PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: MTFN Afd. Bo- og dagtilbuddet Nørrevænget Nørrevænget Vildbjerg noerrevaenget@herning.dk Afdelingsleder Laura Farcinsen Praktikvejleder Minela Fetahovic Kommunalt bo- og dagtilbud indenfor Herning kommune. Privat: Regional: Side 1 af 24

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 9 borgere under 107, 1 borger under 108, 3 borgere i aflastning 84 og 1 borger som får socialpædagogisk støtte (bostøtte) fra Nørrevænget af en bestemt medarbejder. b) Voksne fra 18 år. På nuværende tidspunkt er den ældste borger på Nørrevænget 30 år. c) Nørrevænget er en stor afdeling hvor man får tildelt et dagsprogram pr. vagt og udfører de støtteopgaver som er beskrevet. d) 24/7 da det er et døgndækket bo- og dagtilbud. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Nørrevænget er et bo- og dagtilbud som yder støtte til borgere under 107 Midlertidig botilbud, 108 Længerevarende botilbud, 84 Aflastning, 104 Aktivitets- og samværstilbud og 85 Socialpædagogisk støtte. Vi arbejder ud fra Servicelovens 141 Handleplaner. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Borgerne på Nørrevænget er visiteret på baggrund af en diagnose inden for Autismespektret, som er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Det vil sige at de bl.a. kan have vanskeligheder indenfor kommunikation (fx kropssprog, aflæse sociale signaler) socialt samspil (fx aflæse andres udtryk) og forestillingsevne (fx svært ved at forestille sig hvad andres synspunkter kunne være). Herunder har flere af borgerne komorbide lidelser såsom ADHD, angst, søvnforstyrrelser, depression, tics mm. Ud fra disse udfordringer har borgerne brug for forudsigelighed, genkendelighed og struktur for at få et overblik over deres hverdag. Vi er med til at give dem de nødvendige værktøjer til at klare de udfordringer der måtte opstå, med henblik Side 2 af 24

3 på at indøve kompetencer man skal besidde, for at kunne bo i egen bolig og begå sig i samfundet, da målet med borgere som er indskrevet på 107, er på sigt at bo i egen bolig. De fleste borgere på Nørrevænget er indenfor normalområdet i begavelse. De deltager i forskellige former for beskæftigelse som STU, FGU, praktikker, Fleksjob, jobafklaring, ordinær studie mm. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Nogle af de pædagogiske metoder vi er inspireret af i MTFN er bl.a. KRAP, TEEACH og Neuropædagogik. KRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik. KRAP filosofien er udviklet af Psykolog Centret i Viborg/Skive v. Lene Metner og Peter Storgård. KRAP er et nyere socialpædagogisk koncept, som er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang til mennesker og har overvejende fokus på det der virker. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserende menneske og behandlingssyn. Der hentes desuden inspiration fra tilgange som mestring/coping og Appreciative Inquiry (anerkendende samtaler/undersøgelser) Et vigtigt element i KRAP tankegangen er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer uden at benægte at der også kan være belastninger og særlige behov. Man bygger så at sige på det der virker og udvikler herfra. Hellere en ressourcefokuseret omvej end en direkte problemfokuseret hovedvej. Du kan læse mere om KRAP på Eller fordybe dig i bøgerne KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik samt KRAP fortællinger fra praksis. TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and related Communications handicapped Children, og som på dansk kan oversættes til Behandling og uddannelse af børn med autisme og relaterede kommunikationshandicap. TEACCH blev udviklet på University of North Carolina i 1960 erne, men har siden 1980 erne også øvet stor indflydelse på dansk autismepædagogik. Menneskesynet der afspejler i TEACCH filosofien, handler grundlæggende om at anerkende Side 3 af 24

4 personens måde at være på, med respekt for vedkommendes interesser og særpræg. Det handler ikke om at normalisere personer, men om at støtte den enkelte i forhold til dennes ressourcer og udviklings muligheder. TEACCH blev i første omgang udviklet til undervisnings sammenhænge for børn og unge, men mange af principperne kan anvendes til andre former for pædagogisk arbejde, herunder bo støtte og bo træning for voksne. Neuropædagogik er ikke en metode som sådan, men en forståelsesramme, hvor viden om hjernens funktioner bliver omsat til pædagogisk praksis. Populært sagt kan man definere neuropædagogik som en slags anvendt neuropsykologi. Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. På Nørrevænget er der ikke metodefrihed. Nøgleordet i pædagogikken er struktur, forudsigelighed og en anerkendende tilgang til borgerne. Alle ansatte skal følge de programmer og retningslinjer, der ligger for hver enkelt borger, dog altid med respekt for borgerens aktuelle psykiske tilstand og ret til medindflydelse på eget liv. Magt Vi er meget bevidste om at man som pædagog altid reflekterer over magtbegrebet. Det er dog vigtigt at man er opmærksom på den magt vi har, og at vi bruger den opmærksomhed i de faglige pædagogiske vurderinger der ligger til grund for vores arbejde. Det pædagogiske felt indeholder flere forskellige relationer der er præget af magt. I det daglige arbejde kan der opstå konflikter borgere imellem, der kan være modsatrettede interesser mellem borgere og pårørende. Arbejdet i en politisk organisation er også præget af en form for magt. I dette felt befinder pædagogen sig og det er en vigtig kompetence at kunne agere heri. Med udgangspunkt i Bo Hejlskov Elvéns erfaringer fra arbejdet med psykisk handicappede med problemskabende adfærd og hans metode Low arousal en ro-givende pædagogik, kan vi i langt de fleste tilfælde undgå magtanvendelse/fastholdelse. Vi tilstræber at arbejde på en måde, der skaber tryghed og ro. Det man kalder low arousal. Det vil blandt andet sige at man undgår øjenkontakt og berøring, taler i dæmpet og roligt tonefald. Ikke puster sig op i en ophedet situation, men i stedet nedtoner, signalerer ro på, sætter sig ned eller læner sig afslappet op af en dørkarm. Vi skal også stille krav på den rette måde. Hvis vores krav medfører vold, så skal vi kravtilpasse. Side 4 af 24

5 Grundlæggende har alle ret til at sige nej, det er vores pædagogiske opgave at få borgerne til at sige ja, frivilligt. Hele denne opfattelse afspejler det menneskesyn der hersker på MTFN. Det handler om menneskelig værdi. Respekten for det enkelte menneske med et psykisk handicap og vores evne og vilje til at forstå. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) På Nørrevænget er der primært ansat pædagoger. Derudover er der ansat 1 social- og sundhedsassistent, 1 pedel, rengøringspersonale samt tilkaldervikarer. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse X Andet/ andre uddannelser: Side 5 af 24

6 Navne: Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Nørrevængets eksterne og interne samarbejdspartnere er bl.a. forskellige fagpersoner inden for sundhedssektoren, psykiatrien, NextJob i Herning som varetager nogle af borgernes beskæftigelse, andre relevante samarbejdspartnere som varetager borgernes beskæftigelse fx mentorer og de andre medarbejdere/afdelingsledere på MTFN. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende indgår i hverdagen på lige fod med kollegerne. Man vil blive oplært gennem vores mentorprogram, det betyder blandt andet at man har prøvevagter med faste kolleger som indkøring. Den studerende deltager i personalemøder, statusmøder osv. Det forventes at man, ligesom alle andre på arbejdspladsen, er indstillet på at arbejde med sig selv, sit udtryk og tankemønstre, så man understøtter samarbejdet med borgerne bedst muligt. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende skal være klar på at have skiftende arbejdstider (dag- og aftenvagter) Den studerende kan på sigt indgå i rådighedsvagter (sovende nattevagt), efter en individuel vurdering. Det eneste tidspunkt man som medarbejder (og dermed også som studerende) er alene på arbejde er fra kl dagen efter, hvor man sover og er til rådighed hvis borgerne skulle få brug for hjælp. Hvis der opstår en akut situation, hvor en medarbejde/den studerende føler sig utryg, taler man altid med kollegaen som man er på arbejde med og laver en plan for, Side 6 af 24

7 hvordan aftenen/natten skal forløbe, da det er vigtigt for os at alle føler sig trygge ved at være på arbejde. Øvrige oplysninger Side 7 af 24

8 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 8 af 24

9 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x x x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. x 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 9 af 24

10 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Nørrevænget modtager ikke studerende i første praktik. Side 10 af 24

11 såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Angivelse af relevant litteratur: Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) b) c) Den studerendes arbejdsplan: Side 11 af 24

12 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 12 af 24

13 Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Den professionelle samtale kommer bl.a. til udtryk ved overlap mellem kolleger fra dagvagt til aftenvagt, p-møder, supervision, borgersamtaler og kommunikation med eksterne og interne samarbejdspartnere. Ud fra de ovenstående pædagogiske metoder vi er inspireret af i det daglige arbejde, vil der være mulighed for at koble den tilegnede viden til praksis som diskuteres på vejledningstimerne samt Side 13 af 24

14 med kollegerne. Det kan fx være TEEACH tilgangen ift. Borgere med begrænset verbalt sprog. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Vi vil tage den studerendes observationer og reflektioner om emnet med på vejledningtimerne. Praktikstedet har nogle overordnede værdier, som den studerende skal læse, reflektere over og være nysgerrig omkring på vejledningstimerne og i praksis med øvrige kolleger. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, AMR fortæller om procedure for voldsindberetning og hvordan der bliver fulgt op efter en voldsepisode. Den studerende forventes at læse KRAP bogen som praktikstedets pædagogiske tilgang er inspiretret af. Herudfra vil vi diskutere og reflektere over emnet på vejledningstimerne. Her vil det fx også være relevant at inddrage Bo Hejlskovs metoder om kravtilpasning, afledning og low-arousal. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktivi- Vi har en medarbejder på Nørrevænget som har LA1 uddannelsen og i gang med at tage LA2. Der vil blive arrangeret en vejledningstime med ham og den studerende, så den studerende får et dybere kendskab til Low Arousal metoderne og tilgangene og hvordan vi bruger det i praksis. På Nørrevænget arbejder vi ud fra KRAPs motivationsbaserede tilgange når der skal udføres en pædagogisk aktivitet. Det handler om forberedelse, genkendelighed og forudsigelighed. Denne Side 14 af 24

15 socialpædagogiske praksis og teter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og viden gives videre til den studerende, som forventes at komme med sine egne tanker omkring en pædagogisk aktivitet, når han/hun har lært borgerne at kende. Den studerende skal sætte sig ind i borgernes interesser og behov, for derigennem at inddrage borgeren/borgerne i aktiviteten ved brug af motivationsarbejde. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Vejleder og kolleger vil være til rådighed ift. At guide og vejlede den studerende med udførelsen af aktiviteten. På Nørrevænget bruger vi computere, smartphones og tablets som hjælpemidler i praksis. Vi bruger ligeledes pictogrammer, skemaer, billeder mm. For at understøtte kommunikationen til/med borgerne. Angivelse af relevant litteratur: Lene Metner og Peter Bilgrav KRAP grundbogen. Bo Hejlskov, Hanne Veje og Henning Beier Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. - Neuropædagogik. Dorte Birkmose Når gode mennesker handler ondt Uta Frith Autisme en gådes afklaring. Side 15 af 24

16 Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Praktikvejleder udarbejder efter statusmødet en udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde videns- og færdighedsmål samt kompetencemål for praktikken. Her bruges skabelonen som kan downloades på Praktikportalen. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Der planlægges vejledning med vejleder i vagtplanen. Fokus for uddannelsesforløbet justeres efter den studerendes evner og interesser og ud fra borgernes behov. b) Vejledning afholdes på Nørrevænget, i et fast interval. c) Gennem samtalerne på vejledning og til personalmøder. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Det forventes at den studerende kan se sig selv i et arbejde der stiller store krav til tilpasningsevne, refleksion og fleksibilitet. Endvidere er det vigtigt at man kan se sig selv i samarbejdet med borgere som er præget af angst, selvmordstanker og som kan have indadvendte eller udadventer reaktioner på dette. Samtidig kræver det en stor disciplin og overblik at kunne arbejde struktureret efter vores metoder. Selvstændighed er vigtigt. Der vil være en høj grad af støtte fra kolleger, for at lære tilgangen, så det centrale er at man er indstillet på at arbejde med sig selv og sit udtryk. Side 16 af 24

17 Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive fremlagt når man kommer på besøg. Man skal forvente skiftende arbejdstider og arbejde hver 2. weekend. På et døgntilbud må man ligeledes forvente at arbejde i nogen helligdage og ferieperioder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Den primære kontakt er til Afdelingsleder Laura Farcinsen, novlf@herning.dk, Den sekundøre kontakt er til Vejleder, Minela Fetahovic, novmf@herning.dk, Hvis der er bekymringer vil der i første omgang blive lavet tætte og støttende opfølgninger med den studerende. Vi taler åbent og ærligt om hvordan vi bedst samarbejder med borgerne og hvad der skal til for at det lykkes. Dernæst vil der blive taget kontakt til studiestedet, men henblik på afklaring og aftale om det videre forløb. Side 17 af 24

18 Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Her tilbyder vi en vejledningstime med afdelingslederen, for at få et indblik i de ledelsesmæssige rammer. Herudover forventes den studerende at tage observationer med på vejledningstimerne, for at reflektere sammen med vejlederen. forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, Der henvises til de ovenstående pædagogiske metoder Nørrevænget arbejder ud fra og tager afsæt i. Den studerende skal sætte sig ind i praktikstedets pædagogiske tilgange, som diskuteres og reflekteres over på vejledningstimerne. Side 18 af 24

19 tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, Den studerende vil få mulighed for at deltage i et statusmøde, hvor borgeren, borgerens pårørende, sagsbehandler, afdelingsleder og borgerens kontaktperson deltager. Hvis borgeren og andre samarbejdspartnere giver samtykke. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, forandringsprocesser og innovation, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Når man er en del af et team kræver det at man kan tilpasse sig, give og modtage konstruktiv kritik og tage initiativ til at få løst opgaver i samarbejde med sit team og resten af personalegruppen. Den studerende skal ligeledes være bevidst om, hvilke opgaver/ansvar som ligger hos ham/hende og hvad borgeren/borgerne selv har ansvar for udføre, for at styrke deres selvhjulpenhed/selvstændighed. Den studerende bliver tildelt et team som han/hun skal være en del af i løbet af sin praktik. Her er der mulighed for at komme med ideer til at udvikle den pædagogiske praksis, ud fra kendskabet til borgerne i teamet og den teoretiske viden den studerende tilegner sig. Det er teamet der fastlægger og tilpasser metoder i samarbejde med borgerne. Det er her vi kan drøfte tiltag, tanker og refleksioner der kan føre til ændringer eller tiltag. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og På Nørrevænget bruger vi forskellige skemaer og registreringsskemaer som en del af dokumentationen, ligledes har vi delmål som skal udfyldes på alle borgere. Delmålene evalueres løbende for at følge borgerens udvikling. Den studerende vil også være en del af denne opgave og vil få udleveret relevant litteratur for at anvende de samme pædagogiske metoder, som praktikstedet bruger og som er velkendte for borgerne. Side 19 af 24

20 førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Angivelse af relevant litteratur: Lene Metner og Peter Bilgrav KRAP grundbogen. Bo Hejlskov, Hanne Veje og Henning Beier Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. - Neuropædagogik. Dorte Birkmose Når gode mennesker handler ondt Uta Frith Autisme en gådes afklaring. Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Praktikvejleder udarbejder efter statusmødet en udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde videns- og færdighedsmål samt kompetencemål for praktikken. Her bruges skabelonen som kan downloades på Praktikportalen. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? a) Der planlægges vejledning med vejleder i vagtplanen. Fokus for uddannelsesforløbet justeres efter den studerendes evner og interesser og ud fra borgernes behov. b) Vejledning afholdes på Nørrevænget, i et fast interval. Side 20 af 24

21 c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? c) Gennem samtalerne på vejledning og til personalmøder. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Det forventes at den studerende kan se sig selv i et arbejde der stiller store krav til tilpasningsevne, refleksion og fleksibilitet. Endvidere er det vigtigt at man kan se sig selv i samarbejdet med borgere som er præget af angst, selvmordstanker og som kan have indadvendte eller udadventer reaktioner på dette. Samtidig kræver det en stor disciplin og overblik at kunne arbejde struktureret efter vores metoder. Selvstændighed er vigtigt. Der vil være en høj grad af støtte fra kolleger, for at lære tilgangen, så det centrale er at man er indstillet på at arbejde med sig selv og sit udtryk. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive fremlagt når man kommer på besøg. Man skal forvente skiftende arbejdstider og arbejde hver 2. weekend. På et døgntilbud må man ligeledes forvente at arbejde i nogen helligdage og ferieperioder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der Den primære kontakt er til Afdelingsleder Laura Farcinsen, novlf@herning.dk, Den sekundære kontakt er til Vejleder, Minela Fetahovic, novmf@herning.dk, Hvis der er bekymringer vil der i første omgang blive lavet tætte og støttende opfølgninger med den studerende. Vi taler åbent og ærligt om hvordan vi bedst samarbejder med borgerne og hvad der Side 21 af 24

22 er bekymring / problemer i praktikforløbet) skal til for at det lykkes. Dernæst vil der blive taget kontakt til studiestedet, men henblik på afklaring og aftale om det videre forløb. Side 22 af 24

23 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 23 af 24

24 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Kontaktperson for den studerende Side 24 af 24