Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Transkript

1 Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Silkeborg Trafikterminal, forprojekt 2. Resumé I forbindelse med Silkeborg Kommunes satsning på kollektiv trafik har det været et ønske gennem flere år, at sammenlægge bybusterminalen med Silkeborg Togstation og Silkeborg Rutebilstation. Bybusterminalen ligger i dag i midtbyen ved gågaden, mens rutebilstationen ligger i sammenhæng med stationen. Ved en sammenbygning af de tre terminaler vil serviceniveauet for omstigninger blive hævet betragteligt og det vil ligeledes være muligt at tilbyde passagererne servicefunktioner, som gør det muligt at kombinere rejsen med andre formål. Derfor søger Silkeborg Kommune fremkommelighedspuljen om medfinansiering til et forprojekt som indeholder planlægningen af en samlet trafikterminal (Silkeborg Trafikterminal) med tilhørende skitseprojekt. Forprojektet indeholder: Politikformulering. Med udgangspunkt i eksisterende visioner og mål redegøres for den kollektive transports rolle i hele Silkeborg Kommunes transportsystem. By- og trafikanalyse i Helikopterperspektiv. By- og trafikanalysen ser på hvordan trafikterminalen kan hænge sammen med den øvrige by og trafiktunge byfunktioner. By- og trafikanalyse ved trafikterminalen og i nærområdet. Formålet er at knytte den eksisterende by effektivt sammen med trafikterminalen og de nye funktioner som placeres i området. Designfase og skitseprojektering. Der udarbejdes rammer for byggeri og et skitseprojekt for den trafikale indretning af den nye trafikterminal med tilhørende anlægsoverslag. Forprojektet skal munde ud i en plan og et skitseprojekt der: Skaber bedre fysisk sammenhæng mellem de kollektive transportmidler. Forbedrer muligheden for kombinationsrejser. Forkorter omstigningstiden. Forbedre informationen til de rejsende i form af realtidsskilte til bus- og togtrafikken (dette søges der specifikt til i ansøgning fra Midttrafik/Arriva Sammenhæng i Silkeborg ). Synliggør og forbedre tilgængeligheden til den kollektive trafik. Giver ventetiden et indhold som fx mulighed for indkøb, mv. 3. Baggrund Silkeborg Kommune arbejder for at fremme og effektivisere den kollektive trafik, så den bliver et konkurrencedygtigt alternativ til bilen. Derfor ønsker kommunen, at der etableres et attraktivt højklasset transportsystem til kørsel i Silkeborg by, omegnsbyer og til de omkringliggende store arbejdsoplande som Århus, Viborg og Herning.

2 På lang sigt arbejdes der mod, at Silkeborg kommer til at indgå i et højklasset kollektivt transportsystem med en direkte jernbane fra Silkeborg til Århus H, som kan indgå i et fremtidigt østjysk letbanenet, der effektivt forbinder Silkeborg med de øvrige byer i den midtog østjyske byregion. Det kollektive transportsystem har i dag en god geografisk dækning, men ventetiden ved omstigning fra tog til bus skal reduceres og de fysiske muligheder for at skifte fra bil/cykel til kollektiv trafik skal gøres mere attraktiv. I Silkeborg ligger togstationen/rutebilstationen og bybusterminalen i hver sin ende af bymidten, hvilket besværliggør effektive og attraktive omstigningsmuligheder. Derfor vil Silkeborg Kommune i samarbejde med Banestyrelsen, Arriva og Midttrafik flytte bybusterminalen til stationen og rutebilstationen, der i dag ligger side om side. Hermed samles alle de kollektive terminaler i èn terminal, så der skabes effektive og bekvemme omstigningsmuligheder i et attraktivt design. Figur 1. Placering af bybusterminal, rutebilstation og togstation. I forbindelse med en større byomdannelse i Silkeborg er der nu mulighed for, at flytte den eksisterende bybusterminal til togstationen i forbindelse med en ny centerdannelse ved stationsområdet. I den forbindelse er det vigtigt, at den nye terminal synliggøres og knyttes sammen med midtbyen og sydbyen. Dette gøres bl.a. ved at fremhæve ledelinjer og stiforbindelser til midtbyen og ved at bygge fodgænger- og cykelforbindelse på tværs af jernbanen til sydbyen som vist på figur 2.

3 Figur 2. Planer for områdets udvikling. De røde stiplede pile viser nye forbindelser for cyklister og fodgængere og det forventes, at Drewsensvej forlænges i begge ender mod de overordnede veje i Silkeborg. Kilde: Silkeborg Kommuneplan. Den nuværende bybusterminal ændres til en miniterminal/superstop og flyttes lidt mod nord for bedre at servicere den østlige del af midtbyen ved gågaden. 4. Formål Det overordnede formål er at få flere passagerer til at benytte den kollektive trafik og forkorte rejsetiden vha. hurtige omstigningsmuligheder i et spændende bymiljø. Sammen med en kortere rejsetid er det også målet, at flere af dagligdagens funktioner skal ligge ved den nye terminal, så rejsende med kollektiv transport yderligere kan spare tid ved at kombinere rejsen med dagligdagens gøremål. Projektformålet er at udarbejde et helhedsorienteret forprojekt, der skaber de by- og trafikplanmæssige rammer for at samle de kollektive transportformer i ét område og udarbejde et skitseprojekt herfor med tilhørende anlægsoverslag. Forprojektet skal munde ud i en plan og et skitseprojekt der: Skaber bedre fysisk sammenhæng mellem de kollektive transportmidler. Forbedrer muligheden for kombinationsrejser. Forkorter omstigningstiden. Forbedrer informationen til de rejsende i form af realtidsskilte til bus- og togtrafikken (dette vil foregå i samarbejde med Midttrafik/Arriva, der har søgt specifikt til dette i ansøgningen Sammenhæng i Silkeborg ). Synliggør og forbedre tilgængeligheden til den kollektive trafik. Giver ventetiden et indhold som fx mulighed for indkøb, mv. Forprojektet kan kun gennemføres hvis der opnås støtte fra Trafikministeriets Fremkommelighedspulje. Arriva og Midttrafik har sideløbende med denne ansøgning udarbejdet en projektansøgning, der handler om at forbedre sammenhængen mellem de kollektive transportformer i bl.a. Silkeborg. Projektet indeholder: Samkørsel af realtidsinformation mellem busser og tog. Forbedring af forholdene på Silkeborg Station. Introduktion af call a bike Silkeborgcyklen. De tre projektaktiviteter vil være med til at forbedre serviceniveauet og sammenhængen mellem tog, bus og cykel som gør den kollektive trafik mere konkurrencedygtig.

4 5. Projektets indhold: Fremtidens trafikterminal skal være præget af en stærk og sammenhængende logistik, som giver en positiv rejseoplevelse for kunderne. Trafikterminalen bliver en væsentlig del af byens ansigt og for mange mennesker det første møde med Silkeborg. Samtidig skal den være et bymæssigt identitetsskabende knudepunkt for borgernes bevægelser fra A til B. Projektet indeholder en planlægningsdel og en skitseprojekteringsdel for en ny kollektiv trafikterminal, Silkeborg Trafikterminal. For at skabe et succesfuldt kollektivt transportcenter, skal det bindes effektivt sammen med byens øvrige trafiksystem (veje og stier), understøtte de omkringliggende byfunktioner og synliggøres i bybilledet gennem sigtelinjer og gennem byggeriets udformning. Projektet deles op i en: Politikformulering. Med udgangspunkt i eksisterende visioner og mål for den kollektive trafik i Silkeborg Kommune redegøres for den kollektive transports rolle i hele Silkeborg Kommunes transportsystem. By- og trafikanalyse i Helikopterperspektiv. By- og trafikanalysen ser på hvordan trafikterminalen kan hænge sammen med den øvrige by og trafiktunge byfunktioner i Silkeborg. By- og trafikanalyse ved trafikterminalen og i nærområdet. Formålet er knytte den eksisterende by effektivt sammen med trafikterminalen og de nye funktioner som placeres i området. Designfase og skitseprojektering. Der udarbejdes rammer for byggeri og et skitseprojekt for den trafikale indretning af den nye trafikterminal med tilhørende anlægsoverslag. 5.1 Politikformulering Politikformuleringen vil omsætte visioner og mål fra Kommuneplan 2009/2020 og Trafikplan 2009 til konkrete tal for vækst i passagertal i hele kommunen. Politikformuleringen vil med udgangspunkt i den nye trafikterminal også indeholde forslag til, hvad der kan gøre den kollektive trafik mere konkurrencedygtig i forhold til bilen set i forhold til trafikomlægninger og byplandisponeringer i Silkeborg By. 5.2 By- og trafikanalyse i helikopterperspektiv By- og trafikanalysen skal kortlægge den nuværende placering af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og forskellige bycentres placering og deres fysiske og visuelle sammenhænge med den nye trafikterminal. Ligeledes skal fremtidige placeringer af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og bycentre udpeges for at sikre, at fremtidige persontransporttunge funktioner kobles op på det kollektive transportsystem og understøttes med cykelstier, fortov og parkering til biler og cykler. Analysen vil også indeholde en kortlægning af bevægelsesmønstre vha. trafiktællinger for køretøjer, cyklister og fodgængere. Formålet er at udpege de største færdselsårer og deres nuværende og kommende fysiske og visuelle forbindelser til trafikterminalen. Resultat. Analysen munder ud i en plan for, hvordan der skabes fysisk attraktive og hurtige forbindelser i form af stier, pladser og veje mellem de transporttunge byfunktioner og trafikterminalen.

5 5.3 By- og trafikanalyse ved trafikterminalen og i nærområdet Formålet med by- og trafikanalysen ved trafikterminalen og i nærområdet er at kunne opstille en række krav til trafikterminalens funktioner og synergieffekter samt sammenhæng med eksisterende veje, stier og sigtelinjer Funktioner og synergieffekter Udover funktionen som knudepunkt for den kollektive trafik skal trafikterminalen også indeholde andre funktioner som gør anvendelsen af den kollektive trafik mere attraktiv. Det kan fx være indkøbsmuligheder, arbejdspladser, læger, tandlæger, take away restauranter mv. der kan være med til at kombinere dagligdagens gøremål og dermed reducere rejsetiden i hverdagen. Funktioner og synergieffekter baseres på erfaringer fra andre kollektive transportterminaler i ind- og udland. Grundideen er, at jo flere funktioner der kan lægges i transportknudepunktet, des flere af dagligdagens behov kan kunderne få dækket ved at vælge den kollektive transport. Analysen redegør både for de funktioner der bør ligge sammen med trafikterminalen samt funktioner, der kan ligge i umiddelbar nærhed til trafikterminalen som fx uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Resultat: Analysen munder ud i en liste over funktioner der nu, i nær fremtid og på sigt skal etableres i eller i nærheden af Trafikterminalen Trafikanalyse Trafikterminalen og området omkring denne vil fremover blive et trafikalt knudepunkt hvor de kollektive terminaler samles i en sammenhængende trafikterminal med bybusser, regionalbusser, busser til uddannelsessteder, ekspresbusser, turistbusser og tog. Denne trafik skal fungere sammen den øvrige biltrafik i området og det skal sikres, at den kollektive trafik prioriteres i forhold til øvrige trafikarter. Kortlægning. Der gennemføres en kortlægning af alle trafikarter i området i forhold til behov, antal og formål. Der laves en vurdering af fremtidige trafikmængder, der genereres af sammenlægning af togstation, rutebilstation, bybusterminalen samt etableringen af en række byfunktioner i området. Kortlægningen vil indeholde følgende: Fodgængere. Der udarbejdes en analyse af de primære ganglinjer for fodgængere. Analysen baseres på besigtigelse og registrering på stedet. Med udgangspunkt i dette og de eksisterende stier og turmål optegnes et forslag til et stisystem, der binder trafikterminalen sammen med de omkringliggende stier og funktioner. Stinettet vil udarbejdes på baggrund af kommende fodgængerstrømme, visuelle ledelinjer til bl.a. et kommende kulturtorv og vil spille sammen med det byliv, som den øvrige trafik i området skaber. Cyklister. Ud fra sammenhængen med det eksisterende cykelstinet, turmål i området samt parkeringsmuligheder optegnes cykelstinettet i området og dets forbindelse med trafikterminalen. Køretøjer. Med baggrund i de nye funktioner som placeres i området beregnes kommende trafikmængder og der optegnes et vejnet, med udgangspunkt i en prioritering af den kollektive trafik. Taxa. Behovet for taxaholdepladser på terminalområdet vurderes. Afsætning. Behov for arealer til kys&kør.

6 Trafikafvikling og dokumentation. De nye trafikmængder skal kunne afvikles bedst muligt. Der udarbejdes en trafiksimulering, med udgangspunkt i kommunens eksisterende trafikmodel for området omkring trafikterminalen samt de nye trafikmængder som forventes genereret. På baggrund af simuleringen er det muligt at anskueliggøre: Hvordan bustrafikken kan afvikles fra det kommende terminalområde og ud på Drewsensvej samt hvilke vejtekniske ændringer der er behov for. Hvordan cyklister og fodgængere kan afvikles sikkert og effektivt sammen med de øvrige trafikarter. Behov for busprioritering i det signalregulerede kryds Drewsensvej/Frederiksberggade. 5.4 Synlighed og ledelinjer Trafikterminalens synlighed har to funktioner. For det første skal den være nem at finde for brugerne i form af sin udformning og skiltning og for det andet skal den sende et signal om, at den kollektive transport prioriteres højt og er effektiv, indbydende og moderne. Analysen vil rumme stillingtagen til bla. facader og mindre pladsdannelser, belysning og inventar, terræn, udstyr og skiltning, lys, skygge samt barriereeffekter ved krydsning af primært Drewsensvej mod nord og banelegemet mod syd. Dette efterfølges af en beskrivelse som, i relation til trafikanalysen, illustrerer hvilke potentielle muligheder det fremtidige terminalområde vil kunne rumme. Beskrivelsen vil tage afsæt i de muligheder som den trafikale analyse vil give, set i relation til en læsning af hele bymidtens bevægelsesmønstre. Resultat By- og trafikanalyse ved trafikterminalen og i nærområdet munder ud i følgende: Kort der viser fremtidige ÅDT mængder, trafikstrømme for fodgængere og cyklister ud fra turmål, trafikmængder og sammenhæng i eksisterende og kommende stisystemer. Princip for et vej- og stisystem for området omkring trafikterminalen, der kan håndtere de forskellige trafikarter. Vej- og stisystemet illustreres på kort og beskrives i tekst og det vises, hvordan de trafikale behov i området kan tilgodeses. Primære og sekundære forbindelseslinjer og trafikale krydsningspunkter. Indretning af steder for pause, ophold, venten. Strategi for rumlig og designmæssig sammenhæng mellem trafikterminalen og byen. Strategi for belægninger og øvrige materialer. Belysning, skiltning og inventar. Beplantning. 5.5 Design og skitseprojektering Design og skitseprojekt indeholder en sammentænkning af de trafikale behov, synergieffekter med øvrige funktioner til trafikterminalen og synligheden af trafikterminalen. Design og skitseprojekteringen bliver en iterativ proces hvor samspillet mellem trafik, funktion og synlighed sikrer de bedste betingelser for en effektiv terminal. Design og skitseprojektet indeholder følgende: Planteknik. Planteknik skal sikre at de juridiske bindinger og planmæssige forhold er kendte og det vurderes hvilke evt. bindinger der kan ændres. Planteknik indeholder: Fastlægge behov for revision af plangrundlag (kommuneplanrammer og lokalplan). Kortlægning af miljøforhold. Kortlægning af planlagte og vedtagne byggeprojekter i området. Kortlægning af ejer og kontraktforhold.

7 Kortlægning af bindinger (servitutter) i området. Terminalområdet. Silkeborg Trafikterminal skal servicere mere end 850 daglige afgange med bybusser og 244 afgange med regionalbusser. Busserne servicerer i alt påstigere og afstigere på deres ruter. De ca busafgange skal koordineres med togpassagerer som dagligt stiger på og af Silkeborg station. Hertil kommer en koordinering med bl.a. turistbusser. Dette tal kan på sigt forventes at blive større i takt med det bliver mere populært at benytte den kollektive trafik og i takt med at Silkeborg vokser. Ud fra køreplansoplysninger udføres en analyse af bussernes tilstedeværelse i en kommende Silkeborg Trafikterminal for at fastlægge behovet for busholdepladser ved perron og arealbehov. Ud fra tilstedeværelsesanalysen vurderes terminaltypen som enten en traditionel eller en kompaktterminal hvor det typisk er muligt at reducere arealforbruget betydeligt, ved at busser der ikke er i brug kører til et depot. Hermed nedbringes gangafstande ved skift mellem busser og mellem busser og tog, så arealer frigøres til andre formål. Arealforbruget kan yderligere nedbringes ved at etablere en intelligent terminal, hvor bussernes bevægelser i terminalen styres af et IT-system. En egentlig intelligent terminal forudsætter, at der i umiddelbar nærhed af terminalen er et egnet depotareal. En intelligent terminal giver særlige udfordringer for blinde, svagtseende og forståelseshandicappede passagerer, som er mest trygge ved faste placeringer af de enkelte buslinjers stoppesteder. Dette tages der højde for i en skitseprojektering i form af funktionskrav til udstyr (ITS), ledelinjer på belægning og talemoduler. Der udføres en analyse af de øvrige trafikarters færdsel på en kommende trafikterminal, dels ved hjælp af allerede foreliggende trafiktællinger og fremskrivning af trafik, dels ved gennemførelse af supplerende tællinger og parkeringsregistreringer. Arealbehov. Der udarbejdes en liste over de forskellige funktioners arealbehov som omhandler: Antal p-pladser og placering fordelt på kys&kør, korttids- og langtidsparkering men også til pladsens øvrige funktioner og butikker. Størrelse og placering af taxaholdeplads. Størrelse og placering af cykelparkering, inkl. tilkørselsveje og forslag til servicetilbud til cyklisterne (serviceværksted, udlejning af pendlercykler, bycykler, opladning af elcykler o.s.v.). Samlet opgørelse af behov for stand- og depotpladser til busser inkl. køreveje ud og ind på pladsen og inde på pladsen samt funktionalitet for de enkelte pladser (fri, bundet eller telematikstyret til- og frakørsel). Informationsniveau vha. ITS. Resultat Arealbehovene munder ud i et skitseforslag til indretning af terminalen med: Dimensionering af alle kørearealer. Placering og omfang af stoppested- og depotområder. Bil- og cykelparkering. Taxaholdeplads. Beskrivelse af alle buslinjers køreveje. Redegørelse for terminalens funktion med dokumentation i form af tilstedeværelsesanalyse koblet med de foreslåede standpladser. Redegørelse for hvordan terminalen er fremtidssikret til f.eks. øget drift eller ændrede bustyper. Redegørelse for hvordan ITS-løsninger tænkes anvendt for at få terminalen til at fungere, herunder hvordan information til svage passagerer foregår.

8 Der udarbejdes et prisoverslag for de trafikrelaterede omkostninger ved projektets gennemførelse. Volumenstudier for nybyggeri For at sikre en helstøbt arkitektonisk sammenhæng mellem trafikterminalen og de øvrige bygninger i området, er det af vital betydning, at der er en tydelig korrespondance mellem terminalens bygningsarkitektur (nyt såvel som eksisterende) og de øvrige bygninger i området. Hermed kan der designes et byrum af høj kvalitet, der signalerer en høj prioritering af den kollektive trafik. På baggrund af trafikanalysens konklusioner, foreliggende planer for nybyggeri, og muligheder for nye tiltag, udarbejdes et studie af byggevolumener i forhold til følgende emner: Byggefelter og omfang af byggeri til de forskellige funktioner i terminalen. Bebyggelseshøjder og materialer. Resultat Dette arbejde udformes som en serie af diagrammer og rumlige illustrationer i form af fotomontager, og følges af en beskrivelse af hvordan byrummets lodrette og vandrette flader kan sikres et sammenhængende udtryk. Hensigten illustreres gennem eksempler og referencer for tilsvarende trafikale byrum. Arkitektoniske virkemidler og muligheder et idekatalog Et væsentligt formål med idekataloget er at illustrere både innovative og nytænkende løsninger af fremtidens rejse og bevægelsesformer, og give eksempler på hvordan infrastrukturelle elementer kan integreres i byens billede. Idekataloget kan fungere som inspirationskilde til hvordan f.eks. digitale informationer og nyheder kan bidrage til vores opfattelse af hvad byens liv kan være, ligesom forskellige interaktive oplevelser kan være med til at understøtte oplevelsen af urban aktivitet og anderledes oplevelser i byens rum. Trafikterminalen er forskellig fra byens andre pladser. Trafikterminalen er i højere grad orienteret mod bevægelse, information og forbindelser, og det er i den ånd pladsens fremtid skal udformes. Dette vil fremgå i udformning af såvel helheden som fx inventar, belysning, informationsstandere, cykelparkering og skiltning. Disse elementer kan bearbejdes på en måde, hvor de ikke blot er løsrevne inventardele som placeres i rummet, men kan gives karaktergivende designmæssig substans som understøtter helheden, eventuelt i samspil med forskellige former for integreret kunst. Idekataloget udformes som tekst og reference-fotos, og kan eventuelt suppleres med forslag til en studietur. Resultat Der foreligger et detaljeret skitseprojekt for den trafikale indretning af Silkeborg Trafikterminal med forslag til bygningens volumen i forhold til de omgivende bygninger. Skitseprojektet ledsages desuden med volumenstudier for nyt byggeri og et idekatalog til områdets inventar.

9 6 Passagertal før projektets gennemførelse Antallet af passagerer før projektets gennemførelse er: Antal ture Påstigninger Afstigninger Sum Bybusterminal Bybusser der kører til station/rutebilstation Rutebilstation Tog SUM 1154* Antal, ture pr døgn, påstigninger og afstigninger for busser er talt i 2009 og tog er talt i *Summen af Antal ture er excl. turene fra bybusterminalen til stationen. Disse er ikke separate ture men er en del af en tur. Dagligt berøres ca passagerer direkte af projektet. Det drejer sig om passagerer fra stationen, rutebilstationen og bybusser der kører forbi togstationen. 7 Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Det forventes at flytningen af bybusterminalen til en kommende Silkeborg Trafikterminal vil kunne give 20 % flere passagerer senest 5 år efter projektets gennemførelse målt som både påstigere og afstigere fra bus og tog. De 20 % måles i forhold til de ca passagerer der dagligt er på- eller afstigere ved stationsområdet. Det betyder at der dagligt kommer ca. 800 flere passagerer. Dette forudsætter, at der gennemføres en målrettet og massiv informations- og kampagneindsats, når Silkeborg Trafikterminal etableres. 8 Øvrige succeskriterier for projektet Projektet er et forprojekt. 9 Projektorganisering Der nedsættes en projektarbejdsgruppe med repræsentanter fra interessenterne, Silkeborg Kommune, Midttrafik, RegionMidt, Arriva og evt. BaneDanmark. Arbejdsgruppen refererer til repræsentanternes ledere. Silkeborg Kommune er projektleder og er ansvarlig for projektets fremdrift, kvalitet, økonomi og udførelse. Til projektarbejdsgruppen nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra brugerne som fx pendlerorganisationer, Dansk Cyklistforbund, handicaporganisationer, chaufførrepræsentanter og taxa. Opgaven udføres i et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Rambøll Danmark samt evt. underrådgivere.

10 10 Tidsplan Ved forventeligt tilsagn om medfinansiering til projektet kan forprojektet udføres på 4-6 måneder. Delopgave Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 Politikformulering By- og trafikanalyse i helikopterperspektiv By- og trafikanalyse ved trafikterminalen og i nærområdet Designfase og skitseprojektering Tids- og aktivitetsplan for forprojekt til Silkeborg Trafikterminal. I tids- og aktivitetsplanen er der indlagt tid til at følgegruppen har tid til at sætte sig ind i materialet og give input. Efter gennemførelsen af forprojektet skal der gennemføres følgende faser: Evt. udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg. Detailprojektering af Silkeborg Trafikterminal. Detailprojektering af flytning af eksisterende bybusterminal til superstop. Udarbejdelse af udbudsmateriale og licitation. Gennemførelse af anlægsprojekt. Information og kampagner. 11 Rapportering af projektet Der gennemføres to afrapporteringer i projektforløbet incl. den endelige afrapportering. Ca. midt i projektforløbet udarbejdes en afrapportering, der omhandler projektets status i forhold til udarbejdet materiale og forløb med projektgruppen og følgegruppen. 12 Projektets finansiering Projektet budget er på i alt kr. ekskl. moms og der søges om 50 % finansiering svarende til kr. Budgettet er baseret på beregninger af omkostninger af de enkelte projektydelser og er kontrolleret med erfaringspriser for lignede projekter. Projektet forventes primært udført af rådgiver.