilling som den kommunale medfinansiering af halbyggeriet: 2015: kr. forventes til rådgivere, køb af mejerigrund samt anlæggelse af P-plads 2016: kr. forventes til opførelse af hal 2017: kr. forventes til svømmehal Halbestyrelsen fremsender redegørelse til politikerne, når økonomien er forhandlet endeligt på plads.

44 Restbevillingen i 2015 på kr. søges overført til budget 2017, samt overførsel af kr. fra budget 2016 til Konsekvens for budget 2016: Formindskes med kr. Konsekvens for budget 2017: Forhøjes med kr. Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. Halstrategi Det er ikke pt. afklaret, hvornår projektforslaget er klar til forelæggelse. Højst sandsynligt kommer byggeprojektet først i gang til næste år, med den konsekvens, at bevillingen på kr. skal overføres til budget Endelig afklaring forventes inden 3. budgetopfølgning. Aaruphal udvidelse Der er usikkerhed om opstartstidspunktet. Der forventes at være mere tydelighed efter sommerferien Konsekvensen er sandsynligvis, at størstedelen af bevillingen på kr. skal overføres til budget 2016, hvilket afklares inden 3. budgetopfølgning. Den grønne platform (Skole+) Projektet er i udviklingsfasen og kan ikke færdiggøres i 2015, restbevillingen på kr søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. 7. Familie, unge og uddannelse (I kr.) Familie, unge og uddannelse Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Renovering tag tandplejeklinikken, Tommerup Anlæg i alt Renovering tag tandplejeklinikken, Tommerup Der søges om tillægsbevilling på kr. til renovering af tag på tandklinikken i Tommerup, som modsvares af en tillægsbevilling på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen

45 8. Sundhed (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Sundhed Træningsredskaber Træningsredskaber - hjælpemiddeldepotet Sygeplejeklinikker Indretning af parterreetage på Birkely til daghjem Anlæg i alt Indretning af parterreetage på Birkely til daghjem Der søges om overførsel af kr. fra 2016 til 2015, da projektet skal udføres i en sammenhæng og dermed ikke kan deles over to budgetår. Konsekvens for budget 2016: Reduceres med kr. 9. Plejecentre, bosteder og aktivitet (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Plejecentre, bosteder og aktivitet Handicapbil -Bostedet Stærevænget (fra drift) Handicapbil -Bostedet Østerbo (fra drift) Bygningsvedligehold Lindebjerg Allé Klargøring af grøntsagsrum Erhvervs- og Aktivitetscenter isolering af lagerhal (fra drift) Madservice (fra drift) Kildebakken - kapitaltilførsel Televagtsystem plejecentre (fra drift) Anlæg i alt Televagt system (fra drift) Der søges en tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som modsvares af en tillægsbevilling på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen

46 10. Jordforsyning (I kr.) Jordforsyning Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Fællesudgifter og -indtægter, Boligformål Fællesudgifter og -indtægter, Erhvervsformål Køb af jord Salg af jord Eventyrbakken, Mørkmosehøj, Aarup (bolig) Forskønnelse af arealer v/arena Assens Anlæg i alt Fællesudgifter og indtægter, Erhvervsformål Der søges om en tillægsbevilling på kr. vedr. salgsfremmende tiltag erhvervsjord. I forbindelse med overførsel fra 2014 til 2015 blev det ikke forbrugte beløb på kr. ikke overført til Konsekvens for budget 2016: Ingen

47 Bilag: 2.2. Forslag til fremrykning af anlægsprojekter fra 2016 til 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

48 Forslag til fremrykning af anlægsprojekter fra 2016 til 2015 Indledning I 2. budgetopfølgning for 2015 overføres projekter til en værdi af 22,717 mio. kr. til Områderne er blevet bedt om at afsøge muligheden for at fremrykke projekter som er budgetlagt i 2016 frem til Udendørs sports og fritidsfaciliteter (fremrykning/tillægsbevilling): 1,7 mio. kr. (anslået) til udskiftning af kunstgræstæppet på banen i Tommerup. Økonomistabens bemærkning: Bevillingen i 2015 udgør kr. Forbrug 0 Budget 2016 udgør kr. 2. Ldv. 504, Bogensevej/Assensvej, fra Ørsted til Skydebjerg: Remix af kørebanen i fuld bredde samt ny markering af vejstriber Kr ,- 3. Ldv. 628 Gamtoftevej, fra Sjodvangen til Odensevej: Remix af kørebanen i fuld bredde samt ny markering af vejstriber Kr ,- Kr Landevej 504 har absolut første prioritet på grund af at trafikmængden er meget større end ldv Økonomistabens bemærkning vedr. punkt 4 og 5: Budget 2016 er der indgået kontrakt på kr. Herudover er der ikke afsat beløb i Der er således ikke afsat penge udover det kontrakten lyder på. Ved budgetgodkendelsen for 2015 blev det aftalt at der skulle ske justering i kontrakten m.h.t betaling I alt fremrykning af kr

49 Bilag: ) SSU Samlenotat Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 Social - og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalgets oprindelige bevilling udgør 37 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, herunder træning og hjælpemidler. Medfinansiering af sundhedsvæsen, på bl.a. indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset eller hos lægen. Misbrugscenter hvor der tilbydes hjælp i dagtimerne til behandling af stof- eller alkoholmisbrug. Førtidspension og boligstøtte. Assens Kommune har egne botilbud til voksne indenfor senhjerneskade, psykiatri og handicap samt egne aktivitetsog beskæftigelsestilbud til voksne indenfor psykiatri og handicap. Derudover ydes der socialpædagogisk bistand og behandling til voksne borgere i eget hjem. Hjemme- og sygepleje samt daghjem og plejecentre. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Der er i 2014 og 2015 ansøgt midler via puljen Løft af ældreområdet. Midlerne anvendes til at øge rengøringsfrekvensen med 1 uge indenfor hjemmeplejen samt øge personaleressourcerne om eftermiddag/aften i plejecentrene. Endelig udvides åbningstiden i daghjemmene I kr Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Social og Sundhed * (minus = mindreforbrug) *) Sundhedsfremme og forebyggelsesmidler: Der kan som udgangspunkt overføres 5 % af det korrigerede budget svarende til kr. til næste budgetår. Dette beløb er medtaget i overførselskolonnen. Beløbet forventes dog ikke overført, men anvendt inden for det samlede social- og sundhedsområde. Decentralt handicap: Der kan som udgangspunkt overføres op til 5 % af det korrigerede budget svarende til i alt kr. til næste budgetår. Dette beløb er medtaget i overførselskolonnen. Beløbet svarende til kr. forventes dog ikke overført, men anvendt inden for det centrale handicapområde. Samlet set viser budgetopfølgningen for Social- og Sundhedsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Der er et merforbrug på kr. som ligger inden for servicerammen og et mindreforbrug på kr. som ligger uden for servicerammen. Der søges en negativ tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg.

51 Sundhed: I hjemmeplejen er der budgetlagt med timer, det forventes at der bliver en årsvisitation på timer. Årsvisitationen er reduceret med timer i forhold til 1. budgetopfølgning P.t. viser budgetopfølgningen et merforbrug på omkring kr. Som et led i genopretningen af merforbruget reserveres ikke anvendte midler inden for de centrale sundhedsfremme og forebyggelsesmidler og rehabilitering, således at hjemmeplejens merforbrug forventes at blive kr. På Sundhedsfremme og forebyggelsesmidler forventes et mindreforbrug på kr. Der kan som udgangspunkt overføres op til 5 % af det korrigerede budget til 2016, svarende til i alt kr.. Beløbet ønskes reserveret til nedbringelse af merforbruget på udvalgets område. På øvrige decentrale områder forventes et mindreforbrug på kr. I forhold til den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet viser budgetopfølgningen en forventet balance. 2. budgetopfølgning er baseret på afregningerne for januar-maj. I forbindelse med 1. budgetopfølgning 2015 viste den aktivitetsbaserede medfinansiering et forventet mindreforbrug på kr. Området er uden for servicerammen. Konsekvens for budget 2016: I materialet til budget indgår ønskeblok Ø01 under 12. Sundhed, som øger hjemmeplejens budget til timer årligt. Plejecentre: På ældreområdet forventes et merforbrug på kr. som overføres til Derudover søges om at kr. flyttes fra drift til anlæg til nye televagt-anlæg til to plejecentre. Handicap: På det centrale handicapområde forventes et merforbrug på kr. Årsagerne hertil er primært nedgang i salg af pladser til andre kommuner, ændrede budgetforudsætninger vedrørende takster, tilkomne foranstaltninger vedrørende enkeltpersoner samt en generelt øget tilgang af egne borgere. På det decentrale handicapområde forventes et mindreforbrug på kr. Der kan som udgangspunkt overføres op til 5 % af det korrigerede budget til 2016, svarende til i alt kr., heraf ønskes kr. reserveret til nedbringelse af merforbruget på det centrale handicapområde. Der igangsættes en analyse af visitation og handlemulighed indenfor området frem mod 3. budgetopfølgning. På området for socialt udsatte forventes et merforbrug på kr. Den primære årsag er ligeledes her tilkomne foranstaltninger vedrørende enkeltpersoner. Der forventes et merforbrug på kr. til hjælpemidler som følge af stigende udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler samt et øget fokus på APV-hjælpemidler (Arbejdsmiljø) og træningshjælpemidler til børn og voksne. Forbruget i 2015 forventes at svare til niveauet i regnskab Der søges ikke tillægsbevillinger p.t., da der er en forventning om, at de igangsatte analyser og genopretningsplaner vil kunne mindske merforbruget.

52 Konsekvens for budget 2016: I materialet til budget indgår ønskeblokke under 14. Myndighed social og sundhed som umiddelbart - alt andet lige - kan imødekomme ovennævnte udfordringer under myndighed social. Vedrørende hjælpemidler er der med baggrund i den anførte usikkerhed om regnskabsresultatet ikke udarbejdet ønskeblok. Sikringsydelser: På sikringsydelser forventes et mindreforbrug på kr.

53 Bilag: 3.2. Notat om den samlede budgetopfølgning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

54 Notat 2. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften På nuværende tidspunkt søges negative tillægsbevillinger på samlet kr. Heraf søges kr. overført til anlæg. I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 2. budgetopfølgning 2015 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget Beredskabskommisionen Driftsudgifter i alt I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Jordforsyning Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Ændringer af likvide aktiver

55 Servicerammen Opgørelse af serviceudgifter (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af IM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 1. budgetopfølgning (minus = overskridelse) På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Ovenstående tabel viser bevægelserne i Assens Kommunes serviceramme. I tabellen viser, at servicerammen forventes at blive overskredet med 30,4 mio. kr. Det må dog forventes at der i lighed med tidligere år vil blive overført mio. kr. fra 2015 til Ved denne budgetopfølgning er der ikke beregnet forventet overførsel på alle decentrale områder, dette vil foreligge ved 3. budgetopfølgning. Overholdelse af den økonomiske politik Den økonomiske politik er påvirket af de disponerede anlægsinvesteringer samt overførelserne fra I relation til den langfristede gæld er der foretaget en låneoptagning ultimo 2014 for at indfri tidligere indgået swapaftale. Dette bevirker, at gælden ikke reduceres til det budgetterede. Men der forekommer stadigvæk et fald i gældsprofilen. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Forventet regnskab 2015 Korr. Budget 2015 Opr. Budget 2015 Måltal Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) 2015 Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Side 2 af 2

56 Bilag: 4.1. BUU Samlenotat Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

57 Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 32 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Sundhedspleje for mødre og småbørn, samt sundhedsundersøgelser af skolebørn. Børneterapi som bistår børn med genoptræningsbehov og andet behov for fysioterapi. Pasning af børn i alderen 0-6 år, i dagpleje, vuggestue og børnehave. Der gives tilskud til private tilbud. Undervisning af elever i den undervisningspligtige alder, samt tilbud om 10. klassetrin. Kommunens skoler har tilknyttet skolefritidsordning for elever på 0. til 3. klassetrin. Der ydes statsbidrag til efterskoler, friskoler og produktionsskoler. Assens Kommune har tilbud i form af specialbørnehaver og specialskoler for børn med særlige behov. Hjælp til handicappede og socialt udsatte børn og deres familier i form af behandling og støtte m.v., herunder forebyggende foranstaltninger og familievejledning i Assens Kommunes Familiehuse. Anbringelse af børn uden for hjemmet. Indsats og forsørgelse af unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Tandpleje for børn i alderen 0-18 år, omsorgstandpleje til ældre samt specialtandpleje til voksne med særlige behov I kr Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Børn og Uddannelse (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Børne- og uddannelsesudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget er fordelt med et mindreforbrug på kr. inden for servicerammen og kr. udenfor servicerammen Der søges en negativ tillægsbevilling på kr. til renovering af taget på tandklinikken i Tommerup. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg. Der søges en negativ tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på anlæg.

58 Familie, unge og uddannelse: På anbringelsesområdet forventes et mindreforbrug på omkring kr., som følge af færre udgifter til børnehandicap (tabt arbejdsfortjene, merudgifter m.v.), samt flere refusionsindtægter i forbindelse med berigtigelse af særlig dyre enkeltsager for Der forventes færre anbringelser, men flere i forbyggende foranstaltninger. Der søges om at kr. flyttes fra drift til anlæg i forbindelse med udskiftning af køkken på Brahesholm. På PPR og familieindsatser forventes et merforbrug på kr., som overføres til På tandplejen forventes et mindreforbrug på kr. Inden for de private klinikker ventes et mindreforbrug på kr. på grund af en lavere aktivitet end forudsat i budgettet. På de kommunale klinikker ventes et mindreforbrug på kr., hvoraf de overførte midler fra 2014 til 2015 på kr. søges overført til anlæg til renovering af taget på Tommerupklinikken. Skole og dagtilbud: For skolerne forventes et mindreforbrug på kr., der overføres til For vuggestuer og børnehaver forventes et merforbrug på kr., dette underskud bliver overført til Dagplejen har udfordringer med at holde budgettet. Pt. forventes et underskud på kr., dels pga. underskud fra 2014, og det ikke er muligt at drive dagplejen for den beregnede pris pr. barn/normering. Budgettet følges tæt, underskuddet foreslås dækket indenfor den samlede ramme for Skole og dagtilbudsområdet. Endelig beslutning træffes i forbindelse med 3. budgetopfølgning.

59 Bilag: 4.2. Notat om den samlede budgetopfølgning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

60 Notat 2. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften På nuværende tidspunkt søges negative tillægsbevillinger på samlet kr. Heraf søges kr. overført til anlæg. I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 2. budgetopfølgning 2015 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget Beredskabskommisionen Driftsudgifter i alt I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Jordforsyning Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Ændringer af likvide aktiver

61 Servicerammen Opgørelse af serviceudgifter (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af IM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 1. budgetopfølgning (minus = overskridelse) På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Ovenstående tabel viser bevægelserne i Assens Kommunes serviceramme. I tabellen viser, at servicerammen forventes at blive overskredet med 30,4 mio. kr. Det må dog forventes at der i lighed med tidligere år vil blive overført mio. kr. fra 2015 til Ved denne budgetopfølgning er der ikke beregnet forventet overførsel på alle decentrale områder, dette vil foreligge ved 3. budgetopfølgning. Overholdelse af den økonomiske politik Den økonomiske politik er påvirket af de disponerede anlægsinvesteringer samt overførelserne fra I relation til den langfristede gæld er der foretaget en låneoptagning ultimo 2014 for at indfri tidligere indgået swapaftale. Dette bevirker, at gælden ikke reduceres til det budgetterede. Men der forekommer stadigvæk et fald i gældsprofilen. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Forventet regnskab 2015 Korr. Budget 2015 Opr. Budget 2015 Måltal Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) 2015 Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Side 2 af 2

62 Bilag: ) ØKU Samlenotat Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 Økonomiudvalget Økonomiudvalgets oprindelige bevilling udgør 9 % af Assens Kommunes samlede budget Bevillingen indeholder budget til: Den politiske organisation, der indeholder vederlag til 29 byrådsmedlemmer, udvalg og nedsatte råd og nævn, samt udgifter til afholdelse af valg. Den administrative organisation, som hovedsagelig består af lønudgifter til administrativt personale, som udgør 339 fuldtidsstillinger. Herudover drift af administrative bygninger og øvrige personaleudgifter herunder tjenestemandspensioner og barselsfond I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Økonomiudvalget (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Økonomiudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget ligger inden for servicerammen. Der søges en negativ tillægsbevilling på kr., som finansierer en tilsvarende positiv tillægsbevilling på økonomiudvalget under finansiering. Sale og lease Back: Der forventes en mindre udgift til leasingafgift på kr. på driften, der modsvares af en tilsvarende yderligere renteudgift under finansiering. Administrativ organisation: Der forventes et mindreforbrug på kr. til overførsel til Beløbet består af udskudt aflevering til statens arkiver, længerevarende uddannelsesforløb som strækker ind i 2016 samt midler vedrørende sundhedsordning, som skal anvendes i 2016 og frem.

64 Bilag: 5.2. Notat om den samlede budgetopfølgning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 Notat 2. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften På nuværende tidspunkt søges negative tillægsbevillinger på samlet kr. Heraf søges kr. overført til anlæg. I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 2. budgetopfølgning 2015 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget Beredskabskommisionen Driftsudgifter i alt I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Jordforsyning Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Ændringer af likvide aktiver

66 Servicerammen Opgørelse af serviceudgifter (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af IM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 1. budgetopfølgning (minus = overskridelse) På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Ovenstående tabel viser bevægelserne i Assens Kommunes serviceramme. I tabellen viser, at servicerammen forventes at blive overskredet med 30,4 mio. kr. Det må dog forventes at der i lighed med tidligere år vil blive overført mio. kr. fra 2015 til Ved denne budgetopfølgning er der ikke beregnet forventet overførsel på alle decentrale områder, dette vil foreligge ved 3. budgetopfølgning. Overholdelse af den økonomiske politik Den økonomiske politik er påvirket af de disponerede anlægsinvesteringer samt overførelserne fra I relation til den langfristede gæld er der foretaget en låneoptagning ultimo 2014 for at indfri tidligere indgået swapaftale. Dette bevirker, at gælden ikke reduceres til det budgetterede. Men der forekommer stadigvæk et fald i gældsprofilen. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Forventet regnskab 2015 Korr. Budget 2015 Opr. Budget 2015 Måltal Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) 2015 Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Side 2 af 2

67 Bilag: 6.1. Finansiering - ØKU Samlenotat Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

68 Finansiering - Økonomiudvalget Bevillingen indeholder budget til: Finansieringsdelen dækker over skatter og tilskud samt renter og afdrag. Endvidere omhandler området også langfristet gæld samt øvrige finansforskydninger I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Skatter og tilskud Renter Langfristet gæld Øvrige finansforskydninger Finansiering i alt (minus = indtægt/mindreforbrug) Samlet set forventes budgettet indenfor Finansiering - Økonomiudvalget, at balancere. Der søges samlet om en negativ tillægsbevilling på kr. Kommunerne er kompenseret for flygtningestrømmen, og det har medført, at Assens Kommune har modtaget kr. i ekstraordinært integrationstilskud samt kr. til boliginvestering til flygtninge. Der søges på baggrund heraf en negativ tillægsbevilling på kr. til ekstraordinært tilskud og udligning. Der forventes en mindreudgift til leasingafgift på kr. på driften, denne modsvares af flere renteudgift under finansiering. Det forventede regnskabstal omhandlende renter kendes først ved årsafslutningen hvor swaps, renter kommunale ældreboliger samt ultimo værdi for værdipapirerne er registreret. Der søges en tillægsbevilling på kr., som modsvares af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget drift.

69 Bilag: 7.1. Evaluering af digitalt borgermøde den 11. september 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

70 Notat Evaluering af digitalt borgermøde den 11. september 2014 I forbindelse med processen omkring budget og inddragelse af borgerne, valgte Assens Kommune for 3. år i træk at afholde digitalt borgermøde på Facebook. Borgermødet blev afholdt den 11. september fra kl Det digitale borgermøde 2014 forløb generelt tilfredsstillende. Samtidig gav mødet en række erfaringer, der kan være med til at optimere måden eventuelt kommende digitale borgermøder afvikles på. Afviklingsformen kan med fordel forbedres, så den bliver mere brugervenlig. Desuden skal flere borgere aktiveres på Facebook, lige inden mødet går i gang, da der er et stort potentiale i at nå borgerne via boostede 1 opslag, imens de er på Facebook. 09. december 2014 Kontaktperson: Jennie Rödin-Nielsen Opsummering af mødet 22 borgere deltog i debatten, og der er skrevet 31 overordnede spørgsmål/kommentarer fra borgerne til politikerne. På de to timer, mødet varede, er der i alt skrevet ca. 180 indlæg mod over 266 sidste år (spørgsmål-svar), hvilket selvsagt er en nedgang set i forhold til Det skyldes muligvis, at der dels var kommunevalg sidste år samt, dels at debatstilen i år var gemt i flere tråde. Det betød, at det i år var sværere at få det fulde overblik over debatten, og at mange borgere derfor ikke har set/kunne følge med i alle indlæggene. 8 borgere ringede ind, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor ingen borgere ringede til politikerne. Muligheden for at borgerne kan ringe direkte til politikerne, er derfor vigtig at bevare. Igen i år var der kun 4 indlæg på kommunens hjemmeside, hvilket indikerer, at denne henvendelsesform ikke er særlig brugt. Anbefalinger Det digitale borgermøde som form, får borgerne i tale, og en anden gruppe borgere nås, set i forhold til dem, der kommer til de fysiske borgermøder. Med den fleksible mødeform kan borgeren selv bestemme, hvor meget tid, der benyttes på mødet, og ligeledes er det praktisk for den travle familie, da der ikke skal findes børnepasning mv. Erfaringen er, at det generelt er svært at trække borgerne til fysiske borgermøder om kommunens budget, med mindre der er tale om, at der er store besparelser i vente. 1 Boostet opslag = konvertering af en almindelig statusopdatering til en annonce. Annoncen kan målrettes en specifik målgruppe og vises i målgruppens eget nyhedsfeed.

71 Hertil skal tilføjes, at der har været meget aktivitet på facebook-siden i dagene op til den 11. og på selve dagen. Det vidner om, at der har været interesse for borgermødet. Grafen viser, hvor mange besøg, der har været på tidslinjen. Det giver en god indikation på, at borgermødet har skabt mere trafik end sædvanligt. Den 11. september har der fx været over 1000 besøg på Facebooksiden. Oveni skal lægges, at mange borgere har været med på sidelinjen under debatmødet. På baggrund af ovenstående er det er derfor Kommunikationsafdelingens anbefaling, at Facebook også fremadrettet benyttes som platform eller som supplerende platform til at afholde borgermøder om budgettet. Kommunikationsafdelingen anbefaler: Debatten tematiseres skarpere Debattråden organiseres Målrettet annoncering kort før mødet går i gang Politikkerne bruger deres egen personlige profil Budgetmateriale præsenteres i en kortere form Se nedenstående for uddybning af punkterne. Tematisering af debatten: Debatten til det digitale borgermøde var meget bred, og det kan gøre det svært at overskue for de borgere, som ikke var med fra starten, eller de borgere som ikke er vant til at begå sig på Facebook. Det kan derfor overvejes, at der udvælges specifikke spørgsmål og temaer, der tager udgangspunkt i budgetmaterialet. Herved gøres debatten mere praksisnær og smallere, og borgeren får en form for stilisering og et konkret spørgsmål at forholde sig til. Borgermødet kan rent praktisk forløbe ved, at en ordstyrer lægger spørgsmålene på facebook-væggen i løbet af aftenen evt. at spørgsmålene offentliggøres på hjemmesiden og facebookvæggen, før mødet går i gang, så borgerne kan se dem. Side 2 af 4

72 Spørgsmålene kan sagtens dække over hvert område f.eks., hvordan synes du bedst, vi kan aktivere de unge i Assens Kommune med et budget på. kr.? Hvilke forbedringer ser du, som de vigtigste for skolerne i Assens, og hvordan kan vi spare samtidigt? Hvilke steder i Assens har specielt behov for trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger? Hvordan kan vi udføre en både mere effektiv og bedre service til de ældre? Det kan naturligvis også stilles op som korte cases. Evt. kan det gøres ved at præsentere et politikområde ad gangen f.eks diskussion af børn-ungeområdet, trafikområdet osv. Temaer og spørgsmål kan evt. laves af et borgerpanel for at få større fokus på den aktive borgerinddragelse. Næste år anbefales det ligeledes at benytte storskærmen i højere grad under mødet, da denne skaber et overblik over, hvad der mangler at blive besvaret. Organisering af debattråden: Inden aftenens debat virkede det som en god idé at bruge Facebooks nye svarfunktion. Funktionen gjorde det dog sværere at få overblik over debatten. Næste gang anbefales det, at kun kommentarfelterne benyttes. Dette gøres ved at slå den nye svarfunktion fra. Annonceringsstrategi på Facebook samt markedsføring: Mødet blev annonceret på Facebook via en række betalte opslag. De betalte opslag vil med fordel kunne optimeres endnu mere. Jo flere facebook-følgere, jo større chance er der for, at borgerne deltager i debatten. Der er ligeledes annonceret i lokalavisen og Kommunen Informerer, der er dog en formodning om, at folk i højere grad springer på debatten, hvis de i forvejen sidder ved tastaturet. Spørgsmålet er: husker borgerne facebook-debatten, når de har set den i avisen nogle dage før? Politikerprofil vs. Facebookprofil: Flere politikere havde i år ikke en personlig profil, og loggede i stedet på via kommunens. Ulempen her er, at politikerne ikke personificeres i så høj grad, og flere gange blev der via kommunes profil ikke skrevet med venlig hilsen, hvorved Assens Kommune kom til at stå som afsender. Får politikerne hver deres profil, viser de deres ansigt udadtil, og det er i god overensstemmelse med Facebook som socialt medie. Ligeledes har politikerne mulighed for at promovere og dele borgermødet via deres egne profiler, og dette kan også få flere til at deltage i debatten, da kendskabet til den spredes. Side 3 af 4

73 Ønsker politikerne ikke en permanent profil, kan deres profil deaktiveres/slettes efter mødet. Budgetmateriale på Statistik fra hjemmesiden viser, at der har været jævnlige besøg på hjemmesiden i dagen op til mødet. Med dette menes der, hvor mange personer, som har været inde på den pågældende URL, hvor budgetmødet er annonceret. De steder mødet har været markedsført, er der henvist til URL: -giv-os-din-mening.aspx. Og her har der været 89 unikke besøg fra den september. For at få endnu flere til at læse budget materialet kan der fx fokuseres på at synliggøre budgetmaterialet endnu mere på hjemmesiden og Facebook. Desuden kan det overvejes at lave en light-udgave af budgetmaterialet. Yderligere info: Rammerne for det digitale borgermøde I alt 9 udvalgsformænd + politiske ordførere deltog, så alle partier var repræsenteret. Desuden deltog direktører, vicedirektører samt medarbejdere fra Kommunikationsafdelingen for at understøtte borgermødet. Erfaringen er, at bærbare computere er langt lettere at anvende end tablets. En bærbar computer er både hurtigere at skrive på, og det er nemmere at orientere sig på Facebook med en bærbar end med en tablet. Det anbefales derfor, at politikerne fremadrettet bruger bærbare computere. Politikkerne sad i mødelokale 1 og 2, hvor der var projektor til rådighed. Projektoren blev brugt som en hjælp, da den gav overblik over de spørgsmål, som blev stillet. Side 4 af 4

74 Bilag: Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

75 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen)

76 Indholdsfortegnelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Redegørelse for planen Lokalplantillæggets baggrund og formål... 6 Beskrivelse af lokalplanområdet og omgivelser... 6 Lokalplantillægets indhold... 6 Forhold til anden planlægning og lovgivning Kommuneplan Anden lovgivning... 8 Midlertidige retsvirkninger... 9 Retsvirkninger... 9 Bestemmelser for tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 1 Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Vedtagelsespåtegning Kortbilag til lokalplanen L1: Matrikelkort L2: Lokalplanområdet Bilag Bilag A: Miljøscreening

77 Indholdsfortegnelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Arealet syd for erhvervsskolen, hvor der udlægges et byggefelt 3

78 Forslag til lokalplan Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens vvej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) er fremlagt fra den xx. xx 2015 til den xx. xxx Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslagene i offentlighedsperioden. Disse skal senest den xx. xx 2015 være fremsendt til: via: e-boks/digital postkasse eller Assens Kommune Rådhus Allé Assens eller Har du spørgsmål til lokalplanforslaget, er du velkommen til at kontakte Planafdelingen på tlf Hvad er et lokalplantillæg? Det er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan ved at tilvejebringe en lokalplan, der alene indeholder de bestemmelser, som planen ønskes ændret eller suppleret med. En sådan supplerende lokalplan kaldes et tillæg. Tillægget består som en lokalplan af 2 dele: Redegørelsen, der beskriver baggrunden og formålet med tillægget, og fortæller om tillæggets indhold og forhold til anden planlægning. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for området. Bestemmelserne i et lokalplantillæg medfører en begrænset ændring af en eksisterende lokalplan. Offentlig høring For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i lokalplanlægningen, skal et forslag til lokalplantillæg offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om endelig vedtagelse af lokalplantillægget. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til tillægget. Retsvirkninger Lokalplantillæget er juridisk bindende for den enkelte grundejer forstået på den måde, at den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil, men ændringer i de eksisterende forhold, fx ved ny- eller ombygning, skal være i overensstemmelse med tillægget. 4

79 Oversigtskort TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Glamsbjergskolen Erhvervsskolen Fakta ABC Lavpris Rema Område udlagt til offentlige formål P-plads BørneBager have Vestfyns Gymnasium Handelsgymnasium Idrætsefterskole Oversigtskort - lokalplanområdets placering i Glamsbjerg 5 COWI

80 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ LOKALPLANTILLÆGGETS BAGGRUND OG FORMÅL Tillæg til Lokalplan nr 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) er udarbejdet for at give mulighed for at der kan opføres byggeri i tilknytning til ejendommen Søndergade 57 (erhvervsskolen). Konkret er der ønske om, at kunne opføre et Ungdomskulturhus, Baggrunden for, at udarbejde et tillæg til Lokalplanen er at det areal, hvor man ønsker at opføre bebyggelse, er udlagt til parkering. Det er således nødvendigt at ændre på Lokalplan nr. 4. BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET OG OMGIVELSERNE Tillæget omfatter det samme areal som Lokalplan nr. 4. Indenfor området ligger skole, børnehave, erhvervsskole, idrætsfaciliteter, grønne områder mv. og derudover et par boliger. Syd for lokalplanområdet ligger flere uddannelsesinstitutioner og øst for lokalplanområdet er der udlagt et areal til offentlige formål, som endnu ikke er udnyttet. Området er således et samlingspunkt for offentlige funktioner, med fokus på børn og unge. Dette er også baggrunden for, at det er her, man ønsker at placere et Ungdomskulturhus. Nord for lokalplanområdet ligger et boligområde og vest for ligger vejen Søndergade og et par dagligvarebutikker. De ændringer der, med tillægget, foretages af Lokalplan nr. 4 berører alene et mindre areal på ca. 1500m 2 ved Erhvervsskolen og planen har ingen betydning i det øvrige lokalplanområde. Erhvervsskolen set fra vest henover parkeringsplads ved Fakta Erhvervsskolen ligger i den vestlige del af lokalplanområdet, med en afstand på ca. 120m til den nordlige afgrænsning og 80m til den sydlige afgrænsing af lokalplanområdet. Nord for erhvervsskolen ligger et grønt ubebygget areal, syd for ligger områdets parekringsplads og mod vest (udenfor Lokalplanområdet) ligger Fakta. LOKALPLANTILLÆGGETS INDHOLD Der udlægges et byggefelt som omfatter den nuværende Erhvervsskole (Søndergade 57) og haveanlægget syd for bygningerne. Udformning og udtryk af ny bebyggelse reguleres af de eksisterende bestemmelser i Lokalplan nr. 4. Etablering af et Ungdomskulturhus ligger indenfor formålet med Lokalplan nr. 4. Af anvendelsesbestemmelsen fremgår det imidlertid, at der kun kan opføres bebyggelse til undervisnings- og idrætsformål. Anvendelsesbestemmelsen justeres således at der ikke er tvivl om, at der i det nye byggefelt kan opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. Det område, som tillæg nr. 1 udlægger til bebyggelse er i Lokalplan nr. 4 udlagt til parkering. Arealet er aldrig blevet udnyttet i overensstemmelse med Lokalplanen, på trods af at det oprindelige byggefelt stort set er udbygget. Eksisterende parkeringsplads i lokalplanområdet, set fra Kaj Nielsens Vej Det udlagte parkeringsareal reduceres med tillægget, men der er fortsat et restareal syd for det nye byggefelt, hvor det vil være muligt at etablere yderligere parkeringspladser, bl.a. i forbindelse med opførelse 6

81 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ af et ungdomskulturhus. Det nye byggefelt er udlagt således at det forholder sig til de terrænmæssige forhold på grunden. Der er skråninger henholdsvis mod øst og syd, som danner afgræsning af byggefeltet. Den sydvestlige afgrænsning sikrer at der er afstand til Fakta, som ligger lavere i terræn. Derudover flugter byggefeltet med tværgavlen på den eksisterende erhvervsskole bygning. Afgrænsningen af byggefeltet imod nord og nordvest følger Erhvervsskolens eksisterende bebyggelse. Tillæg nr. 1 og Lokalplan nr. 4 vil blive sammenskrevet. Anvendelsesbestemmelse 3.1 og 3,2 i Lokalplan nr. 4 vil således blive erstatet af tillæggets 3.1 og 3.2. Kortbilaget i Lokalplan 4 vil blive ersattet af tillæggets Kortbilag L2. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING Den skråning som danner sydlig afgrænsning af byggefeltet. På arealet nedenfor kan der etableres parkering. Kommuneplan 2013 Området som lokalplan nr. 4 og dermed også tillægget omfatter ligger indenfor Kommuneplanrammeområde 5.2.O.10, med følgende rammebestemmelser: Plannummer 5.2.O.10 Plannavn Område til offentlige formål Anvendelse generelt Område til offentlige formål Fremtidig zonestatus Byzone Zonestatus Byzone Plandistrikt Delområde 5.2 Det nye byggefelt, vist med rød, defineres i forhold til eksisterende bebyggelse og terræn. 7

82 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Bebyggelsesprocent 40% Bebyggelsesprocent af rammeområde under ét Max. antal etager 2 etager Max. bygningshøjde 8,5 m Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, herunder skoler, institutioner, fritidsanlæg samt lignende anlæg af almennyttig karakter. Bebyggelsens omfang Det skal sikres at ny bebyggelse eller tilbygninger placeres således, at der opstår mindst mulige gener for omgivelserne. Lokalplaner, der omfatter den østlige delaf området, skal indeholde bestemmelser om, at områdets skråning mod øst skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der medfører terrænændringer. Opholdsarealer Udendørs opholdsarealer og parkeringsarealer må ikke reduceres væsentligt. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 er i overensstemmelse med Kommuneplan Lokalplantillæget påvirker ikke overordnet og øvrig planlægning. Miljøvurderingsloven Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der ske en screening af planers sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, og flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Planer der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, og som myndigheden, i dette tilfælde kommunen, vurderer at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Screeningen af nærværende tillæg til lokalplan nr. 4 viser, at planen ikke har en væsentlig indflydelse på miljøet i forhold til den anvendelse, der gives mulighed for ved planens endelige vedtagelse. 8

83 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Klagevejledning i forhold til beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering Afgørelsen om ikke at lave miljøvurdering kan påklages. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt/offentligt bekendtgjort. Eventuelle klager skal ingives via klageportalen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageportalen tilgås fra enten eller Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes også på disse hjemmesider. På Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen. For behandling af klager opkræver Natur- og miljøklagenævnet et gebyr på 500 kr, som skal betales i forbindelse med at klagen ingives. Gebyret tilbagebetales hvis klagen ikke kan behandles eller klager får helt eller delvist medhold i sin klage. Klagefristen er den xx. xxxx Enhver med retlig interesse i sagen er berettiget til at klage. Midlertidige retsvirkninger Indtil tillægget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme og områder, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af det endelige tillæg. Der gælder efter planlovens 17 stk.1 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger, gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget d. XX.XX.2015, og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentligtgjort, dog højst indtil d. xx.xx Retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af tillægget, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser, eller det, der søges skabt(eller fastholdt) i planen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. 9

84 Lokalplanens bestemmelser TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til planloven ( jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, samt efterfølgende ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med tillægget er: 1.1 at udlægge et byggefelt i tilknytning til ejendommen Søndergade at sikre at bebyggelseni det udlagte byggefelt kan anvendes til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgræsnes som vist på kortbilag L1, og omfatter følgende matrikler: 11l, 11d, 11m,11a, 7000aa samt del af 10c, del af 10a og del af 7000æ Glamsbjerg By, Køng samt alle ejendomme der efter den 12. maj 2015 udstykkes fra nævnte ejendomme. Ad. 2 Det område som nærværende tillæg til Lokalplan nr. 4 omfatter er i overensstemmelse med det område som Lokalplan nr. 4 omfatter. 2.2 Området ligger i byzone og forbliver i byzone 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner og lignende for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. 3.2 Inden for området må der kun opføres bebyggelse til undervisningsformål og idrætsformål med tilhørende birum. I byggefelt 2, jf. kortbilag L2, kan der opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. 4 VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 er, har Assens Byråd d. xx.xxx 2015 vedtaget at fremlægge forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) i offentlig høring i 8 uger fra den xx.xx 2015 til den xx.xx Ad. 3 Områdets anvendelse De to nuværende bestemmelser 3.1 og 3,2, som vil blive erstattet af tillæggets 3.1 og Anvendelse: Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. 3.2 Bebyggelse Inden for området må der kun opføres bebyggelse til undervisningsformål og idrætsformål med tilhørende birum. Ad. 4 Efter endelig vedtagelse vil lokalplantillæg nr. 1 blive sammenskrevet med Lokalplan nr.4, hvorved 3.1 og 3.2 samt kortbilaget vil blive ændret. 10

85 Kortbilag L1 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 11

86 Kortblag L2 TTILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSNES VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 12

87 13

88 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 14

89 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 15

90 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 16

91 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 17

92 By. Land og Kultur Rådhus Allé Assens

93 Bilag: Forslag til fælles retningslinjer for masteansøgninger. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

94 ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG FORSLAG TIL FÆLLES RETNINGS- LINJER FOR MASTEANSØGNINGER Guidelines for opstilling af antenner og master i kommunerne i Byregion Fyn

95 INDLEDNING FORMÅL LOVGIVNING ANSØGNING OM TILLADELSE SAGSBEHANDLING VILKÅR FOR PLACERING OG TILLADELSE UDFORMNING VALG AF MASTETYPE RETNINGSLINJER FOR PLACERING AF ANTEN- NER OG MASTER KOMMUNE- OG LOKALPLANER PRINCIPPER FOR MASTELEJE FOR KOMMUNALE- AREALER OG BYGNINGER KORTLÆGNING AF BREDBÅND OG MOBILDÆK- NING BILAG 1 KONTAKTOPLYSNINGER I KOMMU- NERNE

96 INDLEDNING Det er i dag en almindelig forventning som borgere i Danmark, at vi kan anvende vores mobiltelefon. Det uanset, om vi befinder os i vores hjem, på vores arbejdsplads eller bevæger os rundt om i landet. En problemfri adgang til mobile teknologier er en forudsætning for, at der kan drives erhverv overalt, at vi som borgere ønsker at bosætte os i et given område ligesom det i stigende grad er en forudsætning for, at kommunerne kan levere den rette service til borgerne. Sådan er det i hele Danmark og sådan er det derfor også på Fyn. Fyn er imidlertid i høj grad udfordret af en mobildækning, der ikke lever op til de forventninger. Det skaber problemer for virksomheder og borgere og er med til at forringe attraktiviteten ved at bo og arbejde her. Der er behov for at ændre på det forhold. Byregion Fyn bestående af: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner er derfor enedes om at formulere en række fælles retningslinjer for opsættelse af telemaster. Fælles retningslinjer er ikke den fulde løsning på Fyns udfordringer på mobildækningsområdet, men skal ses som ét af kommunernes bidrag til at løse problemet. Det er vores intention, at fælles retningslinjer skal gøre det enklere og lettere for teleselskaberne at samarbejde med kommunerne om opstillinger af telemaster og dermed sørge for en lettere adgang til mobildækning for os alle. 3

97 FORMÅL Formålet med fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger er først og fremmest gennem en ensartet standard for sagsbehandling at bidrage til at skabe en bedre mobildækning på Fyn. Retningslinjerne skal sikre, at teleselskaberne på forhånd kender de generelle vilkår for opstilling af master uanset, hvor på Fyn det er. Retningslinjerne vil forbedre muligheden for at vejlede teleselskaberne på et tidligt tidspunkt i processen, og vil kunne hjælpe teleudbyderne til at finde de bedst egnede placeringsmuligheder for opstilling af antennemaster og systemer. Den skal under hensyntagen til det tekniske formål (opnåelse af god dækning og kapacitet) med at etablere antennemasten sikre, at antennemasterne opstilles så hensigtsmæssigt som muligt og at der tages de nødvendige hensyn til planforhold, bevaringsinteresser og landskabelige forhold. Klare retningslinjer for ansøgninger og en proaktiv dialog mellem teleselskaberne og kommunerne om den mest hensigtsmæssige placering af telemaster skal nedbringe den tid, der går, fra teleselskaberne henvender sig med ønsket om at opstille en mast til, den er opstillet. Jo lettere, den proces glider, jo hurtigere vil mobildækningen på Fyn blive forbedret. Retningslinnjerne vil derfor redegøre for de forhold, der har betydning for opstilling af en telemast. Teleselskaberne vil i politikken kunne finde retningslinjer for ansøgningsproceduren og hvilke forventninger, kommunerne har til en færdig ansøgning. Den vil ligeledes klargøre, hvilke retningslinjer der er for opstilling af master i forskellige typer af landskaber sammen med særlige retningslinjer for opstilling i henholdsvis by- og landområder. Endelig vil retningslinjerne opstille nogle generelle standarder for, hvordan kommunerne beregner størrelsen af et lejemål, hvis en mast skal opstilles på kommunal jord. 4

98

99 LOVGIVNING Lovmæssigt berører nyetablering, ud- eller ombygning af master fire lovområder: Byggeloven, som blandt andet gælder ved nybyggeri og ved ombygninger. Master er i lovens forstand bebyggelse og skal derfor have en byggetilladelse. Antenner på eksisterende master eller bygninger skal kun anmeldes. Planloven regulerer arealanvendelsen og er relevant, fordi store master kan skæmme både bymiljøer og landskaber, hvis de ikke placeres med omhu. Master og antennesystemer skal indpasses i forhold til omgivelserne med størst mulig hensyntagen til bebyggelse og landskaber. Etablering af nye master og væsentlige ændringer af bestående anlæg udenfor byområder forudsætter en landzonetilladelse, medmindre en lokalplan for området fastsætter andet. Masteloven regulerer bl.a. fælles udnyttelse af master til radiokommunikation og opsætning af antennesystemer på bygninger. Loven indeholder regler om, hvad der skal tages hensyn til, hvis man ønsker at udnytte allerede eksisterende master, eller hvis man ønsker at sætte antennesystemer op på bygninger. Masteloven slår bl.a. fast, at ejere af master til radiokommunikationsformål har pligt til at imødekomme alle anmodninger om fælles udnyttelse af den pågældende mast fra andre, der er tildelt radiofrekvenser, og som har behov for at sætte antennesystemer op. Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser der bl.a. skal beskytte naturen, de landskabelige værdier, fredninger m.v. 6 Andre love, der kan have betydning for kommunens sagsbehandling er: Museumsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bygningsfredningsloven Skovloven Vandløbsloven Råstofloven Lov om jagt og vildtforvaltning Vejloven

100 ANSØGNING OM TILLADELSE Det anbefales teleoperatørerne så tidligt som muligt at kontakte den relevante kommune for at afklare, om det påtænkte kræver enten en byggetilladelse eller anmeldelse. Samt for i en konstruktiv forhåndsdialog mellem kommunale myndigheder og teleselskaber at etablere et samarbejde om at antenner placeres bedst muligt, ud fra en helhedsmæssig vurdering (Se bilag 1 for kontaktoplysninger i kommunerne). I landzone kræves endvidere en tilladelse efter Planlovens 35 til opsætning af master. Inden, der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelse, skal det undersøges om projektet er i strid med bestemmelser i lovgivningen, jf. afsnit om lovgivning. Ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse skal indeholde: Fuldmagt fra ejendommens ejer og teleselskab såfremt, der benyttes rådgiver. Situationsplan, der viser mastens placering samt eksisterende bygninger på matriklen. Teknik-kabiner skal indtegnes inkl. disses afstand til skel og vej. Desuden angives nordpil, indkørsel og eventuelle byggelinjer. Opstalt visende master m. antenner eller antenners placering på skorsten/ bygning. Beskrivelse af antennesystem, mast og teknikbygning, herunder tegning visende areal, højder, farve og beklædning. Beskrivelse af planlagte antennekonstruktioner, som påmonteres på et senere tidspunkt, såfremt planer for fremtidige antenner er kendt på ansøgningstidspunktet. Redegørelse for, at skorsten/bygning har tilstrækkelig bæreevne til ekstrabelastning fra antenner og kabler. I ganske særlige tilfælde vil der blive forlangt visualiseringer af mastens pla- 7

101 cering med antenner i forhold til omgivelserne set fra flere retninger og afstande. Det aftales med sagsbehandleren i den relevante kommune. Dokumentation for nødvendigheden af den ansøgte mastehøjde og placering, herunder dokumentation af, at andre selskabers master i området ikke kan opfylde behovet. I tilfælde af, at der ansøges om etablering af en mast, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for høring af andre operatørers interesse i fællesudnyttelse af masten. Redegørelse for, om der er alternative placeringsmuligheder, såfremt ansøgningen ikke kan imødekommes - fx hvilke positioner, der har været undersøgt. Evt. overblik over ansøgerens kendte udbygningsplaner i kommunen. SAGSBEHANDLING Ansøgninger vedrørende master og antenner skal indsendes elektronisk til den relevante kommune, der behandler dem efter de fælles retningslinjer samt gældende lovgivning. Derefter gives de nødvendige tilladelser og eventuelle dispensationer (Se bilag 1 for kontaktoplysningerne på den relevante kommune). Kommunerne i Byregion Fyn tilstræber, at sagsbehandlingen igangsættes hurtigt efter en ansøgnings modtagelse, og at tidsforbruget mellem de enkelte delforløb i sagsbehandlingen minimeres. Sagsgangen er forskellig afhængig af zoneforhold: Nye master i landzone kræver landzonetilladelse og byggetilladelse Nye master i byzone og sommerhusområde kræver byggetilladelse Nye samt evt. fremtidige antenner på eksisterende master/konstruktioner skal anmeldes til kommunen. Sagsbehandlingens varighed Sagsbehandlingstiden afhænger af hvor kompleks sagen er, om der kræves høringer, andre tilladelser eller dispensation. Høringsfristen er to uger. Jo mere veldokumenteret ansøgningsmateriale jo kortere sagsbehandlingstid. Ifølge loven skal kommunen foretage en partshøring af de naboejendomme, der ligger umiddelbart op til den berørte matrikel. Andre nærtliggende ejendomme orienteres også, hvis det vurderes, at de berøres i særlig grad. 8

102 På kan man se et kort over eksisterende og planlagte antennepositioner.

103 VILKÅR FOR PLACERING OG TILLADELSER Der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som svarer til standarden i de øvrige dele af landet. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier og herunder også de kulturhistoriske værdier. Dette hensyn kan i et vist omfang berøre udbygningen praktisk eller økonomisk. Udgangspunktet er, at master placeres enten i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Kommunernes målsætning er, at antennemaster og lignende anlæg indpasses, så de syner mindst muligt. I det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangspunkt forhindrer opstilling af antennemaster. Derudover er der en lang række af areal- og beskyttelsesinteresser, hvor placeringsmulighederne for antennemaster afhænger af en konkret vurdering. Fredskov, fredede områder, Natura 2000-områder, 3-natur og strand-, kirke- og fortidsmindebeskyttelseslinjerne er områder, hvor antennemaster som udgangspunkt ikke kan opstilles. Kommuneplanerne rummer også udpegninger, hvor opstilling som udgangspunkt ikke kan ske f.eks. inden for særlige værdifulde og bevaringsværdige landskaber, indsigtskiler omkring kirkerne og arealreservationer for infrastrukturanlæg. Derudover er der lovgivning og kommunale udpegninger, hvor opstilling af antennemaster forudsætter en konkret vurdering. Her kan opstilling kun ske, hvis der er et dokumenteret behov, hvis alternative placeringer er undersøgt og der ikke i området er brugbare strukturer, der kan anvendes til at opnå en rimelig dækning. Der er blandt andet tale om sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, kystnærhedszonen, kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse, større sammenhængende landskaber, geologi, kulturmiljø, lavbundsarealer og naturbeskyttelse. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ses på Danmarks Miljøportal Arealinformation eller på de enkelte kommuners hjemmesider. En kortlæg- 10

104

105 ning, der viser areal- og beskyttelsesinteresserne i hver enkelt kommune vil være et øjebliksbillede. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ændre sig i forbindelse med ændringer af kommuneplanen eller hvis ny lovgivning komme til. Hvor det er muligt i det åbne land, kan antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster. Placeres antennesystemer på sådanne bygningsanlæg bør de tilpasses bygningsanlæggets farve så de virker mindre fremtrædende. Kommunen kan stille krav om, at der skal foretages en visualisering af det ansøgte så indvirkningen på omgivelserne belyses bedst muligt. Kommunerne kan efter reglerne i Masteloven, knytte bestemte vilkår om f.eks. størrelse til tilladelsen til at opføre en ny mast. Det vil typisk ske for at sikre, at masten fremtidssikres, så den kan bruges til fælles udnyttelse senere. Altså vil det i sådanne tilfælde kunne kræves, at masten skal bygges større end ansøgeren umiddelbart selv har brug for. Kommunerne kan også stille vilkår om at der skal etableres afskærmende beplantning omkring en mast eller teknikbygning. Opstilles flere teknikbygninger skal disse opstilles sammenhængende og tilpasses omgivelserne. I landzonen er det praksis, at landzonetilladelse til antennemaster gives på vilkår om, at antennemasten: 1. afskærmes med beplantning uden om nederste mastedel og kabine, 2. Der tinglyses i deklarationen på ejedommen om nedtagelse senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. Ansøgere, der ønsker at opstille antennemaster opfordres til at tage kontakt til kommunen så tidligt som muligt med henblik på en afklaring af, hvor der er de bedste muligheder for at kunne opnå de nødvendige tilladelser. Kommunen vil i dialog med ansøger hjælpe med at finde den bedst egnede placering. 12

106 UDFORMNING VALG AF MASTETYPE Den rigtige type mast, placeret med omtanke, tiltrækker sig ikke væsentlig opmærksomhed og dette er kommunernes mål i alle sager. Afgørelser om, hvilken mastetype, der kan opstilles hvor, er derfor altid en balance mellem ønsket om at sikre den bedst mulige dækning overalt på Fyn og så hensynet til ønsket om, at master visuelt træder mindst muligt frem i landskabet. Ud fra et teknisk perspektiv afhænger valg af mastetype af forskellige faktorer som forsyningssikkerhed, omgivelser og økonomi. Masten skal kunne bære de fornødne antenner, den skal indpasses i omgivelserne og være økonomisk attraktiv for mobilselskaberne. Forskellige typer af master har forskellige fordele og ulemper i forhold til dækning, placering, omkostning ved opførelse osv. De forskellige valgmuligheder vil typisk være. Gittemast Teleskoprørsmast Flagstangsmast Arkitektegnet mast, der er designet til at passe ind i omgivelserne Endelig kan antenner placeres på allerede eksisterende strukturer. 13

107

108 RETNINGSLINJER FOR PLACERING AF ANTENNER OG MASTER Antennesystemer skal placeres således, at der kan skabes den ønskede tilfredsstillende dækning fra den ansøgte antenneposition. Dette skal så vidt muligt ske under iagttagelse af følgende punkter: 1.01 Antennesystemer skal søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende. Hvis det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast Master og antenner skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til dækningsbehovet og således at antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne udnyttes af flere operatører og til flere sendesystemer Nye antenner og master skal som hovedregel placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse Antenner og master skal i størrelse og form passe ind i omgivelserne. Det vil eksempelvis sige være afpasset højden på en bys skyline. Der kan være tale om at camouflere masten som eksempelvis en flagstang, lysmast eller pæl Antenner må som udgangspunkt ikke placeres indenfor afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dækningsgrad, er nødvendigt at placere en antenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner skal i hvert tilfælde tilpasses konstruktion og arkitektur ved det 15

109 enkelte hus. Antennepositionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. Dog kan der i særlige tilfælde være grund til at opsætte flere men lavere master i stedet for een høj mast Masters visuelle påvirkning af omgivelserne skal så vidt muligt begrænses. Der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning Antenner og master skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet Antennemaster må som udgangspunkt ikke kan opstilles inden for områderne Fredskov og fredede områder (Skovloven og Naturbeskyttelsesloven) Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) Strandbeskyttelseslinjen, Kirkebeskyttelseslinjen og Fortidsmindebeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven) Beskyttede, værdifulde / bevaringsværdige landskaber (Planloven) Kirkeindsigtszonen (Planloven) Arealreservationer til infrastruktur (Planloven) 1.11 Antennemaster må opstilles, hvis der er et dokumenteret behov, alternative placeringer er undersøgt, og der ses ikke at være andre brugbare strukturer i nærområdet, hvorfra der vil kunne opnås en rimelig dækningsgrad inden for områderne Sø- og åbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven) Skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven) Kystnærhedszonen (Planloven) 16

110 Beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer (Planloven) Øvrige kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse Større sammenhængende landskaber (Planloven) Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) Lavbundsarealer, potentielle vådområder og retningslinjer for naturbeskyttelse (Planloven) 1.12 Antennemaster må opstilles i det åbne land uden for områderne nævnt i retningslinjerne 1.10 og 1.11, hvis de generelle retningslinjer og øvrig lovgivning er overholdt 1.13 Antennesystemer må som udgangspunkt ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-4 i kommuneatlas/kommuneplanen Master, antenner og teknikbygninger skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Valg af mastetype sker i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farve osv. i forhold til funktion og omgivelser Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikbygninger placeres, evt. udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet Antennemaster, sendeanlæg, teknikbygninger og fundamenter skal være fjernet senest 12 måneder efter at de er taget ud af drift. 17

111 KOMMUNE- OG LOKALPLANER Lokalplaner Lokalplaner kan indeholde bestemmelser omkring opstilling af master. Opstilling af en mast inden for et lokalplanlagt område skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En evt. dispensation fra en lokalplan vil skulle søges samtidig med byggetilladelsen. Alle forslag til nye annonceres på plansystem.dk, det er muligt at tilmelde sig en -liste, således man bliver adviseret ved nye planforslag. Kommuneplan De fælles retningslinjer vil blive indarbejdet i de enkelte kommuners kommuneplan ved førstkommende revision. 18

112

113 PRINCIPPER FOR MASTELEJE FOR KOMMUNALE AREALER OG BYGNINGER Markedsværdi som udgangspunkt for leje De fynske kommuner er enige om, at indgåelse af lejeaftaler for Kommunale arealer og bygninger i forbindelse med opsætning af telemaster og antenner skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af arealerne. Det skal forstås sådan, at der i hvert tilfælde tages udgangspunkt i værdien af det udlejede areal, bygningen eller facilitet såfremt dette kan identificeres konkret eller der bør tages udgangspunkt i prisen for sammenlignelige arealer. Prisfastsættelsen skal ikke afhænge af, hvor mange teleselskaber, der anvender en mast, men alene afspejle det areal eller den bygning, der udlejes. Når Teleselskaber skal opsætte antenneudstyr kan dette ske enten ved, at der opsættes en mast på et bart jordareal, eller ved at der opsættes antenner på eksisterende bygning. Det er således for disse to forskellige lejeforhold, der skal findes en model for fastsættelse af markedsværdien. Markedslejen for arealer til opsætning af master Størrelsen af det udlejede areal aftales mellem parterne i lejeforholdet. Ved arealets fastlæggelse skal der tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om mast og udstyr. I forbindelse med prisfastsættelse af jordarealer til opstilling af master vil det være et sagligt kriterium at tage udgangspunkt i objektive forhold i forbindelse med fastsættelsen af værdien af det areal, der skal udlejes. Som udgangspunkt er alle ejendomme og jordstykker i Danmark vurderet af Skat. Derfor vil det mest hensigtsmæssige objektive grundlag for fastsættelsen af værdien af et areal være den offentlige vurdering af den pågældende matrikel, hvor arealet er beliggende. I de sjældne situationer, hvor et areal ikke er selvstændigt vurderet eksempelvis i forbindelse med udstykning eller frastykning af arealer eller ved nyopståe- 20

114 de arealer - vil værdien blive fastsat som en gennemsnitsværdi af den offentlige vurdering af de nærmest omliggende arealer. Den årlige markedsleje beregnes herefter på baggrund af værdifastsættelsen af arealet: 8,5 % af værdien kr. til administration af lejeaftalen Lejen reguleres med nettoprisindekset dog maksimalt 2,5 % i overensstemmelse med TI-standardaftalen for antennepositioner. Markedslejen for placering af antenner på bygninger Ved leje til opsætning af antenner til telekommunikationsformål på bygninger, vil der typisk være tale om placering af mobilantenner på bygningens tag eller på siden af bygningen. Når telekommunikationsudstyr placeres på en bygning, er der typisk tale om faciliteter, som i meget begrænset omfang har andre erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder. Det gælder eksempelvis for tagkonstruktioner, gavle eller siderne på fx skorstene og vandtårne. Da opsætning af antenner altid vil indebære, at der også skal anvendes arealer til placering af det tekniske udstyr, fastsættes lejen alene på baggrund af det areal, der anvendes til placering af udstyret og et passende areal uden om udstyret, som lejeren vil kunne disponere over. Herudover skal der ved arealets fastlæggelse tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om udstyret. Lejen fastsættes på baggrund af dette areal uanset om udstyret placeres ovenpå bygningen, inden i bygningen eller i tilknytning til bygningen udendørs. Lejen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterprise for erhvervslejemål (lager/kælderlokaler/produktionslokaler eller lignende) i kommunen. Kvadratmeterprisen fastsættes på baggrund af en vurdering, foretaget af en til to ejendomsmæglere med lokalkendskab. Vurderingen foretages hvert 5. år. Den årlige markedsleje beregnes herefter således: 21

115

116 Kvadratmeterprisen for erhvervslejemål x arealets størrelse Lejen dækker forrentning af værdien af det udlejede, drift og vedligeholdelse m.v. i det omfang, der ikke særskilt indgås særlige aftaler herom se nedenfor. Lejen reguleres med nettoprisindekset dog maksimalt 2,5 % i overensstemmelse med TI-standardaftalen for antennepositioner. Rimelig forrentning Når der beregnes en pris for leje af arealer tages der udgangspunkt i værdien af arealet, og at der skal ske en rimelig forrentning af den værdi, det udlejede areal repræsenterer. Teleselskabernes interne aftale om forrentning ved udleje til antenner på eksisterende master er 8½ %. Det vurderes derfor, at markedsrenten for forrentning af de udlejede arealers værdi ved disse lejeforhold er 8½ %. Aftaler om vedligeholdelse af arealer adgangsvej m.v. Aftaler indgås med udgangspunkt i TI-standardaftale mellem operatør og tredjemand TI-2013 Lejeaftale for antenneposition og TI-2013 Generelle vilkår antenneposition Generelle forhold vedrørende adgangsveje, ombygninger og vedligehold er beskrevet nærmere i 8 og 9 i de generelle vilkår i standardaftalen. I forbindelse med indgåelse af de konkrete lejeaftaler kan der være faktiske forhold og omstændigheder, der skal tages specifikt stilling til i aftalen. Dette kan eksempelvis være: Ny adgangsvej: Er der behov for en ny adgangsvej for, at lejer kan få adgang til sin mast, bør der indgås aftale om afholdelsen af udgiften hertil og om den løbende vedligeholdelse. Udgangspunktet bør i dette tilfælde være, at lejer afholder udgifter til anlæg og vedligeholdelse/drift. Eksisterende adgangsvej: Fordeling af udgifter til vedligeholdelse/drift af vejen bør ske i forhold til for- 23

117 delingen mellem udlejer og lejer af anvendelsen af vejen, således at der sker en fordeling af udgifterne efter principperne i lov om private fællesveje. Vedligeholdelse af det lejede areal: Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige omliggende areal. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vedligeholdelse af bygninger: Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal i eller ved en bygning er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige del af bygningen og grunden. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og rengøring. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vilkår ved ombygning, renovering og lignende: Ved indgåelse af lejeaftalen kan der konkret aftales vilkår i forbindelse med udlejers behov for at kunne ombygge, renovere, nedrive m.v. den lejede bygning. 24

118 25

119 KORTLÆGNING AF BREDBÅND OG MOBILDÆKNING Teleselskabernes licensforpligtelser varierer alt efter teknologi, udbyder samt hvorvidt der er tale om indendørs eller udendørs dækning. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med opfyldelsen af dette og styrelsen udarbejder løbende kortlægninger over dækning med bredbånd og mobil telekommunikation. Mobilkortlægningen er udarbejdet på baggrund af data fra de mobilselskaber, der har eget net. Materialet sammenstiller alle selskabers udendørs mobildækning for telefon. De data gør det muligt at vise en beregnet samlet udendørs dækningsgrad på postnummerniveau. Generelt er der forskel på hvor godt et mobilselskab dækker et bestemt område. Hvis man har en dårlig dækning er det muligt, at et andet selskab har en bedre dækning det samme sted. Dette fremgår også af de dækningskort, som mobilselskaberne offentliggør på deres hjemmesider. Kortlægningen viser derudover, at forskelle på mobiltelefonernes modtageegenskaber har stor betydning for, hvordan dækningen opleves et bestemt sted. Bor man et sted med dårlig dækning, vil det være en god idé at vælge en mobiltelefon med gode modtageegenskaber. Mastedatabasen giver en oversigt over nuværende og fremtidige antennepositioner. Mastedatabasen er etableret for at skabe synlighed om, hvor teleoperatørerne har eksisterende antennepositioner og i hvilke områder, de planlægger at bygge nye. Via mastedatabasen kan alle interesserede få oplysning om: hvor eksisterende antennepositioner er placeret, det område, hvor der påtænkes placeret nye antennepositioner, den tjenesteydelse og teknologi antennepositionen anvendes til, hvem der ejer den enkelte antenneposition. Oplysningerne om eksisterende og fremtidige antennepositioner er offentlig tilgængelige på dk. 26

120 Kommune Assens Kommune Faaborg- Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langelands Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Kontaktoplysninger Plan og Kultur Tlf Byggesagsafdelingen Tlf Erhvervsafdelingen Tlf Afdeling for Infrastruktur Tlf Plan og Kultur Tlf Teknik- og Miljøafdelingen Tlf nyborg.dk Byggesag Tlf Henvendelse su: digitalpost via: eller Ansøgning om byggetilladelse: Svendborg Kommune Ærø Kommune Teknisk Afdeling Tlf

121

122 Bilag: Takster tømningsordning mv. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

123 Takster 2015 (forslag) Momsbelagt ja Momsbelagt nej Takster 2014 incl. moms Takster 2014 excl. moms Takster 2015 incl. moms Takster 2015 excl. moms Tømningsordning for husspildevandstanke Ordinær tømning af bundfældningstank x 600,00 480,00 431,25 345,00 Tillæg for tømning af tanke i forbindelse med minirenseanlæg (merudgift udover ordinær tømning) x 125,00 100,00 Tillæg for tømning af tanke større end 3m³ (pris pr. m³ ud over 3m³) x 100,00 80,00 Tillæg for tømning med lille bil eller traktor (merudgift udover ordinær tømning) x 312,50 250,00 Tillæg for løft af tunge dæksler (over 50 kg) x 75,00 60,00 Forgæves kørsel x 250,00 200,00 312,50 250,00 Ekstra tømning (uden for rute) x 562,50 450,00 Samletanke Modtaget spildevand fra samletanke pr. m3 x 16,25 13,00 16,50 13,20 Assens Rensning A/S Vandafledningsafgift pr. m³ - Trin 1 (rensning) x 16,54 13,23 Vandafledningsafgift pr. m³ - Justeret betalingsprincip x 15,21 12,17 Prisfremskrivning fra med 1,5% - Ifølge Forsyningssekretatiatets prisfremskrivning. 1,50%

124 Bilag: Notat fra Assens Forsynings bestyrelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

125 Notat Til Assens Kommune Dato 18. juni 2015 Sags ID: Sagsnr Affald & Genbrug Genbrugspladsstruktur Assens Forsynings bestyrelse har den 10. juni 2015 drøftet den fremtidige genbrugspladsstruktur på baggrund af et fællesmøde, hvor MTU og bestyrelsen drøftede de overordnede muligheder. Assens Forsyning anser følgende løsning som den optimale. Fig. a. Forslag til genbrugspladsstruktur

126 Begrundelse Assens Forsyning ønsker at fastholde den decentrale struktur, hvor genbrugscentrene kan være en del af den lokale affaldskultur. Det vil sige, at kunne påvirke brugerne bedst muligt til at tage ejerskab af affaldssystemerne. Det er samtidigt affaldsselskabets holdning at søndagsåbent er en god og spændende udvidelse af vores service overfor vores kunder, men at den er rimeligt dyr i forhold til udbyttet. Signatur: 3 Supergenbrugscentre. Assens Vissenbjerg og Haarby Stillepladser for medarbejderne Centrale pladser med alle affaldsfraktioner og med gode udvidelsesmuligheder. Herunder farligt affald, asbest, PCB bygningsaffald. Adgang for virksomheder. Indrettes med omklædning og mødefacilitet efter behov. Informationscenter for private og virksomheder. Åbningstider: Mandag fredag ( virk. ) Lørdag Søndag og helligdage Lukket Indrettes med aflevering af haveaffald samt genbrugeligt emballageaffald uden for åbningstiderne. Området sikres med videoovervågning. Supergenbrugscentrene skal virke som moderne ressourcecentre, der kan sikre at borgere og virksomheder har mulighed for sortere og aflevere affald efter gældende lovgivning. Pladserne placeres decentral for at sikre kort afstand til brugerne. Løsningen vil betyde anlæg af helt ny plads i Vissenbjerg samt en omfattende renovering af pladsen i Haarby. Indretning med særskilt åbningstid for haveaffald i Assens forudsætter ny adgangsvej. Samlet anlægsomkostning ca. 40 mill. kr. 3 Minigenbrugscentre. Aarup, Tommerup og Glamsbjerg Håndtering af affald fra lokalområdet med begrænset bemanding. Informationscenter for private og virksomheder. Åbningstider: 2 hverdage Lørdag Søndag og helligdage Lukket Indrettes med aflevering af haveaffald samt genbrugeligt emballageaffald uden for åbningstiderne. Området sikres med videoovervågning. Side 2 af 3

127 Placeres på de eksisterende arealer. Pladserne indrettes til størst mulig grad af selvbetjening. Løsningen vil betyde at afsnittet med haveaffald skal indrettes i et særskilt afsnit, samt at pladserne skal have fornyet deres miljøgodkendelser og indrettes efter disse vilkår. Samlet anlægsomkostning ca. 2-3 mill. kr. i den første 5 årige periode. 2 Døgngenbrugscentre. Helnæs og Barløseområdet Håndtering af affald fra lokalområdet uden fast bemanding. Døgnåbent Indrettes til aflevering af haveaffald Indrettes som nærgenbrugsplads med delvis nedgravede affaldsbeholdere til de mindre emballage fraktioner og lignende. Der er tale om helt nye pladser. Dermed er der ikke på nuværende tidspunkt arealer og miljøgodkendelser, som kan danne et sikkert grundlag for en endelig udformning af betingelserne for anlæg og drift. Forudsætning for beregning er. Grundareal ca m2, hvoraf 400 m2 skal være med lukket belægning med afvanding. 5 delvis nedgravede beholdere. Området sikres med videoovervågning. Indhegning og bom. Informationstavler. Indretning er dog meget afhængig af placering og miljøgodkendelse. Som overslag er anvendt en anlægspris på 1 mill. pr. stk. Køretøj Til håndtering af affald fra døgngenbrugscentrene samt udvidet storskraldsløsning anbefaler driftsafdelingen en anskaffelse af lastbil med hænger og kran. Denne kan anvendes til en kombination af tilsyn og oprydning. Bilen indrettes til betjening af haveaffald og nedgravede affaldsløsninger generelt. Samlet anskaffelse ca. 1.5 mill Økonomi: Assens Affald & Genbrug skønner at nærværende løsning kunne udføres for en driftsudgift incl. afskrivninger på ca mill. eller kr ,- pr. husstand pr. år. Venlig hilsen Jan Eilsø Nielsen Side 3 af 3

128 Bilag: Skema over genbrugspladstyper.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

129 Skema over genbrugspladstyper 22. juni 2015 Plads type Åbningstider Borgere Virksomheder Man fre Lørdag Søndag Helligdag Man fre Lørdag Søndag Helligdag Døgn åbent Stor, nuværende Alle Lille, nuværende hverdage Affalds typer 9-16 Ikke asbest Super Haveaffald Alle Maxi Haveaffald Ikke asbest, PCBholdigt tors.-fre. tors.-fre. byggeaffald Mini hverdage hverdage og lignende affald Haveaffald Ikke asbest, PCBholdigt byggeaffald og lignende affald Døgn Haveaffald, genanvendeligt emballageaffald Haveaffald, genanvendeligt emballageaffald

130 Bilag: Udvikling i renovation Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

131 Udvikling i affaldshåndteringsudgifter for en standard familie Ved vedtagelse af model 4 og ud fra foreløbige budgettal for affaldsgebyr i 2016, ser udviklingen således ud: Affaldspost * (beregnet ikke vedtaget) Dagrenovation 140 L delt beholder Genbrugsplads I alt Kommune 2015 Bemærk Faaborg-Midtfyn 2.702,50 Dagrenovation 140 L, sækkeordning for genanvendeligt, genbrugsplads Middelfart 2.926,25 Dagrenovation 140 L, genbrugsplads Nordfyns 1.806,50 Dagrenovation 140 L, genbrugsplads *Administrativt beregnet og ikke drøftet af Assens Forsynings bestyrelse.

132 Bilag: Bilag 2 - Oversigtsplan Bågø Naturcenter Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

133 4x Værelser Værelser Værelser Værelser Værelser

134 Bilag: Bilag 1 - takstblad Bågø Naturcenter Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

135 Takstblad Bågø Naturcenter Pris per døgn Depositum Slut-rengøring Hele skolen 1. april til 1. nov kr. 500 kr kr. Den nye del af skolen 2000 kr. 500 kr kr. Værelse 2-4 pers. 450 kr. 200 kr. 200 kr. Bygningen mod vejen (den gamle del) 1200 kr. 500 kr. 800 kr. 1. april til 1. nov. Derudover kan spisesal, køkken og toilet lejes til dags eller aftenarrangementer for 800 kr. + rengøring 500 kr. Den gamle del af skolen lejes ikke ud i perioden fra 1. november til 1. april Assens Kommunes egne institutioner betaler ikke for brug eller rengøring af centeret.

136 Bilag: Billeder af Bågø Naturcenter Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

137 Bågø Naturcenter

138 Bilag: Sammenhængende vejledningsstrategi.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

139 2015 Sammenhængende vejledningsstrategi Assens Kommune Projektgruppe: Trine Wittrup, Jan Christiansen, Lars Kofoed, Jørgen Jensen, Niels Dalgaard og Marianne Larsen Assens Kommune

140 Indhold Indledning... 1 Indledning, herunder afgrænsning... 1 Internt samspil om uddannelsesvejledning... 1 Projektbeskrivelse... 2 Projektorganisation... 2 Fokuspunkter i en Sammenhængende Vejledningsstrategi... 2 Begreber... 3 Anbefalinger i Vejledningsstrategien... 3 Oversigt - temaer og tiltag... 9 Baggrund Vejledningens formål, mål og delmål Visioner, politikker og reformer m.v Vision Børn- og Ungepolitikken Vision for Dagtilbud og Skole - I Assens Kommune lykkes alle børn Reformer Opsummering reformer det nye fokus Fagområder relateret til uddannelsesvejledning Ressourcer afsat til området UUO: I folkeskolen: I Ungeenheden: Jobcentret: Rehabiliteringsteam: Elevtal Udfordringer i det nye fokus det som strategien skal bidrage til Implementering og evaluering Bilag: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Projektplan Procesplan Centrale begreber i Vejledningsstrategien Uddybende beskrivelse af områdets reformer Vejledningens former Aftale med UUO om vejledning i Assens Kommune

141 Indledning Indledning, herunder afgrænsning I Assens Kommune er det besluttet at udarbejde en sammenhængende vejledningsstrategi for børn og unge fra folkeskolen ind i ungdomsuddannelserne. Med Prof på tværs er Den sammenhængende vejledningsstrategi en naturlig udvikling af de strategier og politikker, som vi har arbejdet med for kommunens børn og unge, hvor vi ønsker at alle får en uddannelse (Vision 2018), og et godt børne- og ungeliv er et fælles ansvar (Børnepolitik), så alle børn lykkes i Assens (Vision for Dagtilbud og Skole). Samtidigt tager den sammenhængende vejledningsstrategi afsæt i bl.a.: Nye reformer - Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen, Vejledningsreformen, Kontanthjælpsreformen og Beskæftigelsesreformen - Vejledningselementerne i reformerne beskrives yderligere i afsnittet Reformer. Ny organisering i Assens Kommune i form af etablering af Ungeenhed med skærpet uddannelsesfokus for unge i aldersgruppen år EUD 10. Et nyt tilbud i Assens Kommune vedr. 10. klasse for elever, der ikke er afklaret i fh.t. erhvervsuddannelse. Tilbuddets sigte er at gøre de unge klar til en erhvervsuddannelse. Tilbuddet er godkendt politisk i Assens Kommune og implementeres fuldt ud i skoleåret 2015/2016. Internt samspil om uddannelsesvejledning Med ønsket om en sammenhængende vejledningsstrategi, som skal række ind i de unges fremtidige uddannelsesmuligheder, er det nødvendigt at vi sammentænker vores indsatser indenfor alle de områder, som beskæftiger sig med børn og unges udvikling, trivsel, skolegang og uddannelsesmål. Det er indsatser og mål, som allerede er dækket af forskellig lovgivning, hvorefter de forskellige indsatser også regulereres. Når vi lægger an til en sammenhængende vejledningsstrategi, er det derfor helt nødvendigt, at vi ser på tværs af alle disse områder og kigger på, hvordan vi indenfor eller med de forskellige rammer kan tilrettelægge en indsats, der er sammenhængende. Det er vigtigt, at vi har fælles mål for vores indsatser og har blik for, at vores forskellige indsatser ikke skal være parallelforløb, men skal bygges oven på hinanden, så de unge og deres forældre oplever sammenhæng i den vejledning, de møder på den unges vej mod uddannelse. En sammenhængende vejledningsstrategi forholder sig derfor ikke til de grundlæggende lovmæssige reguleringer indenfor de enkelte områder. Den har fokus på at udvikle vores fælles mål for de unge og udvikle indsatser og metoder, der sikrer denne sammenhæng mod, at den unge lykkes i uddannelse. De forskellige rammer for vejledning og vejledningens form er uddybet i bilag 5. Vejledningsformer. I afsnittet Reformer sætter vi fokus på de ændrede krav og forventninger til uddannelsesvejledning, som en ny sammenhængende vejledningsstrategi skal tage højde for. 1

142 Projektbeskrivelse En tværgående projektgruppe har udarbejdet dette oplæg til politisk beslutning i forhold til en sammenhængende strategi for uddannelsesvejledning i Assens Kommune. Den sammenhængende vejledningsstrategi fra grundskole ind i ungdomsuddannelserne skal sikre, at alle unge udvikler deres valgkompetencer, påbegynder og gennemfører en uddannelse og efterfølgende bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet. Projektgruppen har taget sit afsæt i Assens Kommunes interne organisering af vejledning. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne i Assens Kommune sker løbende gennem Projekt Ungdomsuddannelse, og vil herudover blive udviklet i samspil med Ungeenheden. Projektorganisation Der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Gruppernes sammensætning fremgår af bilag 1. Projektgruppen har både haft fokus på vejledningens former indenfor de enkelte områder og muligheder for at arbejde med fælles mål og udvikling af indsatser, som sikrer en samtænkt indsats. Fokuspunkter i en Sammenhængende Vejledningsstrategi Det overordnede fælles mål for den sammenhængende vejledningsstrategi er, at alle unge skal blive så dygtige, de kan, og at så mange som muligt skal lykkes med uddannelse. Det går igen i alle reformerne indenfor vejledningens område, at de unge som er vurderet parat til uddannelse i højere grad selv skal tage ansvar for deres uddannelsesvalg. Det stiller større krav til de unges valgkompetencer, og der er øgede forventninger til forældrenes rolle og ansvar for den unges uddannelsesvalg. Samtidigt øges adgangskravene til ungdomsuddannelserne, og det stiller krav til de unges kompetencer og færdigheder. Derfor vil betydningen af vejledningsindsatsen og udbyttet af denne i hele undervisningssystemet og vejledningsindsatsen - fremover spille en afgørende rolle for den unges muligheder. Sammenfattende skal den sammenhængende vejledningsstrategi både støtte op om indsatser indenfor de enkelte fagområder og reformernes fokus på, at: Den unges indsats og faglige færdigheder i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne får større betydning for, hvilke muligheder, den unge har videre i livet. Den unge udfordres til at træffe bevidste og gennemtænkte uddannelsesvalg Den unge mødes med klare krav og forventninger om, at den unge tager en uddannelse. Målet er, at alle unge lykkes og bliver produktive og selvhjulpne borgere og gerne i Assens. Barnet og den unges uddannelsesmuligheder skal i centrum og prioriteres højt på lige fod med andre faglige og basale behov. Det er et fælles ansvar og derfor et naturligt og gennemgående tema i alle samarbejdsrum omkring barnet og den unge. 2

143 Det er ikke nok at have fokus på barnets undervisning og trivsel her og nu. Der skal være et fremtidigt uddannelsesfokus, som peger ind i ungdomslivet, og fremtidige problemstillinger skal angribes her og nu. De forskellige aktører skal ikke tage ansvar for hinandens vejledning, men vi skal tage ansvar for, at den af barnet, den unge og dennes forældre opleves sammenhængende i forhold til at lykkes med uddannelse. Derfor er det tværfaglige samspil en nødvendighed med afsæt i fælles mål: Alle unge starter og lykkes i uddannelse Den unges valgkompetencer er stærke og bygger på egne styrker og muligheder Stærkt forældreansvar - så alle er aktive i skolen og udvikler deres potentialer Tidlig indsats og samspil i indsatserne Begreber I forbindelse med projektgruppens arbejde med sammenhængende vejledningsstrategi har der været behov for at afklare centrale begreber. Begreberne Undervisningspligt, Uddannelsespligt, Uddannelsesparat, Ikke uddannelsesparat, Vejledning, Uddannelsesvejledning, Uddannelsesaftale, Uddannelseshjælp og Uddannelsespålæg er forklaret i bilag 3. Anbefalinger i Vejledningsstrategien I projektgruppens arbejde fremstår det tydeligt, at vejledning og det fremtidige uddannelsesperspektiv skal understøttes. Projektgruppen vil derfor pege på flere initiativer, som kan understøtte den sammenhængende vejledningsstrategi. Disse initiativer er svaret på de særlige behov, som er identificeret i forbindelse med projektgruppens arbejde med udfordringer i den sammenhængende vejledningsstrategi. Udfordringerne er nærmere beskrevet i afsnittet Udfordringer i det nye fokus det som strategien skal bidrage til s. 16. Udfordringerne er blevet kvalificeret og bearbejdet i forhold til at skabe, udvikle og understøtte sammenhængen og fælles mål på tværs af afdelinger og enheder. Erhvervslivet ind i skolerne en koordineret indsats Med et tidligt fokus på at kvalificere valgkompetencer for alle unge, ønsker projektgruppen at øge samarbejdet mellem skole, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og aktivere de muligheder, der er i vores lokalområde. Det er erfaringen fra Jobcentret, at vores virksomheder har en stor vilje til at gøre en forskel i lokalområdet. Derfor vil vi udnytte denne goodwill og inddrage dem mere i vores indsatser for og med de unge - også i folkeskolen. 3

144 Det skal være i en form, som sætter erhvervslivet, vores indsatser og de unge i spil i nye og inddragende samarbejdsformer. Det handler om at skabe inspirerende forløb, der giver de unge lyst til at blive til noget på arbejdsmarked og lyst til videre uddannelse. Med et sådant samspil kan erhvervslivet byde ind med viden, kompetencer og gejst inden for deres eget ekspertområde. Tiltag Funktionen samtænkes med virksomhedsindsatsen i Jobcentrets Virksomhedsservice. Det er dog vigtigt, at der organisatorisk bevares fokus på de bedste muligheder for at opdyrke samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet. Når Virksomhedsservice har kontakt med lokale virksomheder, skabes der samtidigt kontakt mellem skoler og erhvervsliv. Det kan bl.a. medvirke til at koble konkrete virksomheder og skoler i partnerskaber om: tættere forbindelse mellem virksomheder og skole gennem etablering af projekter, præsentation af, hvad virksomhederne arbejder med i undervisningsform, etablering af en anden form for brobygning bl.a. virksomheders adoption af skoleklasser, samspil med skolen, ungdomsuddannelserne og virksomheder, forskningens døgn hvor bl.a. virksomheder kan bidrager med konkrete projekter udvikling af rammerne for konkrete og særlige praktikforløb for enkelte unge eller indenfor særlige områder for flere unge - f.eks iværksætteri, innovation, m.v. Det forventes, at indsatsen kan samstemmes med Jobcentret Virksomhedsservice. Der etableres et 2-årigt projektforløb indenfor den eksisterende ramme. Der kan forekomme anslåede etableringsog udviklingsudgifter på ca Udgift ca pr. år i 2 år. Pædagogisk Læringscentre (PLC) som kraftcenter for vejledning A) Kernemedarbejdere i PLC Pædagogisk læringscenter i partnerområder Med de nye reformer har den unge og forældre i højere grad ansvaret for eget uddannelsesvalg og skolen skal i højere grad vurderes den enkelte unges uddannelsesparathed. Derfor er der behov for at understøtte skolens mulighed for at kvalificeret dette gennem indsigt i uddannelsessystem og specifikke uddannelser UUs tidligere kerneopgave. Skolerne arbejder sammen i fire partnerområder og hvert af disse områder skal have en person tilknyttet som på vegne af alle skolerne i partnerområdet er forpligtiget på at være opdateret i forhold til Uddannelse og Job samt kommunens vejledningsstrategi. Det betyder at områderne sikres den nødvendige ekspertise til vejledning af skolernes øvrige lærere i at arbejde med Uddannelse og Job - herunder også E-vejledning samt undervisningsforløb via UUO. Disse fire personer er ligeledes koordinatorer og ansvarlige for at nedenstående indsatser: Erhvervsuddannelserne ind i udskolingen Tidlig screening 4

145 Erhvervslivet ind i skolerne B) Erhvervsuddannelserne ind i udskolingen Flest mulig unge skal træffe det rigtige uddannelsesvalg - og gerne flere i erhvervsmæssig retning derfor skal der øget fokus på at udfordre den unge (og forældre) på den unges styrker og udviklingsmuligheder. Det derfor vigtigt, at der i folkeskolens udskoling kommer et mere differentieret syn på fremdigt uddannelsesmål. Det er vigtigt at den unge oparbejder selvstændige valgkompetencer, så det er egne styrker der komme i højsæde i højere grad end attraktive ungdomsmiljøer. I folkeskolen skal vi udfordrer dette i øjenhøjde med den unge og understøtte valget med indsatser, der kan kvalificere det valg den unge skal træffe i forlængelse af folkeskolen. Det stiller krav til såvel faget Uddannelse og job, kendskabet til uddannelses- og karrieremuligheder og vejledning som uddannelsesparathedsvurderingen. Samspillet mellem skolen og UUO er her omdrejningspunktet. Det kan i den proces være vigtigt at præsentere de unge for de forskellige erhverv. Med Erhvervsuddannelserne ind i Folkeskolen lægges kimen tidligt til en nysgerrighed på det brede spektrum af muligheder. Dette afsæt kan understøttes af særligt tilrettelagt opkvalificering - Erhvervsuddannelsernes dag. En årlig temadag for udskolingslærerne i Assens kommune, hvor erhvervsuddannelserne m.fl præsenteres og opleves. Lærerne besøger fælles erhvervsuddannelserne hvor der er mulighed for at opleve spørge og høre om fagenes muligheder. Dagen afsluttes med fælles arrangement og foredrag om kvalificering af uddannelsesvalget. C) Tidlig screening: I Assens kommunens folkeskoler skal vi tidligt i gang med indsatser målrettet motivation og selvstændige valgkompetencer. Betydning af uddannelse og arbejde skal tidligt tages med ind i den almindelige undervisning/dannelse. De udsatte unge skal spottes så tidligt som muligt, så der tidligt kan arbejdes med indsatser og tænkes i sammenhængende processer. Målet er at sikre, at gruppen af uddannelsesparate bliver større. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Det er derfor vigtigt at arbejde med metoder og/eller udvikle metoder, så børn og unge med særlige behov bliver set på så tidligt et tidspunkt som muligt i deres skolegang. Når vi i fællesskab spotter dem tidligt, kan vi aktivt spille sammen om indsatser, som kan udvikle og understøtte deres parathed. Samlet udgift A) + B) + C) kr. svarende til en fuldtids lærerstilling fordelt med 25% til hvert af de fire partnerområders skoler 5

146 Pulje til unge med særlige behov Unge skal have mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt og dermed de bedste muligheder for uddannelse efter folkeskolen. Der er ca. 20 %, som i udskolingen ikke er umiddelbart klar til uddannelse og har særlige behov for støtte i udvikling af deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Denne gruppe af unge er ikke homogen og behovet for indsats kan have forskellig karakter. Særligt de unge, som har komplekse problemstillinger, kan have behov for skræddersyede tiltag i skolen, som fastholder, udvikler og sikrer deres uddannelsesparathed. Det er en styrke, når vi på tværs i Assens Kommune etablerer målrettede indsatser for det enkelte barn og unge. Men ofte mangler konkrete, fleksible og hurtige indsatser og handlemuligheder. De enkelte folkeskoler kan være for små til selv at løfte indsatserne, og det kunne være en fordel med partnerskaber mellem flere folkeskoler og en mulighed for at tilrettelægge særlige indsatser for denne helt særlige målgruppe f.eks: Afhentning af børn, der ikke kommer i skole, Mentor-støtte fagligt og socialt i skolen, Coaches og andre faggrupper, der i skolen arbejder intensivt med særligt udfordrede børn/unge Det er en gruppe af børn og unge, hvor den sammenhængende vejledningsindsats har stor betydning for den unges tro på egne muligheder og evner. Det er unge, som er i risiko for ikke at komme i uddannelse, og som vi senere kan møde i UUO, Ungeenhed, Jobcenter, Rehabiliteringsteam m.fl. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, hvor der er behov for, at indsatser innovativt kan skræddersyes den enkelte situation. Der er brug for kunne etablere skræddersyede løsninger for børn og unge i den skolepligtige alder, der har særlige udfordringer i forhold til at blive uddannelsesparate, og hvor de eksisterende muligheder ikke slår til. Tiltag Indsatsen over for de svageste unge, der er ved at droppe ud af skolen, skal styrkes. Derfor foreslås det, at der etableres en årlig pulje i foreløbig 2 år, der kan medvirke til, at der lokalt er mulighed for smidighed i samspillet om den unges udvikling og uddannelsesplan. Puljen skal bruges til at etablere særlige og konkrete indsatser - ift. disse unge i skolen. Udgift kr. pr. år i 2 år Fremskudt og opsøgende indsatser UUO og Ungeenheden Det kan understøtte, at de unge i højere grad lykkes i uddannelse, hvis der iværksættes en samlet indsats fra UUO og Ungeenheden med en opsøgende og rådgivende indsats, der hvor de unge er. Unge i ungdomsuddannelserne kan i kortere perioder under deres studie have behov for vejledning og guidning i forhold til sikre deres fodfæste og dermed sikre deres fastholdelse i studie/uddannelse. Indsatsen er ofte kortvarig og har karakter af åben rådgivning med fokus på mestring af studielivet. Det retter sig mod alle unge, hvor en mindre indsats kan være med til løse udfordringer, før den unge kommer i risiko for frafald. 6

147 Med etableringen af Ungeenheden er der skabt mulighed for at skabe nye samarbejdsrum mellem uddannelsesinstitutionerne, UU og Ungeenheden, som netop kan udvikle samspillet mellem uddannelsesrettede og beskæftigelsesrettede indsatser. Tiltag UUO og Ungeenheden etablerer lokalt en fremskudt råd og vejledning i samspil med vejledere på Ungdomsuddannelserne. Det kan f.eks være fælles rådgivning. 3 timer om ugen på VUC i Glamsbjerg o.l. Anbefales indeholdt i aftalen (2015) med UUO og normering i Ungeenheden - praktiseres ved omlægning af indsatser. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. Øget fokus på unge- og forældreansvaret i samarbejdet For de allersvageste unge, der er ved at droppe ud af skolen, er der et særligt behov for et øget fokus på forældreansvaret for den unges skolegang og uddannelse. En forudsætning for at understøtte barnet/den unges udvikling, vejledning og uddannelsesplan er, at barnet/den unge kommer i skolen. Derfor er der behov for tydelighed i forventninger særligt der, hvor det kan være svært at skabe samspil med forældrene om barnets/den unges skolegang og uddannelse. Det kan have afgørende betydning i at vi i samspillet og myndighedsarbejdet også har blik for muligheden for at tage de særlige sanktioner -forældrepålæg/ungepålæg og ungesanktion - i anvendelse. Tiltag Indarbejdet som øget fokus i samarbejdet med børn og familier i skoler og Ungeenheden på tværs af forvaltninger og enheder - for de svageste unge, der er i stor risiko for at droppe ud af skolen. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. Overgangs- og fastholdelsesindsats Den sammenhængende vejledningsstrategi rækker helt ind i ungdomsuddannelserne, da det er målet, at vi i Assens skal have flere unge, der starter og gennemføre deres ungdomsuddannelse. En del af dette arbejde er at kvalificere og udfordre det valg, den unge tager, men det er ligeså vigtigt at sikre en håndholdt indsats i overgangsfaserne, der hvor der er behov. I Assens har vi erfaring for at bruge overgangsmentorer fra UU for de usikre uddannelsesstartere fra folkeskolen og over i ungdomsuddannelserne. Det er erfaringen, at denne håndholdte indsats for de helt unge og den usikre uddannelsesstarter kan sikre, at den unge forbliver i uddannelsen. I overgangen til ungdomsuddannelserne er det derfor vigtigt at få fat i de unge, når de første tegn på et evt. frafald viser sig. Det er svært at motivere de unge, når de har siddet hjemme et stykke tid. 7

148 UUOs mentorordning for unge fra 9. og 10. klasse er et tilbud til de elever, der vurderes til at få det svært i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Støtten gives til de unge, der har behov for voksenstøtte ud over den hjælp, de kan få fra lærere og forældre. Den lovbestemte mentorordning hos UUO omfatter en kortere periode på ca. 4 måneder. Mentoraftalen mellem den unge og UU vejlederen træder i kraft ved udgangen af skoleåret og løber frem til ultimo september. Denne mentorordning kan med fordel udvides til at omfatte en større gruppe unge end blot elever fra 9. og 10. klasse. Der er stadigvæk alt for mange unge fra Assens Kommune, der falder fra og efterfølgende søger om økonomisk støtte i Ungeenheden. Det samme gælder mange af de særligt usikre uddannelsesstartere, som ikke går direkte fra folkeskolen. Mange af dem vil være i kontakt med Ungeenheden, og de kan i en kortere periode have stort behov for en individuel og håndholdt indsats til at udjævne udfordringer ved deres uddannelsesstart. Overgangsmentorer kan med fordel være en kendt person ex. en UU-vejleder, som kan sikre overgangen, indtil den unge har fået fodfæste og dermed større fastholdelsesgrad. Tiltag Mentorstøtten skal ydes ude på uddannelsesstedet i opstartsfasen. Den unge skal følges tæt med jævnlige samtaler, og der skal reageres hurtigt, når lærere eller andre får mistanke om risiko for frafald. Projektgruppen foreslår, at der med afsæt i Ungeenhedens indsatser for de unge er fokus på en fremskudt mentorordning, der skal omfatte støtte til ca unge (på årsbasis) på erhvervsuddannelser og på VUC. Ved mistanke om risiko for frafald på Ungdomsuddannelserne udenfor kommunen, skal Ungeenheden samarbejde med uddannelsesinstitutioner, UU-O m.fl. om hurtige og motiverende indsatser på uddannelsesstedet. Indsatsen med øget brug af driftsramme til overgangsmentorer samt en fastholdelsesindsats i Ungeenheden, forventes etableret i forbindelse med ændring af refusionsregler på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. I nedenstående oversigt er temaer og indsatser sat i forhold til hinanden, så det er muligt at skabe overblik over, hvilke indsatser der imødegår hvilke udfordringer. Ikke alle indsatser dækker alle udfordringer. Der er ikke tale om en prioriteret liste, og økonomioverslagne er anslået og vejledende for Der er i denne oversigt taget udgangspunkt i den aftale, der er lavet med UUO for 2015 uden overgangsordning. 8

149 Oversigt - temaer og tiltag 9

150 Baggrund Vejledningens formål, mål og delmål Visioner, politikker og reformer m.v. Assens Kommune gør gennem Vision 2018, Børn- og Ungepolitikken og Vision for Dagtilbud og Skole opmærksom på kommunens overordnede visioner og mål for indsatser bl.a. i forhold til uddannelse af børn og unge. Disse overordnede visioner og politikker danner ramme for fastlæggelse af en vejledningsstrategi. Vision 2018 I Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til vækst er et af delelementerne: Alle får uddannelse. Denne del af visionen er udformet således: Helhedsorienterede læringsmiljøer Vi ønsker at skabe et godt fundament for kommunens børn og unge. Vi vil udvikle dagtilbud og skoler med høj faglighed og trivsel, der fremmer lysten til at lære. Højere uddannelsesniveau Vi har fokus på, at flest muligt gennemfører en uddannelse. Vi vil være blandt de kommuner på Fyn, hvor flest unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil i fællesskab arbejde for, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed for vores erhvervsliv. Attraktivt uddannelsesmiljø Vi udvikler en dynamisk ungdomskultur og et attraktivt uddannelsesmiljø. Sammenhængende uddannelsesforløb Skoler, ungdomsuddannelser, kursusudbydere og andre uddannelsesrettede tilbud arbejder sammen om at sikre, at unge i alle aldre får det bedst mulige uddannelsesforløb Børn- og Ungepolitikken Et godt børneliv et fælles ansvar - En sammenhængende børnepolitik i Assens Kommune, 2012 I børn- og unge politikken er der bl.a. fokus på at få skabt en kultur, hvor det er et fælles ansvar - på tværs af forvaltningsområder - at sikre børn og unge et godt liv i Assens Kommune. Børn- og ungepolitikkens formål er bl.a.: at skabe en fælles forståelse og opfattelse af visioner, politiske mål og konkrete handlinger i hverdagen. at understøtte forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, PPR, idrætsorganisationer og kulturelle foreninger i, at børn og unges generelle og særlige behov bliver tilgodeset bedst muligt. at sikre sammenhængen mellem den generelle indsats, den specifikt forebyggende indsats og den særlige indsats over for børn og unge. 10

151 Vision for Dagtilbud og Skole - I Assens Kommune lykkes alle børn Visionen gælder for børn og unge mellem 0 og 18 år. Kommunen ønsker med visionen at skabe retning og vise omverdenen, at den har et fremadrettet og fælles perspektiv. Udgangspunktet er altid barnets/den unges liv. Visionens 4 perspektiver konkretiserer målene fra Assens Kommunes Vision 2018, Vilje til vækst Alle får uddannelse og er følgende: At skabe inkluderende dagtilbud og skoler At skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler gennem engagerede og kompetente medarbejdere At skabe lyst til udvikling og læring i dagtilbud og skoler At skabe tryghed og sammenhænge i barnets/den unges liv Herudover kan også nævnes inklusionsindsatsen, Didaktisk digitalisering strategi for digitalisering af dagtilbud og skoler, og Matematik som indsats som medvirkende til at styrke indsatser for uddannelse i Assens Kommune. Med dette afsæt for det fælles mål for en sammenhængende vejledningsstrategi, sættes der i det efterfølgende fokus på de seneste års reformer inden for vejledningens områder. Reformer Der er i de seneste år gennemført en del reformer indenfor forskellige områder, som hver for sig og samlet set har betydning for den vejledningsindsats, vi i Assens Kommune skal give den unge (og forældre) hen i mod en fremtidig vellykket uddannelse. De reformer, som her er i spil, er afbilledet nedenfor figuren er ikke et udtryk for en vægtning af de enkelte områders betydning eller rolle i forhold til vejledning. Reformer, der har betydning for vejledningen Vejledningsreformen Folkeskolereformen Erhvervsuddannelsesreformen Kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesreformen En nærmere beskrivelse af de enkelte reformer og deres indhold set i et vejlednings perspektiv er beskrevet i bilag 4 11

152 Opsummering reformer det nye fokus I alle reformerne er der et øget fokus på, at alle unge skal blive så dygtige, de kan, og at så mange som muligt skal lykkes med uddannelse. Der kommer øgede forventninger til forældrenes rolle og ansvar for barnets og den unges skolegang, og der lægges nu større vægt på, at de unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Samtidigt øges adgangskravene til ungdomsuddannelserne, og det stiller krav til de unges kompetencer og færdigheder. Derfor vil betydningen af indsatsen og udbyttet af denne i hele undervisningssystemet og i vejledningsindsatsen - fremover have afgørende betydning for den enkelte unge og fremtidige uddannelsesmuligheder. Sammenfattende kan man sige, at reformerne peger frem mod, at en sammenhængende vejledningsstrategi har fokus på: Mere selvstændigt ansvar for egen uddannelse og differentieret indsats i fht uddannelsesparathed Den unges indsats og faglige færdigheder har en stor betydning for, hvilke muligheder den unge har videre i livet. Den unge udfordres til at træffe bevidste og gennemtænkte uddannelsesvalg Den unge mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse. Målet er, at alle unge lykkes og bliver produktive og selvhjulpne borgere. Uddannelsesmålet er skærpet og gælder for alle unge og borgere med behov for offentlig forsørgelse. Løbende forventning og ønske om videreuddannelse og opkvalificering. Fagområder relateret til uddannelsesvejledning I en sammenhængende vejledningsstrategi er det som beskrevet i indledningen - nødvendigt at vi ser på tværs af lovgivning, reformer og fagområder. Indenfor og på tværs af de forskellige fagområder, som beskæftiger sig med børn og unges udvikling, trivsel, skolegang og uddannelsesmål skal vejledningsstrategien være med til at sikre, at de unge og deres forældre oplever sammenhæng i den vejledning de møder på den unges vej mod uddannelse. De fagområder, som er i spil, er afbilledet nedenfor figuren er ikke et udtryk for en vægtning af de enkelte områders betydning eller rolle i forhold til vejledning. 12

153 Områder, der beskæftiger sig med uddannelsesvejledning Skolerne Ungeenheden Børn og Unge Jobcenteret UUO Ungdomsuddannelserne * Skolerne omfatter også 10. klasses centeret, EUD10 og Ungdomsskolen Herudover kan nævnes eksterne samarbejdspartnere, f.eks. produktionsskolerne og ungdomsuddannelserne. Der er således mange aktører, som på forskellige tidspunkter og med forskellige former vejleder barnet og den unge. Det beriger vejledningen med de mange perspektiver, som er nødvendig for at favne de behov, barnet og den unge har for vejledning mod uddannelse og arbejde. Den sammenhængende vejledningsstrategi skal sikre, at der arbejdes med et fælles mål, så alle, der bidrager med elementer i vejledning, har samme sigte for deres bidrag. Vi skal ikke tage ansvar for hinandens vejledning, men vi skal tage ansvar for, at den af barnet, den unge og dennes forældre opleves sammenhængende i forhold til at lykkes med uddannelse.. Ressourcer afsat til området UUO: I budget 2015 er i Assens Kommune vedtaget et vejledningsbudget på ca. 3,4 mio. kr. - heraf anvendes ca. 2,6 mio. kr. til UUO. Vejledningsreformen definerer, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som udgangspunkt i klasse skal vejlede de af de unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate ved individuel vejledning. De resterende unge - de uddannelsesparate - skal vejledes individuelt i kraft af e-vejledning. Alle elever i klasse modtager kollektiv vejledning fra UU. UUO s udmøntning af lovbestemt vejledning i Assens opsummeres herunder: 8 10 klasse: Vejledning alle: Kollektiv vejledning 20 timers vejledning i klasserne om året Brobygning i 8. klasse Evt. praktik i 9. klasse Koordinerer i fht ungdomsuddannelserne Vejledning særlig støtte: UU kan etablere praktik m.v årige: Vejledning særlig støtte: Særlig forpligtigelse over for unge, som enten er frafaldstruet eller ikke i gang med uddannelse 13

154 Kan iværksætte aktiviteter, som skal føre til uddannelse På baggrund af Byrådets beslutning om at fastholde budgetniveauet for vejledning i foreløbigt 2015 har Assens besluttet, som en overgangsordning i forbindelse med indfasningen af reformen, at tilkøbe vejledningsydelser ved UUO, som sikrer mulighed for samme vejledningsniveau, som inden reformens ikrafttræden. Overgangsordning for 2014/15 evalueres juni 2015 aftalens fulde tekst fremgår af bilag 6. Som det fremgår af oversigten over aktører i vejledning af børn og unge mod uddannelse og erhverv, bruges der i Assens kommune ressourcer på vejledning hos mange aktører på forskellige tidspunkter i den unges skolegang og i forskellige former. Ud over at vejledningsreformen ændrer på rammerne for UU- vejledningen, så stiller de mange reformer øget krav til vejledningens form og indhold hos de aktører, som den unge møder: I folkeskolen: Den vejledning, som foregår i fbm undervisningen i alle fag, Faget Uddannelse og job, Det tværgående tema som f.eks Innovation og Entreprenørskab og Uddannelsesparathedsvurdering i 8. 9.kl. I Ungeenheden: Udsatte unge mellem år med etableringen af Ungeenheden er der kommet øget fokus på understøttende foranstaltninger i forhold til at sikre at udsatte børn og unge deltager i skolegang og ikke mindst et fremtidigt uddannelsesfokus herunder ungdomsuddannelser Uddannelsesvejledning i fbm visitation til uddannelseshjælp år. Tilkøb fra UUO med en fuldtidsnormering bliver i større omfang brugt til uddannelsesvejledning i selve visitationen Uddannelsesrettede indsatser med kontanthjælps og beskæftigelsesreform er der øget fokus på støtte i overgang til uddannelse Fastholdelse og opfølgning i ungdomsuddannelserne den unges overgange skal sikres og understøttes tæt opfølgning og mentorordninger Jobcentret: Øget fokus på vejledning til opkvalificering gennem forskellige former for uddannelse og efteruddannelse i beskæftigelsesreformen Rehabiliteringsteam: Unge med særlige behov Kommunen har pligt til at sikre uddannelsesvejledning for alle unge under 30 år, hvis sag behandles på rehabiliteringsteam før indstilling til ressourceforløb, fleksjob eller pension. 14

155 Elevtal Grundskoleelever bosiddende i Assens Kommune: Flis 2014 data. Ungdomsuddannelserne - unge år - elevtal m.v.: Ifølge årsrapport fra UUO for 2014 er der registreret unge fra Assens Kommune i aldersgruppen år (elever i aldersgruppen, som stadig er i grundskolen, er ikke medtaget). Heraf er 84,63 % af de unge i et kompetencegivende forløb 1. Til sammenligning hermed kan oplyses, at tallet af unge i kompetencegivende forløb i en treårig periode var: 2011: 82,02%, 2012: 82,12 % 2013: 84,14 % Udfordringer i det nye fokus det som strategien skal bidrage til I arbejdet med at samtænke de forskellige perspektiver ind i en sammenhængende vejledningsindsats har projektgruppen identificeret flere centrale udfordringer, som strategien skal bidrage til at minimere/have fokus på, når vi vil lykkes med visionen om, at alle unge skal lykkes med uddannelse i Assens. Afsnittet er opdelt i temaer, som er beskrevet i forhold til selve udfordringen og opsummeret i de behov, der umiddelbart kan være for indsatser ind i den sammenhængende vejledningsstrategi. Temaerne kan være overlappende, og der kan derfor opleves gentagelser, og måske særligt i forhold til de behov, som umiddelbart har været i spil i projektgruppens drøftelser. 1 Bl.a. enkeltfag på HF, VUC, erhvervsskolernes grund- eller hovedforløb, gymnasiale uddannelser, private uddannelser, offentlig virksomhedsuddannelser, kompetencegivende husholdnings- og håndarbejdsskoler, GSK, MGK, STU, voksenspecialuddannelser samt unge, der er registreret med afsluttet ungdomsuddannelse 15

156 Temaer: Motivation til uddannelse: Med de mange reformer følger også et øget krav til, at børn, unge og forældre grundlæggende får tydelige perspektiver på, hvordan skolegang og uddannelse bidrager til at være en aktiv borger i samfundet. Det er derfor vigtigt, at barnet, den unge og forældrene støttes i udviklingen af dette perspektiv og forstår betydningen af eget udbytte af skolegang og uddannelse. Der er derfor behov for, at man tidligt og bl.a i de tværgående temaer gennem folkeskolen har et øget fokus på uddannelsesmotivationen. Kvalificere uddannelsesvalget: Arbejdsmarkedet er blevet mere utydeligt for de unge, som kan have svært ved at gennemskue, hvad ex. forældrenes arbejde går ud på. Arbejde og arbejdspladser er ikke så tæt på de unges liv, og det kan få betydning for kvaliteten af de uddannelsesvalg, de unge træffer. Kendskabet til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samt dets mekanismer er vigtigt for en grundlæggende forståelse (og motivation). Derfor skal der knyttes tættere bånd mellem undervisning, vejledning, uddannelsessystemet og arbejdsmarked. Vi skal optimere og etablere samspil mellem forskellige aktører og invitere indenfor, for at underbygge kendskab og indsigt i arbejdsmarkedet og de mange muligheder. Der er behov for, at vi går nye veje for at forbedre dette samspil og sikre, at arbejdsmarkedet inddrages i en kvalificering af den unges forståelse af egne muligheder. Udfordre kompetencer og uddannelsesvalg Med afsæt i vejledningsreformens tanker om uddannelsesparathed og vejledningsindsatsen har ca. 80 % af børn og unge i Assens Kommune, i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, kompetencerne til at træffe uddannelsesvalget og gennemføre en uddannelse. Hvis valget skal kvalificeres yderligere med fokus på, at alle disse unge også skal lykkes i uddannelse, så skal matchet mellem faglige og personlige kompetencer og uddannelsesvalg udfordres. Det vil øge den unges egen oplevelse af at lykkes og mindske risikoen for frafald. Med de nye krav, i såvel ungdomsuddannelserne som de videregående uddannelser, er det vigtigt, at de unge vælger de uddannelser, hvor de har det største potentiale for at blive rigtig gode. Det er vigtigt, at de unge får kendskab til mulighederne for videreuddannelse efter gennemførelse af en erhvervsuddannelse., så der skabes større forståelse for, at der er flere veje til et højere uddannelsesniveau. Når uddannelsesvalget skal kvalificeres, skal arbejdsmarkedet foldes mere ud. Der er derfor behov for, at der vejledes og skabes mulighed for afprøvning/praktik bredt i fht lønmodtagerkulturen, de akademiske fag, erhvervsfaglige uddannelser, selvstændighedskultur og entreprenørskab. Uddannelsesvejledningen skal give den unge en detaljeret viden om de enkelte uddannelsers indhold og krav sammenholdt med den unges kompetencer. Derfor skal der også i denne gruppe af unge sikres kvalificeret sparring for såvel den unge som forældre. 16

157 De med særlige behov: Der er ca. 20 %, som i udskolingen ikke er umiddelbart klar til uddannelse og har særligebehov for støtte i udvikling af deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Når vi i fællesskab spotter dem tidligt, kan vi aktivt spille sammen om indsatser, som kan udvikle og understøtte deres parathed. Gruppen af børn/unge er ikke homogen, og udfordringerne kan ofte have forskelligt udtryk. Når vi ikke i fællesskab lykkes med at sikre, at de dels kommer i gang med uddannelse dels støttes til at gennemføre, så er der risiko for, at der i årene frem er behov for langvarige indsatser. Det er en gruppe, hvor den sammenhængende vejledningsindsats har stor betydning for den unges tro på egne muligheder og evner. Det er unge, som har risiko for ikke at komme i uddannelse, og som vi møder i UUO, Ungeenhed, Jobcenter, Rehabiliteringsteam m.fl. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, hvor der er behov for, at indsatser innovativt kan skræddersyes den enkelte situation. Der er derfor behov for, at fagområderne udnytter de metoder, der findes, til at spotte udviklingsbehov og skabe resultater i fællesskab med forebyggende indsatser. Mellem fagpersonerne kræver det forståelse for hinandens rammer og muligheder, tilgængelighed og villighed til at være nysgerrig. Der er brug for kunne etablere skræddersyede løsninger for børn og unge i den skolepligtige alder, der har særlige udfordringer i forhold til at blive uddannelsesparate, og hvor de eksisterende muligheder ikke slår til. Der er også behov for tydelighed i forventninger, rettigheder og krav/pligter særligt der, hvor det kan være svært at skabe samspil med forældrene om barnets/den unges skolegang og uddannelse. Ressourcer/kompetencer: Et større samspil mellem partnerskabsskolerne i de enkelte områder kan sikre, at der samlet set skabes de bedste rammer for uddannelsesvejledningen og for at gøre de unge parate til uddannelse. Med de nye reformer er der fagområder, som skal have et langt større fokus på uddannelsesvejledning - f.eks Udskolingerne, Ungeenheden, Rehabiliteringsteam og Jobcenter. Opgaveløsningen kan med fordel samtænkes og koordineres indenfor og på tværs af fagområderne. Med etableringen af Ungeenheden er der skabt mulighed for at skabe nye samarbejdsrum mellem skole, UU og Ungeenheden, som netop kan udvikle samspillet mellem uddannelsesrettede og beskæftigelsesrettede indsatser. Målet er nu at tænke i sammenhænge og indsatser, som rækker helt ind i Ungdomsuddannelserne. Fremskudte indsatser og fastholdelsesindsatser kan få en helt ny betydning i den sammenhængende vejledningsstrategi. Der er behov for at udvikle nye metoder og samarbejdsformer i samspillet mellem de forskellige fagområder, og det kræver både tid til processer og midler til fælles kompetenceudvikling. Tværfagligt samarbejde Det nye uddannelses- og vejledningsfokus udfordrer os på nye fællesskaber, tiltag og indsatser. Særligt for de unge, som egentlig kan selv, vil der i folkeskolen være et behov for dels at udvikle deres valg- 17

158 kompetencer dels at udfordre deres uddannelsesvalg. Her er der, på en ny måde, brug for, at UU s kernekompetence i fht uddannelsessystemet sættes i spil med skolernes indsigt i den enkelte unge. Der kan i projektform være behov for at skabe et udviklingsarbejde om både de uddannelsesparate unge og de sårbare unge mellem folkeskolen og UU, så der ikke sker viden tab og måske manglende vejledning. Der kan være behov for at skabe nye samarbejdsrum og samarbejdsmetoder, og der kan derfor være behov for at skabe helheds-/innovationsnetværk omkring udvikling af samspil og indsatser i forbindelse med strategien Implementering og evaluering I forbindelse med implementering af indsatser i forbindelse med strategien kan der være behov for at fastsætte yderligere mål og delmål for den enkelte indsats. Strategiens indsatser herunder projektforløb evalueres ved inddragelse af relevante samarbejdspartnere inden projektperiodens udløb. 18

159 Projektplan Bilag 1 Projekts navn Sammenhængende vejledningsstrategi for børn i folkeskolen samt for unge op til 30 år Baggrund og opgave Baggrund: Vejledningsreformen, som definerer nye målgrupper og ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaveportefølje 20% af de unge (ikke parate unge) skal vejledes face to face - 80% (parate unge) ved kollektiv vejledning, e vejledning og forældres/netværks vejledning og støtte til uddannelsesvalg. Folkeskolereform, som bl.a. definerer nyudvikling af faget Uddannelse og Job (tidl. UEA). Der er nedsat en parallelgruppe, der arbejder med implementering af faget Uddannelse og Job. EUD 10. Et nyt tilbud vedr. 10. klasse for elever, der ikke er afklaret i fh.t. erhvervsuddannelse godkendt i Byrådet februar Tilbuddet sigter i forhold til at gøre de unge klar til en erhvervsuddannelse. Etablering af Ungeenhed med skærpet uddannelsesfokus for unge i aldersgruppen år. For tiden tilkøbes 1 fuldtids vejlederstilling fra UUO. Erhvervsuddannelsesreformen og (vejlednings) samarbejdet til ungdomsuddannelserne generelt. Opgave: Hvilke behov er der for, at der er specifikke kompetencer på skolerne i forhold til henholdsvis faget Job og Uddannelse og vejledning af 80% gruppen (uddannelsesparate/ikke uddannelsesparate unge)? Hvilke behov for kompetenceudvikling i Folkeskolen medfører Vejledningsreformen? Hvilke opgaver kan defineres i et samarbejde mellem Folkeskolen, UUO, Ungeenheden og Jobcenteret? Hvilke opgaver kan defineres i et samarbejde mellem Folkeskole, Ungeenhed og Ungdomsuddannelserne, enten i fællesskab eller bilateralt? Hvilke nye tiltag på beskæftigelsesområdet kan udvikles i Ungeenheden for de årige? Gensidig forståelse af arbejdet omkring begrebet Uddannelsesparat. Der samarbejdes med parallelgrupper.

160 Formål: Udarbejde oplæg til politisk beslutning i forhold til en sammenhængende strategi for uddannelsesvejledning i Assens Kommune. Mål og succeskriterier: Målene skal være målbare. (nationale, kommunale). Der udarbejdes en implementeringsplan. (defineres yderligere af projektgruppen) Tids- og aktivitetsplan: Projektgruppen sættes i gang Der sigtes mod oplæg til første politiske drøftelse i Børne og Uddannelsesudvalget. Projektorganisation: Projektejer: Morten Madsen Styregruppe: Trine Wittrup, Esben Krægpøth, Morten Madsen Projektgruppe: Tovholder Trine Wittrup 2 skoleledere (Jan Christiansen og Lars Kofoed) Repræsentant fra UUO (Jørgen Jensen) Repræsentant fra Jobcenteret (Niels Dalgaard) Projektadministration: Marianne Larsen Det er muligt for projektgruppen at etablere underarbejdsgrupper eller at indkalde samarbejdspartnere ad hoc. Ressourcer: I budget 2015 er vedtaget et vejledningsbudget på ca. 3,4 mio kr heraf anvendes ca. 2,6 mio kr til vejledningsfællesskabet Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense. Byrådet besluttede ved budgetvedtagelsen, at fastholde budgetniveauet for vejledning i foreløbigt 2015 på 3,4 mio kr og ikke høste den mulige reduktion på kr., som vejledningsreformen giver mulighed for i forhold til vejledningsfællesskabet UUO. Der er udarbejdet en tilkøbsaftale med UUO for perioden vedr. overgangsordning i forbindelse med indfasning af vejledningsreformen. Denne aftale evalueres inden 1.6. Interessenter: Kommunikation: Folkeskolen, Ungeenheden, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsuddannelserne, Beskæftigelsesområdet, de unge, forældrene samt politikere. Beskriv kort, hvem der skal kommunikeres med i de enkelte faser i tidsplanen. (behandles af projektgruppen i projektperioden) Risikoanalyse: Vurdér eventuelle risici. Hvilke er kritiske? 2

161 Hvilke gør det relevant at arbejde med en plan B? Hvilke risici kan forebygges og håndteres løbende? (behandles af projektgruppen i projektperioden) Evaluering: Kort beskrivelse af hvornår og hvordan evalueringen skal foretages. (behandles af projektgruppen i projektperioden) Overdragelse: Beskriv kort hvordan projektet afsluttes, og hvordan erfaringerne overdrages til driften. (behandles af projektgruppen i projektperioden) 3

162 Procesplan Bilag 2 UUO Gruppen ikke uddannelsesparate Ungeenheden Skoleområdet Gruppen ikke uddannelsesparate Fælles begreber og mål for vejledning D Kl Præsentation Gennemgang af procesplan Identifikation og definition af fælles begreber Fælles mål for vejledningsstrategi Det er målet med mødet, at vi får klarhed over de vigtigste fælles begreber og sat fokus på målet for vejledning Kendskab til vejledning i vores forskellige områder D kl Den nye vejledningsreform - UUO Gruppen ikke uddannelsesparate" Det er målet med mødet, at vi får kortlagt vejeledningens formål, former og pejlemærker for en sammenhængende strategi Kendskab til vejledning i vores forskellige område D kl Hvilken rolle spiller vejledning i Ungeregi - herunder forebyggende indsatser Hvilken rolle spiller vejledning i skoleregi i den nye vejledningsreform Gruppen ikke uddannelsesparate Opsamling Det er målet med mødet, at vi får kortlagt vejeledningens formål, former og pejlemærker for en sammenhængende strategi Fælles begreber og mål for vejledning - Opsamling og omsætning D kl Hvilken rolle spiller vejledning i Jobcenterregi Fælles vision og mål for sammenhængende vejledning Vejledningens former Kortlægning af den sammenhængende vejledning Hvem gør hvad og hvornår hvor har vi huller og blinde vinkler Kl Styregruppen deltager og præsenteres for status Input til den videre proces Udkast til den sammenhængende vejledningsstrategi D kl Sammenfattende udkast Bearbejdning og kvalificering Særligt fokus på kompetencebehov samspil nye tiltag Indsats Samarbejdsrum Det er målet med mødet, at vi har et færdigt oplæg vi kan præsentere og drøfte med styregruppen Afpudsning af oplæg med Styregruppe D kl Færdiggørelse af oplæg til politisk beslutning Der er mulighed for at lave sidste tilretninger den kl , hvor ikke alle behøver at deltage Der kan blive behov for deltagelse eller kommentering på sammenfattende udkast

163 Centrale begreber i Vejledningsstrategien Bilag 3 Vejledning favner mange perspektiver. Det er projektgruppens erfaring, at der er mange enslydende begreber, som ikke nødvendigvis har den samme betydning. Det er derfor vigtigt at samstemme de begreber, som er gennemgående. Det fælles sprog kan være et vigtigt element i at bygge bro mellem de forskellige perspektiver. Undervisningspligt - Alle børn, der opholder sig i Danmark, har undervisningspligt. Undervisningspligten indtræder i det år, hvor barnet fylder 6 år og ophører ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Den, der har forældremyndigheden, eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til at undervisningspligten opfyldes og samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Populært sagt betyder det, at hjem og skole skal samarbejde om barnets undervisning og skolegang. I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det er altså ikke noget krav, at børn går i skole, men at de undervises efter de gældende regler i folkeskoleloven. Uddannelsespligt - Alle årige har pligt til at være i uddannelse. For at opfylde uddannelsespligten skal den unge følge en uddannelsesplan. Alle elever, der forlader 9. eller 10. klasse, laver en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen kan efter aftale med UU vejlederen rettes til, hvis den unge skifter uddannelse eller har behov for særlig støtte. Den unge opfylder uddannelsespligten ved at være i en ungdomsuddannelse eller et forløb, hvor den unge bliver parat til uddannelse. For unge med særlige behov kan kommunen fritage unge for uddannelsespligten efter vurdering af den enkelte unge. Grund til fritagelse kan være som følge af sygdom, handicap eller væsentlige sociale problemer. UU fører tilsyn med, at den unge opfylder pligten til uddannelse. Hvis uddannelsespligten ikke overholdes, tilbyder UU den unge særlige forløb, der skal gøre den unge parat til uddannelse. Kommunen kan efter nærmere fastsatte retningslinjer - indstille, at udbetalingen af ungeydelsen (omlægning af børnefamilieydelsen for årige) skal standses, hvis den unge ikke følger uddannelsesplanen. Uddannelsesparat Begreb der bruges i fleres sammenhænge. I Folkeskolen og UU bruges Uddannelsesparat om de elever, der vurderes at være parat til en ungdomsuddannelse i løbet af 9.kl/10.kl. Uddannelsesparathed vurderes på faglige og personlige kompetencer. I beskæftigelseslovgivningen bruges det samme begreb om unge, der søger om forsørgelse i forbindelse med ledighed (Uddannelseshjælp). Her bruges begrebet som Åbentlyst uddannelsesparat om de unge, der umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse og Uddannelsesparat om de unge, som med indsatser kan gå i gang med en uddannelse inden for et år. Når vi i dette oplæg bruger begrebet, er det i den samlede betydning om de unge, som på faglige og personlige kompetencer er vurderet klar til at gennemføre en uddannelse. Ikke uddannelsesparat Begreb der bruges i Folkeskolen og UU om de elever, som fra 8. kl. ikke vurderes at være parat til at gå videre i en ungdomsuddannelse efter 9.kl /10. kl. Der sam-

164 arbejdes mellem skolen, forældre og UU om indsatser, der i løbet at folkeskolen kan gøre den unge parat til at gå videre i en ungdomsuddannelse. UU har mulighed for flere indsatser i forbindelse med den unges udvikling af kompetencer Vejledning et mere generelt begreb om den proces, der bevæger sig fra en nuværende situation til en mulig fremtidig situation. Det betyder, at man i vejledningen støtter en afklaring af, hvad man ønsker, og hvordan man kan komme derhen ofte i form af en handleplan. Vejledning kan have flere forskellige former - f.eks. i form af undervisning, rådgivning og coaching. Uddannelsesvejledning er vejledning, der er rettet mod den unges vej mod uddannelse og erhverv. Det kan være: o behov for orientering om uddannelser og de valg, der skal træffes undervejs eller o hjælp til at søge en uddannelse, som den unge allerede har valgt eller o vejledning i forhold til gennemførelse af uddannelsen Uddannelsesvejledning er således et element i folkeskolen, UU, Ungeenheden og på Jobcentret. Uddannelsesvejledning har fokus på de muligheder, den unge har at vælge imellem og ender ofte med en konkret aftale om valg af uddannelse og/eller indsatser, der kan føre til den ønskede uddannelse. Når vi i dette oplæg bruger vejledning, er det derfor i form af uddannelsesvejledning. Uddannelsesaftale er den aftale, der etableres i forbindelse med en lære- eller praktikplads. Uddannelseshjælp Den forsørgelse, som unge mellem år kan søge om, når de er ledige og ikke er i gang med en uddannelse (tidligere kontanthjælp). Uddannelseshjælp er forsørgelsesydelsen til unge, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en videregående uddannelse. Uddannelseshjælp er en overførelsesindkomst og søges gennem kontakt til Ungeenheden. En uddannelseshjælpsmodtager bliver visiteret enten som uddannelsesparat (eller åbenlyst uddannelsesparat) eller aktivitetsparat. Uddannelseshjælp bevilges og udbetales af Ydelsesafdelingen i Borgerservice. Uddannelsespålæg det pålæg, som den unge mødes med ved ansøgning om Uddannelseshjælp. Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle unge, der søger om uddannelseshjælp. Alle skal have et uddannelsespålæg, som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget består af 3 trin: Trin 1: den unge skal finde uddannelser, som er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2: den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3: den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. 2

165 Uddybende beskrivelse af områdets reformer Vejledningsreform Bilag 4 Vejledningsreformen er trådt i kraft pr. 1. august Reformen definerer bl.a., at Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) som udgangspunkt skal stå for den kollektive vejledning til alle unge i folkeskolens udskoling og personlig/individuel vejledning til de unge, som ikke umiddelbart vurderes at være uddannelsesparate. Unge, der er vurderet uddannelsesparate, får ikke individuel vejledning af UU, men skal søge viden om valg af ungdomsuddannelse gennem undervisningsministeriets hjemmeside UddannelsesGuiden 1 og ved at benytte e-vejledningsportalen 2. UU har vejledningsforpligtigelsen for alle unge, til de bliver 25 år og har en særlig forpligtigelse til at sikre unges overgang til ungdomsuddannelserne. UU har en særlig forpligtigelse over for unge år, som skønnes at have et særligt vejledningsbehov, og som ikke modtager vejledning fra andre instanser ex. Ungeenheden m.v når de ikke er i gang med en uddannelse. UU har for denne gruppe af unge myndighedsansvar i forhold til opfyldelse af uddannelsespligten. Vejledningsreformen flytter således fokus i folkeskoleregi, hvor UU tidligere har ydet såvel kollektiv som personlig vejledning til alle unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Fremadrettet vil UU primært have fokus på den kollektive vejledning af alle og en særlig forpligtigelse til den gruppe af unge, som ikke skønnes at være klar til uddannelse og derfor har et særligt vejledningsbehov. For langt hovedparten af de unge i folkeskolen overgår orienteringen mod uddannelse og erhverv til den unge selv og dennes forældre. Det er folkeskolen og UU i fællesskab, som i 8. klasse vurderer, i hvilket omfang den unge er uddannelsesparat. Omdrejningspunktet for vurderingen vil være elev- og uddannelsesplanen. I vurderingen indgår den unges parathed til at gå videre i uddannelse på følgende forudsætninger: De faglige forudsætninger -Standpunktskaraktererne omregnes til et gennemsnit, og en elev med et gennemsnit på 4, 0 eller derover opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. De personlige forudsætninger - Vurderingen er en afvejning inden for følgende områder: Motivation, som blandt andet vises ved nysgerrighed og åbenhed Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. Valgkompetence over for det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. De sociale forudsætninger - Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder: Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. Respekt, herunder udvise forståelse for andre mennesker

166 Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er anderledes. Konflikthåndtering. For de unge, der bliver erklæret ikke-parat, vil UU revurdere den unge og vil i samarbejde med skolen, elev og forældre vurdere, hvilke indsatser der skal til, for at målet med, at den unge (med udgangen af 9. eller 10. klasse) vil være uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse, kan nås. Parathedsvurderingen er således en metode til at finde de unge, der har brug for lidt ekstra hjælp. Nogle elever vil have brug for massiv hjælp, hvor andre med ganske lidt hjælp vil kunne blive uddannelsesparate. Folkeskolereformen I forbindelse med folkeskolereformen er der sket ændringer i den måde, eleverne i de ældste klasser vejledes på, og der er ændret på indholdet i skolen, så der i højere grad skal knyttes an til virkeligheden og verden uden for skolen. Som det også kan ses af vejledningsreformen, er en af de største ændringer i forhold til vejledning i folkeskolen, at begrebet uddannelsesparathed nu spiller en langt større rolle. I midten af 8. klasse skal alle elever derfor vurderes som parate eller ej i forhold til, hvilken ungdomsuddannelse de påtænker efter 9. skoleår. Kun de elever, der ikke vurderes som parate, skal tilbydes en særlig indsats, hvor deres konkrete udfordringer adresseres. Det kan være af enten social, personlig eller faglig karakter. Reformen åbner mulighed for at tilbyde elever i klasse valgfag, der kan understøtte vejledningen. Hvor der tidligere var både elevplan og uddannelsesplan, er begge dele nu integreret i en elevplan, og dermed er der mulighed for at få et større samlet overblik over den unges skolegang og de vejledningsmæssige aktiviteter. I forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne er der også sket væsentlige ændringer. Forældre til elever, der er erklæret uddannelsesparate, skal fremover selv sørge for, at den unge tilmeldes en ungdomsuddannelse, hvor det tidligere var UU, der havde ansvaret for alle elever. Der er sket ændringer i det obligatoriske emne Uddannelse og Job, der skal undervises i på alle klassetrin. Der lægges nu større vægt på, at de unge i sidste del af skoleforløbet skal udfordres mere på deres uddannelsesvalg. I forbindelse med den nye folkeskolelov er det tværgående emne Innovation og Entreprenørskab tilknyttet alle fag. Den åbne skole giver bl.a. mulighed for at give eleverne et større kendskab til arbejdsmarkedet gennem hele skoleperioden. Det lokale erhvervsliv og virksomhedskonsulenter kan spille en anden aktiv rolle. I erhvervsuddannelsesreformen lægges der et optagelseskrav ind, så betydningen af indsatsen og udbyttet af denne i folkeskolen nu fremover spiller en noget større rolle end tidligere. Der kan forventes lignende reform på gymnasieområdet. 2

167 Med folkeskolereformen opstilles en række nationale mål for folkeskolens udvikling, der giver en klar retning og sætter et højt ambitionsniveau. De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Grundlæggende ændrer reformen ikke ved folkeskolelovens overordnede ramme for børn og unges uddannelse. Sammenfattende kan man dog sige, at de nationale mål og de nævnte ændringer peger frem mod et øget fokus på, at: - den unge (og forældrene) i udskolingen i højere grad selv skal tage ansvar for uddannelsesvalg. - den unges indsats og faglige færdigheder har en stor betydning for, hvilke muligheder den unge har videre i livet - den unge udfordres til at træffe bevidste og gennemtænkte uddannelsesvalg - alle unge lykkes og bliver produktive og selvhjulpne borgere Erhvervsuddannelsesreformen Med en ny aftale, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 3 fra 2014, er der et kvalitetsløft på vej til erhvervsskolerne. Danmark har brug for, at mange flere unge tager en erhvervsuddannelse for at dække behovet for dygtige faglærte i fremtiden. Reformen baner vejen for attraktive erhvervsuddannelser for unge, og voksne får langt bedre muligheder for at uddanne sig fra ufaglært til faglært. Det ønskes med reformen, at de unge får en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med gode muligheder for at videreuddanne sig. Der indføres blandt andet adgangskrav, talentspor, efteruddannelse af underviserne og flere undervisningstimer. Erhvervsskolereformen arbejder bl.a. med følgende 4 fokus områder, som får betydning for vejledningsstrategien i Assens: 1. Fokus - 10 indsatsområder: Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Enklere og mere overskuelig struktur Bedre videreuddannelsesmuligheder Fokusering af vejledningsindsatsen Klare adgangskrav Ny erhvervsrettet 10. klasse EUD 10 Mere og bedre undervisning 3 Aftale af den Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 3

168 Fortsat indsats for praktikpladser Ny Kombineret Ungdomsuddannelse Ny erhvervsuddannelse for voksne - EUV 2. Fokus - Klare mål: Mål 1 - Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse: I 2020 er målet 25 % og i 2025 er målet 30 %. Det skal bl.a. sikres ved, at eleverne udfordres på deres uddannelsesvalg. Det er intentionen at minimere dobbeltuddannelse ved at færre tager mere end 1 ungdomsuddannelse Mål 2 Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse: Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 60 % i 2020 og mindst 67 % i Til brug for skolernes egen styring udvikles der supplerende indikatorer, der opgør overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, hvor en stor del af frafaldet finder sted i dag. Mål 3 Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan: Andelen af de dygtigste elever skal stige år for år. Der måles på den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end minimum. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes Mål 4 Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tillid og tilfredshed skal øges frem mod Der skal udvikles fælles metode for trivselsmålinger. Arbejdet vil kunne trække på erfaringer fra folkeskoleområdet. 3. Fokus - Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre Basisår for unge direkte fra folkeskolen. Først efter ½ år vælges selve uddannelsen EUX skal være en mulighed på flere uddannelser 12 indgange bliver til 4: - Fødevarer, jordbrug og oplevelser - Omsorg, sundhed og pædagogik - Kontor, handel og forretningsservice - Teknologi, byggeri og transport Den ny struktur indebærer, at elever kun kan påbegynde grundforløbets 1. del én gang. Nye elever, der har gennemført 1. del på et tidligere tidspunkt, skal starte direkte på 2. del Man kan kun påbegynde en EUD 3 gange, med mindre man har en praktikaftale inden påbegyndelse. Man kan som følge af SU reformen kun få SU til at i alt 5 ungdomsuddannelser. (red. = påbegynde) 4. Tilbud til unge, der ikke er uddannelsesparate Kommunen skal oprette mindst en ny erhvervsrettet linje (EUD linjen) i 10. klasse 10. klasse på efterskoler 10. klasse, herunder 10. klasse på de Frie Fagskoler som er f.eks. husholdnings- og håndarbejdsskoler. 4

169 Ungdomshøjskoler, højskoler og daghøjskoler Almen voksenundervisning på 9. og 10. klasses niveau (AVU) på VUC Ordblindeundervisning for voksne (OBU) Forberedende Undervisning for voksne (FVU) Produktionsskoler Ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) EGU Erhvervsgrunduddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse Kommunens forpligtelse til at oprette tilbud til de årige ikke-uddannelsesparate bortfalder Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2014, har fokus på de unge på offentlig forsørgelse og den unges vej til uddannelse. Alle unge under 30 år uden uddannelse vil fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse, og de unge skal stå til rådighed for uddannelse. Målet er at bidrage til, at de unge gennem uddannelse får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skarpe fokus på uddannelse bliver suppleret med nye muligheder for en effektiv organisering i kommunen. Det bliver muligt at indsatsen for unge uden uddannelse kan samles på tværs af forvaltninger, fx ungdommens uddannelsesvejledning, socialforvaltningen og jobcenteret. Det er Ungeenheden i Assens et eksempel på. Det bliver også muligt at flytte indsatsen eller dele af indsatsen for unge uden uddannelse ud af jobcenteret til et miljø, hvor uddannelse er i centrum, fx på en erhvervsskole. Reformen har også betydning for de unge på en række andre områder. Gruppen af unge skal visiteres straks og alle skal have et uddannelsespålæg, der viser vejen frem mod valg af uddannelse, ansøgning og start på uddannelsen. Pålægget skal sikre, at alle unge og kommunen uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. I uddannelsespålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der iværksættes for at understøtte det relevante trin, og som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Unge uden uddannelse skal nu enten vurderes som åbenlys uddannelsesparate, uddannelsesparat eller aktivitetsparate, så ingen længere bliver overladt til sig selv uden indsats. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Viser testen et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Der er i reformen stærkt fokus på de unge, som ingen barriere har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse og som dermed er åbenlyst uddannelsesparate. De skal som alle andre have et uddannelsespålæg. Herefter bør de straks gå i gang med at finde, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse. Budskabet til de åbenlyst uddannelsesparate unge er, at de skal finde et job, indtil deres uddannelse starter alternativt skal de arbejde for deres ydelse. 5

170 Beskæftigelsesreformen 4 Aftalen træder i kraft hhv. juli 2015 og januar 2016 og tager afsæt i ønsket om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen. Reformen skal sikre, at det danske arbejdsmarked også i fremtiden er blandt de mest velfungerende i verden. De arbejdsløse skal møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse og sikrer virksomhederne adgang til kvalificerede medarbejdere. Reformen betyder, at indsatsen til ledige drejes fra aktivering og over til uddannelse. Den enkelte ledige skal sættes i centrum og før systemet. Det betyder, at der kommer fokus på varig beskæftigelse ved at skifte aktiveringskurser ud med et uddannelsesløft til de ledige med størst behov og nye jobrettede uddannelsesmuligheder. Elementer i beskæftigelsesreformen i et vejledningsperspektiv: Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Pulje til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Midler til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser. 4 Uddrag fra pressemeddelelse Forlig om ny beskæftigelsesindsats af 18. juni 2014, Beskæftigelsesministeriet 6

171 Bilag 5 Vejledningens former klasse klasse klasse Unge år Unge år Grundlæggende samfundsforståelse af arbejde og undervisningspligt/uddannelsespligt Med Udgangspunktet er elevens nære virkelighed. Elevens omverdens-forståelse skal udvikles. Fra det nære og det kendte til det lidt bredere og mere samfundsorienterede. Der skal arbejdes med elevernes kendskab til uddannelser og erhverv i nærmiljøet. Understøtte eleverne i deres udvikling af iværksætter vilje og -evne Elevens kommende uddannelsesvalg er i centrum. Eleven skal udfordres i sit valg Der arbejdes med vilkårene på arbejdsmarkedet nationalt og internationalt. Understøtte eleverne i deres udvikling af iværksætter vilje og -evne De unge udfordres på deres eget ansvar for uddannelse Uddannelsespligt får en mere selvstændig betydning i forhold til valg og forsørgelse Redskab: Faget Uddannelse og Job Redskab: Faget Uddannelse og Job, Virksomhedsbesøg samt det tværgående tema Innovation og Entreprenørskab Redskab: Faget Uddannelse og Job, virksomhederne ind i skolen Vejledning alle Ingen egentlig vejledning Ingen egentlig vejledning Kollektivvejledning: UU vejleder. 20 timers vejledning i klasserne om året fra 8. klasse Brobygning i 8. klasse Evt. praktik i 9. klasse UU har den koordinerende rolle i forhold til ungdomsuddannelserne Alle har gennem ungdomsuddannelser tilgængelighed til vejledning på institutionerne Unge der ikke er i gang har vejledningsmulighed ved UU og/ eller Ungeenheden Ikke omfattet af UU Vejledningsmulighed ved jobcenterets erhvervs- og uddannelsesvejleder Vejledning ved lovpligtige møder hos sagsbehandler

172 Vejledning - særlig støtte Spotte mange af de børn, der senere er i fare for at blive vurderet som IUP eller udfaldstruede. Tidligere indsats i forhold til sociale og personlige kompetencer Skolen arbejder med elevens manglende sociale, faglige og/eller personlige kompetencer. UU kan etablere praktik mv. UU har en særlig forpligtigelse over for unge som enten er frafaldstruet eller ikke i gang med uddannelse. Kan iværksætte aktiviteter som skal føre til uddannelse Ikke omfattet af UU Tilbud: Læse, skrive og regnetest FVU, OBU til alle over 25 år med grundskolen som højeste uddannelse Netværksarbejde mellem aktører og anvendelse af tværfaglige team m.fl Serviceloven åbner for støttemuligheder til barnet og familie Ungeenheden kan gennem LAB lov og servicelov understøtte unge i deres uddannelse gennem råd og vejledning,indsatser, aktiviteter ex. Mentor LAB lov understøtter gennem råd og vejledning, indsatser, aktiviteter Uddannelsesvalg Alle Begynde at arbejde med barnets udforskning af arbejdslivet. Forståelse for skolens fag og hvorfor de undervises i dem - hvilke muligheder giver det? Særligt fokus på valgkompetence Grundlaget for at kunne tilrettelægge egen læring og kvalificerekarrierevalg er bl.a beslutningsdygtighed, selvindsigt og selvtillid Balance mellem de akademiske erhverv, de faglige erhverv og de selvstændige 10. klasse: Eleverne skal vælge mellem almene 10. eller EUD 10 Uddannelsesinstitutioner Vejlede om erhvervs/karrieremuligheder og uddannelsessystemets opbygning Vejledning i valg og omvalg Øget fokus på uddannelse nu en pligt og et pålæg Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om vejledning vedr erhvervs/karriere muligheder og uddannelsessystemets opbygning Vejledning i valg og omvalg Jobcenteret har tæt samarbejde med virksomheder omkring afdækning af udddannelses- og kompetencebehov ved rekruttering Regional uddannelsespulje til korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder hvor der forventes jobåbninger i løbet af 6 måneder Øget fokus på uddannelse nu en pligt og et pålæg 2 Muligheder for voksenlærlingeforløb for unge over

173 25 år efter 2 måneders forudgående ledighed hvis ufaglært eller forældet uddannelse 6 ugers jobrettet uddannelse for forsikrede ledige (rådgivning om valg af uddannelsesforløb i jobcenteret såfremt den enkelte ønsker det ellers hos a-kassen) Særlige behov Understøtte deres udvikling på et tidligt tidspunkt fokus på forældrene og andre netværkspersoner + støtte muligheder ex. Børn og Unge, PPR m.fl. Fokus på aktiviteter der kan supplere skolen praktiske og konkret Særlig fokus for UU og støtte muligheder gennem servicelov og LAB Vejlednings- og handle forpligtigelse hos UU og UE Mulighed for fremskudt vejledning/sagsbehandling Lovpligtigt samspil mellem parterne omkring den unge Redskaber: Virksomheder ind i skolen og skolen ud på virksomhederne Redskaber: Øget brug af praktikker og andre korte forløb. Udvidet brobygning Øge selvindsigt og selvtillid gennem andre læringsformer Rettigheder/pligter Undervisningspligten Undervisningspligten Overvejelse om skærpet opmærksomhed på ungepålæg og sanktionering gennem forældrepålæg 3 I Uddannelsessystemet er der klare sanktioner ved manglende deltagelse - lave karakterer og afbrydelse UU skal følge de unge der er frafaldstruede eller afbryder uddannelse Uddannelseshjælp sanktioneres for manglende deltagelse og manglende I Uddannelsessystemet er der klare sanktioner ved manglende deltagelse - lave karakterer og afbrydelse Ikke omfattet af UU

174 opfyldelse af uddannelsespålæg Alle årige har pligt til at være i gang med en uddannelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet som f.eks. produktionsskoler 4

175 Bilag 6 Aftale med UUO om vejledning i Assens Kommune Reformen definerer, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som udgangspunkt i klasse skal vejlede de af de unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate ved individuel vejledning. De resterende unge - de uddannelsesparate - skal vejledes individuelt i kraft af e-vejledning. Alle elever i klasse modtager kollektiv vejledning fra UU. På baggrund af Byrådets beslutning om at fastholde budgetniveauet for vejledning i 2015 har Assens Kommune besluttet, som en overgangsordning i forbindelse med indfasning af reformen, at tilkøbe vejledningsydelser ved UUO, som sikrer mulighed for samme vejledningsniveau, som inden reformens ikrafttræden. Tilkøbet omfatter følgende ydelser: UUO iværksætter en informationskampagne på grundskolerne, rettet mod elever og forældre i 9. og 10. klasse. Der er brug for forskellig slags information til forældrene om deres nye rolle og ansvar i forbindelse med deres barns valg af uddannelse. UUO er i overgangsfasen i foråret 2015 garant for, at alle elever bliver rettidigt tilmeldt til deres ungdomsuddannelse. Rettidigheden har erfaringsmæssigt været et problem for en del af de unge UUO bistår grundskolens lærere og sekretær/it ansvarlige med at uddannelsesparathedsvurdere eleverne i 8. klasse. Der skal indfases nye arbejdsgange og procedurer i den administrative håndtering af processen. UUO påtager sig opgaven med at løse overgangsproblemer omkring den administrative håndtering af de elektroniske tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse, - både hos grundskolerne, hos UUO og hos ungdomsuddannelserne, der skal modtage de unge. Erfaringsmæssigt har denne opgave været en stor udfordring, da IT systemet de tidligere år har voldt problemer. Der forventes en del fejlvalg hos den gruppe unge, hvor forældrene overtager ansvaret for, at deres barn har orienteret sig i tilstrækkelig grad om de forskellige uddannelser. UUO står i overgangsperioden til rådighed også for denne gruppe unge og forældre UUO afholder kurser for lærere om indfasningen af vejledningsreformen UUO tilrettelægger og koordinerer besøg og kursusforløb for lærere på ungdomsuddannelserne UUO udarbejder undervisningsmateriale og tilbyder øvrig bistand til opstart af det nye timeløse fag Uddannelse og Job, som lærere i overbygningen på grundskolerne skal indarbejde i deres årsplaner

176 Bilag: Anbefalinger i Vejledningsstrategien.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

177 Uddrag fra Sammenhængende vejledningsstrategi Anbefalinger i Vejledningsstrategien I projektgruppens arbejde fremstår det tydeligt, at vejledning og det fremtidige uddannelsesperspektiv skal understøttes. Projektgruppen vil derfor pege på flere initiativer, som kan understøtte den sammenhængende vejledningsstrategi. Disse initiativer er svaret på de særlige behov, som er identificeret i forbindelse med projektgruppens arbejde med udfordringer i den sammenhængende vejledningsstrategi. Udfordringerne er nærmere beskrevet i afsnittet Udfordringer i det nye fokus det som strategien skal bidrage til s. 16. Udfordringerne er blevet kvalificeret og bearbejdet i forhold til at skabe, udvikle og understøtte sammenhængen og fælles mål på tværs af afdelinger og enheder. Erhvervslivet ind i skolerne en koordineret indsats Med et tidligt fokus på at kvalificere valgkompetencer for alle unge, ønsker projektgruppen at øge samarbejdet mellem skole, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og aktivere de muligheder, der er i vores lokalområde. Det er erfaringen fra Jobcentret, at vores virksomheder har en stor vilje til at gøre en forskel i lokalområdet. Derfor vil vi udnytte denne goodwill og inddrage dem mere i vores indsatser for og med de unge - også i folkeskolen. Det skal være i en form, som sætter erhvervslivet, vores indsatser og de unge i spil i nye og inddragende samarbejdsformer. Det handler om at skabe inspirerende forløb, der giver de unge lyst til at blive til noget på arbejdsmarked og lyst til videre uddannelse. Med et sådant samspil kan erhvervslivet byde ind med viden, kompetencer og gejst inden for deres eget ekspertområde. Tiltag Funktionen samtænkes med virksomhedsindsatsen i Jobcentrets Virksomhedsservice. Det er dog vigtigt, at der organisatorisk bevares fokus på de bedste muligheder for at opdyrke samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet. Når Virksomhedsservice har kontakt med lokale virksomheder, skabes der samtidigt kontakt mellem skoler og erhvervsliv. Det kan bl.a. medvirke til at koble konkrete virksomheder og skoler i partnerskaber om: tættere forbindelse mellem virksomheder og skole gennem etablering af projekter, præsentation af, hvad virksomhederne arbejder med i undervisningsform, etablering af en anden form for brobygning bl.a. virksomheders adoption af skoleklasser, samspil med skolen, ungdomsuddannelserne og virksomheder, forskningens døgn hvor bl.a. virksomheder kan bidrager med konkrete projekter udvikling af rammerne for konkrete og særlige praktikforløb for enkelte unge eller indenfor særlige områder for flere unge - f.eks iværksætteri, innovation, m.v. Det forventes, at indsatsen kan samstemmes med Jobcentret Virksomhedsservice. Der etableres et 2-årigt projektforløb indenfor den eksisterende ramme. Der kan forekomme anslåede etablerings- og udviklingsudgifter på ca Udgift ca pr. år i 2 år.

178 Pædagogisk Læringscentre (PLC) som kraftcenter for vejledning A) Kernemedarbejdere i PLC Pædagogisk læringscenter i partnerområder Med de nye reformer har den unge og forældre i højere grad ansvaret for eget uddannelsesvalg og skolen skal i højere grad vurderes den enkelte unges uddannelsesparathed. Derfor er der behov for at understøtte skolens mulighed for at kvalificeret dette gennem indsigt i uddannelsessystem og specifikke uddannelser UUs tidligere kerneopgave. Skolerne arbejder sammen i fire partnerområder og hvert af disse områder skal have en person tilknyttet som på vegne af alle skolerne i partnerområdet er forpligtiget på at være opdateret i forhold til Uddannelse og Job samt kommunens vejledningsstrategi. Det betyder at områderne sikres den nødvendige ekspertise til vejledning af skolernes øvrige lærere i at arbejde med Uddannelse og Job - herunder også E-vejledning samt undervisningsforløb via UUO. Disse fire personer er ligeledes koordinatorer og ansvarlige for at nedenstående indsatser: Erhvervsuddannelserne ind i udskolingen Tidlig screening Erhvervslivet ind i skolerne B) Erhvervsuddannelserne ind i udskolingen Flest mulig unge skal træffe det rigtige uddannelsesvalg - og gerne flere i erhvervsmæssig retning derfor skal der øget fokus på at udfordre den unge (og forældre) på den unges styrker og udviklingsmuligheder. Det derfor vigtigt, at der i folkeskolens udskoling kommer et mere differentieret syn på fremdigt uddannelsesmål. Det er vigtigt at den unge oparbejder selvstændige valgkompetencer, så det er egne styrker der komme i højsæde i højere grad end attraktive ungdomsmiljøer. I folkeskolen skal vi udfordrer dette i øjenhøjde med den unge og understøtte valget med indsatser, der kan kvalificere det valg den unge skal træffe i forlængelse af folkeskolen. Det stiller krav til såvel faget Uddannelse og job, kendskabet til uddannelses- og karrieremuligheder og vejledning som uddannelsesparathedsvurderingen. Samspillet mellem skolen og UUO er her omdrejningspunktet. Det kan i den proces være vigtigt at præsentere de unge for de forskellige erhverv. Med Erhvervsuddannelserne ind i Folkeskolen lægges kimen tidligt til en nysgerrighed på det brede spektrum af muligheder. Dette afsæt kan understøttes af særligt tilrettelagt opkvalificering - Erhvervsuddannelsernes dag. En årlig temadag for udskolingslærerne i Assens kommune, hvor erhvervsuddannelserne m.fl præsenteres og opleves. Lærerne besøger fælles erhvervsuddannelserne hvor der er mulighed for at opleve spørge og høre om fagenes muligheder. Dagen afsluttes med fælles arrangement og foredrag om kvalificering af uddannelsesvalget. C) Tidlig screening: I Assens kommunens folkeskoler skal vi tidligt i gang med indsatser målrettet motivation og selvstændige valgkompetencer. Betydning af uddannelse og arbejde skal tidligt tages med ind i den almindelige undervisning/dannelse. De udsatte unge skal spottes så tidligt som muligt, så der tidligt kan arbejdes med indsatser og tænkes i sammenhængende processer. Målet er at sikre, at gruppen af uddannelsesparate bliver større. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Det er derfor vigtigt at arbejde med metoder og/eller udvikle metoder, så børn og unge med særlige behov bliver set på så tidligt et tidspunkt som muligt i deres skolegang. Når vi i fællesskab spotter dem tidligt, kan vi aktivt spille sammen om indsatser, som kan udvikle og understøtte deres parathed. Samlet udgift A) + B) + C) kr. svarende til en fuldtids lærerstilling fordelt med 25% til hvert af de fire partnerområders skoler

179 Pulje til unge med særlige behov Unge skal have mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt og dermed de bedste muligheder for uddannelse efter folkeskolen. Der er ca. 20 %, som i udskolingen ikke er umiddelbart klar til uddannelse og har særlige behov for støtte i udvikling af deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Denne gruppe af unge er ikke homogen og behovet for indsats kan have forskellig karakter. Særligt de unge, som har komplekse problemstillinger, kan have behov for skræddersyede tiltag i skolen, som fastholder, udvikler og sikrer deres uddannelsesparathed. Det er en styrke, når vi på tværs i Assens Kommune etablerer målrettede indsatser for det enkelte barn og unge. Men ofte mangler konkrete, fleksible og hurtige indsatser og handlemuligheder. De enkelte folkeskoler kan være for små til selv at løfte indsatserne, og det kunne være en fordel med partnerskaber mellem flere folkeskoler og en mulighed for at tilrettelægge særlige indsatser for denne helt særlige målgruppe f.eks: Afhentning af børn, der ikke kommer i skole, Mentor-støtte fagligt og socialt i skolen, Coaches og andre faggrupper, der i skolen arbejder intensivt med særligt udfordrede børn/unge Det er en gruppe af børn og unge, hvor den sammenhængende vejledningsindsats har stor betydning for den unges tro på egne muligheder og evner. Det er unge, som er i risiko for ikke at komme i uddannelse, og som vi senere kan møde i UUO, Ungeenhed, Jobcenter, Rehabiliteringsteam m.fl. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, hvor der er behov for, at indsatser innovativt kan skræddersyes den enkelte situation. Der er brug for kunne etablere skræddersyede løsninger for børn og unge i den skolepligtige alder, der har særlige udfordringer i forhold til at blive uddannelsesparate, og hvor de eksisterende muligheder ikke slår til. Tiltag Indsatsen over for de svageste unge, der er ved at droppe ud af skolen, skal styrkes. Derfor foreslås det, at der etableres en årlig pulje i foreløbig 2 år, der kan medvirke til, at der lokalt er mulighed for smidighed i samspillet om den unges udvikling og uddannelsesplan. Puljen skal bruges til at etablere særlige og konkrete indsatser - ift. disse unge i skolen. Udgift kr. pr. år i 2 år Fremskudt og opsøgende indsatser UUO og Ungeenheden Det kan understøtte, at de unge i højere grad lykkes i uddannelse, hvis der iværksættes en samlet indsats fra UUO og Ungeenheden med en opsøgende og rådgivende indsats, der hvor de unge er. Unge i ungdomsuddannelserne kan i kortere perioder under deres studie have behov for vejledning og guidning i forhold til sikre deres fodfæste og dermed sikre deres fastholdelse i studie/uddannelse. Indsatsen er ofte kortvarig og har karakter af åben rådgivning med fokus på mestring af studielivet. Det retter sig mod alle unge, hvor en mindre indsats kan være med til løse udfordringer, før den unge kommer i risiko for frafald. Med etableringen af Ungeenheden er der skabt mulighed for at skabe nye samarbejdsrum mellem uddannelsesinstitutionerne, UU og Ungeenheden, som netop kan udvikle samspillet mellem uddannelsesrettede og beskæftigelsesrettede indsatser.

180 Tiltag UUO og Ungeenheden etablerer lokalt en fremskudt råd og vejledning i samspil med vejledere på Ungdomsuddannelserne. Det kan f.eks være fælles rådgivning. 3 timer om ugen på VUC i Glamsbjerg o.l. Anbefales indeholdt i aftalen (2015) med UUO og normering i Ungeenheden - praktiseres ved omlægning af indsatser. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. Øget fokus på unge- og forældreansvaret i samarbejdet For de allersvageste unge, der er ved at droppe ud af skolen, er der et særligt behov for et øget fokus på forældreansvaret for den unges skolegang og uddannelse. En forudsætning for at understøtte barnet/den unges udvikling, vejledning og uddannelsesplan er, at barnet/den unge kommer i skolen. Derfor er der behov for tydelighed i forventninger særligt der, hvor det kan være svært at skabe samspil med forældrene om barnets/den unges skolegang og uddannelse. Det kan have afgørende betydning i at vi i samspillet og myndighedsarbejdet også har blik for muligheden for at tage de særlige sanktioner -forældrepålæg/ungepålæg og ungesanktion - i anvendelse. Tiltag Indarbejdet som øget fokus i samarbejdet med børn og familier i skoler og Ungeenheden på tværs af forvaltninger og enheder - for de svageste unge, der er i stor risiko for at droppe ud af skolen. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. Overgangs- og fastholdelsesindsats Den sammenhængende vejledningsstrategi rækker helt ind i ungdomsuddannelserne, da det er målet, at vi i Assens skal have flere unge, der starter og gennemføre deres ungdomsuddannelse. En del af dette arbejde er at kvalificere og udfordre det valg, den unge tager, men det er ligeså vigtigt at sikre en håndholdt indsats i overgangsfaserne, der hvor der er behov. I Assens har vi erfaring for at bruge overgangsmentorer fra UU for de usikre uddannelsesstartere fra folkeskolen og over i ungdomsuddannelserne. Det er erfaringen, at denne håndholdte indsats for de helt unge og den usikre uddannelsesstarter kan sikre, at den unge forbliver i uddannelsen. I overgangen til ungdomsuddannelserne er det derfor vigtigt at få fat i de unge, når de første tegn på et evt. frafald viser sig. Det er svært at motivere de unge, når de har siddet hjemme et stykke tid. UUOs mentorordning for unge fra 9. og 10. klasse er et tilbud til de elever, der vurderes til at få det svært i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Støtten gives til de unge, der har behov for voksenstøtte ud over den hjælp, de kan få fra lærere og forældre. Den lovbestemte mentorordning hos UUO omfatter en kortere periode på ca. 4 måneder. Mentoraftalen mellem den unge og UU vejlederen træder i kraft ved udgangen af skoleåret og løber frem til ultimo september. Denne mentorordning kan med fordel udvides til at omfatte en større gruppe unge end blot elever fra 9. og 10. klasse. Der er stadigvæk alt for mange unge fra Assens Kommune, der falder fra og efterfølgende søger om økonomisk støtte i Ungeenheden. Det samme gælder mange af de særligt usikre uddannelsesstartere, som ikke går direkte fra folkeskolen. Mange af dem vil være i kontakt med Ungeenheden, og de kan i en kortere periode have stort behov for en individuel og håndholdt indsats til at udjævne udfordringer ved deres uddannelsesstart. Overgangsmentorer kan med fordel være

181 en kendt person ex. en UU-vejleder, som kan sikre overgangen, indtil den unge har fået fodfæste og dermed større fastholdelsesgrad. Tiltag Mentorstøtten skal ydes ude på uddannelsesstedet i opstartsfasen. Den unge skal følges tæt med jævnlige samtaler, og der skal reageres hurtigt, når lærere eller andre får mistanke om risiko for frafald. Projektgruppen foreslår, at der med afsæt i Ungeenhedens indsatser for de unge er fokus på en fremskudt mentorordning, der skal omfatte støtte til ca unge (på årsbasis) på erhvervsuddannelser og på VUC. Ved mistanke om risiko for frafald på Ungdomsuddannelserne udenfor kommunen, skal Ungeenheden samarbejde med uddannelsesinstitutioner, UU-O m.fl. om hurtige og motiverende indsatser på uddannelsesstedet. Indsatsen med øget brug af driftsramme til overgangsmentorer samt en fastholdelsesindsats i Ungeenheden, forventes etableret i forbindelse med ændring af refusionsregler på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. I nedenstående oversigt er temaer og indsatser sat i forhold til hinanden, så det er muligt at skabe overblik over, hvilke indsatser der imødegår hvilke udfordringer. Ikke alle indsatser dækker alle udfordringer. Der er ikke tale om en prioriteret liste, og økonomioverslagne er anslået og vejledende for Der er i denne oversigt taget udgangspunkt i den aftale, der er lavet med UUO for 2015 uden overgangsordning.

182 Oversigt - temaer og tiltag

183 Bilag: Ledelsesinformation august Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 17. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

184 LEDELSESINFORMATION August 2015

185 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Assens Kommune Befolkningsudviklingen Januar Juni Januar Juni Januar Juni Faktisk antal Note: Antal personer bosiddende i Assens Kommune. Kilde: FLIS Udviklingen for aldersgrupper i år Antal Januar Februar Marts April Maj Juni 0 til 5 år til 66 år til 16 år til 74 år årige I alt Beskæftigelse i Assens Kommune Note: Grafen viser antallet af fuldtidsbeskæftigede med henholdsvis bopæl i Assens Kommune og arbejdsplads i Assens Kommune. Populært sagt viser den blå kurve, hvordan det går kommunens borgere og den røde kurve viser, hvordan det går kommunens virksomheder. Kilde: Jobindsats. 11. august 2015 Side 2 af 6

186 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Assens Kommune Ledighedsprocent i Assens Kommune Note: Tallene er denne gang ajourført bagud i tid. Ledighedstallene korrigeres lbd. 6 mdr. bagud i tid. Radikal innovation - forstærket uddannelsesindsats vedr. unge i offentlig forsørgelse Note: Grafen viser udviklingen blandt ledige under 30 år. I 2013 investeres 1,5 mio. kr i en indsats for unge under 30 år. Målet er en besparelse på 1 mio. kr. i 2013 svarende til et fald på 25 fuldtidspersoner. Dette er illustreret ved den sorte stiplede linie. Kilde: Jobindsats. 11. august 2015 Side 3 af 6

187 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Assens Kommune Udvikling i budgetterne Note: Årene 2009 til 2014 er fremskrevet til 2015-priser ifølge KL's fremskrivninger. Tallene og fremskrivningen er korrigeret siden sidste opgørelse. Kilde: Assens Kommunes økonomisystem og KL. Forbrugsprocent, drift per måned 11. august 2015 Side 4 af 6

188 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Assens Kommune Serviceudgifter i procent af servicerammen Øvrige udgifter i procent af korrigeret budget 11. august 2015 Side 5 af 6

189 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Assens Kommune Seneste fraværsrapport 11. august 2015 Side 6 af 6

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...2. 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 - Anlæg...2. 3. 14/29981 MTU - 2. budgetopfølgning 2015 - DRIFT...

1. Godkendelse af dagsorden...2. 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 - Anlæg...2. 3. 14/29981 MTU - 2. budgetopfølgning 2015 - DRIFT... Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 11. august 2015 - kl. 14:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30.

Læs mere

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2. 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 - Anlæg...

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2. 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 - Anlæg... Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 11. august 2015 - kl. 14:00 Sted Mødelokale 3 Bemærkning Referat med temadrøftelserne er publiceret Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse...2

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse...2 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 10. august 2015 - kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 15/2364 Resultater af

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Forside 88 Dagsorden Møde tirsdag den 21. april 2015, kl. 14.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Poul Hansen (supp. for Justus Hansen (D) Allan Pertti

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 15. september 2014 - kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 12. august 2015 - kl. 15:00 Sted Mødelokale 2 Bemærkning Afbud Referat med temadrøftelserne er publiceret Lars Kristian Pedersen Fraværende Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette Søndergaard

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget

Innovations- og Medborgerskabsudvalget Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 3. februar 2014 kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/27117 Proces for kortlægning

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos KFU (Lukket sag)...2

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos KFU (Lukket sag)...2 Referat Kultur- og Fritidsudvalget Tid Torsdag den 13. august 2015 - kl. 15:00 Sted Mødelokale 4 Afbud Lars Kristian Pedersen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/10917

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Gribvand Spildevand A/S Bestyrelse 6. marts 2013 Referat af Bestyrelsesmøde d. 26. februar 2013 Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Mødedeltagere: Flemming

Læs mere

Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne

Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 2. september 2014 Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne Vejlby Risskov Hallerne ønsker at omlægge lån for at lave fire

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 8. august 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Karen Heebøll Michael Holst Vibeke

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Teknisk udvalg Formand: Uffe Bro Erik Nielsen, Mads Krarup, Kaj Wisti Lassen, Birgitte Tetzlaff, Niels Krebs Hansen, Ib Johansen. tirsdag den 7. november 2006 kl. 12:00 i Farsø

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Favrskov Forsyning A/S

Favrskov Forsyning A/S Referat Mødedato Starttidspunkt 16:00 Mødested/mødelokale Afbud fra Hammel Administrationsbygning, Michael P. Tersbøl INDHOLD Sagsnr. Side 3. Årsregnskab 2011 - - ÅBENT 7 4. Budgetopfølgning februar 2012

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes:

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: Notat 1. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT. Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05

Økonomiudvalget REFERAT. Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 Afbud: Lone Ravn Fraværende: Holger Lauritzen ankom kl. 16.52 efter behandlingen

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Møde 9. oktober 2007 kl. 19:00 i Folkets Hus

Møde 9. oktober 2007 kl. 19:00 i Folkets Hus Struer Byråd Referat Møde 9. oktober 2007 kl. 19:00 i Folkets Hus Afbud fra/fraværende: Jesper Nielsen, Inger Lundsberg indkaldes som suppleant. Susanne Olufsen. Martin Hulgaard indkaldt som suppleant.

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 19:00-20:10 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00 Tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 19. august 2014 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 4, Mødet starter kl. 16.00 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/11848

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Administrationsbygningen i Hammel, mødelokale 1 Afbud fra Thomas Storm deltog ikke i behandlingen af punkterne 10, 11 og 12. INDHOLD Sagsnr. Side

Læs mere

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune.

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune. Page 1 of 9 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 7. juni 2005 17:00 Mødelokale 8 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan

Læs mere

Notat. Kunstgræsbanen i Glamsbjerg

Notat. Kunstgræsbanen i Glamsbjerg Notat Til: KFU Kopi til: Fra: Peter Nielsen Kunstgræsbanen i Glamsbjerg 1. Indledning Drøftelsen af pkt. 562 og 563 på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 4. marts 2013, gav anledning til en række spørgsmål.

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Favrskov Forsyning A/S

Favrskov Forsyning A/S Referat Mødedato Starttidspunkt 15:30 Mødested/mødelokale Restaurant Fru Larsen, Laurbjerg Afbud fra INDHOLD Sagsnr. Side 14. Ansættelse af direktør for - ÅBENT 33 15. - Budgetopfølgning 31.10.2012 - ÅBENT

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00.

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00. Mødedo: 4. september 2013 Mødelokale: Tønder Rådhus, lokale 121 Starttidspunkt for møde: 15:00 Fraværende: 4. september 2013 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Anden placering

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 19. juni 20 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 11- Til orientering/efterretning 12- Regnskab for 1. kvartal 20 - Reno Djurs likviditet 20-2016 14- Anlægsbudget for deponeringsanlæggets

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Referat af ordinært bestyrelsesmøde d. 26.01.2011 kl. 15.00.

Referat af ordinært bestyrelsesmøde d. 26.01.2011 kl. 15.00. Referat af ordinært bestyrelsesmøde d. 26.01.2011 kl. 15.00. Mødested: Århusvej 22 C, 8500 Grenaa. Sag nr.: 1. Godkendelse og underskrivelse af referat fra bestyrelsesmøde d. 15.12.2010. 2. Redegørelse

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B101 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Laurids

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Indholdsfortegnelse 363. Orientering 3 364. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 - Teknisk Udvalg 4 365.

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos KFU (Lukket sag)...2

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos KFU (Lukket sag)...2 Referat Kultur- og Fritidsudvalget Tid Torsdag den 13. august 2015 - kl. 15:00 Sted Mødelokale 4 Afbud Lars Kristian Pedersen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/10917

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Torben Andersen, Kerteminde Næstformand Lasse Krull, Region Syddanmark

Læs mere

Bestyrelsesmøde Ringsted Forsyninger 16. feb 2014. DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S:

Bestyrelsesmøde Ringsted Forsyninger 16. feb 2014. DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S: DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S: Til bestyrelserne. Der indkaldes herved til fælles ordinært bestyrelsesmøde i Ringsted Spildevand A/S og Ringsted

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. februar 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Udvalget for Erhverv og Kultur

Udvalget for Erhverv og Kultur REFERAT Udvalget for Erhverv og Kultur Mødedato: Mandag den 23-03-2009 Mødested: Haderslev Handelsskole, mødelokale 61 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 15:00 Afbud: Uwe Jessen, Holger Mikkelsen,

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Torsdag 27.09.2012 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Interesseforum på Louiselund 3 Implementering af

Læs mere

Budgetforudsætninger 2016 Plan og Teknikudvalget. Skattefinansierede område Brugerfinansierede område - Renovation

Budgetforudsætninger 2016 Plan og Teknikudvalget. Skattefinansierede område Brugerfinansierede område - Renovation Budgetforudsætninger 2016 Plan og Teknikudvalget Skattefinansierede område Brugerfinansierede område - Renovation Overblik Plan og Teknikudvalget Mindreforbrug = - Merforbrug = + I 1.000 kr. 2015 prisniveau

Læs mere

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Referat fra mødet den kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Medlemmer: Arne Hyldahl, Bjarne Holm, Jens Vestergaard, Søren Bo Pedersen, Tina Marie Thomsen, Viggo Iversen Afbud: Ole Christensen Mødet hævet kl.: 9:00

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. oktober 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne

Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 12. august 2015 Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne Vejlby Risskov Hallerne ønsker at omlægge lån for at finansiere

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR Indholdsfortegnelse 46 Præsentation af forvaltningen 47 Valg af formand og næstformand

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1 åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1 Indholdsfortegnelse 132. Lokaler 10. klasse centret 246 133. Aalestrup Varme - Kommunegaranti 7,0 mio. kr. 249 134. Aalestrup Vand

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 11. oktober 2005, kl. 18:00 Åben sag: 343. Kirkeskat 2006 Åben sag: 344. Budget 2006 og overslagsår - 2.

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere