Søndag 12. april kl Armeniens Nationalorkester. Dirigent: Eduard Topchjan Solist: Marianna Shirinyan, klaver PRO

Transkript

1 Søndag 12. april kl Armeniens Nationalorkester Dirigent: Eduard Topchjan Solist: Marianna Shirinyan, klaver PRO

2 Torsdagskoncert Armeniens Nationalorkester Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/ /09 2 Søndag 12. april kl DR Koncerthuset, Koncertsalen Armeniens Nationalorkester Dirigent: Eduard Topchjan Solist: : Marianna Shirinyan, klaver Aram Khatjaturjan ( ) Spartacus, ballet, uddrag (1954) I II III IV V Introduktion - Nymfernes dans Aeginas og Harmodius' adagio Aeginas variation og bakkanal Dans med bækkener De spanske pigers dans og Spartacus' sejr Varighed: ca. 26' Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Edvard Grieg ( ) Klaverkoncert, a-mol, op. 16 (1868) I II III Allegro molto moderato Adagio Allegro moderato molto e marcato. Quasi presto. Andante maestoso Varighed: ca. 30 Pause ca Peter Tjajkovskij ( ) Symfoni nr. 6, h-mol, op. 74, Pathétique (1893) I II III IV Adagio Allegro non troppo Allegro con grazia Allegro molto vivace Finale: Adagio lamentoso Andante Varighed: ca. 46' Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bent Grønholdt Musikteknik: Peter Bo Nielsen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Velkomst DR Koncerthuset 2014/15 3 Velkomst Verden har vendt sit døve øre til dine skrig og selv historien overvejer at glemme dig. Fra digtet Armenia, 1982, af Henrik Nordbrandt. Mange ønsker at glemme historien; andre ønsker, at historien skal glemme dem. Men forgæves. Det er umuligt at benægte virkeligheden. Historien om det armenske folk handler om liv og død, kærlighed og smerte, skabelse og tab. Denne historie går tilbage til tidernes morgen, da verden stadig var ung og ikke fokuseret på døden. Da mennesket fokuserede på nutid og fremtid, men ikke var bevidst om fortiden. Og ikke ønskede at glemme og benægte kendsgerninger. Mennesket var da uvidende om, hvad drab var, og om hvordan det var at erkende, at en hel generation blev slagtet. Hvordan det var at overhøre råbene og undgå vanæren, efter at forbrydelsen var begået. Det var dengang, mennesket var uvidende om, at en generation kunne hade et andet folk og ikke kun lagde planer, men også realiserede planerne om at udrydde et andet folk. Alt dette vidste mennesket endnu ikke noget om og drømte kun om at nyde livet og kærligheden. I dag er vi mennesker kommet dertil, at vi kan erkende og dermed forhindre disse frygtelige fejltagelser. Vi kan komme langt, hvis vi accepterer fortiden og afviser både benægtelser og intolerance. Her kan musikken hjælpe os. Den kan give os vinger og nyt mod til at skabe fred og afvise krige. Lad os i dag lytte til menneskehedens musik og mindes de uskyldige ofre for Det Armenske Folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden. Æret være deres minde. Hrachya Aghajanyan Armeniens ambassadør i Danmark

4 Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Aram Khatjaturjan: Spartacus Af Jens Cornelius Grieg var selv en glimrende pianist, og der findes faktisk gamle optagelser, hvor man kan høre ham spille. Aram Khatjajurjan er uden tvivl Armeniens største komponistnavn. I sin egen levetid var han kendt som sovjetisk komponist, men efter Armenien i 1991 blev en selvstændig republik, er Khatjaturjan igen blevet den armener, han var stolt af at være. Som mange andre sovjetkunstnere blev Khatjaturjan opfordret til at dyrke folklore i sin musik. Dels for at vise den etniske mangfoldighed i Sovjetunionen, og dels fordi folkemusik blev betragtet som et værn mod modernismen. Et af hans meget berømte værker er balletten Spartacus. Spartacus er konge af Thrakien, der sammen med sin hustru tages til fange af romerne. Han tvinges til at kæmpe som gladiator, og hans kone skal være sexslave i romernes harem. Men med livet som indsats gør de oprør mod den dekadente overmagt. Khatjaturjan lavede forskellige suiter af sin ballet. I aften spilles Suite nr. 1, hvis musik stammer fra mellemste akt. Her forbereder den romerske konsul Crassus en fest. Ved festen forfører hans elskerinde Aegina slaven Harmodius for at lokke oprørsplaner ud af ham. Festen udvikler sig efterhånden til et orgie, og under forvirringen slår oprørerne til. Spartacus befries og stikker af. Musikken er stort anlagt og farverig, og Khatjaturjan blev belønnet med Lenin Prisen, da balletten havde premiere i Den dag i dag er Spartacus stadig en favoritforestilling i de tidligere Sovjetrepublikker ikke mindst i Armenien. Edvard Grieg: Klaverkoncert Griegs Klaverkoncert træder i karakter fra første tone: Først en paukehvirvel, og så banker klaveret igennem med sin signaturmelodi på tre toner. Det lille tema går igennem hele værket. Grieg demonstrerer, at han har sin styrke fra sine nationale rødder, og klaverkoncerten er proppet med norske elementer, rammet ind i klassisk koncertstil, som for sin tid var helt up to date. Det er dybt tilfredsstillende musik at lytte til. Konstant er man underholdt af det, en norsk musikforsker har kaldt "gutteaktig fremfusenhet" i musikken. Griegs Klaverkoncert er faktisk

5 Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 Den store kærlighedsscene fra "Spartacus", Adagio, er ballettens mest kendte stykke og har været brugt til bl.a. kusntskøjteløb og som kendingsmelodi til tv-serien Onedin Linjen. nok den mest populære klaverkoncert i verden overhovedet noget af en triumf for et stykke musik, der blev affødt af ønsket om at skabe noget specifikt norsk. Og så er klaverkoncerten endda komponeret i Søllerød! Grieg var meget ofte i Danmark, og sommeren 1868 tilbragte han på Mothsgården ved det idylliske gadekær i Søllerød. Klaverkoncerten blev uropført i København 3. april Værket blev en bragende succes og blev afbrudt flere gange undervejs af klapsalver. Den gode modtagelse kom åbenbart bag på Grieg. Men det var i hvert fald en succes på det rigtige tidspunkt, for med klaverkonce ten kunne Grieg fra den nordiske provins endelig slå igennem på europæisk plan. Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 6 Tjajkovskijs Symfoni nr. 6 er i nær familie med hans Symfonier nr. 4 og 5 hvor skæbnekampen dog ender lykkeligt. Tjajkovskij blev ofte anklaget for at skrive hudløs og hysterisk musik. Og på det område overgik han sig selv med sin 6. Symfoni, som han tilmed stemplede Pathétique (Den følelsesladede symfoni). I symfonien fortæller han om en passioneret tragedie, der virker usædvanlig privat. Ni dage efter at han havde dirigeret uropførelsen, døde Tjajkovskij. Og at symfoniens budskab skulle have forbindelse med Tjajkovskijs død gør den gribende musik endnu stærkere at lytte til. 1. sats er en hel krig mellem skønhed og smerte. 2. sats ligner en vals, men er det ikke. Den bevæger sig akavet i den skæve taktart 5/4. I 3. sats glitrer fanfarer i hektisk, anspændt pragt, mens 4. sats er en smertelig afsløring af den angst og sorg, der i virkeligheden gemmer sig bag overfladen. Masken falder for sidste gang. Tjajkovskij var 53 år, da han skrev symfonien. Han var fuld af idéer og virkelyst, og intet tyder på, at han følte døden komme. Men i 1979 kom der nyt i sagen. Den russiske musikforsker Alexandra Orlova lancerede en velunderbygget teori om, at Tjajkovskij var blevet tvunget til at begå selvmord, da en affære mellem ham og en ung mand fra aristokratiet stod foran at blive afsløret. Få dage senere bad Tjajkovskij på en restaurant om et glas urenset postevand, selvom der på det tidspunkt var koleraepidemi. Tjajkovskij døde 16 dage efter det fatale glas vand og debatten om Tjajkovskij og hans sidste symfoni ender nok aldrig. Vælger man at lukke øjnene for spekulationerne, er det fuldt forståeligt, for kun få symfonier rummer i sig selv så medrivende et drama som Pathétique.

6 Dirigent og solist DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Eduard Topchjan Armeniens Nationalorkester ledes af den anerkendte dirigent Eduard Topchjan. Topchjan indledte sin karriere som violinist på Jerevan-konservatoriet og fortsatte studierne på dirigentlinjen hos den prominente armenske maestro Ohan Durian med lektioner hos blandt andre Sir Georg Solti og Claudio Abbado. I 1991 etablerede Topchjan The Serenade Chamber Orchestra, et ensemble der hurtigt vandt berømmelse i hjemlandet og siden høstede stor anerkendelse. Det blev til flere end 700 koncerter og flere velanmeldte udgivelser med kammermusik. I 2000 debuterede Topchjan foran Armeniens Nationalorkester og samme år blev han udnævnt til både kunstnerisk leder og chefdirigent for orkestret. Solist Marianna Shirinyan Den armensk-fødte pianist Marianna Shirinyan har boet i Danmark siden Det har beriget dansk musikliv med en international musiker af højeste klasse. Marianna Shirinyan er født i Armeniens hovedstad Jerevan. I 1998 flyttede hun til Tyskland for at studere videre, og i 2003 blev hun medlem af Esbjerg Ensemble og slog sig ned i Danmark. Over hele landet har man siden kunnet møde Shirinyan både som solist og kammermusiker. Hun har spillet med de fleste danske og med mange nordiske symfoniorkestre. For sit kunstneriske format blev Marianna Shirinyan tildelt P2 s Kunstnerpris i I dag koncentrerer hun sig om sin solokarriere og har udgivet flere cd er, bl.a. med klaverkoncerter af Mozart og Beethoven. Desuden underviser hun på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

7 Orkester DR Koncerthuset 2014/15 7 Armeniens Nationalorkester Armeniens Nationalorkester hører til daglig hjemme i Jerevan, Armenien og har altid været betragtet som et af de førende orkestre i det tidligere Sovjetunionen. Orkestret blev grundlagt for 90 år siden af dirigenterne Arshak Adamian og Alexander Spendiaryan, og siden er det bl.a. også blevet ledet af den verdenskendte dirigent Valerij Gergjev, der i fem år var orkestrets chefdirigent og kunstneriske leder. I oktober 2000 blev Eduard Topchjan udnævnt til kunstnerisk leder og chefdirigent for Armeniens Nationalorkester. Orkestrets hjemmebane er Aram Khachaturian Concert Hall, en af de arkitektoniske perler i Jerevan designet af den neoklassiske arkitekt Alexander Tamanian med plads til 1300 gæster. Siden grundlæggelsen har orkestret arbejdet med mange af de største solister i den klassiske musikverden, som fx David Oistrach, Svjatoslav Richter, Mstislav Rostropovitch, Mischa Maisky, Gidon Kremer og Placido Domingo. Ud over topdirigenter som Kurt Masur, Carlo Zecchi og Valerij Gergjev har orkestret også samarbejdet med komponister som Aram Khachaturjan og Krzysztof Penderecki, der ved koncerterne selv har dirigeret deres værker. Orkestret har turneret over det meste af verden, og i forbindelse med 100-året for det armenske folkemord besøger de i år også Tampere (Finland), Aalborg og Oslo.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på Undervisningsmateriale om det armenske folkedrab Du kan læse mere om det armenske folkedrab ved at besøge undervisningssitet under Undervisningsministeriet og Dansk Institut for Internationale Studier. Scan QR koden eller find siden på nettet under DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden