Autisme. En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse. Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Autisme. En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse. Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser"

Christoffer Steensen
7 år siden
Visninger:

1 Autisme En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser 1

2 Autisme Hans Asperger, 1944 (østrigsk læge) Autisme som arvelig personlighedsforstyrrelse Aspergers beskrivelse anerkendes og bruges første via Lorna Wing, der i 1981 skrev om disse børn Stort sammenfald med forskel, især på syn på indlæring og sproglig udvikling Psykodynamisk skole, Bruno Bettelheim (psykolog), mener, at tilstanden skyldes psykologiske årsager/grænsepsykose 2

3 Wings Triade: Gennemgående udviklingsforstyrrelse Social kommunikation Social forestillingsevne Socialt sammenspil (Sanseintegration) 3

4 Grundlæggende dysfunktioner 1 Empati; Indlevelse i andres følelser, tanker, motiver og hensigter Social Attribution Task 2 Central coherence: Detaljer til helheder De 3 centrale områder: Sprog Kropssprog Fysisk sprog 4

5 Grundlæggende dysfunktioner 3 Eksekutive funktioner Få en idé Planlægge Frasortere stimuli Udføre en plan (Automatisere den) Ændre strategi 5

6 Andre symptomer Tics (motoriske eller vokale) Tvangstanker Aggressiv adfærd Ødelæggelsestendenser Selvskadende adfærd 6

7 Er der forskel ved diagnose? Asperger Syndrom: Indskrænkende interesser Tvangstanker og tvangshandlinger Infantil autisme: Usædvanlig tilknytning Usædvanlige sanseinteresser sproglige ritualer som involverer andre 7

8 Metoder Kognitiv træning/terapi Afbetingning af uhensigtsmæssig adfærd Bevidstgørelse af egen handlekræft Narrativ tilgang Medicin Desensibilisering Gradvis ændring af stimuli; Størrelse, placering og tid 8

9 TEACCH-dimensionerne Første dimension: Grundlæggende teoretisk forståelse af autismespektrumforstyrrelsen Kendskab til særlige udviklingsforløb Anden dimension: Beskrivelse af personen (ikke kun ud fra personens autisme, men som helt menneske) Skole/hjem-relationen, tværfaglighed, undervisningsplaner 9

10 TEACCH-dimensionerne Tredje dimension: Alternativ mening (strategier og søgemodeller, der udvikler elevens styrkesider og behov) Visualisering, konkretisering, systematisering og organisering af tid og rum Regler for det sociale samspil Fjerde dimension: Det livslange perspektiv Aktiviteter tilrettelægges ud fra en kontinuerlig udvidelse af elevens selvstændighed 10

11 TEACCH-dimensionerne Femte dimension: Erkendelse af at undervisning er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse konstant må finde nye løsninger 11

12 Metoder TEACCH Strukturering af fysiske rammer Visuelle støttesystemer Indlæring af tilsvarende funktionelle færdigheder 12

13 Og ikke mindst Al tilgang tager afsæt i en narrativ tænkning Anerkender eleven som den person, eleven er! Benytter anerkendende undervisning og pædagogik! 13

14 De 8 H er 1. Hvad er opgaven (indhold)? 2. Hvorfor skal der arbejdes med det (skabe/mening) 3. Hvornår skal opgaven laves (tidspunkt)? 4. Hvor skal opgaven laves (placering)? 1. Hvem skal arbejde med opgaven? (lærere/pædagoger/fagfolk)? 2. Hvordan skal der arbejdes med opgaven (metode)? 3. Hvor længe skal der arbejdes med opgaven? (tidsperspektiv)? 4. Hvad skal der laves bagefter (indhold)? 14

15 Struktureret undervisning Fysisk struktur Hvor skal jeg være? Hvordan er mine omgivelser? Dagligt skema Hvad skal jeg lave? Arbejdssystem Varighed af opgaven (begreber som start og slut)instruktioner Hvordan udføres opgaven/aktiviteten? 15

16 Fysisk struktur Indlæringsbord Selvstændigt arbejdsbord Aktivitetsområder (individuelle) Spisning Fælles aktiviteter Eksterne områder 16

17 Fysisk organisering Arbejdsredskaber (venstre mod højre) Overtøj og tasker (fast plads og symboler) Visuelle skoleskemaer Frikvartersskemaer Individuelle dagsprogrammer 17

18 Pædagogisk tilgang Genkendelighed, forudsigelighed og overskuelighed Afsæt i samme rutine hver dag Beskriv (gerne visuelt) hele processen fra start til slut Forandringer forberedes i god tid Simplificere evt. opgaver og valgmuligheder 18

19 Tydelighed Jo mere tydelig den voksne er, jo mindre skal barnet arbejde med at forstå den voksne. Børn med mangelfuld forestillingsevne har brug for at de voksne er så klare og tydelige, at der ikke stilles unødvendige høje krav til barnets forestillingsevne Specialist i børneneuropsykologi, Anne-Vibeke Fleischer 19

20 Støttesystemer Skaber overblik Skaber forudsigelighed Tydeliggør forventninger Øger handlekompetencer Muliggør selvstændighed hos eleven Husker/tydeliggør rækkefølgen i en aktivitet Fastholder væsentlige informationer Huske og anvende hensigtsmæssige strategier 20

21 Når man laver et støttesystem Overvej, HVAD det præcist er, eleven har brug for af støtte til i den givne situation Hvordan skal denne information gives til eleven, for at eleven husker/er motiveret for at bruge et støttesystem i den givne situation? Tegne, skrive, konkretere, osv. Hvordan kan man sikre, at eleven selv kan/vil bruge støttesystemet i den givne situation Hvor eller hvordan skal støttesystemet placeret? 21

22 Paradoksfilm: Møde i receptionen Overvej i gruppen, hvad der er vigtigt, den unge mand lærer Overvej, hvordan et støttesystem kan se ud Overvej, hvordan det kan introduceret for den unge mand 22

23 Instruktioner Hvordan udføres opgaven/aktiviteten? At gøre rent i stuen 1 Tage service ud på køkkenbordet 2 Sætte bøger i bogreolen 3 Tage vasketøj i vasketøjskurven 4 Støvsuge gulv (start ved døren) 5 Sætte støvsuger på plads 6 Tørre støv af på: - stuebord - hylder - fjernsyn - reoler 7 Lægge støvkluden på sin plads 8 Færdig 23

24 Fysiske påmindelser Eks. på biblioteket taler jeg lavt 24

25 Forringet tidsfornemmelse Forringet fornemmelse for sekvenser medfører behov for hjælp til at: Lave lister (evt. billeder) Bruge familieplanlægningsoversigt Bruge kalender Bruge smartphones/tablets 25

26 Fornemmelse af varighed Konsekvens = synliggør tiden med eks. Time Timer Smartphones/tablets Æggeur/digitale ure 26

27 Handlingsanvisninger og undgå negationer Sig det, den unge skal gøre: Vil du være venlig at sætte fødderne på gulvet? Anerkendende og fremadrettet anvisning Sig ikke det, den unge ikke skal gøre: Lad være med at sparke til bordet Ikke-anerkendende og fra en fortid, den unge ikke ønsker at være i 27

28 Når man laver en begrebsdefinition Forsøg at lave forklaringen på begrebet så enkelt som muligt. Samtidig giver I de informationer, I tror, eleven har brug for at få beskrevet, jf. hans/hendes vanskeligheder Forsøg at være præcis, entydig og skråsikker i jeres beskrivelse på trods af, I måske beskriver et begreb, som ellers opfattes nuanceret og forskelligartet Brug gerne et eksempel fra elevens hverdag, som giver mening for ham/hende til at illustrere betydningen af begrebet 28

29 Udformning Begrebet: Elevels forklaring: Den mest almindelige forklaring: Vores fælles aftale om begrebet: 29

30 Lav en begrebsdefinition Vælg ét af følgende udsagn: God weekend Der er grænser for, hvor meget vi vil arbejde Statsministerens åbningstale blev skudt i gang Vil du have et stykke frugt? Antallet af fødsler falder Det offentlige USA er lukket ned 30

Relaterede dokumenter

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers