Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi"

Transkript

1 AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: ekskl. forside, indholdsfortegnelse og bilag, svarende til afrundet 59 normalsider á anslag pr. side, jf. vejledningen Sideantallet udgør i alt 75, hvoraf 16 er tabeller o.l.

2 1. Indledning (Fælles) Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Problemstilling Problemformulering Problemafgrænsning Model- og metodevalg Målgruppe Strukturering Kildekritik Forkortelser Personskatteloven generelt (Katrine) Hovedregel og kriterier for anvendelse Indkomsten Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Underskud Indkomstbeskatning Bundskat Topskat Kommune- og kirkeskat Sundhedsbidrag Skatteloft Personfradrag Beskæftigelsesfradrag Ophør Fordele og ulemper ved personskatteloven Virksomhedsskatteloven generelt (Pia) Virksomhedsordningen Hovedregel og kriterier for anvendelse Selvstændigt erhvervsdrivende personer Side 1 af 100

3 1. Indledning (Fælles) Hvornår skal der ske valg af VSO Økonomien opdeles Indskudskonto Positiv indskudskonto Negativ indskudskonto Rentekorrektion Værdiansættelse af aktiver og forpligtelser, der medregnes på indskudskontoen Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkast Opsparet overskud Beskatning af tidligere opsparede overskud Underskud Indkomstbeskatning Opsparing og hævning i et senere indkomstår Det hævede overskud Hæverækkefølgen Mellemregningskonto Ophør af VSO Fordele og ulemper ved virksomhedsordningen Fordele Ulemper Kapitalafkastordningen (Katrine) Hovedregel og kriterier for anvendelse Selvstændigt erhvervsdrivende personer Hvornår skal der ske valg af KAO Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkast Personlig nettoindkomst Negativ nettokapitalindkomst Eksempler på maksimeringsreglen Konjunkturudligningsordningen (Opsparet overskud) Side 2 af 100

4 1. Indledning (Fælles) 4.5. Underskud Indkomstbeskatning Ophør Fordele og ulemper ved kapitalafkastordningen Eksempler på beskatningsmulighederne (Fælles) Beskatning efter reglerne i personskatteloven (Katrine) Delkonklusion Beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen (Pia) Ingen hensættelse til senere hævning Delkonklusion Beskatning efter reglerne i kapitalafkastordningen (Katrine) Ingen henlæggelse til konjunkturudligning Henlæggelse til konjunkturudligning Delkonklusion Sammenligning af skatten mellem de tre beskatningsmetoder (Fælles) Hovedregler for optimal beskatningsmetode (Fælles) Perspektivering (Fælles) Konklusion (Fælles) Litteratur Bilag Bilag Bilag Bilag Side 3 af 100

5 1. Indledning (Fælles) 1. Indledning (Fælles) Danmark blev i 2008 ramt af finanskrisen, der stadig kæmpes med i Allerede da medierne begyndte at omtale denne krise, reagerede befolkningen ved at mindske sit privatforbrug, for i stedet at spare op til de dårlige tider. Som en kædereaktion af det faldne forbrug, faldt efterspørgslen på arbejdskraft og antallet af ledige steg. Inden krisen ramte i 2008, havde boligpriserne været opadgående i årene forinden, men krisen påvirkede også boligmarkedet markant og medførte, at køb og salg af boliger gik i stå. Der var en frygt for at købe en ny bolig, førend dén, man havde, var solgt, da der var familier, der var blevet ramt af dobbelte boligydelser, qua deres køb af bolig, forinden den gamle var blevet solgt. I 2003 kom de første afdragsfrie lån frem, som kunne have afdragsfrihed på op til 10 år. Købte man således en bolig tilbage i 2003, hvor boligpriserne var markant højere end de er i dag, og samtidig tegnede et afdragsfrit lån med afdragsfrihed på 10 år, kan man som boligejer i dag se frem til en væsentligt højere månedlig boligydelse. Ifølge Nordea Kredit vil der alene i 2013 være omkring afdragsfrie lån, der udløber 1. En stigende boligydelse kan i sig selv være svær at overkomme, men især for de familier, der i krisens forløb har lidt under den stigende ledighed, vil der være udsigt til økonomisk hårde tider. Flere boligejere har derfor efterfølgende indset, at de har købt for dyrt og derfor ikke kan blive boende i deres hus. Da markedet for boliger i mellemtiden er gået i stå og har medført faldende boligpriser, kan et salg derfor betyde, at der vil opstå et tab ved salg af ejendommen. Et tab der, ifølge ejendomsavancebeskatningsloven (EBL), ikke kan modregnes i den skattepligtige indkomst, men kun i fremtidige gevinster ved salg af fast ejendom. For de personer, der har købt bolig før end den gamle er blevet solgt, samt for de, der har afdragsfrie lån, der udløber, kan det være en fordel at skabe et indkomstgrundlag, for de udgifter, der er forbundet med en dobbelt boligydelse eller det forhøjede afdrag på realkreditgælden. Det er her, at muligheden for udlejning af sin bolig bliver interessant. 1 ie_laan.html Side 4 af 100

6 1. Indledning (Fælles) 1.1. Problemstilling En privatperson, der udlejer en ejendom, bliver som udgangspunkt beskattet efter personskattelovens regelsæt, men har derudover mulighed for, at vælge to andre beskatningsformer som alternativ; beskatning efter virksomhedsordningen eller beskatning efter kapitalafkastordningen. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen giver mulighed for beskatning efter virksomhedsskatteloven, som kan give visse skattemæssige fordele. I Danmark er skatten for privatpersoner progressiv, hvilket betyder, at en større indkomst medfører en mere end forholdsmæssigt større skatteandel. For selskaber derimod, er skatten fast med 25 %. Det kan derfor være en fordel ved udlejning af en ejendom, at overveje virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen som alternativ, da disse har til hensigt at sidestille selvstændigt erhvervsdrivende med selskaber på visse områder. Man kan ikke umiddelbart sige, at den ene mulighed er bedre end de andre to, da det er forskelligt fra situation til situation, hvilken beskatningsmetode, der genererer det laveste skattetilsvar. Derfor vil der gennem afhandlingen blive gennemgået de tre muligheder, der er for beskatning, samt afslutningsvis blive analyseret på disse metoder, for at vurdere, i hvilke situationer man bør vælge den ene beskatningsmetode, frem for én af de andre, når man som privatperson har en udlejningsejendom Problemformulering Vil det som privatperson være en fordel at benytte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen frem for beskatning i henhold til personskatteloven, i relation til en udlejningsejendom? - Hvilke fordele og ulemper er der ved de tre beskatningsformer? - Hvordan sker beskatningen ved anvendelse af de tre beskatningsformer? Side 5 af 100

7 1. Indledning (Fælles) 1.3. Problemafgrænsning Beregninger er foretaget efter gældende skattesatser for 2012 og det forudsættes, at der i afhandlingen er tale om en enlig person, hvorfor der ikke tages højde for udnyttelse af en eventuel ægtefælles fradrag. Det forventes, at læseren har en generel forståelse af personskatteloven, hvorfor denne kun vil blive gennemgået der, hvor det er relevant i forhold til problemstillingen. Der bliver i afhandlingen ikke behandlet særlige tilfælde, såsom blandet benyttede aktiver i forhold til virksomhedsskatteloven Model- og metodevalg Problemet, som angivet i problemformuleringen, søges løst som et singlecasestudie, som underbygges med teorier samt litteratur. Der vil løbende blive foretaget beregninger, for at illustrere skatteeffekten af de forskellige beskatningsmuligheder. Disse beregninger vil være af egen tilvirkning, og der er således ikke tale om en konkret virksomhed. Beregningerne vil ydermere være tilpasset særlige senarier, hvormed der kan gives en generel forståelse af, hvilken af de tre forskellige metoder, der giver det største udbytte Målgruppe Afhandlingens målgruppe er revisorer eller andre rådgivere, som efter at have læst dette bør have en generel viden og et overblik over de tre beskatningsmetoder, der er relevante i relation til en udlejningsejendom Strukturering Nedenstående figur er en illustrering af afhandlingens struktur: Side 6 af 100

8 1. Indledning (Fælles) Figur 1 Illustrering af afhandlingens opbygning Opbygningen af afhandlingen tager udgangspunkt i afsnittene i indholdsfortegnelsen, hvor 1. afsnit er indledningen til afhandlingen, herunder problemformulering, afgrænsning, metode og kildekritik. 2. afsnit vil omfatte en gennemgang af personskatteloven, i henhold til en udlejningsejendom. Personskatteloven vil kun blive gennemgået på de områder, hvor det vurderes at være relevant i forhold til hovedspørgsmålet. 3. afsnit vil omfatte en gennemgang af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen gennemgås i afsnit 4. Side 7 af 100

9 1. Indledning (Fælles) I afsnit 5 vil der blive gennemgået eksempler på skatteberegningen af de 3 metoder. Dette danner grundlaget for det andet undersøgelsesspørgsmål, hvorpå der kan udledes en konklusion, der afsluttes med i afsnit 7. Inden konklusionen i afsnit 7, vil der i afsnit 6 blive perspektiveret over de resultater afhandlingen har givet, i forhold til den indledende problemstilling Som det fremgår af ovenstående skitsering af afhandlingen som helhed, vil det desuden være muligt at læse konklusionen uafhængigt efter afsnittet indledning Kildekritik Ved løsning af problemformuleringen, vil der blive gjort brug af sekundært data. Denne form for dataindsamling kan give anledning til tvivl i forhold til validitet. Der vil derfor løbende blive kommenteret på validiteten af kildeanvendelsen, når det vurderes relevant i forhold til besvarelsen. Derudover har besvarelsen udgangspunkt i den kvalitative undersøgelsesform; casestudiet. Dette vil medføre, at resultatet heraf udelukkende vil være en generalisering og der vil således ikke kunne gives et endegyldigt svar på problemstillingen. Det skal dog nævnes, at dette eksempel ikke nødvendigvis repræsenterer gennemsnittet af situationer i virkeligheden. Denne afhandling tager kun udgangspunkt i en konkret situation, og kan derfor ikke anvendes som en overordnet konklusion på alle tænkelige situationer. I den virkelige verden foretages der også konkrete beregninger for hver enkelt kunde, for at nå frem til, hvilken beskatningsmetode der er fordelagtig for kunden. Side 8 af 100

10 1. Indledning (Fælles) Forkortelser Forkortelser, der benyttes i afhandlingen: AMBL Arbejdsmarkedsbidragsloven KKSL Konkursskatteloven LV Ligningsvejledningen SL Statsskatteloven VSO Virksomhedsordningen KAO Kapitalafkastordningen LL Ligningsloven PSL Personskatteloven VSL Virksomhedsskatteloven VVL Varelagerloven Side 9 af 100

11 2. Personskatteloven generelt (Katrine) 2. Personskatteloven generelt (Katrine) Personskatteloven skitserer, hvordan skattepligtige personer i Danmark beskattes. Dette drejer sig primært om lønmodtagere, men gælder også selvstændigt erhvervsdrivende, hvis ikke de vælger at blive beskattet efter reglerne for VSO eller KAO. Personskatteloven drager mange paralleller til Statsskatteloven, da det er i denne lov, det defineres, hvad der er skattepligtigt, samt hvad der er skattefrit, hvor personskatteloven derefter definerer, hvorledes skatten skal beregnes af de skattepligtige indtægter. Neden for vil de væsentligste paragraffer fra Statsskatteloven i relation til den skattepligtige indtægt, blive uddybet: Skattepligtig indkomst, SL 4 Alle indtægter, hvad enten det er engangsindtægter eller tilbagevendende indtægter, skal som udgangspunkt beskattes. Det er således irrelevant, hvorvidt indkomsten er oparbejdet ved fast arbejde, som udbetales månedligt, eller om der er tale om en årlig bonus, gevinst eller gave, som ikke er tilbagevendende. Indtægter dækker i denne forstand også alle erhvervelser, der har en økonomisk værdi og er dermed ikke begrænset til kun at omfatte kontante afregninger. 2 Derudover er indtægter fra andre lande også omfattet af den skattepligtige indkomst, dette kaldes globalindkomstprincippet. Statsskattelovens 4 er ikke en udtømmende liste. Formueforøgelser, SL 5 Formueforøgelser er som udgangspunkt ikke skattepligtige. Derfor skal værdiændringer på aktiver, samt fortjeneste eller tab ved salg af aktiver ikke medregnes den skattepligtige indkomst, ligesom nedbringelse af passiver heller ikke medgår, da dette ikke repræsenterer et forbrug. 3 Formueforøgelser er dog skattepligtige i to særlige tilfælde; hvis der er tale om næringsvirksomhed eller spekulationsøjemed. Køber en privatperson fx en ejendom, med det 2 Den juridiske vejledning , C.A Lærebog om indkomstskat, s. 261 Side 10 af 100

12 2. Personskatteloven generelt (Katrine) formål at videresælge dem med fortjeneste, anses det som spekulation. Dette har SKAT prøvet at forhindre, ved at kræve, at ejendommen skal bebos af ejeren, før denne kan sælges med en skattefri fortjeneste. Tidligere skulle ejeren minimum have boet i ejendommen i 2 år, men dette krav er ændret og det skal nu blot kunne bevises, at det har været beboet. Dette kaldes også parcelhusreglen. 4 Fradrag, SL 6 Udgangspunktet for fradragsberettigede omkostninger i den skattepligtige indkomst er, at udgifterne er afholdt med det formål at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Dette henvender sig særligt til erhvervsdrivende, da størstedelen af de omkostninger, der afholdes i en virksomhed, er afholdt med dette formål. Det er mere tvivlsomt, når der er tale om lønmodtagere, da lønmodtagerens indkomst ikke påvirkes af, hvilke udgifter der afholdes i virksomheden. Dog kan arbejdsgiveren kompensere for afholdte udgifter en lønmodtager har haft, i forbindelse med arbejdet, hvis disse afregnes efter regning eller som en skattefri godtgørelse, fx befordringsgodtgørelse. 5 For en selvstændig erhvervsdrivende er de primære udgifter der gives fradrag for således driftsomkostninger, renteudgifter samt afskrivninger og dækker således ikke over de eventuelle private udgifter, der måtte være. Der sondres således specielt mellem, om der er tale om en indkomst eller avance, da det særligt er her, forskellen på den skattepligtige og den skattefrie indtægt opstår. Nedenfor vil personskatteloven blive gennemgået overordnet, for at få en bedre forståelse af, hvorledes en personligdrevet virksomhed vil blive beskattet efter disse regler. Personskatteloven bliver kun gennemgået i hovedtræk og beregnet, for at kunne sammenligne indkomstårets skattetilsvar samt fordelene og ulemperne i forhold til beskatningen efter KAO og VSO Hovedregel og kriterier for anvendelse Som udgangspunkt beskattes alle skattepligtige personer i Danmark efter personskatteloven og som selvstændig erhvervsdrivende, vil virksomhedens resultat også beskattes herefter. Som 4 5 Lærebog om indkomstskat, s. 361 Side 11 af 100

13 2. Personskatteloven generelt (Katrine) selvstændigt erhvervsdrivende er indgivelsesfristen for selvangivelsen, den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. 6 Beskattes en selvstændigt erhvervsdrivende efter PSL, er der forholdsvis begrænsede regnskabsmæssige krav, sammenlignet med VSO og KAO. Der er nemlig ikke krav om, at der skal udarbejdes regnskab, ud over et skattemæssigt årsregnskab, således at resultatet kan indberettes til SKAT. Det skattemæssige årsregnskab skal indeholde følgende oplysninger: 7 - Nettoomsætningen, herunder reguleringen af værdien af igangværende arbejder for fremmed regning - Varelager og husdyrbesætning - Oplysning om nedslag for ukurans på varelager - Oplysning om en indregnet andel af indirekte produktionsomkostninger eller aconto avance af igangværende arbejder Dermed giver det god mening, at der stadig er bogføringspligt, jf. bogføringslovens 1-2, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, som er tilfældet, når der er tale om en udlejningsejendom 8, da bogføringen danner grundlaget for regnskabet. Bogføringen kan dog tilpasses virksomhedens art og omfang 9, således forstået, at er der for eksempel i løbet af året få transaktioner, stilles der ikke krav til daglig bogføring og afstemning. Mindre virksomheder skal give supplerende regnskabsoplysninger til SKAT i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen, med mindre de er undtaget herfra, jf. Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder Indkomsten Indkomsten defineres overordnet set, som alle de indtægter, der har været i løbet af indkomståret, som beskrevet ovenfor. Skattemæssigt behandles disse indtægter dog forskelligt, 6 Den juridiske vejledning , A.B Den juridiske vejledning , A.B Den juridiske vejledning , A.B Den juridiske vejledning , A.B Den juridiske vejledning , A.B Side 12 af 100

14 2. Personskatteloven generelt (Katrine) alt efter, hvilken type indkomst der er tale om. Der skelnes mellem følgende fire forskellige indkomsttyper: 11 - Personlig indkomst - Kapitalindkomst - Aktieindkomst - CFC-indkomst I den skattepligtige indkomst indgår dog kun den personlige indkomst samt kapitalindkomst, aktieindkomst samt CFC-indkomst vil derfor kun blive nævnt kort. Kapitalindkomst og personlig indkomst beskattes efter forskellige skattesatser. For at nå frem til den skattepligtige indkomst, gives der desuden fradrag for særlige udgifter, hvilket behandles som ligningsmæssige fradrag. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er skitseret nedenfor og opgøres efter PSL 1: Opgørelse af den skattepligtige indkomst Personlig indkomst +/- Nettokapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Figur 2 - Opgørelse af den skattepligtige indkomst - PSL Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, som det også er illustreret i opstillingen ovenfor. Aktieindkomst beskattes særskilt og skatten heraf reguleres efter aktieavancebeskatningsloven 12. CFC-indkomst er indkomster, der stammer fra udenlandske virksomheder, som den skattepligtige har kontrol over. CFC står således for Controlled Foreign Company og bliver, som nævnt ovenfor, beskattet særskilt Den juridiske vejledning , C.A Den juridiske vejledning , C.A.2.4. Side 13 af 100

15 2. Personskatteloven generelt (Katrine) 2.3. Personlig indkomst Som nævnt ovenfor, er der to typer af indkomster, personlig- og kapitalindkomst. Den personlige indkomst er defineret i PSL 3, stk. 1 og omfatter blandt andet løn, pensioner, overførselsindkomster etc.. Personlig indkomst udgør ikke blot aflønning i form af kontanter, men kan også være aflønning i goder, fx fri telefon, fri bil, gaver m.m.. 14 Værdiansættelse af disse goder er oftest markedsprisen, mens de mest gængse allerede er prisfastsat i Ligningsloven. For den selvstændig erhvervsdrivende indgår de indtægter, der er i virksomheden, også i den personlige indkomst. Der gives dog et fradrag for de udgifter, der måtte være i denne forbindelse, som det er beskrevet ovenfor i SL 6 vedrørende fradrag. Fradraget omfatter både driftsomkostninger og afskrivninger og nævnes udover i SL også i PSL 2 stk. 2, nr. 1-2, 4-6 og 11. Andre udgifter, der kan fradrages i den personlige indkomst, kan være bidrag og præmier til pensionsordninger samt AM-bidrag. AM-bidrag betales af løn- og honorarmodtagere samt af selvstændige erhvervsdrivende, jf. AMBL 2 samt 4 og 5. AM-bidraget blev indført i 1994 som et socialt bidrag, der skulle finansiere de udgifter staten havde til blandt andet aktivering af arbejdsløse. I 2008 skiftede AM-bidraget dog karakter fra at være et socialt bidrag, til at være en skat. Dette medfører, at medarbejdere i en virksomhed, der er socialt sikret i et andet land end Danmark, også skal betale denne skat, som de ellers tidligere var fritaget for. AM-bidraget udgør 8 % for For den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes virksomhedsindkomsten eksklusiv nettokapitalindkomsten, som personlig indkomst, mens nettokapitalindkomsten beskattes som kapitalindkomst. Ved beskatning efter PSL er det derfor ikke nødvendigt at opdele virksomhedens økonomi fra den private, da virksomhedsindkomsten beskattes hos ejeren. 14 Den juridiske vejledning , C.A Side 14 af 100

16 2. Personskatteloven generelt (Katrine) 2.4. Kapitalindkomst Kapitalindkomst er defineret i PSL 4, stk. 1 og udgør en udtømmende liste. Al indkomst, der ikke falder ind i denne kategori, er således personlig indkomst. Den mest velkendte type kapitalindkomst er renteindtægter og udgifter. 15 Fra kapitalindkomsten kan der fradrages udgifter jf. PSL 4, stk. 2, som er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomsten, dette gælder dog ikke udgifter til boksleje, depotgebyrer, kontooversigter samt administration af værdipapirer og bankindeståender. Kapitalindkomsten blev indført med skattereformen i 1987 og blev inden da beskattet på lige fod med den personlige indkomst. Kapitalindkomsten blev lempeligere beskattet, hvilket dengang opfordrede befolkningen til at spare op, da fradragsværdien ligeledes faldt. I de senere år er skatten dog igen steget på kapitalindkomsten, hvilket også er en ændring, der kan være med til at fremme forbruget hos befolkningen. 16 Også den erhvervsmæssige kapitalindkomst indgår her og kan således ikke medgå i den personlige indkomst, som det er tilfældet med VSO. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende for eksempel har høje renteudgifter i forbindelse med finansiering af ejendommen, kan der derfor være penge at spare, ved at overveje en af de alternative beskatningsmetoder. Denne mulige fordel opstår, da skatten af kapitalindkomst trods alt ikke helt er på niveau med beskatningen af den personlige indkomst. Omvendt er det tilfældet ved høje renteindtægter, hvis man vel at mærke ser bort fra øvrige forhold, der kan påvirke skatten Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag gives i den skattepligtige indkomst. Eksempler på ligningsmæssige fradrag kan være faglige kontingenter, bidrag til A-kasse, befordringsfradrag, gaver til godkendte foreninger, m.v.. 17 Derudover indførte regeringen i 2012 et servicefradrag, der blandt andet havde til formål at fremme forbruget i Danmark. Dette fradrag er også videreført i indkomståret Den juridiske vejledning , C.A Den juridiske vejledning , C.A Den juridiske vejledning , C.A Side 15 af 100

17 2. Personskatteloven generelt (Katrine) 2.6. Underskud Er der i indkomståret lavere indtægter end der er udgifter, genererer den selvstændige erhvervsdrivende et underskud. Indkomstårets underskud modregnes ifølge PSL i nedenstående rækkefølge: 19 1) Modregning i den personlige indkomst i underskudsåret a) I den skattepligtiges positive personlige indkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b) I ægtefælles positive personlige indkomst jf. PSL 13, stk. 4 2) Modregning i den positive nettokapitalindkomst i underskudsåret a) I den skattepligtiges positive nettokapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b) I ægtefælles positive nettokapitalindkomst jf. PSL 13, stk. 4 3) Modregning i den positive nettokapitalindkomst de efterfølgende år a) I den skattepligtiges positive nettokapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b) I ægtefælles positive nettokapitalindkomst jf. PSL 13, stk. 4 4) Modregning i den positive personlige indkomst de efterfølgende år a) I den skattepligtiges positive personlige indkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b) I ægtefælles positive personlige indkomst jf. PSL 13, stk Indkomstbeskatning Selve beregningen af skatten består af flere uafhængige beregninger, da der er forskellige skattetyper samt fradrag på de forskellige indkomsttyper. Nedenfor vil de forskellige skatter blive uddybet, herunder beregningsgrundlaget for beskatningen Bundskat Bundskattesatsen udgør i ,64 % og er en statsskat. Grundlaget for beregningen af bundskatten er den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Er der i stedet en 19 Personskatteloven, Side 16 af 100

18 2. Personskatteloven generelt (Katrine) negativ kapitalindkomst, kan denne ikke modregnes heri. Desuden gives der heri fradrag for personfradraget Topskat Bundgrænsen for topskat efter fradrag af AM-bidrag er for 2012, kr og skattesatsen udgør 15 %. 21 Der skal således kun betales topskat, af den indkomst, der overstiger dette beløb. Grundlaget for beregningen af topskatten er personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger Desuden gives der ikke i topskatten fradrag for indskud på kapitalpension Kommune- og kirkeskat Kommune- og kirkeskat varierer i forhold til, hvilken kommune man er skattepligt til. Det er bopælskommunen den 5. september året forinden, der afgør, hvilken kommune der skal betales skat til, jf. kommuneskatteloven 2. Kirkeskatten betales dog kun, såfremt den skattepligtige er medlem af folkekirken. Grundlaget for beregningen af kommune- og kirkeskatten er den skattepligtige indkomst, fratrukket personfradraget Sundhedsbidrag Sundhedsbidraget blev indført fra og med indkomståret 2008, da amtsskatten ikke længere blev opkrævet på grund af amternes nedlæggelse. Sundhedsbidraget er med til at finansiere sundhedsvæsenet. 24 Sundhedsbidraget udgør for 2012, 7,00 % af den skattepligtige indkomst, fratrukket personfradraget Lærebog om indkomstskat, s øverst 23 Lærebog om indkomstskat, s øverst 24 Side 17 af 100

19 2. Personskatteloven generelt (Katrine) Skatteloft Efter PSL 19, stk. 1, er der begrænsning på, hvor højt en skatteyder samlet set, kan blive beskattet af den personlige indkomst. Overstiger summen af procentsatserne for bundskatten, topskatten, kommuneskatten og sundhedsbidraget således 51,50 %, nedsættes topskatten med forskellen. Skatteloftet på den positive nettokapitalindkomst udgør 45,50 % for 2012 og opgøres efter samme metode, som ovenfor Personfradrag Alle skattepligtige personer i Danmark har et personfradrag. Fradragets størrelse afhænger af alderen på den skattepligtige, altså om der er tale om en person over eller under 18 år. Fradragsretten oppebæres kun i bundskatten, kirkeskatten, kommuneskatten samt i sundhedsbidraget. Fradraget udgør i indkomståret 2012, kr for personer over 18 år Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradraget er et fradrag, der gives til alle lønmodtagere. Beskæftigelsesfradraget blev indført i 2004, med det formål at give en fordel til de folk, der var i arbejde, for dermed at påvirke arbejdsløsheden. Siden 2008 er for eksempel antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra ca til ca Som et forsøg på at øge incitamentet til at søge arbejde, vil beskæftigelsesfradraget stige hvert år, frem til 2022, hvor fradraget vil udgøre 10,65 % dog, max kr Fradraget beregnes i 2012 som 4,40 % af den AM-bidragspligtige indkomst, fratrukket bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger. Fradraget kan dog max udgøre kr i Se bilag 1, oversigt over skattesatser 26 Se bilag 1, oversigt over skattesatser Side 18 af 100

20 2. Personskatteloven generelt (Katrine) 2.8. Ophør Beskatning efter PSL kan som udgangspunkt ikke ophøres, men bliver derimod fravalgt. Dette sker ved at vælge beskatning efter KAO eller VSO som alternativ. Foretages der ikke valg af beskatning efter KAO eller VSO ved indberetning af selvangivelsen, foretages beregningen af skatten, fra SKATs side af, automatisk efter PSL. For at kunne blive beskattet efter VSO eller KAO, stilles der dog visse krav, som vil blive gennemgået under de enkelte afsnit, som vil blive behandlet senere i afhandlingen Fordele og ulemper ved personskatteloven Ved at lade en selvstændigt erhvervsdrivende blive beskattet efter PSL, har det de fordele, at der ikke er de store regnskabsmæssige krav. Der skal ikke aflægges og indsendes regnskab til Selskabsstyrelsen, men blot udarbejdes et skattemæssigt regnskab, som danner grundlag for indberetningen til SKAT. Derudover er det heller ikke forlangt, at der sker en adskillelse af den private og virksomhedens økonomi, som det er tilfældet ved VSO, da virksomhedens resultat beskattes ved ejeren. Bistand fra en ekstern rådgiver eller revisor er derfor ikke en nødvendighed, da det er forholdsvis simpelt for den selvstændige erhvervsdrivende, selv at indberette de påkrævede beløb til SKAT. At der ikke stilles de store krav til opgørelsen af beskatning efter PSL, medfører til gengæld er der flere fordele, som går tabt. Især, hvis der er tale om en erhvervsdrivende med en høj indkomst over topskattegrænsen som ikke bruger al sit overskud til forbrug. I dette tilfælde er der tale om en udlejningsejendom og er denne samtidig købt på kredit, vil renteudgifterne ikke kunne fradrages i den personlige indkomst, hvor skatteværdien er højere, men vil i stedet blive fradraget i kapitalindkomsten. Side 19 af 100

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6)

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes efter

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere